Loven siger at det er Dansk Sprognævn der fastlægger retskrivningen, og som offentliggør den ved at udgive den grønne retskrivningsordbog.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Loven siger at det er Dansk Sprognævn der fastlægger retskrivningen, og som offentliggør den ved at udgive den grønne retskrivningsordbog."

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2001/4 november Indhold Lovens bogstav Nye opslagsord Stregen strøget! Postbuddet, publikummet og pyjamassen Dobbeltskrivning af konsonanter i bøjningsformer Ændringer i opslagsords staveform eller ordformer Ændringer i retskrivningsreglerne Ændrede staveformer og ordformer. Lovens bogstav Af Erik Hansen Retskrivningsordbogen, 3. udgave, udkommer 12. november Derfor er Nyt fra Sprognævnet 2001/4 et temanummer om Retskrivningsordbogen og udsendes samme dag og ikke som nr. 4 ellers i begyndelsen af december. I 1997 vedtog Folketinget en lov om Dansk Sprognævn og en lov om retskrivningen. Retskrivningsordbogen af 2001 afløser udgaven af 1996 og er den første autoriserede retskrivningsordbog som udkommer efter vedtagelsen af retskrivningsloven (nr. 332 af 14. maj 1997). Den danske retskrivning har indtil 1997 hvilet først og fremmest på en udførlig Bekendtgørelse af 1892 og på den bekendtgørelse af 1948 hvormed de små bogstaver i substantiverne og å'et blev indført. Hvem fastlægger retskrivningen? Loven siger at det er Dansk Sprognævn der fastlægger retskrivningen, og som offentliggør den ved at udgive den grønne retskrivningsordbog. Sprognævnet kan på egen hånd foretage mindre ændringer og justeringer i retskrivningen, fx bruse > bruser, kafeteria > cafeteria, checke > tjekke, nathimmel > nattehimmel. Derimod kan Sprognævnet ikke uden videre foretage principielle ændringer, dvs. ændringer i selve retskrivningens system. Principielle ændringer ville fx være generel afskaffelse af

2 de stumme h'er og d'er eller indførelse af en ny kommatering. Forslag til principielle ændringer skal forelægges kulturministeren, som igen orienterer undervisningsministeren. Principperne I den betænkning der hører til retskrivningsloven, hedder det at den danske retskrivning bygger på to principper, nemlig tradition og sprogbrug. Traditionsprincippet indebærer at der som hovedregel ikke laves om på retskrivningen - selv skæve og usystematiske stavemåder lever uantastet videre: de, af, vejr, dig, peber osv. En mere aktiv følge af traditionsprincippet er fordanskningen af ord fra græsk, latin og fransk: metode, korrekt, krebinet. Sprogbrugsprincippet indebærer at traditionsprincippet kan brydes hvis et stort flertal af "gode og sikre sprogbrugere", som det hedder i betænkningen til loven, overtræder dette princip. Når ingen mere bruger formerne længer, jer/jert/jere og kafe, så ændres ordene til længere, jeres og café. Og det var det danske folk, heriblandt gode og sikre sprogbrugere som Herman Bang, I.P Jacobsen, Holger Drachmann og Johannes V. Jensen, der holdt op med at bruge verbernes flertalsformer (fuglene ere fløjne), og Kirke- og Undervisningsministeriet fulgte efter ved med en bekendtgørelse fra 1900 at gøre flertalsformerne valgfri. Denne valgfrihed blev i øvrigt først formelt afskaffet med retskrivningsloven i 1997! Hvem skal følge retskrivningen? Principielt og juridisk - men egentlig ikke i praksis - har det inden lovens vedtagelse været uklart hvem der var forpligtet til at bruge den officielle retskrivning. Loven præciserer at retskrivningen skal følges af "alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene". Det samme gælder "den kommunale og amtskommunale forvaltning" og naturligvis også skolerne og andre offentlige undervisningsinstitutioner. Loven og RO 01 Hvad har retskrivningsloven så betydet for Retskrivningsordbogen af 2001? Egentlig ikke noget som angår selve ordbogen og dens indhold. Med loven bogføres så at sige den fremgangsmåde som Dansk Sprognævn altid har fulgt. Bekendtgørelsen fra 1892 gælder i praksis stadig, med de nævnte og nogle få andre ændringer. Loven formulerer retsgrundlaget for dansk ortografi, og ændringer i dette skal behandles og vedtages af Folketinget. Ændringer i retskrivningen kan ikke mere foretages administrativt af en minister. Retskrivningen og ordbogen har fået et solidt fundament. En grundig gennemgang af Sprognævnsloven og retskrivningsloven kan man læse i Nyt fra Sprognævnet 1997 nr. 3. Erik Hansen (f. 1931) er fhv. professor i moderne dansk sprog ved Københavns Universitet, formand for Dansk Sprognævn.

3 Til indholdsfortegnelsen Nye opslagsord Af Anita Ågerup Jervelund Aktivferie, balsamico, chatte, digitalkamera, ecstasy, fødselsforberedelse, jobbank, kundepleje, mønsterbryder, nydansker, omsorgsdag, rollemodel, søgemaskine, tovholder, valentinsdag, webmaster. Alle disse ord er eksempler på nye opslagsord i 3. udgave af Retskrivningsordbogen. Den nye udgave indeholder i alt ca nye opslagsord. At finde frem til hvilke nye opslagsord der skal med, og hvilke der ikke skal med, er en af de største opgaver ved en opdatering af Retskrivningsordbogen. Udvælgelse af nye opslagsord I Vejledning i ordbogens brug står der at "ordstoffet i Retskrivningsordbogen dækker rigssprogets almindelige ordforråd, herunder en del fagord med en vis almen udbredelse". Der er desuden nævnt en række begrænsninger med hensyn til udvalget af ord. Den væsentligste begrænsning drejer sig om "de sammensætninger hvis betydning umiddelbart fremgår af de enkelte leds betydninger, fx kaffeautomat, kaffecomplet, kaffedrikning, kaffekop. Sådanne sammensætninger er ikke medtaget, medmindre de er meget gængse, fx kaffekop, eller de kan volde problemer med hensyn til stavning, bøjning eller orddannelse, fx kaffecomplet." Det er karakteristisk for sprog at der kommer nye ord til. Det sker hele tiden. Hvis Retskrivningsordbogen skal dække det almindelige ordforråd sådan som det er beskrevet i Vejledning i ordbogens brug, er det nødvendigt at opdatere ordbogen med jævne mellemrum og tilføje nye ord der er kommet ind i sproget. Men ikke alle nye ord skal med! Det kan for det første ikke lade sig gøre, for det andet er der nogle af de nye ord der (endnu) ikke kan betragtes som hørende til "det almindelige ordforråd", og for det tredje kan der - som nævnt ovenfor - være mange sammensætninger som det ikke er nødvendigt at have med. Der findes fx en lang række sammensætninger med forkortelsen e for elektronisk (eller electronic) som førsteled, fx e-bank, e-bog, e-business, e-butik, e- handel, e-learning, e-læring, e-postkort, e-reklame osv. Vi har valgt at tage e-bog, e- brev, e-handel og e med ( og e-post findes allerede i 2. udgave). Og så må brugerne af Retskrivningsordbogen selv regne ud at det ikke betyder at der kun findes netop disse sammensætninger med e som førsteled i dansk. Man kan danne mange flere, og retstavningen af dem, fx at de skrives med bindestreg, må man slutte sig til ud fra de eksisterende ord i Retskrivningsordbogen (og ud fra 63.3.a i Retskrivningsreglerne bag i bogen). At et ord ikke findes i Retskrivningsordbogen, betyder altså ikke at det ikke findes eller anerkendes i det danske sprog. Hvor finder vi de nye ord?

