Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 20 december En tysk familie i Vejle -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 20 december 2012. En tysk familie i Vejle -"

Transkript

1 Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 20 december 2012 Indhold Side 1 Om at lære dansk når ens modersmål er tysk Side 3 Liv i lokalerne Side 4 Produktskrivning - et samspil Side 6 Sprogcentrets virksomhedsrettede palet Side 7 Lalandia - et legende forløb Side 8 10-punktskataloget fra Together for human rights Her finder du os En tysk familie i Vejle - Om det at lære dansk, når ens modersmål er tysk Af Sylvia, 37 år, kunstner, illustrator og DTP-specialist, fra Tyskland Jeg bliver altid spurgt: "Hvorfor kom du til Danmark?" Hmmm... Det var egentlig en snigende proces, som vi overhovedet ikke havde forudset. Faktisk var det min mand, der var den drivende kraft for os med hensyn til at skifte land, da han en dag besluttede at arbejde et stykke tid i udlandet og foretrak Danmark. Han var efterhånden træt af den stadig voksende frustration, som havde bredt sig på hans daværende arbejdsplads. Om end jeg ikke var helt overbevist om, at det var den perfekte besluttning, samtykkede jeg omsider til forslaget. Jeg så, at min mand trivedes såvel i Danmark som på sit nye arbejdssted. Så besluttede jeg kort og godt, at vi ville følge trop med ham. Når jeg siger vi, mener jeg naturligvis mig og mine fantastiske to børn på i mellemtiden otte og ti år. Det var selvsagt klart, at vi kun skulle blive her et stykke tid, maksimalt et eller to år, indtil jeg bliver færdig med mit studium til DTP-specialist og illustrator. Fortsættes side 2

2 Hvordan blev vi mødt af danskerne? Vi kom til Danmark i februar Vores børn kom med det samme på Kirkebakkeskolen. Efter en kort tid er begge to faldet godt til i klassen. Det er bare dejligt at se, at de hver morgen med glæde går i skolen og hver eftermiddag kommer tilbage med de samme glade ansigter. Selv om mange hævder, at jo længere man kommer mod nord, desto koldere og mere lukket er folk over for fremmede, så må jeg sige, at det er bare nogle myter og stereotyper. Vi har her altid oplevet et imødekommende, venligt og rart folk. Vi blev virkelig positivt overrasket over Danmark og danskerne. Ydermere har det dans - kerne smittet af på os med deres afslappede måde og livsstil, hvor man nyder sin fritid, rører sig, dyrker sport, spiser sundt, er kulturelt interesseret. Således er det ikke underligt, at danskerne, ifølge en undersøgelse foretaget af psykolog Adrian White fra universitetet i Leicester (UK), angiveligt er det lykkeligste folk i verden. Nå, men tilbage til os... Vi hører nu med til det sandsynligvis lykkeligste folk i verden, er i bund og grund tilfredse, og vi tænker nu, at den periode, vi forestillede os at blive her i Danmark, jo godt kan blive længere. Hvordan er det som tysker at lære dansk? Generelt set er jeg som tysker ganske heldigt stillet ved at lære dansk i forhold til nogle andre udlændinge. Dansk er beslægtet med det tyske sprog og er dermed stærkt påvirket af tysk (især af plattysk). En stor del af de danske ord er såmænd låneord fra nedertysk. Ydermere indeholder dansk mange internationale termer og anglicismer, især i den sidste tid er der med medieeksplosionen jo også kommet mange ord fra USA og England., der letter læringen ikke kun for tyskere, men for alle udlændige. Således findes der masser af ord, der ligner hinanden i tysk og dansk. Det er den tungtvejende grund til, at vi - tysktalende sagtens kan forstå mange ord eller i det mindste gætte, hvad udtrykket sådan cirka kunne betyde. Men jeg vil virkelig understrege, at det kun gælder i forbindelse med tekstforståelse. Uoverensstemmelser og ligheder mellem dansk og tysk Jeg vil undersøge nedenstående sætning: Men (aber) jeg (ich) vil (will) beskæftige (beschäftigen) mig (mich) med (mit) overensstemmelser (Übereinstimmungen) og (und) forskelle (Unterschiede) mellem (zwischen) dansk (Dänisch) og (und) tysk (Deutsch). Bortset fra, at sætningen ikke er helt grammatikalsk korrekt Kolofon Redaktion: Anne-Marie Hatami-Rezania, Marian Jensen, Birger Sørensen og Dorthe Nielsen (ansvarshavende). Layout: Niels Dalager Tryk: JTO-ELBO Grafisk Oplag: 500 Abonnement: i dialog er et nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia, der informerer om sprogcentrets aktiviteter. i dialog udkommer fire gange om året. Du kan abonnere på en elektronisk udgave af nyhedsbrevet ved at maile til og komme på maillisten. (på tysk), har jeg oversat teksten 1:1. Man kan på den måde erkende, at der er nogle ord, som ligner hinanden. Det ene måske meget, mens andre mindre eller overhovedet ikke. Ikke desto mindre er der i dansk alligevel nogle meget væsentlige forskelle i forhold til tysk, der kan være vanskelige både at forstå og benytte sig af på den rigtige måde, og især i de rigtige situationer. Jeg må lige som andre udlændige terpe danske gloser hele tiden, for der er en uhyrlig mængde af ord og begreber, jeg ikke kan forstå. Der er også ordstillingen, der stadig er lidt svært for mig at håndtere. Og man løber en stor risiko ved en direkte oversættelse fra tysk, I en "nødsituation" er jeg dog ofte så dristig, at jeg siger et tysk ord med en lidt mere dansk lydende endelse, snubber lidt af ordet e.l. og man er faktisk tit succesrig med denne metode. Udtale og sprogmelodi Jeg kunne temmelig hurtigt læse og forstå enkle tekster, som de fleste tyskere kan, men så snart nogen talte, måtte jeg give op. Udtalen lød meget mærkelig i mine ører. Især melodien, der er så kendetegnende for det danske sprog, var meget fremmed for mig. Jeg kunne næppe udskille de enkelte ord, ja næsten overhovedet ikke. Jeg kan huske, at, da jeg første gang skulle handle i Føtex, stod der to kvinder, der talte sammen temmelig højlydt. Jeg var totalt forbavset, især fordi jeg ikke kunne forstå en brik, mens jeg indtil da håbede, at jeg i det mindste kunne forstå en lille smule. Når man så ofte har hørt, at de to sprog skulle være beslægtet, var ideen ikke så langt ude. En af de damer havde en stærkere sprogmelodi end den anden, og hendes udtale mindede mig meget om 2

3 den japanske film "Shogun". Jo, jeg havde på fornemmelsen, at sproget lignede japansk. I dag er det blevet så normalt for mine ører at høre dansk, at jeg ikke mere kan beskrive, hvad det ligner eller ej. I mellemtiden klarer jeg mig ret godt med lytteforståelse, og det sågar selv uden for sprogcentret i den "ægte verden". Samtidig har jeg personligt også masser af dårlige vaner, især med hensyn til udtale. Det største udbytte får jeg ved at læse bøger og samtidig lytte til lydbogen og oversætte de ord, jeg ikke kender. Jeg er vild med krimier, fordi de rummer så meget spænding. For mig personligt udgør det at finde nye ord, som svarer til dem, jeg brugte før på tysk næsten den samme intense spænding som selve krimien. Med andre ord bliver bogen dobbelt så interessant, rent faktisk fra begyndelsen af, allerede inden den rigtige handling i bogen starter. Grammatik Netop de ovenstående punkter er grunden til, at tyskere har et forspring med hensyn til at lære dansk i forhold til mange andre udlændinge. Der er mange lighedspunkter i grammatikken, om end den tyske grammatik er mere kompliceret, hvilket i mange tilfælde er grunden til, at danskere ikke er så vilde med at lære tysk. Det basale byggesystem af sætningerne kan man efter min mening godt sammenligne. Selv om ordstillingen i en sætning ikke er den samme. Artikler kan man i en vis grad sammenligne. Og her kan man som i tysk ikke finde nogen regler for, hvilket køn et ord tilhører. Præpositioner, de er virkelig stadigvæk et mareridt for mig. Chancen for at ramme den rigtige ligger dog immervæk ved 50 %. Derimod er sammensætninger af to eller tre ord, som f.eks.: telefonledning, spisekrog, parkeringsbilletautomat noget meget velkendt for os tyskere. Kompleksiteten gør det besværligt Men hvordan og hvorledes man bedst klarer den store hurdle at lære det nye sprog er ikke helt så enkelt, som man forestiller sig. Når vi som børn lærer at tale, foregår det helt naturligt ved at imitere det sprog, der findes i vores omgivelser. Men det er anderledes, når vi lærer et andet sprog som voksne. Man er nødt til at lære at overholde mange regler og samtidig tænke på den store mængde af ordforråd, der skal dannes til hele sætninger for at give et udsagn. Og nøjagtigt denne kompleksitet gør det foretagende at lære et nyt sprog så besværligt. Det gik op for mig, at jeg klarer mig helt fint ved at skrive, ja sågar mere end det - jeg er i mit element, ordene kommer i en strøm og overskyller mig. Men så snart jeg skal tale, finder jeg ofte ikke de rigtige ord til at beskrive det, jeg ønsker. Det er meget irriterende for mig! Liv i lokalerne Af jobguide Marian G.K. Jensen Det var et spørgsmål om at gøre det enkelt for borgerne, da sprogcentret efter sommerferien fik en henvendelse fra Jobcentret i Vejle. Var det mon muligt at låne et lokale på sprogcentret nærmere bestemt sprogcentrets åbne studiecenter (ÅSC)? Integrationsteamet i Job og Afklaring var i færd med at udvikle en job - netværkscafe for arbejdsløse borgere, og den ville være godt placeret på sprogcentret, et sted som mange af borgerne kendte i forvejen. Desuden havde ÅSC netop de faciliteter, der var ønsket: lokaler, som var delt op med plads til undervisning, plads til at arbejde på computere og kroge med plads til fordybelse i individuelle samtaler. Og oven i det var der projektor og elektronisk tavle. Resultatet blev en aftale, hvor medarbejderne i jobcentret nu hver anden torsdag om eftermiddagen rykker ind, når dansk - lærerne rykker ud, og borgere kommer til samvær, netværk og undervisning, som skal forbedre deres muligheder for at få et arbejde. Og på sprogcentret er vi bare glade for at kunne samarbejde om at skabe liv i lokalerne på et tidspunkt, hvor de alligevel står tomme. Mine drømme Mine planer for fremtiden - eller bedre sagt - mine drømme er, at jeg snart behersker dette sprog på så godt et niveau, at jeg kan kommunikere godt med folk og kan arbejde i et job, som giver mig tilfredsstillelse. Mit største ønske er at kunne arbejde kreativt som kunstner eller Dtp-specialist, også her i Danmark. Jeg vil altså se positivt på fremtiden og lade mig overraske af livet. Måske kan jeg også få mit drømmehus med egen adgang til havet, og nyde min fritid med min familie og mine venner. Efter sigende er der meget plads langs Danmarks kyster, dermed er drømmen helt realistisk. 3

4 Produktskrivning et samspil Af sproglærerne Gert Vejgaard Jørgensen og Birger Sørensen Læring sker i interaktion med andre mennesker, og det er dette faktum, vi udnytter i produktskrivningen. Der er tale om et tiltag, der er kommet til veje via en nedsat emnegruppe, produktskrivning, fordi vi ønsker at tilrettelægge en undervisning, der bedst muligt støtter kursisterne i deres udvikling af skriftsproget. Metoden bygger på, at vi målrettet udnytter de muligheder, der ligger i, at kursisterne til hverdag er sammen på sprogcenteret og således kan indgå i et samspil og lære af hinanden, også i forbindelse med skrivning af en tekst. såvel danskuddannelse 2 og danskuddannelse 3, så er det ikke muligt, at de to kursistgrupper arbejder på tværs i skrivning, da der er så stor en forskel på mål og krav i undervisningen, at det er mest hensigtsmæssigt at lade dem arbejde på hver sit hold. På Danskuddannelse 3, der er målrettet studievante kursister, gik vi frem efter Søren Søgårds og Inger Maiboms faser i produktskrivning, undervejs tilpasset, så de mest muligt tjener formålet, nemlig det at gøre kursisterne bedre til at skrive, Fokus på produkt og ikke proces Årsagen til, at vor nedsatte gruppe benævntes Produktskrivning var, at vi ville understrege, at det ikke er processen, men derimod produktet, kursisterne bliver bedømt på ved modultest og prøver. - Den teoretiske baggrund for vores arbejde, der stadig videreudvikles, har vi fundet i Søren Søgaard og Inger Maiboms bog Skriftens Veje. Heri opstilles der 5 faser i skriveprocessen: Idéfasen, stoffasen (research), organiseringsfasen, skrivefasen og endelig revideringsfasen. Faserne vægtes forskelligt, afhængigt af skriveopgavens indhold og karakter, ligesom kursisternes niveauer styrer vægtningen. Til den afsluttende revideringsfase har vi selv udarbejdet en lille rettenøgle, der oplister vigtige grammatiske fokuspunkter og fejltyper, og det viste sig snart, at denne egner sig særlig godt til pararbejde, hvor begge kursister samarbejder om nærmere at identificere og finde frem til, hvordan der skal rettes. Svært at arbejde på tværs af danskuddannelserne Selvom vi har arbejdet med at udvikle produktskrivningen på både i form, indhold og sprog. Udgangspunktet var samtlige af de nævnte faser i Skriftens veje, og da emnerne på prøvedagen altid er givet af ministeriet, så falder stoffasen naturligt nok bort, for der er jo selvsagt til prøven ingen mulighed for at foretage research og indsamling af stof. Produktskrivningens faser For at give kursisterne mulighed for at inspirere og samtidig lære af hinanden sættes de sammen to og to. Efter at have fået udleveret opgaven, starter de således med idefasen, hvor de flittigt diskuterer opgavens enkelte dele og snakker om, hvordan den skal besvares. Her er det, ideerne kommer på bordet, og som regel tages der notater til brug i næste fase, nemlig organiseringsfasen, der er den vigtige fase, hvor tingene struktureres, så der ligesom laves en kronologisk plan for selve indholdet i besvarelsen. Der er altså tale om en udvidet disposition med hovedpunkter og underpunkter til dispositionens enkelte dele, herunder også hvad indhold, de vil have med i indledningen og i afslutningen. Nu kommer så selve skrivefasen, der foregår på computeren. Man kan vælge at lade kursisterne skrive selve opgaven hver 4

5 for sig eller lade dem fortsætte med at samarbejde to og to. På DU 3 har vi valgt at gøre sidstnævnte, idet kursisterne udover denne fokuserede undervisning i produktskrivning også får individuelle opgaver for hjemme, hvor de samme metoder implementeres af den enkelte, og hvor viden og erfaringer fra skolen tages i anvendelse. Ved det parvise arbejde ved computeren går snakken, men med fokus på indhold og etableringen af den sproglige form. Der diskuteres ivrigt, hvordan faktainformationerne skal beskrives, og hvordan årsager og argumentation skal formuleres bedst muligt. Når så opgaverne endelig er nedskrevet, printes de ud, og vi retter dem ud fra vor opstillede rettenøgle. Fejlene understreges blot i teksten og gives et nummer, der via listen identificerer de enkelte fejltyper, og herefter modtager de enkelte par opgaven retur. Nu er det tid til revideringsfasen, hvor de så skal hjælpes ad med at finde frem til det, der bør rettes. Ved vor udarbejdelse af rettenøglen er hovedvægten lagt på grammatiske og syntaktiske problemstillinger, men den rummer også elementer som ordvalg, argumentation, variation m.v. Denne revideringsfase fungerer ligeledes fint, og kursisterne er gode til at hjælpe hinanden og finde frem til det rigtige og optimale. Gennem et målrettet arbejde med denne skrivemetode viser det sig, at kursisterne over tid optimerer deres dansksproglige kompetencer, og det er også tydeligt, at kursisterne overfører det lærte til også at omfatte den mundtlige sprogfærdighed. Uanset om der skal skrives eller tales, så er det tydeligvis i interaktion med hinanden, at der for alvor sker læring, og ikke mindst, når der skal forklares og debatteres. til test i skriftlige discipliner. Skrivetræningen finder mest sted i klasselokalet, men ved enkelte lejligheder i EDB-lokalet. I lightudgaven laver kursisterne to og to en plan for det, de skal, og det gode ved dette er, at de via hinandens støtte opnår en genrebevidsthed, der åbner op for, at de ved, hvad der skal til, når opgaver i de forskellige genrer skal skrives. Således har det vist sig, at skrivningen derefter forløber meget nemmere, ikke mindst fordi de coacher og hjælper hinanden såvel med opgaveforståelsen som med formulering af de enkelte sætninger. Efter opgaverne er besvaret, deles rettenøglen ud, men denne har på DU 2 især vist sig nyttig i forbindelse med påpegning af sproglige mangler inden for de store kategorier: substantiver, verber, adverbier og ordstilling, der udgør de vigtigste elementer for at kunne få en tekst til at fungere og bringe et budskab til modtageren. Såvel enkeltvis som to og to har det vist sig, at de kan drage nytte af den særlige sproglige opmærksomhed, der ligger i rettefasen. Metoden kan anbefales Metoden har vist sig at fungere fint i praksis, idet den giver kursisterne konkrete redskaber til at forbedre deres skriftlige kompetencer. De har opnået øget bevidsthed og forståelse af, hvad deres skriftlige produkter skal indeholde i de forskellige genrer. Ved produktskrivningen udnytter vi det gode, der ligger i sprogcenterets muligheder, nemlig at kursisterne er sammen og derved kan lære af hinanden. Det opnåede samspil sætter bogstavelig talt ord på skrivningens elementer, når kursisterne sættes i stand til at skrive en god tekst, hvad enten det er til prøven eller senere ude i hverdagen. Danskuddannelse 2 en light-udgave af faserne På Danskuddannelse 2 har kursisterne ikke så meget sprog, som de har på Danskuddannelse 3, men alligevel har vi kunnet komme omkring nogle af de faser, der ligger i produktskrivningen. Man kan faktisk sige, at der her er tale om en lightudgave af faseforløbet. I idefasen har kursisterne kunnet snakke om, hvad opgaven går ud på, og hvad de skal lave i forbindelse med besvarelsen. Til forskel fra DU 3 kursisterne har det vist sig, at det er langt mere påkrævet for DU2 erne at påminde hinanden om, hvad opgaverne går ud på indenfor genrerne, hovedsagelig: e- mails, beskeder, invitationer og opslag. Der er ikke så stort fokus på korrekthed her på DU 2, som der er på DU 3, og det aktuelle hold, som har produktskrivning på programmet, er modul 2, hvor kursisterne for første gang skal 5

6 Sprogcentrets virksomhedsrettede palet Af erhvervs- og udviklingskonsulent Elna Leth Pedersen En dag i juni modtog jeg det opkald fra Sprogcenter Vejles forstander, Dorthe Nielsen, jeg havde ventet på. Jeg blev tilbudt stillingen som sprogcentrets nye erhvervs- og udviklingskonsulent fra 1. august Jeg gjorde mig efterfølgende mange tanker om mit kommende job. Mine forventninger var, at jeg i stillingen som erhvervs- og udviklingskonsulent kunne forene de forskellige kompetencer og erfaringer, jeg har med mig i rygsækken. Jeg er uddannet som antropolog med feltarbejder i ind- og udland, og jeg har bl.a. arbejdet som danskunderviser af tosprogede og som beskæftigelsesvejleder for kontanthjælpsmodtagere. Jeg har derfor været vidt omkring. En bred palet af virksomhedsrettede opgaver Efter tre måneder i stillingen kan jeg nu konstatere, at mine forventninger er blevet indfriet. Jeg er begejstret for mine arbejdsopgaver, for friheden til at strukturere min arbejdsdag og for mine kolleger. Som sprogcentrets erhvervs- og udviklingskonsulent varetager jeg en bred palet af virksomhedsrettede opgaver. Deriblandt tilrettelæggelse af danskundervisning på virksomhederne og forløb, som kræver projektstyring, såsom grundkurser i arbejdsmarkedsdansk og samarbejde med eksempelvis Jobcenteret. Jeg varetager også det opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne og udvikling af nye tiltag. Har virksomhederne ikke medarbejdere nok til at oprette hold, kan deres medarbejdere komme her på sprogcentret og modtage FVU-undervisning, som jeg også koordinerer. Med denne palet af opgaver bliver arbejdet aldrig rutine. Jeg kan både fordybe mig, ligesom jeg kan have gang i mange ting på én gang. Grundkurser i arbejdsmarkedsdansk Som et eksempel på mine arbejdsopgaver kan nævnes vores forløb med grundkursus i arbejdsmarkedsdansk. Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk (GAD) er særdeles fleksibelt og relevant for mange tosprogede, da det kan afholdes der, hvor de er. Det kan være på deres arbejdsplads, uddannelsesinstitution, eller mens de er ledige og i forskellige former for opkvalificeringsforløb. Vi har aktuelt tre hold med GAD på Sosuskolerne i Vejle og Fredericia, to hold med GAD for ledige samt et hold med GAD ved en landmand. Derudover har vi afsluttet to hold i løbet af efteråret. Udover at GAD kan tilpasses med hensyn til undervisningssted, antal lektioner pr. uge og periode, kan det også tilpasses de tosprogedes og evt. deres arbejdsgiveres behov i forhold til undervisningsindhold. Således lærer deltagerne ordforråd og træner samtalesituationer, som de konkret skal bruge i deres arbejdsdag eller uddannelse. Den store fleksibilitet i GAD betyder dog ikke, at alt er frit. Målet med forløbet og deltagergruppen skal defineres på forhånd, forløbene skal evalueres, og deltagernes progression skal dokumenteres. Det er her, projektstyringen kommer ind, som jeg varetager for alle forløbene på ugentlig basis. Nye tiltag som matcher virksomhedernes behov Når virksomheder henvender sig til sprogcentret med nye behov vedrørende tosprogede medarbejdere og danskundervisning, er det min opgave at udvikle nye tiltag på sprogcentrets palet. Eksempelvis har vi netop lanceret et oplæg om interkulturel kommunikation og samarbejde til virksomheder med udenlandske medarbejdere. Oplægget vil tage udgangspunkt i de særlige udfordringer, som opleves på virksomhederne og inddrage den viden og de erfaringer, som sprogcentrets undervisere har. Oplægget bliver på den måde praktisk anvendeligt for virksomhederne, der vil opnå viden, redskaber og forslag til forbedrede kommunikations- og samarbejdsformer. Parat til at imødekomme behov og henvendelser Som ny erhvervs- og udviklingskonsulent er jeg blevet mødt med stor åbenhed og tillid fra kolleger, samarbejdspartnere og virksomheder. Det gode samarbejde og den åbne kommunikation har stor værdi for mig og gør mig i stand til at imødekomme behovene for danskundervisning bedst muligt. Jeg ser frem til at udbygge mit og sprogcentrets netværk yderligere og er altid åben for henvendelser og nye muligheder. 6

7 Grundkursus i Arbejdsmarkedsdansk for rengøringspersonale på Lalandia i Billund Lalandia et legende forløb Af Jeanette Damgaard Laursen sproglærer Da jeg mødte op til undervisning den første gang en grå januardag kl , var det nok med en forventning om at møde en gruppe trætte rengøringsassistenter efter en lang dags arbejde. Men i stedet blev jeg mødt af en gruppe meget snakkende, grinende og friske kvinder, der var nysgerrige efter, hvad vi skulle lave og med egne idéer og ønsker til undervisningen. Det var en dejlig start, og motivationen og latteren blev en stor del af hele forløbet. Kursisterne var delt op i 2 hold, et begynderhold, som min kollega underviste, og et fortsætterhold, som jeg havde. Det betød, at holdene var ret homogene. Der var fra starten tilmeldt 10 på fortsætterholdet, men fremmødet var ikke prangende. Der var en fast kerne på 5, der altid kom, mens andre på listen aldrig viste sig. Kursisterne, der mødte ind, arbejdede alle med rengøring i feriehusene. På det første møde med rengøringslederen og HR-lederen, hvor vi snakkede om forventninger til forløbet, var der fokus på, at kursisterne skulle arbejde med Lalandias servicebud og hverdagsdansk/pausesprog. Dette var heldigvis også kursisternes eget fokus. Derfor blev undervisningen meget lidt lærebogsbaseret, da vi tog udgangspunkt i de situationer/områder, hvor kursisterne oplevede, at de manglede sprog. Fra første dag fik kursisterne et lille glosehæfte til at have med sig i lommen på arbejde. Kursisterne skrev i hæfterne, når de stødte på misforståelser med gæster, kolleger eller ledelse. Når de havde situationer, hvor de ikke vidste, hvordan de skulle formulere sig på dansk, og når de hørte ord eller vendinger, som de undrede sig over. To kursister deltog i et kursus under forløbet og brugte flittigt hæftet til at holde fast i sproget og få tjekket, om de havde forstået det rigtigt; det førte derved til en del vidensdeling mellem kursisterne. Hæfterne gav hurtigt kursisterne elefantører og gjorde dem opmærksomme på sproget både på og udenfor arbejdet. Glosehæfterne var første punkt hver mødegang, og det gav anledning til mange gode snakke og diskussioner kursisterne imellem. Kursisterne var meget nervøse i kontakten med gæsterne og turde ofte ikke forsøge sig på dansk. Derfor kom gæstespørgsmål til at fylde meget i undervisningen, bl.a. ved små rollespilsøvelser, og ved at kursisterne skrev de spørgsmål ned, de fik fra gæster, og fortalte om forskellige situationer med gæster, som vi i fællesskab diskuterede forskellige måder at svare på. Mange gæster spurgte dem om vej, så vi tog ud på stierne med små kort med find vej-spørgsmål og øvede den svære kunst, det er, at vise vej. Kursisterne viste mig også rundt i feriehusene og fortalte om arbejdsgange og inventar, her viste det sig bl.a., at nogle af kursisterne ikke engang kendte ordene på nogle af de ting, de hver dag gik med i hånden. Lalandia har udviklet et Lalandia-brætspil til internt brug, hvor man kører rundt med små biler og skal svare på spørgsmål på forskellige felter bl.a. vidensspørgsmål om Lalandia, forskellige små rollespilsøvelser og situationskort om service, hvor de andre spillere skal bestemme, om svaret er godkendt. Dette spil spillede vi i undervisningen (i en lettere redigeret udgave), og herigennem kom vi rundt om mange aspekter ved deres job og arbejdsplads og fik undervejs fyldt en masse sprog på. På den måde blev det lidt som en leg at lære dansk. Derudover arbejdede vi med udtale og forskellige små emner, som kursisterne selv bød ind med. En lun forårsdag sluttede forløbet med kage og kram fra kursisterne. Et forløb, hvor den gode stemning og kursisternes åbenhed og motivation skabte de bedste rammer for sprogindlæringen. Kursisterne fik trænet og forbedret deres danskkundskaber, men det bedste ved forløbet var, at kursisterne undervejs i forløbet blev mere modige til at kaste sig ud i det danske sprog både på og udenfor Lalandia. 7

8 10-punktskataloget EU-projektet Together for human rights resulterede i det 10-punktskatalog, der her præsenteres i let forkortet og omskrevet form: 1. Undervisning i menneskerettigheder er mest effektiv, når den relateres til hverdagsoplevelser. Både undervisningsmiljøet, undervisningsorganisationen og de individuelle lærere bidrager til dette. 2. Undervisning i menneskerettigheder inkluderer ligesom al øvrig undervisning læring via deltagelse, reflektion og interaktion. Alle elever har ret til at udtrykke sig, da læring indebærer at lære om og af hinanden. Det er således en fordel at bruge diskussionsgrupper. 3. Undervisningsplanen bør tage udgangspunkt i teoretiske antagelser om menneskerettigheder for at sikre en fælles forståelse af begreberne. Derved undgås individuelle og kulturelle misforståelser af, hvad menneskerettigheder er. 4. Der er en spænding mellem det samfundsmæssige og det individuelle niveau, hvad angår menneskerettighederne. Man skal derfor være opmærksom på, at de forskellige menneskerettighedserklæringer er afhængigige af historiske og samfundsmæssige baggrunde. 5. Menneskerettigheder forveksles ofte med andre problemstillinger og relativeres til disse. Det er derfor vigtigt at skelne mellem eksempelvis menneskerettigheder og aktivt medborgerskab og at sondre mellem menneskerettigheder og social uretfærdighed. I EU, herunder Danmark, er menneskerettigheder ofte knyttet til begrebet demokratiske værdier, hvilket gør det vanskeligt at holde fokus på selve menneskerettighederne, der netop beskytter den enkelte. 6. Selv om menneskerettigheder er universelle, sker det, at folk lærer om dem i teorien uden dog at nyde dem i praksis. Dette kan skyldes interessekonflikter i samfundet eller politiske interesser i at opretholde magten. Derfor er det en opgave i undervisningen at klarlægge eksempelvis politiske, magtmæssige og økonomiske interesser i samfundet, der gør, at nogle menneskerettigheder kan optræde mere i teorien end i praksis. 7. En række centrale holdninger er vigtige i undervisning i menne - skerettigheder. Disse omfatter at tilegne sig en neutral og ikke-dømmende tilgang, der respekterer både elever og lærer som lige borgere i verden, vilje til at fremme personlig og samfundsmæssig empowerment, at udøve tolerance samt fremme accept og gensidig støtte. Lærerne bør skabe betingelser for, at eleverne kan udtrykke sig selv og undersøge på egen hånd og i grupper. 8. Formålet med undervisning i menneskerettigheder er at udvikle opmærksomhed på betydningen af menneskerettigheder i den enkeltes liv og i samfundet. Desuden skal undervisningen øge den enkeltes selvbevidsthed i forhold til adfærd, holdninger og værdier. Det er derfor vigtigt at udvikle en bevidsthed om, hvor og hvornår individuelle rettigheder bliver krænket. Også her er dialog og gruppearbejde et godt værktøj. Elevernes bevidsthed om menneskerettigheder bør baseres på tanken om, at menneskeheden består af en enkelt enhed, og at den ejer en fælles menneskelig samvittighed. 9. Menneskerettigheder er tæt forbundet med lige muligheder for alle, men somme tider overlapper samfundsmæssige og individuelle interesser hinanden, især vedrørende diskrimination og interkulturelle emner. Gennem undervisning og fokus på menneskerettigheder mindskes den direkte diskrimination i Europa, men den historiske og kulturelle forskelsbehandling er ofte en del af samfundet, hvilket bl.a. ses, når lovgivningen er i strid med princippet om lighed. 10. Når undervisningen i menneskerettigheder tager problematikker op, der relaterer sig til religion, rejses spørgsmålet om prioriteringen af forskellige rettigheder, der anses for at være i konflikt. Her bør man ikke vurdere nogle menneskerettigheder til at være vigtigere end andre, men derimod konstatere, at flere rettigheder er i konflikt med hinanden. Universelle menneskerettigheder er nødt til at blive anerkendt som universelle uanset kulturelle forskelle, men den praktiske implementering kræver sensibilitet over for kultur. Klostergade Vejle Tlf Åbningstid: mandag - torsdag fredag Prangervej Fredericia Tlf Åbningstid: mandag - fredag SPROGETPÅARBEJDEDANSKICENTRUMKULTU RISPILINTERNATIONALTMILJØDIALOGOGBEVÆ GELSEVIDENOGUDVIKLINGMÅLOGRESULTATER

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle, Fredericia og Give Nr. 25 juni 2014. Side 1. Side 4. Side 6. Side 7. Side 8

Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle, Fredericia og Give Nr. 25 juni 2014. Side 1. Side 4. Side 6. Side 7. Side 8 Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle, Fredericia og Give Nr. 25 juni 2014 Indhold Side 1 Man skal deltage Side 4 Danskuddannelse1 = Dansk Og Dannelse Side 6 Besøg på Carlsberg Side 7 At hæmme eller fremme

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 2 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Indhold Indledning og formål med tilsynet... 2 Tilsynsførendes hovedkonklusioner... 2 Sådan føres tilsynet... 3 Elementerne i tilsynet... 3 Fysiske

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Et udfordrende vækstforløb for indehavere med flair for selverkendelse

Et udfordrende vækstforløb for indehavere med flair for selverkendelse verskud Udvikling Engagerede medarbejdere Bedre bundlinie Overskud Glæde Daglig ledelse med fokus på forandring Et udfordrende vækstforløb for indehavere med flair for selverkendelse Stress Medarbejderproblemer

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF Bliv god til dansk! Velkommen til rne på VUF Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé 10-12 2000 Frederiksberg Velkommen til rne på VUF Vi tilbyder Gratis danskundervisning for udlændinge på alle niveauer Undervisning

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Velkommen til Sprogcenter Vejles nyhedsbrev

Velkommen til Sprogcenter Vejles nyhedsbrev Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 1 februar 2008 Indhold Side 2 Opgangstider på godt og ondt Side 3 Dansk på Lego Tal fra Sprogcenter Vejle Side 4 Klar til sidste eksamen Side 5 Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk

Læs mere

Information til praktikken /uddannelsesansvarlige om Praktik i udlandet med SOPU

Information til praktikken /uddannelsesansvarlige om Praktik i udlandet med SOPU Information til praktikken /uddannelsesansvarlige om Praktik i udlandet med SOPU Som elev på SSH, SSA og PAU, kan man søge om 5 ugers praktik i udlandet. Praktiki udlandet er finansieret af EU-projektet

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere