Loven siger at det er Dansk Sprognævn der fastlægger retskrivningen, og som offentliggør den ved at udgive den grønne retskrivningsordbog.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Loven siger at det er Dansk Sprognævn der fastlægger retskrivningen, og som offentliggør den ved at udgive den grønne retskrivningsordbog."

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2001/4 november Indhold Lovens bogstav Nye opslagsord Stregen strøget! Postbuddet, publikummet og pyjamassen Dobbeltskrivning af konsonanter i bøjningsformer Ændringer i opslagsords staveform eller ordformer Ændringer i retskrivningsreglerne Ændrede staveformer og ordformer. Lovens bogstav Af Erik Hansen Retskrivningsordbogen, 3. udgave, udkommer 12. november Derfor er Nyt fra Sprognævnet 2001/4 et temanummer om Retskrivningsordbogen og udsendes samme dag og ikke som nr. 4 ellers i begyndelsen af december. I 1997 vedtog Folketinget en lov om Dansk Sprognævn og en lov om retskrivningen. Retskrivningsordbogen af 2001 afløser udgaven af 1996 og er den første autoriserede retskrivningsordbog som udkommer efter vedtagelsen af retskrivningsloven (nr. 332 af 14. maj 1997). Den danske retskrivning har indtil 1997 hvilet først og fremmest på en udførlig Bekendtgørelse af 1892 og på den bekendtgørelse af 1948 hvormed de små bogstaver i substantiverne og å'et blev indført. Hvem fastlægger retskrivningen? Loven siger at det er Dansk Sprognævn der fastlægger retskrivningen, og som offentliggør den ved at udgive den grønne retskrivningsordbog. Sprognævnet kan på egen hånd foretage mindre ændringer og justeringer i retskrivningen, fx bruse > bruser, kafeteria > cafeteria, checke > tjekke, nathimmel > nattehimmel. Derimod kan Sprognævnet ikke uden videre foretage principielle ændringer, dvs. ændringer i selve retskrivningens system. Principielle ændringer ville fx være generel afskaffelse af

2 de stumme h'er og d'er eller indførelse af en ny kommatering. Forslag til principielle ændringer skal forelægges kulturministeren, som igen orienterer undervisningsministeren. Principperne I den betænkning der hører til retskrivningsloven, hedder det at den danske retskrivning bygger på to principper, nemlig tradition og sprogbrug. Traditionsprincippet indebærer at der som hovedregel ikke laves om på retskrivningen - selv skæve og usystematiske stavemåder lever uantastet videre: de, af, vejr, dig, peber osv. En mere aktiv følge af traditionsprincippet er fordanskningen af ord fra græsk, latin og fransk: metode, korrekt, krebinet. Sprogbrugsprincippet indebærer at traditionsprincippet kan brydes hvis et stort flertal af "gode og sikre sprogbrugere", som det hedder i betænkningen til loven, overtræder dette princip. Når ingen mere bruger formerne længer, jer/jert/jere og kafe, så ændres ordene til længere, jeres og café. Og det var det danske folk, heriblandt gode og sikre sprogbrugere som Herman Bang, I.P Jacobsen, Holger Drachmann og Johannes V. Jensen, der holdt op med at bruge verbernes flertalsformer (fuglene ere fløjne), og Kirke- og Undervisningsministeriet fulgte efter ved med en bekendtgørelse fra 1900 at gøre flertalsformerne valgfri. Denne valgfrihed blev i øvrigt først formelt afskaffet med retskrivningsloven i 1997! Hvem skal følge retskrivningen? Principielt og juridisk - men egentlig ikke i praksis - har det inden lovens vedtagelse været uklart hvem der var forpligtet til at bruge den officielle retskrivning. Loven præciserer at retskrivningen skal følges af "alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene". Det samme gælder "den kommunale og amtskommunale forvaltning" og naturligvis også skolerne og andre offentlige undervisningsinstitutioner. Loven og RO 01 Hvad har retskrivningsloven så betydet for Retskrivningsordbogen af 2001? Egentlig ikke noget som angår selve ordbogen og dens indhold. Med loven bogføres så at sige den fremgangsmåde som Dansk Sprognævn altid har fulgt. Bekendtgørelsen fra 1892 gælder i praksis stadig, med de nævnte og nogle få andre ændringer. Loven formulerer retsgrundlaget for dansk ortografi, og ændringer i dette skal behandles og vedtages af Folketinget. Ændringer i retskrivningen kan ikke mere foretages administrativt af en minister. Retskrivningen og ordbogen har fået et solidt fundament. En grundig gennemgang af Sprognævnsloven og retskrivningsloven kan man læse i Nyt fra Sprognævnet 1997 nr. 3. Erik Hansen (f. 1931) er fhv. professor i moderne dansk sprog ved Københavns Universitet, formand for Dansk Sprognævn.

3 Til indholdsfortegnelsen Nye opslagsord Af Anita Ågerup Jervelund Aktivferie, balsamico, chatte, digitalkamera, ecstasy, fødselsforberedelse, jobbank, kundepleje, mønsterbryder, nydansker, omsorgsdag, rollemodel, søgemaskine, tovholder, valentinsdag, webmaster. Alle disse ord er eksempler på nye opslagsord i 3. udgave af Retskrivningsordbogen. Den nye udgave indeholder i alt ca nye opslagsord. At finde frem til hvilke nye opslagsord der skal med, og hvilke der ikke skal med, er en af de største opgaver ved en opdatering af Retskrivningsordbogen. Udvælgelse af nye opslagsord I Vejledning i ordbogens brug står der at "ordstoffet i Retskrivningsordbogen dækker rigssprogets almindelige ordforråd, herunder en del fagord med en vis almen udbredelse". Der er desuden nævnt en række begrænsninger med hensyn til udvalget af ord. Den væsentligste begrænsning drejer sig om "de sammensætninger hvis betydning umiddelbart fremgår af de enkelte leds betydninger, fx kaffeautomat, kaffecomplet, kaffedrikning, kaffekop. Sådanne sammensætninger er ikke medtaget, medmindre de er meget gængse, fx kaffekop, eller de kan volde problemer med hensyn til stavning, bøjning eller orddannelse, fx kaffecomplet." Det er karakteristisk for sprog at der kommer nye ord til. Det sker hele tiden. Hvis Retskrivningsordbogen skal dække det almindelige ordforråd sådan som det er beskrevet i Vejledning i ordbogens brug, er det nødvendigt at opdatere ordbogen med jævne mellemrum og tilføje nye ord der er kommet ind i sproget. Men ikke alle nye ord skal med! Det kan for det første ikke lade sig gøre, for det andet er der nogle af de nye ord der (endnu) ikke kan betragtes som hørende til "det almindelige ordforråd", og for det tredje kan der - som nævnt ovenfor - være mange sammensætninger som det ikke er nødvendigt at have med. Der findes fx en lang række sammensætninger med forkortelsen e for elektronisk (eller electronic) som førsteled, fx e-bank, e-bog, e-business, e-butik, e- handel, e-learning, e-læring, e-postkort, e-reklame osv. Vi har valgt at tage e-bog, e- brev, e-handel og e med ( og e-post findes allerede i 2. udgave). Og så må brugerne af Retskrivningsordbogen selv regne ud at det ikke betyder at der kun findes netop disse sammensætninger med e som førsteled i dansk. Man kan danne mange flere, og retstavningen af dem, fx at de skrives med bindestreg, må man slutte sig til ud fra de eksisterende ord i Retskrivningsordbogen (og ud fra 63.3.a i Retskrivningsreglerne bag i bogen). At et ord ikke findes i Retskrivningsordbogen, betyder altså ikke at det ikke findes eller anerkendes i det danske sprog. Hvor finder vi de nye ord?

4 Vi har benyttet os af tre hovedkilder i forbindelse med udvælgelsen af de nye opslagsord: Sprognævnets ordsamlingsdatabase, Pia Jarvad: Nye Ord og den interfolierede Retskrivningsordbog. Den interfolierede Retskrivningsordbog Sidstnævnte først. Den interfolierede Retskrivningsordbog med de blanke blade mellem den trykte bogs blade er en meget vigtig kilde. Lige siden 2. udgave udkom i 1996, har vi på de blanke sider i den interfolierede noteret (nye) ord som ikke står i ordbogen i forvejen, og som vi mener det er værd at overveje at optage. I den interfolierede har vi i øvrigt også noteret nye oplysninger ved eksisterende ord i ordbogen. Det kan være oplysninger om fx pluralisbøjning ved et ord vi ikke tidligere har kendt i pluralis, det kan være nye sammensætningsoplysninger, fx om der skal s i fugen eller ej (fx ultralyd(s)undersøgelse), det kan være en vaklen mellem fælleskøn og intetkøn, eller det kan være en udbredt, men ikke autoriseret stavemåde som bør overvejes optaget i ordbogen. Mange af de nye ord der er noteret i den interfolierede, er vi blevet opmærksomme på ved spørgetelefonen eller ved -spørgsmål. Vi får nemlig en del spørgsmål om fx stavemåde og bøjning af ord der ikke er med i ordbogen, og på den måde bliver vi opmærksomme på nogle af de ord som sprogbrugerne savner i ordbogen. Ordene noteres i den interfolierede Retskrivningsordbog til brug ved næste redigering af ordbogen. Ordsamlingsdatabasen De nye ord som vi noterer fra bl.a. aviser, blade, radio og tv, registreres elektronisk i Sprognævnets ordsamlingsdatabase, og citaterne med dem sættes samtidig på kartotekskort i ordsamlingen i nævnets lokaler. Det gode ved ordsamlingsdatabasen i forbindelse med udvælgelsen af nye opslagsord er at vi har kunnet foretage en søgning på alle citater fra 1995 frem til i dag, dvs. frem til redaktionstidspunktet. På denne måde har vi fået de citater frem der ikke har været gennemgået før af en retskrivningsordbogsredaktion. Det er muligt at man i forbindelse med 1996-udgaven af ordbogen har nået at gennemgå en del af eksemplerne fra 1995, men næppe dem alle, og derfor valgte vi at se på citater der gik så langt tilbage som til Derudover har vi kunnet få databasen til at frasortere de opslagsord der allerede er med i Retskrivningsordbogen. Resultatet at denne søgning er så blevet printet ud som en lang liste af ord. På denne liste står der ved hvert af ordene oplysninger om fx ordklasse, kilde og dato. Hvis der ved gennemgangen af listen er behov for at se hele citatet, kan vi slå det enkelte ord op i databasen eller i ordsamlingen med papirkortene. Nye ord Den tredje kilde til ordtilvæksten i den nye udgave af Retskrivningsordbogen er Pia Jarvads Nye Ord Denne kilde har haft en lidt anden status end de to andre nævnte fordi Pia Jarvad - ligesom vi - har haft Sprognævnets ordsamling som hovedkilde. Vi har derfor først og fremmest sammenlignet Pia Jarvads nyordsbog med de to andre kilder idet der i bogen findes nye ord som ikke findes i Sprognævnets ordsamling. Nogle af disse ord er

5 blevet optaget i den nye udgave af Retskrivningsordbogen. Nogle af de lidt ældre nyord i Nye Ord er allerede optaget i tidligere udgaver af Retskrivningsordbogen. Men der er dog også en del ældre nyord i Pia Jarvads ordbog der ikke tidligere har stået i Retskrivningsordbogen. Nogle af dem er blevet optaget i den nye udgave af Retskrivningsordbogen hvis der fx har vist sig at være stave- eller bøjningsproblemer forbundet med ordene, fx kick og hulahopring. Endelig kan der være optaget ældre ord som ikke findes hos Pia Jarvad. Det gælder fx verbet bappe (fx bappe på pibe), der også er blevet stavet babbe. I den nye udgave af ordbogen er det blevet optaget i formen bappe. Et nyt opslagsord i Retskrivningsordbogen er altså ikke nødvendigvis et nyt ord i sproget. Korpusser Et nyt ord som vi er blevet opmærksomme på, og som vi overvejer at tage med i ordbogen, undersøges til tider nærmere i forskellige korpusser. Det kan være nødvendigt hvis det fx ikke er indlysende hvilken stavemåde af ordet vi skal sige god for, eller hvis vi er i tvivl om ordets bøjning, eller hvis vi blot vil undersøge hvor hyppigt ordet er i almensproget. De korpusser vi i sådanne tilfælde benytter os af, kan være Den Danske Ordbogs gæstekorpus, Berlingske Avisdata på cd-rom, Information på nettet eller andre steder på nettet. Og hvis ordet i øvrigt findes i ordbøger eller opslagsværker, ser vi naturligvis på hvordan ordet er behandlet der. Sammenfatning Så først er det et spørgsmål om overhovedet at finde de potentielle nye opslagsord, og dem har vi altså fundet ved hjælp af nævnets ordsamlingsdatabase, den interfolierede Retskrivningsordbog og Nye Ord Dernæst er det et spørgsmål om at beslutte hvilke af ordene der skal med i ordbogen, i hvilken form og med hvilken bøjning, og her kan det være nødvendigt at undersøge ordene nærmere i de forskellige korpusser. Til indholdsfortegnelsen Stregen strøget! Af Anita Ågerup Jervelund Den største redaktionelle ændring i 3. udgave af Retskrivningsordbogen er afskaffelsen af den lodrette streg! Som beskrevet i Vejledning i ordbogens brug i 2. udgave af Retskrivningsordbogen var en lang række sammensætninger og præfiksafledninger delt ved en lodret streg, og denne streg markerede at "sidsteleddet med hensyn til stavning og betydning svarer til et opslagsord eller til en bøjningsform af et opslagsord" (jf. s. 15). Der var normalt ikke anført bøjningsoplysninger mv. ved ord med lodret streg - de oplysninger måtte man i

6 stedet finde under det ord der stod efter den lodrette streg. Bøjningsoplysninger om ord som fx tornebusk og pseudo nyhed skulle altså søges under opslagsordene busk og nyhed. Oplysninger om bøjning mv. var kun anført hvis de afveg fra oplysningerne under sidsteleddet som opslagsord, eller hvis der var mere end ét opslagsord med samme stavemåde som sidsteleddet, fx var der ved lysekrone oplysninger om bøjning fordi krone både kan være substantiv (navneord) og verbum (udsagnsord). I den nye udgave er den lodrette streg afskaffet, og det betyder at der nu gives bøjningsoplysninger på alfabetisk plads ved samtlige sammensætninger og præfiksafledninger. I 2. udgave var det ved ca opslagsord at bøjningsoplysningerne skulle søges under det ord der stod efter den lodrette streg - de ord er altså nu forsynet med bøjningsoplysninger. Denne ændring har gjort ordbogen betydelig mere brugervenlig. Problemer ved fjernelsen af den lodrette streg Vi har selvfølgelig ikke siddet og tilføjet bøjningsoplysningerne manuelt. Det har et edbprogram klaret for os ved automatisk at hente bøjningsoplysningerne ved det ord der stod efter den lodrette streg, og det har i det store og hele fungeret fint. Men det har alligevel vist sig at vi ved nogle sammensætninger har måttet se nærmere på de bøjningsoplysninger som programmet havde hentet frem. Ikke fordi de oplysninger var direkte forkerte. De var i hvert fald korrekte når de stod ved simpleksordet (det usammensatte ord), men når de blev overført til sammensætningen, virkede de i nogle tilfælde unaturlige, til tider endda helt urimelige. Høfeber og andre febre Problemerne med den lodrette streg og bøjningsoplysninger ved sammensætninger ses fx ved de sammensætninger hvor feber indgår som sidsteled. Ordet feber har pluralisformen febre i Retskrivningsordbogen. Det er dog ikke meget almindeligt at ordet bruges i pluralis, men det forekommer, og man har altså vurderet at det er rimeligt at der angives en pluralisform ved dette ord, ligesom i Ordbog over det Danske Sprog (bind 4, 1922). Alle sammensætninger der havde feber som andetled, var delt ved den lodrette streg i 2. udgave af ordbogen, og kun ved to af disse sammensætninger skulle man ikke finde bøjningsoplysningerne under feber. Det var ved ordene gigtfeber og sårfeber. Her havde man kun angivet bestemt form singularis; der var altså ikke angivet nogen pluralisform ved disse to ord. Ved alle de andre ord havde man ment at de fulgte bøjningsmønstret for feber, men da den lodrette streg blev fjernet og bøjningsformerne stod der sort på hvidt sådan som de gør i den nye udgave, virkede det meget besynderligt at fx høfeber, lampefeber og rejsefeber skulle kunne have pluralisformerne høfebre, lampefebre og rejsefebre når fx gigtfeber ikke kunne have formen gigtfebre. Det er svært at forestille sig en pluralisform ved disse ord, selvom man måske nok kan finde på et lidt søgt eksempel som fx du får høfeber af birkepollen, jeg får høfeber af græspollen - det er noget værre noget med alle de høfebre. Men det er svært at finde autentiske eksempler på ordet i pluralis, og hvorfor så angive det? På den anden side er det vel meget godt at det for en sikkerheds skyld står der, for hvis man får brug for en pluralisform af ordet, er det rart at

