A R T I K E L S A M L I N G CEDAW. FNs Kvindekonvention. D a n s k K v i n d e s a m f u n d

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A R T I K E L S A M L I N G CEDAW. FNs Kvindekonvention. D a n s k K v i n d e s a m f u n d"

Transkript

1 D a n s k K v i n d e s a m f u n d A R T I K E L S A M L I N G CEDAW FNs Kvindekonvention

2 a n s k K v i n d e s a m f u n d A R T I K E L S A M L I N G CEDAW FNs Kvindekonvention

3 C E D A W K O N V E N T I O N E N

4 Indholdsfortegnelse Introduktion Kvindekonventionen CEDAW og dens placering i international og dansk ret Kirsten Ketscher Gør CEDAW-konventionen en forskel? Karen Sjørup C E D A W K O N V E N T I O N E N Kvinder i politik Er de nordiske lande ved at miste førertrøjen? Drude Dahlerup 21 Danmark bliver holdt i ørerne af FN. Krisecentre og vold mod kvinder Pia Rovsing Clemmensen 29 Den maskerede magt FN og menneskehandel Hanne Helth 37 Porn Chic kønnet i det offentlige rum Anette Dina Sørensen 51 Kvindevenlig velfærdspolitik? Anette Borchorst 57 Kvinder i ledelse: Ét er lov. Birgitte Bruun 65 Vi skal uddanne til demokrati. Om tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber Esma Birdi 71 Æresdrab Manu Sareen 79 Det globale kvindeliv kontrol over egen krop, sundhed og seksualitet Janice Goodson Førde år med CEDAW-konventionen: Udfordringer og muligheder Hanne Beate Schöpp-Schilling 93 Forfatterbiografier 101

5 C E D A W K O N V E N T I O N E N

6 Introduktion Denne publikation indeholder 12 tekster, som belyser forskellige artikler i CEDAW-konventionen C E D A W K O N V E N T I O N E N (Convention on the Elimination of all Forms of Discrimination aganist Women). I disse tekster bruges CEDAW både om selve konventionen og om den komité under FN, som arbejder med overvågning af, hvordan konventionen implementeres i alle de lande, der har underskrevet den. Konventionen bliver benævnt på forskellig måde af forfatterne: CEDAW-konventionen, Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder, og Kvindekonventionen. Henvisning til de relevante artikler i CEDAW-konventionen er anført ved hver tekst. Vi ønsker god læselyst. Redaktionen

7 C E D A W K O N V E N T I O N E N

8 kvindekonventionen CEDAW og dens placering i international og dansk ret C E D A W K O N V E N T I O N E N Kirsten Ketscher Det er forbudt at kønsdiskriminere. Forbudet mod kønsdiskrimination er det mest almene diskriminationsforbud. Det omfatter flest personer, idet kvinder og mænd hver for sig udgør halvdelen af menneskeheden og derfor også halvdelen af de persongrupper, der er beskyttet mod andre former for diskrimination, for eksempel etnisk diskrimination, aldersdiskrimination, handicapdiskrimination etc. Enhver form for diskrimination indeholder derfor altid et kønsperspektiv. Imidlertid har det vist sig, at generelle diskriminationsforbud ofte forstås og anvendes isoleret uden bevidst samtænkning med kønsperspektivet. Dette er baggrunden for FNs kvindekonvention CEDAW. Både kvinder og mænd kan være udsat for kønsdiskrimination. I praksis er det først og fremmest kvinder, der udsættes for diskrimination. Kønsdiskrimination er derfor ofte det samme som kvindediskrimination. Det er dette scenario, Kvindekonventionen adresserer, når der i konventionens indledning står, at selv om der i FN-regi er vedtaget en række tilkendegivelser til fremme af lige rettigheder for mænd og kvinder, så er FNs medlemsstater bekymrede over, at der trods disse forskellige konventioner, erklæringer m.v. fortsat sker en omfattende diskrimination imod kvinder. Kvindekonventionen kan derfor betegnes som det mest målrettede retlige instrument i bekæmpelse af diskrimination imod kvinder og til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd.

9 Kvindekonventionen og FN Kvindekonventionen hører til den gruppe af konventioner, som flest medlemslande har tiltrådt. For tiden (august 2006) har 184 af FNs medlemsstater tiltrådt konventionen. Kvindekonventionen er med i grundstammen af FNs menneskerettighedskonventioner. De andre menneskerettighedskonventioner er: Racediskrimination (fra 1965), økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (fra 1966), civile og politiske rettigheder (fra 1966), og Børnekonventionen (fra 1983). Disse andre konventioner skal fortolkes i overensstemmelse med Kvindekonventionen efter en såkaldt formodningsregel, hvorefter konventionerne ikke strider mod hinanden. Opfattelsen af, at kvinder og mænd skal have lige rettigheder, er et led i en moderne demokratisk tænkemåde. Flere af de stater, der har tiltrådt Kvindekonventionen, har imidlertid ikke en demokratisk styreform, der giver ret til deltagelse på alle niveauer af både kvinder og mænd. Det gælder f.eks. Saudi Arabien, hvor kvinder i vidt omfang er udelukket fra det offentlige liv. Også i andre lande, der formelt har lige rettigheder mellem kvinder og mænd, betyder tradition, herunder religion og kultur, at der diskrimineres mod kvinder. Dette accepteres de facto af staten, selvom den ved sin underskrift har forpligtet sig til at bekæmpe og afskaffe diskrimination imod kvinder. Kvindekonventionen er tillige en af de konventioner, hvor flest stater har taget forbehold i forhold til en eller flere bestemmelser. Reservation, dvs. forbehold over for at overholde nærmere angivne bestemmelser, er tilladt, såfremt et sådant forbehold ikke er så omfattende, at tiltrædelse af konventionen bliver meningsløs. Mange sådanne reservationer hænger sammen med religion og religiøse love i de pågældende stater. De fleste muslimske lande reserverer sig således imod konventionens art. 16 om kvinders lige rettigheder i ægteskab og familieforhold, herunder lige rettigheder i forhold til børnene. Dette hænger sammen en værdikonservativ fortolkning af muslimske religiøse love, der ikke accepterer kvinders og mænds lige rettigheder i familien. Tilskyndelse for sådanne lande til at tiltræde Kvindekonventionen ligger til dels i, at mange vestlige landes udviklingsbistand ydes på betingelse af, at staten har tiltrådt Kvindekonventionen, samt at den modtagne bistand indgår i arbejdet med at fremme kvinders lige rettigheder. Dette er et rimeligt krav at stille, fordi det er en bremse på disse landes udvikling og mulighed for at øge velstanden, såfremt kvinder ikke inddrages på lige fod med mænd i landets politiske, sociale, økonomiske og kulturelle liv. I FNs optik, og dette er også udtryk for en almindelig accepteret økonomisk indsigt, er ligestilling mellem kvinder og mænd ikke alene et menneskerettighedsprojekt, dvs. en beskyttelse af hver enkelt individs krav på værdighed, integritet og fravær af diskrimination. Ligestilling er også en økonomisk dynamo på udviklingen af et samfunds velstand. Inddragelse af kvinder i økonomien bliver derfor tillige en kamp imod fattigdom. Fattigdom rammer særlig kvinder, udtrykt med Kvindekonventionens ord: kvinder, hvor der hersker fattigdom har den ringeste adgang til føde, sundhed, uddannelse, oplæring, beskæftigelsesmuligheder og andre fornødenheder. Som en kontrolforanstaltning med staternes overholdelse af Kvindekonventionen er der i henhold til konventionens art. 17 nedsat en overvågningskomite, kaldet CEDAW-komiteen. De enkelte stater er forpligtet til med regelmæssige mellemrum at indberette om fremskridt, problemer og status i forhold til Kvindekonventionens krav. Danmark har sidste gang indberettet i 2004 og denne indberetning blev eksamineret af komitéen i På CEDAW-konventionens hjemmeside un.org/womenwatch/daw/cedaw/ lægges de forskellige landes indberetninger ud sammen med de kommentarer, som de giver anledning til. Staterne er til en vis grad fristet til at pynte lidt på den nationale tilstand. Derfor er kvindeorganisationer og menneskerettighedsorganisationer, de såkaldte NGO er (NON Governmental Organisations), et vigtigt korrektiv og supplement til landenes officielle indberetninger. Som et led i at styrke staternes overholdelse af kvindekonventionen vedtog FN i 1999 den såkaldte Valgfri Protokol til Kvindekonventionen. Denne protokol giver enkeltindivider og grupper af enkeltpersoner ret til at indbringe klager til CEDAW-komitéen over en stats krænkelse af konventionens rettigheder. Denne klageadgang er så ny, at der endnu ikke er nogen praksis, idet C E D A W K O N V E N T I O N E N

10 forudsætningen for at bringe sager ind for CEDAW som altovervejende hovedregel er, at mulighederne ved de nationale retsinstanser er udtømt. Dette indebærer, at sagerne har været forelagt de nationale domstole. Det er ikke obligatorisk for CEDAW-staterne at godkende denne klageprotokol. Derfor anvendes udtrykket valgfri. Danmark ratificerede allerede denne klageadgang i Der er ingen tvivl om, at den over tid vil få betydning for udviklingen og forståelsen af Kvindekonventionen også for dansk ret. Kvindekonventionen i dansk ret Den danske stat ratificerede Kvindekonventionen i Herefter har den været retligt bindende for staten. Staten og dermed alle offentlige organer og myndigheder er forpligtet til at lovgive, administrere og i det hele taget at handle i overensstemmelse med konventionen. Derimod kan konventionen ikke forpligte private, medmindre konventionen gøres til en del af dansk ret ved hjælp af en såkaldt inkorporering. Inkorporering indebærer, at konventionen gøres til dansk lov ved at gennemgå en almindelig lovbehandling i Folketinget. Den eneste internationale konvention, der er inkorporeret i dansk ret for tiden er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I 2001 afgav et udvalg under Justitsministeriet indstilling om, hvilke konventioner, man yderligere burde inkorporere. Kvindekonventionen blev afvist på et noget tvivlsomt grundlag, bl.a. fordi den ikke var generel, og fordi dens håndhævelsesorgan var for nyetableret. Argumentationen er en god illustration af, hvordan man kan udvælge sine klassifikationskriterier, så de får en tendentiøs virkning. Grunden til, at Kvindekonventionen ikke er generel hænger sammen med, at man fokuserer på konventionens personkreds, som er kvinder. Konventionen om civile og politiske rettigheder vurderede udvalget derimod som generel, fordi den omfatter både kvinder og mænd. I modsætning til kvindekonventionen er dens rettighedsfelt dog specielt, fordi konventionen kun omfatter et snævert udvalg af menneskerettigheder. I sammenligning hermed er Kvindekonventionen generel, fordi den omfatter alle typer menneskerettigheder: civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle. Alt afhængigt af, om man fokuserer på en konventions persongruppe eller dens rettighedsfelt, kan man altså komme til to forskellige klassifikationer. Ser man derimod på persongruppens størrelse, er der ingen tvivl om, at Kvindekonventionen beskytter langt den største persongruppe mod diskrimination. Dette justitsministerielle udvalgs indstilling er til dels udtryk for en noget overgemt juridisk tradition, hvor ligestilling mellem kvinder og mænd ikke har været anset som en opprioriteret retlig problemstilling. I praksis har det imidlertid ikke den store retlige betydning, om konventionen er inkorporeret eller ej. Når Danmark har tiltrådt konventionen, er staten retligt forpligtet til at overholde den. Man kan derfor påberåbe sig konventionen både i lovgivningsprocessen og i retssager. Inkorporering kunne derimod have betydning for kendskabet til konventionen, således at den i højere grad blev anvendt. Imidlertid er der en udvikling i gang, hvor konventioner, herunder Kvindekonventionen, i stigende grad indgår i dansk ret på lige fod med dansk lovgivning. Dette hænger sammen med den almindelige internationalisering. I 2004 blev Kvindekonventionen for første gang anvendt i en Højesteretssag, der vedrørte kvinders ret til social sikring i forbindelse med børnepasningsorlov. Den danske grundlov blev revideret i Stort set samtidig med arbejdet med grundlovsrevisionen tiltrådte Danmark FNs menneskerettighedserklæring fra 1948 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra Begge disse retskilder indeholder i modsætning til Grundloven et kønsdiskrimineringsforbud. Der er dog i dag almindelig enighed om, at Grundloven hviler på forudsætningen om ligestilling mellem kvinder og mænd som en grundværdi. Det er imidlertid uheldigt, at dette ikke er tydeliggjort i vores nationale forfatning. Ved en eventuel grundlovsrevision er der ingen tvivl om, at dette vil blive indskrevet. Alle moderne forfatninger indeholder princippet om ligestilling mellem kønnene. Kvindekonventionen forlanger i art. 2 a), at staterne skal optage princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd i deres forfatning eller i anden passende lovgivning. Selvom Danmark ratificerede Kvindekonventionen i 1983, opfyldte Danmark C E D A W K O N V E N T I O N E N

11 først denne forpligtelse i Danmark blev ved sin første afrapportering i 1993 bebrejdet, at man ikke havde en sådan generel bestemmelse. Det skulle altså tage 7 år, før man opfyldte dette krav. I dag finder man denne generelle bestemmelse i Ligestillingslovens 2, der pålægger enhver arbejdsgiver, myndighed eller organisation at behandle mænd og kvinder lige inden for offentlig forvaltning, erhvervsmæssig og almen virksomhed. Også med sit medlemskab af Den Europæiske Union har Danmark forpligtet sig til at overholde ligestillingsprincippet mellem kvinder og mænd inden for traktatens område. Dette indebærer i praksis først og fremmest ligestilling i arbejdslivet (løn og arbejdsvilkår, uddannelsesforhold, social sikring m.v.) Alle Unionens medlemmer har tiltrådt Kvindekonventionen. Denne er derfor også det fælles grundlag for EU-retten, der skal fortolkes i overensstemmelse med Kvindekonventionen. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra Europarådet indeholder i art. 14 et forbud mod diskrimination på grund af køn inden for det rettighedsfelt, der dækkes af konventionen. Alle Europarådets medlemmer har ligeledes tiltrådt Kvindekonventionen. Kvindekonventionen er derfor også et fortolkningsbidrag til Menneskerettighedskonventionen. Hvem er beskyttet af kvindekonventionen? Alle kvinder, der opholder sig lovligt i Danmark, er omfattet af Kvindekonventionens retsbeskyttelse. Kvindekonventionen gælder for alle kvinder: uanset alder, etnicitet, seksuel orientering, nationalitet etc. Kvindekonventionen virker derfor ofte sammen med og dækker samme område som andre FN-konventioner. De vigtigste af disse er Børnekonventionen, Racediskriminationskonventionen og konventionen om civile og politiske rettigheder. Man kan sige, at Kvindekonventionen på den ene side forstærker kvinders rettigheder ifølge disse andre konventioner, og på den anden side forhindrer, at disse konventioner fortolkes således, at de krænker kvinders rettigheder. Børn har også et køn, hvad der ofte overses. Pigebørn får derfor en ekstra beskyttelse ved hjælp af kvindekonventionen, når denne anvendes sammen med Børnekonventionen. Dette kan f.eks. få betydning i forhold til forbud mod børneægteskaber, som piger med anden etnisk baggrund end dansk er særlig udsat for, også selvom de bor i Danmark. Ifølge Kvindekonventionens art. 15 stk. 2 er børns forlovelse og ægteskab uden retsvirkning. I Danmark er ægteskabsalderen 18 år både for kvinder og mænd. Den danske stat er derfor forpligtet til at forhindre, at piger i praksis udsættes for dette indgreb på baggrund af en kulturel tradition, som muligvis er lovlig i oprindelseslandet. Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk er også beskyttet af Racediskriminationskonventionen. Dennes styrke er først og fremmest at beskytte mod diskrimination fra det etnisk danske samfund. I praksis har de sager, der har været rejst, ofte drejet sig om mandlige problemstillinger som f.eks. nægtelse af adgang til diskoteker og forlystelsessteder, diskrimination af kriminelle o. lign. Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk vil ofte være bedre beskyttet af Kvindekonventionen, fordi denne regulerer et kvindeligt adfærdsmønster. Men et meget væsentligt træk ved Kvindekonventionen er, at den også forpligter staten til at beskytte kvinder mod overgreb fra personer med samme etnicitet. Som eksempler kan nævnes såkaldt kvindelig omskæring, dvs. lemlæstelse af de kvindelige kønsorganer, voldelige ægtemænd, m.v. Konventionen om civile og politiske rettigheder sikrer ligestilling, f.eks. i demokratiske organer, valg m.v. Den regulerer også ligestilling i ægteskabet. Men også her betyder det kønsneutrale diskriminationsforbud, at konventionen vanskeligt opfanger den kvindediskrimination, der finder sted i forbindelse med f.eks. ret til selv at vælge ægtefælle, lige rettigheder ved skilsmisse etc. for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Hertil kommer, at formelle demokratiske rettigheder skal understøttes af reelle rettigheder, ellers vil kvinder i praksis ikke opnå ligestilling. Hvilke rettigheder omfatter Kvindekonventionen? Således som det fremgår af konventionens titel, er diskriminationsforbudet det centrale omdrejningspunkt inden for de sagsområder, som konventionen omfatter. C E D A W 10 K O N V E N T I O N E N

12 Konventionen definerer sit diskriminationsbegreb og område i art. 1 som enhver kønsbestemt sondring, udelukkelse eller indskrænkning, hvis virkning eller formål er at svække eller tilsidesætte princippet om, at kvinder på lige fod med mænd uanset ægteskabelig stilling skal have anerkendt, kunne nyde eller udøve menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og alle andre områder. Konventionen omfatter såvel direkte som indirekte diskrimination. Direkte diskrimination indebærer, at henvisning til køn er en formel del af retsgrundlaget. Det klassiske eksempel er diskrimination af gravide kvinder, hvor en arbejdsgiver henviser til graviditeten som begrundelse for ikke at ansætte. Det er uden betydning for diskriminationsbedømmelsen, at der i stedet ansættes en ikke gravid kvinde. Det afgørende er, at der er sket en diskrimination pga. køn. Indirekte diskrimination indebærer, at en i formen kønsneutral bestemmelse eller praksis i realiteten har et kønsbestemt nedslagsfelt. Det klassiske eksempel er, at fravær fra arbejde pga. familieforpligtelser får som virkning, at den pågældende ikke forfremmes, ikke får lønforhøjelse o. lign. Selvom fraværsrettigheder for forældre gælder i samme omfang for mødre og fædre, er det først og fremmest kvinder, der udnytter disse rettigheder. De kan derfor blive udsat for indirekte diskrimination. Kun usaglig diskrimination er forbudt. Sagligt begrundet diskrimination må gerne finde sted. F.eks. er det ikke ulovligt, at kvinder får særlige rettigheder i forbindelse med graviditet og fødsel. De kan begrundes sagligt i den biologiske belastning, som moderskabet indebærer for kvinder, se også Kvindekonventionens art. 4 stk. 2, hvor moderskab er specielt undtaget. Værnepligt er i dag udelukkende forbeholdt mænd, mens kvinder har mulighed for at udføre frivillig militærtjeneste. Det kan diskuteres, om dette er usaglig diskrimination af kvinder, idet kvinder udelukkes fra en række rettigheder, der hænger sammen med værnepligt, f.eks. ret til sociale ydelser. I en sag fra 1999 afgjort af Den Sociale Ankestyrelse fik en kvinde således afslag på kontanthjælp med den begrundelse, at hendes behov var selvforskyldt, fordi hun havde meldt sig som frivillig i modsætning til sine mandlige kolleger, der var omfattet af værnepligten. De var som følge heraf berettiget til kontanthjælp. Udenfor graviditet og fødsel er direkte diskrimination meget sjældent forekommende i vore dage, da lovgivningen altovervejende er formelt kønsneutral. Det praktisk vigtige bliver derfor den indirekte diskrimination, hvor den formelle retlige regulering spiller sammen med et kønsmæssigt typisk adfærdsmønster. Kvindekonventionen dækker alle typer menneskerettigheder jf. citatet ovenfor. Udstrækningen af disse rettigheder er nærmere reguleret i de enkelte bestemmelser. Det karakteristiske for konventionen er, at rettighederne er beskrevet på en måde, der opfanger kvinders liv og problemer. F.eks. ret til viden om familieplanlægning i art. 12. Konventionen giver i et vist omfang staterne ret til at vedtage midlertidige særforanstaltninger med sigte på at fremskynde faktisk ligestilling mellem mænd og kvinder, således som det udtrykkes i art. 4. Det drejer sig om såkaldt positiv særbehandling af kvinder, hvis bagside dog er negativ særbehandling af mænd. I Norge indførtes med henvisning til Kvindekonventionens art. 4 en regel ved universitetet i Oslo, hvorefter et vist antal professorstillinger var specielt øremærkede til kvinder, der var underrepræsenterede i professorgruppen. Norge påberåbte sig Kvindekonventionens art. 4, men tabte i 2002 sagen ved EFTA-domstolen. Domstolen udtalte, at adgangen til positiv særbehandling ikke kunne strækkes så vidt, at man helt kunne udelukke mænd fra at søge disse stillinger. Derimod kunne man blandt de kvalificerede ansøgere foretrække kvinder netop for at fremme ligestilling. Det er en udbredt opfattelse blandt ligestillingsjurister, at domstolen i denne sag fortolkede adgangen til positiv særbehandling for snævert. På den anden side må man huske på, at netop retten til ikke at blive diskrimineret på grund af køn er en helt central menneskerettighed også for mænd. En konsekvent anvendelse af ligestillingsprincippet har netop også betydet store fremskridt i kvinders ret til ligestilling. C E D A W K O N V E N T I O N E N 11

13 Kvindekonventionens forbud mod stereotyper I praksis hænger kvinders uligestilling med mænd ofte sammen med vaneforestillinger og traditionsbestemte fordomme om kvinders og mænds stilling i samfundet. Et vigtigt led i fremme af kvinders ligestilling er derfor nedbrydning af sådanne stereotyper. Dette problem adresseres i Kvindekonventionens art. 5, der indeholder en generel forpligtelse for staterne til at tage alle passende foranstaltninger for at ændre mænds og kvinders sociale og kulturelle adfærdsmønster med henblik på at opnå afskaffelse af fordomme, sædvaner og al anden adfærd, som hviler på den opfattelse, at det ene køn er mere eller mindre værd end det andet, eller på fastlåste kønsroller. Der er meget, der tyder på, at netop denne bestemmelse er ved at udvikle sig til en af konventionens mest centrale bestemmelser. Den indeholder et dynamisk perspektiv, der rækker videre end et mere passivt, men naturligvis vigtigt, diskriminationsforbud. Kvinders ret til ligestilling med mænd er et såkaldt moderne projekt. Ligestillingslovgivning har tæt sammenhæng med udvikling af urbaniserede samfund og afvikling af samfund, hvor landbrug var hovednæringskilde, og religionen havde stor betydning. I Kvindekonventionen er religion ikke særskilt reguleret, men antages at være et led i kulturelle rettigheder. Kvinders ligestilling med mænd er et forandringsprojekt. Det kolliderer derfor ofte med rettigheder, der er forbundet med ønske om ret til at bevare en bestemt tilstand med henvisning til kultur/og eller religion. I praksis har en række sager derfor også været et spørgsmål om kulturelle og religiøse rettigheders udstrækning, idet disse ofte indeholder stereotype opfattelser af kvinders og mænds roller. I de senere år er særligt religiøse rettigheder forbundet med konservative islamfortolkninger blevet et stigende problem. Der er f.eks. religiøst begrundede krav om, at piger ikke må være sammen med drenge i skolen, begrænsninger på pigers adgang til at drive sport i skolen etc. Sådanne krav vil ofte være i strid med Kvindekonventionens generelle forbud i art. 5, men kan også stride mod mere specifikke bestemmelser f.eks. art. 10 g), hvorefter kvinder skal sikres samme muligheder for at deltage aktivt i sport og legemsøvelser. Udgangspunktet for en vurdering af sådanne rettighedskollisioner er, at man ikke kan bruge sine menneskerettigheder til at krænke andres menneskerettigheder. Hvis voksne kvinder ikke ønsker ligestilling, er det for så vidt et frit fravalg for dem personligt. De kan derimod ikke gennemsættes over for børn, hvor staten har pligt til at sikre afskaffelse af enhver fastlåst opfattelse af kønsrollerne på alle trin og i alle former for uddannelse. Religiøse friskoler har således ikke ret til at undervise i stereotype kønsroller med henvisning til religionen. Børnekonventionen understøtter dette, idet den i art. 29 fastslår, at undervisning af børn skal bygge på princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd. I Norge blev der i 2001 afgjort en sag i det norske ligestillingsnævn om anvendelse af stereotype opfattelser af kvinder og mænd i en religiøs friskole. Det drejede sig om en kristen grundskole, der byggede på det såkaldte ACE-grundlag (Accelerated Christian Education). Disse skoler findes også i Danmark. Skolens formål var at give en undervisning, der byggede på en meget bogstavtro fortolkning af biblen. Børnene lærte således, at det var Guds ordning, at mænd skulle bestemme over kvinder. Skolen havde en række eksamensspørgsmål, hvor børnene skulle testes i, hvorvidt de havde forstået dette. Et af spørgsmålene lød: Hvem skal lyde sine ægtemænd? sæt kryds: a) hunde b) katte c) kvinder. Nævnets flertal kom frem til, at dette lærebogsmateriale ikke måtte anvendes, da det bl.a. stred mod Kvindekonventionens art. 5 om forbud mod stereotyper. I miljøer med konservative religionsfortolkninger er kvinderne placeret i en patriarkalsk struktur, der gør dem udsat for overgreb og manglende opfyldelse af deres rettigheder i et demokratisk samfund. De befinder sig ofte i en situation, hvor de ikke selv er i stand til at sige fra, og hvor der derfor kan stilles spørgsmålstegn ved deres frivillige samtykke til religiøst og/eller kulturelt betingede krav til deres livsstil, f.eks. krav om religiøs påklædning. C E D A W 12 K O N V E N T I O N E N

14 Men kvinder har også ret til at være religiøse. Kvinder må således ikke diskrimineres på grund af deres religion. Der har i de senere år været en række sager om diskrimination af kvinder, der gik med muslimsk hovedtørklæde, hvilket arbejdsgiveren ikke ville tillade. Et generelt udformet forbud mod hovedbeklædning vil typisk være kvindediskriminerende. Det kan kun tillades, såfremt det er sagligt begrundet. Der har været en række sager ved danske domstole, hvor retten til at bære hovedtørklæde har været til afgørelse. Ingen af disse har inddraget Kvindekonventionen eller lovgivningen om ligestilling mellem kvinder og mænd. I den såkaldte Føtex-sag kom Højesteret i 2004 til det resultat, at supermarkedet Føtex havde saglig grund til at forbyde ansatte at bære hovedbeklædning i kundevendte funktioner. En muslimsk kvinde havde derfor ikke ret til at gå med tørklæde. Føtex havde et meget detaljeret beklædningsreglement, der afspejlede, at den enkelte ansatte ikke havde ret til at eksponere sin individuelle livsstil, bl.a. forbud mod hår farvet i ekstreme farver, forbud mod synlig tatoveringer og piercinger, forbud mod at tilkendegive politisk og religiøs overbevisning etc. Da arbejdsgiveren er forpligtet til at behandle alle lige, kan en virksomhed ikke favorisere udvalgte livsholdninger. Religion har i denne sammenhæng ingen særstilling. Derimod vil det være ulovlig diskrimination af kvinder, hvis kun muslimsk tørklæde er forbudt, mens andet er tilladt. Dette var til dels problemet i en landsretssag fra 2000, hvor Magasin forbød en muslimsk praktikant at gå med hovedtørklæde. Magasin tabte sagen, fordi pigen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit tørklæde. Netop spørgsmålet om religiøse manifesteringer og deres sammenhæng med stereotyper gør hele dette felt retlig set meget kompliceret, fordi der skal ske en afvejning i forhold til religionsfriheden. Her bliver Kvindekonventionens forbud mod stereotypisering et afgørende fortolkningsbidrag. i lovgivningsprocessen har den været undereksponeret set i forhold til de muligheder, den byder på. Grundene hertil kan være mange. Den danske selvforståelse, som hviler på, at vi er meget langt fremme med ligestilling mellem kvinder og mænd, har utvivlsomt stået i vejen for en videre praktisk udbredelse. Det har nok blandt mange aktører indtil for nylig været en udbredt opfattelse, at Kvindekonventionen først og fremmest adresserer en U-landsproblemstilling. Ligestilling er imidlertid et vedvarende projekt også i Danmark. Nogle problemer løses, mens nye opstår eller bliver synlige. En anden forklaring er muligvis, at EU-reguleringen i vidt omfang har påkaldt sig opmærksomheden, fordi ligestilling mellem kvinder og mænd har været et opprioriteret felt for Den Europæiske Union. Kvindekonventionen dækker imidlertid langt mere end EU-reguleringen, der er begrænset til traktatens område. Familieforhold er således stort set udenfor traktatens område. Hertil kommer, at Kvindekonventionen kan have et nyttigt samspil med EU-reguleringen. Den juridiske tradition må også bære sin del af skylden. Den bidrager som så mange traditioner også i et vist omfang til vedligeholdelse af stereotyper. Men menneskerettighedernes stadig stigende betydning skubber også på kendskabet til og anvendelsen af Kvindekonventionen. Dens praktiske nytte vil afhænge af, at den bliver stadig mere kendt og anvendt af kvindeorganisationer, politikere, advokater, nævn og domstole og myndigheder i øvrigt, ikke mindst den store offentlige administration, der til daglig forvalter områder med stor betydning for kvinders ligestilling og de områder, der dækkes af CEDAW. C E D A W K O N V E N T I O N E N 13 Kvindekonventionen som en levende retskilde Af forskellige grunde har Kvindekonventionen indtil videre ikke været meget anvendt i retspraksis. Også

15 C E D A W 14 K O N V E N T I O N E N

16 Gør CEDAW konventionen en forskel? Karen Sjørup C E D A W K O N V E N T I O N E N 15 CEDAW-konventionen var da den blev vedtaget i 1979 en vigtig manifestation af, at ligestilling mellem kvinder og mænd blev betragtet som et væsentligt anliggende på globalt plan. Spørgsmålet er, om konventionen stadig spiller den samme rolle i dag 27 år efter. CEDAWs betydning for ligestillingspolitikken i Danmark i dag CEDAW retter sig mod iværksættelse og implementering af nationale institutioner og love, som kan varetage ligestillingen i landet. Man kan hævde om end med en række mindre undtagelser at Danmark har iværksat en ligestillingspolitik, der omfatter de temaer, som er nævnt i CEDAWs enkelte artikler, selv om det kan knibe med den praktiske implementering. Men hvorvidt det er CEDAW, der har haft indflydelse på den politikudviklingsproces, og om den er et instrument, som er i stand til at sikre implementering, kan være svært at afklare. Da vi imidlertid ikke lever i en lille fredhellig enklave fri af påvirkningen af den globale udvikling i såvel politik som i markedskræfter, har vi i høj grad brug for en konvention, hvor man kan nedfælde fælles transnationale grænseoverskridende mål for ligestilling. Og måske burde det overvejes, om ikke CEDAW burde ændres til en sådan konvention, der også fokuserer på fælles regler og fælles målsætninger og ikke kun på at overvåge de enkelte lande.

17 Jeg vil pege på to meget vigtige områder, hvor der akut er brug for en fælles og overordnet indsats for ligestilling på globalt plan. Det ene er den seksuelle nyimperialisme, der kommer til udtryk i handlen med kvinder til prostitution, som et voksende og umenneskeligt fænomen. Det breder sig med lynets hast som en skyggeside af en globaliseret arbejdsdeling og hierarkisering af etniske grupper i forhold til den rolle, de spiller i den globale økonomi. Også den nylige Jørgen Leth debat og den senere debat om nødhjælpsarbejderes seksuelle udnyttelse af unge piger og drenge vidner om denne seksuelle nyimperialisme, der følger i kølvandet på globaliseringen, og samtidig også den manglende konsensus her i landet om at fordømme, at noget sådant sker. Hvis der skal gøres noget effektivt for at hindre dette, er det nødvendigt, at der skabes transnationale målsætninger for løsningen, samtidig med at det er nødvendigt, at der sættes ressourcer ind, der kan matche de tilsyneladende enorme summer, som kan tjenes på handelen med kvinder. Et andet mere diffust men ligeså væsentligt globalt ligestillingsproblem er det problem, som udtrykker sig ved forsøgene på at kontrollere kvinders seksualitet begrundet i et bestemt religiøst livssyn eller lokale traditioner. Det kommer til udtryk ved forekomsten af tvangsægteskaber og æresdrab, modstanden mod fri abort og modstanden mod udbredelsen af prævention. Det er således ikke udelukkende et spørgsmål om sammenstød mellem muslimske og kristne livssyn og værdier, men også om den fremvækst af kristen fundamentalisme, som ses både i Europa og USA. Man ser således, at USA modsætter sig agitationen for prævention som led i kampen mod AIDS i udviklingslandene og dermed det eneste kendte middel til at hindre smittens udbredelse. Cedaw-konventionen som politisk instrument CEDAW-konventionen blev vedtaget i 1979, og det er altså nu 27 år siden. Den var på daværende tidspunkt et vigtigt resultat af omfattende mødeaktiviteter i FN regi, hvor danske kvinder også spillede en væsentlig rolle. Siden har den haft stor betydning for det arbejde, FN-organisationerne har gjort rundt om i verden for ligestilling. Den markerede således også afslutningen af et for ligestillingen og kvindekampen væsentligt årti, efter fremkomsten af de nye radikale kvindebevægelser omkring 1970, FNs kvindeår i 1975 og en stærk indsats for at sikre kvinders økonomiske og juridiske selvstændighed fra mange sider. Men det er også et langt tidsforløb, som er gået siden da. Især fordi verden har udviklet sig så dramatisk på en række forskellige områder. Helt overordnet er der sket en stærk globalisering og en omfattende markedsgørelse af såvel arbejdskraft som varer, og i denne sammenhæng er også forholdet mellem kvinder og mænd på globalt plan ændret radikalt. Man kan sige, at man på den ene side har foretaget store landvindinger i forhold til kvinders stilling i store dele af verden, navnlig gennem kvinders øgede økonomiske uafhængighed af mænd gennem løn, arbejde og uddannelse. Men samtidig har man også på globalt plan fået store og nye diskriminations- og menneskerettighedsproblemer. Man må derfor spørge sig selv, om CEDAW stadig er relevant i sin nuværende form, eller om den bør ændres som følge af globalisering og de nye former for kvindeundertrykkelse, som er forbundet hermed. Og man kan spørge sig selv, om CEDAW primært har sin berettigelse i udviklingslande, og om man derfor skulle koncentrere indsatsen her? CEDAW fremhæver en række generelle og specifikke områder, hvorpå kvinder diskrimineres. Til de generelle hører, at man ser med bekymring på, at kvinder rammes særligt af fattigdom; at man har øje for kvinders bidrag til familiens velfærd og samfundets udvikling; og at man er opmærksom på, at ligestilling kræver ændring af kvinder og mænds traditionelle roller i samfundet og i familien. Men det er karakteristisk, at CEDAW retter sig mod staterne og fungerer som en overvågning af den enkelte stats adfærd, uden at man dermed har direkte sanktioner til at gribe ind i forhold til manglende opfyldelse af traktaten. Derfor indledes langt de fleste artikler i konventionen (2, 3, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13,14, 15, 16 og 18) med de deltagende stater skal. Målet er dog, ligesom i Danmark, at få CEDAW indarbejdet i de nationale lovgivninger, som det er tilfældet i mange af de andre lande, der har C E D A W 16 K O N V E N T I O N E N

18 ratificeret konventionen. Desuden er den Valgfri Protokol (Optional Protocol) et redskab, der kan bruges til at føre sager efter konventionen. Konventionen fastsætter, at de deltagende stater skal indoptage ligestillingshensyn i alle politikker og aktiviteter, skal arbejde på at ændre kvinders og mænds adfærdsmønstre, sikre undervisning, afskaffe diskrimination på arbejdsmarkedet, sikre sundhed, ret til ejendom samt bekæmpe handel med kvinder. Kapitel 17 fastsætter nedsættelsen af CEDAW-komiteen og kapitel 18 de deltagende landes forpligtelse til at afrapportere deres målopfyldelse hvert fjerde år. Det er således meget synligt, at konventionen betragter de enkelte stater som aktører i forhold til at implementere konventionen. Der er yderligere det meget store problem, at der går så lang en periode mellem de enkelte afrapporteringer. Hvert enkelt land udarbejder meget omfattende rapporter til komiteen den danske rapport fra 2004 er på 107 sider. Derefter følger efter to til tre år eksaminationen og derefter komiteens svar, som også er et omfattende dokument. Derudover kan der fra forskellige NGOer ligge skyggerapporter. Når man forestiller sig, at denne proces foregår i alle FNs medlemslande, vil man indse, at der foregår et meget stort papirarbejde og en hel del rejseaktiviteter i forbindelse med eksaminationerne i FN i New York. Samtidig har CEDAW-komiteen meget få og meget begrænsede muligheder for at handle i forhold til det enkelte land. Konventionen danner på det grundlag ikke et fundament for, at der kan tages sager op på overordnet transnationalt plan, og der er heller ikke sanktioner tilknyttet målopfyldelse eller en manglende sådan. Og som sådan forekommer det mig, at konventionen trænger til en revision. De nye ligestillingsproblemer, som er forbundet med religiøs fundamentalisme og kvindehandel på globalt plan, kan ikke adresseres på dette plan, og der bruges derfor primært en række ressourcer på at få de enkelte stater til at feje for egen dør. Det er der sikkert langt hen ad vejen megen brug for, men samtidig kan man sige, at man på det juridiske plan har formået at opfylde de fleste af CEDAWs målsætninger i de europæiske lande. På det praktiske plan kniber det noget mere, hvilket kommer til udtryk i de øvrige artikler i denne debatpakke. Dansk ligestillingspolitik historisk set Danmark ratificerede CEDAW-konventionen i 1983, eller godt 10 år efter vi blev medlem af EF (senere EU). Man kunne også sige over 100 år efter, at Dansk Kvindesamfund (1871) og Kvinderådet (1899) blev oprettet, 13 år efter rødstrømpebevægelsens start, og 8 år efter at ligestillingsrådet blev nedsat (1975), og Danmark fik en ligestillingslov. Med andre ord kom ratifikationen af CEDAW på et tidspunkt, hvor ligestillingspolitikken i Danmark allerede var indskrevet i national lov og institutioner. NGOer havde længe været på banen, og vi var indskrevet i en transnational sammenhæng nemlig EU som opererede og opererer med en ligestillingspolitisk dagsorden en ligestillingspolitik, som i høj grad er inspireret af FN, bl.a. ligelønslovgivningen. C E D A W K O N V E N T I O N E N 17 Helt galt går det, hvis man skal kunne handle hurtigt og ændre kurs på et overordnet plan. Da har komiteen reelt slet ikke nogen redskaber, i og med redskaberne for så vidt udelukkende er eksaminationerne og reaktionen på de modtagne rapporter. Men til gengæld kan konventionen have en god virkning i forhold til lande, som modtager FN-støtte til udvikling af konkrete ligestillingsaktiviteter, hvor konventionen og komiteens tilbagemelding må formodes at kunne virke styrende for den aktivitet, som faktisk foregår. Således kan FN i disse tilfælde styre med pengepungen, hvorimod dette ikke er tilfældet, når det gælder en evt. kritik af den danske indsats. 1970erne var således ligestillingspolitisk et meget aktivt årti, og det faldt sammen med både de danske kvinders indtog på arbejdsmarkedet og udviklingen af den velfærdsstat, som også er blevet kaldt den kvindevenlige velfærdsstat. Den kvindevenlige velfærdsstat betyder i den danske udgave, at man dels oprettede daginstitutioner og omsorgsfunktioner for syge og ældre, således at det blev muligt for kvinderne at deltage på næsten lige fod med mænd på arbejdsmarkedet, og dels at ydelsessystemet blev individualistisk, således at man kunne få velfærdsydelser uafhængigt af ægtefællens indkomst. I modsætning til de fleste andre europæiske lande blev det således i løbet af et par årtier muligt for danske kvinder at opnå noget, der lignede økonomisk ligestilling. Det skal dog understreges, at den danske velfærdsstat ikke blot var

19 kvindevenlig af egen fri vilje. Ligestillingskampen i 1970erne handlede i høj grad om at sikre daginstitutionspladser, ligeløn, samme rettigheder til dagpenge m.m., og man kan konstatere, at denne kamp lykkedes ganske godt. Selv om der på græsrodsplan foregik en omfattende kamp for ligestilling i 1970erne og for så vidt lige siden da, om end med både fremskridt og backlash undervejs, så er det bemærkelsesværdigt, at siden Danmarks indtræden i EU har vi i meget høj grad fulgt EU s ligestillingsdirektiver også i udviklingen af den danske ligestillingspolitik. De diskussioner og regler, som vi i høj grad har set som specifikt danske diskussioner eller regler, har i de fleste tilfælde deres udspring i EU regler. Det gælder bl.a. ligelønsloven i 1976, der tiltrådte EU s direktiv om ligeløn for lige arbejde. EU reglerne på dette område var så igen stærkt inspireret af FN s. Man kan således tale om, at EU politikkerne har haft en direkte og FN en indirekte påvirkning på den danske ligestillingspolitik. CEDAW og de efterfølgende FN-drevne handlingsplaner har efter min mening ikke formået at påvirke den danske ligestillingspolitik direkte. Om de har formået at flytte den danske ligestillingssituation er en anden sag. Den reelle ligestilling i Danmark i dag De fleste i Danmark i dag mener, at vi har opnået ligestilling. Når vi kommer ud i verden, betragtes danske kvinder også ofte som de mest ligestillede, og på de fleste parametre scorer danske kvinder da også i top på verdensplan: På juridisk ligestilling, på arbejdsmarkedstilknytning, på social service. Det er nu også karakteristisk, at man rundt omkring i verden, ikke mindst i Østeuropa, mener, at man der har ligestilling, og at man refererer til landets grundlov, som fastslår, at alle mennesker er lige. Det er da også rigtigt, at vi på det formelle plan stort set har lige muligheder i Danmark. Man skal imidlertid ikke ret langt ned i statistikkerne for at få øje på, at ét er lige muligheder på et juridisk plan, et andet er den realiserede ligestilling. I realiteten er der langt fra ligestilling i Danmark, ej heller i de andre lande, der bryster sig heraf. Det er nu godt 90 år siden, kvinder fik valgret i Danmark, alligevel er vi langtfra oppe på en ligelig parlamentarisk repræsentation. Det ser snarere ud til, at udviklingen hen mod større lighed er standset op et godt stykke fra den realiserede ligestilling. ligesom der synes at være en slags tredjedelsgrænse i parlamentariske forsamlinger og råd, nævn og bestyrelser. Det er karakteristisk, at når vi taler om kønsbalance, så definerer vi indenfor kønsforskningen normalt dette som mindst 40 pct. af det køn, der er færrest af. Samtidig synes man i dansk lovgivning at have accepteret 33 pct. som undergrænse for legal ligestilling. Og det ser ud til, at dette tredjedelsdemokrati for kvinders vedkommende har bidt sig fast, både ved valg til kommunale forsamlinger og folketinget. Det betyder, at man i Danmark i dag ikke finder kvinder demokratisk repræsenteret på lige fod med mænd men som et synligt mindretal om end et kvalificeret mindretal i en lang række beslutningsprocesser. Det ser ud, som om der er indbygget yderligere flere usynlige grænser for kvindernes indflydelse, der manifesterer sig som nogle usynlige grænser for, hvor højt eller langt kvinder kan komme. En anden grænse er den, som man i mange sammenhænge har kaldt glasloftet, nemlig det usynlige loft, der tilsyneladende bremser kvinders karriere, før de når den absolutte top. Således når man i Danmark sjældent op på mere end 10 pct. kvinder i de absolutte toppositioner både i politik, det offentlige og det private erhvervsliv. Selv om danske kvinder har en beskæftigelsesfrekvens, der stærkt nærmer sig mændenes, er det bemærkelsesværdigt, at indkomstforskellen mellem kvinder og mænd stadig er mere end 20 pct. Samtidig er der jo sket den store og afgørende forandring, at kvinder i dag i Danmark uddanner sig mere end mænd det gør kvinder nu over en meget stor del af kloden og dette har givetvis en stor indflydelse på kvinder og mænds arbejdsmarkedskarriere i fremtiden. Men det er indtil nu bemærkelsesværdigt, at der stadig er en udbredt kønsarbejdsdeling i Danmark, både på horisontalt og vertikalt niveau. På horisontalt niveau på den måde, at der i stillinger, der er på samme kompetenceniveau, er et kraftigt skel mellem funktioner, der typisk varetages af kvinder, og funktioner, der typisk varetages C E D A W 18 K O N V E N T I O N E N

20 af mænd. Der er således under 20 pct. mænd i jobfunktioner som sygeplejerske, socialrådgiver, pædagog og frisør og tilsvarende mindre end 20 pct. kvinder i en række teknikerfunktioner og blandt ingeniører. På vertikalt niveau gør det sig gældende, at man ser en stadigt lavere andel af kvinder, jo tættere man kommer de absolutte toppositioner, både inden for det offentlige og det private erhvervsliv. Det er således markant, at der i Danmark, på trods af de lige muligheder, lige adgang til arbejde, politisk repræsentation og karriere, er langt til realiseringen af samme. Man kunne også sige, at man i Danmark og i CEDAW betjener sig af et ligestillingsbegreb, hvor ligestilling identificeres med lige muligheder. Men realiseringen af faktisk ligestilling kræver en langt mere avanceret strategi. Strategien mainstreaming, som blev vedtaget på FNs kvindetopmøde i Beijing 1995, er en sådan strategi, der kan siges at svare på det fænomen, at lighed for loven ikke automatisk fører til realiseret lighed. Strategien går ud på at udvikle værktøjer og målsætninger med henblik på at realisere ligestilling. Med andre ord, at sætte målsætninger for, hvordan man når fra tredjedelen til halvdelen af hvert køn inden for samfundets områder. Globale ligestillingsproblemer bliver til danske ligestillingsproblemer Man kan påstå, at så længe kvinder i Danmark stadig lever som udenlandske prostituerede tvunget hertil af fattigdom og kyniske bagmænd, så længe kvinder i Danmark bliver udsat for æresdrab, så længe kvinder fra Sydøstasien passer børn for danske forældre til elendig betaling og må forsømme deres egne børn derhjemme, så længe danske bistandsarbejdere udbytter unge drenge og piger seksuelt i udviklingslandene, så længe kan vi ikke bryste os af, at vi her i Danmark lever i et smørhul af ligestilling. Det er fra flere sider blevet hævdet, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et af de vigtigste vækstparametre i den globale økonomi, og at lande som USA og Japan har forsømt ligestilling som sådan og derfor ikke har kunnet sikre sig en bæredygtig vækst. Det er ligeledes tydeligt, at kvinders uddannelse og arbejde er blevet en væsentlig del af den danske human kapital i udvikling af videnssamfundet. Derfor er danske kvinders arbejde blevet en så vigtig økonomisk faktor, at det slet ikke længere er på tale, at kvinder kunne gøre fyldest som husmødre. På en generation er husmoderen stort set uddød i Danmark. Alligevel forbliver konflikten mellem moderskab og arbejde, mellem arbejde og familieliv, en væsentlig konflikt, som hyppigt skaber ulighed mellem kvinder og mænd. Ligestillingsnævnets seneste årsberetning (2005) vidner tydeligt om det faktum, at danske kvinder stadig bliver afskediget i forbindelse med barsel og barselsorlov. Kvinderne bliver stadig effektivt holdt ude fra den centrale magtudøvelse i samfundet og de bedst betalte jobs. Da Danmark blev eksamineret for sin CEDAWrapport i 2002, blev man kritiseret på en række områder: For den manglende implementering af konventionen i lovgivningen, for nedlæggelsen af Nævnet for Etnisk Ligestilling og Videnscenter for Ligestilling, for den manglende evne til at realisere ligeløn, for den lave repræsentation af kvinder i beslutningsprocesser, kvinder i senior- positioner på universiteterne, kampen mod kønsstereotyper, trafficking samt eliminering af diskrimination af flygtningekvinder og indvandrerkvinder. Man har da også i den seneste danske rapport fra 2004 besvaret noget af den fremsatte kritik. Men det helt overordnede problem er, at der for så vidt ikke er nogen i det politiske felt, der tager sig af denne kritik, ligesom der heller ikke er initiativer til at udvide CEDAWs funktionsområde til også at omfatte transnationale indsatser. Måske kan denne debatpakke bidrage til at sætte fokus på denne problematik ved at oplyse bl.a. politikere og journalister om konventionens eksistens og den måde, den kan bruges på og samtidig rejse en debat om, hvorvidt konventionen er tidssvarende eller trænger til en revision. C E D A W K O N V E N T I O N E N 19

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk Att. Tina Holgaard Madsen (thm@star.dk) Anne Hedegaard (aih@star.dk ) W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

2.1 Fakta om rettigheder

2.1 Fakta om rettigheder 2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 85 Offentligt Bilag 1 Nedenstående tekst er en gennemskrivning og revision af den eksisterende vejledning foretaget af Mainstreamingnetværket af 2005. Revisionen

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 156 Offentligt Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner - Jacob Mchangama, Chefjurist CEPOS Grundpræmis Grundlæggende frihedsrettigheder

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Beskæftigelsesministeriets bemærkninger er anført med kursiv Bekendtgørelse af ILO-konvention

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.: Lise Hjort Elmquist

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.: Lise Hjort Elmquist Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

EU s aktiviteter på ligestillingsområdet

EU s aktiviteter på ligestillingsområdet Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) PØU alm. del - Bilag 40 Offentligt EU s aktiviteter på ligestillingsområdet Overordnet arbejder EU ud fra det grundlæggende princip, at alle generelle aktioner

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 25. juni 2001 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder,

Læs mere

Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder. Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse

Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder. Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse This page intentionally left blank Stine Jørgensen Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder Arbejdsmarked,

Læs mere

Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn

Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn Hvis danskerne skal have ligeløn, så skal vi sende den danske Ligelønslov på værksted. Det bør være muligt med loven i hånden at afgøre om to forskellige jobs har

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 25.2.2010 2009/2242(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vurdering af resultaterne af køreplanen for ligestilling mellem kvinder og

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Borgernes retssikkerhed. beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer

Borgernes retssikkerhed. beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer Borgernes retssikkerhed beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer Oplæg om det offentliges forpligtelser i forhold til borgernes retssikkerhed og ejendomsret for medlemmer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 28. maj 2003 ARBEJDSDOKUMENT om implementering af kvinders rettigheder i EU's internationale politik vold (2002/2286(INI))

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Det Inkluderende Samfund

Det Inkluderende Samfund Det Inkluderende Samfund Institut for Menneskerettigheder Efter indstilling fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) blev et Ligebehandlingsudvalg den 24. april 2003 nedsat af Rådet for Menneskerettigheder

Læs mere

5. juni 2012 EM 2012/xx. Forslag til: Inatsisartutlov nr. X af XX.XXXX om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1 Lovens formål

5. juni 2012 EM 2012/xx. Forslag til: Inatsisartutlov nr. X af XX.XXXX om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1 Lovens formål 5. juni 2012 EM 2012/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. X af XX.XXXX om ligestilling af mænd og kvinder Kapitel 1 Lovens formål Formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme ligestilling

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt T A L E 23.08.2016 J.nr. 2016-4514 Ministerens tale ved samråd den 1. september 2016 om spørgsmål stillet ved jobsamtaler

Læs mere

Bilag til Administrationskatalog for sociale klausuler. Forslag til kontraktformuleringer

Bilag til Administrationskatalog for sociale klausuler. Forslag til kontraktformuleringer Forslag til kontraktformuleringer Nedenstående er formuleret en række forslag til kontraktformuleringer, der kan anvendes ved udbud, der indeholder sociale klausuler. Formuleringerne er tænkt som forslag

Læs mere

HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he

HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 39 Offentligt HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Folketinget Det Politisk-Økonomiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Henvendelse på

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012 v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU Disposition 1. Konventionen i hovedtræk 2. Ikrafttræden og retsvirkninger 3. Forholdet mellem

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af arbejdskommissoriet for Institut for Menneskerettigheder

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af arbejdskommissoriet for Institut for Menneskerettigheder 2010/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 15. marts 2011 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov P7_TA(2011)0315 Ændret ungarsk forfatning Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 2, 3, 4, 6 og 7 i traktaten om Den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) LBK nr 1678 af 19/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 2013-967

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2007/2274(INI) 13.2.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 (PE400.466v01-00) Årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2007 og EU's menneskerettighedspolitik (2007/2274(INI))

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen

personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen Nye udfordringer d for HR - personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen I stigende grad fokus på, at personalepolitikker kan bruges som et led i at tiltrække og fastholde

Læs mere

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig)

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Genoptrykt Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juli 2002 12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) EF-Domstolens dom om opholdstilladelse

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grundnotat vedrørende Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger

Læs mere

Inden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget.

Inden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget. Advokatrådet ADVOKAT SAMFUNDET Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 I 061 København K bm@bm.dk + mll@bm.dk + ksw@bm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 8. april 2015 SAGSNR.:

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt Folketingets Socialudvalg Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 2. maj 2006 Tlf. 3392

Læs mere

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 1. Introduktion 1.1 Formål Formålet med denne code of conduct er at sikre, at id husets leverandører i videst muligt omfang driver deres virksomhed i overensstemmelse

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 16. december 2002 PE 316.394/10-24 ÆNDRINGSFORSLAG 10-24 Udkast til udtalelse (PE 316.394) Luciana Sbarbati om forslag til

Læs mere