Studieportalen.dk. Investering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieportalen.dk. Investering"

Transkript

1 Investering Obligationer ses som den sikre investering, men prisen for denne sikkerhed er, at renten ikke er særlig høj i obligationer. Obligationer udstedes af staten for at dække underskud på statsbudgetet eller af kreditforeningerne for at låne til huskøbere. Man betaler skat af obligationens renteindtægter. Nominel rente: Denne rente (eks. 9%) kan man være sikker på at opnå ved køb af den givne obligation. Eneste undtagelse er hvis staten eller kreditforeningen går konkurs. Hvis man køber en olbigation for pålydende værdi 1000 kr, der har en nominel rente på 9%, vil man få udbetalt 90 kr om året i renter. Største risiko ved obligationer er, hvis kursen falder efter man har købt. Pålydende værdi: Angiver den pris på obligationen (eks. 100 obligationer á pålydende værdi 100 kr) som selskabet har udstedt den til. Det er vel at værke sjældent at køberen af obligationen betaler den pålydende værdi, på aktiens pris bestemmes ud fra dens kurs. Kurs: Angiver den pris på aktien/obligationen som køberen skal betale. Aktiernes/obligationernes kurser bestemmes ud fra udbud og efterspørgelsesforhold, og især for aktiernes vedkommende betyder det at deres kurser ændres dagligt. Hvis pålydende værdi på en obligation er 1000 kr, men kursen er 97,50 betaler køberen kun 975 kr. Direkte rente: Angiver den rente man opnår når kursen er taget med i betragtning. Eks. en obligation med pålydende 1000 kr, kurs 97,50 og en nominel rente på 9%. Obligationen koster altså 975 kr. men renten udregnes ud fra den pålydende værdi: 9% 100/97,50 = 9,23%. Denne rente bliver man ved med at få, uanset om kursen falder eller stiger. Den direkte rente bliver fastlagt ud fra den kurs der var da man købte obligationen. Effektive rente: Her indregnes sandsynligheden for at obligationen udtrækkes (dvs. indløses til kurs 100) inden udløbsdatoen. Effektive rente er ofte højere end den direkte rente. Da man skal betale skat af renteindtægter Aktier er en mere usikker form for investering i forhold til obligationer, til gængæld kan gevinsten være meget større. Det er ikke sjældent af aktiekurserne ændres med flere procent på én dag. En aktie udstedes af et aktieselskab, og køberne ejer en del af selskabet ved køb af dets aktier. A, B og C aktier: Forskellen i disse aktier består som regel i det antal stemmer akrien giver ret til ved den årlige generalforsamling. A-aktien giver normalt ret til 10 gange så mange stemmer som en B-aktie imens en C-aktie måske kun giver ret til gratis spisning og deltagelse på generalforsamling. På grund af denne stemmeforskel har A-aktien til en højere kurs end de tilsvarende B og C aktier. At aktier inddeles på denne måde gør, at et selskab kan tilføres ny kapital ved at ustede B aktier, uden at det påvirker stemmemajoriteten hos de oprindelige ejere som besidder alle A aktierne.

2 Der er 4 former for gevinster ved aktier: Udbytte: Et kontant beløb som man som aktionær i et selskab har ret til at modtage én gang om året efter generalforsamlingen. Det kontante beløb er den del af årets overskud som tilfalder aktionæerne. Virksomhedens ledelse kan dog fastsætte udbyttet til 0 kr/aktie hvis det har været et dårligt regnskabsår for selskabet, eller hvis hele overskuddet skal reinvesteres i virksomheden. Fondsaktier: Også kaldet friaktie. Når et selskab har brug for penge, og ikke vil låne dem, kan den udstede nye aktier (aktiemission). De gamle aktionærer tilbydes ofte at købe et antal nye aktier til en lav/billig kurs eller måske tilbydes de at få nogle nye aktier helt gratis. En gratis aktie kaldes for en fondsaktie. Frynsegoder: At få flere sparepenge i Jyskebank samt en lidt højere rente. Kursudsving: Det er denne form for gevinst hvor der tjenes og tabes mest. Aktieselskabets regnskab har betydning for akties kurs. Den danske del af SAS har fået dets kurser til at stige på grund af smukke regnskaber. Rentearbitrage: Går kort fortalt ud på, at låne penge i et land hvor renten er lav, for derefter at låne pengene ud til et land hvor renten er høj. Renteforskellen udgør fortjenesten. K/I: Kurs/Indreværdi er et vigtigt nøgletal der hvis om en aktie er dyr eller billig. Kursen angiver prisen på aktien, imens indre værdi giver udtryk for hvor meget aktien egentlig er værd, målt ud fra virksomhedens egenkapital. K/I højere end 1,0 betyder at aktien er dyrere end den egentlig er værd. Lavere K/I viser at aktien er mere værd end kursen angiver. En høj K/I betyder at der er en stor efterspørgelse på aktien og at investorerne har positive forventninger til selskabets fremtid. P/e: Price/earning viser hvor mange kroner man skal betale for at få del i 1 krone af årets overskud. Når man køber en aktie gennem et pengeinstitut skal man betale 3/4% af aktiernes kursværdi i gebyr, dog minimum 120 kr og højest 500 kr. Ved salg af aktier gælder det samme, og man skal herudover betale 1% af aktiernes kursværdi i afgift til staten. En raider er en person som opkøber flertallet af aktierne i et selskab, imod ledelsens vilje. Grunde til en raid af et selskab kan være ren speculation da det raidede firmas aktier som regel stiger voldsomt. Når det går op for selskabets ledelse af de bliver raidet går de i panik, og det medfører en stor efterspørgelse på aktierne. Andre børshajer strømmer nu til da det er en hurtig gevinst, og kursen stiger nu yderligere. En anden grund kunne være med formålet at overtage en virksomhed. En sidste grund kunne være hvis

3 raideren mener at virksomheden er dårlig ledet, og ved et raid er det muligt at overtage virksomheden og udrense ledelsen. Den nye ledelse har samme holdninger som raideren, og hvis der skabes økonomisk succes stiger virksomhedens aktier. SEAS elselskab, Richard Bonnichsen. Ved inside trading besider man en inside-viden om et aktieselskab og kan på baggrund af denne viden handle med aktier i firmået. Strategi i en virksomhed Swot analysen (Strenghts, Weakness, Opportunities, Threats). Tager udgangspunkt i den enkelte virksomhed. Bruges til at skabe et overblik over den situation virksomheden står i. Mulighederne og truslerne ses ud i fremtiden. Ud fra denne SWOT analyse kunne man realise et eller flere af følgende tiltag: Ekspansion på nye markeder med nuværende produkter (AV = Markedsudvikling) Udvide markedsandelen med de nuværende produkter på det eksisterende marked (AV= Forøget markedsandel). Opkøb af konkurrenter ville medføre forøget markedsandel samt mindre konkurrence. Bedre fysiske rammer for kunder og ansatte. Omorganisering i virksomheden, eks. at opdele den i mindre økonomiske enheder med hver sit regnskab og ansvarlige leder. Økonomistyringen styrkes. Porters analysemodel. Bruges til at analyse konkurrencesituationen på et marked. Nyttigt for både dem og overvejer at etablere sig på et givent marked, eller dem som allerede eksisterer på markedet, men overvejer forskellige strategiske muligheder. Porter mener at konkurrencen på et marked dybest set bestemmes af samspillet mellem 5 drivkræfter: Trussel fra nye udbydere: Nye virksomhder har et ønske om at opnå en markedsandel, og ofrer både penge og tid på at opnå dette. Det lægger et pres på de eksisterende virksomheder, og de bliver tvunget til prisnedsættelser og mindre profit hvilket skærper konkurrencen. Størrelsen afhænger af følgende: stofdriftsfordelene på markedet, de faste omkostninger (høje omkostninger udgør en stor barriere for nystartede virksomheder), produktdifferentiering (Porters tre konkurrencestrategier), know-how, råvarer. Konkurencen blandt de eksisterende udbydere: Firmaer med monopol på markedet kan selv bestemme priserne på deres varer (Elværker, postvæsnets brevomdeling). Hvis der er nogenlunde lige stærke konkurrenter gælder følgende: Prisnedsættelser, væksten på markedet er lav i forhold til den vækst som virksomhederne tilstræber, store investeringer binder virksomheden og man taler om høje udgangsbarrierer. Kunne også være tilskud fra regeringen. Dansk supermarked, Aldi, Føtex, Super Brugsen.

4 Trussel fra substituerende produkter: Produkter som kan opfylde de samme behov og erstatte de eksisterende på markedet. Plastic kan til en vis grad substituere metal, og dette har medført at sunde virksomheder har måttet lukke. Leverandørernes magt: Størrelse, antal og vigtigheden for virksomhederne. El selskaber har en stor magt da mange virksomheders maskiner er afhængige af strøm. Kundernes magt: Forringelse af denne. Endvidere hvis en virksomhed er afhængig af få store kunder som er i stand til at presse rabatter igennem. Anstoffs vækstmatrice. Fire forskellige strategier der fremkommer når man kombinerer nye og nuværende henholdsvis produkter og markeder. Hvis virksomheden vokser med udgangspunkt i dets egne ressourser er der tale om en organisk vækst. Det er de samme personer og den samme virksomhed der udvikler forretningen. Nyt produkt, nuværende marked: Produktudvikling. Ny smagsvariant af øl. Nyt produkt, nyt marked: Diversifikation. Risikospredning. Konglomerat. Nuværende produkt, nuværende marked: Forøget markedsandel. Nuværende produkt, nyt marked: Markedsudvikling. Eksport af produkterne. Bostongruppens produktmodel. Stjerne: Høj vækstrate, stor markedsandel. Malkeko: Lav vækstrate, stor markedsandel. Spørgsmålstegn: Høj vækstrate, lille markedsandel. Køter: Lav vækstrate, lille markedsandel. Livscyklus for et produkt: Spørgsmålstegn -> Stjerne -> Malkeko -> Køter. Porters tre konkurrancestrategier: Omkostningsdominans. Virksomheden stræber efter at få lavere omkostninger end konkurrenterne. Opnås igennem masseproduktion og stordriftsfordele. Forudsætter at der hele tiden investeries i den nyeste og mest effektive teknologi. Der skal sælges et stort volumen for at strategien bliver rentabel. Hele markedet. Lave omkostninger Differentiering: Skabe et produkt der opfattes som noget unikt. Design, image, særlig teknologi, service. Kunderne har mærkeloyalotet og accepterer de høje priser. Kan være svært at opnå store markedsandele da det ikke er

5 alle som er villige til at betale den høje pris. Hele markedet. Høje kundepræferencer. Focus:Virksomheden focuserer på et bestemt markedssegment på markedet. Der udvikles et produkt som passer perfekt til en kundegruppes behov eller smag. Passer især til små virksomheder med kapacitet til en lille salgsvolumen. Høje kundepræferencer og lave omkostninger. Porters strategiske smil: Virksomheder der kombinerer disse tre strategier har lettere ved at blive stuck in the middle. Når der først er valgt en strategi kan det vær farligt at skifte til en anden. Hellere lancere den nye strategi under et nyt navn, da det gamle image bliver hos folk. Daels varehus. Stragetier i forhold til andre virksomheder: Vækst baseret på ressourser i andre virksomheder. Opkøb (integration), fusioner, alliancer, joint ventures, netværk. Jernmine -> Stålværk -> Stålvalseværk -> Bilfabrikker -> Bilforhandler -> Forbrugere. Forlæns vertikal integration: Bilfabrik opkøber bilforandler. Baglens vertikal integration: Bilfabrik opkøber stålvalseværk. Fordelen er, at man kan sikre stabile leverancer til kendte priser hvorved der kan opnås en konkurrencefordel. Horisontal integration: Jernmine opkøber jernmine. Forøgelse af markedsandel og opnåelse af stordriftsfordele. Diversifikation (risikospredning): Beslægtede markeder, beslægtede teknologier. Øl og sodavand, nervemedicin og vitaminpiller. Hvis det går galt på et marked, behøver det ikke at gå galt på det andet. Ved en integration betyder det ikke at virksomheden ophører med at være selvstændig. Der er tit tale om et datterselskab i samme koncern, hvor der bliver forelagt nogle overordnede retningslinjer der forbinder datterselskaberne mht. produktsortiment og prispolitik. Vækst genem opkøb: Ved opkøb får man alle erfaringerne, markedet eller forretningsområdet, netværk af forbindelser til kunder, levenrandører, myndigheder. Danfoss-koncernen. Lave enhedsomkostninger opnås ved at øge sin volumen, udvikle nye produkter, producere i lavtlønsområder. Alliancer (Firmaer der arbejder sammen). Et alternativ til et kapitalkrævende opkøb. Virksomhederne ingår en stragetisk alliance hvor man på bestemt områder går sammen med andre virksomheder. SAS, IBM og Lundbeck A/S og Forest Lab.

6 Joint venture (To firmaer slår sig sammen og danner et trejde). Formål: Risikospredning i forbindelse med et kapitalkrævende eller risikable projekter. Fusioner: En sammenlægning til et nyt selskab eller en nedlæggelse af et selskab som overdrager alle sine aktiver til et andet. Der er også vertikale og horisontale integratioer samt risikospredninger. Horisontale fursion øges markedsandelen og stordriftsfordelene, og ved vertikale fusioner begrænser markedsmekanismen idet leverandør-kundeforholdet på et marked erstattes af et internt forhold i den fusionerende virksomhed. Problemer ved disse sammenlægninger er forskellige kulturer og organisationer, samt det at etablere fælles mål og strategier. Markedsføring Kan forbrugerne påvirkes? Det er et væsentligt punkt i den moderne markedsføringsindsats, om hvorvidt forbugerne kan påvirkes/overtales til at køb en vare. Teori 1: Forbugersuverænitet. Forbugernes behov er upårvirkelige. Forbrugerne får opfyldt deres behov ved at efterspørge nogle varer fra producenterne, og disse producenter på opfyldt deres behov ved at udbyde netop de varer som forbrugerne ønsker. Behov -> efterspørgelse -> producenter -> forbrugerrigtig produktion Forbrugerne har fuld viden om hvad der sker på markedet, og vælger rationelt. De vælger det optimale produkt som ligger inden for deres økomiske rammer. Producenternes reklamer har kun det formål at informere forbrugerne om udbuddet af varer så de kan træffe den rigtige beslutning. Det politiske system skal forhindre monopoldannelser via forbrugeroplysningen således at forbrugersuveræniteten bevares. Teori 2: Gensidige påvirkning eller afhængighed. Nyere liberalistiske teori, herunder marketingteorien, hævder at der er en gensidig påvirkning mellem forbruger og producent. Producenterne analyserer forbrugernes behov og producerer varer der tilfredsstiller dette. Markedsføringen (reklamen) bruges til at overbevise forbrugerne om, at det er det hidtil bedste produkt. Reklamen bruges til at påvirke forbrugerne til at købe produkterne. Det politiske system skal informere om produkterne og gøre markedet mere gennesigtigt, idet man erkender at forbrugerne ikke altid hander rationelt. Dette virker som den mest fornuftuge teori, og bogen følger også denne i dens videre forklaring. Teori 3: Producentstyring. Marxistisk teori der mener at producenterne skaber nogle kunstige behov igennem reklamerne. Producenterne planlægger ikke hvilke produkter der tilfredsstiller forbrugernes ægte behov, og står derfor i nogle tilfælde tilbage med nogle overflødige varer. Markedsføringen får de producentrigtige varer til at fremstå som forbrugerrigtige.

7 Producent -> kunstige behov -> efterspørgelse -> producentrigtig produktion. Forbrugerne ledes ind i en ind cirkel, hvor der skabes yderligere behov og udvidet forbrug. Det politiske stystem har kun begrænset mulighed for at bryde ind og informere forbrugerne om de forskellige valgmulighder, samt at påvirke producenterne til at producere mere forbrugerrigtige varer. Forbrugeradfærd. Beslutningsprocessen: Oplevelse af behov -> informationssøgning -> selvekøbshandlingen -> aktiviteter efter købet. Oplevelse af udækket behov og markedet undersøges. Stor informationssøgning ved køb af langvarige forbrugsgenstande eller bolig = High involvement. Vanekøb (dagligvarer) impulskøb (tyggegummi) = Low involvement. Før købet tales med familie og venner, og økonomi, sociale status har indfyldelse på produktvalget. Efter købet søger forbrugeren ved de dyre køb at efterrationalisere købet ved at kigge i annoncer for at fjerne tvivlen og usikkerheden omkring købet. I markedsføringen tages der hensyn til hvem der er beslutningstageren (forældre eller børn Heinz tomatketchup), Levis jeans. Producentmarkdet tager hensyn til om det er direktøren eller hans underordnede der står for køb af eks. papirclips. God service ydes til den underordnede, imens der skal tages hensyn til at informere hvis det er direktøren som køber en maskine. Adoptionskurven: Produktetes alder. I starten er der kun få som har mod på at købe det nye produkt, mens almindelige forbrugre venter til produktet er gennemprøvet. Til sidst er det de langsomme købere der sent opdager eller tør skifte til det nye produkt. Disse langsomme købere bliver til gængæld ved med at købe produktet. Adoptionsprocessen er de faser som forbrugerne gennemløber og den minder meget om beslutningsprocessen. Når produktet er slået fast på markedet er det isør vanekøb og genkøb der satses på gennem reklamerne. opmærksomhed -> interesse -> vurdering -> prøve -> køb -> bekræftelse -> genkøb. Markedsanalyse

8 Bruges af virksomheder til at lære om dens omverden (kunder, konkurrenter, virksomhedens image). Består af følgende trin: Specifikation af informationsbehov. Indsamling af data. Bearbejdning af data. Fortolkning af data. Specification af informationsbehov: Salg og efterspørgelse, priser, salgsfremmende aktiviteter som reklamen. Vigtigt at det er revelente, præcise og kommer frem i rette tid. Omkostningerne skal være rimelige i forhold til den undersøgelse man laver. Indsamling af data: Interne (allerede eksisterende data indenfor virksomheden), eksterne data (kilder uden for virksomheden), primære data (indsamlet til den konkrete undersøgelse), sekundære data (indsamlet fra andre kidler). Metoder til indsamling af primære data: Telefon interviews, spørgeskemaer, passiv iagttagelse af kunders adfærd. Sekundære data: Offentlig statistik, egne interne data. Bearbejdning af data: foregår ved computer der laver statistikker (tabeller og grafer). Laves beregninger og vurderinger. Fortolkning af data: Rapportskrivningen med fortolkning af tabeller og grafer. Markedssegmentering Efter markedsanalysen kan man opdele markedet i delmarkeder, segmenter. Formålet er at skabe et større overblik over markedet. Opdeles efter bl.a.: Socioøkonomiske forhold, geografiske forhold og aftagernes personlige forhold. Markedsbearbejdning: Udifferentieret markedsbearbejdning. Man segmenterer ikke markedet og opnår herved stordriftsfordele men får mindre effektiv kommunitation med markedet. Differentieret markedsbearbejdning hvor man segmenterer markedet og differencierer markdsføringen/produkterne til de enkelte segmenter. Større effektive kommunikation, men større omkostninger pga. større sortiment. Koncentreret markedsbearbejdning hvor man retter sin markedsføring/produkter mod et eller få segmenter. Færre omkostninger end ved differentieret markedsbearbejdning. Tilrettelæggelse af markedsføringen - handlingsparameterteorien.

9 Her tilapasser man produkterne de forskellige målgrupper og markedsføringen tilrettelægges også herefter. Til dette formål anvender virksomhederne en række virkemidler som kaldes for handlingsparametre. Handlingsparametrene opdeles i hhv. grundparametre og kontaktparametre. Grundparametre: produktudformning, sortiment, distribution, emallage, pris, service. Kontaktparametre: reklame, personligt salgsarbejde. Grundparametre, produktudformning. Bestemmer i hvilket omfang virksomhedens tilpasser sig kundens behov. a) Mærkevarer- ens kvalitet, mængde, emballage og ofte samme pris. Der opnås mærkeloyalitet hos forbrugerne. b) Push-pull strategier. Pull: Mærkevarer trækkes gennem grosist og detailhandel da forbrugerne efterspørger produktet. Push: Producenten presser produktet gennem grosist og detailhandler til forbrugeren, gennem rabatter, hjælp og støtte til annoncering. c) Livsløbskurven. Da et produkts alder har indfyldelse på dets salg skal virksomheden differentiere deres markedsføring efter produktets alder: Sortiment. Sortimentsbredde angiver antallet af produktkatagorier. Sortimentsdybde angiver antallet af produktvarianter i de enkelte produktkategorier. Distribution Distributionssystemet er de aktiviteter der foregår fra produktet er produceret til det når forbrugeren. Typisk i industrimarkedet er køberne andre virksomheder og produktet når forbrugeren direkte eller gennem et mellemled. Fordelen ved et mellem er, at producenten sparer penge i lagerkapacitet, annoncering og transport. Samtidigt er det normalt at der gennem samme led sælges komplementære produkter (printer, blæk). Desuden kan nogle mellemhandlere specealisere sig og opnå stordriftsfordele som er uopnåelige for den enkelte producent der får store distributionsomkostninger hvis han har et snævret sortiment og vælger direkte distribution. Øvrige grundparametre: Emballagen skal være let at transportere og opbevare og den fungerer som blikfang overfor forbrugeren. Service i form af garantiordinger og kreditydelse. Prisen fastlægges ud fra de øvrige handlingsparametre og virksomhedens omkostningsstruktur. Kontaktparametre. Bruges til at påvirke forbrugeren om den behovstilfredsstillelse der opnås ved køb af produktet. Kommunikation

10 gennem reklamen mislykkes ofte fordi der optræder visse faktorer undervejs: Teknisk støj (trykfejl), sansestøj (budskabet går tabt i mængden), tolknigsstøj (misforstår budskabet). Reklamens formål er at informere og overtale forbrugeren til at købe det givne produkt og endvidere at påminde om genkøb. Reklamen tilpasses i høj grad forbrugernes adoptionsprocess, og endvidere købsbeslutningsprocessen, produktets livsløbkurve og den påtænkte kundegruppe. Bruges til at introducere et nyt produkt, opbygge et positivt image, gøre opmærlsom på en speciel grund til at købe produktet. Svært at sige om reklamen har en stor indfyldelse på forbrugernes køb på grund af salgets fordeling over tid. Personligt salgsarbejde er personlig kontakt mellem sælger og kunde. Langt dyrere end reklamen, men virksomheden får direkte feedback. Bruges hvis produktet er så konpliceret at der kræves en samtale for at informere herom. Budget ved etablering af egen virksomhed. Budgettet består af en åbningsbalance, driftsbudget/resultatopgørelse (forventede indtægter og udgifter for det kommende år samt afskrivninger) og en balance for hvert af de efterfølgende år. Evt også et likviditetsbudget (giver et overblik over ind-og udbetalinger samt deres tidsmæssige belligenhed). Resultatopgørelse: Råvarer, lønninger, transportomkostninger, afskrivninger, husleje, skat. Resultatopgørelsen og balancebudgetterne er eksklusiv moms. Likviditetsbudgettet er inklusiv moms. Hvorfor lave et regnskab? Nye regnskabslov - Værdifastsættelse af aktiver til det de er værd. Bogføringsloven gælder for alle virksomheder, og denne kræver at der laves et regnskab hvert år der indeholder en resultatopgørelse (viser årets indtægter og udgifter) og en balance (viser virksomhedens samlede værdier og gæld) ved regnskabsårets afslutning. Årsregnskabsloven gælder for anpart og aktieselskaber og her stilles der større krav end ved bogsøringsloven. Undtaget fra årsregnskabsloven er banker, forsikringsselskaber og kreditforeninger som har deres egen årsregnskabslov. Udover en resultatopgørelse og balance, kræver denne lov at der udarbejdes: noter (uddybende kommentarer til regnskabets enkelte poster, herunder hvis regnskabsprincipperne ændres). årsberetning (Tale fra ledelsen om udviklingen i regnskabsåret samt forventningerne i fremtiden),

11 revisorpåtegning (skal udnerskrives og godkendes af en statsautoriseret revisor) indsendelse til E&S (Erhvers-og selskabsstyrelsen) som er offentlig tilgægelig, redegørelse for anvendte regnskabsprincipper (i noterne) Skal følge kontinuitetsprincippet. Revisoren skal godkende dette, og endvidere skal regnskabet være overskueligt samt give et retvisende billede. Hvis regnskabet stemmer overens med bogføringen og lovgivningen laver revisoren en blank påtegning. Skatteloven kræver at alle virksomheder afleverer en årlig oversigt over virksomhedens indtægter og de fradragsberretigede udgifter. Tit afleverer virksomheder en regnskab til E&S og et andet il skattevæsnet. Skyldes at der anvendes forskellige afskrivningsmetoder. Alternative regnskaber: Vidensregnskab, grønt regnskab, socialt regnskab, etisk regnskab. Virksomheders regnskaber. Balancen består af to dele: Aktiver (kapital anvendelse/virksomhedens værdier) og Passiver (kapital fremskaffelse/virksomhedens gæld). Aktiverne inddeles i anlægsaktiver (materielle og imaterielle anlægsaktiver): Materielle: Bygninger og grunde samt driftsmidler (maskiner, biler, inventar mv..) Immaterielle: Forskning og udvikling, know-how, licenser, patenter. Finansielle: Aktier, obligationer som firmaet ikke ønsker at sælge. og Omsætningsaktiver er de aktiver som hurtigt kan omsættes til penge: Lager (opgøres til kostpris, ikke salgspris). Tilgodehavender (varedebitorer: de penge man har til gode for solgte varer). Værdipapirer. Likvide beholdninger. Passiver: Egenkapital, Fremmedekapitel: langfristet gæld (5-10 år). Typisk prioritetsgæld som er den gæld der knytter sig til bygninger og grunde). Kortfristet gæld (1 år): Skal betales indenfor et år, og er typisk gæld til varekreditorer, gæld til banker, skyldig skat, moms eller afgifter til staten. Hensættelser: Penge som virksomheden har sat til side fordi den regner med at bruge dem senere. Man kan her sminke da størrelser som forventet tab op kunder er skønnet af virksomheden og dermed meget usikre. Resultatopgørelsen.

12 Omsætning: Viser virksomhedens indtægter ved salg af varer eller tjenesteydelser efter at moms og afgift til staten er fratrukket. Kaldes også: nettoomsætning, varesalg, årets indtægter. Variable omkostninger: Udgifter ved køb af råvarer, samt løn til medarbejdere som kan fyres med kort varsel. Kaldes også: vareforbrug, produktionsomkostninger. Hvis det kaldes produktionsomkostninger inderholder det som regel også afskrivninger på anlægsaktiver. Dækningsbidrag: Mellemresultat der fremkommer når man trækker de variable omkostninger fra omsætningen. Kaldes også: bruttofortjeneste, bruttoresultat, bruttoavance. Resultat af primær drift: Viser hvor meget overskud/underskud virksomheden egentlig har ved den egentlige produktion. Viser om det er et sundt kerneforretningsområde. Resultat før skat. Krisetegn. Fald i omsætning. Fald i årets resultat (indtjening/overskuddet) Stigende lager (man kan ikke komme af med sine varer - lager er dødkapital da man ikke kan få renter for det). Stigende tilgodehavender (Man mangler at få penge tilbage fra forretningerne). Dårligt at have for stor en kortfristet gæld, da pengene skal betales tilbage indenfor et år. Hvis der er en stor omsætning gør det ikke noget at tilgodehavender og lager stiger, de en stigende omsætning automatisk medfører at man sælger til flere kunder og derved har større tilgodehavender og laget. Sminke med regnskabet Værdiansættelse af aktiver. Bygninger opgives til en højrere/lavere pris end de er værd. Medfører større/mindre egenkapital. Forskings og udvikling kan enten påføres som et aktiv eller en omkostning. Immateriel anlægsaktiv: Større egenkapital i balancen og større overskud resultatopgørelsen. Omkostning: Mindre egenkapital og mindre overskud i resultatopgørelsen. Bruges evt hvis selskabet vil betale mindre i skat. Afskrivninger. Saldo eller linær afskrivningsmetode. Saldo metoden: Afskriver med det samme procenttal hvert år. Saldo: Høj afskrivning => Lavere egenkapital, overskud, skat

13 Linær metoden: Afskriver med samme beløb hvert år. Linær: Lav afskrivning => Højere egenkapital, overskud, skat. Sminke med varelageret. FIFU-princippet => Høj værdifastsættelse af varelageret => Større egenkapital, overskud. SIFU-princippet => Lav værdifastsættelse af varelageret => Mindre egenkapital, overskud. Man sminker regnskabet af flere forskellige grunde. Bedre regnskab: Ledelsen har denne interesse så de ikke bliver fyret. Firmået skal låne penge. Bevare et godt image Dårligere: Slipper for flere konkurrenter, jævn og stabil vækst (LEGO). Intresenter: Regnskab: Ansatte og lønmodtagere, stat, ejere, banker, investorer, arbejdspladser, konkurrenter. Nøgletal Soliditetsgrad: Hvor stor en del af virksomhedens værdier (aktiver) har den selv finansieret. Bruges til kreditvurdering af banken. Vil typisk være omkring 30 %. Egenkap/Samlede aktiver Afkastningsgrad: Viser om det er et sundst forretningsområde, uanset om det er for lånte penge. Vil typisk være omkring 5-7%. Res. af. primær drift/aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Viser hvor meget egenkap. er forrentet med. Skal være højere end obligationsrenten dvs. 8% pga. risiko ved køb af aktier. Res før skat/egenkap Overskudsgrad: Viser hvor stor en del af omsætningen der er tilbage efter faste og variable omkostninger. Sammenlign med samme branche. Normalt 5% Res. af primær drift/omsætning. Organisation og ledelse. Lederroller. En leder skal besidde alle disse roller. Administrerende direktør. Instrumentel: Den tekniske side af ledelse. Planlægge, økonomi, eddelegere opgaver, lægge strategi.virksomhedens planlægning. Kontrolle at forfold i virksomheden er tilfredsstillende. Beslutningstager mht. virksomhedens forbrug af penge. Anstættelse af medarbejdere, nye maskiner. Emotionel: Skabe et godt miljø, virksomhedens kultur -> fritidsaktiviter (team building). Motivere medarbejderne således at de er positive. Virksomhedskultur (økonomiske goder børnepasning, pensions el.

14 bonusordninger). Gori: God vrksomhedskultur opnås ved indretningen, åben, lys godt miljø. Minimal klikedannelse pga. det åbne miljø. Novo: Ledelse spiser med medarbejdere. Mulighed for reperation af bil. Sommerhuse gen rideklub, sportsforeninger, kunstforening osv... Repræsentativ: Man præsenterer virksomheden overfor kunder, leverandører og medier. Virksomhedens ansigt udadtil. Når virksomheden bliver for stor kan adm. direktør uddelegere dele af arbejdet til nogle mellemledere: Produktionschefen (stor teknisk indsigt), Salgschefen (pæn og udadvendt type), Indkøbschefen (råvarer nok), Økonomichefen/regnskabschefen (virksomheden økonomiske ressourcer, opstille regnskab). Flere datterselskaber: Regionschef, divisionschef. Ledelsesteorier: Ledertyper. Autoritære leder. Bygger på magt. Ordrer skal følges. Dominerende. Holder afstnad til medarbejderne - fastholder autoritet. God leder ved klar arbejdsdeling. Typisk i traditionelle produktionsvirksomheder evt. ved masseproduktion. Skal have en stærk positiv personlighed: Karismatisk autoritet. Hvis lederen er i den forkerte virksomhed, risikere man at medarbejderne kun arbejder godt når lederen er til stede. Demokratisk leder. Medarbejderne inddrages i beslutninger, men lederen træffer den endelige afgørelse. Vil søge at opnå et venskabeligt forhold til de ansate ved at indgå i dialog. God i virksomheder der skal være i stand til at omstille sig ex: Forskning og udvikling, Nokia, tegnestuer, Just in time. Vigtigt at fastholde den emotionelle rolle, for ellers risikerer man at medarbejderne går fra Y-teorien mod x-teorien. Laissez-faire lederen. Lade stå til. Uddelegerer opgaver og forholder sig derefter passivt. Design og forskning. McGregor har lavet to teorier der bygger på ledelse og menneskesyn. Hvilken ledertype egner sig bedst i erhverslivet, afhænger af hvilket syn man har på medarbejderne. X-teorien: Mennesker er dovne og bryder sig ikke om at arbejde. Ser det som en nødvendighed (penge). Ønsker at blive dirigeret. og bliver usikre hvis der pålægges os et ansvar. Y-teorien: Det er sjovt at arbejde, og vi nyder det. Naturligt behov for os at arbejde. Har det bedst når vil tildeles et ansvar og selvstændighed. Ledelsesforskeren Niels Villemoes har på bagrund af danske arbejde forsøgt at svare på, om vi arbejder af nød eller lyst i Danmark: Danskere kan lide at holde fri, men føler at man skal gøre sig fortjent til det. Arbejder dels for penge, men også fordi tiden går hurtigere når man har noget at tage sig til. Mening i livet med arbejde. Store kulturforskellige i verden: Tyskere er

15 grundige, disciplinære og autoritetstro og foretrækker stor afstand mellem leder og arbejder (Autoritær leder). Japanere er formelle og samfunder er hierarkisk opbygget. Indenfor hierakiet hersker der en udpræget loyalitet. Forskel mellem dansk og amerikansk ledelse: Jan Leshly (fortidig leder på Novo), danskere skal ledes demokratisk. Lægges vægt på discussion. I USA foretrækker man en autoritær leder da man mener at diskussion er spild af tid når lederen er kompetent. I DK går udviklingen mod en demokratisk leder, men den emotionelle side skal fastholdes. Lederns popularitet: Demokratisk: 95%, dernøst autioritær og sidst laissezfaire. Ledelseskompasset. Klaus Riskær Pedersen mener at et problem i dansk erhversliv er, at lederen bliver ved posten igennem hele virksomhedens udvikling. Han mener at det medfører stagnation og krise, da en iværksættertype ikke egner sig til at lede virksomheden efterhånden som den vokser. Ledelseskomapsset analyserer lederens personlighed indenfor områderne: Lederens sociale adfærd og lederens forhold til et problem. Sociale adfærd. Pegende: Ikke socialt anlagt, lytter mest til sigselv under gruppearbejde. Hvis vedkommende får en god ide, prøver han at presse den igennem. Lyst til at prøve nyt, stædig, modig. Parat til at tage ansvar for sine handlinger. Spørgende: God til at samarbejde med næsten alle. Lytter meget og er god til at få en gruppe til at fungere. Venlig demkratisk natur og er let at overtale. En genial idé skal alligevel diskuteres for vedkommende er overbevist om den. Forhold til et problem: Eksperimenterende: Opfindsom og har altid en hurtig løsning. Glemsom. Overtræk på dankort bekymrer ikke. Kommer ofte for sent til møder. Analyserende: Planlæggertypen. Ved hvor tingene befinder sig. Kommer i god tid. Elsker at føre statistik over alting. Hvis der opstår et problem tænker man tilbage på hvordan man sidst løste noget lignende. Pegende + Eksperimenterende = Iværksættertype (God til at starte en ny produktion) Pegende + Analyserende = Effektivitetstype (God til at holde styr på virk. ressourcer - øko. chef) Spørgende + Eksperimenterende = Integrationstype (Få afdelinger til at samarb. modtagelig overfor nye ideer. Hyggelige, måske endda svag leder). Spørgende + Analyserende = Stabilitetstype (God administrator, samarbejder godt) Udvikling i virksomheden: Iværksættertype -> Effektivitetstype -> Stabilitetstype -> Integrationstype. Synergieeffekt hvis alle fire ledertyper findes i en virksomhed.

16 Moderne manangement Manangement teorier for ledere i erhverslivet. Deres gennemsnitlige livscyklus er på 5 år. Motivation og trivsel I starten af 1980 erne var det begreber som motivation og trivsel der prægede managementsproget. Man mente at nogle motivationsfaktorer og trivselfaktorer bestemt arbejdernes lyst til arbejde: Motivationsfaktorer: Selvstændigt ansvar, forfremmelse, ros fra ledelsen, god ledelsesform Trivselsfaktorer: Indretning af virksomhedens fysiske rammer. Løn om materielle frynsegoder. Forholdet til kollegaer. Service management. Midten af 1980 erne. Jan Carlzon løftede SAS. Bygger grundlæggende på at kunden er i centrum og det er frontmedarbejdernes pligt at forkæle kunden og kunden har altid ret. I SAS blev flyene malet og stewardersserme sendt på kurses for at lære at smile og betjene kunden optimalt. Carlzon mente at den traditionelle ledelsesstruktur (pyramiden) blokerede og forringede den service frontmedarbejderne kunne tilbyde kunderne. Pyramidestrukturen er for langsommelig da den skal igennem mange stop før der bliver gjordt noget ved problemet. Carlzon foreslår en ny ledelsesform hvor topledelsen skal beskæftige sig med den overordnede målsætning og virksomhedens strategi. Mellemledelsen skal være ansvarlige for planlægningen med at tilpasse ressourcerne. Frontmedarbejderne som før var nederst i pyramiden skulle gøre til chefer som kan træffe deres egne beslutninger og få magt til at udføre flere funktioner. Denne management teori bruges stadig idag af servicecirksomheder: detailhandlen, banksektoren, forsikringsselskaber og dele af den offentlige sektor. Time management. Sidst i 1980 erne. Bygger på at vi sløsede for meget af vores tid væk, og det skulle rettes op ved en fornuftig planlægning, time for time. Timemanageren, bog hvori man skriver hvad man skal lave. Claus Møller. Mental træning. Uden selvtillid og mod kan man ikke blive en god leder. Træner sigselv til at få mere mod, ved overlevelsesture og faldskærmsudspring hvor man råber jeg kan, jeg tøt, jeg vil. Kvalitetsstyring. ISO-9000 certifikat er et bevis overfor virksomhedens kunder, at virksomheden kvalitetsmæssigt er i orden. Hvis man søger om et ISO certifikat kal man redegøre for, hvad man vil gøre for at høve kvaliteten: Vi får altid råvarer til tiden. Telefonen ringer højest tre gang inden den bliver taget. Mange vil have dette certifikat pga den stigende internationalisering, og man tror at mange europæsike virksomheder vil stille krav til deres råvareleverandører om at de har et ISO-9000 certifikat.

17 Netværk. Små virksomheder indgår en aftale om et samarbejde på områder som eksport, forskning, markedsføring. Forbliver konkurrenter. Dansk industri er kendetegnet ved mange små virksomheder og disse kan udkonkureres af udenlandske giganter. Staten hjælper derfor en række netværk. Fordel ved samarbejdet: forbedret eksporttal og vækst i antal af jobs. Ulempe er, at mange ledere i de små virksomheder ikke har format til at indgå i et netværk. En iværksætter vil ikke samarbejde med andre og de vil være deres egne herrer. Just in time erne. Bygger på, at man pga. den rivende teknologiske udvikling er i stand til at producere en produkt netop til tiden. Udenlandske bilfsamleabrikker bruger det, da kunden kan bestille en bil og vælge farve, indtræk, type og denne fremstilles af avanceret robot og EDB teknologo med det samme. Kunden får en specialbygget bil uden særlig ventetid, og bilsamefabrikken slipper for at have et kæmpelager af forskellige biltyper stående. Stort lager er dårligt da det er dyrt, og man risikerer ikke at få solgt varerne. Virksomhedens organisation. I erhverslivet defineres en organisation som noget hvor arbejdsdelingen og styringen er tilrettelagt. Funktionsopdelt. En person står for indkøb, en anden for salg, en trejde og økonomien. Objektopdelt: Mellemlederne opdelt efter de produkter (obejkter) som virksomheden fremstiller. Supermarked, en har ansvaret for frugt og grønt, en anden for radio og tv, en tredje for beklædning Virksomhedens styring. 7 af de mest benytte organisatinsformer fra dansk erhversliv: Linieorganisation: Kendes fra militæret. Vertikale kommandolinier. Man modtager ordrer fra ens overordnede. Passer godt til produktionsvirksomheder med en klar arbejdsdeling. Øverst: Adm. direktær, dernæst mellemledere (produktionschef, salgschef) og i bunden arbejderne. Hvis der opstår problemer er alle klar over hvem der bærer ansvaret. Fordele: Klar fordeling af ansvar og arbejdsområde. Modstridende ordrer fra forskellige overordnede undgås. Ulemper: Langsom til at omstille (at implementere) sig pga beukratien. Store krav til ledelse mht koordinering af arbejdet. Gode ideer går tabt. Linie/staborganisation. Stab er én eller flere rådgivende eksperter. Et sekretariat eller en reklameafdeling. Edb eksperter som hjælper til på tværs af virksomheden, og ahr stor indflydelse på ex. køb af nye computere.

18 Funktionel organisation. Her opblødes linieprincippet såleds at enhver mellemleder (produktionschef, salgschef) har kommandoen over alle arbejderne. Projektorganisation. Bruges hvis en virksomhed skal udføre en række større engangsopgaver. Basisorganisationen er måske en linieorganisation (byggefirma) men til den nye projekt udvælges en styringsgruppe som leder projektet, og en projektgruppe som styringsgruppen har kommando over. Disse to grupper løser opgaven i fællesskab. Fordele: Organisation som kan ændres i takt med de nye opgaver. Der kan udvælges eksperter på området. Ulemper: Misundelse over ikke at blive valgt, og problemer med samarbejdet. Matrixorganisation. Al arbejde foregår i projektgrupper som oprettes og nedlægges i takt med de nye opgaver. Hver arbejder har to overordnede; en chef og en leder for projektet. Fordele: En person kan deltage i flere projekter samtidigt. Hurtigt og flexibelt. Ulemper: Kommunikationsproblemer da man har to overordnede. Selvstyrende grupper. Demokratisk organisationsform. Alle er lige og de skal løse en opgave i fællesskab. Gruppen fastlægger selv arbejdsdelingen og arbejdsmetoderne. Spagettiorganisation. Man vælger selv det job man vil have fra dag til dag. Ingen fast plads, og alle oplysninger er tilgængelige. Mellemlederene har et klart ansvarsområde, og de slår jobs op på skærmen. Hvis ingen er villige til at tage jobbet skal chefen overtale arbejderne til det. Fordele: Arbejderne får et helhedssyn i virksomheden. Ulempe: Arbejder administrerer selv deres tid, men det er cheferne der vurderes hvilken løn de skal have. Dette kan medføre konflikter. Uformel organisation. Den uformelle leder følges af tryghedshesyn så man ikke bliver udstødt af gruppen. En virksomheds organisatoriske kriser. Greiner: En virksomheder gennemgår nogle kriser som kan løses gennem organisatoriske ændringer. Hvis kriserne ikke løses stagnerer virksomheden og går i værste fald konkurs. 5 udviklingstrin som hver varer 5-8 år hvorefter der indtræder en krise. I alt indtræder der 4 kriser. Kreativitet: Virksomheden fødes. Alle er engageret. Uformell samtale. Konkurrencedygtigt produkt medfører en positiv udvikling og virksomheden vokser. Lederkrisen: Flere medarbejdere ansættes. Virksomhedens opstartere magter ikke at holde styr på de administrative forhold. Man glemmer en odre og mister på denne måde kunder. Denne krise skyles iværksætterens manglende evner itl at skyre virksomheden.

19 Styring. Proffesionel ledelse med større administrative indblik skal tiltræde. Vækst fordi der er en mere formel organisation af virksomheden. Eks. simpel linieorganisation. Selvstændighedskrisen: Virksomheden vokser og det medfører et kommandohierarki som er mere upersonligt. Al initiativ kommer fra ledelsen, og mellemlederne bliver umotiveret uengageret i virksomhedens trivsel. Det er de andres skyld. Delegering: Ansvaret skal delegeres ud i nogle selvstændige enheder (=divisionering). Hver division får tildelt et ansvarsområde og skal fremvise et selvstændigt regnskab. Herved motiveres arbejderne. Styringskrise: Topledelsen mister grebet over mellemlederne der hver kører et ego-race med deres egen division. Konflikt mellem divisionerne. Koordinering: Der ansættes en stab der koordinerer de forskellige divisioner. Bureaukratikrise: Medarbejdere føler afmagt pga for megen bereauktri forsaget af de mange stabsfolk. For mange kontrolindsatser. Ingen fornyelse i systemet. Samarbejde: Fornyet organisationsform ex. matrix, projekt, selvstyrende grupper. Der vil opstå en krise fordi medarbejderne bliver for mættet af gruppearbejdet. Løsningen er sabbatordninger, afslapningsrum. Virksomhedskultur. Virksomhedskultur/organisationskultur er det mønster af værdier og holdninger og såvel skrevne som uskrevne regler der udvikles i en virksomhed. Samarbejde og kommunakation og samværet ved firmaets fester. Interne processer: Erfaringer med organisationsstrukturen, ledelsesstilen. Hvor godt en leder kan overtale medarbejderne ved kommando afhænger af kulturen i virksomheden. Ligeledes kan en nyansat løbe ind i problemer fordi han ikke respekterer eller forstå kulturen. Magtkultur: Kontrol og magt stømmer ud fra centret. Magten er baseret på personer og ressourcer. Rollekultur: Klassisk, bureaukratisk struktur. Rollerne er vigtigere end de personer der udfylder dem. Magten er primæret baseret på positioner. Opgavekultur: Fokuseres på samarbejde omkring løsning af opgaver. Eksperter spiller en vigtig rolle.

20 Personkultur: Løs samling selvstændige individer, der typisk er professionelle og deler fælles faciliteter, men ellers arbejder på egen hånd. IBM i forskellige lande har forskellige kulturforskelle: Individualisme kontra kollektivisme: Støtte ansatte der er optaget af sigselv og familie. Eller om der forventes en større loyalitet i forhold til fællesskabet eller den større gruppe. Skandinavien: midt mellem individualisme og kollektivisme. Accept af magtafstand: Man accepterer store magtforskelle mellem top og bund. Skandinavien: lav eller ringe accept af magtafstand. Ligestilling mellem kønnene. Modstand mod sikkerhed. Hvorvidt man føler sig truet af usikkerhed i forhold til en arbejdsopgave. Skandinavien: relativ høj accept af usikkerhed. Maskulinitet kontra feminitet. Maskuline normer: selvsikkerhed, konkurrence. Feminine normer: omsorg og mere harmoniske sociale forhold. Skandinavien: Ringe maskulinitet. Konflikt og samarbejde på virksomhderne. Konflikt opstår pga. faktiske interessemodsætninger, misfirståelser, svigtende kommunikation. Horisontale konflikter: imellem ligestillede grupper der har en uoverensstemmelse med hensyn til arbejdets fordeling eller kvalitet. Skal læren eller en ansatte kopiere eksamensopgivelserne til undervisnignsministeriet. Den ene gruppe mener at den anden gruppe har nogle urimelige privilegier i forhold til dem selv: hvorfor har nogel grupper indflydelse på deres arbejdestider? Vertikale konflikter er forholdet mellem de overordnede og de underordnede, dvs selve ledelsesforhodlet. Uenighder om aflønning, arbejdstid. Til at løse disse problemer er der opbygget omfattende systemer og institutioner. Kollektive overenskomster: Dækker alle ansatte som er medlem af en arbejdsgiverorganisation der har indgået overenskomst. Fredspligt: arbejdet skal fortsætte selvom der opstår uenigheder. Overenskomsterne er der aftalte regler om løn, arbejdstid, feriebetalingosv. I overenskomstsystemet skelner man mellem to slags konflikter: intersesse konfliker som opstår når der ikke er nogen gældene overenskomst (udløbet). Retskonfliker: konflikter i forhold til den bestående overenskomst. Personalepolitik. Der bruges store ressouser på at udvikle medarbejdernes kvalifikationer og deltagelse. Arbejdsmiljø, ansættelsespolitik, efteruddannelse, familiepolitik. Ex. lige fordeling af ansatte med mht til køn eller alder. Novo har den bedste personlepolitik, og de siger at det er noget som virksomheden skal overleve på i fremtiden.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Erhvervsøkonomi

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Erhvervsøkonomi, C-niveau Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: Læser rutinemæssigt mail med højst enkelte

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S Årsregnskabet for moderselskabet NNE Pharmaplan A/S er en integreret del af årsrapporten 2009 for NNE Pharmaplan NNE Pharmaplan A/S Resultatopgørelse

Læs mere

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 76 11 44 01 www.martinsen.dk CVR-nr. 32 28 52 01 Jelling Golfklub Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling Årsrapport for 2014 CVR-nr. 15 92 84 92

Læs mere

Hvad er virksomheden værd?

Hvad er virksomheden værd? HVAD ER VIRKSOMHEDEN VÆRD? 55 Hvad er virksomheden værd? Det er ikke muligt at beregne en pris på virksomheden, der er den "rigtige" værdi. En beregnet værdi vil afhænge af de vurderinger og forudsætninger,

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 5 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Rørby-Årby Vandværk I/S

Rørby-Årby Vandværk I/S Årsrapport 2014 Resultatopgørelse for 01.01.2014-31.12.2014 Balance pr. 31.12.2014 Budget år 2015 Resultatopgørelse for perioden 01.01.14-31.12.14 Note 2014 2013 1 Nettoomsætning 1.039.286 922.293 2 Produktionsomkostninger

Læs mere

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 OPGAVE 1 Spørgsmål 1.1 T500 T600 T900 Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Lager primo 200 450 700 500 250 250 240 390 240 + produktion 1.250 1.250

Læs mere

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36 SE nr. 21 69 82 36 Årsregnskab 2009 Indholdsfortegnelse: Side: Revisionspåtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse 5 Balance - aktiver 6 Balance - passiver 6 Noter 7 og 8 Opgørelse over skattemæssige

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Til Københavns Fondsbørs Faxe, den 22. august 2002 BG 17/2002 KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Som meddelt i delårsrapporten for 1. kvartal 2002 udarbejdes Bryggerigruppens regnskaber fra 1.

Læs mere

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013 Cvr-nr. 25064917 Årsrapport for 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 4 Virksomhedsoplysninger 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse 8

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Andelsselskabet Bønsvig - Stavreby Vandværk 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, afholdt den 19. september 2010

Læs mere

Tommerup St. Antenneforening

Tommerup St. Antenneforening Tommerup St. Antenneforening Engvej 22 5690 Tommerup CVR.-nr. 17 92 97 98 20. regnskabsår Årsrapport for 2013 Godkendt på selskabets generalforsamling den / 2014 Dirigent: - 1 - Indhold Påtegninger Bestyrelsens

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

I IT-Foranalyse 2 0.1 Indledning... 3

I IT-Foranalyse 2 0.1 Indledning... 3 Indhold I IT-Foranalyse 2 0.1 Indledning............................... 3 1 Awesome Consulting 4 1.1 Om Awesome Consulting...................... 4 1.2 Mission og vision........................... 4 1.2.1

Læs mere

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36 SE nr. 21 69 82 36 Årsregnskab 2007 Indholdsfortegnelse: Side: Revisionspåtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse 5 Balance - aktiver 6 Balance - passiver 6 Noter 7 og 8 Opgørelse over skattemæssige

Læs mere

Placering af resultat- og balancekonti 45965

Placering af resultat- og balancekonti 45965 Lektionsplan Placering af resultat- og balancekonti 45965 Bemærk: Der er her tale om uddrag af materialet. Du finder hele materialet med lærebog, opgaver og løsninger i Undervisningsbanken. Placering af

Læs mere

Årsrapport for 2013. Andelsselskabet Østofte-Nørreballe Vandværk. 4951 Nørreballe. CVR-nr. 28016115

Årsrapport for 2013. Andelsselskabet Østofte-Nørreballe Vandværk. 4951 Nørreballe. CVR-nr. 28016115 Årsrapport for 2013 Andelsselskabet Østofte-Nørreballe Vandværk 4951 Nørreballe CVR-nr. 28016115 Side Virksomhedsoplysninger... 3 Erklæringer: Ledelseserklæring... 4 Revisorerklæring... 5 Årsregnskab 2013:

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

Finansiel Regning Løsninger

Finansiel Regning Løsninger Finansiel Regning Løsninger Opgave 18 Opgave 19 Opgave 20 Opgave 21 Opgave 22 Opgave 23 Opgave 24 Opgave 25 (Denne opgave er vanskelig) Vi skal først beregne hvor meget der skal stå på kontoen, den dag

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

Fur Bryghus ApS - Erhvervscase

Fur Bryghus ApS - Erhvervscase Fur Bryghus ApS - Erhvervscase 1 Virksomhedsbeskrivelse Indholdsfortegnelse Virksomhedsbeskrivelse... 3 Problemstilling # 1... 3 Problemstilling # 2... 3 Problemstilling # 3... 4 Bilag 1... 6 Bilag 2...

Læs mere

Titel 1 Introduktion til Erhvervsøkonomi og Virksomheden: etablering og omgivelser.

Titel 1 Introduktion til Erhvervsøkonomi og Virksomheden: etablering og omgivelser. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Vest Esbjerg afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF - valgfag

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

Økonomi. ECCO Sko A/S 2. Store tal i koncernregnskabet 3. Butiksregnskabet 4. Butiksdriften 5. Ejerforhold i detailledet 6.

Økonomi. ECCO Sko A/S 2. Store tal i koncernregnskabet 3. Butiksregnskabet 4. Butiksdriften 5. Ejerforhold i detailledet 6. Økonomi ECCO Sko A/S 2 Store tal i koncernregnskabet 3 Butiksregnskabet 4 Butiksdriften 5 Ejerforhold i detailledet 6 Fra ko til sko 7 damkjær & vesterager 1 ECCO Sko A/S ECCO er en familieejet virksomhed

Læs mere

Andelsselskabet Næsgårdens Vandværk

Andelsselskabet Næsgårdens Vandværk Andelsselskabet Næsgårdens Vandværk Årsrapport 2011/12 Resultatopgørelse for 01.04.2011-31.03.2012 Balance pr. 31.03.2012 Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsregnskabet er aflagt efter bogføringslovens

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Ledelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y)

Ledelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y) Ledelse opgaver Ledelse Autoritet magt - indflydelse Instrumentelle varetagelse af den faglige side af arbejdet planlægning og kontrol Emotionelle forholdet til og mellem medarbejderne og deres forhold

Læs mere

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36 SE nr. 21 69 82 36 Årsregnskab 2008 Indholdsfortegnelse: Side: Revisionspåtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse 5 Balance - aktiver 6 Balance - passiver 6 Noter 7 og 8 Opgørelse over skattemæssige

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

Kirk Revisionspartnerselskab

Kirk Revisionspartnerselskab Kirk Revisionspartnerselskab Ørsted Kros Venner Tingparken 93 8950 Ørsted Regnskab for 2013/14 Registrerede revisorer FSR - danske revisorer Richardt Biger Andersen Kurt Telling Jørgensen Niels Brocks

Læs mere

Foreningen Tybjerghus Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle

Foreningen Tybjerghus Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle Årsrapport for perioden 01.10.13 30.09.14 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk

Læs mere

First North Meddelelse nr. 52 27. august, 2010

First North Meddelelse nr. 52 27. august, 2010 First North Meddelelse nr. 52 27. august, 2010 Halvårsmeddelelse for 2010 Bestyrelsen for Wirtek A/S har behandlet og godkendt halvårsregnskabet for første halvår 2010 for Wirtek koncernen. Omsætning for

Læs mere

Bestyrelses regnskabserklæring... 1. Revisors påtegning... 1. Uafhængig revisors erklæring om review... 2. Anvendt regnskabspraksis...

Bestyrelses regnskabserklæring... 1. Revisors påtegning... 1. Uafhængig revisors erklæring om review... 2. Anvendt regnskabspraksis... Indholdsfortegnelse Bestyrelses regnskabserklæring..................................... 1 Revisors påtegning............................................... 1 Uafhængig revisors erklæring om review..............................

Læs mere

Øksenmølle-Fuglslev Vandværk I/S

Øksenmølle-Fuglslev Vandværk I/S Øksenmølle-Fuglslev Vandværk I/S Årsrapport 2012 Resultatopgørelse for 01.01.2012-31.12.2012 Balance pr. 31.12.2012 Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 01.01.12-31.12.12

Læs mere

dbio - Nordjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2013

dbio - Nordjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2013 dbio - Nordjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på regionens generalforsamling den 10. marts 2014. Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening DOF København Årsrapport 2012. CVR-nummer 54 75 24 15

Dansk Ornitologisk Forening DOF København Årsrapport 2012. CVR-nummer 54 75 24 15 Dansk Ornitologisk Forening DOF København CVR-nummer 54 75 24 15 Indhold Foreningsoplysninger... 3 Påtegninger... 4 Ledelsespåtegning... 5 Den uafhængige revisors erklæring... 6 Anvendte regnskabsprincipper...

Læs mere

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Hundige Strandvej 210 B 2670 Greve Telefon: 43 90 50 05 Cvr. nr. 33 16 40 76 www.r3revision.dk Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser Valdemar Nygaard TEMA: VÆKSTANALYSER Du skal kunne redegøre for Stikord: - Vækstbegrebet - De

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Enkeltmandsvirksomhed

Enkeltmandsvirksomhed Kontoplan Enkeltmandsvirksomhed Nummer Navn 1000 OMSÆTNING 1001 Varesalg, indland 1002 Varesalg, eksport indenfor EF 1003 Varesalg, eksport udenfor EF 1010 Igangværende arbejder primo 1011 Igangværende

Læs mere

adserving International A/S Resultatresume 1. juli 2007 / 30. juni 2008 Selskabets Revisor: Nørre Farimagsgade 11 1364 København K

adserving International A/S Resultatresume 1. juli 2007 / 30. juni 2008 Selskabets Revisor: Nørre Farimagsgade 11 1364 København K Pressemeddelelse nr. 24/2008 29. september 2008 adserving International A/S Resultatresume 1. juli 2007 / 30. juni 2008 Selskabets Revisor: Nørre Farimagsgade 11 1364 København K Selskabets godkendte rådgiver:

Læs mere

Resultatopgørelse for året 2012

Resultatopgørelse for året 2012 Resultatopgørelse for året 2012 Kontingentindtægter.. 2.773.816 2.113 Omkostninger kontingentopkrævinger. -130.248-176 Modtagne gaver og legater 1.839.568 1.735 Modtagne Tipsmidler 220.253 221 Øremærkegebyrer

Læs mere

dbio - Nordjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2014

dbio - Nordjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2014 dbio - Nordjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på regionens generalforsamling den /. Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning 1

Læs mere

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10 Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10 Årsrapport for 2011/12 Ordinær generalforsamling afholdes på Hotel Søparken, den 22/8 2012, kl. 19.30 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning

Læs mere

Regnskabssammendrag 2012

Regnskabssammendrag 2012 Indhold Regnskabssammendrag 1. januar 31. december 2 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Andelsselskabsoplysninger 4 Resultatopgørelse 5 Balance 6 Pengestrømsopgørelse 8 Noter 9 1

Læs mere

FYNSK ERHVERV ÅRSREGNSKAB

FYNSK ERHVERV ÅRSREGNSKAB Tlf: 63 12 71 00 odense@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Fælledvej 1 DK-5000 Odense C CVR-nr. 20 22 26 70 FYNSK ERHVERV ÅRSREGNSKAB 2013 CVR NR. 35 14 81 16 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

I/S Vester Sottrup Vandværk. Årsrapport for 2013

I/S Vester Sottrup Vandværk. Årsrapport for 2013 Degneløkke 14 Vester Sottrup 6400 Sønderborg CVR-nr. 16661376 Årsrapport for 2013 80. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling den 11.03.14 Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

Gjøl Private Vandværk I/S. Årsrapport for 2012 26. regnskabsår

Gjøl Private Vandværk I/S. Årsrapport for 2012 26. regnskabsår Gjøl Private Vandværk I/S Bygstubben 22, Gjøl 9440 Aabybro Årsrapport for 2012 26. regnskabsår CVR-nr. 11 44 45 47 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20.

Læs mere

GARNINDKØBSFORENINGEN AF 1998. CVR.nr. 20 83 12 78 ÅRSRAPPORT 2011

GARNINDKØBSFORENINGEN AF 1998. CVR.nr. 20 83 12 78 ÅRSRAPPORT 2011 GARNINDKØBSFORENINGEN AF 1998 CVR.nr. 20 83 12 78 ÅRSRAPPORT 2011 INDHOLD Side Ledelsesberetning Foreningsoplysninger 2 Bestyrelsens beretning 3 Påtegninger Bestyrelsens påtegning 4 Erklæring afgivet af

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36 SE nr. 21 69 82 36 Årsregnskab 2012 Indholdsfortegnelse: Side: Revisionspåtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse 5 Balance - aktiver 6 Balance - passiver 6 Noter 7 og 8 Opgørelse over skattemæssige

Læs mere

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C. Børkop Vandværk A.m.b.A.

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C. Børkop Vandværk A.m.b.A. KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk tet er fremlagt og godkendt på selskabets

Læs mere

Forretningsplan for. [Specialbutik]

Forretningsplan for. [Specialbutik] Forretningsplan for [Specialbutik] Nærværende skabelon for Forretningsplan for [Specialbutik] har været anvendt i praksis i forbindelse med ansøgning om banklån og kassekredit på i alt kr. 550.000 Enhver

Læs mere

Registrerede revisorer

Registrerede revisorer Andelsselskabet Gørlev Vandforsyning Kirkestien 3A 4281 Gørlev Årsrapport for 2010 Registrerede revisorer Kalundborgvej 4-4281 Gørlev Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 2 Påtegninger Ledelsespåtegning

Læs mere

Selskab, spec.sæt til minimalregnskab (C8)

Selskab, spec.sæt til minimalregnskab (C8) Selskab, spec.sæt til minimalregnskab (C8) Beskrivelse af rapporten: Denne rapport anvendes som supplement til en ekstern årsrapport i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelse for et selskab. Rapporten

Læs mere

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen Tlf.: 96 23 54 00 Økonomi styres af den som tager beslutning med virkning for økonomien. - det er ikke ægtefællen! - det er ikke bogholderen! - det er ikke revisoren!

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Nødebo Vandværk a.m.b.a. Kildeportvej 16 3480 Fredensborg. CVR nr. 32 51 91 05

Nødebo Vandværk a.m.b.a. Kildeportvej 16 3480 Fredensborg. CVR nr. 32 51 91 05 Nødebo Vandværk a.m.b.a. Kildeportvej 16 3480 Fredensborg CVR nr. 32 51 91 05 ÅRSRAPPORT FOR 2014 Godkendt på vandværkets ordinære Generalforsamling den 30/3 2015 Dirigent www.dossing.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

Gelsted Vandværk v/formand Søren Hansen Engvej 67, Gelsted 4160 Herlufmagle. CVR. nr. 20977310. Årsrapport for året 2014

Gelsted Vandværk v/formand Søren Hansen Engvej 67, Gelsted 4160 Herlufmagle. CVR. nr. 20977310. Årsrapport for året 2014 v/formand Søren Hansen Engvej 67, Gelsted 4160 Herlufmagle CVR. nr. 20977310 Årsrapport for året 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Virksomhedsoplysninger...3 Bestyrelsens påtegning...4 Revisors

Læs mere

dbio - Midtjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2014

dbio - Midtjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2014 dbio - Midtjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på regionens generalforsamling den /. Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning 1

Læs mere

Dansk Træforening (CVR nr. 16 04 68 84)

Dansk Træforening (CVR nr. 16 04 68 84) Dansk Træforening (CVR nr. 16 04 68 84) INTERN ÅRSRAPPORT 2008 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens bestyrelsesmøde den 5/5 2009. Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36

Læs mere

IT Intergroup A/S. Årsrapport for 2004. --------------------------------------- CVR nr. 25 53 66 06. Vedtaget på ordinær generalforsamling den

IT Intergroup A/S. Årsrapport for 2004. --------------------------------------- CVR nr. 25 53 66 06. Vedtaget på ordinær generalforsamling den Revisionsfirmaet Henning Overgaard ApS Statsautoriseret revisor IT Intergroup A/S Årsrapport for 2004 --------------------------------------- CVR nr. 25 53 66 06 Vedtaget på ordinær generalforsamling den

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Forhøjelse af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Rasmus Risager Eriksen Telefon:

Læs mere

Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING

Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING HA-, HA(dat.)-, HA(jur.)-, BA(int.)-STUDIET 1. DEL Sommereksamen 7. august 2002 Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Ingen Denne 3-timers prøve

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger

ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger Øvelse 1 En virksomhed, hvis aktier handles til tre gange deres bogførte værdi den 31. december 2009 har følgende finansielle opgørelser (beløb i mio. kr.): Balance

Læs mere

Andelsselskabet Strøby Egede Vandværk. Årsregnskabet for året 2013

Andelsselskabet Strøby Egede Vandværk. Årsregnskabet for året 2013 Andelsselskabet Strøby Egede Vandværk Årsregnskabet for året 2013 Galoche Allé 6 4600 Køge T: 56 64 05 00 F: 56 64 05 25 E: post@addere.dk W: addere.dk CVR: 34 58 99 92 Uafhængigt medlem af DFK International

Læs mere

Meddelelse#188-Halvårsmeddelelse 1. halvår 2015 (1. januar 30. juni).

Meddelelse#188-Halvårsmeddelelse 1. halvår 2015 (1. januar 30. juni). Meddelelse#188-Halvårsmeddelelse 1. halvår 2015 (1. januar 30. juni). Markedsvilkår fortsat presset første halvår af 2015 MultiQ s erhvervelse af majoritet i Mermaid A/S Pr. 12. maj 2015 overtog MultiQ

Læs mere

I/S Vester Sottrup Vandværk. Årsrapport for 2014

I/S Vester Sottrup Vandværk. Årsrapport for 2014 Degneløkke 14 Vester Sottrup 6400 Sønderborg CVR-nr. 16661376 Årsrapport for 2014 81. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling den 09.03.15 Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trin 1 Situationsanalyse. Trin 2 Målsætninger. Trin 3 Målgruppevalg. Trin 4 Butikskoncept Strategisk. Trin 5 Butikskoncept Taktisk

Trin 1 Situationsanalyse. Trin 2 Målsætninger. Trin 3 Målgruppevalg. Trin 4 Butikskoncept Strategisk. Trin 5 Butikskoncept Taktisk KONCEPT MODELLEN Trin 1 Situationsanalyse Trin 2 Målsætninger Trin 3 Målgruppevalg Trin 4 Butikskoncept Strategisk Trin 5 Butikskoncept Taktisk Trin 6 Butikskoncept Operativt Trin 7 Kontrol og tilpasning

Læs mere

LIHME VANDVÆRK Resultatopgørelse for 2010

LIHME VANDVÆRK Resultatopgørelse for 2010 LIHME VANDVÆRK Resultatopgørelse for 2010 Note Regnskab Regnskab 1 Nettoomsætning 284.797,86 266.729,59 2 Produktionsomkostninger -155.881,74-103.246,58 Bruttoresultat 128.916,12 163.483,01 3 Distributionsomkostninger

Læs mere

Årsrapport REGNSKABSÅR 01.01. 2014 31.12.2014

Årsrapport REGNSKABSÅR 01.01. 2014 31.12.2014 Årsrapport REGNSKABSÅR 01.01. 2014 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Indehavers påtegning side 2 Revisor erklæring side 3 Virksomhedsoplysninger side 4 Ledelsesberetning side 5 Anvendt regnskabspraksis side

Læs mere

Vindmøllelaug Århus Bugt I/S c/o Niels Jørgen Madsen, Guldregnvej 12 8462 Harlev J. CVR. nr. 32 50 53 68 ÅRSREGNSKAB

Vindmøllelaug Århus Bugt I/S c/o Niels Jørgen Madsen, Guldregnvej 12 8462 Harlev J. CVR. nr. 32 50 53 68 ÅRSREGNSKAB Vindmøllelaug Århus Bugt I/S c/o Niels Jørgen Madsen, Guldregnvej 12 8462 Harlev J CVR. nr. 32 50 53 68 ÅRSREGNSKAB 1. januar 2010-31. december 2010 (1. regnskabsår) Godkendt på den ordinære generalforsamling

Læs mere

Øksenmølle-Fuglslev Grundejerforening I/S

Øksenmølle-Fuglslev Grundejerforening I/S Øksenmølle-Fuglslev Grundejerforening I/S Årsrapport 2012 Resultatopgørelse for 01.01.2012-31.12.2012 Balance pr. 31.12.2012 Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 01.01.12-31.12.12

Læs mere

Aulum-Haderup Erhvervsudvikling

Aulum-Haderup Erhvervsudvikling PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Hjaltesvej 16 Postboks 1443 7500 Holstebro www.pwc.dk E-mail: holstebro@pwc.dk Telefon 96 11 18 00 Telefax 96 11 19 00 Aulum-Haderup Erhvervsudvikling

Læs mere

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro Industrivej 40, 9440 Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10 Årsrapport for 2007/08 for perioden 1. juli 2007-30. juni 2008 (12 måneder) 50. regnskabsår Ordinær generalforsamling

Læs mere

Ebeltoft Antenneforening c/o Knud Chr. Jensen. Hestehaven 4 8400 Ebeltoft ÅRSRAPPORT 2014

Ebeltoft Antenneforening c/o Knud Chr. Jensen. Hestehaven 4 8400 Ebeltoft ÅRSRAPPORT 2014 Ebeltoft Antenneforening c/o Knud Chr. Jensen Hestehaven 4 8400 Ebeltoft ÅRSRAPPORT 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / 2015 Dirigent CVR-nr. 30 21

Læs mere

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006.

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006. 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Folkehøjskolernes regnskab 2013

Folkehøjskolernes regnskab 2013 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Campingpladsen ejes og drives af et ægtepar først i fyrrene, som ikke har anden form for arbejde.

Campingpladsen ejes og drives af et ægtepar først i fyrrene, som ikke har anden form for arbejde. Projektopgave Campingpladsen "Morgenrøde" Budget 20x2 Pladsen, der er på 5,5 ha ligger i Jylland helt ned til Gudenåen. Det er en dejlig velindrettet campingplads med plads til 190 enheder ialt på hele

Læs mere

Økonomistyring / Finansiering: ROKI A/S

Økonomistyring / Finansiering: ROKI A/S Case nr. 12: Økonomistyring / Finansiering: ROKI A/S CASE: ROKI A/S: Økonomistyring finansiering. ROKI (ROld og KIng) fremstiller styresystemer til industrielt brug. Produkterne har en kort levetid, men

Læs mere

Årsrapport 2010 Ferritslev Vandværk a.m.b.a. CVR nr. 32 82 25 84

Årsrapport 2010 Ferritslev Vandværk a.m.b.a. CVR nr. 32 82 25 84 HTH Revision APS Ådalen 27 5863 Ferritslev Tlf. 6598 1905 Fax 6598 2675 torben@hthrevision.dk CVR. nr.: 21 85 94 43 Bank: Spks. Faaborg Årsrapport 2010 Ferritslev Vandværk a.m.b.a. CVR nr. 32 82 25 84

Læs mere

I/S Vester Sottrup Vandværk

I/S Vester Sottrup Vandværk I/S Vester Sottrup Vandværk Årsrapport 1. januar - 31. december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Ledelsespåtegning... 1 Revisors erklæring... 2 Anvendt regnskabspraksis... 3 Resultatopgørelse... 4 Balance,

Læs mere

Erhvervscase JBS. Problemstilling

Erhvervscase JBS. Problemstilling Erhvervscase JBS JBS A/S er en dansk tekstilvirksomhed, der hovedsageligt producerer undertøj. JBS blev grundlagt i 1939 af Jens Bjerg Sørensen, der så en oplagt mulighed for at tjene penge ved at sælge

Læs mere

Roslev Fjernvarmeselskab A.M.B.A. Møllebuen 1 7870 Roslev. ÅRSRAPPORT 1. juli 2006 til 30. juni 2007. Cvr.nr. 41160128

Roslev Fjernvarmeselskab A.M.B.A. Møllebuen 1 7870 Roslev. ÅRSRAPPORT 1. juli 2006 til 30. juni 2007. Cvr.nr. 41160128 Roslev Fjernvarmeselskab A.M.B.A. Møllebuen 1 7870 Roslev ÅRSRAPPORT 1. juli 2006 til 30. juni 2007 Cvr.nr. 41160128 Ordinær generalforsamling afholdes på Roslev Kro torsdag den 27. september 2007 kl.

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere