Studieportalen.dk. Investering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieportalen.dk. Investering"

Transkript

1 Investering Obligationer ses som den sikre investering, men prisen for denne sikkerhed er, at renten ikke er særlig høj i obligationer. Obligationer udstedes af staten for at dække underskud på statsbudgetet eller af kreditforeningerne for at låne til huskøbere. Man betaler skat af obligationens renteindtægter. Nominel rente: Denne rente (eks. 9%) kan man være sikker på at opnå ved køb af den givne obligation. Eneste undtagelse er hvis staten eller kreditforeningen går konkurs. Hvis man køber en olbigation for pålydende værdi 1000 kr, der har en nominel rente på 9%, vil man få udbetalt 90 kr om året i renter. Største risiko ved obligationer er, hvis kursen falder efter man har købt. Pålydende værdi: Angiver den pris på obligationen (eks. 100 obligationer á pålydende værdi 100 kr) som selskabet har udstedt den til. Det er vel at værke sjældent at køberen af obligationen betaler den pålydende værdi, på aktiens pris bestemmes ud fra dens kurs. Kurs: Angiver den pris på aktien/obligationen som køberen skal betale. Aktiernes/obligationernes kurser bestemmes ud fra udbud og efterspørgelsesforhold, og især for aktiernes vedkommende betyder det at deres kurser ændres dagligt. Hvis pålydende værdi på en obligation er 1000 kr, men kursen er 97,50 betaler køberen kun 975 kr. Direkte rente: Angiver den rente man opnår når kursen er taget med i betragtning. Eks. en obligation med pålydende 1000 kr, kurs 97,50 og en nominel rente på 9%. Obligationen koster altså 975 kr. men renten udregnes ud fra den pålydende værdi: 9% 100/97,50 = 9,23%. Denne rente bliver man ved med at få, uanset om kursen falder eller stiger. Den direkte rente bliver fastlagt ud fra den kurs der var da man købte obligationen. Effektive rente: Her indregnes sandsynligheden for at obligationen udtrækkes (dvs. indløses til kurs 100) inden udløbsdatoen. Effektive rente er ofte højere end den direkte rente. Da man skal betale skat af renteindtægter Aktier er en mere usikker form for investering i forhold til obligationer, til gængæld kan gevinsten være meget større. Det er ikke sjældent af aktiekurserne ændres med flere procent på én dag. En aktie udstedes af et aktieselskab, og køberne ejer en del af selskabet ved køb af dets aktier. A, B og C aktier: Forskellen i disse aktier består som regel i det antal stemmer akrien giver ret til ved den årlige generalforsamling. A-aktien giver normalt ret til 10 gange så mange stemmer som en B-aktie imens en C-aktie måske kun giver ret til gratis spisning og deltagelse på generalforsamling. På grund af denne stemmeforskel har A-aktien til en højere kurs end de tilsvarende B og C aktier. At aktier inddeles på denne måde gør, at et selskab kan tilføres ny kapital ved at ustede B aktier, uden at det påvirker stemmemajoriteten hos de oprindelige ejere som besidder alle A aktierne.

2 Der er 4 former for gevinster ved aktier: Udbytte: Et kontant beløb som man som aktionær i et selskab har ret til at modtage én gang om året efter generalforsamlingen. Det kontante beløb er den del af årets overskud som tilfalder aktionæerne. Virksomhedens ledelse kan dog fastsætte udbyttet til 0 kr/aktie hvis det har været et dårligt regnskabsår for selskabet, eller hvis hele overskuddet skal reinvesteres i virksomheden. Fondsaktier: Også kaldet friaktie. Når et selskab har brug for penge, og ikke vil låne dem, kan den udstede nye aktier (aktiemission). De gamle aktionærer tilbydes ofte at købe et antal nye aktier til en lav/billig kurs eller måske tilbydes de at få nogle nye aktier helt gratis. En gratis aktie kaldes for en fondsaktie. Frynsegoder: At få flere sparepenge i Jyskebank samt en lidt højere rente. Kursudsving: Det er denne form for gevinst hvor der tjenes og tabes mest. Aktieselskabets regnskab har betydning for akties kurs. Den danske del af SAS har fået dets kurser til at stige på grund af smukke regnskaber. Rentearbitrage: Går kort fortalt ud på, at låne penge i et land hvor renten er lav, for derefter at låne pengene ud til et land hvor renten er høj. Renteforskellen udgør fortjenesten. K/I: Kurs/Indreværdi er et vigtigt nøgletal der hvis om en aktie er dyr eller billig. Kursen angiver prisen på aktien, imens indre værdi giver udtryk for hvor meget aktien egentlig er værd, målt ud fra virksomhedens egenkapital. K/I højere end 1,0 betyder at aktien er dyrere end den egentlig er værd. Lavere K/I viser at aktien er mere værd end kursen angiver. En høj K/I betyder at der er en stor efterspørgelse på aktien og at investorerne har positive forventninger til selskabets fremtid. P/e: Price/earning viser hvor mange kroner man skal betale for at få del i 1 krone af årets overskud. Når man køber en aktie gennem et pengeinstitut skal man betale 3/4% af aktiernes kursværdi i gebyr, dog minimum 120 kr og højest 500 kr. Ved salg af aktier gælder det samme, og man skal herudover betale 1% af aktiernes kursværdi i afgift til staten. En raider er en person som opkøber flertallet af aktierne i et selskab, imod ledelsens vilje. Grunde til en raid af et selskab kan være ren speculation da det raidede firmas aktier som regel stiger voldsomt. Når det går op for selskabets ledelse af de bliver raidet går de i panik, og det medfører en stor efterspørgelse på aktierne. Andre børshajer strømmer nu til da det er en hurtig gevinst, og kursen stiger nu yderligere. En anden grund kunne være med formålet at overtage en virksomhed. En sidste grund kunne være hvis

3 raideren mener at virksomheden er dårlig ledet, og ved et raid er det muligt at overtage virksomheden og udrense ledelsen. Den nye ledelse har samme holdninger som raideren, og hvis der skabes økonomisk succes stiger virksomhedens aktier. SEAS elselskab, Richard Bonnichsen. Ved inside trading besider man en inside-viden om et aktieselskab og kan på baggrund af denne viden handle med aktier i firmået. Strategi i en virksomhed Swot analysen (Strenghts, Weakness, Opportunities, Threats). Tager udgangspunkt i den enkelte virksomhed. Bruges til at skabe et overblik over den situation virksomheden står i. Mulighederne og truslerne ses ud i fremtiden. Ud fra denne SWOT analyse kunne man realise et eller flere af følgende tiltag: Ekspansion på nye markeder med nuværende produkter (AV = Markedsudvikling) Udvide markedsandelen med de nuværende produkter på det eksisterende marked (AV= Forøget markedsandel). Opkøb af konkurrenter ville medføre forøget markedsandel samt mindre konkurrence. Bedre fysiske rammer for kunder og ansatte. Omorganisering i virksomheden, eks. at opdele den i mindre økonomiske enheder med hver sit regnskab og ansvarlige leder. Økonomistyringen styrkes. Porters analysemodel. Bruges til at analyse konkurrencesituationen på et marked. Nyttigt for både dem og overvejer at etablere sig på et givent marked, eller dem som allerede eksisterer på markedet, men overvejer forskellige strategiske muligheder. Porter mener at konkurrencen på et marked dybest set bestemmes af samspillet mellem 5 drivkræfter: Trussel fra nye udbydere: Nye virksomhder har et ønske om at opnå en markedsandel, og ofrer både penge og tid på at opnå dette. Det lægger et pres på de eksisterende virksomheder, og de bliver tvunget til prisnedsættelser og mindre profit hvilket skærper konkurrencen. Størrelsen afhænger af følgende: stofdriftsfordelene på markedet, de faste omkostninger (høje omkostninger udgør en stor barriere for nystartede virksomheder), produktdifferentiering (Porters tre konkurrencestrategier), know-how, råvarer. Konkurencen blandt de eksisterende udbydere: Firmaer med monopol på markedet kan selv bestemme priserne på deres varer (Elværker, postvæsnets brevomdeling). Hvis der er nogenlunde lige stærke konkurrenter gælder følgende: Prisnedsættelser, væksten på markedet er lav i forhold til den vækst som virksomhederne tilstræber, store investeringer binder virksomheden og man taler om høje udgangsbarrierer. Kunne også være tilskud fra regeringen. Dansk supermarked, Aldi, Føtex, Super Brugsen.

4 Trussel fra substituerende produkter: Produkter som kan opfylde de samme behov og erstatte de eksisterende på markedet. Plastic kan til en vis grad substituere metal, og dette har medført at sunde virksomheder har måttet lukke. Leverandørernes magt: Størrelse, antal og vigtigheden for virksomhederne. El selskaber har en stor magt da mange virksomheders maskiner er afhængige af strøm. Kundernes magt: Forringelse af denne. Endvidere hvis en virksomhed er afhængig af få store kunder som er i stand til at presse rabatter igennem. Anstoffs vækstmatrice. Fire forskellige strategier der fremkommer når man kombinerer nye og nuværende henholdsvis produkter og markeder. Hvis virksomheden vokser med udgangspunkt i dets egne ressourser er der tale om en organisk vækst. Det er de samme personer og den samme virksomhed der udvikler forretningen. Nyt produkt, nuværende marked: Produktudvikling. Ny smagsvariant af øl. Nyt produkt, nyt marked: Diversifikation. Risikospredning. Konglomerat. Nuværende produkt, nuværende marked: Forøget markedsandel. Nuværende produkt, nyt marked: Markedsudvikling. Eksport af produkterne. Bostongruppens produktmodel. Stjerne: Høj vækstrate, stor markedsandel. Malkeko: Lav vækstrate, stor markedsandel. Spørgsmålstegn: Høj vækstrate, lille markedsandel. Køter: Lav vækstrate, lille markedsandel. Livscyklus for et produkt: Spørgsmålstegn -> Stjerne -> Malkeko -> Køter. Porters tre konkurrancestrategier: Omkostningsdominans. Virksomheden stræber efter at få lavere omkostninger end konkurrenterne. Opnås igennem masseproduktion og stordriftsfordele. Forudsætter at der hele tiden investeries i den nyeste og mest effektive teknologi. Der skal sælges et stort volumen for at strategien bliver rentabel. Hele markedet. Lave omkostninger Differentiering: Skabe et produkt der opfattes som noget unikt. Design, image, særlig teknologi, service. Kunderne har mærkeloyalotet og accepterer de høje priser. Kan være svært at opnå store markedsandele da det ikke er

5 alle som er villige til at betale den høje pris. Hele markedet. Høje kundepræferencer. Focus:Virksomheden focuserer på et bestemt markedssegment på markedet. Der udvikles et produkt som passer perfekt til en kundegruppes behov eller smag. Passer især til små virksomheder med kapacitet til en lille salgsvolumen. Høje kundepræferencer og lave omkostninger. Porters strategiske smil: Virksomheder der kombinerer disse tre strategier har lettere ved at blive stuck in the middle. Når der først er valgt en strategi kan det vær farligt at skifte til en anden. Hellere lancere den nye strategi under et nyt navn, da det gamle image bliver hos folk. Daels varehus. Stragetier i forhold til andre virksomheder: Vækst baseret på ressourser i andre virksomheder. Opkøb (integration), fusioner, alliancer, joint ventures, netværk. Jernmine -> Stålværk -> Stålvalseværk -> Bilfabrikker -> Bilforhandler -> Forbrugere. Forlæns vertikal integration: Bilfabrik opkøber bilforandler. Baglens vertikal integration: Bilfabrik opkøber stålvalseværk. Fordelen er, at man kan sikre stabile leverancer til kendte priser hvorved der kan opnås en konkurrencefordel. Horisontal integration: Jernmine opkøber jernmine. Forøgelse af markedsandel og opnåelse af stordriftsfordele. Diversifikation (risikospredning): Beslægtede markeder, beslægtede teknologier. Øl og sodavand, nervemedicin og vitaminpiller. Hvis det går galt på et marked, behøver det ikke at gå galt på det andet. Ved en integration betyder det ikke at virksomheden ophører med at være selvstændig. Der er tit tale om et datterselskab i samme koncern, hvor der bliver forelagt nogle overordnede retningslinjer der forbinder datterselskaberne mht. produktsortiment og prispolitik. Vækst genem opkøb: Ved opkøb får man alle erfaringerne, markedet eller forretningsområdet, netværk af forbindelser til kunder, levenrandører, myndigheder. Danfoss-koncernen. Lave enhedsomkostninger opnås ved at øge sin volumen, udvikle nye produkter, producere i lavtlønsområder. Alliancer (Firmaer der arbejder sammen). Et alternativ til et kapitalkrævende opkøb. Virksomhederne ingår en stragetisk alliance hvor man på bestemt områder går sammen med andre virksomheder. SAS, IBM og Lundbeck A/S og Forest Lab.

6 Joint venture (To firmaer slår sig sammen og danner et trejde). Formål: Risikospredning i forbindelse med et kapitalkrævende eller risikable projekter. Fusioner: En sammenlægning til et nyt selskab eller en nedlæggelse af et selskab som overdrager alle sine aktiver til et andet. Der er også vertikale og horisontale integratioer samt risikospredninger. Horisontale fursion øges markedsandelen og stordriftsfordelene, og ved vertikale fusioner begrænser markedsmekanismen idet leverandør-kundeforholdet på et marked erstattes af et internt forhold i den fusionerende virksomhed. Problemer ved disse sammenlægninger er forskellige kulturer og organisationer, samt det at etablere fælles mål og strategier. Markedsføring Kan forbrugerne påvirkes? Det er et væsentligt punkt i den moderne markedsføringsindsats, om hvorvidt forbugerne kan påvirkes/overtales til at køb en vare. Teori 1: Forbugersuverænitet. Forbugernes behov er upårvirkelige. Forbrugerne får opfyldt deres behov ved at efterspørge nogle varer fra producenterne, og disse producenter på opfyldt deres behov ved at udbyde netop de varer som forbrugerne ønsker. Behov -> efterspørgelse -> producenter -> forbrugerrigtig produktion Forbrugerne har fuld viden om hvad der sker på markedet, og vælger rationelt. De vælger det optimale produkt som ligger inden for deres økomiske rammer. Producenternes reklamer har kun det formål at informere forbrugerne om udbuddet af varer så de kan træffe den rigtige beslutning. Det politiske system skal forhindre monopoldannelser via forbrugeroplysningen således at forbrugersuveræniteten bevares. Teori 2: Gensidige påvirkning eller afhængighed. Nyere liberalistiske teori, herunder marketingteorien, hævder at der er en gensidig påvirkning mellem forbruger og producent. Producenterne analyserer forbrugernes behov og producerer varer der tilfredsstiller dette. Markedsføringen (reklamen) bruges til at overbevise forbrugerne om, at det er det hidtil bedste produkt. Reklamen bruges til at påvirke forbrugerne til at købe produkterne. Det politiske system skal informere om produkterne og gøre markedet mere gennesigtigt, idet man erkender at forbrugerne ikke altid hander rationelt. Dette virker som den mest fornuftuge teori, og bogen følger også denne i dens videre forklaring. Teori 3: Producentstyring. Marxistisk teori der mener at producenterne skaber nogle kunstige behov igennem reklamerne. Producenterne planlægger ikke hvilke produkter der tilfredsstiller forbrugernes ægte behov, og står derfor i nogle tilfælde tilbage med nogle overflødige varer. Markedsføringen får de producentrigtige varer til at fremstå som forbrugerrigtige.

7 Producent -> kunstige behov -> efterspørgelse -> producentrigtig produktion. Forbrugerne ledes ind i en ind cirkel, hvor der skabes yderligere behov og udvidet forbrug. Det politiske stystem har kun begrænset mulighed for at bryde ind og informere forbrugerne om de forskellige valgmulighder, samt at påvirke producenterne til at producere mere forbrugerrigtige varer. Forbrugeradfærd. Beslutningsprocessen: Oplevelse af behov -> informationssøgning -> selvekøbshandlingen -> aktiviteter efter købet. Oplevelse af udækket behov og markedet undersøges. Stor informationssøgning ved køb af langvarige forbrugsgenstande eller bolig = High involvement. Vanekøb (dagligvarer) impulskøb (tyggegummi) = Low involvement. Før købet tales med familie og venner, og økonomi, sociale status har indfyldelse på produktvalget. Efter købet søger forbrugeren ved de dyre køb at efterrationalisere købet ved at kigge i annoncer for at fjerne tvivlen og usikkerheden omkring købet. I markedsføringen tages der hensyn til hvem der er beslutningstageren (forældre eller børn Heinz tomatketchup), Levis jeans. Producentmarkdet tager hensyn til om det er direktøren eller hans underordnede der står for køb af eks. papirclips. God service ydes til den underordnede, imens der skal tages hensyn til at informere hvis det er direktøren som køber en maskine. Adoptionskurven: Produktetes alder. I starten er der kun få som har mod på at købe det nye produkt, mens almindelige forbrugre venter til produktet er gennemprøvet. Til sidst er det de langsomme købere der sent opdager eller tør skifte til det nye produkt. Disse langsomme købere bliver til gængæld ved med at købe produktet. Adoptionsprocessen er de faser som forbrugerne gennemløber og den minder meget om beslutningsprocessen. Når produktet er slået fast på markedet er det isør vanekøb og genkøb der satses på gennem reklamerne. opmærksomhed -> interesse -> vurdering -> prøve -> køb -> bekræftelse -> genkøb. Markedsanalyse

8 Bruges af virksomheder til at lære om dens omverden (kunder, konkurrenter, virksomhedens image). Består af følgende trin: Specifikation af informationsbehov. Indsamling af data. Bearbejdning af data. Fortolkning af data. Specification af informationsbehov: Salg og efterspørgelse, priser, salgsfremmende aktiviteter som reklamen. Vigtigt at det er revelente, præcise og kommer frem i rette tid. Omkostningerne skal være rimelige i forhold til den undersøgelse man laver. Indsamling af data: Interne (allerede eksisterende data indenfor virksomheden), eksterne data (kilder uden for virksomheden), primære data (indsamlet til den konkrete undersøgelse), sekundære data (indsamlet fra andre kidler). Metoder til indsamling af primære data: Telefon interviews, spørgeskemaer, passiv iagttagelse af kunders adfærd. Sekundære data: Offentlig statistik, egne interne data. Bearbejdning af data: foregår ved computer der laver statistikker (tabeller og grafer). Laves beregninger og vurderinger. Fortolkning af data: Rapportskrivningen med fortolkning af tabeller og grafer. Markedssegmentering Efter markedsanalysen kan man opdele markedet i delmarkeder, segmenter. Formålet er at skabe et større overblik over markedet. Opdeles efter bl.a.: Socioøkonomiske forhold, geografiske forhold og aftagernes personlige forhold. Markedsbearbejdning: Udifferentieret markedsbearbejdning. Man segmenterer ikke markedet og opnår herved stordriftsfordele men får mindre effektiv kommunitation med markedet. Differentieret markedsbearbejdning hvor man segmenterer markedet og differencierer markdsføringen/produkterne til de enkelte segmenter. Større effektive kommunikation, men større omkostninger pga. større sortiment. Koncentreret markedsbearbejdning hvor man retter sin markedsføring/produkter mod et eller få segmenter. Færre omkostninger end ved differentieret markedsbearbejdning. Tilrettelæggelse af markedsføringen - handlingsparameterteorien.

9 Her tilapasser man produkterne de forskellige målgrupper og markedsføringen tilrettelægges også herefter. Til dette formål anvender virksomhederne en række virkemidler som kaldes for handlingsparametre. Handlingsparametrene opdeles i hhv. grundparametre og kontaktparametre. Grundparametre: produktudformning, sortiment, distribution, emallage, pris, service. Kontaktparametre: reklame, personligt salgsarbejde. Grundparametre, produktudformning. Bestemmer i hvilket omfang virksomhedens tilpasser sig kundens behov. a) Mærkevarer- ens kvalitet, mængde, emballage og ofte samme pris. Der opnås mærkeloyalitet hos forbrugerne. b) Push-pull strategier. Pull: Mærkevarer trækkes gennem grosist og detailhandel da forbrugerne efterspørger produktet. Push: Producenten presser produktet gennem grosist og detailhandler til forbrugeren, gennem rabatter, hjælp og støtte til annoncering. c) Livsløbskurven. Da et produkts alder har indfyldelse på dets salg skal virksomheden differentiere deres markedsføring efter produktets alder: Sortiment. Sortimentsbredde angiver antallet af produktkatagorier. Sortimentsdybde angiver antallet af produktvarianter i de enkelte produktkategorier. Distribution Distributionssystemet er de aktiviteter der foregår fra produktet er produceret til det når forbrugeren. Typisk i industrimarkedet er køberne andre virksomheder og produktet når forbrugeren direkte eller gennem et mellemled. Fordelen ved et mellem er, at producenten sparer penge i lagerkapacitet, annoncering og transport. Samtidigt er det normalt at der gennem samme led sælges komplementære produkter (printer, blæk). Desuden kan nogle mellemhandlere specealisere sig og opnå stordriftsfordele som er uopnåelige for den enkelte producent der får store distributionsomkostninger hvis han har et snævret sortiment og vælger direkte distribution. Øvrige grundparametre: Emballagen skal være let at transportere og opbevare og den fungerer som blikfang overfor forbrugeren. Service i form af garantiordinger og kreditydelse. Prisen fastlægges ud fra de øvrige handlingsparametre og virksomhedens omkostningsstruktur. Kontaktparametre. Bruges til at påvirke forbrugeren om den behovstilfredsstillelse der opnås ved køb af produktet. Kommunikation

10 gennem reklamen mislykkes ofte fordi der optræder visse faktorer undervejs: Teknisk støj (trykfejl), sansestøj (budskabet går tabt i mængden), tolknigsstøj (misforstår budskabet). Reklamens formål er at informere og overtale forbrugeren til at købe det givne produkt og endvidere at påminde om genkøb. Reklamen tilpasses i høj grad forbrugernes adoptionsprocess, og endvidere købsbeslutningsprocessen, produktets livsløbkurve og den påtænkte kundegruppe. Bruges til at introducere et nyt produkt, opbygge et positivt image, gøre opmærlsom på en speciel grund til at købe produktet. Svært at sige om reklamen har en stor indfyldelse på forbrugernes køb på grund af salgets fordeling over tid. Personligt salgsarbejde er personlig kontakt mellem sælger og kunde. Langt dyrere end reklamen, men virksomheden får direkte feedback. Bruges hvis produktet er så konpliceret at der kræves en samtale for at informere herom. Budget ved etablering af egen virksomhed. Budgettet består af en åbningsbalance, driftsbudget/resultatopgørelse (forventede indtægter og udgifter for det kommende år samt afskrivninger) og en balance for hvert af de efterfølgende år. Evt også et likviditetsbudget (giver et overblik over ind-og udbetalinger samt deres tidsmæssige belligenhed). Resultatopgørelse: Råvarer, lønninger, transportomkostninger, afskrivninger, husleje, skat. Resultatopgørelsen og balancebudgetterne er eksklusiv moms. Likviditetsbudgettet er inklusiv moms. Hvorfor lave et regnskab? Nye regnskabslov - Værdifastsættelse af aktiver til det de er værd. Bogføringsloven gælder for alle virksomheder, og denne kræver at der laves et regnskab hvert år der indeholder en resultatopgørelse (viser årets indtægter og udgifter) og en balance (viser virksomhedens samlede værdier og gæld) ved regnskabsårets afslutning. Årsregnskabsloven gælder for anpart og aktieselskaber og her stilles der større krav end ved bogsøringsloven. Undtaget fra årsregnskabsloven er banker, forsikringsselskaber og kreditforeninger som har deres egen årsregnskabslov. Udover en resultatopgørelse og balance, kræver denne lov at der udarbejdes: noter (uddybende kommentarer til regnskabets enkelte poster, herunder hvis regnskabsprincipperne ændres). årsberetning (Tale fra ledelsen om udviklingen i regnskabsåret samt forventningerne i fremtiden),

11 revisorpåtegning (skal udnerskrives og godkendes af en statsautoriseret revisor) indsendelse til E&S (Erhvers-og selskabsstyrelsen) som er offentlig tilgægelig, redegørelse for anvendte regnskabsprincipper (i noterne) Skal følge kontinuitetsprincippet. Revisoren skal godkende dette, og endvidere skal regnskabet være overskueligt samt give et retvisende billede. Hvis regnskabet stemmer overens med bogføringen og lovgivningen laver revisoren en blank påtegning. Skatteloven kræver at alle virksomheder afleverer en årlig oversigt over virksomhedens indtægter og de fradragsberretigede udgifter. Tit afleverer virksomheder en regnskab til E&S og et andet il skattevæsnet. Skyldes at der anvendes forskellige afskrivningsmetoder. Alternative regnskaber: Vidensregnskab, grønt regnskab, socialt regnskab, etisk regnskab. Virksomheders regnskaber. Balancen består af to dele: Aktiver (kapital anvendelse/virksomhedens værdier) og Passiver (kapital fremskaffelse/virksomhedens gæld). Aktiverne inddeles i anlægsaktiver (materielle og imaterielle anlægsaktiver): Materielle: Bygninger og grunde samt driftsmidler (maskiner, biler, inventar mv..) Immaterielle: Forskning og udvikling, know-how, licenser, patenter. Finansielle: Aktier, obligationer som firmaet ikke ønsker at sælge. og Omsætningsaktiver er de aktiver som hurtigt kan omsættes til penge: Lager (opgøres til kostpris, ikke salgspris). Tilgodehavender (varedebitorer: de penge man har til gode for solgte varer). Værdipapirer. Likvide beholdninger. Passiver: Egenkapital, Fremmedekapitel: langfristet gæld (5-10 år). Typisk prioritetsgæld som er den gæld der knytter sig til bygninger og grunde). Kortfristet gæld (1 år): Skal betales indenfor et år, og er typisk gæld til varekreditorer, gæld til banker, skyldig skat, moms eller afgifter til staten. Hensættelser: Penge som virksomheden har sat til side fordi den regner med at bruge dem senere. Man kan her sminke da størrelser som forventet tab op kunder er skønnet af virksomheden og dermed meget usikre. Resultatopgørelsen.

12 Omsætning: Viser virksomhedens indtægter ved salg af varer eller tjenesteydelser efter at moms og afgift til staten er fratrukket. Kaldes også: nettoomsætning, varesalg, årets indtægter. Variable omkostninger: Udgifter ved køb af råvarer, samt løn til medarbejdere som kan fyres med kort varsel. Kaldes også: vareforbrug, produktionsomkostninger. Hvis det kaldes produktionsomkostninger inderholder det som regel også afskrivninger på anlægsaktiver. Dækningsbidrag: Mellemresultat der fremkommer når man trækker de variable omkostninger fra omsætningen. Kaldes også: bruttofortjeneste, bruttoresultat, bruttoavance. Resultat af primær drift: Viser hvor meget overskud/underskud virksomheden egentlig har ved den egentlige produktion. Viser om det er et sundt kerneforretningsområde. Resultat før skat. Krisetegn. Fald i omsætning. Fald i årets resultat (indtjening/overskuddet) Stigende lager (man kan ikke komme af med sine varer - lager er dødkapital da man ikke kan få renter for det). Stigende tilgodehavender (Man mangler at få penge tilbage fra forretningerne). Dårligt at have for stor en kortfristet gæld, da pengene skal betales tilbage indenfor et år. Hvis der er en stor omsætning gør det ikke noget at tilgodehavender og lager stiger, de en stigende omsætning automatisk medfører at man sælger til flere kunder og derved har større tilgodehavender og laget. Sminke med regnskabet Værdiansættelse af aktiver. Bygninger opgives til en højrere/lavere pris end de er værd. Medfører større/mindre egenkapital. Forskings og udvikling kan enten påføres som et aktiv eller en omkostning. Immateriel anlægsaktiv: Større egenkapital i balancen og større overskud resultatopgørelsen. Omkostning: Mindre egenkapital og mindre overskud i resultatopgørelsen. Bruges evt hvis selskabet vil betale mindre i skat. Afskrivninger. Saldo eller linær afskrivningsmetode. Saldo metoden: Afskriver med det samme procenttal hvert år. Saldo: Høj afskrivning => Lavere egenkapital, overskud, skat

13 Linær metoden: Afskriver med samme beløb hvert år. Linær: Lav afskrivning => Højere egenkapital, overskud, skat. Sminke med varelageret. FIFU-princippet => Høj værdifastsættelse af varelageret => Større egenkapital, overskud. SIFU-princippet => Lav værdifastsættelse af varelageret => Mindre egenkapital, overskud. Man sminker regnskabet af flere forskellige grunde. Bedre regnskab: Ledelsen har denne interesse så de ikke bliver fyret. Firmået skal låne penge. Bevare et godt image Dårligere: Slipper for flere konkurrenter, jævn og stabil vækst (LEGO). Intresenter: Regnskab: Ansatte og lønmodtagere, stat, ejere, banker, investorer, arbejdspladser, konkurrenter. Nøgletal Soliditetsgrad: Hvor stor en del af virksomhedens værdier (aktiver) har den selv finansieret. Bruges til kreditvurdering af banken. Vil typisk være omkring 30 %. Egenkap/Samlede aktiver Afkastningsgrad: Viser om det er et sundst forretningsområde, uanset om det er for lånte penge. Vil typisk være omkring 5-7%. Res. af. primær drift/aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Viser hvor meget egenkap. er forrentet med. Skal være højere end obligationsrenten dvs. 8% pga. risiko ved køb af aktier. Res før skat/egenkap Overskudsgrad: Viser hvor stor en del af omsætningen der er tilbage efter faste og variable omkostninger. Sammenlign med samme branche. Normalt 5% Res. af primær drift/omsætning. Organisation og ledelse. Lederroller. En leder skal besidde alle disse roller. Administrerende direktør. Instrumentel: Den tekniske side af ledelse. Planlægge, økonomi, eddelegere opgaver, lægge strategi.virksomhedens planlægning. Kontrolle at forfold i virksomheden er tilfredsstillende. Beslutningstager mht. virksomhedens forbrug af penge. Anstættelse af medarbejdere, nye maskiner. Emotionel: Skabe et godt miljø, virksomhedens kultur -> fritidsaktiviter (team building). Motivere medarbejderne således at de er positive. Virksomhedskultur (økonomiske goder børnepasning, pensions el.

14 bonusordninger). Gori: God vrksomhedskultur opnås ved indretningen, åben, lys godt miljø. Minimal klikedannelse pga. det åbne miljø. Novo: Ledelse spiser med medarbejdere. Mulighed for reperation af bil. Sommerhuse gen rideklub, sportsforeninger, kunstforening osv... Repræsentativ: Man præsenterer virksomheden overfor kunder, leverandører og medier. Virksomhedens ansigt udadtil. Når virksomheden bliver for stor kan adm. direktør uddelegere dele af arbejdet til nogle mellemledere: Produktionschefen (stor teknisk indsigt), Salgschefen (pæn og udadvendt type), Indkøbschefen (råvarer nok), Økonomichefen/regnskabschefen (virksomheden økonomiske ressourcer, opstille regnskab). Flere datterselskaber: Regionschef, divisionschef. Ledelsesteorier: Ledertyper. Autoritære leder. Bygger på magt. Ordrer skal følges. Dominerende. Holder afstnad til medarbejderne - fastholder autoritet. God leder ved klar arbejdsdeling. Typisk i traditionelle produktionsvirksomheder evt. ved masseproduktion. Skal have en stærk positiv personlighed: Karismatisk autoritet. Hvis lederen er i den forkerte virksomhed, risikere man at medarbejderne kun arbejder godt når lederen er til stede. Demokratisk leder. Medarbejderne inddrages i beslutninger, men lederen træffer den endelige afgørelse. Vil søge at opnå et venskabeligt forhold til de ansate ved at indgå i dialog. God i virksomheder der skal være i stand til at omstille sig ex: Forskning og udvikling, Nokia, tegnestuer, Just in time. Vigtigt at fastholde den emotionelle rolle, for ellers risikerer man at medarbejderne går fra Y-teorien mod x-teorien. Laissez-faire lederen. Lade stå til. Uddelegerer opgaver og forholder sig derefter passivt. Design og forskning. McGregor har lavet to teorier der bygger på ledelse og menneskesyn. Hvilken ledertype egner sig bedst i erhverslivet, afhænger af hvilket syn man har på medarbejderne. X-teorien: Mennesker er dovne og bryder sig ikke om at arbejde. Ser det som en nødvendighed (penge). Ønsker at blive dirigeret. og bliver usikre hvis der pålægges os et ansvar. Y-teorien: Det er sjovt at arbejde, og vi nyder det. Naturligt behov for os at arbejde. Har det bedst når vil tildeles et ansvar og selvstændighed. Ledelsesforskeren Niels Villemoes har på bagrund af danske arbejde forsøgt at svare på, om vi arbejder af nød eller lyst i Danmark: Danskere kan lide at holde fri, men føler at man skal gøre sig fortjent til det. Arbejder dels for penge, men også fordi tiden går hurtigere når man har noget at tage sig til. Mening i livet med arbejde. Store kulturforskellige i verden: Tyskere er

15 grundige, disciplinære og autoritetstro og foretrækker stor afstand mellem leder og arbejder (Autoritær leder). Japanere er formelle og samfunder er hierarkisk opbygget. Indenfor hierakiet hersker der en udpræget loyalitet. Forskel mellem dansk og amerikansk ledelse: Jan Leshly (fortidig leder på Novo), danskere skal ledes demokratisk. Lægges vægt på discussion. I USA foretrækker man en autoritær leder da man mener at diskussion er spild af tid når lederen er kompetent. I DK går udviklingen mod en demokratisk leder, men den emotionelle side skal fastholdes. Lederns popularitet: Demokratisk: 95%, dernøst autioritær og sidst laissezfaire. Ledelseskompasset. Klaus Riskær Pedersen mener at et problem i dansk erhversliv er, at lederen bliver ved posten igennem hele virksomhedens udvikling. Han mener at det medfører stagnation og krise, da en iværksættertype ikke egner sig til at lede virksomheden efterhånden som den vokser. Ledelseskomapsset analyserer lederens personlighed indenfor områderne: Lederens sociale adfærd og lederens forhold til et problem. Sociale adfærd. Pegende: Ikke socialt anlagt, lytter mest til sigselv under gruppearbejde. Hvis vedkommende får en god ide, prøver han at presse den igennem. Lyst til at prøve nyt, stædig, modig. Parat til at tage ansvar for sine handlinger. Spørgende: God til at samarbejde med næsten alle. Lytter meget og er god til at få en gruppe til at fungere. Venlig demkratisk natur og er let at overtale. En genial idé skal alligevel diskuteres for vedkommende er overbevist om den. Forhold til et problem: Eksperimenterende: Opfindsom og har altid en hurtig løsning. Glemsom. Overtræk på dankort bekymrer ikke. Kommer ofte for sent til møder. Analyserende: Planlæggertypen. Ved hvor tingene befinder sig. Kommer i god tid. Elsker at føre statistik over alting. Hvis der opstår et problem tænker man tilbage på hvordan man sidst løste noget lignende. Pegende + Eksperimenterende = Iværksættertype (God til at starte en ny produktion) Pegende + Analyserende = Effektivitetstype (God til at holde styr på virk. ressourcer - øko. chef) Spørgende + Eksperimenterende = Integrationstype (Få afdelinger til at samarb. modtagelig overfor nye ideer. Hyggelige, måske endda svag leder). Spørgende + Analyserende = Stabilitetstype (God administrator, samarbejder godt) Udvikling i virksomheden: Iværksættertype -> Effektivitetstype -> Stabilitetstype -> Integrationstype. Synergieeffekt hvis alle fire ledertyper findes i en virksomhed.

16 Moderne manangement Manangement teorier for ledere i erhverslivet. Deres gennemsnitlige livscyklus er på 5 år. Motivation og trivsel I starten af 1980 erne var det begreber som motivation og trivsel der prægede managementsproget. Man mente at nogle motivationsfaktorer og trivselfaktorer bestemt arbejdernes lyst til arbejde: Motivationsfaktorer: Selvstændigt ansvar, forfremmelse, ros fra ledelsen, god ledelsesform Trivselsfaktorer: Indretning af virksomhedens fysiske rammer. Løn om materielle frynsegoder. Forholdet til kollegaer. Service management. Midten af 1980 erne. Jan Carlzon løftede SAS. Bygger grundlæggende på at kunden er i centrum og det er frontmedarbejdernes pligt at forkæle kunden og kunden har altid ret. I SAS blev flyene malet og stewardersserme sendt på kurses for at lære at smile og betjene kunden optimalt. Carlzon mente at den traditionelle ledelsesstruktur (pyramiden) blokerede og forringede den service frontmedarbejderne kunne tilbyde kunderne. Pyramidestrukturen er for langsommelig da den skal igennem mange stop før der bliver gjordt noget ved problemet. Carlzon foreslår en ny ledelsesform hvor topledelsen skal beskæftige sig med den overordnede målsætning og virksomhedens strategi. Mellemledelsen skal være ansvarlige for planlægningen med at tilpasse ressourcerne. Frontmedarbejderne som før var nederst i pyramiden skulle gøre til chefer som kan træffe deres egne beslutninger og få magt til at udføre flere funktioner. Denne management teori bruges stadig idag af servicecirksomheder: detailhandlen, banksektoren, forsikringsselskaber og dele af den offentlige sektor. Time management. Sidst i 1980 erne. Bygger på at vi sløsede for meget af vores tid væk, og det skulle rettes op ved en fornuftig planlægning, time for time. Timemanageren, bog hvori man skriver hvad man skal lave. Claus Møller. Mental træning. Uden selvtillid og mod kan man ikke blive en god leder. Træner sigselv til at få mere mod, ved overlevelsesture og faldskærmsudspring hvor man råber jeg kan, jeg tøt, jeg vil. Kvalitetsstyring. ISO-9000 certifikat er et bevis overfor virksomhedens kunder, at virksomheden kvalitetsmæssigt er i orden. Hvis man søger om et ISO certifikat kal man redegøre for, hvad man vil gøre for at høve kvaliteten: Vi får altid råvarer til tiden. Telefonen ringer højest tre gang inden den bliver taget. Mange vil have dette certifikat pga den stigende internationalisering, og man tror at mange europæsike virksomheder vil stille krav til deres råvareleverandører om at de har et ISO-9000 certifikat.

17 Netværk. Små virksomheder indgår en aftale om et samarbejde på områder som eksport, forskning, markedsføring. Forbliver konkurrenter. Dansk industri er kendetegnet ved mange små virksomheder og disse kan udkonkureres af udenlandske giganter. Staten hjælper derfor en række netværk. Fordel ved samarbejdet: forbedret eksporttal og vækst i antal af jobs. Ulempe er, at mange ledere i de små virksomheder ikke har format til at indgå i et netværk. En iværksætter vil ikke samarbejde med andre og de vil være deres egne herrer. Just in time erne. Bygger på, at man pga. den rivende teknologiske udvikling er i stand til at producere en produkt netop til tiden. Udenlandske bilfsamleabrikker bruger det, da kunden kan bestille en bil og vælge farve, indtræk, type og denne fremstilles af avanceret robot og EDB teknologo med det samme. Kunden får en specialbygget bil uden særlig ventetid, og bilsamefabrikken slipper for at have et kæmpelager af forskellige biltyper stående. Stort lager er dårligt da det er dyrt, og man risikerer ikke at få solgt varerne. Virksomhedens organisation. I erhverslivet defineres en organisation som noget hvor arbejdsdelingen og styringen er tilrettelagt. Funktionsopdelt. En person står for indkøb, en anden for salg, en trejde og økonomien. Objektopdelt: Mellemlederne opdelt efter de produkter (obejkter) som virksomheden fremstiller. Supermarked, en har ansvaret for frugt og grønt, en anden for radio og tv, en tredje for beklædning Virksomhedens styring. 7 af de mest benytte organisatinsformer fra dansk erhversliv: Linieorganisation: Kendes fra militæret. Vertikale kommandolinier. Man modtager ordrer fra ens overordnede. Passer godt til produktionsvirksomheder med en klar arbejdsdeling. Øverst: Adm. direktær, dernæst mellemledere (produktionschef, salgschef) og i bunden arbejderne. Hvis der opstår problemer er alle klar over hvem der bærer ansvaret. Fordele: Klar fordeling af ansvar og arbejdsområde. Modstridende ordrer fra forskellige overordnede undgås. Ulemper: Langsom til at omstille (at implementere) sig pga beukratien. Store krav til ledelse mht koordinering af arbejdet. Gode ideer går tabt. Linie/staborganisation. Stab er én eller flere rådgivende eksperter. Et sekretariat eller en reklameafdeling. Edb eksperter som hjælper til på tværs af virksomheden, og ahr stor indflydelse på ex. køb af nye computere.

18 Funktionel organisation. Her opblødes linieprincippet såleds at enhver mellemleder (produktionschef, salgschef) har kommandoen over alle arbejderne. Projektorganisation. Bruges hvis en virksomhed skal udføre en række større engangsopgaver. Basisorganisationen er måske en linieorganisation (byggefirma) men til den nye projekt udvælges en styringsgruppe som leder projektet, og en projektgruppe som styringsgruppen har kommando over. Disse to grupper løser opgaven i fællesskab. Fordele: Organisation som kan ændres i takt med de nye opgaver. Der kan udvælges eksperter på området. Ulemper: Misundelse over ikke at blive valgt, og problemer med samarbejdet. Matrixorganisation. Al arbejde foregår i projektgrupper som oprettes og nedlægges i takt med de nye opgaver. Hver arbejder har to overordnede; en chef og en leder for projektet. Fordele: En person kan deltage i flere projekter samtidigt. Hurtigt og flexibelt. Ulemper: Kommunikationsproblemer da man har to overordnede. Selvstyrende grupper. Demokratisk organisationsform. Alle er lige og de skal løse en opgave i fællesskab. Gruppen fastlægger selv arbejdsdelingen og arbejdsmetoderne. Spagettiorganisation. Man vælger selv det job man vil have fra dag til dag. Ingen fast plads, og alle oplysninger er tilgængelige. Mellemlederene har et klart ansvarsområde, og de slår jobs op på skærmen. Hvis ingen er villige til at tage jobbet skal chefen overtale arbejderne til det. Fordele: Arbejderne får et helhedssyn i virksomheden. Ulempe: Arbejder administrerer selv deres tid, men det er cheferne der vurderes hvilken løn de skal have. Dette kan medføre konflikter. Uformel organisation. Den uformelle leder følges af tryghedshesyn så man ikke bliver udstødt af gruppen. En virksomheds organisatoriske kriser. Greiner: En virksomheder gennemgår nogle kriser som kan løses gennem organisatoriske ændringer. Hvis kriserne ikke løses stagnerer virksomheden og går i værste fald konkurs. 5 udviklingstrin som hver varer 5-8 år hvorefter der indtræder en krise. I alt indtræder der 4 kriser. Kreativitet: Virksomheden fødes. Alle er engageret. Uformell samtale. Konkurrencedygtigt produkt medfører en positiv udvikling og virksomheden vokser. Lederkrisen: Flere medarbejdere ansættes. Virksomhedens opstartere magter ikke at holde styr på de administrative forhold. Man glemmer en odre og mister på denne måde kunder. Denne krise skyles iværksætterens manglende evner itl at skyre virksomheden.

19 Styring. Proffesionel ledelse med større administrative indblik skal tiltræde. Vækst fordi der er en mere formel organisation af virksomheden. Eks. simpel linieorganisation. Selvstændighedskrisen: Virksomheden vokser og det medfører et kommandohierarki som er mere upersonligt. Al initiativ kommer fra ledelsen, og mellemlederne bliver umotiveret uengageret i virksomhedens trivsel. Det er de andres skyld. Delegering: Ansvaret skal delegeres ud i nogle selvstændige enheder (=divisionering). Hver division får tildelt et ansvarsområde og skal fremvise et selvstændigt regnskab. Herved motiveres arbejderne. Styringskrise: Topledelsen mister grebet over mellemlederne der hver kører et ego-race med deres egen division. Konflikt mellem divisionerne. Koordinering: Der ansættes en stab der koordinerer de forskellige divisioner. Bureaukratikrise: Medarbejdere føler afmagt pga for megen bereauktri forsaget af de mange stabsfolk. For mange kontrolindsatser. Ingen fornyelse i systemet. Samarbejde: Fornyet organisationsform ex. matrix, projekt, selvstyrende grupper. Der vil opstå en krise fordi medarbejderne bliver for mættet af gruppearbejdet. Løsningen er sabbatordninger, afslapningsrum. Virksomhedskultur. Virksomhedskultur/organisationskultur er det mønster af værdier og holdninger og såvel skrevne som uskrevne regler der udvikles i en virksomhed. Samarbejde og kommunakation og samværet ved firmaets fester. Interne processer: Erfaringer med organisationsstrukturen, ledelsesstilen. Hvor godt en leder kan overtale medarbejderne ved kommando afhænger af kulturen i virksomheden. Ligeledes kan en nyansat løbe ind i problemer fordi han ikke respekterer eller forstå kulturen. Magtkultur: Kontrol og magt stømmer ud fra centret. Magten er baseret på personer og ressourcer. Rollekultur: Klassisk, bureaukratisk struktur. Rollerne er vigtigere end de personer der udfylder dem. Magten er primæret baseret på positioner. Opgavekultur: Fokuseres på samarbejde omkring løsning af opgaver. Eksperter spiller en vigtig rolle.

20 Personkultur: Løs samling selvstændige individer, der typisk er professionelle og deler fælles faciliteter, men ellers arbejder på egen hånd. IBM i forskellige lande har forskellige kulturforskelle: Individualisme kontra kollektivisme: Støtte ansatte der er optaget af sigselv og familie. Eller om der forventes en større loyalitet i forhold til fællesskabet eller den større gruppe. Skandinavien: midt mellem individualisme og kollektivisme. Accept af magtafstand: Man accepterer store magtforskelle mellem top og bund. Skandinavien: lav eller ringe accept af magtafstand. Ligestilling mellem kønnene. Modstand mod sikkerhed. Hvorvidt man føler sig truet af usikkerhed i forhold til en arbejdsopgave. Skandinavien: relativ høj accept af usikkerhed. Maskulinitet kontra feminitet. Maskuline normer: selvsikkerhed, konkurrence. Feminine normer: omsorg og mere harmoniske sociale forhold. Skandinavien: Ringe maskulinitet. Konflikt og samarbejde på virksomhderne. Konflikt opstår pga. faktiske interessemodsætninger, misfirståelser, svigtende kommunikation. Horisontale konflikter: imellem ligestillede grupper der har en uoverensstemmelse med hensyn til arbejdets fordeling eller kvalitet. Skal læren eller en ansatte kopiere eksamensopgivelserne til undervisnignsministeriet. Den ene gruppe mener at den anden gruppe har nogle urimelige privilegier i forhold til dem selv: hvorfor har nogel grupper indflydelse på deres arbejdestider? Vertikale konflikter er forholdet mellem de overordnede og de underordnede, dvs selve ledelsesforhodlet. Uenighder om aflønning, arbejdstid. Til at løse disse problemer er der opbygget omfattende systemer og institutioner. Kollektive overenskomster: Dækker alle ansatte som er medlem af en arbejdsgiverorganisation der har indgået overenskomst. Fredspligt: arbejdet skal fortsætte selvom der opstår uenigheder. Overenskomsterne er der aftalte regler om løn, arbejdstid, feriebetalingosv. I overenskomstsystemet skelner man mellem to slags konflikter: intersesse konfliker som opstår når der ikke er nogen gældene overenskomst (udløbet). Retskonfliker: konflikter i forhold til den bestående overenskomst. Personalepolitik. Der bruges store ressouser på at udvikle medarbejdernes kvalifikationer og deltagelse. Arbejdsmiljø, ansættelsespolitik, efteruddannelse, familiepolitik. Ex. lige fordeling af ansatte med mht til køn eller alder. Novo har den bedste personlepolitik, og de siger at det er noget som virksomheden skal overleve på i fremtiden.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Erhvervsøkonomi, C-niveau Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: Læser rutinemæssigt mail med højst enkelte

Læs mere

ORGANISATION C - JYSK

ORGANISATION C - JYSK ORGANISATION C - JYSK ZBC Næstved - Annesofie Blaabjerg Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opgave 1 Organisationsteoretiske skoler Organisationsteoretiske skoler Klassisk Organisationsteori

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Årsrapport for 2014/15 7. regnskabsår

Årsrapport for 2014/15 7. regnskabsår Årsrapport for 2014/15 7. regnskabsår 2M STÅLDESIGN ApS Elbækvej 29 9440 Aabybro CVR-nr. 31756170 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 26. oktober 2015. Dirigent:

Læs mere

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 OPGAVE 1 Spørgsmål 1.1 T500 T600 T900 Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Lager primo 200 450 700 500 250 250 240 390 240 + produktion 1.250 1.250

Læs mere

Halvårsrapport 1. januar juni Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. Gyldendal-koncernens hovedtal

Halvårsrapport 1. januar juni Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. Gyldendal-koncernens hovedtal Halvårsrapport 1. januar2004-30. juni 2004 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Gyldendal-koncernens hovedtal 2002 2003 2004 Nettoomsætning 292,7 264,2 287,7 Resultat af primær drift 8,0 3,7 11,3

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, januar 2008. Økonomistyring

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, januar 2008. Økonomistyring SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2008 Økonomistyring Mandag den 7. januar 2008 kl. 8.00-12.00 Alle hjælpemidler er tilladt. Det

Læs mere

Fakse & Fakse-Ladeplads Antenneforening Odinsvej 6, 4640 Faxe

Fakse & Fakse-Ladeplads Antenneforening Odinsvej 6, 4640 Faxe Fakse & Fakse-Ladeplads Antenneforening Odinsvej 6, 4640 Faxe CVR-nr. 17 90 69 33 Årsrapport 1. januar - 31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

K/S Søprotho. Marselisborg Havnevej 22, 8000 Aarhus. Årsrapport for. 1. januar december 2014

K/S Søprotho. Marselisborg Havnevej 22, 8000 Aarhus. Årsrapport for. 1. januar december 2014 K/S Søprotho Marselisborg Havnevej 22, 8000 Aarhus Årsrapport for 1. januar - 31. december 2014 CVR-nr. 29 78 74 25 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 8.

Læs mere

S.E. HOVEDGAARD CONSTRUCTION A/S

S.E. HOVEDGAARD CONSTRUCTION A/S S.E. HOVEDGAARD CONSTRUCTION A/S Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 18/06/2013 Steen Jørgensen Dirigent Side 2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Erhvervsøkonomi

Læs mere

FILMTEATERET THEATERTORVET 1, 9500 HOBRO ÅRSRAPPORT. (Opstillet uden revision eller review)

FILMTEATERET THEATERTORVET 1, 9500 HOBRO ÅRSRAPPORT. (Opstillet uden revision eller review) Tlf: 96 57 48 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab hobro@bdo.dk Nytorv 12, Box 170 www.bdo.dk DK-9500 Hobro CVR-nr. 20 22 26 70 FILMTEATERET THEATERTORVET 1, 9500 HOBRO ÅRSRAPPORT 2011 (Opstillet

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

1) Konter følgende bilag for den 1. juni 2011 på bilag 1, som afleveres:

1) Konter følgende bilag for den 1. juni 2011 på bilag 1, som afleveres: Opgave 1 (25%) Korn- og Foderstofkompagniet, Nykøbing Mors Bank: Morsø Bank Kassekredit konto nr. 76-435648-152 1) Konter følgende bilag for den 1. juni 2011 på bilag 1, som afleveres: Opgave 2 (25 %)

Læs mere

SØREN RIIS BYGGESERVICE, KOLDING ApS

SØREN RIIS BYGGESERVICE, KOLDING ApS SØREN RIIS BYGGESERVICE, KOLDING ApS Årsrapport 1. juli 2013-30. juni 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 27/11/2014 Søren Riis Dirigent Side 2 af 12

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Årsregnskab. Mandag den 4. juni Kl

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Årsregnskab. Mandag den 4. juni Kl SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 8 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, juni 2007 Årsregnskab Mandag den 4. juni 2007 Kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladt

Læs mere

ALTMALER ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

ALTMALER ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den ALTMALER ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 15/03/2013 Lazlo Gyözö Fazekas Dirigent Side 2 af 8 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Accura Administration P/S. Tuborg Boulevard 1, 2900 Hellerup. Årsrapport for

Accura Administration P/S. Tuborg Boulevard 1, 2900 Hellerup. Årsrapport for Edison Park 4 DK-6715 Esbjerg N Tlf. 76 11 44 00 Fax 76 11 44 01 www.martinsen.dk CVR-nr. 32 28 52 01 Accura Administration P/S Tuborg Boulevard 1, 2900 Hellerup Årsrapport for 2015 CVR-nr. 34 08 21 62

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

REVICOM ApS STATSAUTORISEREDE REVISORER

REVICOM ApS STATSAUTORISEREDE REVISORER REVICOM ApS STATSAUTORISEREDE REVISORER Egegårdsvej 39, 1 2610 Rødovre Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/05/2016

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Erhvervsøkonomi C Mads

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

Nordic Power Trading Fund A/S Kolding Åpark 2, 3., 6000 Kolding

Nordic Power Trading Fund A/S Kolding Åpark 2, 3., 6000 Kolding Nordic Power Trading Fund A/S Kolding Åpark 2, 3., 6000 Kolding CVR-nr. 36 53 94 96 Årsrapport 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 14. marts 2016. Kim

Læs mere

ØST ApS. Årsrapport 1. juli juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/11/2013

ØST ApS. Årsrapport 1. juli juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/11/2013 ØST ApS Årsrapport 1. juli 2012-30. juni 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/11/2013 Ming Jørgensen Dirigent Side 2 af 10 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

INGENIØRFIRMAET CARSTEN WISMER-PEDERSEN ApS

INGENIØRFIRMAET CARSTEN WISMER-PEDERSEN ApS INGENIØRFIRMAET CARSTEN WISMER-PEDERSEN ApS Frederiksborgvej 88 4000 Roskilde Årsrapport 1. oktober 2014-30. september 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Forretningsplan for. [Specialbutik]

Forretningsplan for. [Specialbutik] Forretningsplan for [Specialbutik] Nærværende skabelon for Forretningsplan for [Specialbutik] har været anvendt i praksis i forbindelse med ansøgning om banklån og kassekredit på i alt kr. 550.000 Enhver

Læs mere

LMC Holding, Aabenraa ApS

LMC Holding, Aabenraa ApS LMC Holding, Aabenraa ApS CVR-nr. 31 07 62 77 Årsrapport for 2014 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 27. maj 2015 Som dirigent:... Lars Martens Clausen Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning

Læs mere

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Til Københavns Fondsbørs Faxe, den 22. august 2002 BG 17/2002 KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Som meddelt i delårsrapporten for 1. kvartal 2002 udarbejdes Bryggerigruppens regnskaber fra 1.

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Ejendoms Invest A/S CVR-nr

Ejendoms Invest A/S CVR-nr Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / 2010 (dirigent) CVR-nr. 12 34 56 78 Årsrapport 2009 - Uddrag Anvendt regnskabspraksis - Uddrag Årsrapporten for for 2009

Læs mere

KØBENHAVNS YOGA ApS. Østerbrogade København Ø. Årsrapport 1. juli juni 2016

KØBENHAVNS YOGA ApS. Østerbrogade København Ø. Årsrapport 1. juli juni 2016 KØBENHAVNS YOGA ApS Østerbrogade 56 2100 København Ø Årsrapport 1. juli 2015-30. juni 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 07/07/2016 Jørn Troelsen Nørtoft

Læs mere

Ryby Elinstallation ApS

Ryby Elinstallation ApS Ryby Elinstallation ApS Damgårdsvej 55 2990 Nivå CVR-nr. 11 75 25 35 Årsrapport 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 7 / 4-2015 Dirigent Bjarne Dueholm

Læs mere

Tommerup St. Antenneforening

Tommerup St. Antenneforening Tommerup St. Antenneforening Engvej 22 5690 Tommerup CVR.-nr. 17 92 97 98 20. regnskabsår Årsrapport for 2013 Godkendt på selskabets generalforsamling den / 2014 Dirigent: - 1 - Indhold Påtegninger Bestyrelsens

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Hvad er virksomheden værd?

Hvad er virksomheden værd? HVAD ER VIRKSOMHEDEN VÆRD? 55 Hvad er virksomheden værd? Det er ikke muligt at beregne en pris på virksomheden, der er den "rigtige" værdi. En beregnet værdi vil afhænge af de vurderinger og forudsætninger,

Læs mere

Økonomi. ECCO Sko A/S 2. Store tal i koncernregnskabet 3. Butiksregnskabet 4. Butiksdriften 5. Ejerforhold i detailledet 6.

Økonomi. ECCO Sko A/S 2. Store tal i koncernregnskabet 3. Butiksregnskabet 4. Butiksdriften 5. Ejerforhold i detailledet 6. Økonomi ECCO Sko A/S 2 Store tal i koncernregnskabet 3 Butiksregnskabet 4 Butiksdriften 5 Ejerforhold i detailledet 6 Fra ko til sko 7 damkjær & vesterager 1 ECCO Sko A/S ECCO er en familieejet virksomhed

Læs mere

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36 SE nr. 21 69 82 36 Årsregnskab 2009 Indholdsfortegnelse: Side: Revisionspåtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse 5 Balance - aktiver 6 Balance - passiver 6 Noter 7 og 8 Opgørelse over skattemæssige

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del. Regnskab og Økonomistyring. Reeksamen, januar Økonomistyring

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del. Regnskab og Økonomistyring. Reeksamen, januar Økonomistyring Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del Regnskab og Økonomistyring Reeksamen, januar 2009 Økonomistyring Fredag den 9. januar 2009 Kl. 9.00 -- 13.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det betyder bøger,

Læs mere

Delårsrapport 1. kvartal 2003 for Aalborg Boldspilklub A/S.

Delårsrapport 1. kvartal 2003 for Aalborg Boldspilklub A/S. Københavns Fondsbørs Børsmeddelelse nr. 2003/9 Aalborg den 26. maj 2003 for Aalborg Boldspilklub A/S. Hovedkonklusionerne for første kvartal 2003: - Indtægter udgør kr. 13,3 mio. mod kr. 9,7 mio. i 2002

Læs mere

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale 3 sikre steps til din virksomheds vækst Hvis du er iværksætter, selvstændig eller virksomhedsejer har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med en forretningsplan. En del interessenter som banken, potentielle

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 5 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

INDHOLD. Regnskabskommentar 3. Resultatopgørelse 4. Balance, Aktiver 5. Balance, Passiver 6. Hoved- og nøgletal 7

INDHOLD. Regnskabskommentar 3. Resultatopgørelse 4. Balance, Aktiver 5. Balance, Passiver 6. Hoved- og nøgletal 7 HALVÅRSREGNSKAB 2013 INDHOLD Regnskabskommentar 3 Resultatopgørelse 4 Balance, Aktiver 5 Balance, Passiver 6 Hoved- og nøgletal 7 DLG Telf + 45 33 68 30 00 information@dlg.dk www.dlg.dk 2 S HALVÅRSREGNSKAB

Læs mere

Rørby-Årby Vandværk I/S

Rørby-Årby Vandværk I/S Årsrapport 2014 Resultatopgørelse for 01.01.2014-31.12.2014 Balance pr. 31.12.2014 Budget år 2015 Resultatopgørelse for perioden 01.01.14-31.12.14 Note 2014 2013 1 Nettoomsætning 1.039.286 922.293 2 Produktionsomkostninger

Læs mere

Ny årsregnskabslov. - - Vejledning fra erhvervsstyrelsen. - - Hvad skal med?

Ny årsregnskabslov. - - Vejledning fra erhvervsstyrelsen. - - Hvad skal med? Ny årsregnskabslov - - Vejledning fra erhvervsstyrelsen - - Hvad skal med? Årsregnskabsloven Større ændring af årsregnskabsloven. Lov 738 af 1. juni vedtaget af Folketinget d. 21. maj 2015 Bekendtgørelse

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2010 31. marts 2011

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2010 31. marts 2011 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2010 31. marts 2011 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Postadresse Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Århus C. Dansk Skaksalg ApS. Årsrapport 2003

Postadresse Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Århus C. Dansk Skaksalg ApS. Årsrapport 2003 Audit Kontoradresse Bruuns Galleri Århus Postadresse Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Århus C Telefon 86 76 46 00 Telefax 86 76 46 01 www.kpmg.dk Årsrapporten indeholder 13 sider Indhold Påtegninger

Læs mere

MY INSTORE APPS ApS. Passagerterminalen Billund. Årsrapport 1. januar december 2015

MY INSTORE APPS ApS. Passagerterminalen Billund. Årsrapport 1. januar december 2015 MY INSTORE APPS ApS Passagerterminalen 10 7190 Billund Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25/01/2016 Poul Mark

Læs mere

SUSHI ØST ApS. Årsrapport 1. april juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25/11/2012

SUSHI ØST ApS. Årsrapport 1. april juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25/11/2012 SUSHI ØST ApS Årsrapport 1. april 2011-30. juni 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25/11/2012 Ming Jørgensen Dirigent Side 2 af 13 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 05/03/2013 Knud Pontoppidan Dirigent Side 2 af 14

Læs mere

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Andelsselskabet Bønsvig - Stavreby Vandværk 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, afholdt den 19. september 2010

Læs mere

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2014 Lars B. Petersen Dirigent Side 2

Læs mere

KPMG Acor Tax P/S. Tuborg Havnevej 18, 5, 2900 Hellerup. Årsrapport for

KPMG Acor Tax P/S. Tuborg Havnevej 18, 5, 2900 Hellerup. Årsrapport for Edison Park 4 DK-6715 Esbjerg N Tlf. 76 11 44 00 Fax 76 11 44 01 www.martinsen.dk CVR-nr. 32 28 52 01 KPMG Acor Tax P/S Tuborg Havnevej 18, 5, 2900 Hellerup Årsrapport for 2015 CVR-nr. 34 08 22 00 Årsrapporten

Læs mere

Reborn Incorporated IVS. Årsrapport

Reborn Incorporated IVS. Årsrapport Hovedgaden 11, 1. th. 3460 Birkerød CVR-nr. 36690615 Årsrapport 20-03-2015-31-12-2015 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 23-06-2016 Kevin Sass

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Virksomhed og forretningsplan Dato: 11-11-2013 12:36

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Virksomhed og forretningsplan Dato: 11-11-2013 12:36 1 af 5 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser Valdemar Nygaard TEMA: VÆKSTANALYSER Du skal kunne redegøre for Stikord: - Vækstbegrebet - De

Læs mere

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013 Cvr-nr. 25064917 Årsrapport for 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 4 Virksomhedsoplysninger 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse 8

Læs mere

Ordinær generalforsamling 2012

Ordinær generalforsamling 2012 Ordinær generalforsamling 2012 18. april 2012 build with ease Dagsorden 1. Ledelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år 2. Fremlæggelse og godkendelse af den reviderede årsrapport 2011

Læs mere

ÅRSRAPPORT Stamoplysninger. Hestehave Vandværk a.m.b.a.

ÅRSRAPPORT Stamoplysninger. Hestehave Vandværk a.m.b.a. ÅRSRAPPORT 2015 Stamoplysninger Hestehave Vandværk a.m.b.a. Bestyrelse Formand Flemming Bo Hansen Næstformand Jens Bergholdt Kasserer Birgit Olsen Sekretær Lykke Petersen Bestyrelsesmedlem Toni Andersen

Læs mere

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 76 11 44 01 www.martinsen.dk CVR-nr. 32 28 52 01 Jelling Golfklub Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling Årsrapport for 2014 CVR-nr. 15 92 84 92

Læs mere

KOPI. Den selvejende Institution "Parkhallen" Årsrapport for Langmarksvej 47, 8700 Horsens. CVR-nr

KOPI. Den selvejende Institution Parkhallen Årsrapport for Langmarksvej 47, 8700 Horsens. CVR-nr Den selvejende Institution "Parkhallen" Langmarksvej 47, 8700 Horsens CVR-nr. 13 55 48 38 Årsrapport for 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet, den Som dirigent:... Indholdsfortegnelse KOPI Ledelsesberetning

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

HADSTEN VANDVÆRK A.M.B.A.

HADSTEN VANDVÆRK A.M.B.A. HADSTEN VANDVÆRK A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 Påtegninger... 2 Ledelsespåtegning... 2 Den uafhængige revisors påtegning... 3 Ledelsesberetning... 4 Anvendt regnskabspraksis...

Læs mere

NORDSJÆLLAND BYG ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

NORDSJÆLLAND BYG ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den NORDSJÆLLAND BYG ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/03/2013 Peter Tyrrestrup Dirigent Side 2 af 13 Indhold

Læs mere

FRANDS HAAHR ApS. Dag Hammarskjölds Allé 27, 4 tv 2100 København Ø. Årsrapport 1. januar december 2015

FRANDS HAAHR ApS. Dag Hammarskjölds Allé 27, 4 tv 2100 København Ø. Årsrapport 1. januar december 2015 FRANDS HAAHR ApS Dag Hammarskjölds Allé 27, 4 tv 2100 København Ø Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 03/06/2016

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

FONDSBØRSMEDDELELSE. Harboes Bryggeri A/S telefon Kontaktperson: Koncerndirektør Ruth Schade

FONDSBØRSMEDDELELSE. Harboes Bryggeri A/S telefon Kontaktperson: Koncerndirektør Ruth Schade FONDSBØRSMEDDELELSE Harboes Bryggeri A/S telefon 58 16 88 88 Kontaktperson: Koncerndirektør Ruth Schade FONDSBØRSMEDDELELSE FOR HARBOES BRYGGERI A/S Til KØBENHAVNS FONDSBØRS Meddelelse er omtalt på de

Læs mere

Vestermølle Møllelaug CVR-nr. 32 76 06 51

Vestermølle Møllelaug CVR-nr. 32 76 06 51 CVR-nr. 32 76 06 51 Årsrapport for 2012 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende

Læs mere

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36 SE nr. 21 69 82 36 Årsregnskab 2007 Indholdsfortegnelse: Side: Revisionspåtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse 5 Balance - aktiver 6 Balance - passiver 6 Noter 7 og 8 Opgørelse over skattemæssige

Læs mere

FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE

FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE Vejledning for udarbejdelse Kommuneqarfik Sermersooq, Erhvervsudviklingsafdelingen Udarbejdelse af en forretningsplan. En forretningsplan er en beskrivelse af den virksomhed,

Læs mere

JOB INWEST VIKAR ApS. Årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

JOB INWEST VIKAR ApS. Årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den JOB INWEST VIKAR ApS Årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 01/04/2015 Johnny West Hansen Dirigent Side 2 af 15 Indhold

Læs mere

Strib El ApS ÅRSRAPPORT regnskabsår CVR

Strib El ApS ÅRSRAPPORT regnskabsår CVR Strib El ApS ÅRSRAPPORT 2014 16. regnskabsår CVR 21 06 22 43 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20 / 5 2015 Dirigent 2 INDHOLD Side Påtegninger Ledelsespåtegning...

Læs mere

Selene Finans Danmark ApS CVR-nr

Selene Finans Danmark ApS CVR-nr CVR-nr. 31 86 25 90 Årsrapport for regnskabsåret 14.04.14-31.12.14 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 10.03.15 Flemming Stolling Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Læs mere

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen Tlf.: 96 23 54 00 Økonomi styres af den som tager beslutning med virkning for økonomien. - det er ikke ægtefællen! - det er ikke bogholderen! - det er ikke revisoren!

Læs mere

Foreningen Tybjerghus Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle

Foreningen Tybjerghus Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle Årsrapport for perioden 01.10.13 30.09.14 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk

Læs mere

AR SERVICE ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

AR SERVICE ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den AR SERVICE ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 13/05/2013 Keyhan Moazzeni Dirigent (Urevideret) Side 2 af 11

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S Årsregnskabet for moderselskabet NNE Pharmaplan A/S er en integreret del af årsrapporten 2009 for NNE Pharmaplan NNE Pharmaplan A/S Resultatopgørelse

Læs mere

GF Pharma CVR-nr. 32 21 32 86

GF Pharma CVR-nr. 32 21 32 86 CVR-nr. 32 21 32 86 Årsrapport for 2012 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende

Læs mere

Gjøl Private Vandværk I/S. Årsrapport for 2012 26. regnskabsår

Gjøl Private Vandværk I/S. Årsrapport for 2012 26. regnskabsår Gjøl Private Vandværk I/S Bygstubben 22, Gjøl 9440 Aabybro Årsrapport for 2012 26. regnskabsår CVR-nr. 11 44 45 47 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20.

Læs mere

ANLÆGSGARTNERFIRMAET ANDREAS ApS

ANLÆGSGARTNERFIRMAET ANDREAS ApS ANLÆGSGARTNERFIRMAET ANDREAS ApS Årsrapport 31. juli 2012-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 27/05/2014 Andreas Lassen Dirigent Side 2 af

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

CPH-BILER ApS. Årsrapport 6. november december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

CPH-BILER ApS. Årsrapport 6. november december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den CPH-BILER ApS Årsrapport 6. november 2013-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25/08/2015 Yassine Akharraz Dirigent Side 2 af 12 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

GOD SERVICE & RENGØRING ApS

GOD SERVICE & RENGØRING ApS GOD SERVICE & RENGØRING ApS Årsrapport 1. august 2012-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 23/05/2014 Annett Etly Hegazy Dirigent Side 2 af

Læs mere

Hyllested Vandværk I/S

Hyllested Vandværk I/S Hyllested Vandværk I/S Årsrapport for året 2015 STAMOPLYSNINGER Navn Bestyrelse Administrator Revision Hyllested Vandværk I/S Jørgen Hansen, formand Esben Poulsen, kasserer Børge Nissen Michael Hammershøj

Læs mere

AC Lundbæk A/S CVR-nr

AC Lundbæk A/S CVR-nr AC Lundbæk A/S CVR-nr. 28 27 94 77 Årsrapport 1. januar - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 14. maj 2014. Claus Lundbæk Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

HVID 77 ApS. Årsrapport 1. juli juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20/12/2013

HVID 77 ApS. Årsrapport 1. juli juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20/12/2013 HVID 77 ApS Årsrapport 1. juli 2012-30. juni 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20/12/2013 Jesper Hvid Dirigent Side 2 af 12 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Årsrapport for regnskabsår

Årsrapport for regnskabsår Årsrapport for 2015 8. regnskabsår Ringkøbing Fjord Parken ApS Jagtvej 34, Holmsland 6950 Ringkøbing CVR-nr. 31 57 87 36 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Læs mere

Uddrag af årsregnskaber for for TL

Uddrag af årsregnskaber for for TL Uddrag af årsregnskaber for 2012 - for TL Forord til årsregnskaberne På de følgende sider vises uddrag af TL s årsregnskaber for perioden 2012. Årsregnskaberne er revideret af TL s eksterne revision samt

Læs mere

RLG (DANMARK) K/S. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

RLG (DANMARK) K/S. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den RLG (DANMARK) K/S Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 23/04/2014 Stefano Oragano Dirigent Side 2 af 13 Indhold

Læs mere

LSP - LIVSSTIL & SUNDHED ApS

LSP - LIVSSTIL & SUNDHED ApS LSP - LIVSSTIL & SUNDHED ApS Årsrapport 24. juli 2013-30. juni 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 24/11/2014 John Bo Kristensen Dirigent Side 2 af 10

Læs mere

PC APPS ApS. Årsrapport 1. juli juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 19/12/2014

PC APPS ApS. Årsrapport 1. juli juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 19/12/2014 PC APPS ApS Årsrapport 1. juli 2013-30. juni 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 19/12/2014 Peter Carlslund Dirigent Side 2 af 10 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

NORDRE PAKHUSVEJ 1 BYG ApS

NORDRE PAKHUSVEJ 1 BYG ApS NORDRE PAKHUSVEJ 1 BYG ApS Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 01/06/2014 Per Frost Dirigent Side 2 af 13 Indhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-Dec 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vest Esbjerg afdelingen HF - valgfag Erhvervsøkonomi

Læs mere

Blåvandshuk Golfbaner A/S CVR-nr. 32 27 72 68

Blåvandshuk Golfbaner A/S CVR-nr. 32 27 72 68 Blåvandshuk Golfbaner A/S CVR-nr. 32 27 72 68 Årsrapport 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 16. juni 2014. Bruno Jensen Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

KVARTALSMEDDELELSE 3. KVARTAL 2001/2002 FOR HARBOES BRYGGERI A/S Perioden 1. maj januar 2002

KVARTALSMEDDELELSE 3. KVARTAL 2001/2002 FOR HARBOES BRYGGERI A/S Perioden 1. maj januar 2002 FONDSBØRSMEDDELELSE Harboes Bryggeri A/S telefon 58 16 88 88 Kontaktperson: Adm. direktør Bernhard Griese KVARTALSMEDDELELSE 3. KVARTAL 2001/2002 FOR HARBOES BRYGGERI A/S Perioden 1. maj 2001 31. januar

Læs mere

PROTICA GROUP APS. CVR-nr Regnskabsår. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 31. juli Dirigent

PROTICA GROUP APS. CVR-nr Regnskabsår. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 31. juli Dirigent Årsrapport for periode 2014 PROTICA GROUP APS CVR-nr. 33 24 65 79 4. Regnskabsår Godkendt på selskabets generalforsamling, den 31. juli 2015 Dirigent -------------------------------------------- Årsrapport

Læs mere