7 kunne finde det i Retskrivningsordbogen, og hvis det skulle hedde noget overhovedet, må det naturligvis være høfebre. Det sker indimellem at sprogbrugere henvender sig til Sprognævnet og spørger hvorfor der ved et bestemt ord i Retskrivningsordbogen ikke står noget om hvad det hedder i pluralis. Det kan der være flere svar på afhængigt af hvilket ord der er tale om, men ofte er forklaringen at ordet normalt ikke bruges i pluralis. Så man kan diskutere hvad der er den bedste løsning på problemet. I dette tilfælde har vi valgt kun at angive bestemt form singularis og undgået at nævne pluralis ved alle sammensætninger med -feber, på nær sving(e)feber og tredagesfeber der begge dækker over flere slags febre (jf. fx Klinisk Ordbog, 1996). Morgenluft og andre lufte Der findes en hel del eksempler på mærkelige pluralisformer som kom tydeligt frem efter afskaffelsen af den lodrette streg. Nogle pluralisformer er værre end andre. Den er fx helt gal ved sammensætninger med luft som sidsteled. Ordet luft har pluralis på -e, lufte, i 2. udgave af Retskrivningsordbogen. Det er uden tvivl forholdsvis sjældent at ordet forekommer i pluralis, men også her angives pluralisformen i Ordbog over det Danske Sprog (bind 13, 1932: sagtere lufte, oppe i luftene). Det er straks værre med sammensætninger som fx morgenluft og trykluft, hvor pluralis ifølge 2. udgave af Retskrivningsordbogen skulle være mulig, men det er svært at forestille sig formerne morgenlufte (trods Oehlenschlägers "Underlige Aftenlufte") og tryklufte. Så de ord er rettet til i 3. udgave sådan at de følger fx friskluft og natteluft, hvor kun bestemt form singularis er angivet. Andre tvivlsomme pluralisformer der blev mere synlige efter afskaffelsen af den lodrette streg, er fx iltmangler, inaktiviteter, krævementaliteter, millimeterdemokratier, mund til mund-metoder. Til forskel fra de førnævnte feber og luft er pluralisformen af sidsteleddet i disse ord helt almindelig når det bruges som selvstændigt ord: mangler, aktiviteter, mentaliteter, demokratier og metoder. Men de fleste sammensætninger (og præfiksafledninger) med disse ord som sidsteled bruges ikke i pluralis, og den form er derfor slettet i den nye udgave. Der er dog undtagelser som fx folkedemokratier og socialdemokratier der er blevet stående i ordbogen. Sammenfatning Fjernelsen af den lodrette streg medførte at de unaturlige eller utænkelige pluralisformer ved visse sammensætninger blev mere iøjnefaldende. Da den lodrette streg var der, fremgik disse pluralisformer også af ordbogen, men ikke på alfabetisk plads; de stod i stedet under sammensætningens sidsteled. Efter at vi har fjernet den lodrette streg, har vi i højere grad været tvunget til at tage stilling til hver enkelt pluralisform ved hvert opslagsord. Det har i nogle tilfælde været forholdsvis indlysende at pluralisformen skulle stryges, i andre tilfælde har vi været i tvivl. Hver gang vi stødte på problemet med pluralis under redigeringen af ordbogen, stillede vi os selv spørgsmål som: Er pluralis overhovedet mulig ved dette ord? Hvor almindeligt er det at ordet bruges i pluralis, og hvor almindelig skal pluralis være for at vi tager formen med i ordbogen? Hvis vi har ingen eller meget få eksempler på ordet i pluralis, er det mon så en tilfældighed, eller viser det det sande billede af ordet og dets brug? Den lodrette streg,

8 som blev indført i Retskrivningsordbogen i 1986 for at spare på pladsen, og som mange brugere desværre aldrig rigtig har forstået fidusen ved, skulle have været så nem at fjerne. Det blev et lidt større arbejde end vi havde regnet med. Men i betragtning af den gevinst det har været for Retskrivningsordbogens umiddelbare anvendelighed, mener vi at det var umagen værd. Vi håber at ordbogens brugere vil mene det samme. Til indholdsfortegnelsen Postbuddet, publikummet og pyjamassen. Dobbeltskrivning af konsonanter i bøjningsformer Af Anita Ågerup Jervelund De fleste retskrivningsændringer i den nye udgave af Retskrivningsordbogen er dobbeltformsstrygninger. Antallet af dobbeltformer er reduceret ved bl.a. at ophæve valgfriheden mellem enkeltskrivning og dobbeltskrivning af konsonanter i bøjningsformer af en lang række ord. Det er hovedreglen i dansk retskrivning at man skriver dobbelt konsonant foran en bøjningsendelse der begynder med en vokal, når den foranstående vokal i ordet er kort og trykstærk (jf. Retskrivningsordbogens 10.1). Det er derfor vi skriver dobbelt konsonant i fx jobbet, gennembruddet, skuddet, giraffen, nøglehullet, princippet, busser og katte. Når den foranstående vokal er lang, skrives der enkelt konsonant, fx hoben, bruden, skuden, hulen, huse og attentatet. Dobbeltskrivning af d i bøjningsformer: buddet, leddet og madden Hvis både en udtale med lang og kort vokal er mulig, er det som regel valgfrit om man vil skrive enkelt eller dobbelt konsonant. Ved fx bud(d)et og led(d)et har begge udtaler været almindelige, og derfor var der i 2. udgave af ordbogen valgfrihed mellem enkeltskrivning og dobbeltskrivning af d i (de fleste) bøjningsformer af disse ord. Men der er sket en udvikling på dette område. Som det fremgår af bl.a. Den Store Danske Udtaleordbog, 1991, er udtalen med lang vokal så godt som forsvundet, så der er ikke længere grundlag for at skrive fx ledet med enkelt d. Derfor har vi ophævet valgfriheden og indført dobbelt konsonant som den eneste korrekte form i den nye udgave ved ordene bud (både 1. og 2.), led (både 1. og 2.), 2. mad, 1. skred, skrud og spyd. Ordbogsartiklerne ser altså således ud i 3. udgave: 1. bud sb., -det, bud, bf. pl. -dene (meddelelse, befaling, tilbud). 2. bud sb., -det, -e (person). 1. led sb., -den, -der (side; retning); på den led; på alle ledder og kanter; langt af led.

9 2. led sb., -det, led, bf. pl. -dene (fx håndled, slægtled, sætningsled; markled). 2. mad sb., -den, -der (stykke smørrebrød). 1. skred sb., -det, skred, bf. pl. -dene. skrud sb., -det, skrud, bf. pl. -dene. spyd sb., -det, spyd, bf. pl. -dene. Ændringen til dobbeltskrivning af d i bøjningsformer har givet ca. 85 ændrede artikler, for ændringen gælder naturligvis også alle sammensætninger og afledninger som fx afbud, forbud, postbud, tilbud, håndled, mellemled, ostemad, æggemad, jordskred og drejespyd. Der er to ændringer i modsat retning, nemlig opslagsordene 1. lad og 1. lød, hvor valgfriheden er ændret til obligatorisk enkeltskrivning af d i overensstemmelse med hovedreglen om enkelt konsonant efter lang vokal: 1. lad sb., -et, lad, bf. pl. -ene. 1. lød sb., -en. Ord der ender på -buddet Vi er klar over at der vil være en del sprogbrugere der ikke synes om dobbeltskrivning af d i mange af de ord der ender på -buddet, og vi er også klar over at skrivemåden med enkeltskrevet d er ret udbredt, i hvert fald i nogle af ordene. Det ser ud til at langt de fleste foretrækker fx postbudet med enkeltskrevet d. Det hænger nok sammen med at det er et forholdsvis frekvent ord der er ret etableret i sproget i denne form. Men omvendt foretrækker de fleste fx tilbuddet med dobbeltskrevet d ifølge de undersøgelser vi har foretaget. Når det gælder buddet/budet i betydningen 'meddelelse, befaling, tilbud', er resultaterne af vores undersøgelser ikke entydige, men de peger i retning af en fordeling der er nogenlunde fifty-fifty. Selvom skrivemåden med enkelt d foretrækkes i nogle af de ord der ender på bud, har vi ment at det mest fornuftige er at være konsekvent på dette punkt, og derfor har vi valgt at indføre dobbeltskrivning af d i alle de bøjningsformer af ord der ender på -bud, hvor der før var valgfrihed - og så må man vænne sig til postbuddet og stille sig tilfreds med at denne skrivemåde stemmers overens med de fleste sprogbrugeres udtale. Dobbeltskrivning af m og s i bøjningsformer: publikummet og pyjamassen Dette afsnit drejer sig om ord af typen møtrik, bryllup, album, globus og leksikon. I 2. udgave - såvel som i 3. udgave - skrives konsonanterne k, p, t samt g når det udtales hårdt, altid dobbelt i bøjningsformerne: møtrikker er med to k'er, brylluppet er med to p'er, idrætten er med to t'er, og hotdoggen med to g'er. Men konsonanterne m og s har derimod i 2.-udgaven valgfrit kunnet skrives enkelt eller dobbelt: modem(m)er, publikum(m)et, slalom(m)en, kokos(s)en, bonus(s)er, pyjamas(s)en. Denne valgfrihed er ophævet i den nye udgave således at det nu er obligatorisk at skrive dobbelt konsonant i bøjningsformerne. Der skrives altså fx modemmer, publikummet, slalommen, kokossen,

10 bonusser og pyjamassen. Nu følger m og s altså samme regel som k, p, t og hårdt g. Ved et enkelt ord, nemlig tandem, er der stadig valgfrihed mellem enkelt og dobbelt m i bøjningsformerne, tandem(m)en, tandem(m)er. Ud over udtalen med bitryk på anden stavelse, ['tan dæm], kan ordet nemlig også udtales med lang vokal (og stød) i anden stavelse, ['tan de m]. Skrivemåden med dobbeltskrevet m svarer til den førstnævnte udtale; skrivemåden med enkeltskrevet m svarer til den anden. Og ved et enkelt ord, nemlig muslim, er valgfriheden mellem enkelt- og dobbeltskrivning af m i bøjningsformerne ændret til obligatorisk enkeltskrivning i stedet for obligatorisk dobbeltskrivning. Der skrives altså muslimen og muslimer. Tidligere blev ordet ofte udtalt med kort og trykstærk vokal i første stavelse og bitryk i anden stavelse, ['mu slim], hvilket var årsagen til muligheden for dobbeltskrivning af m i bøjningsformerne af ordet. Men i dag udtales det med tryk på anden stavelse, med langt i og med stød, [mu'sli m]. Stavemåden med enkeltskrevet m i bøjningsformerne er således den eneste der stemmer overens med udtalen i dansk i dag. Obligatorisk dobbeltskrivning af m har givet ca. 145 ændrede artikler, og obligatorisk dobbeltskrivning af s har givet ca. 170 ændrede artikler. Det giver tilsammen ca. 215 ændrede artikler og endnu flere dobbeltformsstrygninger. Og det gør ordbogsartiklerne for disse ord enklere i forhold til 2. udgave: 2. udgave : kokos -(s)en, kokos -(s)ene. pyjamas -(s)en, -(s)er el. pyjamas, bf. pl. pyjamas(s)e(r)ne. modem -(m)et, -(m)er. 3. udgave : kokos sb., -sen, kokos, bf. pl. -sene. pyjamas sb., -sen, -ser el. pyjamas, bf. pl. pyjamasse(r)ne. modem sb., -met, -mer. På samme måde som med postbuddet vil dobbeltskrivning af konsonanterne i bøjningsformer som de nævnte givetvis være noget sprogbrugerne skal vænne sig til i nogle af ordene, fx kaosset, statussen og haremmet, der tilsyneladende bruges mindre end formerne kaoset, statusen og haremet. Til gengæld er det vel for de fleste meget naturligt at skrive fx atlasset og punktummer i stedet for atlaset og punktumer. Det tyder vores undersøgelser i hvert fald på. Til sidst skal det lige nævnes at alle andre konsonanter i ord af den nævnte type stadig

11 skrives enkelt: festivalen, stencilen, dumrianer, leksikoner, marmoret. Der kan dog stadig valgfrit skrives dobbelt-l i bøjningsformer af karneval og marskal, fx karneval(l)et og marskal(l)er Anita Ågerup Jervelund (f. 1969) er videnskabelig medarbejder ved Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Ændringer i opslagsords staveform eller ordform Af Jørgen Schack I den nye udgave af Retskrivningsordbogen er der, ligesom i de tidligere udgaver, en komplet liste over ændrede staveformer og ordformer af opslagsord. Listen er aftrykt sidst i dette nummer af Nyt fra Sprognævnet. Ved staveformer forstås former som udelukkende adskiller sig fra hinanden i ortografisk henseende, dvs. former som ikke afspejler forskellige udtaler. Ca. to tredjedele af ændringerne på listen er ændrede staveformer, fx bælge eller bælle (drikke) > bælle og ærende eller ærinde > ærinde. Ved ordformer forstås former som både staves og udtales (eller kan udtales) forskelligt. I mange tilfælde repræsenterer ordformer forskellige orddannelser. Eksempler på ændrede ordformer har vi i bl.a. jogging eller jogning > jogging og æggehoved eller æghoved > æggehoved. Både for staveformernes og ordformernes vedkommende udgøres ændringerne hovedsagelig af dobbeltformsstrygninger, jf. eksemplerne ovenfor. Ændrede ordformer Kun få af de ændrede ordformer på ændringslisten er nye ordformer. Med nye menes 'nye i Retskrivningsordbogen': Der er her tale om ordformer som længe har eksisteret i sprogbrugen ved siden af de officielle former. De nye ordformer er i de fleste tilfælde indført ved siden af de gamle former: adhærens > adhærence el. adhærens epicentrum > epicenter el. epicentrum podium > podie el. podium scenario > scenarie el. scenario stadium > stadie el. stadium tarok > tarok el. tarot I enkelte tilfælde er nye ordformer indført i stedet for de gamle former:

12 android (sb.) > androide banansplit > bananasplit Men som allerede nævnt skyldes flertallet af ordformsændringerne dobbeltformsstrygninger. En række forældede og/eller sjældne ordformer er således gledet ud af Retskrivningsordbogen, fx bruse el. bruser > bruser gensing el. ginseng > ginseng inventar el. inventarium > inventar nathimmel el. nattehimmel > nattehimmel paradigma el. paradigme > paradigme pønse el. pønske > pønse Orkneyøerne el. Orknøerne > Orkneyøerne rasteplads el. rastplads > rasteplads øjehøjde el. øjenhøjde > øjenhøjde Ændrede staveformer Blandt de ændrede staveformer finder man et lille antal nye dobbeltformer. Den mest iøjnefaldende ændring er nok at det på alfabetisk plads oplyses at der i visse danske stednavne både kan skrives å og aa, og at der nu gives mulighed for at skrive aa i afledninger til disse navne, fx Ålborg > Ålborg (el. Aalborg, jf. 3.2) ålborgenser > ålborgenser (el. aalborgenser, jf. 3.1) Det er dog kun aa-staveformerne i afledninger som faaborgenser, aabenraaer og aalborgenser der reelt er nye dobbeltformer. Muligheden for at skrive å eller aa i visse stednavne er langtfra ny; det nye består her udelukkende i at aa-staveformerne ikke kun fremgår af Retskrivningsreglerne, men også nævnes på alfabetisk plads. Af andre nye ortografiske dobbeltformer kan nævnes en lille gruppe valgfri sammenskrivninger: for resten (i øvrigt) > for resten el. forresten om end > om end el. omend selv samme > selv samme el. selvsamme siden hen > siden hen el. sidenhen Men i øvrigt er det som nævnt dobbeltformsstrygningerne der præger ændringslisten. Blandt de afskaffede dobbeltformer finder man en række fordanskede former som ikke er slået igennem, fx cafe el. café el. kafe el. kafé > cafe el. café cafeteria el. kafeteria > cafeteria cognac el. konjak > cognac creme el. krem > creme

13 paj el. pie > pie shampo el. shampoo > shampoo vermouth el. vermut > vermouth Der er dog også ændringer som går den modsatte vej, fx check el. tjek (kontrol) > tjek checke el. tjekke > tjekke I det følgende anføres en række staveformsændringer som har været genstand for en særlig indgående drøftelse i Sprognævnet, og som derfor fortjener en mere detaljeret redegørelse. Kendetegnende for hovedparten af disse ændringer er at de er indført på baggrund af systematiske overvejelser. I nogle tilfælde har hensynet til de almindelige retskrivningsprincipper således vejet tungere end hensynet til de pågældende staveformers øjeblikkelige udbredelse. Fra linie el. linje til linje mfl. Siden Retskrivningsordbogen af 1955 (RO 55) har hovedreglen for fordelingen af i og j i tryksvag stavelse efter konsonant (især d, l og n) været som følger: Hvor vokalen i den foregående stavelse er kort, skrives j, fx midje, vilje, pinje. Hvor vokalen er lang, skrives i, fx klenodie, kemikalie, begonie. En lang række ord som i dag skrives med j, havde dobbeltformer med i i Dansk Retskrivningsordbog (DRO), der udkom fra 1923 til 1946: Smedie eller Smedje, Lillie eller Lilje, Brynie eller Brynje o.m.a. I overensstemmelse med den praksis som har været fulgt siden 1955, er linje og kastanje med j gjort til eneformer, svarende til de gængse udtaler med kort vokal: ['linje ], [- 'sdanje ]. Og efter samme praksis er konkylie med i gjort til eneform, svarende til den gængse udtale med lang vokal (stød): [-'ky lj e]. (Bemærk den grove lydskrivning her i netversionen af svagtryks-e; jf. bladet). Indførelsen af linje som eneform er uden tvivl den vigtigste af de 3 ovennævnte ændringer. Ordet linje indgår i en lang række sammensætninger; alene i Retskrivningsordbogen er der næsten 40 sammensætninger med linje som første- eller sidsteled: linjefag, linjevogter, brudlinje, sidelinje osv. Ord som er afledt af linje, er af hensyn til ordidentiteten ændret på tilsvarende vis, fx liniere eller linjere > linjere. Ændringen har dermed konsekvenser for næsten 50 opslagsord i Retskrivningsordbogen. Det siger sig selv at en ændring af denne karakter kræver at den nye eneform har støtte i sprogbrugen. Og formen linje er da også stærkt på vej frem. Ifølge Dansk Frekvensordbog (1992), som er baseret på udvalgte tekster fra danske romaner, ugeblade og aviser fra perioden , er ordet skrevet med i (altså linie) i ca. 65 % af forekomsterne (i alt 73) i avisteksterne. At billedet nu er ved at vende, kan man forvisse sig om ved at søge i danske avisers elektroniske tekstarkiver på internettet. Enkelte aviser har ganske vist stadig en vis forkærlighed for formen med i. I Nordjyske Stiftstidende er ordet således skrevet med i i ca. 60 % af de artikler hvori ordet forekommer (i alt 79). I nogle aviser er fordelingen af de to staveformer stort set fifty-fifty. Det gælder bl.a. Jyllands-Posten og Berlingske Tidende/Weekendavisen (Berlingske Avisdata 2000). I mange aviser står formen

14 med j imidlertid stærkt. I Fyens Stiftstidende og Information er ordet skrevet med j i ca. 65 % af artiklerne (i alt hhv. 84 og 2904). I Kristeligt Dagblad bruges j-formen i ca. 85 % af artiklerne (i alt 91) og i JydskeVestkysten i ca. 90 % af artiklerne (i alt 35). Søgningerne i avisernes elektroniske arkiver er foretaget De store udsving i antallet af artikler skyldes at der er betydelig forskel på hvor langt tilbage man kan søge i de respektive arkiver. Fra vanilje el. vanille til vanilje Forbindelser af vokal + [lje] skrives som hovedregel lydret i almindelig udbredte låneord fra fransk, fx detalje, emalje, medalje, patrulje, føljeton. Også i disse tilfælde er de fordanskede staveformer først for alvor gennemført i RO 55. DRO havde følgende staveformer: Detail, le, Medaille eller Medalje, Patrouille eller Patrulje, Feuilleton. Ord som både har en udtale med [lj] og en tilnærmet fransk udtale med [j], skrives dog som på fransk, fx cedille: [se'dilje ] eller [se'di:j], reveille: [ræ'vælje ] eller [ræ'væ:j]. Det samme gælder ord som kun har den fransknære udtale med [j], fx ratatouille: [r ata'tu:j]. (NB: Netversionen gengiver ikke lydskriften korrekt). Med afskaffelsen af vanille til fordel for vanilje er der rettet op på en ejendommelig undtagelse i behandlingen af franske lån af den pågældende type. Man kan så spørge hvorfor andre ord fra fransk med [lj] ikke har fået tilsvarende fordanskede staveformer. Når vanille ændres til vanilje, burde ord som billard, brillant, brillere og pavillon vel ændres til "biljard", "briljant", "briljere" og "paviljon". At sådanne ændringer ikke er indført, skyldes dels hensynet til den hidtidige praksis, dels hensynet til forholdet mellem udtale og skrift. Der er ikke tradition for lydret gengivelse af [lj] i ord hvor denne lydforbindelse efterfølges af andre vokaler end [ e] (svagtryks-e kan ikke gengives korrekt i denne netversion af bladet), altså ord som fx billard, brillere og pavillon. Staveformer som bataljon, medaljon og patruljere er ikke undtagelser fra reglen, men skyldes den nære tilknytning til ordene batalje, medalje og patrulje. Dertil kommer at staveformer med lj ikke i alle tilfælde svarer til de gængse udtaler. En staveform som "billiard" ville gengive den gængse distinkte udtale af billard, nemlig ['bili a d], bedre end "biljard". Den sidstnævnte staveform ville efter manges opfattelse ikke afspejle antallet af stavelser korrekt: Der mangler én i midten. Det samme ville være tilfældet med staveformer som "briljere" og "briljant" for hhv. brillere og brillant. Fra schuft el. sjuft til sjuft mfl. I ord med valgfrihed mellem ch og sj eller sch og sj er staveformen med sj gjort obligatorisk. Det drejer sig om følgende 5 ord: bolsje, gesjæft, gletsjer, rutsje og sjuft (+ afledninger og sammensætninger: gesjæftig, rutsjebane osv.). Lyden [sj] (lyden er ikke noteret korrekt i denne netversion af bladet) har et usædvanlig stort antal modsvarigheder i skriften. I dansk retskrivning gengives [sj] med sj i hjemlige ord, fx sjælden, og i en håndfuld ældre låneord, fx sjofel (tysk schofel), sjippe (engelsk skip). Ud over af sj modsvares [sj] af mindst 12 bogstaver/bogstavkombinationer, hvoraf dog kun 4 (ch, ge, sch og sh) forekommer i alle stillinger (forrest, inde og sidst i et ord) med denne lydværdi:

15 c : c ello ch : ch atol, ni ch e, mar ch che : qui che ci : pista ci e g : g eni, lo g e ge : ge orgette, fla ge olet, rou ge j : j ournalist, su j et sc : sc irocco, cre sc endo sch : sch æfer, dro sch e, gulla sch sh : sh orts, pu sh er, sma sh si : si oux, a si e ti : ak ti e Antallet bliver endnu større hvis man tager hensyn til eksisterende, men ikke alment accepterede udtaler som fx [sjo'sja l] (social), ['bå sja] (boccia), ['r asja] (razzia) og ['du:sj] (douce). (Se forfatterens lydskrift i bladet.) Som det fremgår af eksemplerne, er forholdet mellem udtale og skrift på dette punkt uhyre broget. I norsk retskrivning er man gået meget vidt for at rette op på dette forhold; sj er her indført som gengivelse af [sj] i en mængde gængse låneord: aksje, gulasj, losje, pensjon, sjalu, sjokolade o.m.a. En forenkling af tilsvarende omfang lader sig næppe gennemføre i dansk. De indførte ændringer vedrører da som nævnt også kun de 5 ord som havde valgfrihed mellem ch eller sch og sj. Afskaffelsen af schuft til fordel for sjuft vil formentlig gå nærmest ubemærket hen, idet langt de fleste i dag skriver dette ord med sj. I den anden ende af skalaen finder vi ordet gletsjer. Her står formen med sch unægtelig langt stærkere end sj-formen. Der findes imidlertid en tredje staveform, "gletcher", som dog aldrig har fundet vej til retskrivningsordbøgerne, idet den hverken stemmer med den form ordet har i det långivende sprog, tysk, eller med den form det burde have (og nu har fået) i dansk. Formen med ch er ikke desto mindre meget udbredt. I Informations elektroniske arkiv er denne staveform således brugt i over halvdelen af de artikler hvori ordet forekommer (i alt 36). Fordelingen af ch : sch volder i det hele taget problemer for mange i øvrigt gode og sikre skriftsprogsbrugere. Usikkerheden er størst i de tilfælde hvor ch eller sch står inde i ordet: "chæfer" er ikke så oplagt en fejl som "gletcher" - eller som "bolsche" og "rutche", der også er forholdsvis almindelige stavefejl. Der er kun én vej ud af denne uorden, nemlig at foreskrive staveformer med sj i de ord hvor denne stavemåde er almindelig udbredt, og i de ord hvor usikkerheden med hensyn til fordelingen af ch : sch er størst. Fra frådse til fråse mfl. Bogstavforbindelsen ds efter vokal er med ganske få undtagelser signal for kort vokal. Dette gælder både når forbindelsen står inde i et ord, fx hidse, kradse, pudse, og når den står sidst i et ord, fx gods, klods, plads. Med indførelsen af fråse (+ afledningerne frås og fråser) som nye eneformer har vi nu kun undtagelser efter vokalerne a: stads, stadse + nogle ord med endelsen -ads (se nedenfor),

16 o: lods, lodse og e: kreds, kredse. Ved at stryge det stumme d i frådse mv. opnår man den pædagogiske fordel at lydforbindelserne [å s] og [å:se ] (e her = svagtryks-e) skrives ens i alle ord: bås, frås, gås, lås, mås, prås, vås, ås; båse, dåse, fråse, kråse, låse, våse. Ordet fråse har ved en tidligere lejlighed kortvarigt været befriet for sit stumme d. 1. og 2. udgave af Viggo Saaby: Dansk Retskrivningsordbog (1891, 1892), som var udarbejdet i overensstemmelse med Kultusministeriets Bekjendtgørelse af , havde således fraase som eneform. I ordbogens 3. udgave, som var udarbejdet i overensstemmelse med den på visse punkter noget konservative Bekendtgørelse af om Retskrivningen, ændres fraase til *fraadse eller fraase (stjernen foran fraadse betyder 'anbefalet af ministeriet'). Og i 4. udgave (1904) afskaffes fraase til fordel for fraadse. Knap 100 år senere genindfører Sprognævnet så den systematisk rigtige form uden d. Vi håber det holder denne gang! Ca. halvdelen af undtagelserne fra reglen om at ds angiver kort vokal, udgøres af ord med endelsen -ads: buskads, sejlads, stillads. Ord der ender på r + -ads udtalt [-'r a s], har siden 1986 haft valgfrihed mellem -rads og -ras: fedtera(d)s, skidtera(d)s, (kaffe)slabbera(d)s. I de sidstnævnte ord er staveformerne uden d nu gjort obligatoriske: fedteras, skidteras, (kaffe)slabberas. Til indholdsfortegnelsen Ændringer i Retskrivningsreglerne Af Jørgen Schack I Retskrivningsreglerne er enkelte paragraffer ændret; det drejer sig først og fremmest om 6.4 om brugen af apostrof foran endelser til proprier, 11.3 om stort eller lille begyndelsesbogstav efter kolon og 21.2 om genitiv af ord på -s, -z eller -x. Derudover er der i en del tilfælde foretaget tilføjelser og præciseringer i forhold til Retskrivningsordbogen, 2. udgave, 1996 (RO 96). Endelser til proprier Ifølge RO 96, 6.4, kunne der valgfrit sættes apostrof foran endelsen til et proprium (dog undtagen genitivendelsen -s, se også nedenfor). Denne regel er ændret således at endelser nu som hovedregel tilføjes uden apostrof, fx De to Tysklande blev genforenet i I Danmark er der tre Nykøbinger. Dette er et typisk Villy Sørensensk udtryk. Der kan dog sættes apostrof foran endelser som resulterer i usædvanlige bogstavforbindelser, eller som kan give anledning til fejllæsninger, fx

17 Rasmus Rask'sk Hvor mange Ree'er er der i telefonbogen? to Albert'er (dvs. to personer ved navn Albert) to Alberte'r (dvs. to personer ved navn Alberte). Den nye regel om brugen af apostrof foran endelser til proprier er en parallel til reglen om brugen af bindestreg i "usædvanlige sammensætninger" ( 63.8): Der sættes som hovedregel kun apostrof hhv. bindestreg i tilfælde hvor tegnet har en reelt tydeliggørende funktion. Stort eller lille begyndelsesbogstav efter kolon Første ord efter et kolon skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav afhængigt af hvad der følger efter kolonet. Ifølge RO 96, 11.3, skulle første ord i helsætninger efter kolon som hovedregel skrives med stort. Der kunne dog valgfrit skrives med stort eller lille "når den eller de helsætninger der følger efter kolonet, ikke er delt op i helheder der begynder med stort bogstav". Der skulle således skrives med stort i fx Han spurgte om vej til Tivoli: Han er nok ikke her fra byen. Sagen forholder sig således: Huset er for stort. Vi har ikke råd til at bo i det. Men der kunne skrives med stort eller lille i fx Sagen forholder sig således: huset (el. Huset) er for stort, så vi har ikke råd til at bo i det. Erfaringen har vist at denne valgfrihed er meget svær at formidle, og at den kan skabe unødig usikkerhed med hensyn til hvornår der skal skrives med stort, og hvornår der skal skrives med lille. Valgfriheden er derfor afskaffet således at reglen nu lyder: "Første ord i helsætninger efter kolon skrives med stort begyndelsesbogstav", fx Sagen forholder sig således: Huset er for stort, så vi har ikke råd til at bo i det. Første ord i ledsætninger og sætningsdele efter kolon skrives ligesom tidligere med lille begyndelsesbogstav: Han sagde nøjagtig det jeg havde forventet: at han aldrig havde set hende før. De brugte deres sædvanlige taktik: at trække angriberne offside. Han havde hele familien med: konen, ungerne, svigermekanikken og en hoben fætre og kusiner. Genitiv af ord på -s, -z eller -x Ifølge RO 96, 21.2, kunne ord (substantiver) der ender på -s, -z eller -x, have genitiv på ' (apostrof) eller 's. Herudover kunne de af ordene der i udtalen ender på [s], tilføje endelsen -es. Genitiv af fx Jens kunne således skrives: Jens', Jens's eller Jenses. I udtalen realiseres genitivformerne af ord der ender på en hvislelyd, enten ved en udtale der er identisk med grundformens, dvs. uden en hørbar genitivendelse, eller ved at der føjes [ es] (læses: svagtryks-e + s) til grundformen. Den førstnævnte udtale kunne gengives i skriften ved brug af ' (: Jens'), den sidstnævnte ved brug af -es (: Jenses). Den tredje mulighed i RO 96, altså 's, har derimod ikke noget modsvar i udtalen.

18 Retskrivningsordbogens 21.2 lyder nu kort og godt: "Ord der ender på -s, -z eller -x, har genitiv på ' (apostrof, jf. 6)". Der skrives altså fx dette hus' indretning Jens' arbejde den moderne jazz' udvikling Valget af ' som eneste mulighed er oplagt: Det er langt den almindeligste genitivmarkør i ord af den pågældende type, og den svarer derudover til en almindelig udtale af genitivformerne. Det sidstnævnte forhold har dog ikke haft afgørende betydning i denne sammenhæng. Meget tyder nemlig på at brugen af ' ikke er knyttet til en bestemt udtale. Det fremgår indirekte af at muligheden for at bruge -es som gengivelse af den ligeledes almindelige udtale med [ es] (dvs. svagtryks-e + s) stort set ikke er blevet udnyttet. Man må derfor gå ud fra at ' af de fleste opfattes og bruges som en udtalemæssigt neutral genitivmarkør; en skrivemåde som fx Jens' siger altså ikke noget om den skrivendes udtale, men kan gengive både ['jæns] og ['jænse s] (se den korrekte lydskrift i bladet). Det blev overvejet at give mulighed for at skrive 's i de ord på -s, -z eller -x der ikke ender på [s] i udtalen, altså ord som fx Jacques og bordeaux. Men for at opnå den enklest mulige regel vedtog man at genitivformen også i sådanne tilfælde alene skal afhænge af slutbogstavet, uden hensyn til udtalen. Der skrives således Jacques' lillesøster en bordeaux' smag. Forkortelser der ender på -s, -z eller -x, kunne ifølge RO 96, 21.3.b, have genitiv på ' eller 's. Sådanne forkortelser følger nu samme regel som de uforkortede ord og har derfor kun genitiv på ': SAS' personale Føtex' kundekreds Ord der ender på andre bogstaver end -s, -z eller -x, har fortsat genitiv på -s som den eneste mulighed (jf. 21), fx døgnets middeltemperatur Bachs dobbeltkoncert Provences befolkning Hartvig Frischs retskrivningsreform. Af de to sidste eksempler fremgår at ord der ender på en hvislelyd som ikke skrives -s, -z eller -x, har genitiv på -s. Skrivemåder som fx match' og Bush' ses imidlertid af og til i stedet for de korrekte: matchs og Bushs. De førstnævnte skrivemåder er reminiscenser fra reglen i Retskrivningsordbogen af 1955, som sagde at "Navneord, der ender på en hvislelyd, danner ejefald (genitiv) ved at tilføje -es eller apostrof" ( 22). Reglen var nem at forstå, men ofte svær at følge; de mange forskellige måder hvislelyde kan gengives på i skriften, gav nemlig anledning til en mængde tvivlsspørgsmål, fx Provence: Provence' og Provencees? Det var sådanne problemer der var årsag til at man i Retskrivningsordbogen af 1986 gik over til, med enkelte begrænsninger, at lade genitivendelsen afhænge af ordets slutbogstav

19 i stedet for dets slutlyd. Og i den nye udgave af Retskrivningsordbogen er genitivendelsen af grunde som er anført ovenfor, altså gjort helt uafhængig af udtalen. Man kunne overveje at indskrænke brugen af ' som genitivendelse til ord der ender på -s. For hvad skulle der egentlig være i vejen for at føje endelsen -s direkte til bogstaverne x og z: Sankt Croixs klima, Fritzs mor? Dermed ville undtagelserne fra hovedreglen, der siger at genitiv ender på -s, være minimeret. Men dette spørgsmål må vente til en kommende udgave af Retskrivningsordbogen. Jørgen Schack (f. 1961) er seniorforsker ved Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Ændrede staveformer og ordformer Nedenstående liste rummer ændringer i opslagsords staveformer og ordformer i forhold til Retskrivningsordbogen, 2. udgave, 1996, udgivet af Dansk Sprognævn (3. oplag, 1999). > = ændret til. adhærens > adhærence el. adhærens afcheckning el. aftjekning > aftjekning anabol el. anabolisk el. anabolsk > anabol el. anabolsk android (sb.) > androide banansplit > bananasplit bluff(-) > bluf(-) el. bluff(-) (-)bolche(-) el. (-)bolsje(-) > (-)bolsje(-) Bornholmerbåd el. bornholmerbåd > bornholmerbåd (jf b) Bornholmskort el. bornholmskort > bornholmskort (jf b) (-)bruse el. (-)bruser > (-)bruser bælge el. bælle (drikke) > bælle (-)cafe(-) el. (-)café(-) el. (-)kafe(-) el. (-)kafé(-) > (-)cafe(-) el. (-)café(-) cafeteria el. kafeteria > cafeteria Caraibien el. Caribien > Caribien caraibier el. caribier > caribier caraibisk el. caribisk > caribisk check(-) el. tjek(-) (kontrol) > tjek(-) (-)checke el. (-)tjekke > (-)tjekke cognac el. konjak > cognac costbenefitanalyse > cost-benefit-analyse CPR-nummer > CPR-nummer el. cpr-nummer (-)creme(-) el. (-)krem(-) > (-)creme(-) cremet el. kremet > cremet epicentrum > epicenter el. epicentrum estimat el. æstimat > estimat estime el. æstime > estime estimere el. æstimere > estimere estimering el. æstimering > estimering fedterads el. fedteras > fedteras flamengo (isoleringsmateriale) > flamingo for resten (i øvrigt) > for resten el. forresten fråds > frås frådse > fråse

20 frådser > fråser Fåborg > Fåborg (el. Faaborg, jf. 3.2) fåborgenser > fåborgenser (el. faaborgenser, jf. 3.1) gensing(-) el. ginseng(-) > ginseng(-) (-)geschæft el. (-)gesjæft > (-)gesjæft geschæftig el. gesjæftig el. geskæftig > gesjæftig el. geskæftig ginseng(-) el. gensing(-) > ginseng(-) Gladsakse > Gladsaxe gletscher(-) el. gletsjer(-) > gletsjer(-) Grenå > Grenå (el. Grenaa, jf. 3.2) grenåbo > grenåbo (el. grenaabo, jf. 3.1) grenåenser el. grenågenser > grenåenser (el. grenaaenser, jf. 3.1) el. grenågenser (el. grenaagenser, jf. 3.1) handig el. handy > handy indcheckning el. indtjekning > indtjekning inside information el. insideinformation > insideinformation inventar el. inventarium > inventar IT > it Italiensfarer el. italiensfarer > italiensfarer (jf b) jogging el. jogning > jogging (-)kafe(-) el. (-)kafé(-) el. (-)cafe(-) el. (-)café(-) > (-)cafe(-) el. (-)café(-) kafeteria el. cafeteria > cafeteria kanøfle el. karnøfle > kanøfle (-)kastanie el. (-)kastanje > (-)kastanje Kinafarer el. kinafarer > kinafarer (jf b) kokelev el. kokkeelev > kokkeelev konjak el. cognac > cognac konkylie el. konkylje > konkylie kraftvarmeværk > kraft-varme-værk (-)krem(-) el. (-)creme(-) > (-)creme(-) kremet el. cremet > cremet krillehoste > krillehoste el. krillerhoste krillerhoste > krillerhoste el. krillehoste Københavnerbåd el. københavnerbåd > københavnerbåd (jf b) Københavnskort el. københavnskort > københavnskort (jf b) leddegigt el. ledegigt > leddegigt leddeløs el. ledeløs > leddeløs leddevand el. ledevand > leddevand (-)linie(-) el. (-)linje(-) > (-)linje(-) liniere el. linjere > linjere linierer el. linjerer > linjerer liniering el. linjering > linjering -liniet el. -linjet > -linjet Matthæusprincip el. matthæusprincip > matthæusprincip (jf b) nathimmel el. nattehimmel > nattehimmel Neksø > Nexø neksøbo > nexøbo Nordpolsfarer el. nordpolsfarer > nordpolsfarer (jf b) om end > om end el. omend Orkneyøerne el. Orknøerne > Orkneyøerne paj el. pie > pie paradigma el. paradigme > paradigme pie el. paj > pie podium > podie el. podium pønse el. pønske > pønse rasteplads el. rastplads > rasteplads rastested el. raststed > rastested rutsche(-) el. rutsje(-) > rutsje(-) scenario > scenarie el. scenario selv samme > selv samme el. selvsamme

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Henning Bergenholtz* & Vibeke Vrang* Ret og pligt. Om nye danske retskrivningsordbøger

Henning Bergenholtz* & Vibeke Vrang* Ret og pligt. Om nye danske retskrivningsordbøger Henning Bergenholtz* & Vibeke Vrang* 197 Ret og pligt. Om nye danske retskrivningsordbøger Den eneste monolingvale ordbog, som mange ordbogsbrugere overhovedet bruger i praksis, er en retskrivningsordbog.

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012: De principielle ændringer

Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012: De principielle ændringer Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012: De principielle ændringer Af Margrethe Heidemann Andersen D. 9. november 2012 udkom 4. udgave af Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog. Den nye udgave af Retskrivningsordbogen

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

1997/3. september. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Fra minister til Folketing. Reformer?

1997/3. september. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Fra minister til Folketing. Reformer? 1997/3. september Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Mødet fandt sted i Kulturministeriets Koncerncenter, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Deltagere Fra repræsentantskabet:

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Retskrivningsordbogen 2012

Retskrivningsordbogen 2012 2013/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Dansk retskrivningshistorie hvordan og hvorfor Ugeopgave i Sproghistorie v. Thomas Olander Sara Camilla Lønskov Kohl, ES 2010

Dansk retskrivningshistorie hvordan og hvorfor Ugeopgave i Sproghistorie v. Thomas Olander Sara Camilla Lønskov Kohl, ES 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Dansk retskrivning... 3 2.1 Retskrivningsordbøger og mægtige mænd... 3 2.1.1 Skriftsprogets opståen... 3 2.1.2 På vej mod en retskrivning... 5 2.1.3 Autorisation,

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sprogpolitik, sprogrigtighed og fremtidens danskfag Ole Ravnholt Sprog i Norden, 2004, s. 59-71 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten.

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten. De nye diktater 7. klasse er et prøveforberedende undervisningsmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med retstavning frem mod afgangsprøven. Folkeskolens Afgangsprøve i retstavning (dansk sprog

Læs mere

1570 København V 8000 Århus C. København den 5. maj 2004

1570 København V 8000 Århus C. København den 5. maj 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TvDanmark v/advokat Jan Christiansen Thor Clasen Jonasen Banegårdspladsen 1, 8. Mejlgade 69, st. th. 1570 København V 8000 Århus C København den 5. maj 2004 Reklameafbrydelse i Final

Læs mere

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring Version 2 Senest redigeret i september måned 2014 Notat Spillemyndigheden Jura Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonustilbud Der gælder særlige regler, når en spiludbyder

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1 BOGSTAVERNES LYDE ALENE OG SAMMEN... 2 OPGAVE 1 ØVELSER I ALFABETISERING... 2 OPGAVE 2 ØVELSER I BOGSTAVERS LYDE... 3 OPGAVE 3 ØVELSER I VOKALERS BETINGEDE UDTALE... 4 OPGAVE 4 ØVELSER I BETINGET UDTALE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992.

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. Tillæg A til SNAK 5. årg., 1992 Nyhedsbrevet SNAK er udgivet af styringsgruppen for initiativområde Dansk talesprog i dets variationer

Læs mere

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing 23-02- 2009 TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Du har ved brev af 27. august 2007 rettet henvendelse

Læs mere

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Nyhedsbrev om folkeskolens afsluttende prøver 2011/12

Læs mere

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016 Bilag 1-4 Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse af den primære brugergruppes brug af MultiTerm Respondent 1 1. Hvad bruger du MultiTerm til i forbindelse med dit arbejde? Svar: Når kolleger spørger efter en

Læs mere

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonus

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonus om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonus Der gælder særlige regler, når en spiludbyder tilbyder sine spillere en bonus for at deltage i spil. Bl.a. skal alle vilkår være oplyst på en

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Indhold. Side 1 af 6. Internet Explorer 7 Internet Explorer 7

Indhold. Side 1 af 6. Internet Explorer 7 Internet Explorer 7 Internet Explorer 7 Side 1 af 6 Indhold Internet Explorer 7...1 Indhold...1 Nye ting i Internet Explorer 7...2 Nyt udseende...2 Faneblade...2 Nemmere søgning...3 Nemme nyheder...3 Bedre sikkerhed...5 Understøttelse

Læs mere

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

ViTre ver. 91 Opdatering fra ScanDis A/S. Instruktion og nyheder i TAL. Automatisk ro Ny forbedret udtalebog. Automatisk ro

ViTre ver. 91 Opdatering fra ScanDis A/S. Instruktion og nyheder i TAL. Automatisk ro Ny forbedret udtalebog. Automatisk ro ViTre ver. 91 Opdatering fra ScanDis A/S Instruktion og nyheder i TAL Automatisk ro Ny forbedret udtalebog Automatisk ro ScanDis A/S ViTre version 91 opdatering Side 1 Ny indstilling af oplæsning med funktionen

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Københavnske skiftearkivalier generelt 1

Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt Her kan du finde oplysninger om de københavnske skifter, der findes på Arkivalieronline. Du kan finde oversigter over forskellige

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du

Læs mere

FOR BETTER UNDERSTANDING. WordFinder. Professional 10. Kvikguide

FOR BETTER UNDERSTANDING. WordFinder. Professional 10. Kvikguide FOR BETTER UNDERSTANDING WordFinder Professional 10 Kvikguide Installationsvejledning 1 Indsæt program-dvd en i computeren. Installationsprogrammet starter nu automatisk. 2 Kontroller, at det nummer, som

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Rette bunkefejl i Legacy

Rette bunkefejl i Legacy Rette bunkefejl i Legacy - med programmet Microsoft Access Indhold Programmet Microsoft Access... 1 Oprette korte stednavne... 3 Den tunge måde at rette på... 3 Den lettere måde... 4 Slette stednavne...

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud

Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud Version 1.0 Spillemyndigheden 14. juni 2013 Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud Der gælder særlige regler når en spiludbyder tilbyder sine spillere bonus for

Læs mere

Bilag A 50. danzig-møde

Bilag A 50. danzig-møde Bilag A 50. danzig-møde Bilag 2 Bibliografisk Råds møde 24.11.2011 24. oktober 2011 Sagsnr: 2011-025132 Leif Andresen Chefkonsulent LEA@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 54 Nedbrydning af silovægge:

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Redigering af Nyheder

Redigering af Nyheder Redigering af Nyheder Her er først klikket på Liste i venstre kolonne, derefter på Nyheder i næste kolonne: (Husk at man klikker på ordet og ikke på ikonet!) For at tilføje, redigere og slette nyheder

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid

Læs mere