4 Vi har benyttet os af tre hovedkilder i forbindelse med udvælgelsen af de nye opslagsord: Sprognævnets ordsamlingsdatabase, Pia Jarvad: Nye Ord og den interfolierede Retskrivningsordbog. Den interfolierede Retskrivningsordbog Sidstnævnte først. Den interfolierede Retskrivningsordbog med de blanke blade mellem den trykte bogs blade er en meget vigtig kilde. Lige siden 2. udgave udkom i 1996, har vi på de blanke sider i den interfolierede noteret (nye) ord som ikke står i ordbogen i forvejen, og som vi mener det er værd at overveje at optage. I den interfolierede har vi i øvrigt også noteret nye oplysninger ved eksisterende ord i ordbogen. Det kan være oplysninger om fx pluralisbøjning ved et ord vi ikke tidligere har kendt i pluralis, det kan være nye sammensætningsoplysninger, fx om der skal s i fugen eller ej (fx ultralyd(s)undersøgelse), det kan være en vaklen mellem fælleskøn og intetkøn, eller det kan være en udbredt, men ikke autoriseret stavemåde som bør overvejes optaget i ordbogen. Mange af de nye ord der er noteret i den interfolierede, er vi blevet opmærksomme på ved spørgetelefonen eller ved -spørgsmål. Vi får nemlig en del spørgsmål om fx stavemåde og bøjning af ord der ikke er med i ordbogen, og på den måde bliver vi opmærksomme på nogle af de ord som sprogbrugerne savner i ordbogen. Ordene noteres i den interfolierede Retskrivningsordbog til brug ved næste redigering af ordbogen. Ordsamlingsdatabasen De nye ord som vi noterer fra bl.a. aviser, blade, radio og tv, registreres elektronisk i Sprognævnets ordsamlingsdatabase, og citaterne med dem sættes samtidig på kartotekskort i ordsamlingen i nævnets lokaler. Det gode ved ordsamlingsdatabasen i forbindelse med udvælgelsen af nye opslagsord er at vi har kunnet foretage en søgning på alle citater fra 1995 frem til i dag, dvs. frem til redaktionstidspunktet. På denne måde har vi fået de citater frem der ikke har været gennemgået før af en retskrivningsordbogsredaktion. Det er muligt at man i forbindelse med 1996-udgaven af ordbogen har nået at gennemgå en del af eksemplerne fra 1995, men næppe dem alle, og derfor valgte vi at se på citater der gik så langt tilbage som til Derudover har vi kunnet få databasen til at frasortere de opslagsord der allerede er med i Retskrivningsordbogen. Resultatet at denne søgning er så blevet printet ud som en lang liste af ord. På denne liste står der ved hvert af ordene oplysninger om fx ordklasse, kilde og dato. Hvis der ved gennemgangen af listen er behov for at se hele citatet, kan vi slå det enkelte ord op i databasen eller i ordsamlingen med papirkortene. Nye ord Den tredje kilde til ordtilvæksten i den nye udgave af Retskrivningsordbogen er Pia Jarvads Nye Ord Denne kilde har haft en lidt anden status end de to andre nævnte fordi Pia Jarvad - ligesom vi - har haft Sprognævnets ordsamling som hovedkilde. Vi har derfor først og fremmest sammenlignet Pia Jarvads nyordsbog med de to andre kilder idet der i bogen findes nye ord som ikke findes i Sprognævnets ordsamling. Nogle af disse ord er

5 blevet optaget i den nye udgave af Retskrivningsordbogen. Nogle af de lidt ældre nyord i Nye Ord er allerede optaget i tidligere udgaver af Retskrivningsordbogen. Men der er dog også en del ældre nyord i Pia Jarvads ordbog der ikke tidligere har stået i Retskrivningsordbogen. Nogle af dem er blevet optaget i den nye udgave af Retskrivningsordbogen hvis der fx har vist sig at være stave- eller bøjningsproblemer forbundet med ordene, fx kick og hulahopring. Endelig kan der være optaget ældre ord som ikke findes hos Pia Jarvad. Det gælder fx verbet bappe (fx bappe på pibe), der også er blevet stavet babbe. I den nye udgave af ordbogen er det blevet optaget i formen bappe. Et nyt opslagsord i Retskrivningsordbogen er altså ikke nødvendigvis et nyt ord i sproget. Korpusser Et nyt ord som vi er blevet opmærksomme på, og som vi overvejer at tage med i ordbogen, undersøges til tider nærmere i forskellige korpusser. Det kan være nødvendigt hvis det fx ikke er indlysende hvilken stavemåde af ordet vi skal sige god for, eller hvis vi er i tvivl om ordets bøjning, eller hvis vi blot vil undersøge hvor hyppigt ordet er i almensproget. De korpusser vi i sådanne tilfælde benytter os af, kan være Den Danske Ordbogs gæstekorpus, Berlingske Avisdata på cd-rom, Information på nettet eller andre steder på nettet. Og hvis ordet i øvrigt findes i ordbøger eller opslagsværker, ser vi naturligvis på hvordan ordet er behandlet der. Sammenfatning Så først er det et spørgsmål om overhovedet at finde de potentielle nye opslagsord, og dem har vi altså fundet ved hjælp af nævnets ordsamlingsdatabase, den interfolierede Retskrivningsordbog og Nye Ord Dernæst er det et spørgsmål om at beslutte hvilke af ordene der skal med i ordbogen, i hvilken form og med hvilken bøjning, og her kan det være nødvendigt at undersøge ordene nærmere i de forskellige korpusser. Til indholdsfortegnelsen Stregen strøget! Af Anita Ågerup Jervelund Den største redaktionelle ændring i 3. udgave af Retskrivningsordbogen er afskaffelsen af den lodrette streg! Som beskrevet i Vejledning i ordbogens brug i 2. udgave af Retskrivningsordbogen var en lang række sammensætninger og præfiksafledninger delt ved en lodret streg, og denne streg markerede at "sidsteleddet med hensyn til stavning og betydning svarer til et opslagsord eller til en bøjningsform af et opslagsord" (jf. s. 15). Der var normalt ikke anført bøjningsoplysninger mv. ved ord med lodret streg - de oplysninger måtte man i

6 stedet finde under det ord der stod efter den lodrette streg. Bøjningsoplysninger om ord som fx tornebusk og pseudo nyhed skulle altså søges under opslagsordene busk og nyhed. Oplysninger om bøjning mv. var kun anført hvis de afveg fra oplysningerne under sidsteleddet som opslagsord, eller hvis der var mere end ét opslagsord med samme stavemåde som sidsteleddet, fx var der ved lysekrone oplysninger om bøjning fordi krone både kan være substantiv (navneord) og verbum (udsagnsord). I den nye udgave er den lodrette streg afskaffet, og det betyder at der nu gives bøjningsoplysninger på alfabetisk plads ved samtlige sammensætninger og præfiksafledninger. I 2. udgave var det ved ca opslagsord at bøjningsoplysningerne skulle søges under det ord der stod efter den lodrette streg - de ord er altså nu forsynet med bøjningsoplysninger. Denne ændring har gjort ordbogen betydelig mere brugervenlig. Problemer ved fjernelsen af den lodrette streg Vi har selvfølgelig ikke siddet og tilføjet bøjningsoplysningerne manuelt. Det har et edbprogram klaret for os ved automatisk at hente bøjningsoplysningerne ved det ord der stod efter den lodrette streg, og det har i det store og hele fungeret fint. Men det har alligevel vist sig at vi ved nogle sammensætninger har måttet se nærmere på de bøjningsoplysninger som programmet havde hentet frem. Ikke fordi de oplysninger var direkte forkerte. De var i hvert fald korrekte når de stod ved simpleksordet (det usammensatte ord), men når de blev overført til sammensætningen, virkede de i nogle tilfælde unaturlige, til tider endda helt urimelige. Høfeber og andre febre Problemerne med den lodrette streg og bøjningsoplysninger ved sammensætninger ses fx ved de sammensætninger hvor feber indgår som sidsteled. Ordet feber har pluralisformen febre i Retskrivningsordbogen. Det er dog ikke meget almindeligt at ordet bruges i pluralis, men det forekommer, og man har altså vurderet at det er rimeligt at der angives en pluralisform ved dette ord, ligesom i Ordbog over det Danske Sprog (bind 4, 1922). Alle sammensætninger der havde feber som andetled, var delt ved den lodrette streg i 2. udgave af ordbogen, og kun ved to af disse sammensætninger skulle man ikke finde bøjningsoplysningerne under feber. Det var ved ordene gigtfeber og sårfeber. Her havde man kun angivet bestemt form singularis; der var altså ikke angivet nogen pluralisform ved disse to ord. Ved alle de andre ord havde man ment at de fulgte bøjningsmønstret for feber, men da den lodrette streg blev fjernet og bøjningsformerne stod der sort på hvidt sådan som de gør i den nye udgave, virkede det meget besynderligt at fx høfeber, lampefeber og rejsefeber skulle kunne have pluralisformerne høfebre, lampefebre og rejsefebre når fx gigtfeber ikke kunne have formen gigtfebre. Det er svært at forestille sig en pluralisform ved disse ord, selvom man måske nok kan finde på et lidt søgt eksempel som fx du får høfeber af birkepollen, jeg får høfeber af græspollen - det er noget værre noget med alle de høfebre. Men det er svært at finde autentiske eksempler på ordet i pluralis, og hvorfor så angive det? På den anden side er det vel meget godt at det for en sikkerheds skyld står der, for hvis man får brug for en pluralisform af ordet, er det rart at

7 kunne finde det i Retskrivningsordbogen, og hvis det skulle hedde noget overhovedet, må det naturligvis være høfebre. Det sker indimellem at sprogbrugere henvender sig til Sprognævnet og spørger hvorfor der ved et bestemt ord i Retskrivningsordbogen ikke står noget om hvad det hedder i pluralis. Det kan der være flere svar på afhængigt af hvilket ord der er tale om, men ofte er forklaringen at ordet normalt ikke bruges i pluralis. Så man kan diskutere hvad der er den bedste løsning på problemet. I dette tilfælde har vi valgt kun at angive bestemt form singularis og undgået at nævne pluralis ved alle sammensætninger med -feber, på nær sving(e)feber og tredagesfeber der begge dækker over flere slags febre (jf. fx Klinisk Ordbog, 1996). Morgenluft og andre lufte Der findes en hel del eksempler på mærkelige pluralisformer som kom tydeligt frem efter afskaffelsen af den lodrette streg. Nogle pluralisformer er værre end andre. Den er fx helt gal ved sammensætninger med luft som sidsteled. Ordet luft har pluralis på -e, lufte, i 2. udgave af Retskrivningsordbogen. Det er uden tvivl forholdsvis sjældent at ordet forekommer i pluralis, men også her angives pluralisformen i Ordbog over det Danske Sprog (bind 13, 1932: sagtere lufte, oppe i luftene). Det er straks værre med sammensætninger som fx morgenluft og trykluft, hvor pluralis ifølge 2. udgave af Retskrivningsordbogen skulle være mulig, men det er svært at forestille sig formerne morgenlufte (trods Oehlenschlägers "Underlige Aftenlufte") og tryklufte. Så de ord er rettet til i 3. udgave sådan at de følger fx friskluft og natteluft, hvor kun bestemt form singularis er angivet. Andre tvivlsomme pluralisformer der blev mere synlige efter afskaffelsen af den lodrette streg, er fx iltmangler, inaktiviteter, krævementaliteter, millimeterdemokratier, mund til mund-metoder. Til forskel fra de førnævnte feber og luft er pluralisformen af sidsteleddet i disse ord helt almindelig når det bruges som selvstændigt ord: mangler, aktiviteter, mentaliteter, demokratier og metoder. Men de fleste sammensætninger (og præfiksafledninger) med disse ord som sidsteled bruges ikke i pluralis, og den form er derfor slettet i den nye udgave. Der er dog undtagelser som fx folkedemokratier og socialdemokratier der er blevet stående i ordbogen. Sammenfatning Fjernelsen af den lodrette streg medførte at de unaturlige eller utænkelige pluralisformer ved visse sammensætninger blev mere iøjnefaldende. Da den lodrette streg var der, fremgik disse pluralisformer også af ordbogen, men ikke på alfabetisk plads; de stod i stedet under sammensætningens sidsteled. Efter at vi har fjernet den lodrette streg, har vi i højere grad været tvunget til at tage stilling til hver enkelt pluralisform ved hvert opslagsord. Det har i nogle tilfælde været forholdsvis indlysende at pluralisformen skulle stryges, i andre tilfælde har vi været i tvivl. Hver gang vi stødte på problemet med pluralis under redigeringen af ordbogen, stillede vi os selv spørgsmål som: Er pluralis overhovedet mulig ved dette ord? Hvor almindeligt er det at ordet bruges i pluralis, og hvor almindelig skal pluralis være for at vi tager formen med i ordbogen? Hvis vi har ingen eller meget få eksempler på ordet i pluralis, er det mon så en tilfældighed, eller viser det det sande billede af ordet og dets brug? Den lodrette streg,

8 som blev indført i Retskrivningsordbogen i 1986 for at spare på pladsen, og som mange brugere desværre aldrig rigtig har forstået fidusen ved, skulle have været så nem at fjerne. Det blev et lidt større arbejde end vi havde regnet med. Men i betragtning af den gevinst det har været for Retskrivningsordbogens umiddelbare anvendelighed, mener vi at det var umagen værd. Vi håber at ordbogens brugere vil mene det samme. Til indholdsfortegnelsen Postbuddet, publikummet og pyjamassen. Dobbeltskrivning af konsonanter i bøjningsformer Af Anita Ågerup Jervelund De fleste retskrivningsændringer i den nye udgave af Retskrivningsordbogen er dobbeltformsstrygninger. Antallet af dobbeltformer er reduceret ved bl.a. at ophæve valgfriheden mellem enkeltskrivning og dobbeltskrivning af konsonanter i bøjningsformer af en lang række ord. Det er hovedreglen i dansk retskrivning at man skriver dobbelt konsonant foran en bøjningsendelse der begynder med en vokal, når den foranstående vokal i ordet er kort og trykstærk (jf. Retskrivningsordbogens 10.1). Det er derfor vi skriver dobbelt konsonant i fx jobbet, gennembruddet, skuddet, giraffen, nøglehullet, princippet, busser og katte. Når den foranstående vokal er lang, skrives der enkelt konsonant, fx hoben, bruden, skuden, hulen, huse og attentatet. Dobbeltskrivning af d i bøjningsformer: buddet, leddet og madden Hvis både en udtale med lang og kort vokal er mulig, er det som regel valgfrit om man vil skrive enkelt eller dobbelt konsonant. Ved fx bud(d)et og led(d)et har begge udtaler været almindelige, og derfor var der i 2. udgave af ordbogen valgfrihed mellem enkeltskrivning og dobbeltskrivning af d i (de fleste) bøjningsformer af disse ord. Men der er sket en udvikling på dette område. Som det fremgår af bl.a. Den Store Danske Udtaleordbog, 1991, er udtalen med lang vokal så godt som forsvundet, så der er ikke længere grundlag for at skrive fx ledet med enkelt d. Derfor har vi ophævet valgfriheden og indført dobbelt konsonant som den eneste korrekte form i den nye udgave ved ordene bud (både 1. og 2.), led (både 1. og 2.), 2. mad, 1. skred, skrud og spyd. Ordbogsartiklerne ser altså således ud i 3. udgave: 1. bud sb., -det, bud, bf. pl. -dene (meddelelse, befaling, tilbud). 2. bud sb., -det, -e (person). 1. led sb., -den, -der (side; retning); på den led; på alle ledder og kanter; langt af led.

9 2. led sb., -det, led, bf. pl. -dene (fx håndled, slægtled, sætningsled; markled). 2. mad sb., -den, -der (stykke smørrebrød). 1. skred sb., -det, skred, bf. pl. -dene. skrud sb., -det, skrud, bf. pl. -dene. spyd sb., -det, spyd, bf. pl. -dene. Ændringen til dobbeltskrivning af d i bøjningsformer har givet ca. 85 ændrede artikler, for ændringen gælder naturligvis også alle sammensætninger og afledninger som fx afbud, forbud, postbud, tilbud, håndled, mellemled, ostemad, æggemad, jordskred og drejespyd. Der er to ændringer i modsat retning, nemlig opslagsordene 1. lad og 1. lød, hvor valgfriheden er ændret til obligatorisk enkeltskrivning af d i overensstemmelse med hovedreglen om enkelt konsonant efter lang vokal: 1. lad sb., -et, lad, bf. pl. -ene. 1. lød sb., -en. Ord der ender på -buddet Vi er klar over at der vil være en del sprogbrugere der ikke synes om dobbeltskrivning af d i mange af de ord der ender på -buddet, og vi er også klar over at skrivemåden med enkeltskrevet d er ret udbredt, i hvert fald i nogle af ordene. Det ser ud til at langt de fleste foretrækker fx postbudet med enkeltskrevet d. Det hænger nok sammen med at det er et forholdsvis frekvent ord der er ret etableret i sproget i denne form. Men omvendt foretrækker de fleste fx tilbuddet med dobbeltskrevet d ifølge de undersøgelser vi har foretaget. Når det gælder buddet/budet i betydningen 'meddelelse, befaling, tilbud', er resultaterne af vores undersøgelser ikke entydige, men de peger i retning af en fordeling der er nogenlunde fifty-fifty. Selvom skrivemåden med enkelt d foretrækkes i nogle af de ord der ender på bud, har vi ment at det mest fornuftige er at være konsekvent på dette punkt, og derfor har vi valgt at indføre dobbeltskrivning af d i alle de bøjningsformer af ord der ender på -bud, hvor der før var valgfrihed - og så må man vænne sig til postbuddet og stille sig tilfreds med at denne skrivemåde stemmers overens med de fleste sprogbrugeres udtale. Dobbeltskrivning af m og s i bøjningsformer: publikummet og pyjamassen Dette afsnit drejer sig om ord af typen møtrik, bryllup, album, globus og leksikon. I 2. udgave - såvel som i 3. udgave - skrives konsonanterne k, p, t samt g når det udtales hårdt, altid dobbelt i bøjningsformerne: møtrikker er med to k'er, brylluppet er med to p'er, idrætten er med to t'er, og hotdoggen med to g'er. Men konsonanterne m og s har derimod i 2.-udgaven valgfrit kunnet skrives enkelt eller dobbelt: modem(m)er, publikum(m)et, slalom(m)en, kokos(s)en, bonus(s)er, pyjamas(s)en. Denne valgfrihed er ophævet i den nye udgave således at det nu er obligatorisk at skrive dobbelt konsonant i bøjningsformerne. Der skrives altså fx modemmer, publikummet, slalommen, kokossen,

10 bonusser og pyjamassen. Nu følger m og s altså samme regel som k, p, t og hårdt g. Ved et enkelt ord, nemlig tandem, er der stadig valgfrihed mellem enkelt og dobbelt m i bøjningsformerne, tandem(m)en, tandem(m)er. Ud over udtalen med bitryk på anden stavelse, ['tan dæm], kan ordet nemlig også udtales med lang vokal (og stød) i anden stavelse, ['tan de m]. Skrivemåden med dobbeltskrevet m svarer til den førstnævnte udtale; skrivemåden med enkeltskrevet m svarer til den anden. Og ved et enkelt ord, nemlig muslim, er valgfriheden mellem enkelt- og dobbeltskrivning af m i bøjningsformerne ændret til obligatorisk enkeltskrivning i stedet for obligatorisk dobbeltskrivning. Der skrives altså muslimen og muslimer. Tidligere blev ordet ofte udtalt med kort og trykstærk vokal i første stavelse og bitryk i anden stavelse, ['mu slim], hvilket var årsagen til muligheden for dobbeltskrivning af m i bøjningsformerne af ordet. Men i dag udtales det med tryk på anden stavelse, med langt i og med stød, [mu'sli m]. Stavemåden med enkeltskrevet m i bøjningsformerne er således den eneste der stemmer overens med udtalen i dansk i dag. Obligatorisk dobbeltskrivning af m har givet ca. 145 ændrede artikler, og obligatorisk dobbeltskrivning af s har givet ca. 170 ændrede artikler. Det giver tilsammen ca. 215 ændrede artikler og endnu flere dobbeltformsstrygninger. Og det gør ordbogsartiklerne for disse ord enklere i forhold til 2. udgave: 2. udgave : kokos -(s)en, kokos -(s)ene. pyjamas -(s)en, -(s)er el. pyjamas, bf. pl. pyjamas(s)e(r)ne. modem -(m)et, -(m)er. 3. udgave : kokos sb., -sen, kokos, bf. pl. -sene. pyjamas sb., -sen, -ser el. pyjamas, bf. pl. pyjamasse(r)ne. modem sb., -met, -mer. På samme måde som med postbuddet vil dobbeltskrivning af konsonanterne i bøjningsformer som de nævnte givetvis være noget sprogbrugerne skal vænne sig til i nogle af ordene, fx kaosset, statussen og haremmet, der tilsyneladende bruges mindre end formerne kaoset, statusen og haremet. Til gengæld er det vel for de fleste meget naturligt at skrive fx atlasset og punktummer i stedet for atlaset og punktumer. Det tyder vores undersøgelser i hvert fald på. Til sidst skal det lige nævnes at alle andre konsonanter i ord af den nævnte type stadig

11 skrives enkelt: festivalen, stencilen, dumrianer, leksikoner, marmoret. Der kan dog stadig valgfrit skrives dobbelt-l i bøjningsformer af karneval og marskal, fx karneval(l)et og marskal(l)er Anita Ågerup Jervelund (f. 1969) er videnskabelig medarbejder ved Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Ændringer i opslagsords staveform eller ordform Af Jørgen Schack I den nye udgave af Retskrivningsordbogen er der, ligesom i de tidligere udgaver, en komplet liste over ændrede staveformer og ordformer af opslagsord. Listen er aftrykt sidst i dette nummer af Nyt fra Sprognævnet. Ved staveformer forstås former som udelukkende adskiller sig fra hinanden i ortografisk henseende, dvs. former som ikke afspejler forskellige udtaler. Ca. to tredjedele af ændringerne på listen er ændrede staveformer, fx bælge eller bælle (drikke) > bælle og ærende eller ærinde > ærinde. Ved ordformer forstås former som både staves og udtales (eller kan udtales) forskelligt. I mange tilfælde repræsenterer ordformer forskellige orddannelser. Eksempler på ændrede ordformer har vi i bl.a. jogging eller jogning > jogging og æggehoved eller æghoved > æggehoved. Både for staveformernes og ordformernes vedkommende udgøres ændringerne hovedsagelig af dobbeltformsstrygninger, jf. eksemplerne ovenfor. Ændrede ordformer Kun få af de ændrede ordformer på ændringslisten er nye ordformer. Med nye menes 'nye i Retskrivningsordbogen': Der er her tale om ordformer som længe har eksisteret i sprogbrugen ved siden af de officielle former. De nye ordformer er i de fleste tilfælde indført ved siden af de gamle former: adhærens > adhærence el. adhærens epicentrum > epicenter el. epicentrum podium > podie el. podium scenario > scenarie el. scenario stadium > stadie el. stadium tarok > tarok el. tarot I enkelte tilfælde er nye ordformer indført i stedet for de gamle former:

12 android (sb.) > androide banansplit > bananasplit Men som allerede nævnt skyldes flertallet af ordformsændringerne dobbeltformsstrygninger. En række forældede og/eller sjældne ordformer er således gledet ud af Retskrivningsordbogen, fx bruse el. bruser > bruser gensing el. ginseng > ginseng inventar el. inventarium > inventar nathimmel el. nattehimmel > nattehimmel paradigma el. paradigme > paradigme pønse el. pønske > pønse Orkneyøerne el. Orknøerne > Orkneyøerne rasteplads el. rastplads > rasteplads øjehøjde el. øjenhøjde > øjenhøjde Ændrede staveformer Blandt de ændrede staveformer finder man et lille antal nye dobbeltformer. Den mest iøjnefaldende ændring er nok at det på alfabetisk plads oplyses at der i visse danske stednavne både kan skrives å og aa, og at der nu gives mulighed for at skrive aa i afledninger til disse navne, fx Ålborg > Ålborg (el. Aalborg, jf. 3.2) ålborgenser > ålborgenser (el. aalborgenser, jf. 3.1) Det er dog kun aa-staveformerne i afledninger som faaborgenser, aabenraaer og aalborgenser der reelt er nye dobbeltformer. Muligheden for at skrive å eller aa i visse stednavne er langtfra ny; det nye består her udelukkende i at aa-staveformerne ikke kun fremgår af Retskrivningsreglerne, men også nævnes på alfabetisk plads. Af andre nye ortografiske dobbeltformer kan nævnes en lille gruppe valgfri sammenskrivninger: for resten (i øvrigt) > for resten el. forresten om end > om end el. omend selv samme > selv samme el. selvsamme siden hen > siden hen el. sidenhen Men i øvrigt er det som nævnt dobbeltformsstrygningerne der præger ændringslisten. Blandt de afskaffede dobbeltformer finder man en række fordanskede former som ikke er slået igennem, fx cafe el. café el. kafe el. kafé > cafe el. café cafeteria el. kafeteria > cafeteria cognac el. konjak > cognac creme el. krem > creme

