Møllenyt nr. 3. Indholdet i dette nummer: Efterårshilsen... 2 Taltrygforløb... 4 Nye medarbejdere på T2:... 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Møllenyt nr. 3. Indholdet i dette nummer: Efterårshilsen... 2 Taltrygforløb... 4 Nye medarbejdere på T2:... 6"

Transkript

1 Møllenyt nr. 3 Indholdet i dette nummer: Efterårshilsen... 2 Taltrygforløb... 4 Nye medarbejdere på T2:... 6 Næste nummer af MØLLENYT udkommer til foråret Det bliver et temanummer om arbejdet med inklusion. Hverdagen på trin Samarbejde med ungdomsuddannelser Synopse i sprogfagene

2 Efterårshilsen Møllevangskolen organisatorisk opdelt på 2 trin: T1 med årgang og T2 for årgang. Det betyder at kun ganske få lærere har timer på begge trin. Det betyder også, at klasserne almindeligvis får nye lærere i 6. årgang, som følger dem til og med 9. klasse. T2 s mål er at skabe en lærerig hverdag for vores store børn med stadig større fokus på tiden efter folkeskolen. Ungdomsuddannelserne tilbyder sig som samarbejdspartnere og det siger vi tak til, fordi samarbejdet giver os en unik mulighed for at vise de unge, hvad fagene kan bruges til. Der er stadig fokus på at understøtte trivselen i klasserne/årgangen/trinnet. Vi glæder os over et stadig tættere samarbejde med klubberne i Møllevang. Vi er fælles om at ville understøtte de unge bedst muligt i at have et godt ungdomsliv og har allerede et tæt samarbejde især ift unge der har det svært. Det nye er at lærere og pædagogerne fra klubben i foråret vil være sammen i dele af skoletiden. På samme måde vil vi udvide samarbejdet mellem lærere og SFOpædagoger på T1 her i foråret. Vi ønsker at få flere fælles erfaringer med det tætte samarbejde, som vi kan bygge videre på, når folkeskolereformen skal føres ud i livet til august Vi har nedsat 6 arbejdsgrupper med repræsentanter fra dagtilbuddene i Møllevangskolens skoledistrikt (Møllevang, Charlottehøj, FADL og Dronning Alexandrines) og fra skolens indskoling (børnehaveklasseledere, SFO-pædagoger, indskolingslærere og vores læse-, sprog-, specialpædagogisk- og AKT vejleder). Grupperne skal give deres bud på, hvordan vi tilsammen skaber den optimale skolestart for vores lokale skolestartere. Det hører I mere om i næste nummer af Møllenyt. Sidste nyt: En rigtig god historie som I også vil høre mere om senere, er det tætte samarbejde mellem 3.b og Lokalcenter Fuglebakken, som er særligt intensivt her i julemåneden med fælles juleklippeeftermiddag og udveksling af små julegaver. Børnene kommer på lokalcentret for at synge julesange og de ældre er inviteret med i kirke den sidste skoledag inden juleferien. SFO besøger som sædvanligt lokalcentret med lucia-optog. Fra 1. januar 2014 er Kompetencecenter for sprog og kommunikation en realitet. Spættevej 4, vores tidligere SFOafdeling får navneforandring til Sproghuset og skal være kraftcenter for kommunens tilbud til småbørn med sproglige vanskeligheder. Møllevangskolens specialklasser indgår i kompetencecentret, men forbliver på skolen. Vi ser det som en naturlig overbygning på den 2

3 store viden og erfaring skolens medarbejdere har med arbejdet med børn med høretab, som ofte medfører forsinket sprogudvikling Majbritt Jensen, skoleleder 3

4 Taltrygforløb Taltrygforløbet er på 10 kursusgange med 2 lektioner ad gangen. Lektionerne ligger fredage fra Der er 9 elever på holdet fra klassetrinnene 4., 5. og 6. Tilbuddet er givet til elever, der kæmper med dele af matematikken og som vurderes til at ville kunne få noget ud af forløbet. Der er tre faste lærere fra Møllevangskolen på holdet. Det er Jens Busch, Eva Dencker og Peter Olesen. Klassetrinnenes øvrige matematiklærere vil deltage på skift, så alle matematiklærerne får glæde af forløbet. Det er således både et godt tilbud til de pågældende børn og til matematiklærergruppen. Kurset er tilrettelagt af Pernille Pind. Pernille har sammen med sin mand, firmaet Pind og Bjerre, hvor de skriver og udgiver bøger - primært bøger om matematikundervisning Pernille afholder kurser om matematikundervisning i hele landet, laver udredninger af matematikvanskeligheder hos både børn, unge og voksne og rådgiver skoler, kommuner, staten mm. Som hun er virkelige en kapacitet. Se mere på hjemmesiden Det er Pernille der fuldt og helt tilrettelægger og leder dette Taltrygforløb. De tre-fire lærere underviser i løbet af de to lektioner efter hendes anvisninger. De to lektioner tilrettelægges hver gang efter samme skabelon: Først noget hverdagsmatematik, hvor pointen er at eleverne meget konkret skal forholde sig til størrelser fra virkeligheden udenfor skolen. Derefter følger en aktivitet med fokus på tal og regning. Målet er her, at eleverne bliver bedre til at regne, fordi de får bedre strategier og bedre talfornemmelse. Målet er ikke, at de på kort sigt bliver hurtigere til at regne mange regnestykker. Efter talarbejdet følger en lille leg for at elevernes hoveder kan få en pause. Det er altid lege, som sætter matematiske aftryk i kroppens hukommelse. Efter legen er der fokus på sproget i matematikken. Målet er, at eleverne bliver bedre til at løse tekstopgaver. For at nå dertil skal man arbejde med matematiske ord og problemløsningstrategier undervejs. Lektionerne sluttes hver gang af med en meget lille test, hvor eleverne bliver bedt om at huske de væsentligste pointer fra dagens undervisning. Undervisningen er naturligvis differentieret, så hver enkelt barn har muligheder for af få passende udfordringer og for at udtrykke sig selvstændigt. Kursus gang 7 forløb således: (Billederne er fra denne dag) Gættet på vægte og kontrolleret ved at veje på en køkkenvægt. Der blev gættet på vægten af et æble og en pose sukker, der ikke var helt fyldt. 4

5 Areal Vi arbejdede videre med areal og fandt arealer af trekanter. Vi har dels arbejdet med at samle stumper af kvadrattern til hele kvadrater, og dels arbejdet med at betragte trekanter som halve rektangler. Usynligt ler Vi formede forskellige firkanter med vores hænder, og lod andre gætte på, hvad vi formede. På den måde arbejde vi dels med en kropslig fornemmelse af former og dels med at huske de forskellige firkanters navne. Tekstopgaver om gange For efterhånden lang tid siden lavede børnene deres egne tekstopgaver om gange. I dag har de løst hinandens opgaver Det er en fantastisk oplevelse at få mulighed for at komme tæt på, hvordan alle arbejder og lærer. Jens Busch og Peter Olesen 5

6 Nye medarbejdere på T2: Mit navn er Annelene Aaboe Laier og jeg er ny lærer på Møllevangskolen. Jeg underviser 7.b i dansk og tysk og 8.a i dansk og engelsk og er desuden klasselærer for begge klasser. Læreruddannelsen blev jeg færdig med i juni 2012 og derefter havde jeg et års barsel med min søn. Tidligere har jeg arbejdet som blandt andet lærervikar på forskellige skoler og som sproglærer i Ungdomsskolen. Jeg bor i Brabrand med min familie. Jeg hedder Lene Jørgensen og er 26 år. Jeg bor i den sydlige del af Aarhus sammen med min kæreste, Christian. I sommeren 2012 afsluttede jeg læreruddannelsen her i Aarhus. Siden har jeg haft min daglige gang på Møllevangskolen, og det har jeg virkelig været glad for. Sidste skoleår var jeg overvejende på trin 1, men i år har jeg været så heldig også at få en del timer på trin 2. Jeg er ressourcelærer på 8. årgang i dansk og har matematik og geografi i 7.a. Foreløbigt har jeg fået lov at være på skolen frem til sommer. Jeg trives rigtig godt på Møllevangskolen, og jeg er rigtig glad for mit arbejde, kollegaer og elever og de udfordringer, hverdagen bringer. 6

7 Jeg hedder Rikke S. Nielsen og er nyuddannet fra Læreruddannelsen i Aarhus fra På læreruddannelsen har jeg haft matematik, fysik/kemi og geografi som linjefag. Jeg er 25 år og oprindeligt fra Herning, men flyttede til Aarhus i forbindelse med studiet. Jeg er efter sommerferien blevet ansat på Møllevangskolen, hvor jeg er klasselærer for 7.b og har ellers alle mine timer på trin 2. Hans Henrik Nielsen, 58 år. Jeg har været lærer siden 1981 og har undervist på 4 forskellige skoler. I de senere år har jeg primært undervist klasse i engelsk, historie og samfundsfag samt været teknisk og pædagogisk ITvejleder. På Møllevangskolen underviser jeg nu i klasse i engelsk, historie og kristendomskundskab samt sprogbad. I min fritid er jeg fagbladsredaktør og historisk medarbejder ved Falck-Museet på Egeskov. 7

8 Jes Højriis pædagog i 9.F I 9.F oplever jeg en god ånd og vilje til at lære. Modsat andre specialklasser jeg har oplevet, så fylder konflikter ikke ret meget, og undervisningen kommer ikke i anden række. Jeg synes, at jeg har fået en rigtig god start i 9.F, og jeg føler, at jeg er blevet taget utrolig godt imod både af eleverne og kollegaerne. Det er nogle rigtig dejlige elever at være sammen med, og jeg fornemmer, at eleverne vil have noget ud af undervisningen og har drømme om deres fremtid. Vi håber at klassen får lov til få et 10. skoleår sammen. Det vil give dem så meget med i rygsækken, inden de skal ud i den store verden, som de fortjener. Det skulle blive afgjort til december. Jeg føler, jeg har været enormt heldig at få lov til arbejde i 9.F, og jeg glæder mig hver dag til at møde op på arbejdet. 8

9 Hverdagen på trin 2 6. årgang Det sociale fællesskab på 6. årgang og det gode læringsmiljø På 6. årgang er vi meget bevidste om, at gode og positive relationer mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes er den allervigtigste faktor for, at vi som lærere opnår gode resultater. Hvis forholdet lærer og elev imellem er godt, lærer eleverne mere, og de er mere motiverede for skolearbejdet. Udgangspunktet for os er en anerkendende tilgang til vores elever. Anerkendelse er med til at opbygge selvfølelse, og ros opbygger selvtillid og tro på, at man kan klare opgaverne. Det er motiverende og hjælper med til at holde fokus på det positive. Det skaber trivsel og glæde. Vi tager hensyn til elevernes forudsætninger og er opmærksomme på deres muligheder. Det handler også meget om respekt for og accept af hinanden. Der skal skabes et rum, hvor der er plads til at lave fejl, for det er mange gange fejlene, som vi lærer af. Vores grundlæggende syn på børnene er, at alle har et potentiale. En anden ting, som vi lægger vægt på er klasseledelse. De fleste børn vil gerne have struktur og rutiner i undervisningen. Vi sørger for at skabe nogle rammer for vores elever, så de ved, hvad de skal arbejde med, hvorfor de skal det, og hvornår de skal det. Hvad eleverne skal arbejde med, får de at vide fx i form af ugeplaner, og hvad de skal arbejde med i den enkelte lektion skrives i starten af timen på tavlen, så alle ved, hvad der skal ske. Vi forsøger i videst muligt omfang at inddrage eleverne og give dem mulighed for valg i løbet af undervisningen. Det er vigtigt, at vi som lærere klart og tydeligt definerer, hvad der skal foregå, så eleverne kan danne sig et overblik over, hvad de skal lave, og hvad målet med undervisningen er. Ved timens slutning samles der op på hvor langt eleverne er nået, og der gives tilbagemelding på det, der har fungeret godt. Nogle gange vil vi som lærere fortælle, hvad der skal ske næste gang. Fra tid til anden vil der blive brugt tid på at repetere lektionens læringsmål og en evaluering af timen. Vi støtter elevernes læreproces ved at tilrettelægge undervisningen på en sådan måde, at der er forbindelse til det, eleverne tidligere har lært. Opdeling og gruppering af eleverne er også noget vi har med i vores overvejelser. Eksempel på en dag i 6. klasse på Møllevangskolen: Kl Læreren møder i klassen - der småsnakkes med eleverne efterhånden som de møder ind 9

10 Kl Plan for lektionens forløb skrives på tavlen og forklares Undervisningen går i gang. Der forekommer forskellige skift i løbet af en dag/lektion. Herunder eksempler på forskellige skift i løbet af en dag/lektion Skift fra og til individuelt arbejde, gruppearbejde og fælles undervisning i klassen Skift fra et fagligt emne til et helt nyt emne Skift fra en opgavetype til en anden Skift fra klasseværelse til faglokale Skift fra eksempelvis grammatik til novelle For at styrke det sociale fællesskab i de to klasser sørger vi for at tilmelde dem forskellige sociale arrangementer, så som fx volleystævne og basketstævne. Således oplever de hinanden i andre sammenhænge end i de faglige, og de får mulighed for at mødes på tværs af årgangen. Rikke Jeznach og Irma Kramer Månedens kunstner På 6. årgang arbejder vi blandt andet med månedens kunster. Hver måned bliver eleverne præsenteret for en ny kunstner. Kunstneren bliver valgt med forskellige faglige briller. Vi ser på kunstneren fra et billedkunstmæssigt perspektiv. Det vil sige, at eleverne bliver præsenteret for forskellige udtryksformer såsom oliemaleri, akvarel, skulpturer, kultegninger, installationskunst osv. En anden og vigtig del omhandler det mere danskfaglige herunder billedanalyse. Eleverne læser om kunstneren og analyserer vedkommendes værker. Vi ser på opbygning, farver, samtid og fortolkning. Fortolkningen fylder en stor del og det er også ud fra netop denne, at vi arbejder videre med værkerne. Vi skriver noveller og lyrik på baggrund af deres oplevelser med kunstnerens værk. Ved nogle af forløbene får eleverne selv fingre i malingen og producerer værker, hvor de efterligner kunstnerens teknik ved at lave deres eget værk ud fra en fortolkning af deres yndlingsværk. Hvorfor netop dette forløb?: Eleverne bliver præsenteret for mange forskellige tekster i løbet af deres skoletid. De skal lære om genre, forskellen på skøn- og faglitteratur. De skal lære at indholdslæse, analysere og perspektivere. Dette er en stor og vigtig del af danskfaget. Virkeligheden er dog også, at de hver dag bliver konfronteret med rigtig mange billeder via diverse medier, og vores påstand er, at de før de læser en given tekst forholder sig til de billeder som evt. knytter sig til teksten. Vi synes derfor det er vigtigt at give dem nogle redskaber i forhold til at kunne forstå og gennemskue virkningen af disse billeder. Derudover åbner arbejdet med billederne op for en anden måde at arbejde med genre på, og for nogle elever er det en lettelse at arbejde med det visuelle frem for altid at sidde med næsen i bogen. 10

11 Det praktisk-musiske perspektiv: Det er ikke nogen hemmelighed, at jo ældre eleverne bliver, jo mindre praktisk-musisk indgår i deres skoledag. For en del elever er det at kunne udtrykke sig gennem det kreative perspektiv en lettelse. Vi ser elever, som måske ikke altid er stærke i forhold til læsning, blomstre op og vise en faglighed vi ellers ikke ser. Irma Kramer og Rikke Jeznach Arbejdet med Læs og lær på 8. årgang Lærerne på 8. årg. er med i et 3-årigt kursusforløb, som strækker sig over 7. til 9. årgang. Navnet er Læs og lær, hvor hovedfokus er på opkvalificering af elevernes udbytte af faglig læsning. Det er oplagt, at det er i starten af 7. klasse, at kurset tager sin begyndelse, da eleverne på denne årgang får en del nye fag, hvor der udelukkende benyttes fagbøger i samspil med praktiske forsøg: fysik/kemi, biologi og geografi. Der findes flere forskellige strategier, som med fordel kan anvendes i forbindelse med faglig læsning. Vi vil her beskrive nogle af dem, som vi anvender i undervisningen i forbindelse med faglig læsning. Det er vigtigt at aktivere elevernes forforståelse i forhold til nye emner. Ligeledes må der også arbejdes med forståelse under og efter læsning. Dette kan blandt andet gøres gennem den såkaldte V-Ø-L-strategi, hvor V står for det jeg allerede ved, Ø står for det jeg ønsker at vide og L står for det jeg har lært. Denne strategi skal give eleverne indblik i vigtigheden af at læse aktivt og konstruktivt. V-Ø-L-strategien kan både anvendes individuelt, hvor eleverne laver deres egne skemaer eller til drøftelser på klassen. En anden læseforståelsesstrategi i forhold til faglig læsning er at arbejde med resumé, altså ikke et fyldigt referat, men et resumé. Det at kunne skrive et resumé er en særlig relevant strategi, idet det fordrer, at man kan finde ind til tekstens kerne og omformulere teksten. Dette kan kun lade sig gøre, hvis man har forstået teksten. Et resumé vil gøre det lettere for eleverne at huske og forstå det de har læst. Der er allerede her i starten på 8. årgang en større fælles forståelse blandt alle lærere om vigtigheden af de ovenstående begreber og problematikker. Annelene Laier og Uffe Rasmussen Dannelse og medborgerskab i udskolingen. Emnet lyder umiddelbart kedeligt og måske lidt langhåret. Men i bund og grund er det, det vi sigter efter, når vi underviser skolens ældste elever i historie, samfundsfag og kristendom. 11

12 Vejen hen mod det mål, der hedder dannelse og medborgerskab er dog også både bred, bakket og kringlet, præget af den virkelighed vi befinder os i. Eleverne er nysgerrige. De tørster efter viden og debatterer på livet løs. Når man spørger dem om, hvad de skal bruge faget samfundsfag til svarer en dreng fra 9.b: Det er vigtigt at vide hvordan samfundet hænger sammen, og det er vigtigt at have noget viden at basere sine holdninger på. En elev fra 9.a siger om historie Det kan umiddelbart være svært at se, hvad vi skal bruge historie til, men jeg må alligevel indrømme, at det er interessant at vide noget om den Franske Revolution og nazismens opståen. Hitler kom jo til på demokratisk vis!!! For at forstå sig selv i den nutid vi lever i, er det vigtigt at kende baggrunden for begivenhederne, og de ideer der er med til at forme vores værdier i dag. Når vi underviser i disse fag, arbejder vi på mange forskellige måder. Vi har selvfølgelig historiebøger, samfundsfags-bøger og bøger om religion. Men vi ser også film, læser avisartikler og andre nærværende kilder. Det der begejstrer eleverne mest er, når vi har besøg ude fra virkeligheden, og inviterer til workshops og foredrag. For nylig havde vi en workshop med temaet radikalisering, ekstremisme og diskrimination Det var en tværfaglig workshop, hvor eleverne netop fik indblik i de tre fags kerneområder. De fik både viden og blev provokeret til selv at tage stilling om både egne fordomme, egne roller og om hvilke handlemuligheder man har i et demokratisk samfund. 12

13 Fra politikerne og mediernes side er der i disse år stort fokus på redskabsfagene og i mindre grad på de fag, som skal skabe reflekterede borgere i et demokratisk samfund, der i stigende grad bliver kompliceret og vanskeligere at agere i. Dette giver disse 3 fag en høj grad af relevans. Uffe Rasmussen og Ann-Helene Lauring Maack Projektopgaven I projektopgaven får eleverne et paraplyemne, et overordnet emne, hvorunder de skal finde deres eget mindre projekt. Det er en proces, der strækker sig over en periode på ca. to måneder. Når emnet er præsenteret, går idéfasen i gang. Her er nøgleordene kreativitet, inspiration, idéudvikling, at bryde vanetænkning, at strække tankerne. Så gælder det om afgrænsning, at finde sin egen vinkel, der hvor ilden flammer højest. Den kreative proces munder ud i en problemformulering, som er det arbejdsredskab, der bruges i selve projektugen. Vi forsøger gradvist at opbygge elevernes kompetencer gennem og 9. klasse. På 7. årgang skal der indgå et interview, og eleverne skal altså ud at have kontakt med personer eller institutioner uden for skolen. Her kommer operation PLI ind i billedet, hvor eleverne får gode råd til hvordan de skal forberede sig, før de henvender sig. På 8. årgang lægger vi fokus på præsentationen. Hvordan formidles projektet? hvordan fanger man tilhørerne? hvilke virkemidler er gode at bruge? Retorik? På 9. årgang laver man sin Svendeprøve Paraplyemner til projektopgaven kunne være: Rigtigt eller forkert Livsforløb Muren Bevægelse Kulturhovedstad 2017 Udfordringen nu og i fremtiden Elsa Mikkelsen Naturfag på Møllevangskolen I de sidste år har man fra politisk hold og alle sider af folketingssalen talt om en fælles naturfaglig afgangsprøve, og i de sidste tre år har man på flere skoler kørt forsøgsordninger med fælles afgangsprøve. Efter at vi på Møllevangskolen har læst om erfaringerne fra disse forsøg. Vil vi i år forsøge at arbejde på en ny måde i vores naturfagsundervisning i de ældste klasser. 13

14 Vi har delt året på i to dele. I første del arbejder vi med fagene på traditionel vis. Det er meningen, at eleverne lærer de faglige discipliner at kende i de forskellige fag - biologi, geografi og fysik/kemi. De skal have en faglig ballast som de kan arbejde videre på i det tværfaglige. Det nye kommer i andet halvår. Vi vil lave et fælles naturfagligt bånd, hvor eleverne får en naturfaglig dag. Denne dag arbejder vi tværfagligt ud fra forskellige emner. Det betyder, at vi på de enkelte årgange har lavet fælles årsplaner i de enkelte fag, ligesom vi har koordineret årsplanerne mellem fagene. Dette er i sig selv ikke noget nyt, men i år har samarbejdet været mere formaliseret og mere koncentreret. Den fælles planlægning samt samlingen af fagene giver os flere fordele. Det er lettere at få en rød tråd i undervisningen, ligesom der er større mulighed for at lave undervisning ud af huset. Når vi samler timerne på få dage bliver vi også mere smidige i vores valg af emner. Der vil over de to klasser samlet altid være mindst to af de tre naturfag dækket af de lærere som skal undervise. Vi er mindre sårbare ved evt. sygdom. Det bliver muligt at inddele eleverne på tværs af klasserne og vi håber - og tror - at eleverne vil opleve at naturfagene giver mere mening. Emnerne vi vil dække, har vi fået fra et arbejde som Danmarks Radio og Naturfagscentret har lavet i samarbejde. DR har som en del af deres skoletjeneste lavet en række programmer i Store Nørd - regi, som de har lagt ud sammen med forsøgsbeskrivelser, podcasts, vejledninger etc. (de kan findes på hjemmesiden Der er ikke materiale nok til et helt semester, men vi får et udgangspunkt og erfaringer som vi kan bruge i vores egen planlægning af emner. Det betyder, at eleverne vil få lektier for fra DR s hjemmeside, hvor de f.eks. skal spille deres spil, se deres udsendelser eller høre en podcast. Noget af det som vi vil tilføje er: Notatteknikker, rapportskrivning, brug af simulationer samt arbejde i metode. Vi arbejder i øjeblikket også med at få et samarbejde i gang med Aarhus Tech om besøg, gæste undervisere, hjælp fra deres elever og meget andet. Flemming Næser Høy Idræt i overbygningen. På skolen er vi 3 lærere som varetager al idrætsundervisning i overbygningen. Vi står enkeltvis som ansvarlige for hver vores klasser, men kører året igennem et tæt samarbejde af såvel planlægning som udførelse af undervisningen. 14

15 Vi mener selvfølgelig, at det er vigtigt, at eleverne får rørt sig i hver time, at de får sved på panden og tilegner sig færdigheder. Men var det vores eneste mål, kunne vi blot kaste en fodbold ind i salen og råbe: spil. Vi finder det ligeså vigtigt, at eleverne bliver præsenteret for idrættens alsidighed og selv prøver kræfter med mange forskellige former for idræt. Det betyder, at eleverne bliver undervist i idræt. De bliver præsenteret for teknikker indenfor alt fra fodbold, til cricket og springgymnastik. Målet er ikke, at vi skal have en overbygning, hvor alle kan stå på hænder og lave en flik flak, men alle skal have en fornemmelse af, hvad den specifikke sportsgren indeholder og indebærer. Vi ser faget idræt på lige fod med skolens andre fag. Et fag, hvor man tilegner sig færdigheder, bliver nysgerrig på at lære mere, og hvor man har mulighed for at være sammen med sin klasse på en anden måde, og derved måske kommer til at lære hinanden lidt bedre at kende. Eksempler på aktiviteter i løbet af året: Løbetræning, kids volley, badminton, løbehjul, skateboard og rulleskøjter, udvikling af egne spil, cricket, fodbold, springgymnastik, yoga, hockey etc. Lasse Juhl Nielsen og Rikke Jeznach Idræt er som alle andre fag i folkeskolen et fag, hvor vi også arbejder på at danne eleverne - at forstå kunne forstå og respektere andres passion er vigtigt. At kunne samarbejde og konkurrere er vigtigt at have med sig. Idrætstimerne kan indimellem være intense, hvor konkurrenceånden fylder hele salen alle vil vinde. I andre timer er salen fyldt med grin og det legende element er i højsædet. Det er vigtigt at kunne lege sammen, også selv om man går i 9. klasse, og det er også vigtigt at kunne konkurrere og efter endt kamp kunne give hinanden hånden. Det er som sagt ikke vores opgave, at udklække en årgang med super dygtige fodboldspillere. Det tager områdets foreninger sig af på glimrende vis. Vores opgave er, at få eleverne til at svede, at fange elever som ikke er fysisk aktive udenfor skoletiden og gøre dem nysgerrige på idræt og vise eleverne idrættens alsidighed. 15

16 Den sidste opgave var et spil, hvor eleverne blev stillet overfor udfordrende og små virkelighedsnære opgaver. I spillet skulle der tages stilling til og træffes økonomiske beslutninger. Samarbejde med ungdomsuddannelser Unge og privatøkonomi kursus for 9. klasserne. Århus Købmandsskole havde tirsdag og onsdag i uge 41 fornøjelsen af at undervise 9. kl. eleverne i Unge og privatøkonomi. Kurset havde til formål at give indsigt i økonomi. Der blev blandt andet snakket om vigtigheden i at kunne lægge budget for egen økonomi, om renter, opsparing, lån og risikoen ved at optage de hurtige lån, som bl.a. FØTEX, BILKA, LEASY og mange flere tilbyder. Eleverne fik taget en profiltest under forløbet. Testen viser, hvilken type man er i forhold til privatøkonomi. Er du den impulsive type, der køber, hvad du har lyst til, den rationelle, der lige overvejer en ekstra gang, inden der indkøbes f.eks. et stort 50 TV eller måske en helt anden type. Århus Købmandsskole informerede også om de mange forskellige muligheder som en uddannelse kan stykkes sammen af. Igennem hele forkøbet viste vores elever stor interesse for kurset og var meget spørgelystne. Et par gode og spændende dage for 9. klasse eleverne. Esben Gerdes Sørensen Valgfag i kommunikation og IT på 8. årgang I mange af skolens fag, men også i elevernes videre uddannelse er det særdeles vigtigt at være god til at fortælle noget via film eller præsentationer. Det er også vigtigt, at kunne analysere og vurdere forskellige medier, mediegenrer og multimedieudtryk. På valgfaget kommunikation og it på 8. årgang er det tanken, at eleverne skal eksperimentere med mange forskellige former it og medier for derved at styrke deres mediefaglige kompetencer. 16

17 På valgfagsholdet har vi bl.a. beskæftiget os med, hvordan man designer og opbygger en præsentation (fx i Powerpoint eller Keynote), når man skal præsentere sin viden i fx projektopgaver. Vi arbejdede med nogle få tommelfingerregler som fx: kun et budskab pr. slide, højst 6 linjer med tekst pr. slide, simple slides med få illustrationer mv. Flere på holdet opdagede, at det ikke var så enkelt som det umiddelbart kan synes at lave en klar præsentation. internetsider, og vi fik et indblik i hvordan mediegrafikerne arbejdede med ideudvikling ift. grafisk design. Besøget gav et godt indtryk af, hvad uddannelserne kan tilbyde. Holdet har for nylig beskæftiget sig med at lave Vines. En Vine er en video på 6 sekunder, hvor man skal tænke godt over, hvilken historie man gerne vil fortælle på den korte tid. Det udfordrer i høj grad kreativiteten. Eleverne fik forskellige ideer at gå ud fra og det endte med, at de fik lavet både underholdende og overraskende Vines. Som det næste skal vi i gang med at producere og lære at redigere korte film. Vi skal besøge film- og medierelevante steder som fx DR, Filmbyen, Station-Next (filmuddannelse) og lære noget om filmproduktionens arbejdsfaser. Derudover får vi besøg af en reklamefotograf, som skal lære os noget om portrætfotografering og billedbehandling. Af Gitte Dirkov Molbæk Engelsksamarbejde med Langkjær Gymnasium og Tilst Skole Mandag den 11. november var holdet på besøg på Center for kultur og visuel kommunikation på Århus Tech. Her så vi, hvordan webintegratorer arbejdede med programmering og fremstilling af I dette skoleår har vi oprettet valgfaget English Fluency for elever på 9. årgang. Det overordnede mål for aktiviteterne på holdet er, at eleverne opnår en større selvtillid ift. at formulere sig ubesværet og spontant på engelsk. Udvidelse af ordforråd og træning af 17

18 kommunikationsstrategier er derfor centrale elementer i undervisningen. Dele af valgholdsundervisningen foregår på Langkjær Gymnasium idet engelsk-valgholdene på Møllevang og Tilst skole har indledt et samarbejde med lærere og elever, der er tilknyttet gymnasiets IBlinje. Det er en international uddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk i alle fag. Se mere om IB på Langkjærs website: Det nævnte Community skal også bruges som diskussionsforum og lærerne kan lægge øvelser, opgaver videoer, fotos sjove indslag ud som eventuelt kan danne grundlag for diskussion eller kommentering. Eleverne udfordres på den måde løbende også til at være aktive med det skriftlige engelsk. På Møllevangsholdet har vi i efteråret arbejdet med at producere små præsentationsvideoer, som efterfølgende blev diskuteret og vurderet på holdet med hensyn til sproglige vendinger, udtale, præcision mv. For mange elever kan det ofte være svært at samle modet til at tale engelsk foran hele klassen, så på holdet har vi talt om, hvad der kan gøre at man bliver usikker, når man skal tale foran et publikum. Fx diskuterede vi: How do you feel when you have to speak in public? How do your feelings change according to the audience you have? How/When/in which situations do you feel most embarrassed when speaking in public? Eleverne fik hver især til opgave at forberede og holde en tale for resten af holdet, og det blev til nogle meget forskellige, men interessante taler til familiefesten eller til en onkel. For at lærere og elever på de tre involverede skoler skal kunne kommunikere med hinanden på engelsk har vi oprettet et Community på Google+. Tanken med dette forum er, at eleverne bl.a. skal præsentere sig selv for hinanden via en lille video. Lørdag d. 9/11 foregik undervisningen på Langkjær Gymnasium fra kl Tiffany, en nyuddannet sprogstuderende fra Ohio USA stod sammen med 3 IB-elever fra henholdsvis fra Tyskland, Litauen og USA for undervisningen af Møllevang/Tilst-gruppen. Eleverne blev sat i gang med en samtaleøvelse kaldet Human Bingo, hvor opgaven var at 18

19 stille en række spørgsmål til alle i lokalet for at finde frem til nogle oplysninger om hver enkelt deltager. Fra starten var der smil på læben, god aktivitet, engageret og meget koncentreret arbejdsstemning i elevgruppen. Tiffany og de 3 IBelever var dygtige til på afslappet vis at få eleverne til at føle sig velkommen og til at udfordre dem på sproget. Som afslutning på dagen fortalte Rikke Hupfeld, der er koordinator af IB- linjen på Langkjær om uddannelsen på engelsk. Alt i alt en meget inspirerende dag, som er et godt afsæt for de kommende aktiviteter. Indtil videre er der aftalt 4 undervisningslørdage på Langkjær Gymnasium. Det ser vi frem til. Af Gitte Dirkov Molbæk Nørdvalgfaget 8. årgang har i år mulighed for at nørde som valgfag. Hver mandag samles en gruppe elever fra 8. årgang i biologilokalet for at nørde en smule. Valgfaget er som udgangspunkt naturfagligt, men vi arbejder ikke med de emner, vi ellers har i vores naturfag. Vi arbejder med emner, opgaver eller projekter, som tvinger eleverne til at overveje, hvordan man arbejder i naturfag. Tiffany gav et lille oplæg om staten Ohio, hvor hun kommer fra. Vi hørte om hendes familie, skoletid, venner osv. Herefter arbejdede eleverne videre med forskellige kommunikationsøvelser, hvor de skulle præsentere informationer om hinanden. Vores første emne var dominobrikker, penduler og rullebræt. Spørgsmålene var ganske simple: Hvad har betydning for hvor hurtigt en række dominobrikker vælter. Hvad har betydning for et penduls svingningstid og for hvor hurtigt ruller en vogn ned af en skrå flade. Til at løse problemet brugte vi: dominobrikker, videokameraer, matematikprogrammer og mobiltelefoner. Vi nåede aldrig et 19

20 egentlig resultat, men eleverne lærte noget om variabelkontrol, gentagelser, usikkerhed, fejlsøgning, brug af it som et værktøj, videoredigering og meget andet. Vi er nu gået i gang med at bygge og programmere Legorobotter, og når vi har været igennem de grundlæggende aspekter omkring programmer, logning og kommunikation, så får holdet en udfordring hvor de sammen skal få en gruppe af robotter til at løse en fælles opgave. Dette skal de beskrive i en lille rapport. Arbejdet med LEGO mindstorm er rigtig godt, når man skal lære at beskrive processer og rette i forsøg. Efter jul skal vi bygge en model af skolen i MineCraft - jeg har skaffet bygningstegninger af skolen som vi skal arbejde ud fra. I slutningen af skoleåret skal vi i samarbejde med Langkær Gymnasium arbejde med innovation - sikkert i forbindelse med emnet vand og vandrensning. Flemming Næser Høy 20

Møllenyt nr. 3. Indholdet i dette nummer: Efterårshilsen... 2 Taltrygforløb... 4 Nye medarbejdere på T2:... 6

Møllenyt nr. 3. Indholdet i dette nummer: Efterårshilsen... 2 Taltrygforløb... 4 Nye medarbejdere på T2:... 6 Møllenyt nr. 3 Indholdet i dette nummer: Efterårshilsen... 2 Taltrygforløb... 4 Nye medarbejdere på T2:... 6 Næste nummer af MØLLENYT udkommer til foråret Det bliver et temanummer om arbejdet med inklusion.

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå

Læs mere

Tilsynserklæring 2015/2016

Tilsynserklæring 2015/2016 Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende

Læs mere

LØGSTØR SKOLE 2014 Løgstør Skole tilbyder 3 linjer for elever i 7. årgang august 2014 Linjerne fortsætter i 8. og 9. årgang

LØGSTØR SKOLE 2014 Løgstør Skole tilbyder 3 linjer for elever i 7. årgang august 2014 Linjerne fortsætter i 8. og 9. årgang Fremtidens skole LØGSTØR SKOLE 2014 Løgstør Skole tilbyder 3 linjer for elever i 7. årgang august 2014 Linjerne fortsætter i 8. og 9. årgang International Linje Science-/Innovationslinje Sports-/Sundhedslinje

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

LINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE

LINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE 4 LINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE VI HAR SOM SKOLE EN AMBITION OM TIL STADIGHED AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE. PÅ GILBJERGSKOLEN ORGANISERER VI UNDERVISNINGEN I UDSKOLINGEN

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Fra elev til studerende 10 +

Fra elev til studerende 10 + Fra elev til studerende 10 + 10+ - fra elev til studerende At gå på 10+ er en ny måde at gå i skole. Du skal lære at studere og ikke kun modtage undervisning. På 10+ kan du udvikle din evne til at bruge

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG

LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG 4 LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG GILBJERGSKOLEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE VI HAR SOM SKOLE EN AMBITION OM TIL STADIGHED AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE PÅ GILBJERGSKOLEN ORGANISERER VI

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Politik for Lektier og faglig fordybelse

Politik for Lektier og faglig fordybelse ~ 1 ~ Politik for Lektier og faglig fordybelse Indledning: På Ellemarkskolen betragtes lektier og faglig fordybelse (i det følgende nævnt som lektier) som et af mange elementer, lærerne bringer i anvendelse

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Kalundborg Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Kalundborg Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Kalundborg Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 323013 Skolens navn: Kalundborg Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Astrid Hestbech

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning Privatskolen Nakskov april 2017

Evaluering af den samlede undervisning Privatskolen Nakskov april 2017 Evaluering af den samlede undervisning Privatskolen Nakskov april 2017 Evaluering af den samlede undervisning på Privatskolen er udført på følgende måde. 1. Lærerne blev bedt om at svare på følgende spørgsmål:

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

LINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier

LINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge International orientering Kunst & litteratur Science & innovation Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen i indbakken på ElevIntra Drama & musik

Læs mere

Forældrebrev den 25. oktober 2013

Forældrebrev den 25. oktober 2013 Forældrebrev den 25. oktober 2013 1. Præsentation af vores lærerpraktikanter Line Quistgaard Larsen og Kirstine Vægter 1.1. Præsentation af 1. årgang -matematikgruppen Vi udgør den matematiske gruppe af

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl. Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018 Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE 11. ok tober 2017-3. mar ts 2018 Et ophold på Vejle Idrætshøjskoles sportsjournalistlinje kan hjælpe dig med at få drømmen om journaliststudiet til at gå i opfyldelse.

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Målsætning for Gul gruppe menneskeligt/socialt

Målsætning for Gul gruppe menneskeligt/socialt Jeg synes, at Gul Gruppe er en meget åben gruppe. Man har ikke altid lige de samme holdninger, men man skal da i hvert fald ikke være bange for at sige det, man så føler. Emma P (elev i 6. klasse). Målsætning

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Forældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10

Forældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10 - Hvad skal du huske Side 1 af 10 Hvad er projektarbejde? Du skal være nysgerrig, når du laver projektarbejde Du skal: Undersøge forhold i din omverden, samfundet, eller din hverdag Tænke over sammenhænge

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

Årsplan for engelsk 8.x SJ

Årsplan for engelsk 8.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Stikord til Vejledningsgrundlag og Refleksionspapir I forbindelse din praksisafprøvning i efterårets undervisning, holder du før- og efter-samtaler

Læs mere

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Velkommen til Linie 10 Et år på Linie 10 er et frivilligt skoleår. Det er dit valg! Når du vælger Linie 10, er det fordi du ønsker at indgå i et forpligtende fællesskab,

Læs mere

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Oure Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Oure Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Oure Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 435006 Skolens navn: Oure Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Jette Olsen 2. Angivelse af

Læs mere

SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING

SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE Et samarbejde mellem: Bakkeskolen, Kolding, Erritsø Fællesskole, Fredericia, Globale Skolepartnerskaber og SOS Børnebyerne Danmark Efteråret 2014

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Kære forældre i gruppe 4

Kære forældre i gruppe 4 Fjelsø d. 15. december 2011 Kære forældre i gruppe 4 Hermed en lille decemberhilsen med en opsamling på årsplanen samt et referat af vores møde d. 22. november, der omhandlede visioner og tanker vedrørende

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

ENGELSK. Vi henviser til kompetencemål for faget beskrevet i Forenklede Fælles Mål.

ENGELSK. Vi henviser til kompetencemål for faget beskrevet i Forenklede Fælles Mål. ENGELSK Den følgende beskrivelse af faget engelsk på Friskolen Øster Egesborg tager sit udgangspunkt i Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål (2015). Der er dog visse områder, vi har valgt at

Læs mere

Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale -læse skrive. (Uddybning af mål se årsplan og Fælles mål).

Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale -læse skrive. (Uddybning af mål se årsplan og Fælles mål). Evaluering af DA dec. 2012. Dansk: Lærer: Karin Tychsen Formålet med dansk: Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale -læse skrive. (Uddybning af mål se årsplan og Fælles mål). Siden vi begyndte

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Generelt om klasse(indskoling)

Generelt om klasse(indskoling) Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være

Læs mere

PLAN T - læsecamp for teenagere

PLAN T - læsecamp for teenagere Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende

Læs mere

DEMOKRATI-UGEN. d. 19. marts 23. marts Højbjerg Privatskole deltager i den nationale demokrati-uge som afholdes i uge 12.

DEMOKRATI-UGEN. d. 19. marts 23. marts Højbjerg Privatskole deltager i den nationale demokrati-uge som afholdes i uge 12. DEMOKRATI-UGEN d. 19. marts 23. marts 2018 Kære læser, deltager i den nationale demokrati-uge som afholdes i uge 12. I denne uge har alle elever fra 0. kl. - 9. kl. arbejdet med begreberne demokrati, tolerance,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere