En række alvorlige emner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En række alvorlige emner"

Transkript

1 Revideret udgave juni 2012 Forbered dig i tide 1 Forbered dig i tide En række alvorlige emner

2 2 Forbered dig i tide Indhold Side Praktiske oplysninger om, hvad man kan forberede før et dødsfald... 4 Når dødsfaldet er sket, hvad gør jeg så?... 8 Hvad skal der ske med mit legeme, når jeg er død...12 Fordeling af afdødes ejendele skifte...15 Om testamente og arv...17 At give gaver til de nærmeste...23 Redaktion: Knud Farver, LO Faglige Seniorer Design og tryk: Clienti Foto: Colourbox Udsendt juni 2012

3 Forbered dig i tide 3 Forord LO Faglige Seniorer arbejder aktivt og målrettet for, at organisationen skal blive mere synlig for både medlemmerne og offentligheden. Det er nemlig afgørende for os, at vore budskaber og holdninger kan sætte deres præg på debatten i såvel de lokale faglige seniorklubber som i den offentlige debat. Kort sagt: Det skal gøres tydeligere, hvad LO Faglige Seniorer har på hylderne, hvad vi mener og hvorfor og hvordan vi arbejder for det, vi mener. LO Faglige Seniorer udgiver derfor - ved siden af de mange andre aktiviteter, der tilbydes, som f.eks. personlig rådgivning mange forskellige informationsmaterialer herunder vort letlæselige hjemmeside mv. Dette hæfte, som du sidder med lige nu, indeholder et for mange mennesker alvorligt emne, som det at miste hvad enten det er et familiemedlem, en god ven, en kollega eller andre, der står os nær. Lillian Knudsen Landsformand for LO Faglige Seniorer

4 4 Forbered dig i tide Praktiske oplysninger Om hvad man kan forberede før et dødsfald Enhver, der har oplevet et dødsfald blandt sine nærmeste ved, hvilken kaotisk situation, det kan give. Sorgen og de mange følelser, der er forbundet med et dødsfald, kan man ikke tage fra de pårørende. Men der er en lang række praktiske elementer, som vi kan forberede i tide og som gør tiden efter dødsfaldet og begravelsen lettere for de efterladte. Min sidste vilje Min sidste vilje er et dokument, hvor den enkelte selv har givet en række af de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med et dødsfald og en begravelse. Her kan den enkelte endvidere selv vælge forløbet af sin begravelse, hvor og hvordan højtideligheden skal foregå, om selve begravelsen skal være en jordbegravelse eller en ligbrænding (kremering). Det kan være en god idé at udfylde Min sidste vilje sammen med sine nærmeste, mens tid er. Så kender de også indholdet. Måske har de nogle ønsker til forløbet af den endelige afsked. Vær opmærksom på, at Min sidste vilje først er gyldig, når dokumentet er underskrevet af den person, som det handler om. De økonomiske forhold omkring dødsfald og begravelse Som udgangspunkt er det boet eller de pårørende, der skal betale udgiften ved en begravelse. Det er en god idé at spørge om priserne på de forskellige ydelser hos en eller flere bedemænd. Prisforskellene kan være meget store. Der er forskellige muligheder for at få tilskud til en begravelse. Forsikringsselskaber, fagforeninger, pensionsselskaber og lignende, udbetaler ofte også et beløb ved et dødsfald. Om der kan opnås tilskud, skal man selv undersøge som nævnt nedenfor. Offentlige tilskud afhænger af afdødes formue. Offentlig begravelseshjælp Har man ret til dansk sygesikring, har ens pårørende i de fleste tilfælde også ret til begravelseshjælp, når man dør. Der skal søges om begravelseshjælp i afdødes bopælskommune. Blanket til brug for ansøgning om begravelseshjælp fås i kommunens borgerservice eller hos en bedemand. Dokumentet Min sidste vilje kan downloades fra vores hjemmeside

5 Forbered dig i tide 5 Begravelseshjælp er afhængig af formuens størrelse (Alle beløb er fra Regulering sker hvert år. Ajourførte tal kan fås hos kommunens borgerservice.) Begravelseshjælpen efter personer over 18 år kan maksimalt udgøre kr. Dette beløb nedsættes med det beløb, som formuen overstiger visse grænser. Hvis afdøde efterlader ægtefælle (eller registreret partner) eller børn under 18 år, er formuegrænsen kr. Der udbetales ingen begravelseshjælp, hvis formuen overstiger kr. (bortset fra de kr., der altid udbetales efter personer, der er født før 1. april 1957). Hvis afdøde var ugift og uden børn under 18 år er formuegrænserne hhv kr. og kr. Udbetaling af begravelseshjælpen Normalt udbetales begravelseshjælp en måned efter, at kommunen har modtaget ansøgningen med dokumenter fra Skifteretten. Supplerende begravelseshjælp Nogle kommuner udbetaler en supplerende begravelseshjælp. Reglerne fastsættes af kommunen, men hovedreglen er, at der kun udbetales hjælp til ægtefæller eller samlevende, der har en lav indkomst. Borgerservice eller Bedemanden kender reglerne i de enkelte kommuner. Kommunal begravelse Har afdøde ingen pårørende, eller ønsker de pårørende ikke at stå for begravelsen og de øvrige opgaver omkring dødsfaldet, kan kommunen påtage sig opgaven. Til gengæld tilfalder boet eller en del af det så kommunen. De pårørende har herefter ingen indflydelse på, hvordan begravelsen bliver gennemført. Klagemuligheder Du kan klage over kommunens behandling og få en ansøgning om begravelseshjælp hos Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Frederiksborggade 15, 2, 1360 København K. Telefon (mellem kl ).

6 6 Forbered dig i tide Andre muligheder for at få tilskud Fagforeninger Nogle fagforeninger udbetaler et beløb som begravelseshjælp ved et medlems død. Tag kontakt til den afdødes fagforening og spørg, om der kan ydes begravelseshjælp. Gruppelivsforsikring Gruppelivsforsikringer indeholder ofte et beløb til begravelseshjælp. Sådanne ordninger tegnes typisk gennem en fagforening eller via arbejdspladsen. Tag kontakt til afdødes fagforening og spørg, om der findes en sådan ordning. Arbejdsskadeforsikring Er dødsfaldet sket i forbindelse med en arbejdsulykke, får de efterladte et overgangsbeløb udover selve erstatningssummen. Overgangsbeløbet skal dække de umiddelbare udgifter i forbindelse med dødsfaldet. Lovpligtig ansvarsforsikring Ved dødsfald som følge af en trafikulykke kan der i en del tilfælde udbetales et særskilt beløb til dækning af udgifter til begravelsen. Undersøg om I har en sådan forsikring. Efterlevelseshjælp (Alle beløb er fra Regulering sker hvert år. Ajourførte tal kan fås hos kommunens borgerservice.) Hvis din ægtefælle, registrerede partner eller samlever dør, kan der søges om efterlevelseshjælp. Hjælpen er et engangsbeløb, som er afhængigt din indtægt og formue. Det maksimale beløb kr. kan du få, hvis dine indtægter er under kr. Mindstebeløbet er kr. Hvis du har en årsindtægt på over kr. kan du ikke modtage efterlevelseshjælp. For at kunne få efterlevelseshjælp skal du have levet sammen med afdøde i 3 år før dødsfaldet. Efterlevelseshjælp som lån Når man er efterlønsmodtager eller pensionist eller hvis man i øvrigt blot er fyldt 65 år og bor i eget hus eller ejerlejlighed, kan der også søges om lån til betaling af ejendomsskatter. Lånet gives med sikkerhed i den faste ejendom. Lånet skal betales tilbage, når låntageren dør eller ejendommen sælges.

7 Forbered dig i tide 7 Efterlevelsespension Udbetalingen af social pension (førtidspension og folkepension) stoppes med virkning fra dagen efter, at pensionisten er død. Hvis der er en efterlevende ægtefælle eller samlever, som også modtager social pension, får vedkommende udbetalt efterlevelsespension i 3 måneder efter dødsfaldet. Efterlevelsespensionen udgør parrets samlede pensioner. ATP Livslang Pension Dine pårørende kan ikke få del i dine indbetalinger til ATP Livslang Pension. Udbetalingen ophører den dag du dør og kommer altså ikke din familie til gode. Hvis du dør inden du er fyldt 66 år, vil din ægtefælle typisk få udbetalt et engangsbeløb på kr (2012). Det samme gælder dine børn, hvis de er under 21 år. Beløbet nedsættes gradvist jo ældre du er på dødsdagen. ATP Livslang Pension: Ordet ægtefælle dækker både over gifte personer og registrerede partnere. Din samlever vil kun få udbetalt engangsbeløbet, hvis I inden dødsfaldet har oplyst til ATP, at I er samlevere. Supplerende pensionsydelse (Ældrechecken) Hvis du dør, inden du får udbetalt ældrechecken, går pengene til boet. Det betyder, at dine arvinger arver pengene, hvis der er penge til overs, når boet er gjort op. Arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensionsordninger Normalt vil dine pårørende ikke få del i den pension, som du har til gode fra din arbejdsmarkedspension eller fra en individuel pensionsordning, når du dør. Men ofte indeholder pensionsordningerne nogle forsikringer, som dine pårørende kan få udbetalt, hvis du dør inden din pension er begyndt at blive udbetalt. Undersøg hvordan dine pensionsforhold er, så din familie ved det, før du dør. Tjenestemandspension Modtager du tjenestemandspension, bliver pensionen udbetalt til udgangen af den måned, hvor du dør. Din ægtefælle vil normalt have ret til 2/3 af den pension, som du fik udbetalt.

8 8 Forbered dig i tide Når dødsfaldet er sket hvad gør jeg så? Der skal skrives en dødsattest Hvis dødsfaldet sker i hjemmet, kontaktes vagtlægen eller afdødes egen læge med henblik på at skrive en dødsattest. Hvis det sker på plejehjem eller hospital, vil personalet kontakte en læge, der herefter skriver dødsattesten. Hvis der er den mindste tvivl om, hvordan eller hvorfor dødsfaldet er sket, så skal politiet underrettes, før lægen kan udskrive en dødsattest. Fra det øjeblik døden indtræder og indtil lægen udfylder en dødsattest, kan der gå flere timer. Først efter den tid må Bedemanden lægge afdøde i kiste. Det vil altid være muligt at se afdøde på plejehjemmet eller hospitalet inden kistelægningen. Dødsfaldet skal anmeldes Et dødsfald skal anmeldes inden for to hverdage til kirkekontoret i det sogn, hvor afdøde boede på dødstidspunktet. Det skal ske på denne måde, uanset om afdøde var medlem af Folkekirken eller et andet trossamfund. Det gøres ved at udfylde en dødsanmeldelse, hvor der bl.a. skal skrives om afdøde skal begraves eller bisættes (kremeres), ønsker til begravelsen, hvornår den ønskes foretaget og på hvilken kirkegård eller krematorium. Dødsanmeldelsen fås følgende steder: I kommunens borgerservice, på kirkekontoret, på sygehuset, hos egen læge eller hos Bedemanden. De efterladte kan selv udfylde blanketten eller få Bedemandens hjælp. Med dødsanmeldelsen skal afleveres kopi af dødsattesten, sygesikringskort, dåbsattest og om muligt vielsesattest. Kirkekontoret har ansvaret for, at alle andre myndigheder bliver orienteret. Kistelægning Ved kistelægningen kan venner og familie få sagt endeligt farvel til afdøde. Hvis ikke hjemmesygeplejersken, sygehuspersonalet eller plejehjemspersonalet allerede har gjort afdøde i stand til kistelægningen, gør Bedemanden det. De pårørende er velkomne til at hjælpe med at gøre afdøde i stand og med at iklæde afdøde det tøj, han eller hun skal begraves i. Det kan være eget tøj efter de pårørendes valg, eller det kan være det tøj, som Bedemanden kan levere.

9 Forbered dig i tide 9 Ved kistelægningen kan de pårørende lægge personlige ting i kisten. Enten genstande, der har haft en særlig betydning for den afdøde eller som er en særlig hilsen fra de pårørende. At lægge noget i kisten til afdøde er især en god måde for børn at tage afsked på. Tal med børnene om det og giv dem mulighed for at lægge nogle ting, de forbinder med afdøde, i kisten. Det kan være glansbilleder, et stykke tøj, en tegning eller noget andet. For større børn kan det være en god idé at skrive et brev til afdøde og derefter lægge brevet i kisten. Hvis de pårørende ønsker det, kan de følge båren til kapellet. Det næste, der skal ske, er den endelige højtidelighed i forbindelse med begravelsen eller bisættelsen. Begravelsen en sidste afsked At skulle arrangere en begravelse oven i alt det andet, der følger med ved et dødsfald, kan være en meget stor og nærmest uoverskuelig opgave. Det er et godt råd at tage en god ven med eller at være to af de pårørende, når diverse aftaler skal indgås. Ofte kan det være svært at planlægge en begravelse i detaljer. Der er meget vide rammer for, hvordan en begravelse kan arrangeres. Men vær opmærksom på, at ritualer og faste rammer omkring en begravelse kan være med til at give den sidste afsked et godt forløb. Det eneste krav er, at det skal foregå på en måde, der ikke kan være til forargelse eller kan genere andre. Det er ikke noget krav, at en præst skal stå for en begravelse. Vær opmærksom på, at hvis begravelsen foregår i kirken, skal man som hovedregel følge traditionerne for en begravelse. Det gælder både ritualer og valg af musik. Der er ingen faste regler på området, men det kan aftales med præsten, hvordan begravelsen skal foregå.

10 10 Forbered dig i tide Praktiske spørgsmål ved begravelsen eller bisættelsen I det følgende er nævnt en række punkter, der skal tages stilling til i forbindelse med en begravelse eller bisættelse: Var afdøde medlem af Folkekirken eller af et andet trossamfund? Hvor skal højtideligheden finde sted? I en kirke, i et kapel eller et helt andet sted? Hvis afdøde ikke var medlem af Folkekirken, men af et andet kristent trossamfund, kan højtideligheden kun finde sted i en kirke, hvis der medvirker en præst fra dette trossamfund. Borgerlig begravelse og andre trossamfund Hvis afdøde ikke var medlem af Folkekirken, kan en såkaldt borgerlig begravelse foregå fra et af Folkekirkens kapeller. Der er ingen specielle krav til, hvordan en borgerlig begravelsesceremoni skal foregå. Den kan arrangeres i et kapel, i eget hjem eller et andet sted. Dette gælder også, hvis afdøde var medlem af et andet trossamfund. Man skal være opmærksom på, at det ikke er præsten, der står for rammerne ved en borgerlig begravelse. Det skal de pårørende selv sørge for enten ved Bedemandens hjælp eller ved egen medvirken i selve højtideligheden. Hvem kan begraves på en kirkegård? Kirkegården er gravplads for alle, uanset tro og uanset, om man er medlem af Folkekirken eller ej. Alle, der bor i et kirkesogn, har ret til en plads på kirkegården. Ægtefæller har ret til at blive begravet sammen. Foretrækker man at blive begravet på en anden kirkegård, kan det også lade sig gøre. Dog skal man være opmærksom på, at kirkegårdsbestyrelserne nogle steder kræver betaling for gravstedet, hvis afdøde ikke hører til sognet. Når kirkegården er gravplads for alle, har man lov til at anbringe de symboler på en gravsten, der symboliserer afdødes tro og bruge gravmæler, som er almindelige inden for den pågældende religion. Bestyrelsen for kirkegården har dog lov til at gribe ind over for gravmæler, der skiller sig alt for meget ud fra de øvrige på kirkegården.

11 Forbered dig i tide 11 En række praktiske spørgsmål skal afgøres Hvordan skal højtideligheden være? I stilhed eller med alle deltagende? Skal der medvirke en præst eller skal familien selv klare det? Hvilke salmer eller sange skal der synges? Havde afdøde specielle ønsker? Skal der være solosang eller fællessang? kirken eller andre steder? Skal der være nogen form for dekoration i kapellet, Skal kisten pyntes med blomster og da hvilke? Begravelsesformen Ved begravelse bliver afdøde lagt i en kiste og begravet på en kirkegård. Ved bisættelse bliver afdøde brændt på et krematorium og asken lagt i en urne. Den kan nedsættes i jorden eller blive spredt ud over havet, hvis det skriftligt er blevet tilkendegivet af afdøde. Man må ikke nedsænke urner i havet. Det er også muligt at blive begravet på dertil indrettede skovgravpladser, som der kommer flere steder i landet. Hvis den afdøde har ønsket begravelse, bisættelse (kremering) eller at få sin aske spredt ud over havet, vil det normale være, at ønsket bliver efterkommet. De pårørende skal som oftest tage stilling til en række spørgsmål, f.eks.: Skal det være en jordbegravelse eller en bisættelse? Uanset hvilken form, der vælges: Skal begravelsen eller urnenedsættelsen ske i et eksisterende gravsted evt. samme sted som ægtefælle eller andre pårørende? Skal der oprettes et nyt gravsted? Plæne med plade? Anonym fællesgrav? eller måske i et Kolumbarium (urnehal)? Skal asken spredes over havet? Andre spørgsmål til afklaring Skal der opsættes en gravsten? Hvordan skal den se ud? Hvad skal der stå på den? Hvordan skal kisten være? Skal der indrykkes dødsannonce? Hvor skal annoncen indrykkes? Skal der annonceres på Internettet? Er Facebook mon en god ide? Skal der være mindesammenkomst, og hvordan skal den forløbe?

12 12 Forbered dig i tide Hvad skal der ske med mit legeme, når jeg dør? Den sidste tid for et menneske kan være præget af sygdom, uklarhed eller bevidstløshed. Derfor er det en hjælp for de pårørende, hvis den enkelte i tide tager stilling til, hvad der skal ske med legemet, når man er død. Ønsker man at donere sine organer til andre, hvis det er muligt? Vil man tillade obduktion af sit legeme, hvis lægerne ønsker at foretage det? Læs mere om det her og tag stilling. Alene eller sammen med dine pårørende. At donere sit legeme Ens legeme kan doneres til et af de medicinsk-anatomisk institutter ved vore Universiteter. Her bliver det brugt til uddannelse af lægestuderende og til forskning i sygdomme og nye helbredelsesmetoder. Hvis man ønsker at donere sit legeme, betyder det, at forløbet efter dødsfaldet bliver noget anderledes for de pårørende end ved en almindelig begravelse. Legemet skal overføres til instituttet senest fire dage efter dødsfaldet. Højtideligheden i forbindelse med dødsfaldet skal derfor planlægges efter dette. Det videnskabelige arbejde kan tage op til to år. Først herefter kan afdøde blive begravet endeligt. Rent praktisk sørger Bedemanden for transport af afdøde til instituttet. Det er ligeledes Bedemanden instituttet kontakter, når kisten med afdødes legeme igen kan udleveres. Ønsket om at donere sit legeme bør fortælles til de pårørende i tide. Ligeledes bør selve afskeden planlægges på forhånd. Det vil være naturligt at holde en højtidelighed i dagene efter dødsfaldet. Men der kan også gennemføres en højtidelighed ved den endelige begravelse eller urnenedsættelse, når legemet er udleveret fra instituttet. Det medicinsk-anatomiske institut dækker udgifterne til transport af afdøde til instituttet og senere videre til krematorium eller kirkegård. Alle øvrige udgifter skal dækkes af afdødes bo. Endelig er det vigtigt at bemærke, at hvis den afdøde inden for de sidste 14 dage har fået foretaget en operation eller har pacemaker, kan legemet ikke anvendes af instituttet.

13 Forbered dig i tide 13 Obduktion Efter et dødsfald på sygehus kan de pårørende blive spurgt, om lægerne må obducere afdøde. En obduktion er en undersøgelse af de indre organer. Målet er at fastslå dødsårsagen endeligt. Obduktion har stor betydning for lægernes viden om de forskellige sygdomme og deres forløb. Lægerne må ikke foretage obduktion uden tilladelse enten fra de pårørende eller fra afdøde selv. Skal man som pårørende træffe afgørelsen, kan det være en hjælp at få en samtale med en læge, der kender afdødes sygdomsforløb og kan sige mere om, hvorfor lægerne ønsker at obducere. Man kan selv tage beslutningen om, hvorvidt ens legeme må obduceres. Det gøres nemmest ved at give tilladelsen i dokumentet Min sidste vilje. Organdonation Man kan give tilladelse til, at ens organer kan blive brugt til transplantation, når man er død. Tilladelsen kan gives for alle kroppens organer eller kun for nogle af dem. Den kan gøres afhængig af de pårørendes accept. Men det er kun i få tilfælde, at den afdødes organer kan anvendes til transplation. Hvis man er død på en sådan måde, at det kan lade sig gøre, vil lægerne spørge om tilladelse. Det kan være en meget svær beslutning for de pårørende at give tilladelse. Derfor er det en stor lettelse for alle, hvis den afdøde selv har taget stilling i tide. Yderligere oplysninger om at være organdonor og tilmelding til donorregisteret kan ske på Hvornår er organdonation mulig? Om en organdonation kan lade sig gøre er afhængig af, hvordan man dør. Der er to måder at vurdere på, om et menneske er dødt: Hjertedødskriteriet Hjernedødskriteriet

14 14 Forbered dig i tide organer. Derfor vil lægerne spørge om tilladelse til at udtage organer, hvis afdøde er død på en sådan måde, at det kan lade sig gøre, men det kræver, at der skal slukkes for respiratoren for, at organerne kan fjernes. Hvordan konstateres hjernedød? Hjertedødskriteriet betyder, at hjertet er holdt op med at slå og ikke kan bringes i gang igen. Sådan dør langt de fleste. Er man død på denne måde, kan ens organer ikke anvendes. I omkring 200 dødsfald herhjemme om året er det hjernen, der holder op med at fungere først. Hjernedød kan opstå ved hjerneblødninger, ulykkestilfælde, svulster i hjernen eller på grund af iltmangel i hjernen efter et hjertestop. Hvis en hjernedød lægges i respirator, kan respiratoren holde åndedrættet og kroppen i gang. For de pårørende kan det være svært at forstå, at døden faktisk er indtrådt, fordi kroppen fortsat er varm og virker levende. Men det ændrer ikke ved, at hjernen ikke fungerer længere, og at personen ikke kan bringes til live igen. Det er i de tilfælde, hvor hjernedøden er indtrådt, men kroppens organer endnu er uskadte, at organerne kan bruges til andre. Der er mangel på Der er helt fastlagte regler for, hvornår hjernedøden er indtrådt. Det er en række detaljerede undersøgelser, der skal foretages af mindst to eksperter. Er der blot den mindste tvivl, bliver diagnosen hjernedød ikke stillet. Du kan oprette et livstestamente? Med et livstestamente kan du som senior sikre, at lægerne følger dine ønsker, hvis du ligger for døden og ikke selv kan give besked. Du bruger livstestamentet til at fortælle, at du ikke ønsker livsforlængende behandling hvis: Du bliver erklæret for uafvendeligt døende Du på grund af svær invaliditet er varigt ude af stand til at tage vare på dig selv fysisk og mentalt. Du kan altid fortryde og tilbagekalde et livstestamente, herunder også mundtligt i forbindelse med en konkret behandlingssituation. Det koster 100 kr. at oprette et livstestamente. Læs mere på

15 Forbered dig i tide 15 Fordeling af afdødes ejendele og hvordan skal der skiftes? Når en person dør, skal afdødes ejendom andel af fælleseje og/eller særeje fordeles i henhold til arvelovens regler og det testamente, som afdøde måske har fået udarbejdet. Der skal juridisk foretages et såkaldt skifte. Fælleseje Hvis et ægtepar har fælleseje, så skal den fælles formue først skiftes, inden arven kan deles. Ægtefællen har krav på halvdelen af den fælles formue og skal så derefter have sin del af arven. Bemærk at, hvis indboforsikring, andelsbevis for bolig, bil eller andre vigtige papirer, står i afdødes navn, skal dette ændres til den nulevendes navn, dvs. bilen skal omregistreres, indboforsikringen skal nytegnes, boligforeningen skal ændre navnet på andelsbeviset, udmeldelse af fagforening osv. Man kan godt have både særeje og fælleseje. Når et par gifter sig, kan parret indgå en ægtepagt, der giver begge særeje, men derfor kan parret godt anskaffe sig noget i fællesskab, som så bliver fælleseje, og som arv skal deles efter de almindelige regler for fælleseje. Særeje Hvis man ønsker, at der skal tages særlige hensyn til ens personlige værdier i et ægteskabet, kan man oprette en ægtepagt. (se nedenfor). I ægtepagten nedskrives det såkaldte særeje, der betyder, at ægtefællerne aftaler fordelingen af værdierne i ægteskabet ved en eventuel opløsning af ægteskabet. Man kan lave særeje for alt, hvad man bringer ind i ægteskabet. Man kan også lave særeje for dele af en formue. Resten vil så indgå i fællesejet. Aftaler om særeje kan træffes før og under ægteskabet. Fuldstændigt særeje De værdier der er omfattet af fuldstændigt særeje bliver ikke fælleseje under nogen omstændigheder, hverken ved død eller skilsmisse. Man kan lade alle ens ejendele eller dele af dem være omfattet af fuldstændigt særeje. Fuldstændigt særeje udelukker dog ikke den overlevende ægtefælles ret til arv af særejet.

16 16 Forbered dig i tide Skilsmissesæreje Skilsmissesæreje - der er mest udbredt - betyder, at ægtefællerne har særeje i tilfælde af, at de bliver separeret/skilt, mens formuen bliver til fælleseje, hvis en af ægtefællerne i ægteskabet dør. Man kan kombinere fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje på mange forskellige måder, fx hvis man ønsker, at fuldstændigt særeje kun skal omfatte nogle af ejendelene, mens andre skal omfattes af skilsmissesærejet. En ægtepagt (se nedenfor) kan også oprettes, så den kun gælder, hvis en af ægtefællerne dør. Ved separation eller skilsmisse ved dom kan den ene part stadig blive pålagt at betale et beløb fra særejet, så den anden part ikke bliver stillet urimelig dårligt. Oprettelse af ægtepagt Ægtefæller kan oprette en ægtepagt. Den skal oprettes skriftligt og skrives under af ægtefællerne. Der er ikke noget krav om, at der skal være vidner til stede. Man kan selv udforme en ægtepagt, men det kan være en god ide at få en advokat til at hjælpe. Tinglysningsloven og tinglysningsbekendtgørelsen indeholder regler om, hvordan dokumentet skal se ud, og hvilke oplysninger det skal indeholde. Ægtepagten kan ophæves eller ændres ved, at der tinglyses en ny ægtepagt. Ægtefællers pensionsrettigheder Hvis et ægtepar bliver separeret, skilt eller den ene dør, bevarer den, der har tegnet en pension alle rettigheder. Det gælder for alle pensioner, herunder rate- og kapitalpensioner. Hvis man ønsker, at evt. pensioner skal deles mellem ægtefæller i de nævnte tilfælde, skal der oprettes en ægtepagt. Læs mere på

17 Forbered dig i tide 17 Om testamente og arv Du kan oprette et testamente, hvis du ønsker, at andre end dine tvangsarvinger skal have glæde af din formue. Ved at oprette testamente kan du bestemme, hvad der skal ske med dine ejendele, når du dør. Du kan kun testamentere de tre fjerdedele af arven, der ikke skal tilfalde dine tvangsarvinger (ægtefælle og livsarvinger). Har du ingen tvangsarvinger, kan du frit disponere over alle dine værdier og ejendele. Du kan frit tilbagekalde dit testamente, medmindre det er gjort uigenkaldeligt. Der må dog ikke være nogen tvivl om, at du har ønsket at tilbagekalde testamentet. Egentlige forandringer af et testamente sker ved at følge reglerne om at oprettelse af testamenter. Oprettelse af testamente For at kunne oprette et testamente, skal man være fyldt 18 år. Du skal også være i stand til at handle fornuftigt. Et testamente skal oprettes skriftligt. Det skal underskrives eller vedkendes (dvs. accepteres) under overværelse af to vidner (vidnetestamente) eller en notar i byretten (notartestamente). Vidnerne/notaren skal efterfølgende underskrive testamentet. Der gælder bl.a. følgende for vidner: Vidnerne eller deres pårørende må ikke være betænkt i testamentet. Vidnerne skal være klar over, at der er tale om et testamente. Vidnerne skal være valgt som vidner af den, der opretter testamentet. Hvis du ønsker det, kan en genpart/kopi af et testamente, der er underskrevet eller vedstået for en notar, opbevares på dommerkontoret. Ved underskrift hos notaren skal medbringes: Det originale dokument, der skal underskrives. Det må ikke være underskrevet hjemmefra. Legitimation i form af pas, kørekort eller anden offentlig billedlegitimation. Hvis du ikke har den nævnte legitimation, kan du spørge notaren, hvad der ellers kan bruges. Retsafgift 300 kr. pr. dokument.

18 18 Forbered dig i tide Notaren skal sikre sig, at du er fornuftig nok til at oprette testamente. Det kan for eksempel ske ved at tale om testamentets indhold. Det er ikke notarens opgave at godkende indholdet i testamentet. Nogle notarer plejer dog at påpege åbenlyse mangler eller misforståelser, men det kan man ikke altid regne med. Det er derfor ikke udtryk for, at det er godt nok, at man får lov til at skrive det under. Både originalen og kopien skal skrives under hos notaren. Dommerkontoret beholder kopien og underretter et centralt register om, at testamentet er oprettet. Notaren sender originalen til dig, når påtegninger og indberetning er ekspederet. Nødtestamente Er du på grund af sygdom eller andet nødstilfælde forhindret i at oprette et almindeligt testamente, kan du oprette et nødtestamente. Du kan gøre det mundtligt eller skriftligt, der er ingen særlige krav. Et nødtestamente bortfalder, når der i tre måneder har været mulighed for at oprette et almindeligt testamente. Et testamente kan bruges til andet end at fordele ens arv Børnetestamente er en tilkendegivelse af hvem, der skal overtage forældremyndigheden, hvis forældrene dør, før børnene er blevet myndige. Et børnetestamente er ikke juridisk bindende, men vil ofte blive fulgt, hvis alle parter er indforståede med det. Plejetestamente er et dokument, hvor man kan beskrive, hvordan man gerne vil plejes, hvis man ender i en situation, hvor man ikke længere kan tage vare på sig selv. Et plejetestamente kan være mere eller mindre omfattende. Læs mere på

19 Forbered dig i tide 19 Hvem arver efter mig? Når en person dør, skal arven fordeles mellem de efterladte. Fordelingen sker ud fra helt præcise regler i arveloven og afhænger af den afdødes familieforhold. Vil du have indflydelse på, hvordan arven efter dig bliver fordelt, f.eks. fordi du ønsker, at en eller flere bestemte personer, foreninger mv. skal arve dig, skal der skrives et testamente. Hvis du vil være sikker på, at testamentet er gyldigt og bliver anvendt, når den tid kommer, er det en god ide at kontakte en advokat til den opgave. Hvem der skal arve, og hvordan arven skal fordeles, er spørgsmål, der ofte spiller en stor rolle for den enkelte, fordi det jo ikke er noget, vi går og tænker over til hverdag. I hovedtræk fordeles arven efter følgende retningslinjer: Hvis den afdøde efterlader sig både ægtefælle og fælles børn, skal arven deles mellem dem. Af afdødes formue arver ægtefællen den ene halvdel og børnene tilsammen den anden halvdel, som deles lige imellem dem. Den efterlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet, så fællesbørnene først arver, når den efterlevende ægtefælle dør. Hvis den afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle, skal arven deles mellem den efterladtes familie. De såkaldte livsarvinger, altså børn, børnebørn og oldebørn, har fortrinsret til at arve. Hvis den afdøde ikke efterlader sig livsarvinger, men kun en ægtefælle, får ægtefællen hele arven. Hvis den afdøde hverken efterlader sig livsarvinger eller ægtefælle, bliver arven fordelt mellem den øvrige familie alt efter arveklasser. Hvis den afdøde hverken efterlader sig arvinger eller testamente, går arven til staten som herreløst gods. 1. arveklasse - Ægtefælle og børn - de såkaldte livsarvinger Det er dine børn, børnebørn, oldebørn, tipoldebørn. Arveretten gælder også børn, der er født uden for ægteskab eller er adopterede. Også børn født uden for ægteskabet fra 1938 og senere, børn født ved kunstig befrugtning samt adoptivbørn, som er adopteret fra 1958 følger særlige regler, der er indført i 1956 eller Hvis der er arvinger i 1. arveklasse, arver andre slægtninge ikke. Hvis der ikke er arvinger i 1. arveklasse, arver 2. arveklasse. 2. arveklasse - Forældre og søskende, nevøer og niecer Hvis dine forældre ikke lever længere, så er det dine søskende, der arver dig. Lever de ikke, går deres arveandel videre til deres børn. Det vil sige dine niecer og nevøer. Hvis der ikke er arvinger i 2. arveklasse, arver 3. arveklasse.

20 20 Forbered dig i tide 3. arveklasse - Bedsteforældre, onkler og tanter Er de døde, arver deres børn, det vil sige dine fastre, mostre, farbrødre eller morbrødre. Men hvis de ikke længere lever, går arven ikke videre til dine nevøer eller kusiner. Afdødes fætre og kusiner er således ikke arvinger. Vær opmærksom på, at arveretten følger slægten, hvilket betyder at Papirløst samlevende ikke medfører arveret efter loven. Svogre og svigerinder ikke har arveret efter loven. Ægtefæller eller registrerede partnere til en arving ikke har arveret. Stedbørn eller plejebørn ikke har arveret. Fætre og kusiner har ikke arveret efter loven Tvangsarvinger Tvangsarv omfatter de arvinger, som har krav på tvangsarv. Man kan ikke gøre nogle af sine arvinger arveløse. Heller ikke, hvis man skriver testamente. Det er de såkaldte tvangsarvinger. Det er ens ægtefælle, registrerede partner eller ens livsarvinger. De har krav på tilsammen at få halvdelen af ens formue. Den øvrige del af formuen den såkaldte friarv kan man selv bestemme over. Man kan godt give et eller flere børn mere end de øvrige eller lade sted- og plejebørn arve en del, selvom de ikke er berettigede til det. Eller man kan give til velgørende formål. Reglerne om tvangsarving træder først i kraft, når man er død. Livsarvingerne kan ikke forhindre, at man bruger eller bortgiver hele sin formue, mens man er i live. Friarv Tvangsarvingerne skal have en fjerdedel af arven. Den resterende del kan fordeles frit ved testamente. Er der ikke oprettet testamente, arver tvangsarvingerne det hele. Ingen tvangsarvinger Efterlader man sig ingen tvangsarvinger, så følges reglerne fra de forskellige arveklasser. Vil man ændre på det, skal der skrives et testamente. Arv fra udlandet Hvis du arver fra udlandet, fordeles arven efter reglerne i det land, hvor afdøde havde bopæl ved dødsfaldet.

21 Forbered dig i tide 21 Skat og afgifter til staten og skifteretten Dine efterladte arvinger skal ikke betale skat af den arv, som de modtager. Men der skal betales retsafgift og boafgift. Retsafgift Der skal normalt betale retsafgift, når skifteretten udleverer boets værdier. Boafgift (arveafgift) Boafgift kaldes også arveafgift. Det er en afgift, som der skal betales til staten, når man arver. Afgiften afhænger af den arv, som afdøde har efterladt sig og af hvordan man er i familie med vedkommende: Ægtefæller og registrerede partnere skal ikke betale boafgift. Den nærmeste familie skal betale 15 pct. i boafgift for den del af arven, der er større end kr. (2012). Alle andre skal betale 15 pct. boafgift for den del af arven, der er over kr. (2012) og desuden betale 25 pct. af hele arven efter, at 15 pct-afgiften er trukket fra. Personer, der har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år inden dødsfaldet. Personer, der har haft fælles bopæl med afdøde mindst to år og som nu bor på institution, f. eks plejehjem. Personer, der har, har haft eller venter barn med afdøde. Adoptionsbørn (det afhænger dog af adoptionsbevillingen). Børn og stedbørn. Børn eller stedbørns ægtefælle. Børnebørn. Oldebørn. Søskende og nevøer/niecer, hvis de har boet sammen med afdøde i to år inden dødsfaldet. Læs mere på Hvem er den nærmeste familie? Afdødes forældre. Ugift samlever med fælles bopæl de sidste to år inden dødsfaldet. Frasepareret eller fraskilt ægtefælle.

22 22 Forbered dig i tide Eksempler på, hvordan arven fordeles, hvis: Jeg kun efterlader mig min ægtefælle Din ægtefælle arver det hele. Når ægtefællen dør, er det hans eller hendes familie, der arver. Derfor kan være en god idé sammen at tage stilling til, hvad der skal ske med jeres fælles formue, når I begge er væk. Et testamente vil kunne betyde, at du vil kunne disponere over en fjerdedel af din formue, og lade hvem du vil arve denne del. Din ægtefælle skal arve en fjerdedel. Du kan altså højst testamentere en fjerdedel af jeres fælles formue væk. Hvis du har fuldstændigt særeje, skal din ægtefælle have en fjerdedel. Den resterende del kan du selv disponere over. Men det skal fremgå af testamentet, hvad der skal ske med den. Jeg efterlader mig kun mine børn Hvis du er skilt eller din ægtefælle er død, og du har børn, er det dem, der arver efter dig. Skriver du ikke testamente, arver dine børn lige meget. Er der fire børn, får de en fjerdedel hver. Er et af dine børn døde, arver livsarvingerne i stedet. Har dit barn ingen livsarvinger, er det dine andre børn, der også arver den del af arven. Skriver du testamente, kan du disponere over ¾ af din formue, og lade hvem du vil arve den del. Men dine børn skal altid arve en fjerdedel, som er deres tvangsarv. Jeg efterlader mig ægtefælle og børn Hvis du og din ægtefælle blot har almindeligt formuefællesskab, som man automatisk har ved ægteskabets indgåelse, medmindre det er fraveget ved ægtepagt om særeje, eller der er tale om særeje i henhold til gave eller arv, så skal den fælles formue deles først, inden arven kan fordeles. Ægtefællen skal have halvdelen af værdierne. Det er resten, der udgør arven efter dig. Arven fordeles normalt med halvdelen til den efterlevende ægtefælle, mens børnene deler den anden halvdel. Er et af børnene døde, arver dette barns livsarvinger i stedet. Har det afdøde barn ingen livsarvinger, deler barnets søskende i stedet arven. Skriver du testamente, kan du disponere over ¾ din formue. Dine tvangsarvinger skal hav en fjerdedel, mens du gennem et testamente kan disponere over resten. Jeg har børn fra tidligere ægteskab eller uden for ægteskab. Børn fra et tidligere ægteskab eller uden for ægteskab er arvinger på lige fod med de øvrige tvangsarvinger og skal være med til at dele din formue. Hvis det ikke er dit ønske, at alle skal arve lige meget, kan du ved at skrive testamente fordele en fjerdedel af din formue.

23 Forbered dig i tide 23 Giv gaver til dine nærmeste Størrelsen på gavebeløb reguleres hvert år den 1. januar. De aktuelle tal findes på Ingen beløbsgrænse Ægtefæller og registrerede partnere kan give hinanden gaver uden at skulle betale afgift. Man må ikke være skilt eller separeret, når gaven gives. Hvis gaven er givet på den måde, at udbyttet tilfalder en anden end modtageren, skal der også betales gaveafgift mellem ægtefæller. Op til kr. (2012) Der skal betales 15 pct. afgift af beløb over grænsen. Dit barns eller stedsbarns ægtefælle kan modtage gave afgiftsfri op til beløbsgrænsen. Op til kr. (2012) Der skal betales 15 pct. afgift af beløb over grænsen. Samlevende, der har boet sammen i mere end to år og stadig bor sammen, kan uden afgift give hinanden et bestemt beløb. Hvis samlivet har varet mindre end to år skal modtageren betale almindelig skat af gaven. For 2012 er beløbet kr. Forældre må hver især afgiftsfrit give hvert af deres børn, børnebørn og oldebørn samt stedbørn og deres børn og børnebørn et nærmere bestemt beløb hvert år, ligesom afdøde børns ægtefæller må få samme beløb. I 2012 er beløbet kr. Samme beløb må man afgiftsfrit give hver af sine forældre og sine bedsteforældre. Svigerbørnene (med vielsesattest) må få et mindre gavebeløb uden at betale afgift. For 2012 er det kr. Giver du gaver, der overstiger de afgiftsfrie beløb, skal du indberette beløbene til skattevæsenet eller afgiftsmyndighederne. Mindre end de afgiftsfrie beløb skal ikke indberettes. Er gaven større end de afgiftsfrie beløb, skal modtageren betale gaveafgift. Hvor får jeg mere at vide? Du kan få mange flere informationer hos LO Faglige Seniorer. Skriv til os på adressen: Islands Brygge 32D, 2300 København S eller på kontakt os via Du kan også gå ind på vores hjemmeside - eller du kan ringe til os på telefon

24 24 Forbered dig i tide Islands Brygge 32D Postboks København S. Tlf

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer EN GAVE HKH Kronprinsessen er protektor for PsykiatriFonden FOR LIVET Det er PsykiatriFondens vision, at fysisk og psykisk sygdom bliver accepteret på lige fod, og at man kan tale åbent om psykiske problemer

Læs mere

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT OG HAR BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift og har børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste

Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste Navn: Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste En begravelse har forskellig mening og betydning for forskellige mennesker. Den er det sidste, man kan gøre for en kær slægtning, og dens betydning

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Arv og begunstigelse gift uden børn

Arv og begunstigelse gift uden børn ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Dødsfald. hvad sker der, når vi mister?

Dødsfald. hvad sker der, når vi mister? Dødsfald hvad sker der, når vi mister? 1. Når vi har mistet 2. Hvem arver? 3. Valg af skifteform udlevering af boet fra skifteretten 4. Hvordan forløber bobehandlingen? 5. Hvad skal der ske med ejendelene?

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig med børn

Arv og begunstigelse enlig med børn ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig med børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Information om Begunstigelse

Information om Begunstigelse Information om Begunstigelse - Hvad siger loven? Indholdsfortegnelse 1. Om denne vejledning 2. Nærmeste pårørende 3. Navngivet begunstiget 4. Ingen begunstiget 5. Begrænsninger for begunstigelse 6. Hvis

Læs mere

Min sidste vilje. Kirkegaards Begravelsesforretning 1

Min sidste vilje. Kirkegaards Begravelsesforretning 1 Min sidste vilje Kirkegaards Begravelsesforretning 1 2 Kirkegaards Begravelsesforretning Undertegnede Cpr. nr. Adresse Telefon nr. erklærer ved dette dokument mine ønsker og min vilje i forbindelse med

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Testamente. en tanke på eftertiden

Testamente. en tanke på eftertiden Testamente en tanke på eftertiden Indhold Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet, så blindhed undgås Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Forebyggelse af øjensygdomme ved

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Ønsker ved Min Sidste Rejse

Ønsker ved Min Sidste Rejse Min Sidste Rejse 1 Ønsker ved Min Sidste Rejse Min Sidste Rejse er et redskab, som kan rådgive dine pårørende, når dagen kommer, hvor de skal arrangere din begravelse. Erfaringer viser, at det giver familien

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1 ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Når en af dine nærmeste dør

Når en af dine nærmeste dør Patientinformation Når en af dine nærmeste dør Medicinsk Afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indhold Når en af dine nærmeste dør... 3 Forskellige reaktioner på sorg... 4 Pludseligt dødsfald...

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse

MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse Indhold Forord... 1 Mine ønsker til begravelsesform... 2-5 Andre relevante oplysninger... 6-7 Yderligere ønsker/oplysninger... 8-9 Vejledning i udfyldelse

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2 ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring,

Læs mere

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Kort fortalt om dyrevenligt testamente af Vibeke Haslund, direktør i Dyrefondet Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte,

Læs mere

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 INFORMATIONSMATERIALE OM ARV, GAVE OG TESTAMENTE Side 2 Indholdsfortegnelse Dødsboskifte... 3 Skifteretten... 4 Boudlæg... 4

Læs mere

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig? Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Indhold Nogle ord om denne folder... 4 Arveklasserne 6 Sådan fordeles arven uden testamente 6 Både livsarvinger og ægtefælle 8 Hvilke børn arver? 8 Uskiftet bo? 9

Læs mere

Vejledning i udfyldelse af Min Sidste Vilje

Vejledning i udfyldelse af Min Sidste Vilje Vejledning i udfyldelse af Min Sidste Vilje Begraves eller bisættes hvad er forskellen? Begravelse Ved en begravelse (også kaldet jordfæstelse) sænkes kisten i jorden. Ceremonien/ højtideligheden kaldes

Læs mere

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme arv og testamente 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme 3 PTU FORBEDRER LIVET EFTER ULYKKEN 4 Derfor er vi glade for at komme i PTU 6 HVIS DU SELV VIL BESTEMME 6 Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

Læs mere

n Forsvar for folkestyret og velfærden

n Forsvar for folkestyret og velfærden n Forsvar for folkestyret og velfærden Vi lever i dag i et samfund, hvor vi værdsætter begreber som demokrati, selvbestemmelse og velfærd. Det er værdier, som vi har arvet fra tidligere generationers indsats

Læs mere

Introduktion til den nye arvelov

Introduktion til den nye arvelov - 1 06.13 TC Uge 23 2007.06.09 Introduktion til den nye arvelov Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog den 1. juni 2007 en ny arvelov. Arvelovgivningen ændres kun med mange års

Læs mere

Testamente. en tanke på eftertiden

Testamente. en tanke på eftertiden Testamente en tanke på eftertiden Indhold 4 5 7 10 13 13 14 Hvorfor skal man oprette et? Hvad siger arveloven? Hvor stor er boafgiften? Hvordan opretter man et? Hvis t skal ændres Hvad koster det at få

Læs mere

Min sidste vilje. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Sidste farvel. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr.

Min sidste vilje. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Sidste farvel. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr.: - 1)Testamente Jeg har oprettet testamente JA / NEJ Hos: Jeg har ikke skrevet testamente,

Læs mere

Testamente Kræftens Bekæmpelse. Værd at vide om dit testamente

Testamente Kræftens Bekæmpelse. Værd at vide om dit testamente Værd at vide om dit testamente Indhold Kære læser! Du er ikke den første, der har kontaktet Kræftens Bekæmpelse for at høre, hvordan man opretter et testamente. Vi har mange års erfaring i at behandle

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer 1 Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer Generelt Når man tegner en livsforsikring, vil det oftest være en fordel at anføre, hvem der skal være begunstiget, hvis forsikrede dør i forsikringstiden.

Læs mere

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital Oplysninger til pårørende om dødsfald Indhold Afsked med afdøde...4 Dødsattesten...5 Obduktion...5 Udlevering af ejendele...6

Læs mere

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive Ved dødsfald Vejledning til pårørende Regionshospitalet Viborg, Skive Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ved dødens indtræden... 4 Anmeldelse af et dødsfald... 4 Obduktion... 4 Organdonation... 5 Ejendele

Læs mere

Dit livs gave til KFUM og KFUK. Værd at vide om arv og testamente

Dit livs gave til KFUM og KFUK. Værd at vide om arv og testamente Dit livs gave til KFUM og KFUK Værd at vide om arv og testamente Det er vigtigt i tide at gøre sig klart, hvad der skal ske med ens formue og ejendele, når man ikke mere selv kan bestemme. Ved at oprette

Læs mere

Til nære pårørende. Ved dødsfald. Vejledning og praktiske råd de første dage efter dødsfaldet. Vælg billede. Vælg farve

Til nære pårørende. Ved dødsfald. Vejledning og praktiske råd de første dage efter dødsfaldet. Vælg billede. Vælg farve Til nære pårørende Ved dødsfald Vejledning og praktiske råd de første dage efter dødsfaldet Vælg billede Vælg farve At stå over for døden... At stå overfor døden er altid svært Dødsøjeblikket er for mange

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Sådan

Læs mere

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente 1 Skriv kræft ud af historien Indhold Din arv kan være med til at finde kuren mod kræft 3 Kræftens Bekæmpelse arbejder for et liv

Læs mere

Navn og adresse. Medlemskaber mv.

Navn og adresse. Medlemskaber mv. MIN SIDSTE VILJE Nærværende dokument formulerer de praktiske ønsker i forbindelse med min død, dvs. ønsker i forbindelse med begravelseshandlingen, gravsted m.m. (Se vejledning på sidste side) Navn og

Læs mere

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift Når du dør hvad så? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 20.05.2016 14/06 pensionskassen for læger Side 2/8 Når du dør, udbetaler typisk et beløb til dine efterladte.

Læs mere

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5 ERKLÆRING OM BEGUNSTIGELSE PÅ PENSION Forsikringstagers navn CPR-nr. Forsikringsnr. Agentur nr./reg.nr. Adresse Postnr. By Når forsikringstager og forsikrede er samme person udbetaler vi pengene til forsikringstageren.

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

Når man mister en af sine kære

Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære kan det være svært at overskue alt det praktiske og juridiske, der automatisk følger med et dødsfald. Derfor har vi lavet denne oversigt til

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet. At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende

ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet. At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende At stå overfor døden er altid svært. Dødsøjeblikket er

Læs mere

Om Dansk Skoleskak...6. Hvorfor skal jeg oprette testamente?...8. Hvordan kan jeg testamentere?...9

Om Dansk Skoleskak...6. Hvorfor skal jeg oprette testamente?...8. Hvordan kan jeg testamentere?...9 2 Indhold Afklaring og omtanke - et smukt træk...5 Om Dansk Skoleskak...6 Hvorfor skal jeg oprette testamente?...8 Hvordan kan jeg testamentere?...9 Hvem arver, hvis du ikke opretter testamente?... 10

Læs mere

ARV OG TESTAMENTE HVORDAN OG HVORFOR?

ARV OG TESTAMENTE HVORDAN OG HVORFOR? ARV OG TESTAMENTE HVORDAN OG HVORFOR? Arv og testamente Hvordan og hvorfor? Alvorlig sygdom kalder på mange tanker, også om, hvad der skal ske med dine kære. Derfor kan det give ro i sindet, hvis du i

Læs mere

At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende

At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende At stå overfor døden er altid svært. Dødsøjeblikket

Læs mere

BETÆNK KIRKEN I DIT TESTAMENTE. Har du taget stilling? DEN KATOLSKE KIRKE I DANMARK

BETÆNK KIRKEN I DIT TESTAMENTE. Har du taget stilling? DEN KATOLSKE KIRKE I DANMARK BETÆNK KIRKEN I DIT TESTAMENTE Har du taget stilling? DEN KATOLSKE KIRKE I DANMARK 2 BETÆNK KIRKEN HVORFOR OPRETTE ET TESTAMENTE NU? Vi mennesker omgiver os med ting og værdier, der betyder meget for os

Læs mere

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer

Læs mere

Dødsboskifte April 2016

Dødsboskifte April 2016 Dødsboskifte April 2016 Indholdsfortegnelse Når der sker et dødsfald i familien, melder der sig mange spørgsmål om, hvordan dødsboet behandles. I denne folder har vi nogle gode råd om dødsbobehandling.

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2016 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Ønsker til mine efterladte, når jeg er død. Obduktion, organdonation og forskning: Jeg har testamenteret mit legeme til forskning hos:

Ønsker til mine efterladte, når jeg er død. Obduktion, organdonation og forskning: Jeg har testamenteret mit legeme til forskning hos: Min sidste vilje Ønsker til mine efterladte, når jeg er død Navn, adresse og Cpr. nummer: Navn: Adresse: Postnummer: By: Cpr-nummer: Obduktion, organdonation og forskning: Jeg tillader obduktion af mit

Læs mere

ARV. Hvem skal have del i din arv?

ARV. Hvem skal have del i din arv? ARV Hvem skal have del i din arv? LAD DIN ARVAFGIFT SKABE GLÆDE OG UDVIKLING Hvis du inkluderer BØRNEfonden i dit testamente er du bl.a. med til at sikre: Bedre livsvilkår for børn og unge i nogle af

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Arv og begunstigelsesregler

Arv og begunstigelsesregler Arv og begunstigelsesregler Arv og begunstigelse 2016 Udbetaling af forsikringen Begunstigelsesbestemmelser Arveregler og testamente Boafgiftsregler Udbetaling af forsikringen Roller på en forsikring Forsikringstager

Læs mere

Familiens juridiske håndbog

Familiens juridiske håndbog Familiens juridiske håndbog Indhold Tid til et familietjek?.... 3 Fælleseje og særeje.... 4 Ugifte Fælleseje Gæld Særeje Bryllup i udlandet Familiens forsikringer.... 7 Hvem ejer pensionen?... 8 Ønsker

Læs mere

Tillykke med det lille nye familiemedlem.

Tillykke med det lille nye familiemedlem. Tillykke med det lille nye familiemedlem. 1 2 Denne guide giver svar på en række af de juridiske spørgsmål, I som nybagte forældre kan løbe ind i. Den vil give jer et generelt overblik over, hvad det juridisk

Læs mere

Cola -liv, arveret og arveafgift

Cola -liv, arveret og arveafgift - 1 Cola -liv, arveret og arveafgift Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Cola -liv coupels living apart rejser flere juridiske spørgsmål. Ét blandt mange spørgsmål er, hvordan parret er stillet

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

ARV OG TESTAMENTE Læs artikler, nyheder og om vore kompetencer på: www.forumadvokater.dk

ARV OG TESTAMENTE Læs artikler, nyheder og om vore kompetencer på: www.forumadvokater.dk Brug Forum Advokater ARV OG TESTAMENTE Læs artikler, nyheder og om vore kompetencer på: www.forumadvokater.dk VI KÆMPER FOR EN BEDRE TILVÆRELSE FOR MENNESKER MED FØLGER AF POLIO ELLER EN ULYKKE www.forumadvokater.dk

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordning

Tandlægernes Tryghedsordning Muligheder ved pensionsplanlægning Tandlægernes Tryghedsordning Forsidebillede SKAL have størrelse som denne firkant! Pensionsformer Pensionsform Livrentepension Ratepension Kapitalpension Maksimal indbetaling

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

Arv og testamente hvis du selv vil bestemme

Arv og testamente hvis du selv vil bestemme Arv og testamente hvis du selv vil bestemme Indhold Afklaring og omtanke...5 Arv er afgørende...6 Arveloven...9 Hvem arver, hvis du ikke opretter testamente? De tre arveklasser Papirløst samlevende...12

Læs mere

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig? Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Indhold Nogle ord om denne folder... 4 Ægtepagt 17 Arveklasserne 6 Livsforsikring og pensionsordninger 18 Gaver mellem ægtefæller 18 Gaver til børn, børnebørn, forældre

Læs mere

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente...

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente... Ægteskabsmanual Indhold Fælleseje og særeje.... 4 Familiens forsikringer.... 6 Hvem ejer pensionen?... 8 Hvem får hvad, hvis I skal skilles?.... 8 Arv og testamente....13 Forældremyndighed....13 Børnetestamente....14

Læs mere

Når livet rinder ud. Vejledning før og efter dødsfald

Når livet rinder ud. Vejledning før og efter dødsfald Når livet rinder ud Vejledning før og efter dødsfald Denne pjece er udgivet af Bedemand Berner som hjælp til de pårørende efter et dødsfald. Pjecen kan også bruges som information til dem, som ønsker at

Læs mere

Når et menneske dør. Praktisk information til de pårørende. Regionshospitalet Randers

Når et menneske dør. Praktisk information til de pårørende. Regionshospitalet Randers Når et menneske dør Praktisk information til de pårørende Regionshospitalet Randers Mødet med døden er et møde med det ukendte. Fornuften siger, at døden er en naturlig del af livet, men vores følelser

Læs mere

Testamente - Eksemplar

Testamente - Eksemplar Testamente - Eksemplar VIII. Eksemplar: Notartestamente (- Eksemplar 1) 1 Undertegnede, cpr nr. xxxxxx-xxxx, der ikke tidligere har oprettet testamente, der ikke er gift og aldrig har været gift, der ikke

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

Arv, gave & testamente

Arv, gave & testamente Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Fra kontorer i mere end 60 byer landet over yder vi rådgivning inden for områderne Erhverv, Privat og Bolig. Ret&Råd Privat, der har udgivet denne folder, er din

Læs mere

VERDISHAVE Information ved dødsfald

VERDISHAVE Information ved dødsfald VERDISHAVE Information ved dødsfald Kære pårørende I forbindelse med dødsfald hos ens nærmeste trænger mange spørgsmål sig på. I denne folder, som er udarbejdet af en nedsat arbejdsgruppe og drøftet med

Læs mere

Hvem skal have pengene, hvis du ikke skal? Version 1.2 - februar 2012

Hvem skal have pengene, hvis du ikke skal? Version 1.2 - februar 2012 Hvem skal have pengene, hvis du dør? Når du opretter en livsforsikring, beslutter du, hvem du vil sikre med livsforsikringen. På samme måde er det vigtigt, at du tager stilling til, hvem der skal have

Læs mere

Missionen blandt Hjemløse Mændenes Hjem Kollegiet Amadeus Pegasus Projekt Offside

Missionen blandt Hjemløse Mændenes Hjem Kollegiet Amadeus Pegasus Projekt Offside i dit testamente hjælper gratis og uforpligtende med at oprette dit testamente. Mændenes Hjem Kollegiet Amadeus Pegasus Projekt Offside Den sidste vilje Et testamente sikrer, at ens arv bliver fordelt

Læs mere

Forord. Med pjecen ønsker vi først og fremmest at informere vores medlemmer om de arveretlige regler samt om vigtigheden af at få skrevet

Forord. Med pjecen ønsker vi først og fremmest at informere vores medlemmer om de arveretlige regler samt om vigtigheden af at få skrevet Arv og testamente Forord Arv og testamente er emner, som det kan være vanskeligt at forholde sig til og tale om. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi hver især gør op med os selv, hvem der skal arve

Læs mere

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.13.2014-07 (20140215) Tvangsarv Tvangsarv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven indeholder fortsat regler om tvangsarv til børn. Reglerne blev i 2008 lempet, så tvangsarven blev

Læs mere

HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV?

HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV? HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV? INDHOLD FORORD... 2 HVORFOR OPRETTE ET TESTAMENTE?... 4 Hvad siger arveloven? Hvem arver hvem?... 4 Oprettelse af et testamente... 6 Omkostninger forbundet med oprettelse

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Gruppelivsforsikring

Gruppelivsforsikring Gruppelivsforsikring Forsikringssummer gældende fra 1. januar 2008 Alder ved død Hoved sum kr. Børnesum pr. barn i alderen 0-16 17 18 19 20 Til og med 54 73.345 20.131 17.255 14.380 11.506 5.752-55 67.232

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Fra kontorer i mere end 60 byer landet over yder vi rådgivning inden for områderne Erhverv, Privat og Bolig. Ret&Råd Privat, der har udgivet denne folder, er din

Læs mere

MIN SIDSTE VILJE. Ønsker til til min begravelse/bisættelse

MIN SIDSTE VILJE. Ønsker til til min begravelse/bisættelse MIN SIDSTE VILJE Ønsker til til min begravelse/bisættelse Indhold Forord... 1 Mine ønsker til begravelsesform... 2-5 Andre relevante oplysninger... 6-8 Yderligere ønsker/oplysninger... 9 Vejledning i udfyldelse

Læs mere

Pensionering og økonomi. Faldgruber, muligheder, forholdsregler l og overvejelser

Pensionering og økonomi. Faldgruber, muligheder, forholdsregler l og overvejelser Pensionering og økonomi Faldgruber, muligheder, forholdsregler l og overvejelser 1 Pensionsplanlægning Pensionsformer og offentlige ydelser Muligheder i pensionsplanlægningen Arv og testamente 2 Hvorfor

Læs mere

Min sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke

Min sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke Min sidste vilje Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke Min Sidste Vilje Ved at udfylde Min Sidste Vilje hjælper du din familie med at træffe nogle af de mange valg, der er

Læs mere

Forudbetalt Begravelse & Opsparingsordning

Forudbetalt Begravelse & Opsparingsordning Forudbetalt Begravelse & Opsparingsordning Begravelseskassen Danmark Få orden på tingene med Forudbetalt Begravelse Med en Forudbetalt Begravelse har du selv på forhånd taget stilling til mange praktiske

Læs mere

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest - 1 Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Julen er hjerternes og gavernes fest. Med store gaver kan det også blive til skattevæsenets

Læs mere

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96 Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Begravelsesforretningen Sjælland ApS Københavns Skifteret Hestemøllestræde 6, 1464 København K Telefon 33 44 84 10 Skifteretten i Glostrup Stationsparken 27,

Læs mere

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald Nødebo og Gadevang kirkegårde Vejledning ved dødsfald Nødebo-Gadevang Menighedsråd. Februar 2011 Dødsanmeldelsen Dødsfaldet anmeldes til begravelsesmyndigheden snarest og senest 2 dage efter dødsfaldet.

Læs mere

VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Institut for Cellulær og Molekylær Medicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere