Tilsynsrapport Anmeldte tilsyn med opholdssteder, bo- og dagtilbud 2010

Transkript

1 November 2010 Tilsynsrapport Anmeldte tilsyn med opholdssteder, bo- og dagtilbud 2010 Om opholdsstedet / botilbudet / dagtilbudet / behandlingstilbudet Tilbuddets navn Bofællesskabet Birthe Marie Adresse Liselundager 13, 2640 Hedehusene Telefon adresse / hjemmeside birthe@mariehjem.dk / Lederens navn Anne Højen Sørensen Tilbuddets type 83, 85 og 87 Antal afdelinger / enheder 1 Antal pladser 12 + en aflastningsplads Om tilsynet Dato for tilsynsbesøg Den 22. november 2010 Start- og sluttidspunkt for tilsynsbesøg Kl

2 Deltagere i tilsynet Leder Anne Højen Sørensen To medarbejdere To beboere Tilsynsførende: Helen Hilario Jønsson (Chefkonsulent, Socialpædagog, Cand.Pæd) Maud Rosendahl (Konsulent, Cand.Scient.Soc.) Materiale, der er indgået i forberedelsen af tilsynet Sidste tilsynsrapport Kvalitetsstandarder Hjemmeside Tilbudsportalen Desuden besvarer ledelsen af tilbuddet følgende spørgsmål skriftligt inden tilsynet: Er der iværksat nye kvalitetsforbedrende tiltag siden sidste tilsynsbesøg? Har der været klager fra brugere, pårørende eller andre? Spørgsmål vedrørende brand og beredskab Spørgsmål vedr. rengøring på fællesarealer, boligerne, grupperum m.v. Samarbejde med myndighedsfunktion Spørgsmål vedrørende medicinhåndtering Har der været besøg fra fødevarekontrollen? Har Arbejdstilsynet foretaget screening? Og har de haft bemærkninger? Tilsynet har talt med beboerne om: Giver bygningerne mulighed for aktiviteter og privatliv for borgerne? Er der ud fra et alment borgersyn en god rengøringsstandard? Hvordan forholder borgerne sig generelt til rammerne for måltiderne? Oplever brugerne generelt at være inddraget i planlægning og levering af hjælpen? Oplever borgerne at blive informeret om generelle forhold på opholdsstedet / i botilbudet? Hvordan arbejdes der med brugernes ressourcer og udvikling? Medinddrages brugerne eksempelvis i tilrettelæggelsen af ydelserne? Bliver borgerne hørt, forstået og imødekommet i det daglige? Oplever borgerne generelt at der er tilstrækkelige tilbud om aktiviteter i tilbuddene? Hvordan oplever borgerne, mulighederne for fysisk aktivitet og træning Hvilke planer og tanker gør medarbejdere, ledere og brugere sig om fremtiden? Status siden sidst 1. Opfølgning fra sidste tilsynsbesøg Kort gennemgang af bemærkninger fra sidste tilsynsmøde Hvad er der sket siden sidste anmeldte tilsynsbesøg? Er der iværksat nye kvalitetsforbedrende tiltag siden sidste tilsynsbesøg? Opfordring til leder om at, henvende sig til Driftsbyen. Det handlede om at få lys på stien ud til Roskildevej. Dette er bragt i orden. Siden sidste tilsyn har der været en stor udskiftning i personalegruppen. Der er kommet tre nye, ud af syv medarbejdere. Der ansættes kun pædagoguddannede. Der arbejdes med en løbende en styrkelse af fællesskabet og medindflydelsen omkring beboermøderne. Så mange ting som muligt skal behandles på beboermøderne for at lære beboerne at tale om tingene og finde løsninger i fællesskabet. Fx har der væ- 2

3 ret meget diskussion om hvilke regler, der skal være gældende. Leder og personalet ønsker så få regler som muligt, mens beboerne selv er mere restriktive. Beboerne har valgt en sikkerhedsrepræsentant, som deltager i sikkerhedsudvalget. Personalegruppen har arbejdet med værdigrundlaget og har i den forbindelse brugt en ekstern konsulent. Det handlede om at få værdierne gjort levende i hverdagen. Et af de foreløbige resultater er en lille folder om værdierne: respekt, dialog, forskellighed og ærlighed. Arbejdet skal gøres færdig på næste personalemøde. Herefter skal der arbejdes videre med visioner og drømme for stedet, fx hvordan bestyrelsen og beboerne inddrages. Har der været klager fra brugere, pårørende eller andre? Der har ikke været nogen klager. Tilsynet bemærker, at beboernes sikkerhedsrepræsentant kunne tage relevante emner op på beboermøderne, fx omkring omgangstone mv. Tilsynet bemærker, at Birthe Marie er i gang med at arbejde med værdigrundlag. Fysiske rammer og samarbejde med myndigheden 2. Brand og beredskab Beredskabsplan Evakueringsplan Brandtilsyn Sidste brandtilsyn var den Brandøvelse Førstehjælp Andet Eventuelle bemærkninger fra brandmyndigheder Der har været afholdt uanmeldte brandøvelser, den sidste Beboerne ved helt præcis hvad de skal gøre og hjælper hinanden i sådanne situationer. Alle syv fastansatte medarbejdere har førstehjælps kursus, samt alle beboerne. Det påtænkes, at afholde et opsummerings kursus i forår 2011 Nej Brandmyndighederne har ved sidste årlige service eftersyn d bemærket at der skulle gennemføres en mere regelmæssig egenkontrol og indsættes nyt skema for dokumentation. Disse ting er sket. Tilsynet vurderer at der er taget relevante sikkerhedsforanstaltninger. 3. Fysiske rammer / miljø Er miljøet, borgerne færdes, i tilfredsstillende? i forhold til formålet. Der er gode lejligheder til beboerne med Tilsynet bliver vist rundt i huset, som overalt fremstår velindrettet egen indgang og udgang til terrasse. De fælles områder både ude 3

4 og inde er god udnyttede og der hersker en god atmosfære. Opleves fællesarealer rene og ryddelige? Lever bygningerne op til et passende niveau af tilgængelighed? Giver bygningerne mulighed for aktiviteter og privatliv for borgerne? (Særligt fokus på køkken, toilet og badeforhold) Alle fælles arealer opleves rene og ryddelige. De interviewede beboerne er glade for at have deres egen lejlighed. Det er dejligt, at de kan trække sig tilbage fra fællesskabet, hvis behovet er der. Beboerne synes, at køkkenet i lejlighederne er meget lille. Beboerne kan godt vælge at lave mad selv, men der er ikke mulighed for at lave ret meget. Der er en fælles tv stue på første sal, som ifølge beboerne som regel kun benyttes af en beboer. Har Arbejdstilsynet foretaget screening? Og har de haft bemærkninger? Nej. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer generelt er tilfredsstillende. 4. Rengøring på fællesarealer, boligerne, grupperum m.v. Hvem står for rengøringen? Hvor ofte gøres der rent? I Boliger/grupperum? På badeværelser/toiletter? Der er ansat en rengøringsassistent. To gange ugentligt. Beboerne gør selv rent i deres lejligheder med pædagogisk støtte. Toiletter i fælleshuset bliver rengjort to gange ugentligt. I fælles opholdsrum/mødelokaler? Stueetagen med køkken bliver taget to gange ugentlig. På 1. sal er det en gang ugentligt. På gangarealer? I personale rum/toilet? Lever rengøringen op til standarden/ aftalerne? Dækker standarden og aftalerne behovet for rengøring? Er der ud fra et alment borgersyn en god rengøringsstandard? To gange ugentligt. To gange ugentligt. Leder vurderer, at rengøringen lever op til standarden. Leder vurderer at, dette lever fuldt op til de aftaler der er lavet. Der er en god rengøringsstandard på alle fællesarealerne, oplever beboerne. Tilsynet vurderer, at der er en tilfredsstillende rengøringsstandard. 4

5 5. Samarbejde med myndighedsfunktion Er der opmærksomhedspunkter i forhold til Høje-Taastrup Kommune fungerer det eventuelle samarbejde? Ifølge leder er der generelt et godt samarbejde med Høje- Taastrup kommune, men oplever at der er udfordringer i, at de ikke altid orienteres om generelle ting, sandsynligvis fordi Birthe Marie ikke er kommunalt. Ifølge leder er der ofte udskiftninger i sagsbehandlere for den enkelte og det kan være svært at få fat i den rigtige. Visitation foretages sammen med Høje Taastrup Kommune, men leder ved ikke hvem, der fremadrettet skal være deres kontaktperson. Tilsynet vil gerne understøtte, at der fortsat arbejdes på at udvikle og sikre det gode samarbejde med kommunen. Politikker / retningslinjer for opholdsstedet / botilbudet 6. Kost og ernæring Er der udarbejdet generelle retningslinjer, kostpolitik eller ligderne og i personalegruppen. Drøftelserne omhandler fx, hvor Der er en overordnet kostpolitik, som bliver drøftet på beboermønende i tilbuddet? meget der skal være økologisk og om det fx skal være dansk kød. Der er fokus på at lave sund mad, som ikke er for fedende. Beboerne samler ønsker ind og giver til en medarbejder, som derefter sammensætter en madplan, der er varieret og sund. Der lægges mange kogebøger frem, som man kigger i sammen. Der tages samtidigt hensyn til at dem, som laver mad, får nogle retter som de godt kan lide at lave. Leder vurderer, at beboerne er blevet langt mere interesserede i at spise sundt og varieret end i det første stykke tid. Hvordan sikres/hvilke tiltag gøres for at sikre, at der er tale om fyldestgørende kost? Der leveres ugentligt frisk frugt, som alle kan tage af. Det kan også ske, at man skræller en masse gulerødder eller skærer æbler i både og stiller frem. Det forsvinder altid meget hurtigt. Ifølge medarbejderne serveres der en meget sund kost, som samtidigt er kombineret med livretter. Deltager borgerne i madlavning? Beboerne laver mad hver 14 dag med pædagogisk støtte og rydder op i køkkenet i den modsatte uge. Der er enkelte, som selv kan lave maden. Man differentierer hjælpen efter hvad den enkelte kan. Hvordan forholder borgerne sig generelt til rammerne for måltiderne? Beboerne fortæller, at der godt kan være meget larm ved måltiderne. Derfor er det dejligt, at de har muligheden for at trække sig tilbage. Beboerne har mulighed for at invitere gæster til spisning. Ifølge medarbejderen spiser de fleste i fælleshuset, hvor der er nogle hyggelige rammer. Hvis beboerne har behov, kan de hente maden og spise hos sig selv. Medarbejderne fortæller at de har flere gange har flyttet om på møblerne i fælleshuset for at skabe mere ro under spisningen. Som det står lige nu, fungerer det godt, vurderer de 5

6 Kan borgerne frit tage drikkevarer, frugt mv.? Har borgerne indflydelse på, hvor de kan spise? Hvem står for menu og indkøb? Beboerne bestemmer selv. Medarbejderne står for indkøb. Har der været besøg fra fødevarekontrollen? Og har det eventuelt givet anledning til bemærkninger? Sidste besøg var den Der var ingen bemærkninger. Tilsynet vurderer, at der generelt er fokus på sund og varieret kost. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har gjort sig mange overvejelser over, hvordan man kan skabe den bedste stemning under måltiderne. Der er efter tilsynets vurdering behov for et kontinuerligt fokus på dette, da beboerne giver udtryk for, at der er meget støj og larm i forbindelse med måltiderne. 7. Værgemål, magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten Er der borgere i tilbuddet, der har behov for værgemål? Og er der indgået værgemål? Hvilke tanker har I gjort jer omkring værgemål? Er der borgere i tilbudet, som har brug for særlige foranstaltninger i henhold til magtanvendelsesreglerne / selvbestemmelsesretten? Er der i bekræftende fald gjort foranstaltninger? Der er en beboer, som har værgemål. Det fungerer godt. Værgen er en pårørende. Der er aktuelt en af beboerne, hvor Birthe Marie ønsker, at der skal indgås værgemål, fordi vedkommende ikke har nogen forståelse af penges værdi. Der er bekymring for, at beboeren bliver udnyttet. Det ville være godt, at der var en værge, som tog ansvar for den pågældendes økonomi. Der har ikke været nogen magtanvendelser. Leder oplever, at medarbejderne er gode til konflikthåndtering. Konflikter tages ikke op, hvis det på nogen måde kan undgås. Enkelte beboere kan virke truende og blive meget vrede. Hvis en beboer har det dårligt, er personalet meget opmærksom på hvordan de kan skærme vedkommende, så de andre ikke bliver utrygge. Medarbejderne giver eksempler på, hvordan der tages hånd om sådanne situationer. Der har for flere år siden været en episode, hvor en beboer truede med en kniv. Er der foretaget registreringer af magtanvendelse? Det har ikke været aktuelt. Vold og trusler mod medarbejderne registreres i Bostedsystemet. Både for at sikre dokumentation og for at undersøge om der kan være et mønster, som de kan lære noget af. Der er ligeledes en løbende opfølgning på, hvordan man kan komme konflikter og trusler i møde og undgå det. Det kan fx være ved at møde beboeren på en anden måde eller ved at gå en tur sammen med dem. I tilfælde med trusler foretages der er refleksion over episoderne med ledelsen, hvis man fx har været alene på arbejde. Når man 6

7 er helt ny, kan det være sværere at fornemme og forebygge konflikter. Medarbejder oplever at de er gode til at takle sådanne situationer, men det kan somme tider være at de ikke er gode nok til at skrive episoderne ned og dermed få det reflekteret. Anvendes samtykkeerklæringer jf. lov om social service 124, stk. 3? Er der borgere, der oplever, at de bliver udsat for tvang? Er alle borgere for eksempel frit stillet til at forlade tilbuddet mv.? Forekommer der vold/seksuelle krænkelser blandt brugerne? Hvis ja hvordan registreres og forebygges det? Evt. anmeldelse til politiet? Nej. Nej. Der har været episoder med seksuelle krænkelser mellem beboere. Medarbejderne oplever, at de har været gode til at håndtere det. Der er blevet taget hånd om begge parter, og indbyrdes har personalet været gode til at tale om, hvordan de hver især har haft det. Ifølge leder skal der nu udarbejdes en politik på området sammen med en ekstern konsulent. Man taler ikke med alle beboere om seksualitet. Det er ikke et emne, som indgår i forbindelse med personlig plan. Der har tidligere også været en sexolog ude og holde en temaaften for beboerne, men det var kun pigerne som var med. Er medarbejderne bekendt med lovgivning og Høje-Taastrup Kommunes vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten? Medarbejderne kender til den. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er gode til at håndtere konflikterne med beboerne og har en god strategi for at undgå og imødekomme udfordringerne. Tilsynet bemærker, at der arbejdes mere systematisk med at foretage fælles refleksioner over situationer, hvor der opstår trusler mod personalet. Tilsynet bemærker, at Birthe Marie går i gang med at lave en politik omkring seksualitet. Tilsynet bemærker endvidere, at det er væsentligt at der i personalegruppen tales åbent om, hvordan den enkelte har det med at tale om seksualitet, så det bliver legalt at sige fra over for det og opgaven kan gives videre til en anden. Tilsynet anbefaler, at Birthe Marie får udarbejdet et opmærksomhedspunkt vedrørende seksualitet, som kan indgå i den pædagogiske plan. Tilsynet foreslår, at man ikke nedfælder noget skriftligt i den pædagogiske plan, men sikrer sig, at det afdækkes om beboeren har behov for fx et tilbud om at tale med en medarbejder eller anden relevant part om emnet. 7

8 8. Medicinhåndtering Er der en fast skriftlig procedure Birthe Marie administrerer ikke medicin for beboerne. for medicinadministration og følges den? Har der været utilsigtede hændelser siden sidste tilsyn og er der sket en registrering af utilsigtede hændelser i forhold til medicinadministration? Er der iværksat korrigerende handlinger som følge af eventuelle utilsigtede hændelser? Er personalet bekendt med virkninger, bivirkninger af den medicin borgerne modtager, herunder håndkøbsmedicin? Er der overensstemmelse mellem den medicin, der er anført på medicinskemaet, og den medicin, der gives/udleveres til den enkelte borger? Ikke relevant. Der er ingen håndtering af medicin. Det doseres fra apoteket. Nogle beboer får det leveret direkte fra apoteket. Der er ingen, som har fået medicin kursus, men personalet er opmærksomme på om der er forandringer i adfærd, fx i forbindelse med nedtrapning. De har adgang til lægemiddelkataloget, hvor man kan få viden om bivirkninger mv. Ikke relevant. Tilsynet har ingen kommentarer. 9. Håndtering af borgernes økonomi Håndtering af borgerne økonomi, herunder om der er udarbejdet interne retningslinier til personalet for håndtering af beboernes økonomi i henhold til Høje- Taastrup Kommunes kasse- og regnskabsregulativ Der er flere beboere, som får hjælp med økonomien. Der er ikke en skriftlig procedure, men der er kontrol og kassen gøres op en gang ugentligt og underskrives af leder. Aftalerne er indgået individuelt for hver beboer og de aftaler er beskrevet i dokumentationen. Tilsyn anbefaler, at Birthe Marie får nedskrevet procedurerne for håndtering af beboernes økonomi. Inddragelse og indflydelse 10. Brugerindflydelse og inddragelse Er der etableret et brugerråd og fungerer det aktivt? Hvis ikke, hvordan er brugerindflydelsen så organiseret? Der er beboermøde hver 14. dag. Generelt er der pænt fremmøde, men nogen er ikke med, fordi de dyrker sport den pågældende dag. De får i stedet et referat. Beboerdemokratiet er omdrejningspunktet for hele tilbuddet go kan udvikles meget endnu, oplever medarbejderne, som også peger på flere udfordringer i det. Et eksempel er at sikre at beboerne har fuld forståelse af hvad, det er, de stemmer om. 8

9 Er der etableret et bruger- og pårørenderåd og fungerer det aktivt? Det kræver meget forberedelse af medarbejderne inden møderne og at de i personalegruppen har afklaret hvad, der skal ske og hvordan processen skal være. Der er også en kontinuerlig vurdering af, om der reelt er mulighed for brugerinddragelse eller ej. Medarbejderne ønsker sig en indbyrdes afklaring af, hvad man egentligt forstår ved brugerindflydelse og hvordan man kan sikre så meget brugerindflydelse som muligt. Det skal afstemmes i personalegruppen hvad de vil med det. På beboermøderne er der gennemgående personale. Det er meget centralt for det sociale liv. Der er mange snakke med beboerne om hvad, der skal med på beboermødet, så at de lærer at bruge det rigtigt. Det vil sige at beboerne lærer hvilke emner, som skal tages op det forum. Der ud over inddrages beboerne i høj grad i udarbejdelsen af pædagogiske handleplaner, oplever medarbejderne. De er netop i gang med at lave planerne nu og de finder, at det er mere spændende at lave dem, når brugerne er så meget med i det. Ifølge leder ønskede beboerne ikke et pårørenderåd, ej heller et nyhedsbrev til pårørende. Nogle forældre får referat af beboermøderne via beboeren. Der er en hjemmeside, som man vil udbygge med informationer, som kan være til gavn for pårørende. Fx om ture og fokusområder. Oplever brugerne generelt at være inddraget i planlægning og levering af hjælpen? Beboerne fortæller, at man på beboermøderne kan tale om hvad der skal laves og hvordan man kan få tingene til at køre bedre. Man kan snakke om tingene, inden de bliver til store problemer. Man må ikke sige navne på nogen og det er en god regel, synes de. Hvis der er ønsker om udflugter, kan det også tages op til beboermøderne. Oplever borgerne at blive informeret om generelle forhold på opholdsstedet / i botilbudet? Tilsynet vurderer, at der er en meget høj grad af brugerindflydelse og medinddragelse både i forhold til fællesskabet og den enkeltes eget forløb. 11. Inddragelse af pårørende Hvordan fungerer samarbejdet ml. Der er et godt samarbejde mellem medarbejdere og pårørende. medarbejdere og de pårørende? Er de pårørende informeret om det daglige liv og på hvilken måde? Medinddrages de pårørende og på hvilke områder/niveau? I det omfang det er ønsket af beboerne og pårørende kan informerer sig via hjemmesiden. På det niveau den enkelte beboer ønsker det. Der er arrangementer og traditioner som inddrager de pårørende. Derudover er der en hjemmeside, som Birthe Marie vil udbygge med informationer, som kan være til gavn for pårørende. Fx ture 9

10 og fokusområder. Er de pårørende orienteret om hvordan man kommer i kontakt med relevante ledere og medarbejdere på opholdsstedet / i botilbuddet? Tilsynet vurderer, at der er et fint samarbejde med de pårørende. Indhold og udvikling 12. Pædagogik / metode Fokusområde Hvilket værdigrundlag lægges til grund for arbejdet med målgruppen? Der er et værdigrundlag, som er dels er selvstændigt udarbejdet, dels er fælles med Mariehjemmenes fælles værdigrundlag. Respekt, dialog, forskellighed og ærlighed er de grundlæggende elementer. Målgruppen er yngre mennesker med forskellig grad af udviklingshæmning. Der kan være en psykiatrisk overbygning, men det er ikke noget som fylder. Målet er at få hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen. Fx skal alle have hjælp til at lave mad. Behovet for hjælp kan være skiftende. Der er ikke nattevagt. Personalet går hjem mellem 21 og 22, så de skal kunne være alene om natten. Der er ikke tilkaldevagt, men de kan bruge hinanden og det er de gode til. En enkelt gang har der været en, som var syg, hvor de har ringet 112. Hvis nogen er bange kan man lave aftaler om, at de får hjælp af de andre. Er der udarbejdet kvalitetsstandarder og anvendes de? Hvilke pædagogiske tiltag ligger til grund for tilbuddet, og hvordan vurderer medarbejdere og ledere pædagogikkens omsættelighed i praksis? De pædagogiske tiltag er meget individuelle, fordi beboerne er så forskellige. Der er ikke ens tilbud til alle, men tilrettelagt hjælp efter den enkeltes behov. Nogen har brug for meget faste rammer, andre kan slet ikke fungere med fast struktur. Man finder de metoder, som passer beboerne. Beboerne har kontaktpersonordning og faste samtaler med disse. Kontaktpersonordningen skal i nærmeste fremtid tages op igen og det skal diskuteres hvilke opgaver, der er forbundet med rollen og hvordan man kan gøre plads til andre også. Særligt i forhold til de nye medarbejdere er der behov for en afstemning af forventninger til rollen. Beboerne er ikke udredt alle sammen eller screenet. Mange har været i systemet, siden de var børn, derfor ved man en hel del om dem og deres styrker og svagheder. Birthe Marie har en supervisor, som er neuropsykolog og to medarbejdere er uddannede i neuropædagogik. Den neuropædagogiske tilgang betyder fx at man ikke forpligter en beboer til noget, som vedkommende ikke kan overkomme pga. hjerneskade. Metodisk handler det om at man kompencerer og at man giver skemaer, som kan hjælpe beboerne med at få overblik. 10

11 Der ud over arbejdes der med relationspædagogik, som fx giver sig udslag i, at hvis en beboer har et problem med en anden beboer, så skal de lære at gå til vedkommende og løse problemet. Udvikling og anvendelse af kommunikation, metode, redskaber og hjælpemidler? Hvilke mål og prioriteringer har medarbejdere og ledere for arbejdet med brugerne? Der arbejdes efter principperne respekt, dialog, forskellighed og ærlighed. Ifølge medarbejderne arbejdes der både med kalender som synliggør strukturen og piktogrammer flere af beboerne har autistiske træk og derfor god brug af piktogrammer. Medindflydelse og selvbestemmelse er kernen. Det er et mål, at fællesskabet er en del af deres hjem. Fordi fællesskabet er meget centralt for tilbuddet. Som led i det har man fx indført arbejdslørdage i fællesskabet to gange om året. Det er med at skabe ejerskab over fælleshuset. Beboerne kan låne en nøgle, når der ikke er personale. Hvordan bruges handleplaner/pædagogiske planer i det daglige arbejde? Har alle brugere en handleplan/pædagogisk plan? Et andet mål lige i øjeblikket er at få udarbejdet de pædagogiske handleplaner. De pædagogiske handleplaner er under udarbejdelse og der er derfor endnu ikke fastlagt en rutine i forhold til en løbende evaluering. Medarbejderne regner med, at planerne skal evalueres mindst en gang hver tredje måned sammen med beboerne. Man arbejder med at få dem lavet og sikre at de bliver brugt aktivt i hverdagen. Det er hele fundamentet i arbejdet. Det er væsentligt ifølge medarbejderne at finde en metode at arbejde med planerne på, så de kommer i spil i dagligdagen. Hvordan arbejdes der med brugernes ressourcer og udvikling? Medinddrages brugerne eksempelvis i tilrettelæggelsen af ydelserne? De interviewede beboerne fortæller, at de har en kontaktperson. Man taler om, hvad man har brug for af støtte. Man skal selv sige hvad man gerne vil have hjælp til. Når man har hjemmedage kan man tage en snak, men det kan også være på andre dage og man kan også snakke med nogen andre. Beboerne oplever at personalets interne kommunikation fungerer godt. Det gode ved at have en kontaktperson er, at man kan få snakket om nogle ting, som man ikke synes andre skal vide. Beboerne fortæller at de får hjælp til rengøring og hjælp til at stå op om morgenen, hvis de fx skal på arbejde. Hvad gøres der, når en borger ikke ønsker at medvirke ved udarbejdelse eller revision af sin handleplan/pædagogisk plan? Bliver borgerne hørt, forstået og imødekommet i det daglige? Ikke tilfældet. Beboerne oplever at medarbejderne er gode til at lytte og hjælpe med at løse problemerne. Tilsynet vurderer, at der arbejdes med udgangspunkt i værdigrundlaget og at dette giver en god balance og stemning i huset. Tilsynet anbefaler, at der fastlægges procedurer for hvordan man fremadrettet skal arbejde med evaluering af de pædagogiske planer. Tilsynet foreslår at man har planerne oppe på personalemøde en gang i mellem og få dem diskuteret der, fx med et tre måne- 11

12 ders interval. 13. Medarbejdere Fokusområde Er der en klar ansvars- og opgavefordeling i organisationen? Hvordan kan samarbejdet i tilbuddet bedst karakteriseres? Medarbejderne har en klar ansvars- og opgavefordeling. De nye medarbejdere får ansvar efterhånden, som de får erfaring med huset. Det vigtigste i starten er, at de lærer beboerne at kende. Der er et rigtig godt samarbejde, selv om der tidligere har været problemer, vurderer leder. Der er nogle medarbejdere, som gider huset, som har lyst til at gå på arbejde, men der er også plads til at diskutere. Medarbejderne fortæller, at de er i gang med at arbejde med samarbejdet med supervisor. Der kan være udfordringer i, at man ikke arbejder så meget sammen med alle sine kolleger, men kun med enkelte, sådan som det er nu. Det ville være rart at kunne få brudt sine rutiner i højere grad, vurderer de. Leder oplyser, at der er lavet en ny arbejdsplan som træder i kraft i uge 4. Beboerne er grundlæggende trygge ved alle personaler, så derfor burde det kunne fungere, at man arbejdede mere på tværs, påpeger medarbejderne. Det kunne samtidigt underbygge, at det bliver beboerne, som bestemmer hvad, der skal ske, i stedet for at det plejer at være på en måde, når det ene hold er på arbejde frem for det andet. Er der etableret et konfliktberedskab, ambulanceplan eller lignende? Er der sket udskiftning i den faste medarbejdergruppen siden sidste anmeldte tilsyn? Hvilke kompetencer bliver prioriteret ved nyansættelser? Der er kommet tre nye i medarbejdergruppen. De kompetencer, som prioriteres er en pædagogisk uddannelse og viden om brugerne. Menneskesyn er også væsentligt. Beboerne er med til ansættelsessamtaler. Det betyder meget for beboerne, at de ansatte er voksne mennesker, som virker til at hvile i sig selv. Afholdes der løbende medarbejdersamtaler? Hvad bruges samtalerne til? Der er planlagt MUS i januar ud fra den systemisk anerkendende tilgang med udgangspunkt i drømme. Det ligger i forlængelse af APV en, som også havde udgangspunkt i medarbejdernes drømme for stedet. Tilsynet vurderer, at der er et godt samarbejde på stedet. 12

13 14. Aktiviteter Hvordan understøttes borgernes brug af tilbud der ligger udenfor botilbudet (eks. beskyttede tilbud)? Om dagen går alle på arbejde både i værksteder og i beskyttet beskæftigelse. Beboerne har hjemme dage en til to dage om ugen. Medinddrages brugerne generelt i tilrettelæggelse af aktiviteter? Oplever borgerne generelt at der er tilstrækkelige tilbud om aktiviteter i tilbuddene? Hvilke tiltag i botilbudet understøtter borgernes deltagelse i det omkringliggende samfund, udvikling og/eller fastholdelse af funktionsevne? Ja, beboerne medinddrages generelt. De interviewede beboerne kan ikke komme i tanke om noget andet de kunne tænke sig. Flere er i job i fx Ikea eller Føtex. Der er ligeledes flere som er med i almindelige idrætsforeninger. Tilsynet vurderer, at der er relevante aktiviteter i tilbuddet. 15. Fysisk aktivitet og træning. Er der tiltag med hensyn til fysisk træning i tilbuddet? Hvordan oplever borgerne, mulighederne for fysisk aktivitet og træning? Hvordan oplever ledere og medarbejdere kvaliteten af træningstilbuddene? Der er tilbud om cykling og svømning. Derud over er det primært tilbud som ligger uden for tilbuddet. En beboer går fx til gymnastik og en går til fitness flere gange om ugen, der er fysioterapeutisk træning, andre spiller fodbold mv. Beboerne fortæller, at der er nogen som går til noget træning. Det kan være svært at finde noget tæt på. Det er svært at finde på noget at interessere sig for. Gode Tilsynet vurderer at der er relevante tilbud om fysisk træning og aktivitet. 16. Drøftelse af den faglige udvikling på stedet, herunder supervision Hvordan er betingelserne for faglig udvikling, supervision m.v.? Det er leders opfattelse, at der meget gode muligheder for faglig udvikling. Leder har været på systemisk coach og to medarbejdere på neuropædagogisk uddannelse og flere skal af sted på samme. Der skal være vidensdeling om neuropædagogik på et personalemøde. Derudover har Marie hjemmene nogle temadage, hvor personalegruppen kan deltage. Leder fortæller, at der ikke lavet en virksomhedsplan, men det skal laves for næste år og der skal lægges nogle strategier for 13

14 hvordan man vil komme videre. Endvidere er der supervision ca. hver måned. De bruger forskellige supervisor, alt efter hvad behovene er. Der er frihed til at trække hjælp ind, når der opstår et konkret behov eller problem. Hvilke tiltag sker der for at styrke den faglige udvikling, og hvilke tiltag burde igangsættes? Hvad gør tilbuddet selv for at kvalitetssikre ydelserne i tilbuddet? Medarbejderne oplever, at de har meget at lære både af hinanden og på forskellige kurser. Der er gode fælles kurser inden for Marie organisationen. Der igennem er der også mulighed for at danne netværk. Arbejder med de pædagogiske planer. Tilsynet vurderer, at der er relevant fokus på den faglige udvikling. 17. Planer og tanker om fremtiden Hvilke planer og tanker gør medarbejdere, ledere og brugere sig om fremtiden? Beboerne fortæller, at de kunne godt tænke sig at der var bedre styr på varmen i lejlighederne. Det bliver varmt om sommeren og koldt om vinteren. Tilsynet har ingen yderligere kommentarer 18. Generelle bemærkninger Generel vurdering Tilsynets generelle indtryk af Bofællesskabet Birthe Marie er at der er tale om et velfungerende tilbud, hvor der arbejdes relevant og kontinuerligt med at få løst de udfordringer der opstår og med at få etableret en god og velfungerende kultur for organisationen. Tilsynet vurderer, at der er et stort engagement i medarbejdergruppen i forhold til at sikre beboernes indflydelse på fællesskabet og at få opbygget et velfungerende beboerdemokrati. Beboerne giver udtryk for at de føler sig trykke ved at bo i bofællesskabet og at personalet er gode til at lytte og til at hjælpe med at løse problemer. Tilsynet vurderer at der skal arbejdes med at få de pædagogiske handleplaner gjort til det væsentlige arbejdsredskab i hverdagen, som er hensigten med det. Både leder og medarbejdere har fokus på dette område. Tilsynet har givet nogle forslag til hvordan man kan arbejde løbende med planerne. Tilsynet har følgende bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at beboernes sikkerhedsrepræsentant kunne tage relevante emner op på beboermøderne, fx omkring omgangstone mv. 2. Tilsynet bemærker, at Birthe Marie er i gang med at arbejde med værdigrundlag. 3. Tilsynet bemærker, at der arbejdes mere systematisk med at foretage fælles refleksioner over situationer, hvor der opstår trusler mod personalet. 4. Tilsynet bemærker, at Birthe Marie går i gang med at lave en politik omkring seksualitet. 5. Tilsynet bemærker, at det er væsentligt at der i personalegruppen tales åbent om, hvordan den enkelte har det med at tale om seksualitet, så det bliver legalt at sige fra over for det og opgaven kan gives videre til en anden. 14

15 Tilsynet har følgende anbefalinger 1. Tilsyn anbefaler, at Birthe Marie får nedskrevet procedurerne for håndtering af beboernes økonomi. 2. Tilsynet anbefaler, at der fastlægges procedurer for hvordan man fremadrettet skal arbejde med evaluering af de pædagogiske planer. Tilsynet foreslår at man har planerne oppe på personalemøde en gang i mellem og få dem diskuteret der, fx med et tre måneders interval. 3. Tilsynet anbefaler, at Birthe Marie får udarbejdet et opmærksomhedspunkt vedrørende seksualitet, som kan indgå i den pædagogiske plan. Tilsynet foreslår, at man ikke nedfælder noget skriftligt i den pædagogiske plan, men sikrer sig, at det afdækkes om beboeren har behov for fx et tilbud om at tale med en medarbejder eller anden relevant part om emnet. 15