13 paj el. pie > pie shampo el. shampoo > shampoo vermouth el. vermut > vermouth Der er dog også ændringer som går den modsatte vej, fx check el. tjek (kontrol) > tjek checke el. tjekke > tjekke I det følgende anføres en række staveformsændringer som har været genstand for en særlig indgående drøftelse i Sprognævnet, og som derfor fortjener en mere detaljeret redegørelse. Kendetegnende for hovedparten af disse ændringer er at de er indført på baggrund af systematiske overvejelser. I nogle tilfælde har hensynet til de almindelige retskrivningsprincipper således vejet tungere end hensynet til de pågældende staveformers øjeblikkelige udbredelse. Fra linie el. linje til linje mfl. Siden Retskrivningsordbogen af 1955 (RO 55) har hovedreglen for fordelingen af i og j i tryksvag stavelse efter konsonant (især d, l og n) været som følger: Hvor vokalen i den foregående stavelse er kort, skrives j, fx midje, vilje, pinje. Hvor vokalen er lang, skrives i, fx klenodie, kemikalie, begonie. En lang række ord som i dag skrives med j, havde dobbeltformer med i i Dansk Retskrivningsordbog (DRO), der udkom fra 1923 til 1946: Smedie eller Smedje, Lillie eller Lilje, Brynie eller Brynje o.m.a. I overensstemmelse med den praksis som har været fulgt siden 1955, er linje og kastanje med j gjort til eneformer, svarende til de gængse udtaler med kort vokal: ['linje ], [- 'sdanje ]. Og efter samme praksis er konkylie med i gjort til eneform, svarende til den gængse udtale med lang vokal (stød): [-'ky lj e]. (Bemærk den grove lydskrivning her i netversionen af svagtryks-e; jf. bladet). Indførelsen af linje som eneform er uden tvivl den vigtigste af de 3 ovennævnte ændringer. Ordet linje indgår i en lang række sammensætninger; alene i Retskrivningsordbogen er der næsten 40 sammensætninger med linje som første- eller sidsteled: linjefag, linjevogter, brudlinje, sidelinje osv. Ord som er afledt af linje, er af hensyn til ordidentiteten ændret på tilsvarende vis, fx liniere eller linjere > linjere. Ændringen har dermed konsekvenser for næsten 50 opslagsord i Retskrivningsordbogen. Det siger sig selv at en ændring af denne karakter kræver at den nye eneform har støtte i sprogbrugen. Og formen linje er da også stærkt på vej frem. Ifølge Dansk Frekvensordbog (1992), som er baseret på udvalgte tekster fra danske romaner, ugeblade og aviser fra perioden , er ordet skrevet med i (altså linie) i ca. 65 % af forekomsterne (i alt 73) i avisteksterne. At billedet nu er ved at vende, kan man forvisse sig om ved at søge i danske avisers elektroniske tekstarkiver på internettet. Enkelte aviser har ganske vist stadig en vis forkærlighed for formen med i. I Nordjyske Stiftstidende er ordet således skrevet med i i ca. 60 % af de artikler hvori ordet forekommer (i alt 79). I nogle aviser er fordelingen af de to staveformer stort set fifty-fifty. Det gælder bl.a. Jyllands-Posten og Berlingske Tidende/Weekendavisen (Berlingske Avisdata 2000). I mange aviser står formen

14 med j imidlertid stærkt. I Fyens Stiftstidende og Information er ordet skrevet med j i ca. 65 % af artiklerne (i alt hhv. 84 og 2904). I Kristeligt Dagblad bruges j-formen i ca. 85 % af artiklerne (i alt 91) og i JydskeVestkysten i ca. 90 % af artiklerne (i alt 35). Søgningerne i avisernes elektroniske arkiver er foretaget De store udsving i antallet af artikler skyldes at der er betydelig forskel på hvor langt tilbage man kan søge i de respektive arkiver. Fra vanilje el. vanille til vanilje Forbindelser af vokal + [lje] skrives som hovedregel lydret i almindelig udbredte låneord fra fransk, fx detalje, emalje, medalje, patrulje, føljeton. Også i disse tilfælde er de fordanskede staveformer først for alvor gennemført i RO 55. DRO havde følgende staveformer: Detail, le, Medaille eller Medalje, Patrouille eller Patrulje, Feuilleton. Ord som både har en udtale med [lj] og en tilnærmet fransk udtale med [j], skrives dog som på fransk, fx cedille: [se'dilje ] eller [se'di:j], reveille: [ræ'vælje ] eller [ræ'væ:j]. Det samme gælder ord som kun har den fransknære udtale med [j], fx ratatouille: [r ata'tu:j]. (NB: Netversionen gengiver ikke lydskriften korrekt). Med afskaffelsen af vanille til fordel for vanilje er der rettet op på en ejendommelig undtagelse i behandlingen af franske lån af den pågældende type. Man kan så spørge hvorfor andre ord fra fransk med [lj] ikke har fået tilsvarende fordanskede staveformer. Når vanille ændres til vanilje, burde ord som billard, brillant, brillere og pavillon vel ændres til "biljard", "briljant", "briljere" og "paviljon". At sådanne ændringer ikke er indført, skyldes dels hensynet til den hidtidige praksis, dels hensynet til forholdet mellem udtale og skrift. Der er ikke tradition for lydret gengivelse af [lj] i ord hvor denne lydforbindelse efterfølges af andre vokaler end [ e] (svagtryks-e kan ikke gengives korrekt i denne netversion af bladet), altså ord som fx billard, brillere og pavillon. Staveformer som bataljon, medaljon og patruljere er ikke undtagelser fra reglen, men skyldes den nære tilknytning til ordene batalje, medalje og patrulje. Dertil kommer at staveformer med lj ikke i alle tilfælde svarer til de gængse udtaler. En staveform som "billiard" ville gengive den gængse distinkte udtale af billard, nemlig ['bili a d], bedre end "biljard". Den sidstnævnte staveform ville efter manges opfattelse ikke afspejle antallet af stavelser korrekt: Der mangler én i midten. Det samme ville være tilfældet med staveformer som "briljere" og "briljant" for hhv. brillere og brillant. Fra schuft el. sjuft til sjuft mfl. I ord med valgfrihed mellem ch og sj eller sch og sj er staveformen med sj gjort obligatorisk. Det drejer sig om følgende 5 ord: bolsje, gesjæft, gletsjer, rutsje og sjuft (+ afledninger og sammensætninger: gesjæftig, rutsjebane osv.). Lyden [sj] (lyden er ikke noteret korrekt i denne netversion af bladet) har et usædvanlig stort antal modsvarigheder i skriften. I dansk retskrivning gengives [sj] med sj i hjemlige ord, fx sjælden, og i en håndfuld ældre låneord, fx sjofel (tysk schofel), sjippe (engelsk skip). Ud over af sj modsvares [sj] af mindst 12 bogstaver/bogstavkombinationer, hvoraf dog kun 4 (ch, ge, sch og sh) forekommer i alle stillinger (forrest, inde og sidst i et ord) med denne lydværdi:

15 c : c ello ch : ch atol, ni ch e, mar ch che : qui che ci : pista ci e g : g eni, lo g e ge : ge orgette, fla ge olet, rou ge j : j ournalist, su j et sc : sc irocco, cre sc endo sch : sch æfer, dro sch e, gulla sch sh : sh orts, pu sh er, sma sh si : si oux, a si e ti : ak ti e Antallet bliver endnu større hvis man tager hensyn til eksisterende, men ikke alment accepterede udtaler som fx [sjo'sja l] (social), ['bå sja] (boccia), ['r asja] (razzia) og ['du:sj] (douce). (Se forfatterens lydskrift i bladet.) Som det fremgår af eksemplerne, er forholdet mellem udtale og skrift på dette punkt uhyre broget. I norsk retskrivning er man gået meget vidt for at rette op på dette forhold; sj er her indført som gengivelse af [sj] i en mængde gængse låneord: aksje, gulasj, losje, pensjon, sjalu, sjokolade o.m.a. En forenkling af tilsvarende omfang lader sig næppe gennemføre i dansk. De indførte ændringer vedrører da som nævnt også kun de 5 ord som havde valgfrihed mellem ch eller sch og sj. Afskaffelsen af schuft til fordel for sjuft vil formentlig gå nærmest ubemærket hen, idet langt de fleste i dag skriver dette ord med sj. I den anden ende af skalaen finder vi ordet gletsjer. Her står formen med sch unægtelig langt stærkere end sj-formen. Der findes imidlertid en tredje staveform, "gletcher", som dog aldrig har fundet vej til retskrivningsordbøgerne, idet den hverken stemmer med den form ordet har i det långivende sprog, tysk, eller med den form det burde have (og nu har fået) i dansk. Formen med ch er ikke desto mindre meget udbredt. I Informations elektroniske arkiv er denne staveform således brugt i over halvdelen af de artikler hvori ordet forekommer (i alt 36). Fordelingen af ch : sch volder i det hele taget problemer for mange i øvrigt gode og sikre skriftsprogsbrugere. Usikkerheden er størst i de tilfælde hvor ch eller sch står inde i ordet: "chæfer" er ikke så oplagt en fejl som "gletcher" - eller som "bolsche" og "rutche", der også er forholdsvis almindelige stavefejl. Der er kun én vej ud af denne uorden, nemlig at foreskrive staveformer med sj i de ord hvor denne stavemåde er almindelig udbredt, og i de ord hvor usikkerheden med hensyn til fordelingen af ch : sch er størst. Fra frådse til fråse mfl. Bogstavforbindelsen ds efter vokal er med ganske få undtagelser signal for kort vokal. Dette gælder både når forbindelsen står inde i et ord, fx hidse, kradse, pudse, og når den står sidst i et ord, fx gods, klods, plads. Med indførelsen af fråse (+ afledningerne frås og fråser) som nye eneformer har vi nu kun undtagelser efter vokalerne a: stads, stadse + nogle ord med endelsen -ads (se nedenfor),

16 o: lods, lodse og e: kreds, kredse. Ved at stryge det stumme d i frådse mv. opnår man den pædagogiske fordel at lydforbindelserne [å s] og [å:se ] (e her = svagtryks-e) skrives ens i alle ord: bås, frås, gås, lås, mås, prås, vås, ås; båse, dåse, fråse, kråse, låse, våse. Ordet fråse har ved en tidligere lejlighed kortvarigt været befriet for sit stumme d. 1. og 2. udgave af Viggo Saaby: Dansk Retskrivningsordbog (1891, 1892), som var udarbejdet i overensstemmelse med Kultusministeriets Bekjendtgørelse af , havde således fraase som eneform. I ordbogens 3. udgave, som var udarbejdet i overensstemmelse med den på visse punkter noget konservative Bekendtgørelse af om Retskrivningen, ændres fraase til *fraadse eller fraase (stjernen foran fraadse betyder 'anbefalet af ministeriet'). Og i 4. udgave (1904) afskaffes fraase til fordel for fraadse. Knap 100 år senere genindfører Sprognævnet så den systematisk rigtige form uden d. Vi håber det holder denne gang! Ca. halvdelen af undtagelserne fra reglen om at ds angiver kort vokal, udgøres af ord med endelsen -ads: buskads, sejlads, stillads. Ord der ender på r + -ads udtalt [-'r a s], har siden 1986 haft valgfrihed mellem -rads og -ras: fedtera(d)s, skidtera(d)s, (kaffe)slabbera(d)s. I de sidstnævnte ord er staveformerne uden d nu gjort obligatoriske: fedteras, skidteras, (kaffe)slabberas. Til indholdsfortegnelsen Ændringer i Retskrivningsreglerne Af Jørgen Schack I Retskrivningsreglerne er enkelte paragraffer ændret; det drejer sig først og fremmest om 6.4 om brugen af apostrof foran endelser til proprier, 11.3 om stort eller lille begyndelsesbogstav efter kolon og 21.2 om genitiv af ord på -s, -z eller -x. Derudover er der i en del tilfælde foretaget tilføjelser og præciseringer i forhold til Retskrivningsordbogen, 2. udgave, 1996 (RO 96). Endelser til proprier Ifølge RO 96, 6.4, kunne der valgfrit sættes apostrof foran endelsen til et proprium (dog undtagen genitivendelsen -s, se også nedenfor). Denne regel er ændret således at endelser nu som hovedregel tilføjes uden apostrof, fx De to Tysklande blev genforenet i I Danmark er der tre Nykøbinger. Dette er et typisk Villy Sørensensk udtryk. Der kan dog sættes apostrof foran endelser som resulterer i usædvanlige bogstavforbindelser, eller som kan give anledning til fejllæsninger, fx

17 Rasmus Rask'sk Hvor mange Ree'er er der i telefonbogen? to Albert'er (dvs. to personer ved navn Albert) to Alberte'r (dvs. to personer ved navn Alberte). Den nye regel om brugen af apostrof foran endelser til proprier er en parallel til reglen om brugen af bindestreg i "usædvanlige sammensætninger" ( 63.8): Der sættes som hovedregel kun apostrof hhv. bindestreg i tilfælde hvor tegnet har en reelt tydeliggørende funktion. Stort eller lille begyndelsesbogstav efter kolon Første ord efter et kolon skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav afhængigt af hvad der følger efter kolonet. Ifølge RO 96, 11.3, skulle første ord i helsætninger efter kolon som hovedregel skrives med stort. Der kunne dog valgfrit skrives med stort eller lille "når den eller de helsætninger der følger efter kolonet, ikke er delt op i helheder der begynder med stort bogstav". Der skulle således skrives med stort i fx Han spurgte om vej til Tivoli: Han er nok ikke her fra byen. Sagen forholder sig således: Huset er for stort. Vi har ikke råd til at bo i det. Men der kunne skrives med stort eller lille i fx Sagen forholder sig således: huset (el. Huset) er for stort, så vi har ikke råd til at bo i det. Erfaringen har vist at denne valgfrihed er meget svær at formidle, og at den kan skabe unødig usikkerhed med hensyn til hvornår der skal skrives med stort, og hvornår der skal skrives med lille. Valgfriheden er derfor afskaffet således at reglen nu lyder: "Første ord i helsætninger efter kolon skrives med stort begyndelsesbogstav", fx Sagen forholder sig således: Huset er for stort, så vi har ikke råd til at bo i det. Første ord i ledsætninger og sætningsdele efter kolon skrives ligesom tidligere med lille begyndelsesbogstav: Han sagde nøjagtig det jeg havde forventet: at han aldrig havde set hende før. De brugte deres sædvanlige taktik: at trække angriberne offside. Han havde hele familien med: konen, ungerne, svigermekanikken og en hoben fætre og kusiner. Genitiv af ord på -s, -z eller -x Ifølge RO 96, 21.2, kunne ord (substantiver) der ender på -s, -z eller -x, have genitiv på ' (apostrof) eller 's. Herudover kunne de af ordene der i udtalen ender på [s], tilføje endelsen -es. Genitiv af fx Jens kunne således skrives: Jens', Jens's eller Jenses. I udtalen realiseres genitivformerne af ord der ender på en hvislelyd, enten ved en udtale der er identisk med grundformens, dvs. uden en hørbar genitivendelse, eller ved at der føjes [ es] (læses: svagtryks-e + s) til grundformen. Den førstnævnte udtale kunne gengives i skriften ved brug af ' (: Jens'), den sidstnævnte ved brug af -es (: Jenses). Den tredje mulighed i RO 96, altså 's, har derimod ikke noget modsvar i udtalen.

18 Retskrivningsordbogens 21.2 lyder nu kort og godt: "Ord der ender på -s, -z eller -x, har genitiv på ' (apostrof, jf. 6)". Der skrives altså fx dette hus' indretning Jens' arbejde den moderne jazz' udvikling Valget af ' som eneste mulighed er oplagt: Det er langt den almindeligste genitivmarkør i ord af den pågældende type, og den svarer derudover til en almindelig udtale af genitivformerne. Det sidstnævnte forhold har dog ikke haft afgørende betydning i denne sammenhæng. Meget tyder nemlig på at brugen af ' ikke er knyttet til en bestemt udtale. Det fremgår indirekte af at muligheden for at bruge -es som gengivelse af den ligeledes almindelige udtale med [ es] (dvs. svagtryks-e + s) stort set ikke er blevet udnyttet. Man må derfor gå ud fra at ' af de fleste opfattes og bruges som en udtalemæssigt neutral genitivmarkør; en skrivemåde som fx Jens' siger altså ikke noget om den skrivendes udtale, men kan gengive både ['jæns] og ['jænse s] (se den korrekte lydskrift i bladet). Det blev overvejet at give mulighed for at skrive 's i de ord på -s, -z eller -x der ikke ender på [s] i udtalen, altså ord som fx Jacques og bordeaux. Men for at opnå den enklest mulige regel vedtog man at genitivformen også i sådanne tilfælde alene skal afhænge af slutbogstavet, uden hensyn til udtalen. Der skrives således Jacques' lillesøster en bordeaux' smag. Forkortelser der ender på -s, -z eller -x, kunne ifølge RO 96, 21.3.b, have genitiv på ' eller 's. Sådanne forkortelser følger nu samme regel som de uforkortede ord og har derfor kun genitiv på ': SAS' personale Føtex' kundekreds Ord der ender på andre bogstaver end -s, -z eller -x, har fortsat genitiv på -s som den eneste mulighed (jf. 21), fx døgnets middeltemperatur Bachs dobbeltkoncert Provences befolkning Hartvig Frischs retskrivningsreform. Af de to sidste eksempler fremgår at ord der ender på en hvislelyd som ikke skrives -s, -z eller -x, har genitiv på -s. Skrivemåder som fx match' og Bush' ses imidlertid af og til i stedet for de korrekte: matchs og Bushs. De førstnævnte skrivemåder er reminiscenser fra reglen i Retskrivningsordbogen af 1955, som sagde at "Navneord, der ender på en hvislelyd, danner ejefald (genitiv) ved at tilføje -es eller apostrof" ( 22). Reglen var nem at forstå, men ofte svær at følge; de mange forskellige måder hvislelyde kan gengives på i skriften, gav nemlig anledning til en mængde tvivlsspørgsmål, fx Provence: Provence' og Provencees? Det var sådanne problemer der var årsag til at man i Retskrivningsordbogen af 1986 gik over til, med enkelte begrænsninger, at lade genitivendelsen afhænge af ordets slutbogstav

19 i stedet for dets slutlyd. Og i den nye udgave af Retskrivningsordbogen er genitivendelsen af grunde som er anført ovenfor, altså gjort helt uafhængig af udtalen. Man kunne overveje at indskrænke brugen af ' som genitivendelse til ord der ender på -s. For hvad skulle der egentlig være i vejen for at føje endelsen -s direkte til bogstaverne x og z: Sankt Croixs klima, Fritzs mor? Dermed ville undtagelserne fra hovedreglen, der siger at genitiv ender på -s, være minimeret. Men dette spørgsmål må vente til en kommende udgave af Retskrivningsordbogen. Jørgen Schack (f. 1961) er seniorforsker ved Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Ændrede staveformer og ordformer Nedenstående liste rummer ændringer i opslagsords staveformer og ordformer i forhold til Retskrivningsordbogen, 2. udgave, 1996, udgivet af Dansk Sprognævn (3. oplag, 1999). > = ændret til. adhærens > adhærence el. adhærens afcheckning el. aftjekning > aftjekning anabol el. anabolisk el. anabolsk > anabol el. anabolsk android (sb.) > androide banansplit > bananasplit bluff(-) > bluf(-) el. bluff(-) (-)bolche(-) el. (-)bolsje(-) > (-)bolsje(-) Bornholmerbåd el. bornholmerbåd > bornholmerbåd (jf b) Bornholmskort el. bornholmskort > bornholmskort (jf b) (-)bruse el. (-)bruser > (-)bruser bælge el. bælle (drikke) > bælle (-)cafe(-) el. (-)café(-) el. (-)kafe(-) el. (-)kafé(-) > (-)cafe(-) el. (-)café(-) cafeteria el. kafeteria > cafeteria Caraibien el. Caribien > Caribien caraibier el. caribier > caribier caraibisk el. caribisk > caribisk check(-) el. tjek(-) (kontrol) > tjek(-) (-)checke el. (-)tjekke > (-)tjekke cognac el. konjak > cognac costbenefitanalyse > cost-benefit-analyse CPR-nummer > CPR-nummer el. cpr-nummer (-)creme(-) el. (-)krem(-) > (-)creme(-) cremet el. kremet > cremet epicentrum > epicenter el. epicentrum estimat el. æstimat > estimat estime el. æstime > estime estimere el. æstimere > estimere estimering el. æstimering > estimering fedterads el. fedteras > fedteras flamengo (isoleringsmateriale) > flamingo for resten (i øvrigt) > for resten el. forresten fråds > frås frådse > fråse

20 frådser > fråser Fåborg > Fåborg (el. Faaborg, jf. 3.2) fåborgenser > fåborgenser (el. faaborgenser, jf. 3.1) gensing(-) el. ginseng(-) > ginseng(-) (-)geschæft el. (-)gesjæft > (-)gesjæft geschæftig el. gesjæftig el. geskæftig > gesjæftig el. geskæftig ginseng(-) el. gensing(-) > ginseng(-) Gladsakse > Gladsaxe gletscher(-) el. gletsjer(-) > gletsjer(-) Grenå > Grenå (el. Grenaa, jf. 3.2) grenåbo > grenåbo (el. grenaabo, jf. 3.1) grenåenser el. grenågenser > grenåenser (el. grenaaenser, jf. 3.1) el. grenågenser (el. grenaagenser, jf. 3.1) handig el. handy > handy indcheckning el. indtjekning > indtjekning inside information el. insideinformation > insideinformation inventar el. inventarium > inventar IT > it Italiensfarer el. italiensfarer > italiensfarer (jf b) jogging el. jogning > jogging (-)kafe(-) el. (-)kafé(-) el. (-)cafe(-) el. (-)café(-) > (-)cafe(-) el. (-)café(-) kafeteria el. cafeteria > cafeteria kanøfle el. karnøfle > kanøfle (-)kastanie el. (-)kastanje > (-)kastanje Kinafarer el. kinafarer > kinafarer (jf b) kokelev el. kokkeelev > kokkeelev konjak el. cognac > cognac konkylie el. konkylje > konkylie kraftvarmeværk > kraft-varme-værk (-)krem(-) el. (-)creme(-) > (-)creme(-) kremet el. cremet > cremet krillehoste > krillehoste el. krillerhoste krillerhoste > krillerhoste el. krillehoste Københavnerbåd el. københavnerbåd > københavnerbåd (jf b) Københavnskort el. københavnskort > københavnskort (jf b) leddegigt el. ledegigt > leddegigt leddeløs el. ledeløs > leddeløs leddevand el. ledevand > leddevand (-)linie(-) el. (-)linje(-) > (-)linje(-) liniere el. linjere > linjere linierer el. linjerer > linjerer liniering el. linjering > linjering -liniet el. -linjet > -linjet Matthæusprincip el. matthæusprincip > matthæusprincip (jf b) nathimmel el. nattehimmel > nattehimmel Neksø > Nexø neksøbo > nexøbo Nordpolsfarer el. nordpolsfarer > nordpolsfarer (jf b) om end > om end el. omend Orkneyøerne el. Orknøerne > Orkneyøerne paj el. pie > pie paradigma el. paradigme > paradigme pie el. paj > pie podium > podie el. podium pønse el. pønske > pønse rasteplads el. rastplads > rasteplads rastested el. raststed > rastested rutsche(-) el. rutsje(-) > rutsje(-) scenario > scenarie el. scenario selv samme > selv samme el. selvsamme

Henning Bergenholtz* & Vibeke Vrang* Ret og pligt. Om nye danske retskrivningsordbøger

Henning Bergenholtz* & Vibeke Vrang* Ret og pligt. Om nye danske retskrivningsordbøger Henning Bergenholtz* & Vibeke Vrang* 197 Ret og pligt. Om nye danske retskrivningsordbøger Den eneste monolingvale ordbog, som mange ordbogsbrugere overhovedet bruger i praksis, er en retskrivningsordbog.

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Retskrivningsordbogen 2012

Retskrivningsordbogen 2012 2013/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

De styrer sproget for vildt

De styrer sproget for vildt De styrer sproget for vildt Af Kirsten Rask Jamen, sproget udvikler sig. Det er efterhånden en forslidt frase, især når den bliver brugt til at lukke for yderligere diskussion. Gang på gang hører vi at

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992.

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. Tillæg A til SNAK 5. årg., 1992 Nyhedsbrevet SNAK er udgivet af styringsgruppen for initiativområde Dansk talesprog i dets variationer

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

om ortografi og stavefejl om ortografi og stavefejl Dansklærerforeningens Forlag Anita Ågerup Jervelund

om ortografi og stavefejl om ortografi og stavefejl Dansklærerforeningens Forlag Anita Ågerup Jervelund Sådan staver vi om ortografi og stavefejl Hver femte elev forlader skolen uden at kunne læse ordentligt, og også i den voksne befolkning er der et stigende antal funktionelle analfabeter. En af årsagerne

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring Version 2 Senest redigeret i september måned 2014 Notat Spillemyndigheden Jura Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonustilbud Der gælder særlige regler, når en spiludbyder

Læs mere

Er danske bogstaver. til at stole på?

Er danske bogstaver. til at stole på? B C Er danske bogstaver til at stole på? Hvor meget betyder afstanden mellem skrift og tale, når børn skal lære skriftens kode? Og hvor stor er afstanden egentlig? Af Holger Juul Vi kan næsten ikke få

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonus

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonus om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonus Der gælder særlige regler, når en spiludbyder tilbyder sine spillere en bonus for at deltage i spil. Bl.a. skal alle vilkår være oplyst på en

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud

Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud Version 1.0 Spillemyndigheden 14. juni 2013 Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud Der gælder særlige regler når en spiludbyder tilbyder sine spillere bonus for

Læs mere

1988/3. september. Telefon til sproget

1988/3. september. Telefon til sproget 1988/3. september Telefon til sproget I december 1984 og marts 1985 kunne folk der ringede til Sprognævnet om et eller andet sprogligt problem, risikere at blive mødt med en regn af spørgsmål, om deres

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Unges holdninger til stavefejl på Facebook

Unges holdninger til stavefejl på Facebook 2013/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen 2010/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Sven Tarp* Retskrivningsordbog mellem to stole

Sven Tarp* Retskrivningsordbog mellem to stole 127 Sven Tarp* Retskrivningsordbog mellem to stole Abstract In November 2012, the fourth edition of the official Danish orthographic dictionary, Retskrivningsordbogen, was published by the Danish Language

Læs mere

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG B1932002 - JRH UDS~FT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 1. februar 2002 af østre Landsrets 9. afdeling (landsdommerne Teilmann l Lodberg og Steen Mejer Hansen (kst.)). 9. afd. nr. B-1932-00: Advok

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten Faktion: kapitel om reklameanalyse Det skal bare sælge om at analysere reklamer Verden er fuld af reklamer. Der er reklamer i blade og aviser, på internettet og i fjernsynet. Når vi venter på en bus, er

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Sprogteknologi på Færøerne

Sprogteknologi på Færøerne Sprogteknologi på Færøerne Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA FO-360 Sandavági Færøerne ELEKTRONISKE ORDBØGER OG TEKSTER. FÆRØSK INDLEDNING Der findes ikke mange elektroniske tekster, ejheller tekstbanker,

Læs mere

Vejledning i kildeindtastning

Vejledning i kildeindtastning Vejledning i kildeindtastning Af Hans Martin Laustsen og Hans Jørgen Marker Baggrund I 1992 blev Vejledning i Kildeindtastning udsendt som DDANyt nr. 65. Denne vejledning var såvel en generel vejledning

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet Stavevejen 6 Brugervejledning til computerprogram på internet Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6 Ordlister 7 Opgaveformer 12 Retskrivningsprøver 15 De enkelte spil

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Nationalsprogene i EU. 2000/1 marts. Artikler. Spørgsmål og svar. Nordisk. Af Tom Feilberg

Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Nationalsprogene i EU. 2000/1 marts. Artikler. Spørgsmål og svar. Nordisk. Af Tom Feilberg Nyt fra Sprognævnet 2000/1 marts Indhold Artikler Nationalsprogene i EU Stednavne i 1999 - nyt og typisk Historien om et bogstav. Om Æ, æ Pest og kolera Spørgsmål og svar Nordisk Interessent - om igen!

Læs mere

Engelsk i dansk. Studerende: Morten Klockmann Nielsen Eksaminator: Carol Henriksen. Modul 1 Dansk ES2007 Roskilde Universitetscenter

Engelsk i dansk. Studerende: Morten Klockmann Nielsen Eksaminator: Carol Henriksen. Modul 1 Dansk ES2007 Roskilde Universitetscenter Engelsk i dansk Studerende: Morten Klockmann Nielsen Eksaminator: Carol Henriksen Modul 1 Dansk ES2007 Roskilde Universitetscenter Dato: 20. december 2007 1 Indholdsfortegnelse Abstract...4 Indledning...5

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Rette bunkefejl i Legacy

Rette bunkefejl i Legacy Rette bunkefejl i Legacy - med programmet Microsoft Access Indhold Programmet Microsoft Access... 1 Oprette korte stednavne... 3 Den tunge måde at rette på... 3 Den lettere måde... 4 Slette stednavne...

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord.

På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord. Øvelsen med afledninger og sammensætninger På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord. Vi lavede herefter øvelse, hvor I havde læst en lille idealtekst og studeret

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser beta version Anette Wulff Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation SUBSTANTIVER (navneord, n). Ord, der betegner eller benæv ner levende

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

1997/2. juni. to love om det danske sprog:

1997/2. juni. to love om det danske sprog: 1997/2. juni To love om det danske sprog Onsdag den 30. april 1997 vedtog Folketinget to love om det danske sprog: Lov nr. 320 af 14.5.1997 om Dansk Sprognævn Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning.

Læs mere

Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse

Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse Udvalget til Prøvelse af Valgene 2014-15 (2. samling) UPV Alm.del Bilag 19 Offentligt Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse Stemmesedler afgivet på valgdagen... 2 Gyldige

Læs mere

Indhold. Side 1 af 6. Internet Explorer 7 Internet Explorer 7

Indhold. Side 1 af 6. Internet Explorer 7 Internet Explorer 7 Internet Explorer 7 Side 1 af 6 Indhold Internet Explorer 7...1 Indhold...1 Nye ting i Internet Explorer 7...2 Nyt udseende...2 Faneblade...2 Nemmere søgning...3 Nemme nyheder...3 Bedre sikkerhed...5 Understøttelse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folkeskolens afgangsprøver () på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folketinget vedtog d. 30. marts 2006 en ny lov for folkeskolen (Lov nr. 313 af 19. april 2006) loven kan ses på Undervisningsministeriets

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

At Movias nuværende udbudsbetingelser for reklamers indhold fastholdes uændret.

At Movias nuværende udbudsbetingelser for reklamers indhold fastholdes uændret. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 26. juni 2014 Mads Lund Larsen 13 Reklamer på busser for kosmetiske operationer Indstilling: Administrationen indstiller, At Movias nuværende udbudsbetingelser

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Årsplan 8. klasse, dansk 2010-2011, Jakob Thuesen:

Årsplan 8. klasse, dansk 2010-2011, Jakob Thuesen: Årsplan 8. klasse, dansk 2010-2011, Jakob Thuesen: Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde udarbejdet salgsopstilling den 25. april 2008. Det fremgår af salgsopstillingen bl.a.:

KENDELSE. Indklagede havde udarbejdet salgsopstilling den 25. april 2008. Det fremgår af salgsopstillingen bl.a.: 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. BoligRingen af 2005 ApS v/ DAHL Viborg Advokatpartnerselskab Lundborgvej 18 8800 Viborg Nævnet har modtaget klagen den 27. april 2010. Klagen angår

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

1987/3. septennber. Lidt mere om»forvanskede«fremmedord

1987/3. septennber. Lidt mere om»forvanskede«fremmedord 1987/3. septennber Lidt mere om»forvanskede«fremmedord Foranlediget af min lille artikel om»forvanskede«fremmedord i Nyt fra Sprognævnet 1987/1 marts har Dansk Sprognævn modtaget'et par breve med forslag

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual Frydenlunds redaktions- og forfattermanual 2 Denne manual gælder for Frydenlunds ansatte samt tilknyttede forfattere, korrekturlæsere m.m. Den følger som hovedregel Retskrivningsordbogen (RO) (Se også

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Computerprogrammet Stavevejen Start

Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start er en integreret del af systemet Stavevejen Start. Stavevejen Start består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Hvad må man, og hvad må man ikke?

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Hvad må man, og hvad må man ikke? Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Hvad må man, og hvad må man ikke? IKA Indkøbsjura 2013 Advokat Mikala Berg Dueholm 19. og 20. juni 2013 At forstå markedet? Side 2 Risici Dyrt for

Læs mere

Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015

Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015 1 Om disse regler Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015 1.1 Reglerne er en præcisering og et tillæg til de gængse matadorregler. Såfremt en af nedenstående paragraffer i modstrid med

Læs mere

poedit og oversættelse af sprogfiler

poedit og oversættelse af sprogfiler poedit og oversættelse af sprogfiler af Georg S. Adamsen WordPress.Blogos.dk 2009 http://kortlink.dk/wordpressblogosdk/6g38 1 af 11 14-04-2009 14:55 Jeg får af og til spørgsmål om, hvordan man bruger poedit,

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere