Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 20 december En tysk familie i Vejle -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 20 december 2012. En tysk familie i Vejle -"

Transkript

1 Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 20 december 2012 Indhold Side 1 Om at lære dansk når ens modersmål er tysk Side 3 Liv i lokalerne Side 4 Produktskrivning - et samspil Side 6 Sprogcentrets virksomhedsrettede palet Side 7 Lalandia - et legende forløb Side 8 10-punktskataloget fra Together for human rights Her finder du os En tysk familie i Vejle - Om det at lære dansk, når ens modersmål er tysk Af Sylvia, 37 år, kunstner, illustrator og DTP-specialist, fra Tyskland Jeg bliver altid spurgt: "Hvorfor kom du til Danmark?" Hmmm... Det var egentlig en snigende proces, som vi overhovedet ikke havde forudset. Faktisk var det min mand, der var den drivende kraft for os med hensyn til at skifte land, da han en dag besluttede at arbejde et stykke tid i udlandet og foretrak Danmark. Han var efterhånden træt af den stadig voksende frustration, som havde bredt sig på hans daværende arbejdsplads. Om end jeg ikke var helt overbevist om, at det var den perfekte besluttning, samtykkede jeg omsider til forslaget. Jeg så, at min mand trivedes såvel i Danmark som på sit nye arbejdssted. Så besluttede jeg kort og godt, at vi ville følge trop med ham. Når jeg siger vi, mener jeg naturligvis mig og mine fantastiske to børn på i mellemtiden otte og ti år. Det var selvsagt klart, at vi kun skulle blive her et stykke tid, maksimalt et eller to år, indtil jeg bliver færdig med mit studium til DTP-specialist og illustrator. Fortsættes side 2

2 Hvordan blev vi mødt af danskerne? Vi kom til Danmark i februar Vores børn kom med det samme på Kirkebakkeskolen. Efter en kort tid er begge to faldet godt til i klassen. Det er bare dejligt at se, at de hver morgen med glæde går i skolen og hver eftermiddag kommer tilbage med de samme glade ansigter. Selv om mange hævder, at jo længere man kommer mod nord, desto koldere og mere lukket er folk over for fremmede, så må jeg sige, at det er bare nogle myter og stereotyper. Vi har her altid oplevet et imødekommende, venligt og rart folk. Vi blev virkelig positivt overrasket over Danmark og danskerne. Ydermere har det dans - kerne smittet af på os med deres afslappede måde og livsstil, hvor man nyder sin fritid, rører sig, dyrker sport, spiser sundt, er kulturelt interesseret. Således er det ikke underligt, at danskerne, ifølge en undersøgelse foretaget af psykolog Adrian White fra universitetet i Leicester (UK), angiveligt er det lykkeligste folk i verden. Nå, men tilbage til os... Vi hører nu med til det sandsynligvis lykkeligste folk i verden, er i bund og grund tilfredse, og vi tænker nu, at den periode, vi forestillede os at blive her i Danmark, jo godt kan blive længere. Hvordan er det som tysker at lære dansk? Generelt set er jeg som tysker ganske heldigt stillet ved at lære dansk i forhold til nogle andre udlændinge. Dansk er beslægtet med det tyske sprog og er dermed stærkt påvirket af tysk (især af plattysk). En stor del af de danske ord er såmænd låneord fra nedertysk. Ydermere indeholder dansk mange internationale termer og anglicismer, især i den sidste tid er der med medieeksplosionen jo også kommet mange ord fra USA og England., der letter læringen ikke kun for tyskere, men for alle udlændige. Således findes der masser af ord, der ligner hinanden i tysk og dansk. Det er den tungtvejende grund til, at vi - tysktalende sagtens kan forstå mange ord eller i det mindste gætte, hvad udtrykket sådan cirka kunne betyde. Men jeg vil virkelig understrege, at det kun gælder i forbindelse med tekstforståelse. Uoverensstemmelser og ligheder mellem dansk og tysk Jeg vil undersøge nedenstående sætning: Men (aber) jeg (ich) vil (will) beskæftige (beschäftigen) mig (mich) med (mit) overensstemmelser (Übereinstimmungen) og (und) forskelle (Unterschiede) mellem (zwischen) dansk (Dänisch) og (und) tysk (Deutsch). Bortset fra, at sætningen ikke er helt grammatikalsk korrekt Kolofon Redaktion: Anne-Marie Hatami-Rezania, Marian Jensen, Birger Sørensen og Dorthe Nielsen (ansvarshavende). Layout: Niels Dalager Tryk: JTO-ELBO Grafisk Oplag: 500 Abonnement: i dialog er et nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia, der informerer om sprogcentrets aktiviteter. i dialog udkommer fire gange om året. Du kan abonnere på en elektronisk udgave af nyhedsbrevet ved at maile til og komme på maillisten. (på tysk), har jeg oversat teksten 1:1. Man kan på den måde erkende, at der er nogle ord, som ligner hinanden. Det ene måske meget, mens andre mindre eller overhovedet ikke. Ikke desto mindre er der i dansk alligevel nogle meget væsentlige forskelle i forhold til tysk, der kan være vanskelige både at forstå og benytte sig af på den rigtige måde, og især i de rigtige situationer. Jeg må lige som andre udlændige terpe danske gloser hele tiden, for der er en uhyrlig mængde af ord og begreber, jeg ikke kan forstå. Der er også ordstillingen, der stadig er lidt svært for mig at håndtere. Og man løber en stor risiko ved en direkte oversættelse fra tysk, I en "nødsituation" er jeg dog ofte så dristig, at jeg siger et tysk ord med en lidt mere dansk lydende endelse, snubber lidt af ordet e.l. og man er faktisk tit succesrig med denne metode. Udtale og sprogmelodi Jeg kunne temmelig hurtigt læse og forstå enkle tekster, som de fleste tyskere kan, men så snart nogen talte, måtte jeg give op. Udtalen lød meget mærkelig i mine ører. Især melodien, der er så kendetegnende for det danske sprog, var meget fremmed for mig. Jeg kunne næppe udskille de enkelte ord, ja næsten overhovedet ikke. Jeg kan huske, at, da jeg første gang skulle handle i Føtex, stod der to kvinder, der talte sammen temmelig højlydt. Jeg var totalt forbavset, især fordi jeg ikke kunne forstå en brik, mens jeg indtil da håbede, at jeg i det mindste kunne forstå en lille smule. Når man så ofte har hørt, at de to sprog skulle være beslægtet, var ideen ikke så langt ude. En af de damer havde en stærkere sprogmelodi end den anden, og hendes udtale mindede mig meget om 2

3 den japanske film "Shogun". Jo, jeg havde på fornemmelsen, at sproget lignede japansk. I dag er det blevet så normalt for mine ører at høre dansk, at jeg ikke mere kan beskrive, hvad det ligner eller ej. I mellemtiden klarer jeg mig ret godt med lytteforståelse, og det sågar selv uden for sprogcentret i den "ægte verden". Samtidig har jeg personligt også masser af dårlige vaner, især med hensyn til udtale. Det største udbytte får jeg ved at læse bøger og samtidig lytte til lydbogen og oversætte de ord, jeg ikke kender. Jeg er vild med krimier, fordi de rummer så meget spænding. For mig personligt udgør det at finde nye ord, som svarer til dem, jeg brugte før på tysk næsten den samme intense spænding som selve krimien. Med andre ord bliver bogen dobbelt så interessant, rent faktisk fra begyndelsen af, allerede inden den rigtige handling i bogen starter. Grammatik Netop de ovenstående punkter er grunden til, at tyskere har et forspring med hensyn til at lære dansk i forhold til mange andre udlændinge. Der er mange lighedspunkter i grammatikken, om end den tyske grammatik er mere kompliceret, hvilket i mange tilfælde er grunden til, at danskere ikke er så vilde med at lære tysk. Det basale byggesystem af sætningerne kan man efter min mening godt sammenligne. Selv om ordstillingen i en sætning ikke er den samme. Artikler kan man i en vis grad sammenligne. Og her kan man som i tysk ikke finde nogen regler for, hvilket køn et ord tilhører. Præpositioner, de er virkelig stadigvæk et mareridt for mig. Chancen for at ramme den rigtige ligger dog immervæk ved 50 %. Derimod er sammensætninger af to eller tre ord, som f.eks.: telefonledning, spisekrog, parkeringsbilletautomat noget meget velkendt for os tyskere. Kompleksiteten gør det besværligt Men hvordan og hvorledes man bedst klarer den store hurdle at lære det nye sprog er ikke helt så enkelt, som man forestiller sig. Når vi som børn lærer at tale, foregår det helt naturligt ved at imitere det sprog, der findes i vores omgivelser. Men det er anderledes, når vi lærer et andet sprog som voksne. Man er nødt til at lære at overholde mange regler og samtidig tænke på den store mængde af ordforråd, der skal dannes til hele sætninger for at give et udsagn. Og nøjagtigt denne kompleksitet gør det foretagende at lære et nyt sprog så besværligt. Det gik op for mig, at jeg klarer mig helt fint ved at skrive, ja sågar mere end det - jeg er i mit element, ordene kommer i en strøm og overskyller mig. Men så snart jeg skal tale, finder jeg ofte ikke de rigtige ord til at beskrive det, jeg ønsker. Det er meget irriterende for mig! Liv i lokalerne Af jobguide Marian G.K. Jensen Det var et spørgsmål om at gøre det enkelt for borgerne, da sprogcentret efter sommerferien fik en henvendelse fra Jobcentret i Vejle. Var det mon muligt at låne et lokale på sprogcentret nærmere bestemt sprogcentrets åbne studiecenter (ÅSC)? Integrationsteamet i Job og Afklaring var i færd med at udvikle en job - netværkscafe for arbejdsløse borgere, og den ville være godt placeret på sprogcentret, et sted som mange af borgerne kendte i forvejen. Desuden havde ÅSC netop de faciliteter, der var ønsket: lokaler, som var delt op med plads til undervisning, plads til at arbejde på computere og kroge med plads til fordybelse i individuelle samtaler. Og oven i det var der projektor og elektronisk tavle. Resultatet blev en aftale, hvor medarbejderne i jobcentret nu hver anden torsdag om eftermiddagen rykker ind, når dansk - lærerne rykker ud, og borgere kommer til samvær, netværk og undervisning, som skal forbedre deres muligheder for at få et arbejde. Og på sprogcentret er vi bare glade for at kunne samarbejde om at skabe liv i lokalerne på et tidspunkt, hvor de alligevel står tomme. Mine drømme Mine planer for fremtiden - eller bedre sagt - mine drømme er, at jeg snart behersker dette sprog på så godt et niveau, at jeg kan kommunikere godt med folk og kan arbejde i et job, som giver mig tilfredsstillelse. Mit største ønske er at kunne arbejde kreativt som kunstner eller Dtp-specialist, også her i Danmark. Jeg vil altså se positivt på fremtiden og lade mig overraske af livet. Måske kan jeg også få mit drømmehus med egen adgang til havet, og nyde min fritid med min familie og mine venner. Efter sigende er der meget plads langs Danmarks kyster, dermed er drømmen helt realistisk. 3

4 Produktskrivning et samspil Af sproglærerne Gert Vejgaard Jørgensen og Birger Sørensen Læring sker i interaktion med andre mennesker, og det er dette faktum, vi udnytter i produktskrivningen. Der er tale om et tiltag, der er kommet til veje via en nedsat emnegruppe, produktskrivning, fordi vi ønsker at tilrettelægge en undervisning, der bedst muligt støtter kursisterne i deres udvikling af skriftsproget. Metoden bygger på, at vi målrettet udnytter de muligheder, der ligger i, at kursisterne til hverdag er sammen på sprogcenteret og således kan indgå i et samspil og lære af hinanden, også i forbindelse med skrivning af en tekst. såvel danskuddannelse 2 og danskuddannelse 3, så er det ikke muligt, at de to kursistgrupper arbejder på tværs i skrivning, da der er så stor en forskel på mål og krav i undervisningen, at det er mest hensigtsmæssigt at lade dem arbejde på hver sit hold. På Danskuddannelse 3, der er målrettet studievante kursister, gik vi frem efter Søren Søgårds og Inger Maiboms faser i produktskrivning, undervejs tilpasset, så de mest muligt tjener formålet, nemlig det at gøre kursisterne bedre til at skrive, Fokus på produkt og ikke proces Årsagen til, at vor nedsatte gruppe benævntes Produktskrivning var, at vi ville understrege, at det ikke er processen, men derimod produktet, kursisterne bliver bedømt på ved modultest og prøver. - Den teoretiske baggrund for vores arbejde, der stadig videreudvikles, har vi fundet i Søren Søgaard og Inger Maiboms bog Skriftens Veje. Heri opstilles der 5 faser i skriveprocessen: Idéfasen, stoffasen (research), organiseringsfasen, skrivefasen og endelig revideringsfasen. Faserne vægtes forskelligt, afhængigt af skriveopgavens indhold og karakter, ligesom kursisternes niveauer styrer vægtningen. Til den afsluttende revideringsfase har vi selv udarbejdet en lille rettenøgle, der oplister vigtige grammatiske fokuspunkter og fejltyper, og det viste sig snart, at denne egner sig særlig godt til pararbejde, hvor begge kursister samarbejder om nærmere at identificere og finde frem til, hvordan der skal rettes. Svært at arbejde på tværs af danskuddannelserne Selvom vi har arbejdet med at udvikle produktskrivningen på både i form, indhold og sprog. Udgangspunktet var samtlige af de nævnte faser i Skriftens veje, og da emnerne på prøvedagen altid er givet af ministeriet, så falder stoffasen naturligt nok bort, for der er jo selvsagt til prøven ingen mulighed for at foretage research og indsamling af stof. Produktskrivningens faser For at give kursisterne mulighed for at inspirere og samtidig lære af hinanden sættes de sammen to og to. Efter at have fået udleveret opgaven, starter de således med idefasen, hvor de flittigt diskuterer opgavens enkelte dele og snakker om, hvordan den skal besvares. Her er det, ideerne kommer på bordet, og som regel tages der notater til brug i næste fase, nemlig organiseringsfasen, der er den vigtige fase, hvor tingene struktureres, så der ligesom laves en kronologisk plan for selve indholdet i besvarelsen. Der er altså tale om en udvidet disposition med hovedpunkter og underpunkter til dispositionens enkelte dele, herunder også hvad indhold, de vil have med i indledningen og i afslutningen. Nu kommer så selve skrivefasen, der foregår på computeren. Man kan vælge at lade kursisterne skrive selve opgaven hver 4

5 for sig eller lade dem fortsætte med at samarbejde to og to. På DU 3 har vi valgt at gøre sidstnævnte, idet kursisterne udover denne fokuserede undervisning i produktskrivning også får individuelle opgaver for hjemme, hvor de samme metoder implementeres af den enkelte, og hvor viden og erfaringer fra skolen tages i anvendelse. Ved det parvise arbejde ved computeren går snakken, men med fokus på indhold og etableringen af den sproglige form. Der diskuteres ivrigt, hvordan faktainformationerne skal beskrives, og hvordan årsager og argumentation skal formuleres bedst muligt. Når så opgaverne endelig er nedskrevet, printes de ud, og vi retter dem ud fra vor opstillede rettenøgle. Fejlene understreges blot i teksten og gives et nummer, der via listen identificerer de enkelte fejltyper, og herefter modtager de enkelte par opgaven retur. Nu er det tid til revideringsfasen, hvor de så skal hjælpes ad med at finde frem til det, der bør rettes. Ved vor udarbejdelse af rettenøglen er hovedvægten lagt på grammatiske og syntaktiske problemstillinger, men den rummer også elementer som ordvalg, argumentation, variation m.v. Denne revideringsfase fungerer ligeledes fint, og kursisterne er gode til at hjælpe hinanden og finde frem til det rigtige og optimale. Gennem et målrettet arbejde med denne skrivemetode viser det sig, at kursisterne over tid optimerer deres dansksproglige kompetencer, og det er også tydeligt, at kursisterne overfører det lærte til også at omfatte den mundtlige sprogfærdighed. Uanset om der skal skrives eller tales, så er det tydeligvis i interaktion med hinanden, at der for alvor sker læring, og ikke mindst, når der skal forklares og debatteres. til test i skriftlige discipliner. Skrivetræningen finder mest sted i klasselokalet, men ved enkelte lejligheder i EDB-lokalet. I lightudgaven laver kursisterne to og to en plan for det, de skal, og det gode ved dette er, at de via hinandens støtte opnår en genrebevidsthed, der åbner op for, at de ved, hvad der skal til, når opgaver i de forskellige genrer skal skrives. Således har det vist sig, at skrivningen derefter forløber meget nemmere, ikke mindst fordi de coacher og hjælper hinanden såvel med opgaveforståelsen som med formulering af de enkelte sætninger. Efter opgaverne er besvaret, deles rettenøglen ud, men denne har på DU 2 især vist sig nyttig i forbindelse med påpegning af sproglige mangler inden for de store kategorier: substantiver, verber, adverbier og ordstilling, der udgør de vigtigste elementer for at kunne få en tekst til at fungere og bringe et budskab til modtageren. Såvel enkeltvis som to og to har det vist sig, at de kan drage nytte af den særlige sproglige opmærksomhed, der ligger i rettefasen. Metoden kan anbefales Metoden har vist sig at fungere fint i praksis, idet den giver kursisterne konkrete redskaber til at forbedre deres skriftlige kompetencer. De har opnået øget bevidsthed og forståelse af, hvad deres skriftlige produkter skal indeholde i de forskellige genrer. Ved produktskrivningen udnytter vi det gode, der ligger i sprogcenterets muligheder, nemlig at kursisterne er sammen og derved kan lære af hinanden. Det opnåede samspil sætter bogstavelig talt ord på skrivningens elementer, når kursisterne sættes i stand til at skrive en god tekst, hvad enten det er til prøven eller senere ude i hverdagen. Danskuddannelse 2 en light-udgave af faserne På Danskuddannelse 2 har kursisterne ikke så meget sprog, som de har på Danskuddannelse 3, men alligevel har vi kunnet komme omkring nogle af de faser, der ligger i produktskrivningen. Man kan faktisk sige, at der her er tale om en lightudgave af faseforløbet. I idefasen har kursisterne kunnet snakke om, hvad opgaven går ud på, og hvad de skal lave i forbindelse med besvarelsen. Til forskel fra DU 3 kursisterne har det vist sig, at det er langt mere påkrævet for DU2 erne at påminde hinanden om, hvad opgaverne går ud på indenfor genrerne, hovedsagelig: e- mails, beskeder, invitationer og opslag. Der er ikke så stort fokus på korrekthed her på DU 2, som der er på DU 3, og det aktuelle hold, som har produktskrivning på programmet, er modul 2, hvor kursisterne for første gang skal 5

6 Sprogcentrets virksomhedsrettede palet Af erhvervs- og udviklingskonsulent Elna Leth Pedersen En dag i juni modtog jeg det opkald fra Sprogcenter Vejles forstander, Dorthe Nielsen, jeg havde ventet på. Jeg blev tilbudt stillingen som sprogcentrets nye erhvervs- og udviklingskonsulent fra 1. august Jeg gjorde mig efterfølgende mange tanker om mit kommende job. Mine forventninger var, at jeg i stillingen som erhvervs- og udviklingskonsulent kunne forene de forskellige kompetencer og erfaringer, jeg har med mig i rygsækken. Jeg er uddannet som antropolog med feltarbejder i ind- og udland, og jeg har bl.a. arbejdet som danskunderviser af tosprogede og som beskæftigelsesvejleder for kontanthjælpsmodtagere. Jeg har derfor været vidt omkring. En bred palet af virksomhedsrettede opgaver Efter tre måneder i stillingen kan jeg nu konstatere, at mine forventninger er blevet indfriet. Jeg er begejstret for mine arbejdsopgaver, for friheden til at strukturere min arbejdsdag og for mine kolleger. Som sprogcentrets erhvervs- og udviklingskonsulent varetager jeg en bred palet af virksomhedsrettede opgaver. Deriblandt tilrettelæggelse af danskundervisning på virksomhederne og forløb, som kræver projektstyring, såsom grundkurser i arbejdsmarkedsdansk og samarbejde med eksempelvis Jobcenteret. Jeg varetager også det opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne og udvikling af nye tiltag. Har virksomhederne ikke medarbejdere nok til at oprette hold, kan deres medarbejdere komme her på sprogcentret og modtage FVU-undervisning, som jeg også koordinerer. Med denne palet af opgaver bliver arbejdet aldrig rutine. Jeg kan både fordybe mig, ligesom jeg kan have gang i mange ting på én gang. Grundkurser i arbejdsmarkedsdansk Som et eksempel på mine arbejdsopgaver kan nævnes vores forløb med grundkursus i arbejdsmarkedsdansk. Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk (GAD) er særdeles fleksibelt og relevant for mange tosprogede, da det kan afholdes der, hvor de er. Det kan være på deres arbejdsplads, uddannelsesinstitution, eller mens de er ledige og i forskellige former for opkvalificeringsforløb. Vi har aktuelt tre hold med GAD på Sosuskolerne i Vejle og Fredericia, to hold med GAD for ledige samt et hold med GAD ved en landmand. Derudover har vi afsluttet to hold i løbet af efteråret. Udover at GAD kan tilpasses med hensyn til undervisningssted, antal lektioner pr. uge og periode, kan det også tilpasses de tosprogedes og evt. deres arbejdsgiveres behov i forhold til undervisningsindhold. Således lærer deltagerne ordforråd og træner samtalesituationer, som de konkret skal bruge i deres arbejdsdag eller uddannelse. Den store fleksibilitet i GAD betyder dog ikke, at alt er frit. Målet med forløbet og deltagergruppen skal defineres på forhånd, forløbene skal evalueres, og deltagernes progression skal dokumenteres. Det er her, projektstyringen kommer ind, som jeg varetager for alle forløbene på ugentlig basis. Nye tiltag som matcher virksomhedernes behov Når virksomheder henvender sig til sprogcentret med nye behov vedrørende tosprogede medarbejdere og danskundervisning, er det min opgave at udvikle nye tiltag på sprogcentrets palet. Eksempelvis har vi netop lanceret et oplæg om interkulturel kommunikation og samarbejde til virksomheder med udenlandske medarbejdere. Oplægget vil tage udgangspunkt i de særlige udfordringer, som opleves på virksomhederne og inddrage den viden og de erfaringer, som sprogcentrets undervisere har. Oplægget bliver på den måde praktisk anvendeligt for virksomhederne, der vil opnå viden, redskaber og forslag til forbedrede kommunikations- og samarbejdsformer. Parat til at imødekomme behov og henvendelser Som ny erhvervs- og udviklingskonsulent er jeg blevet mødt med stor åbenhed og tillid fra kolleger, samarbejdspartnere og virksomheder. Det gode samarbejde og den åbne kommunikation har stor værdi for mig og gør mig i stand til at imødekomme behovene for danskundervisning bedst muligt. Jeg ser frem til at udbygge mit og sprogcentrets netværk yderligere og er altid åben for henvendelser og nye muligheder. 6

7 Grundkursus i Arbejdsmarkedsdansk for rengøringspersonale på Lalandia i Billund Lalandia et legende forløb Af Jeanette Damgaard Laursen sproglærer Da jeg mødte op til undervisning den første gang en grå januardag kl , var det nok med en forventning om at møde en gruppe trætte rengøringsassistenter efter en lang dags arbejde. Men i stedet blev jeg mødt af en gruppe meget snakkende, grinende og friske kvinder, der var nysgerrige efter, hvad vi skulle lave og med egne idéer og ønsker til undervisningen. Det var en dejlig start, og motivationen og latteren blev en stor del af hele forløbet. Kursisterne var delt op i 2 hold, et begynderhold, som min kollega underviste, og et fortsætterhold, som jeg havde. Det betød, at holdene var ret homogene. Der var fra starten tilmeldt 10 på fortsætterholdet, men fremmødet var ikke prangende. Der var en fast kerne på 5, der altid kom, mens andre på listen aldrig viste sig. Kursisterne, der mødte ind, arbejdede alle med rengøring i feriehusene. På det første møde med rengøringslederen og HR-lederen, hvor vi snakkede om forventninger til forløbet, var der fokus på, at kursisterne skulle arbejde med Lalandias servicebud og hverdagsdansk/pausesprog. Dette var heldigvis også kursisternes eget fokus. Derfor blev undervisningen meget lidt lærebogsbaseret, da vi tog udgangspunkt i de situationer/områder, hvor kursisterne oplevede, at de manglede sprog. Fra første dag fik kursisterne et lille glosehæfte til at have med sig i lommen på arbejde. Kursisterne skrev i hæfterne, når de stødte på misforståelser med gæster, kolleger eller ledelse. Når de havde situationer, hvor de ikke vidste, hvordan de skulle formulere sig på dansk, og når de hørte ord eller vendinger, som de undrede sig over. To kursister deltog i et kursus under forløbet og brugte flittigt hæftet til at holde fast i sproget og få tjekket, om de havde forstået det rigtigt; det førte derved til en del vidensdeling mellem kursisterne. Hæfterne gav hurtigt kursisterne elefantører og gjorde dem opmærksomme på sproget både på og udenfor arbejdet. Glosehæfterne var første punkt hver mødegang, og det gav anledning til mange gode snakke og diskussioner kursisterne imellem. Kursisterne var meget nervøse i kontakten med gæsterne og turde ofte ikke forsøge sig på dansk. Derfor kom gæstespørgsmål til at fylde meget i undervisningen, bl.a. ved små rollespilsøvelser, og ved at kursisterne skrev de spørgsmål ned, de fik fra gæster, og fortalte om forskellige situationer med gæster, som vi i fællesskab diskuterede forskellige måder at svare på. Mange gæster spurgte dem om vej, så vi tog ud på stierne med små kort med find vej-spørgsmål og øvede den svære kunst, det er, at vise vej. Kursisterne viste mig også rundt i feriehusene og fortalte om arbejdsgange og inventar, her viste det sig bl.a., at nogle af kursisterne ikke engang kendte ordene på nogle af de ting, de hver dag gik med i hånden. Lalandia har udviklet et Lalandia-brætspil til internt brug, hvor man kører rundt med små biler og skal svare på spørgsmål på forskellige felter bl.a. vidensspørgsmål om Lalandia, forskellige små rollespilsøvelser og situationskort om service, hvor de andre spillere skal bestemme, om svaret er godkendt. Dette spil spillede vi i undervisningen (i en lettere redigeret udgave), og herigennem kom vi rundt om mange aspekter ved deres job og arbejdsplads og fik undervejs fyldt en masse sprog på. På den måde blev det lidt som en leg at lære dansk. Derudover arbejdede vi med udtale og forskellige små emner, som kursisterne selv bød ind med. En lun forårsdag sluttede forløbet med kage og kram fra kursisterne. Et forløb, hvor den gode stemning og kursisternes åbenhed og motivation skabte de bedste rammer for sprogindlæringen. Kursisterne fik trænet og forbedret deres danskkundskaber, men det bedste ved forløbet var, at kursisterne undervejs i forløbet blev mere modige til at kaste sig ud i det danske sprog både på og udenfor Lalandia. 7

8 10-punktskataloget EU-projektet Together for human rights resulterede i det 10-punktskatalog, der her præsenteres i let forkortet og omskrevet form: 1. Undervisning i menneskerettigheder er mest effektiv, når den relateres til hverdagsoplevelser. Både undervisningsmiljøet, undervisningsorganisationen og de individuelle lærere bidrager til dette. 2. Undervisning i menneskerettigheder inkluderer ligesom al øvrig undervisning læring via deltagelse, reflektion og interaktion. Alle elever har ret til at udtrykke sig, da læring indebærer at lære om og af hinanden. Det er således en fordel at bruge diskussionsgrupper. 3. Undervisningsplanen bør tage udgangspunkt i teoretiske antagelser om menneskerettigheder for at sikre en fælles forståelse af begreberne. Derved undgås individuelle og kulturelle misforståelser af, hvad menneskerettigheder er. 4. Der er en spænding mellem det samfundsmæssige og det individuelle niveau, hvad angår menneskerettighederne. Man skal derfor være opmærksom på, at de forskellige menneskerettighedserklæringer er afhængigige af historiske og samfundsmæssige baggrunde. 5. Menneskerettigheder forveksles ofte med andre problemstillinger og relativeres til disse. Det er derfor vigtigt at skelne mellem eksempelvis menneskerettigheder og aktivt medborgerskab og at sondre mellem menneskerettigheder og social uretfærdighed. I EU, herunder Danmark, er menneskerettigheder ofte knyttet til begrebet demokratiske værdier, hvilket gør det vanskeligt at holde fokus på selve menneskerettighederne, der netop beskytter den enkelte. 6. Selv om menneskerettigheder er universelle, sker det, at folk lærer om dem i teorien uden dog at nyde dem i praksis. Dette kan skyldes interessekonflikter i samfundet eller politiske interesser i at opretholde magten. Derfor er det en opgave i undervisningen at klarlægge eksempelvis politiske, magtmæssige og økonomiske interesser i samfundet, der gør, at nogle menneskerettigheder kan optræde mere i teorien end i praksis. 7. En række centrale holdninger er vigtige i undervisning i menne - skerettigheder. Disse omfatter at tilegne sig en neutral og ikke-dømmende tilgang, der respekterer både elever og lærer som lige borgere i verden, vilje til at fremme personlig og samfundsmæssig empowerment, at udøve tolerance samt fremme accept og gensidig støtte. Lærerne bør skabe betingelser for, at eleverne kan udtrykke sig selv og undersøge på egen hånd og i grupper. 8. Formålet med undervisning i menneskerettigheder er at udvikle opmærksomhed på betydningen af menneskerettigheder i den enkeltes liv og i samfundet. Desuden skal undervisningen øge den enkeltes selvbevidsthed i forhold til adfærd, holdninger og værdier. Det er derfor vigtigt at udvikle en bevidsthed om, hvor og hvornår individuelle rettigheder bliver krænket. Også her er dialog og gruppearbejde et godt værktøj. Elevernes bevidsthed om menneskerettigheder bør baseres på tanken om, at menneskeheden består af en enkelt enhed, og at den ejer en fælles menneskelig samvittighed. 9. Menneskerettigheder er tæt forbundet med lige muligheder for alle, men somme tider overlapper samfundsmæssige og individuelle interesser hinanden, især vedrørende diskrimination og interkulturelle emner. Gennem undervisning og fokus på menneskerettigheder mindskes den direkte diskrimination i Europa, men den historiske og kulturelle forskelsbehandling er ofte en del af samfundet, hvilket bl.a. ses, når lovgivningen er i strid med princippet om lighed. 10. Når undervisningen i menneskerettigheder tager problematikker op, der relaterer sig til religion, rejses spørgsmålet om prioriteringen af forskellige rettigheder, der anses for at være i konflikt. Her bør man ikke vurdere nogle menneskerettigheder til at være vigtigere end andre, men derimod konstatere, at flere rettigheder er i konflikt med hinanden. Universelle menneskerettigheder er nødt til at blive anerkendt som universelle uanset kulturelle forskelle, men den praktiske implementering kræver sensibilitet over for kultur. Klostergade Vejle Tlf Åbningstid: mandag - torsdag fredag Prangervej Fredericia Tlf Åbningstid: mandag - fredag SPROGETPÅARBEJDEDANSKICENTRUMKULTU RISPILINTERNATIONALTMILJØDIALOGOGBEVÆ GELSEVIDENOGUDVIKLINGMÅLOGRESULTATER

Undervisningsplan for Tysk, 9. B 2016/17

Undervisningsplan for Tysk, 9. B 2016/17 Undervisningsplan for Tysk, 9. B 2016/17 Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.

Læs mere

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne. Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Together for human rights

Together for human rights UNDERVISNING I MENNESKERETTIGHEDER Et 10-punktskatalog Together for human rights Slovenska utečenecká rada neziskovč organizácia Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Juni 2012. Sprogmentorordningen

Juni 2012. Sprogmentorordningen Juni 2012 Sprogmentorordningen 03 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Side 4 Side 7 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 13 Side 14 Forord Hvad er en sprogmentor? Hvordan etableres et forløb med sprogmentor

Læs mere

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: LRO De ugentlige tysktimer vil bestå af: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kommunikative færdigheder

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00 EVALUERING 19-12-2016 12:07 Innovationsagent uddannelse Hold: S121-16-01 Dato/tid: 08-12-2016 kl. 09:00-15:00 16/16 kursister valgt. 13/16 kursister har evalueret. Spørgsmål 1. Hvorfra blev du tilmeldt

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

Resultater Dette afsnit består af spørgsmålene og svarene fra de fire interviews i stikordsform

Resultater Dette afsnit består af spørgsmålene og svarene fra de fire interviews i stikordsform Indledning Det digitale biblioteksfremstød på Arla Foods i Kruså, henvender sig hovedsagligt til de ca. 136 ufaglærte, med henblik på at informere borgere der normalt ikke bruger biblioteket om de digitale

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE 11. ok tober 2017-3. mar ts 2018 Et ophold på Vejle Idrætshøjskoles sportsjournalistlinje kan hjælpe dig med at få drømmen om journaliststudiet til at gå i opfyldelse.

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed OM DIALOGREDSKABET Dialogredskabet er udviklet til elever, forældre, vejledere og lærere for at understøtte dialog om og vurdering af uddannelsesparathed.

Læs mere

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Danskuddannelse 3 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive

Danskuddannelse 3 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive Danskuddannelse 3 Trinmål og modultest Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive DU3.1 Lytte Mål Kan forstå det meste i en nem samtale om hverdagen Kan tale i et nemt sprog om ting

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere