Irritabel tyktarm (IBS): Patientfolder om diagnose og behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Irritabel tyktarm (IBS): Patientfolder om diagnose og behandling"

Transkript

1 Irritabel tyktarm (IBS): Patientfolder om diagnose og behandling Indholdsfortegnelse Resume af pjecen om IBS... 1 Definition Hvad er IBS... 2 Hvad er der galt?... 2 Symptomer på IBS... 2 Smerter og/eller ubehag i maven... 2 Afføringsforstyrrelse... 2 Oppustethed... 3 Andre symptomer... 3 Livskvalitet... 3 Undersøgelser for IBS... 3 Andre sygdomme, der kan ligne IBS... 4 Behandling... 4 Kost... 4 Diæter... 4 Motion... 5 Medicinsk behandling af symptomer... 5 Medicin ved forstoppelse... 5 Medicin ved diare... 6 Medicin ved mavesmerter... 6 Medicin ved oppustethed... 6 Non-farmakologisk behandling alternative terapiformer... 7 Prognose fremtidsudsigter... 7 Resume af pjecen om IBS Irritabel tyktarm (IBS) er en hyppig kronisk tilstand, der viser sig ved tilbagevendende mavesmerter og vekslende afføringsmønster f.eks. tynd afføring eller forstoppelse. Man ved ikke, hvorfor nogen får IBS. Talrige undersøgelser har vist, at IBS patienter har forstyrrelser i tarmens følesystem (hyperfølsomhed) og motorik (tarmbevægelser). Man mener, det er årsagen til symptomerne. Livskvaliteten er oftest nedsat og kan bedres ved behandling der lindrer IBS symptomerne. Ingen medicin kan fjerne IBS, men der findes 1

2 mange muligheder for behandling, der lindrer symptomerne. Fremtidsudsigterne er gode idet langt hovedparten af patienterne får det bedre med tiden (måneder til år). Der ikke er øget hyppighed for kræft. Definition Hvad er IBS Irritabel tyktarm kaldes også irritabel bowel syndrome (IBS). Tilstanden defineres som tilbagevenden af ubehag eller smerte i maven ledsaget af ændret afføringsmønster, som skyldes forstyrrelse af tarmens bevægelser/motorik og følesystem. Det er et funktionelt syndrom, hvilket betyder, at der ikke er én test, der kan stille diagnosen, men diagnosen stilles i stedet ved at patienterne skal opfylde IBS kriterierne (se nedenstående ROM III kriterier). Ca. 14 % af voksne danskere har IBS. I den vestlige verden har ca % af voksne IBS. Hvad er der galt? Man ved endnu ikke, hvorfor mange udvikler IBS. En lille del af IBS patienter udvikler tilstanden efter en mave/tarminfektion. Hos resten kan man ikke finde årsagen. Der er lavet talrige studier, som viser, at langt de fleste IBS patienter har forstyrrelse af tarmens bevægelser/motorik og af tarmens følesystem. F.eks. er smertetærsklen i tarmen nedsat, så påvirkninger af tarmen (f.eks. udspiling med gas eller tarmindhold) udløser smerter (hyperfølsomhed). Motorikken er også forstyrret, så gas/tarmluft og tarmindhold enten føres for hurtigt eller for langsomt gennem tarmen. Der er også abnorme sammentrækninger i tarmen, som kan forklarer de voldsomme mavekramper, mange patienter med IBS har. Man mener, at hyperfølsomheden og forstyrrelsen af tarmens bevægelser (motorikforstyrrelserne/motilitetsforstyrrelserne) er årsagen til symptomerne. Udsættelse for traumer, vold eller sexulet misbrug i barndommen giver ikke IBS, men kan forværre oplevelsen af symptomerne. Dette gælder også andre kroniske smertetilstande. Symptomer på IBS Smerter og/eller ubehag i maven Alle med IBS har ubehag eller smerter i maven i perioder. Smerterne/ubehaget kan sidde alle steder i maven. Smerterne kan være milde, moderate eller kraftige. Smerterne kan være konstante, men der kan også komme turevise forværringer. De fleste patienter med IBS har kortvarig lindring af deres smerter/ubehag, efter de er kommet af med afføring. Smerterne kan stråle om i ryggen, ud i siderne, ned bækkenet. Nogen kan også af og til have kortvarige jag ved endetarmen. Smerterne ved IBS forværres ofte (ligesom ved alle andre kroniske smerter), hvis man også har ondt et andet sted, er stresset eller i livskrise. Afføringsforstyrrelse Typiske symptomer på irritabel tyktarm er vekslende afføringsmønster ledsaget af smerte eller ubehag i maven. Afføringen kan i perioder være helt normal og i andre perioder være tynd (diarre) eller hård (forstoppelse) eller en blanding af tynd og hård afføring. Diarre kan vise sig som tynd eller grødet afføring flere gange om dagen. Nogen skal også skynde sig meget, når de får afføringstrang (når man skal, så skal det være NU). Forstoppelse viser sig som hård afføring og/eller afføring som er svær at presse ud, og/eller sjælden afføring (mindre end 3 gange/uge). Nogen føler ikke, de har tømt tarmen helt, selvom de ikke kan komme af med mere afføring. Der kan være smerter ved afføringen, opstå hæmorider eller revner ved endetarmen. 2

3 Hvis afføringen er tynd/grødet flere gange dagligt og samtidig indeholder 1) hårde klumper i afføringen af og til eller 2) hård afføring nogle gange ugentligt kan det være en del af forstoppelse kaldet forstoppelsesdiarre/overløbsdiarre. Hvis diarre er den hyppigste afføringsforstyrrelse kaldes det IBS af diarretype (IBS-D). Hvis forstoppelse er det hyppigste symptom kaldes det IBS af forstoppelsestype (IBS-C) Hvis afføringen skifter mellem diarre og forstoppelse kaldes det IBS af vekslende type (IBS-M) Nogen har meget slim i afføringen. Mange beskriver, at afføringen lugter meget eller skifter farve af og til. Dette er ganske ufarligt. Oppustethed Mange patienter har en følelse af oppustethed. Typisk er det mindst lige når man vågner og bliver værre op ad dagen. Hos nogen kan andre mennesker have svært ved at se oppustetheden, det skyldes at følesystemet registrerer mere oppustethed end der reelt er (hyperfølsomt føleapparat i tarmen). Hos andre vokser maven reelt i løbet af dagen, så ingen er i tvivl (luftophobning i tarmen, ligner en gravid om aftenen). Nogen beskriver at maven snakker /larmer mere end normalt. Andre symptomer Mange oplever, at de er mere trætte i de perioder, de har flere smerter. Det er typisk at have andre symptomer fra resten af kroppen som f.eks. spændingshovedpine, angst, generaliserede muskel og ledsmerter, nedsat sexlyst, tørre slimhinder, søvnforstyrrelser, depression, samlejesmerter, nedsat appetit eller kvalme. Nogen har sygedage fra arbejdet. Langt de fleste patienter med IBS har ikke psykisk sygdom. Men set i forhold til den gennemsnitlige danske befolkning, er der lidt flere patienter med IBS som har depression, angst eller stress. Hvis en samtidig depression, angst eller stress behandles, medfører det, at symptomerne på IBS bliver mildere. Derfor er det vigtigt at finde og behandle depression, angst og stress. Er du i tvivl, om du har en af tilstandene, så spørg din læge. Livskvalitet Livskvaliteten er nedsat hos mange patienter med IBS. For de sværest ramte er livskvaliteten lige så dårlig som hos patienter med dialysekrævende nyresygdom eller hos patienter med svær depression. Livskvaliteten bedres, når man behandler og dermed mindsker symptomerne på IBS. Derfor er det vigtigt at behandle symptomerne så godt som muligt med f.eks. ændring af kost, motionsvaner og/eller medicinsk behandling i stedet for at gøre ingenting. Kognitiv terapi, hypnose og mindfullnes bedre også livskvaliteten hos mange IBS patienter (se nedenfor). Undersøgelser for IBS Diagnosen IBS stilles ud fra: 1) symptomer foreneligt med IBS (ROM III kriterierne), 2) normale blodprøver og ved diarre, normal afføringsprøve, og 3) normal lægeundersøgelse. Diagnosen er ikke en udelukkelsesdiagnose (fravær af alle andre sygdomme), men en diagnose, som kan stilles med stor sikkerhed, hvis nedenstående kriterier er opfyldt (positiv diagnose). 3

4 ROM III kriterierne er: Tilbagevendende mavesmerte/ubehag mindst 3 dage/måned de seneste 3 måneder (symptomvarighed mere end 6 måneder) OG mindst 2 ud af 3 følgende: Lindring af smerterne efter afføring Smertedebut/forværring ledsaget af ændring af afføringens hyppighed Smertedebut/forværring ledsaget af ændring af afføringens form Patienter hvor symptomerne først er kommet til efter 40 års alderen skal undersøges med kikkertundersøgelse af tyktarmen. Andre sygdomme, der kan ligne IBS Flere andre sygdomme i mavetarmsystemet har symptomer, der ligner IBS symptomerne f.eks. mælkeintollerance, glutenoverfølsomhed, kronisk tarmbetændelse og malabsorption (manglende optagelse af kosten). Når diagnosen IBS er stillet efter ovenstående kritterier, er det yderst sjældent at patienten fejler noget andet som f.eks. en af de ovenstående mavetarmsygdomme. Behandling Det tager oftest lang tid at finde den bedste individuelle behandling mod IBS. Da symptomerne på IBS varierer meget over tid og det kan være svært at huske dage og uger tilbage i tiden, kan det anbefales at bruge en symptomdagbog, mens man arbejder sig frem mod den bedste behandling. Kost Næsten alle patienter oplever at bestemte fødevarer forværrer deres symptomer. Blandt de fødevarer som oftest giver problemer er de, der medfører øget luftudvikling/vandindhold i tarmen f.eks. løg, kål, bønner og mælkeprodukter. Derudover oplever de fleste forværring af symptomer ved større indtag af kulsyrerholdige drikkevarer og/eller kunstige sødemidler. Imidlertid findes der meget sjældent egentlige fødevareallergier. Da symptomerne fra IBS varierer meget over tid, skal man passe på med at tro, at en dag med flere symptomer skyldes indtag af noget bestemt mad lige den dag. Det er oftest en tilfældighed, så prøv at spise mistænkte fødevarer flere gange, før de dømmes ude /fjernes helt fra kosten. Vær opmærksom på, at din kost aldrig bliver ensidig, da det kan give mangeltilstande. Diæter Ingen diæter er undersøgt særligt grundigt for patienter med irritabel tyktarm. Man må derfor have en sund portion skepsis, når man evt. prøver en diæt af. Low FODMAP diæten er den bedst undersøgte diæt til behandling af IBS symptomer. Desværre er diæten indtil nu ikke undersøgt på særligt mange patienter, og det er aldrig undersøgt om den er bedre end almindelig dansk kost. Når man er på diæten fjerner man visse kostdele kaldet FODMAPs (Fermentable Oligo-, Di-, Mono-saccharider og Polyoler) som er de kostdele der teoretisk set er værst til at medføre øget luft/væskeudviking i tarmen. Herefter er det vigtigt at genindføre kostdelene en efter en. Diæten kan forsøges hos patienter med smerter og/eller oppustethed, men da den er svær og meget indgribende i starten, skal man overveje at alliere sig med en diætist eller læse grundigt, før man går i gang. Hvis du ikke er vejledt af en diætist, er der risiko for, at din kost bliver så ensidig, at du bliver fejlernæret. Diæten er kun vist at virke under diætistvejledning. 4

5 Svensk IBS diæt er en anden mulig diæt, som er mindre indgribende i hverdagen og som ser ud til at virke lige så godt som low FODMAP diæten. I den diæt anbefales det at spise små hyppige, regelmæssige måltider (3 hovedmåltider, 3 mellemmåltider), spise langsomt i rolige omgivelser og tygge maden ordentligt. Ikke spise sig overmæt. Derudover nedsættes (uden at fjerne): Fedtindholdet i kosten, stærkt krydret mad, kaffe og andre koffeinholdige drikke, alkohol, tyggegummi, sodavand og andre kulsyreholdige drikkevarer, kunstige sødemidler, kål, bælgfrugter, løg, mælkesukker, samt at fordele kostfibrene (f.eks. groft brød, rå grøntsager) over hele dagen. Glutenfri diæt har ingen gavnlig effekt på symptomerne ved IBS. I et forsøg viste man, at frygten for at kosten indeholdt gluten, gav alle forsøgspatienterne lige mange symptomer, uanset om patienterne fik gluten eller ingen gluten i kosten. Det vil sige, at de patienter som ikke spiste gluten, havde præcist de samme symptomer, som de patienter der spiste gluten. Laktosefri diæt (mælkesukkerfri diæt). Mange IBS patienter oplever færre symptomer, når de fjerner mælkesukker fra kosten. Imidlertid er der ikke flere IBS patienter med genetisk laktoseintolerance ( rigtig mælkeintolerance ) end blandt den gennemsnitlige danske befolkning. Hvis man fjerner mælkeprodukter fra kosten skal man passe meget på at få kalk nok i kosten fra andre kilder (f.eks. laktosefri kost) eller tablet med kalk. Motion Det er vist, at motion nedsætter symptomerne ved IBS. Patienter, der motionerede min 3-5 dage i ugen fik det bedre. Motionen var alt fra gåture til hård fitness. Patienterne valgte selv den motionsform, de havde lyst til. Medicinsk behandling af symptomer Symptomerne kan behandles hver for sig og/eller ud fra det mest generende symptom. Der findes i øjeblikket ingen enkeltstående behandling, der på en gang kan afhjælpe både forstoppelse, diare, mavesmerter eller oppustethed. Det er særdeles vigtigt, at forstå, at ingen af nedenstående behandlinger vil kunne fjerne symptomerne helt, men de kan mindske/mildne sværhedsgraden af symptomerne. Der er oftest nødvendigt at prøve flere typer medicin og/eller kombinationer af medicin af for at finde det, der lindrer symptomerne bedst. Det er oftest en langvarig proces, der kræver et tæt samarbejde mellem patient og læge og en vis portion tålmodighed. Medicin ved forstoppelse Man starter altid med at sikre, at der er et væskeindtag mellem 1.5-2L væske pr dag, daglig motion og regelmæssige måltider samt toiletbesøg. På trods af det, har mange behov for afføringsmidler. HUSK (loppefrøskaller) er et fiberkosttilskud, der suger vand til sig. HUSK vil som regel være førstevalget. Det er vigtigt at starte ud med mindre dosis, der kan øges over nogle dage. Behandlingen skal forsøges i 4 uger, før man kan sige med sikkerhed, om der er nogen effekt eller ej. Nogle vil opleve forværring i oppustethed og/eller mavesmerter og da stoppes behandlingen efter 4 uger. Andet valg er de afføringsmidler, som trækker vand ind i tarmen (osmotisk virkende). Her kan vælges imellem magnesia (tabletter) og movicol/moxalole/gangiden (pulver). Er der ikke nok effekt kan der skiftes 5

6 til eller suppleres med bevægelsesfremmende afføringsmidler (peristaltikfremmere). Her kan vælges imellem toilax/dulcolax/perilax (tabletter eller klysma) eller laxoberal (dråber). Der er desværre en hårdnakket myte om, at tarmen bliver slap/doven ved langvarigt brug af afføringsmidler. Det er ikke tilfældet. Det er derimod vigtigt at fortsætte behandlingen med afføringsmidler selv når afføringen bliver normal, da afføringsmidlerne kun virker, når de tages. Nogle gange er forstoppelsen så svær, at der er brug for en udrensning for at få tarmen i gang igen (f.eks. ved mistanke om forstoppelsesdiare/overløbsdiare). I sådant tilfælde gives behandlingen af en læge. Medicin ved diare HUSK med kalk er et fiberkosttilskud, der binder vand i tarmen og vil som regel være førstevalget. Det er vigtigt at starte ud med mindre dosis, der kan øges over nogle dage. Nogle vil opleve forværring i oppustethed og eller mavesmerter. Effekten ses ca. i løbet af 2 uger. 2.valg er stoppende midler som f.eks. Imodium/imolope/lopacut/lopedium/propiden (vær opmærksom på prisforskel). Eneste bivirkning er forstoppelse. 3.valg er lægemidlet ondansetron. Snak med din praktiserende læge omkring dosis. Medicin ved mavesmerter Mavesmerter/ubehag kan være svært at behandle. Det betyder også at man kan være nødt til at acceptere eventuelle bivirkninger af medicin til gengæld for en virkning på mavesmerterne/ubehaget. Pebermynteolie har vist at kunne mindske mavesmerter. Det anbefales at købe pebermynteolien i kapselform, så olien ikke bliver skadet at mavesyren. Kapslerne kan købes på apoteket eller i helsekostforretninger. Buscopan/Duspatalin/Egazil er alle medicin, der hæmmer tarmens bevægelser. SSRI (selektive serotonin re-optag inhibitorer) og TCA (tricykliske antidepressiva) lægemidler er begge medicinformer, der normalt bruges ved depression og angst. Begge lægemidler har dog også vist at kunne mindske mavesmerter/ubehag ved IBS. Effekten indtræder sjældent før 4 ugers behandling. For at mindske mulige bivirkninger startes i lav dosis og ved TCA lægemidlerne er dosis mindre end ved behandling for depression/angst. Hvis du samtidig selv mistænker depression er det vigtigt at snakke med din læge om det, da doserne for TCA i så fald skal meget højere op eller et andet præparat vælges. Ved samtidige mavesmerter/ubehag og forstoppelse kan medicinen Constella have en mulig virkning på begge symptomer. Medicin ved oppustethed Ved samtidig generende vekslende afføringsmønster kan HUSK have en mulig virkning mod oppustethed (se yderligere information om HUSK under medicin ved forstoppelse eller diare afsnittet). 6

7 Xifaxan (et antibiotika) har ved forsøg vist at have en lille virkning på oppustethed hos patienter med IBS. Men prisen er høj, behandlingen virker kun på få patienter, og skal gentages med korte mellemrum, hvorfor behandlingen ikke kan anbefales. Derudover kender vi ikke langtidseffekten af at give antibiotika mange gange og dermed måske skade ens tarmflora. Bedste råd ved oppustethed er fortsat at være opmærksom på den daglige kostindtagelse (se kostafsnittet). Ikke-medicinsk behandling alternative terapiformer Hvis det er svært at finde medicin, der virker godt på IBS symptomerne eller hvis patienten med IBS har samtidig depression, angst eller stress, kan det være en god ide at prøve ikke-medicinsk behandling. Disse inkluderer mindfullnes, kognitiv terapi (samtale terapi) og hypnose. Alle disse terapiformer har vist at nedsætte symptomerne på IBS formodentligt ved at hjælpe patienterne til at leve med symptomerne. Mindfullnes, kognitiv terapi og hypnose har i øvrigt også vist at hjælpe på andre kroniske smertetilstande og bruges oftest af smertecentrene. Hvis du er interesseret i at prøve det, så tal med din egen læge om, hvad der findes i dit nærområde. Akupunktur er grundigt undersøgt og er ikke bedre behandling end nåle sat helt tilfældigt eller som ikke har gennembrudt huden (placeboakupunktur). Afføring fra raske donorer, der indgives i IBS patienter (fæcestransplantation), er ikke testet ordentligt på IBS patienter endnu og kan derfor ikke anbefales. Prognose fremtidsudsigter Fremtidsudsigterne er gode, hvis man er patient med IBS. Der er ikke en øget risiko for kræft. De der får IBS efter en mavetarminfektion kommer sig oftest helt. For resten (de fleste) er det en kronisk tilstand, men alligevel får mere end 8 ud af 10 patienter med IBS det bedre med tiden, selvom det kan tage år. Nogen får færre symptomer, mens andre lærer at leve med tilstanden på en måde, så den ikke generer dem så meget. IBS patenter lever lige så længe som andre danskere. Anne Lund Krarup, læge, PhD Janne Fassov, læge PhD Lotte Fynne, læge, PhD Oktober

Patientvejledning. Low FODMAP

Patientvejledning. Low FODMAP Patientvejledning Low FODMAP Hvad er irritabel tarm? Irritabel tarm (colon irritable) er en meget hyppig, ikke-livstruende mavetarmsygdom. Den kaldes også for irritabel tyktarm eller nervøs tyktarm, men

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tyktarm Patientvejledning Irritabel tyktarm Irritabel tyktarm er en sygdom/tilstand med oppustet mave, smerter og ændret afføring. Irritabel tyktarm kan påvirke livskvaliteten i udtalt grad. Hvor udbredt er irritabel

Læs mere

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen 2 Rigtig mange børn har problemer med forstoppelse og har brug for professionel hjælp for at komme problemet

Læs mere

Forstoppelse på grund af stærk smertestillende medicin. En pjece til dig med forstoppelsesproblemer

Forstoppelse på grund af stærk smertestillende medicin. En pjece til dig med forstoppelsesproblemer Forstoppelse på grund af stærk smertestillende medicin En pjece til dig med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et meget generende problem både blandt raske og syge. Det skal ikke bare accepteres, det

Læs mere

Forstoppelse FORSTOPPELSE

Forstoppelse FORSTOPPELSE Forstoppelse Forstoppelse Der er mange, som har problemer med at komme af med afføringen. Op mod hver femte oplever problemer med afføringen. Hos ældre udgør det et stort problem. Afføringsproblemer er

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tyktarm Patientvejledning Irritabel tyktarm Irritabel tyktarm er en sygdom/tilstand med oppustet mave, smerter og ændret afføring. Irritabel tyktarm kan påvirke livskvaliteten i udtalt grad. Hvor udbredt er irritabel

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Forstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken

Forstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken Til patienter og pårørende Forstoppelse vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken Hvor tit har børn normal afføring? Hvad er forstoppelse?

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

privat foto /msts Forstoppelse

privat foto /msts Forstoppelse privat foto /msts Forstoppelse Forstoppelse Indhold Hvad er forstoppelse?...1 Hvad er årsagen til forstoppelse?..3 Gode råd...4 Hvor meget bør dit barn drikke?...5 Hvad bør dit barn spise?...5 Konflikter

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

guide DE BEDSTE MIDLER MOD MAVESMERTER sider August 2013 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide DE BEDSTE MIDLER MOD MAVESMERTER sider August 2013 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide August 2013 14 sider DE BEDSTE MIDLER MOD Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vi fylder os med piller mod forstoppelse og mavesmerter, men en del af dem er dårligt undersøgt

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

guide Irriteret tyktarm? Det kan du gøre for at mildne smerter Guide: Hjælp din mave Ny pille kan kurere kronisk mavesygdom sider

guide Irriteret tyktarm? Det kan du gøre for at mildne smerter Guide: Hjælp din mave Ny pille kan kurere kronisk mavesygdom sider Foto: Iris guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 22 sider Irriteret tyktarm? Det kan du gøre for at mildne smerter Guide: Hjælp din mave Ny pille kan kurere kronisk mavesygdom

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Information om gastroskopi og koloskopi

Information om gastroskopi og koloskopi Patientinformation Information om gastroskopi og koloskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om gastroskopi og koloskopi Hvad er gastroskopi? Gastroskopi

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

02b KOLOSTOMI STOMI INFO. Spis godt Lev godt

02b KOLOSTOMI STOMI INFO. Spis godt Lev godt 02b KOLOSTOMI STOMI INFO Spis godt Lev godt Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. 1 Hensigten med denne vejledning er at forklare, hvad der foregår ved en koloskopi. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Patientinformation. - om Koloskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Medicinsk Afdeling

Patientinformation. - om Koloskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Medicinsk Afdeling Patientinformation - om Koloskopi Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Information om Koloskopi Hvad er koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen. Den udføres

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Forstoppelse og afføringsinkontinens

Forstoppelse og afføringsinkontinens Pædiatrisk Afdeling Forstoppelse og afføringsinkontinens Forældreinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er forstoppelse? Forstoppelse er en tilstand, hvor afføringen bliver fastere og mere knoldet. Barnet

Læs mere

DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Moviprep.

DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Moviprep. DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation Moviprep www.koldingsygehus.dk Koloskopi Vi har planlagt at lave koloskopi. Det er en undersøgelse af endetarm og

Læs mere

Forstoppelse hos børn og unge

Forstoppelse hos børn og unge Til patienter og pårørende Forstoppelse hos børn og unge Vælg billede Vælg farve Børneafdelingen Formålet med denne pjece er at informere omkring forstoppelse hos børn og unge. Forstoppelse er en tilstand,

Læs mere

kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen

kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen (sigmoideoskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling 2 Hvad er en sigmoideoskopi? Sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Information om koloskopi

Information om koloskopi Patientinformation Information om koloskopi - phosphoral Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om Koloskopi Hvad er koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration

Læs mere

Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Picoprep. www.koldingsygehus.dk

Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Picoprep. www.koldingsygehus.dk Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation Picoprep www.koldingsygehus.dk Du bedes møde til undersøgelse dag, den kl på DagKlinikken. Skulle du være forhindret

Læs mere

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (Koloskopi)

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (Koloskopi) KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (Koloskopi) Hellerup 3977 7070 Lyngby 45 933 933 Odense 6548 7070 Skørping 9839 2244 info@cfrhospitaler.dk - www.cfrhospitaler.dk Hvad er en koloskopi? En koloskopi

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter Pjecen er udarbejdet i oktober 2005 af danske stomisygeplejersker tilhørende det Faglige Selskab for sygeplejersker i stomiplejen www.dsr.dk/msite/fs22. Redigeret

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (KOLOSKOPI)

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (KOLOSKOPI) KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (KOLOSKOPI) Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 HVAD ER EN KOLOSKOPI? En koloskopi er en kikkertundersøgelse af ende- og tyktarm. Gennem en bøjelig

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Navn: Alder: Telefonnummer:

Navn: Alder: Telefonnummer: Navn: Alder: Telefonnummer: Velkommen til akupunktur behandling hos Jordemoder.dk i samarbejde med Sackmann Akupunktur For at kunne give dig den bedst mulige behandling bedes du udfylde nedenstående spørgeskema

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler. Plantago ovata Forssk.

Indlægsseddel: Information til brugeren. Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler. Plantago ovata Forssk. Indlægsseddel: Information til brugeren Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler Plantago ovata Forssk. Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Information om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi)

Information om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Information om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Undersøgelsen Til undersøgelsen anvendes en bøjelig kikkert (slange) på tykkelse med en finger. Kikkerten er udstyret med et lille kamera, så

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Koloskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Kikkertundersøgelse af tyktarmen. Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa

Koloskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Kikkertundersøgelse af tyktarmen. Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa Til patienter og pårørende Koloskopi Kikkertundersøgelse af tyktarmen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa Koloskopi Væskeskema Det er vigtigt

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Migræne. Få indsigt på 60 sekunder. igræne danmark

Migræne. Få indsigt på 60 sekunder. igræne danmark Migræne Få indsigt på 60 sekunder igræne danmark Forord "Migræne er en af de skjulte folkesygdomme, og der verserer mange myter herom. Nogle tror, det er en psykisk lidelse, der kun rammer kvinder, og

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

HALSBRAND OG SUR MAVE

HALSBRAND OG SUR MAVE Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til mavesmerter, hvor lysten til kaffe og stærk mad forsvinder.

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Patientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling

Patientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Hjælp til tørre øjne EN PJECE OM HVORDAN TØRRE ØJNE KAN BEHANDLES

Hjælp til tørre øjne EN PJECE OM HVORDAN TØRRE ØJNE KAN BEHANDLES Hjælp til tørre øjne EN PJECE OM HVORDAN TØRRE ØJNE KAN BEHANDLES D I T SY N E R V I GT I G T Hvad kan være symptomer på tørre øjne? Tørre øjne kan vise sig på mange forskellige måder som for eksempel:

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne

FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Refluks 1. Patientvejledning

Refluks 1. Patientvejledning 1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren

Læs mere

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Du bedes møde til undersøgelse af: a. endetarm b. tyktarm c. sidste stykke af tyndtarmen Du bedes møde den... /...

Læs mere

Lændesmerter - lave rygsmerter

Lændesmerter - lave rygsmerter Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller

Læs mere

Patientinformation. Koloskopi. Kikkertundersøgelse af tyktarmen. Medicinsk Afdeling

Patientinformation. Koloskopi. Kikkertundersøgelse af tyktarmen. Medicinsk Afdeling Patientinformation Koloskopi Kikkertundersøgelse af tyktarmen Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Medicinsk Afdeling Koloskopi Tyktarm Hvad er en koloskopi? En koloskopi er en kikkertundersøgelse

Læs mere

Behandling af knoglemarvssygdomme med Vidaza

Behandling af knoglemarvssygdomme med Vidaza Behandling af knoglemarvssygdomme med Vidaza Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din knoglemarvssygdom med lægemidlet Vidaza, der indeholder stoffet azacitidin. Denne pjece kan være en hjælp til at

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER 1 Det er vigtigt, at du fortæller din læge eller sygeplejerske om dine symptomer. En scanning af blæren kan hjælpe med at finde en forklaring på dine

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Tjek på beboerens medicin

Tjek på beboerens medicin Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte

Læs mere

Knogleskørhed (osteoporose)

Knogleskørhed (osteoporose) Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde

Læs mere

Koloskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Kikkertundersøgelse af tyktarmen. Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa

Koloskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Kikkertundersøgelse af tyktarmen. Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa Til patienter og pårørende Koloskopi Kikkertundersøgelse af tyktarmen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa Koloskopi Væskeskema Det er vigtigt

Læs mere

til i r r i t a b e l t y k t a r m

til i r r i t a b e l t y k t a r m Irritabel tyktarm findes hos 1 ud af 5 personer. At vælge den rigtige kost kan give en utrolig lindring af symptomerne. Ekspertviden om hvad symptomer og årsager er for irritabel tyktarm Ideer til enkel

Læs mere

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Gode råd til sarte maver. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Gode råd til sarte maver. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Gode råd til sarte maver Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Halsbrand og sure opstød hedder også refluks De fleste kender halsbrand og sure opstød. Det opstår ved såkaldt refluks, som betyder tilbageløb.

Læs mere

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Patientinformation Koloskopi I denne folder kan du læse om, hvad der foregår

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Alendronat Orifarm, 70 mg, tabletter. Alendronsyre

Indlægsseddel: Information til brugeren. Alendronat Orifarm, 70 mg, tabletter. Alendronsyre Indlægsseddel: Information til brugeren Alendronat Orifarm, 70 mg, tabletter Alendronsyre Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere