A R T I K E L S A M L I N G CEDAW. FNs Kvindekonvention. D a n s k K v i n d e s a m f u n d

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A R T I K E L S A M L I N G CEDAW. FNs Kvindekonvention. D a n s k K v i n d e s a m f u n d"

Transkript

1 D a n s k K v i n d e s a m f u n d A R T I K E L S A M L I N G CEDAW FNs Kvindekonvention

2 a n s k K v i n d e s a m f u n d A R T I K E L S A M L I N G CEDAW FNs Kvindekonvention

3 C E D A W K O N V E N T I O N E N

4 Indholdsfortegnelse Introduktion Kvindekonventionen CEDAW og dens placering i international og dansk ret Kirsten Ketscher Gør CEDAW-konventionen en forskel? Karen Sjørup C E D A W K O N V E N T I O N E N Kvinder i politik Er de nordiske lande ved at miste førertrøjen? Drude Dahlerup 21 Danmark bliver holdt i ørerne af FN. Krisecentre og vold mod kvinder Pia Rovsing Clemmensen 29 Den maskerede magt FN og menneskehandel Hanne Helth 37 Porn Chic kønnet i det offentlige rum Anette Dina Sørensen 51 Kvindevenlig velfærdspolitik? Anette Borchorst 57 Kvinder i ledelse: Ét er lov. Birgitte Bruun 65 Vi skal uddanne til demokrati. Om tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber Esma Birdi 71 Æresdrab Manu Sareen 79 Det globale kvindeliv kontrol over egen krop, sundhed og seksualitet Janice Goodson Førde år med CEDAW-konventionen: Udfordringer og muligheder Hanne Beate Schöpp-Schilling 93 Forfatterbiografier 101

5 C E D A W K O N V E N T I O N E N

6 Introduktion Denne publikation indeholder 12 tekster, som belyser forskellige artikler i CEDAW-konventionen C E D A W K O N V E N T I O N E N (Convention on the Elimination of all Forms of Discrimination aganist Women). I disse tekster bruges CEDAW både om selve konventionen og om den komité under FN, som arbejder med overvågning af, hvordan konventionen implementeres i alle de lande, der har underskrevet den. Konventionen bliver benævnt på forskellig måde af forfatterne: CEDAW-konventionen, Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder, og Kvindekonventionen. Henvisning til de relevante artikler i CEDAW-konventionen er anført ved hver tekst. Vi ønsker god læselyst. Redaktionen

7 C E D A W K O N V E N T I O N E N

8 kvindekonventionen CEDAW og dens placering i international og dansk ret C E D A W K O N V E N T I O N E N Kirsten Ketscher Det er forbudt at kønsdiskriminere. Forbudet mod kønsdiskrimination er det mest almene diskriminationsforbud. Det omfatter flest personer, idet kvinder og mænd hver for sig udgør halvdelen af menneskeheden og derfor også halvdelen af de persongrupper, der er beskyttet mod andre former for diskrimination, for eksempel etnisk diskrimination, aldersdiskrimination, handicapdiskrimination etc. Enhver form for diskrimination indeholder derfor altid et kønsperspektiv. Imidlertid har det vist sig, at generelle diskriminationsforbud ofte forstås og anvendes isoleret uden bevidst samtænkning med kønsperspektivet. Dette er baggrunden for FNs kvindekonvention CEDAW. Både kvinder og mænd kan være udsat for kønsdiskrimination. I praksis er det først og fremmest kvinder, der udsættes for diskrimination. Kønsdiskrimination er derfor ofte det samme som kvindediskrimination. Det er dette scenario, Kvindekonventionen adresserer, når der i konventionens indledning står, at selv om der i FN-regi er vedtaget en række tilkendegivelser til fremme af lige rettigheder for mænd og kvinder, så er FNs medlemsstater bekymrede over, at der trods disse forskellige konventioner, erklæringer m.v. fortsat sker en omfattende diskrimination imod kvinder. Kvindekonventionen kan derfor betegnes som det mest målrettede retlige instrument i bekæmpelse af diskrimination imod kvinder og til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd.

9 Kvindekonventionen og FN Kvindekonventionen hører til den gruppe af konventioner, som flest medlemslande har tiltrådt. For tiden (august 2006) har 184 af FNs medlemsstater tiltrådt konventionen. Kvindekonventionen er med i grundstammen af FNs menneskerettighedskonventioner. De andre menneskerettighedskonventioner er: Racediskrimination (fra 1965), økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (fra 1966), civile og politiske rettigheder (fra 1966), og Børnekonventionen (fra 1983). Disse andre konventioner skal fortolkes i overensstemmelse med Kvindekonventionen efter en såkaldt formodningsregel, hvorefter konventionerne ikke strider mod hinanden. Opfattelsen af, at kvinder og mænd skal have lige rettigheder, er et led i en moderne demokratisk tænkemåde. Flere af de stater, der har tiltrådt Kvindekonventionen, har imidlertid ikke en demokratisk styreform, der giver ret til deltagelse på alle niveauer af både kvinder og mænd. Det gælder f.eks. Saudi Arabien, hvor kvinder i vidt omfang er udelukket fra det offentlige liv. Også i andre lande, der formelt har lige rettigheder mellem kvinder og mænd, betyder tradition, herunder religion og kultur, at der diskrimineres mod kvinder. Dette accepteres de facto af staten, selvom den ved sin underskrift har forpligtet sig til at bekæmpe og afskaffe diskrimination imod kvinder. Kvindekonventionen er tillige en af de konventioner, hvor flest stater har taget forbehold i forhold til en eller flere bestemmelser. Reservation, dvs. forbehold over for at overholde nærmere angivne bestemmelser, er tilladt, såfremt et sådant forbehold ikke er så omfattende, at tiltrædelse af konventionen bliver meningsløs. Mange sådanne reservationer hænger sammen med religion og religiøse love i de pågældende stater. De fleste muslimske lande reserverer sig således imod konventionens art. 16 om kvinders lige rettigheder i ægteskab og familieforhold, herunder lige rettigheder i forhold til børnene. Dette hænger sammen en værdikonservativ fortolkning af muslimske religiøse love, der ikke accepterer kvinders og mænds lige rettigheder i familien. Tilskyndelse for sådanne lande til at tiltræde Kvindekonventionen ligger til dels i, at mange vestlige landes udviklingsbistand ydes på betingelse af, at staten har tiltrådt Kvindekonventionen, samt at den modtagne bistand indgår i arbejdet med at fremme kvinders lige rettigheder. Dette er et rimeligt krav at stille, fordi det er en bremse på disse landes udvikling og mulighed for at øge velstanden, såfremt kvinder ikke inddrages på lige fod med mænd i landets politiske, sociale, økonomiske og kulturelle liv. I FNs optik, og dette er også udtryk for en almindelig accepteret økonomisk indsigt, er ligestilling mellem kvinder og mænd ikke alene et menneskerettighedsprojekt, dvs. en beskyttelse af hver enkelt individs krav på værdighed, integritet og fravær af diskrimination. Ligestilling er også en økonomisk dynamo på udviklingen af et samfunds velstand. Inddragelse af kvinder i økonomien bliver derfor tillige en kamp imod fattigdom. Fattigdom rammer særlig kvinder, udtrykt med Kvindekonventionens ord: kvinder, hvor der hersker fattigdom har den ringeste adgang til føde, sundhed, uddannelse, oplæring, beskæftigelsesmuligheder og andre fornødenheder. Som en kontrolforanstaltning med staternes overholdelse af Kvindekonventionen er der i henhold til konventionens art. 17 nedsat en overvågningskomite, kaldet CEDAW-komiteen. De enkelte stater er forpligtet til med regelmæssige mellemrum at indberette om fremskridt, problemer og status i forhold til Kvindekonventionens krav. Danmark har sidste gang indberettet i 2004 og denne indberetning blev eksamineret af komitéen i På CEDAW-konventionens hjemmeside un.org/womenwatch/daw/cedaw/ lægges de forskellige landes indberetninger ud sammen med de kommentarer, som de giver anledning til. Staterne er til en vis grad fristet til at pynte lidt på den nationale tilstand. Derfor er kvindeorganisationer og menneskerettighedsorganisationer, de såkaldte NGO er (NON Governmental Organisations), et vigtigt korrektiv og supplement til landenes officielle indberetninger. Som et led i at styrke staternes overholdelse af kvindekonventionen vedtog FN i 1999 den såkaldte Valgfri Protokol til Kvindekonventionen. Denne protokol giver enkeltindivider og grupper af enkeltpersoner ret til at indbringe klager til CEDAW-komitéen over en stats krænkelse af konventionens rettigheder. Denne klageadgang er så ny, at der endnu ikke er nogen praksis, idet C E D A W K O N V E N T I O N E N

10 forudsætningen for at bringe sager ind for CEDAW som altovervejende hovedregel er, at mulighederne ved de nationale retsinstanser er udtømt. Dette indebærer, at sagerne har været forelagt de nationale domstole. Det er ikke obligatorisk for CEDAW-staterne at godkende denne klageprotokol. Derfor anvendes udtrykket valgfri. Danmark ratificerede allerede denne klageadgang i Der er ingen tvivl om, at den over tid vil få betydning for udviklingen og forståelsen af Kvindekonventionen også for dansk ret. Kvindekonventionen i dansk ret Den danske stat ratificerede Kvindekonventionen i Herefter har den været retligt bindende for staten. Staten og dermed alle offentlige organer og myndigheder er forpligtet til at lovgive, administrere og i det hele taget at handle i overensstemmelse med konventionen. Derimod kan konventionen ikke forpligte private, medmindre konventionen gøres til en del af dansk ret ved hjælp af en såkaldt inkorporering. Inkorporering indebærer, at konventionen gøres til dansk lov ved at gennemgå en almindelig lovbehandling i Folketinget. Den eneste internationale konvention, der er inkorporeret i dansk ret for tiden er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I 2001 afgav et udvalg under Justitsministeriet indstilling om, hvilke konventioner, man yderligere burde inkorporere. Kvindekonventionen blev afvist på et noget tvivlsomt grundlag, bl.a. fordi den ikke var generel, og fordi dens håndhævelsesorgan var for nyetableret. Argumentationen er en god illustration af, hvordan man kan udvælge sine klassifikationskriterier, så de får en tendentiøs virkning. Grunden til, at Kvindekonventionen ikke er generel hænger sammen med, at man fokuserer på konventionens personkreds, som er kvinder. Konventionen om civile og politiske rettigheder vurderede udvalget derimod som generel, fordi den omfatter både kvinder og mænd. I modsætning til kvindekonventionen er dens rettighedsfelt dog specielt, fordi konventionen kun omfatter et snævert udvalg af menneskerettigheder. I sammenligning hermed er Kvindekonventionen generel, fordi den omfatter alle typer menneskerettigheder: civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle. Alt afhængigt af, om man fokuserer på en konventions persongruppe eller dens rettighedsfelt, kan man altså komme til to forskellige klassifikationer. Ser man derimod på persongruppens størrelse, er der ingen tvivl om, at Kvindekonventionen beskytter langt den største persongruppe mod diskrimination. Dette justitsministerielle udvalgs indstilling er til dels udtryk for en noget overgemt juridisk tradition, hvor ligestilling mellem kvinder og mænd ikke har været anset som en opprioriteret retlig problemstilling. I praksis har det imidlertid ikke den store retlige betydning, om konventionen er inkorporeret eller ej. Når Danmark har tiltrådt konventionen, er staten retligt forpligtet til at overholde den. Man kan derfor påberåbe sig konventionen både i lovgivningsprocessen og i retssager. Inkorporering kunne derimod have betydning for kendskabet til konventionen, således at den i højere grad blev anvendt. Imidlertid er der en udvikling i gang, hvor konventioner, herunder Kvindekonventionen, i stigende grad indgår i dansk ret på lige fod med dansk lovgivning. Dette hænger sammen med den almindelige internationalisering. I 2004 blev Kvindekonventionen for første gang anvendt i en Højesteretssag, der vedrørte kvinders ret til social sikring i forbindelse med børnepasningsorlov. Den danske grundlov blev revideret i Stort set samtidig med arbejdet med grundlovsrevisionen tiltrådte Danmark FNs menneskerettighedserklæring fra 1948 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra Begge disse retskilder indeholder i modsætning til Grundloven et kønsdiskrimineringsforbud. Der er dog i dag almindelig enighed om, at Grundloven hviler på forudsætningen om ligestilling mellem kvinder og mænd som en grundværdi. Det er imidlertid uheldigt, at dette ikke er tydeliggjort i vores nationale forfatning. Ved en eventuel grundlovsrevision er der ingen tvivl om, at dette vil blive indskrevet. Alle moderne forfatninger indeholder princippet om ligestilling mellem kønnene. Kvindekonventionen forlanger i art. 2 a), at staterne skal optage princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd i deres forfatning eller i anden passende lovgivning. Selvom Danmark ratificerede Kvindekonventionen i 1983, opfyldte Danmark C E D A W K O N V E N T I O N E N

11 først denne forpligtelse i Danmark blev ved sin første afrapportering i 1993 bebrejdet, at man ikke havde en sådan generel bestemmelse. Det skulle altså tage 7 år, før man opfyldte dette krav. I dag finder man denne generelle bestemmelse i Ligestillingslovens 2, der pålægger enhver arbejdsgiver, myndighed eller organisation at behandle mænd og kvinder lige inden for offentlig forvaltning, erhvervsmæssig og almen virksomhed. Også med sit medlemskab af Den Europæiske Union har Danmark forpligtet sig til at overholde ligestillingsprincippet mellem kvinder og mænd inden for traktatens område. Dette indebærer i praksis først og fremmest ligestilling i arbejdslivet (løn og arbejdsvilkår, uddannelsesforhold, social sikring m.v.) Alle Unionens medlemmer har tiltrådt Kvindekonventionen. Denne er derfor også det fælles grundlag for EU-retten, der skal fortolkes i overensstemmelse med Kvindekonventionen. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra Europarådet indeholder i art. 14 et forbud mod diskrimination på grund af køn inden for det rettighedsfelt, der dækkes af konventionen. Alle Europarådets medlemmer har ligeledes tiltrådt Kvindekonventionen. Kvindekonventionen er derfor også et fortolkningsbidrag til Menneskerettighedskonventionen. Hvem er beskyttet af kvindekonventionen? Alle kvinder, der opholder sig lovligt i Danmark, er omfattet af Kvindekonventionens retsbeskyttelse. Kvindekonventionen gælder for alle kvinder: uanset alder, etnicitet, seksuel orientering, nationalitet etc. Kvindekonventionen virker derfor ofte sammen med og dækker samme område som andre FN-konventioner. De vigtigste af disse er Børnekonventionen, Racediskriminationskonventionen og konventionen om civile og politiske rettigheder. Man kan sige, at Kvindekonventionen på den ene side forstærker kvinders rettigheder ifølge disse andre konventioner, og på den anden side forhindrer, at disse konventioner fortolkes således, at de krænker kvinders rettigheder. Børn har også et køn, hvad der ofte overses. Pigebørn får derfor en ekstra beskyttelse ved hjælp af kvindekonventionen, når denne anvendes sammen med Børnekonventionen. Dette kan f.eks. få betydning i forhold til forbud mod børneægteskaber, som piger med anden etnisk baggrund end dansk er særlig udsat for, også selvom de bor i Danmark. Ifølge Kvindekonventionens art. 15 stk. 2 er børns forlovelse og ægteskab uden retsvirkning. I Danmark er ægteskabsalderen 18 år både for kvinder og mænd. Den danske stat er derfor forpligtet til at forhindre, at piger i praksis udsættes for dette indgreb på baggrund af en kulturel tradition, som muligvis er lovlig i oprindelseslandet. Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk er også beskyttet af Racediskriminationskonventionen. Dennes styrke er først og fremmest at beskytte mod diskrimination fra det etnisk danske samfund. I praksis har de sager, der har været rejst, ofte drejet sig om mandlige problemstillinger som f.eks. nægtelse af adgang til diskoteker og forlystelsessteder, diskrimination af kriminelle o. lign. Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk vil ofte være bedre beskyttet af Kvindekonventionen, fordi denne regulerer et kvindeligt adfærdsmønster. Men et meget væsentligt træk ved Kvindekonventionen er, at den også forpligter staten til at beskytte kvinder mod overgreb fra personer med samme etnicitet. Som eksempler kan nævnes såkaldt kvindelig omskæring, dvs. lemlæstelse af de kvindelige kønsorganer, voldelige ægtemænd, m.v. Konventionen om civile og politiske rettigheder sikrer ligestilling, f.eks. i demokratiske organer, valg m.v. Den regulerer også ligestilling i ægteskabet. Men også her betyder det kønsneutrale diskriminationsforbud, at konventionen vanskeligt opfanger den kvindediskrimination, der finder sted i forbindelse med f.eks. ret til selv at vælge ægtefælle, lige rettigheder ved skilsmisse etc. for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Hertil kommer, at formelle demokratiske rettigheder skal understøttes af reelle rettigheder, ellers vil kvinder i praksis ikke opnå ligestilling. Hvilke rettigheder omfatter Kvindekonventionen? Således som det fremgår af konventionens titel, er diskriminationsforbudet det centrale omdrejningspunkt inden for de sagsområder, som konventionen omfatter. C E D A W 10 K O N V E N T I O N E N

12 Konventionen definerer sit diskriminationsbegreb og område i art. 1 som enhver kønsbestemt sondring, udelukkelse eller indskrænkning, hvis virkning eller formål er at svække eller tilsidesætte princippet om, at kvinder på lige fod med mænd uanset ægteskabelig stilling skal have anerkendt, kunne nyde eller udøve menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og alle andre områder. Konventionen omfatter såvel direkte som indirekte diskrimination. Direkte diskrimination indebærer, at henvisning til køn er en formel del af retsgrundlaget. Det klassiske eksempel er diskrimination af gravide kvinder, hvor en arbejdsgiver henviser til graviditeten som begrundelse for ikke at ansætte. Det er uden betydning for diskriminationsbedømmelsen, at der i stedet ansættes en ikke gravid kvinde. Det afgørende er, at der er sket en diskrimination pga. køn. Indirekte diskrimination indebærer, at en i formen kønsneutral bestemmelse eller praksis i realiteten har et kønsbestemt nedslagsfelt. Det klassiske eksempel er, at fravær fra arbejde pga. familieforpligtelser får som virkning, at den pågældende ikke forfremmes, ikke får lønforhøjelse o. lign. Selvom fraværsrettigheder for forældre gælder i samme omfang for mødre og fædre, er det først og fremmest kvinder, der udnytter disse rettigheder. De kan derfor blive udsat for indirekte diskrimination. Kun usaglig diskrimination er forbudt. Sagligt begrundet diskrimination må gerne finde sted. F.eks. er det ikke ulovligt, at kvinder får særlige rettigheder i forbindelse med graviditet og fødsel. De kan begrundes sagligt i den biologiske belastning, som moderskabet indebærer for kvinder, se også Kvindekonventionens art. 4 stk. 2, hvor moderskab er specielt undtaget. Værnepligt er i dag udelukkende forbeholdt mænd, mens kvinder har mulighed for at udføre frivillig militærtjeneste. Det kan diskuteres, om dette er usaglig diskrimination af kvinder, idet kvinder udelukkes fra en række rettigheder, der hænger sammen med værnepligt, f.eks. ret til sociale ydelser. I en sag fra 1999 afgjort af Den Sociale Ankestyrelse fik en kvinde således afslag på kontanthjælp med den begrundelse, at hendes behov var selvforskyldt, fordi hun havde meldt sig som frivillig i modsætning til sine mandlige kolleger, der var omfattet af værnepligten. De var som følge heraf berettiget til kontanthjælp. Udenfor graviditet og fødsel er direkte diskrimination meget sjældent forekommende i vore dage, da lovgivningen altovervejende er formelt kønsneutral. Det praktisk vigtige bliver derfor den indirekte diskrimination, hvor den formelle retlige regulering spiller sammen med et kønsmæssigt typisk adfærdsmønster. Kvindekonventionen dækker alle typer menneskerettigheder jf. citatet ovenfor. Udstrækningen af disse rettigheder er nærmere reguleret i de enkelte bestemmelser. Det karakteristiske for konventionen er, at rettighederne er beskrevet på en måde, der opfanger kvinders liv og problemer. F.eks. ret til viden om familieplanlægning i art. 12. Konventionen giver i et vist omfang staterne ret til at vedtage midlertidige særforanstaltninger med sigte på at fremskynde faktisk ligestilling mellem mænd og kvinder, således som det udtrykkes i art. 4. Det drejer sig om såkaldt positiv særbehandling af kvinder, hvis bagside dog er negativ særbehandling af mænd. I Norge indførtes med henvisning til Kvindekonventionens art. 4 en regel ved universitetet i Oslo, hvorefter et vist antal professorstillinger var specielt øremærkede til kvinder, der var underrepræsenterede i professorgruppen. Norge påberåbte sig Kvindekonventionens art. 4, men tabte i 2002 sagen ved EFTA-domstolen. Domstolen udtalte, at adgangen til positiv særbehandling ikke kunne strækkes så vidt, at man helt kunne udelukke mænd fra at søge disse stillinger. Derimod kunne man blandt de kvalificerede ansøgere foretrække kvinder netop for at fremme ligestilling. Det er en udbredt opfattelse blandt ligestillingsjurister, at domstolen i denne sag fortolkede adgangen til positiv særbehandling for snævert. På den anden side må man huske på, at netop retten til ikke at blive diskrimineret på grund af køn er en helt central menneskerettighed også for mænd. En konsekvent anvendelse af ligestillingsprincippet har netop også betydet store fremskridt i kvinders ret til ligestilling. C E D A W K O N V E N T I O N E N 11

13 Kvindekonventionens forbud mod stereotyper I praksis hænger kvinders uligestilling med mænd ofte sammen med vaneforestillinger og traditionsbestemte fordomme om kvinders og mænds stilling i samfundet. Et vigtigt led i fremme af kvinders ligestilling er derfor nedbrydning af sådanne stereotyper. Dette problem adresseres i Kvindekonventionens art. 5, der indeholder en generel forpligtelse for staterne til at tage alle passende foranstaltninger for at ændre mænds og kvinders sociale og kulturelle adfærdsmønster med henblik på at opnå afskaffelse af fordomme, sædvaner og al anden adfærd, som hviler på den opfattelse, at det ene køn er mere eller mindre værd end det andet, eller på fastlåste kønsroller. Der er meget, der tyder på, at netop denne bestemmelse er ved at udvikle sig til en af konventionens mest centrale bestemmelser. Den indeholder et dynamisk perspektiv, der rækker videre end et mere passivt, men naturligvis vigtigt, diskriminationsforbud. Kvinders ret til ligestilling med mænd er et såkaldt moderne projekt. Ligestillingslovgivning har tæt sammenhæng med udvikling af urbaniserede samfund og afvikling af samfund, hvor landbrug var hovednæringskilde, og religionen havde stor betydning. I Kvindekonventionen er religion ikke særskilt reguleret, men antages at være et led i kulturelle rettigheder. Kvinders ligestilling med mænd er et forandringsprojekt. Det kolliderer derfor ofte med rettigheder, der er forbundet med ønske om ret til at bevare en bestemt tilstand med henvisning til kultur/og eller religion. I praksis har en række sager derfor også været et spørgsmål om kulturelle og religiøse rettigheders udstrækning, idet disse ofte indeholder stereotype opfattelser af kvinders og mænds roller. I de senere år er særligt religiøse rettigheder forbundet med konservative islamfortolkninger blevet et stigende problem. Der er f.eks. religiøst begrundede krav om, at piger ikke må være sammen med drenge i skolen, begrænsninger på pigers adgang til at drive sport i skolen etc. Sådanne krav vil ofte være i strid med Kvindekonventionens generelle forbud i art. 5, men kan også stride mod mere specifikke bestemmelser f.eks. art. 10 g), hvorefter kvinder skal sikres samme muligheder for at deltage aktivt i sport og legemsøvelser. Udgangspunktet for en vurdering af sådanne rettighedskollisioner er, at man ikke kan bruge sine menneskerettigheder til at krænke andres menneskerettigheder. Hvis voksne kvinder ikke ønsker ligestilling, er det for så vidt et frit fravalg for dem personligt. De kan derimod ikke gennemsættes over for børn, hvor staten har pligt til at sikre afskaffelse af enhver fastlåst opfattelse af kønsrollerne på alle trin og i alle former for uddannelse. Religiøse friskoler har således ikke ret til at undervise i stereotype kønsroller med henvisning til religionen. Børnekonventionen understøtter dette, idet den i art. 29 fastslår, at undervisning af børn skal bygge på princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd. I Norge blev der i 2001 afgjort en sag i det norske ligestillingsnævn om anvendelse af stereotype opfattelser af kvinder og mænd i en religiøs friskole. Det drejede sig om en kristen grundskole, der byggede på det såkaldte ACE-grundlag (Accelerated Christian Education). Disse skoler findes også i Danmark. Skolens formål var at give en undervisning, der byggede på en meget bogstavtro fortolkning af biblen. Børnene lærte således, at det var Guds ordning, at mænd skulle bestemme over kvinder. Skolen havde en række eksamensspørgsmål, hvor børnene skulle testes i, hvorvidt de havde forstået dette. Et af spørgsmålene lød: Hvem skal lyde sine ægtemænd? sæt kryds: a) hunde b) katte c) kvinder. Nævnets flertal kom frem til, at dette lærebogsmateriale ikke måtte anvendes, da det bl.a. stred mod Kvindekonventionens art. 5 om forbud mod stereotyper. I miljøer med konservative religionsfortolkninger er kvinderne placeret i en patriarkalsk struktur, der gør dem udsat for overgreb og manglende opfyldelse af deres rettigheder i et demokratisk samfund. De befinder sig ofte i en situation, hvor de ikke selv er i stand til at sige fra, og hvor der derfor kan stilles spørgsmålstegn ved deres frivillige samtykke til religiøst og/eller kulturelt betingede krav til deres livsstil, f.eks. krav om religiøs påklædning. C E D A W 12 K O N V E N T I O N E N

14 Men kvinder har også ret til at være religiøse. Kvinder må således ikke diskrimineres på grund af deres religion. Der har i de senere år været en række sager om diskrimination af kvinder, der gik med muslimsk hovedtørklæde, hvilket arbejdsgiveren ikke ville tillade. Et generelt udformet forbud mod hovedbeklædning vil typisk være kvindediskriminerende. Det kan kun tillades, såfremt det er sagligt begrundet. Der har været en række sager ved danske domstole, hvor retten til at bære hovedtørklæde har været til afgørelse. Ingen af disse har inddraget Kvindekonventionen eller lovgivningen om ligestilling mellem kvinder og mænd. I den såkaldte Føtex-sag kom Højesteret i 2004 til det resultat, at supermarkedet Føtex havde saglig grund til at forbyde ansatte at bære hovedbeklædning i kundevendte funktioner. En muslimsk kvinde havde derfor ikke ret til at gå med tørklæde. Føtex havde et meget detaljeret beklædningsreglement, der afspejlede, at den enkelte ansatte ikke havde ret til at eksponere sin individuelle livsstil, bl.a. forbud mod hår farvet i ekstreme farver, forbud mod synlig tatoveringer og piercinger, forbud mod at tilkendegive politisk og religiøs overbevisning etc. Da arbejdsgiveren er forpligtet til at behandle alle lige, kan en virksomhed ikke favorisere udvalgte livsholdninger. Religion har i denne sammenhæng ingen særstilling. Derimod vil det være ulovlig diskrimination af kvinder, hvis kun muslimsk tørklæde er forbudt, mens andet er tilladt. Dette var til dels problemet i en landsretssag fra 2000, hvor Magasin forbød en muslimsk praktikant at gå med hovedtørklæde. Magasin tabte sagen, fordi pigen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit tørklæde. Netop spørgsmålet om religiøse manifesteringer og deres sammenhæng med stereotyper gør hele dette felt retlig set meget kompliceret, fordi der skal ske en afvejning i forhold til religionsfriheden. Her bliver Kvindekonventionens forbud mod stereotypisering et afgørende fortolkningsbidrag. i lovgivningsprocessen har den været undereksponeret set i forhold til de muligheder, den byder på. Grundene hertil kan være mange. Den danske selvforståelse, som hviler på, at vi er meget langt fremme med ligestilling mellem kvinder og mænd, har utvivlsomt stået i vejen for en videre praktisk udbredelse. Det har nok blandt mange aktører indtil for nylig været en udbredt opfattelse, at Kvindekonventionen først og fremmest adresserer en U-landsproblemstilling. Ligestilling er imidlertid et vedvarende projekt også i Danmark. Nogle problemer løses, mens nye opstår eller bliver synlige. En anden forklaring er muligvis, at EU-reguleringen i vidt omfang har påkaldt sig opmærksomheden, fordi ligestilling mellem kvinder og mænd har været et opprioriteret felt for Den Europæiske Union. Kvindekonventionen dækker imidlertid langt mere end EU-reguleringen, der er begrænset til traktatens område. Familieforhold er således stort set udenfor traktatens område. Hertil kommer, at Kvindekonventionen kan have et nyttigt samspil med EU-reguleringen. Den juridiske tradition må også bære sin del af skylden. Den bidrager som så mange traditioner også i et vist omfang til vedligeholdelse af stereotyper. Men menneskerettighedernes stadig stigende betydning skubber også på kendskabet til og anvendelsen af Kvindekonventionen. Dens praktiske nytte vil afhænge af, at den bliver stadig mere kendt og anvendt af kvindeorganisationer, politikere, advokater, nævn og domstole og myndigheder i øvrigt, ikke mindst den store offentlige administration, der til daglig forvalter områder med stor betydning for kvinders ligestilling og de områder, der dækkes af CEDAW. C E D A W K O N V E N T I O N E N 13 Kvindekonventionen som en levende retskilde Af forskellige grunde har Kvindekonventionen indtil videre ikke været meget anvendt i retspraksis. Også

15 C E D A W 14 K O N V E N T I O N E N

16 Gør CEDAW konventionen en forskel? Karen Sjørup C E D A W K O N V E N T I O N E N 15 CEDAW-konventionen var da den blev vedtaget i 1979 en vigtig manifestation af, at ligestilling mellem kvinder og mænd blev betragtet som et væsentligt anliggende på globalt plan. Spørgsmålet er, om konventionen stadig spiller den samme rolle i dag 27 år efter. CEDAWs betydning for ligestillingspolitikken i Danmark i dag CEDAW retter sig mod iværksættelse og implementering af nationale institutioner og love, som kan varetage ligestillingen i landet. Man kan hævde om end med en række mindre undtagelser at Danmark har iværksat en ligestillingspolitik, der omfatter de temaer, som er nævnt i CEDAWs enkelte artikler, selv om det kan knibe med den praktiske implementering. Men hvorvidt det er CEDAW, der har haft indflydelse på den politikudviklingsproces, og om den er et instrument, som er i stand til at sikre implementering, kan være svært at afklare. Da vi imidlertid ikke lever i en lille fredhellig enklave fri af påvirkningen af den globale udvikling i såvel politik som i markedskræfter, har vi i høj grad brug for en konvention, hvor man kan nedfælde fælles transnationale grænseoverskridende mål for ligestilling. Og måske burde det overvejes, om ikke CEDAW burde ændres til en sådan konvention, der også fokuserer på fælles regler og fælles målsætninger og ikke kun på at overvåge de enkelte lande.

17 Jeg vil pege på to meget vigtige områder, hvor der akut er brug for en fælles og overordnet indsats for ligestilling på globalt plan. Det ene er den seksuelle nyimperialisme, der kommer til udtryk i handlen med kvinder til prostitution, som et voksende og umenneskeligt fænomen. Det breder sig med lynets hast som en skyggeside af en globaliseret arbejdsdeling og hierarkisering af etniske grupper i forhold til den rolle, de spiller i den globale økonomi. Også den nylige Jørgen Leth debat og den senere debat om nødhjælpsarbejderes seksuelle udnyttelse af unge piger og drenge vidner om denne seksuelle nyimperialisme, der følger i kølvandet på globaliseringen, og samtidig også den manglende konsensus her i landet om at fordømme, at noget sådant sker. Hvis der skal gøres noget effektivt for at hindre dette, er det nødvendigt, at der skabes transnationale målsætninger for løsningen, samtidig med at det er nødvendigt, at der sættes ressourcer ind, der kan matche de tilsyneladende enorme summer, som kan tjenes på handelen med kvinder. Et andet mere diffust men ligeså væsentligt globalt ligestillingsproblem er det problem, som udtrykker sig ved forsøgene på at kontrollere kvinders seksualitet begrundet i et bestemt religiøst livssyn eller lokale traditioner. Det kommer til udtryk ved forekomsten af tvangsægteskaber og æresdrab, modstanden mod fri abort og modstanden mod udbredelsen af prævention. Det er således ikke udelukkende et spørgsmål om sammenstød mellem muslimske og kristne livssyn og værdier, men også om den fremvækst af kristen fundamentalisme, som ses både i Europa og USA. Man ser således, at USA modsætter sig agitationen for prævention som led i kampen mod AIDS i udviklingslandene og dermed det eneste kendte middel til at hindre smittens udbredelse. Cedaw-konventionen som politisk instrument CEDAW-konventionen blev vedtaget i 1979, og det er altså nu 27 år siden. Den var på daværende tidspunkt et vigtigt resultat af omfattende mødeaktiviteter i FN regi, hvor danske kvinder også spillede en væsentlig rolle. Siden har den haft stor betydning for det arbejde, FN-organisationerne har gjort rundt om i verden for ligestilling. Den markerede således også afslutningen af et for ligestillingen og kvindekampen væsentligt årti, efter fremkomsten af de nye radikale kvindebevægelser omkring 1970, FNs kvindeår i 1975 og en stærk indsats for at sikre kvinders økonomiske og juridiske selvstændighed fra mange sider. Men det er også et langt tidsforløb, som er gået siden da. Især fordi verden har udviklet sig så dramatisk på en række forskellige områder. Helt overordnet er der sket en stærk globalisering og en omfattende markedsgørelse af såvel arbejdskraft som varer, og i denne sammenhæng er også forholdet mellem kvinder og mænd på globalt plan ændret radikalt. Man kan sige, at man på den ene side har foretaget store landvindinger i forhold til kvinders stilling i store dele af verden, navnlig gennem kvinders øgede økonomiske uafhængighed af mænd gennem løn, arbejde og uddannelse. Men samtidig har man også på globalt plan fået store og nye diskriminations- og menneskerettighedsproblemer. Man må derfor spørge sig selv, om CEDAW stadig er relevant i sin nuværende form, eller om den bør ændres som følge af globalisering og de nye former for kvindeundertrykkelse, som er forbundet hermed. Og man kan spørge sig selv, om CEDAW primært har sin berettigelse i udviklingslande, og om man derfor skulle koncentrere indsatsen her? CEDAW fremhæver en række generelle og specifikke områder, hvorpå kvinder diskrimineres. Til de generelle hører, at man ser med bekymring på, at kvinder rammes særligt af fattigdom; at man har øje for kvinders bidrag til familiens velfærd og samfundets udvikling; og at man er opmærksom på, at ligestilling kræver ændring af kvinder og mænds traditionelle roller i samfundet og i familien. Men det er karakteristisk, at CEDAW retter sig mod staterne og fungerer som en overvågning af den enkelte stats adfærd, uden at man dermed har direkte sanktioner til at gribe ind i forhold til manglende opfyldelse af traktaten. Derfor indledes langt de fleste artikler i konventionen (2, 3, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13,14, 15, 16 og 18) med de deltagende stater skal. Målet er dog, ligesom i Danmark, at få CEDAW indarbejdet i de nationale lovgivninger, som det er tilfældet i mange af de andre lande, der har C E D A W 16 K O N V E N T I O N E N

18 ratificeret konventionen. Desuden er den Valgfri Protokol (Optional Protocol) et redskab, der kan bruges til at føre sager efter konventionen. Konventionen fastsætter, at de deltagende stater skal indoptage ligestillingshensyn i alle politikker og aktiviteter, skal arbejde på at ændre kvinders og mænds adfærdsmønstre, sikre undervisning, afskaffe diskrimination på arbejdsmarkedet, sikre sundhed, ret til ejendom samt bekæmpe handel med kvinder. Kapitel 17 fastsætter nedsættelsen af CEDAW-komiteen og kapitel 18 de deltagende landes forpligtelse til at afrapportere deres målopfyldelse hvert fjerde år. Det er således meget synligt, at konventionen betragter de enkelte stater som aktører i forhold til at implementere konventionen. Der er yderligere det meget store problem, at der går så lang en periode mellem de enkelte afrapporteringer. Hvert enkelt land udarbejder meget omfattende rapporter til komiteen den danske rapport fra 2004 er på 107 sider. Derefter følger efter to til tre år eksaminationen og derefter komiteens svar, som også er et omfattende dokument. Derudover kan der fra forskellige NGOer ligge skyggerapporter. Når man forestiller sig, at denne proces foregår i alle FNs medlemslande, vil man indse, at der foregår et meget stort papirarbejde og en hel del rejseaktiviteter i forbindelse med eksaminationerne i FN i New York. Samtidig har CEDAW-komiteen meget få og meget begrænsede muligheder for at handle i forhold til det enkelte land. Konventionen danner på det grundlag ikke et fundament for, at der kan tages sager op på overordnet transnationalt plan, og der er heller ikke sanktioner tilknyttet målopfyldelse eller en manglende sådan. Og som sådan forekommer det mig, at konventionen trænger til en revision. De nye ligestillingsproblemer, som er forbundet med religiøs fundamentalisme og kvindehandel på globalt plan, kan ikke adresseres på dette plan, og der bruges derfor primært en række ressourcer på at få de enkelte stater til at feje for egen dør. Det er der sikkert langt hen ad vejen megen brug for, men samtidig kan man sige, at man på det juridiske plan har formået at opfylde de fleste af CEDAWs målsætninger i de europæiske lande. På det praktiske plan kniber det noget mere, hvilket kommer til udtryk i de øvrige artikler i denne debatpakke. Dansk ligestillingspolitik historisk set Danmark ratificerede CEDAW-konventionen i 1983, eller godt 10 år efter vi blev medlem af EF (senere EU). Man kunne også sige over 100 år efter, at Dansk Kvindesamfund (1871) og Kvinderådet (1899) blev oprettet, 13 år efter rødstrømpebevægelsens start, og 8 år efter at ligestillingsrådet blev nedsat (1975), og Danmark fik en ligestillingslov. Med andre ord kom ratifikationen af CEDAW på et tidspunkt, hvor ligestillingspolitikken i Danmark allerede var indskrevet i national lov og institutioner. NGOer havde længe været på banen, og vi var indskrevet i en transnational sammenhæng nemlig EU som opererede og opererer med en ligestillingspolitisk dagsorden en ligestillingspolitik, som i høj grad er inspireret af FN, bl.a. ligelønslovgivningen. C E D A W K O N V E N T I O N E N 17 Helt galt går det, hvis man skal kunne handle hurtigt og ændre kurs på et overordnet plan. Da har komiteen reelt slet ikke nogen redskaber, i og med redskaberne for så vidt udelukkende er eksaminationerne og reaktionen på de modtagne rapporter. Men til gengæld kan konventionen have en god virkning i forhold til lande, som modtager FN-støtte til udvikling af konkrete ligestillingsaktiviteter, hvor konventionen og komiteens tilbagemelding må formodes at kunne virke styrende for den aktivitet, som faktisk foregår. Således kan FN i disse tilfælde styre med pengepungen, hvorimod dette ikke er tilfældet, når det gælder en evt. kritik af den danske indsats. 1970erne var således ligestillingspolitisk et meget aktivt årti, og det faldt sammen med både de danske kvinders indtog på arbejdsmarkedet og udviklingen af den velfærdsstat, som også er blevet kaldt den kvindevenlige velfærdsstat. Den kvindevenlige velfærdsstat betyder i den danske udgave, at man dels oprettede daginstitutioner og omsorgsfunktioner for syge og ældre, således at det blev muligt for kvinderne at deltage på næsten lige fod med mænd på arbejdsmarkedet, og dels at ydelsessystemet blev individualistisk, således at man kunne få velfærdsydelser uafhængigt af ægtefællens indkomst. I modsætning til de fleste andre europæiske lande blev det således i løbet af et par årtier muligt for danske kvinder at opnå noget, der lignede økonomisk ligestilling. Det skal dog understreges, at den danske velfærdsstat ikke blot var

19 kvindevenlig af egen fri vilje. Ligestillingskampen i 1970erne handlede i høj grad om at sikre daginstitutionspladser, ligeløn, samme rettigheder til dagpenge m.m., og man kan konstatere, at denne kamp lykkedes ganske godt. Selv om der på græsrodsplan foregik en omfattende kamp for ligestilling i 1970erne og for så vidt lige siden da, om end med både fremskridt og backlash undervejs, så er det bemærkelsesværdigt, at siden Danmarks indtræden i EU har vi i meget høj grad fulgt EU s ligestillingsdirektiver også i udviklingen af den danske ligestillingspolitik. De diskussioner og regler, som vi i høj grad har set som specifikt danske diskussioner eller regler, har i de fleste tilfælde deres udspring i EU regler. Det gælder bl.a. ligelønsloven i 1976, der tiltrådte EU s direktiv om ligeløn for lige arbejde. EU reglerne på dette område var så igen stærkt inspireret af FN s. Man kan således tale om, at EU politikkerne har haft en direkte og FN en indirekte påvirkning på den danske ligestillingspolitik. CEDAW og de efterfølgende FN-drevne handlingsplaner har efter min mening ikke formået at påvirke den danske ligestillingspolitik direkte. Om de har formået at flytte den danske ligestillingssituation er en anden sag. Den reelle ligestilling i Danmark i dag De fleste i Danmark i dag mener, at vi har opnået ligestilling. Når vi kommer ud i verden, betragtes danske kvinder også ofte som de mest ligestillede, og på de fleste parametre scorer danske kvinder da også i top på verdensplan: På juridisk ligestilling, på arbejdsmarkedstilknytning, på social service. Det er nu også karakteristisk, at man rundt omkring i verden, ikke mindst i Østeuropa, mener, at man der har ligestilling, og at man refererer til landets grundlov, som fastslår, at alle mennesker er lige. Det er da også rigtigt, at vi på det formelle plan stort set har lige muligheder i Danmark. Man skal imidlertid ikke ret langt ned i statistikkerne for at få øje på, at ét er lige muligheder på et juridisk plan, et andet er den realiserede ligestilling. I realiteten er der langt fra ligestilling i Danmark, ej heller i de andre lande, der bryster sig heraf. Det er nu godt 90 år siden, kvinder fik valgret i Danmark, alligevel er vi langtfra oppe på en ligelig parlamentarisk repræsentation. Det ser snarere ud til, at udviklingen hen mod større lighed er standset op et godt stykke fra den realiserede ligestilling. ligesom der synes at være en slags tredjedelsgrænse i parlamentariske forsamlinger og råd, nævn og bestyrelser. Det er karakteristisk, at når vi taler om kønsbalance, så definerer vi indenfor kønsforskningen normalt dette som mindst 40 pct. af det køn, der er færrest af. Samtidig synes man i dansk lovgivning at have accepteret 33 pct. som undergrænse for legal ligestilling. Og det ser ud til, at dette tredjedelsdemokrati for kvinders vedkommende har bidt sig fast, både ved valg til kommunale forsamlinger og folketinget. Det betyder, at man i Danmark i dag ikke finder kvinder demokratisk repræsenteret på lige fod med mænd men som et synligt mindretal om end et kvalificeret mindretal i en lang række beslutningsprocesser. Det ser ud, som om der er indbygget yderligere flere usynlige grænser for kvindernes indflydelse, der manifesterer sig som nogle usynlige grænser for, hvor højt eller langt kvinder kan komme. En anden grænse er den, som man i mange sammenhænge har kaldt glasloftet, nemlig det usynlige loft, der tilsyneladende bremser kvinders karriere, før de når den absolutte top. Således når man i Danmark sjældent op på mere end 10 pct. kvinder i de absolutte toppositioner både i politik, det offentlige og det private erhvervsliv. Selv om danske kvinder har en beskæftigelsesfrekvens, der stærkt nærmer sig mændenes, er det bemærkelsesværdigt, at indkomstforskellen mellem kvinder og mænd stadig er mere end 20 pct. Samtidig er der jo sket den store og afgørende forandring, at kvinder i dag i Danmark uddanner sig mere end mænd det gør kvinder nu over en meget stor del af kloden og dette har givetvis en stor indflydelse på kvinder og mænds arbejdsmarkedskarriere i fremtiden. Men det er indtil nu bemærkelsesværdigt, at der stadig er en udbredt kønsarbejdsdeling i Danmark, både på horisontalt og vertikalt niveau. På horisontalt niveau på den måde, at der i stillinger, der er på samme kompetenceniveau, er et kraftigt skel mellem funktioner, der typisk varetages af kvinder, og funktioner, der typisk varetages C E D A W 18 K O N V E N T I O N E N

20 af mænd. Der er således under 20 pct. mænd i jobfunktioner som sygeplejerske, socialrådgiver, pædagog og frisør og tilsvarende mindre end 20 pct. kvinder i en række teknikerfunktioner og blandt ingeniører. På vertikalt niveau gør det sig gældende, at man ser en stadigt lavere andel af kvinder, jo tættere man kommer de absolutte toppositioner, både inden for det offentlige og det private erhvervsliv. Det er således markant, at der i Danmark, på trods af de lige muligheder, lige adgang til arbejde, politisk repræsentation og karriere, er langt til realiseringen af samme. Man kunne også sige, at man i Danmark og i CEDAW betjener sig af et ligestillingsbegreb, hvor ligestilling identificeres med lige muligheder. Men realiseringen af faktisk ligestilling kræver en langt mere avanceret strategi. Strategien mainstreaming, som blev vedtaget på FNs kvindetopmøde i Beijing 1995, er en sådan strategi, der kan siges at svare på det fænomen, at lighed for loven ikke automatisk fører til realiseret lighed. Strategien går ud på at udvikle værktøjer og målsætninger med henblik på at realisere ligestilling. Med andre ord, at sætte målsætninger for, hvordan man når fra tredjedelen til halvdelen af hvert køn inden for samfundets områder. Globale ligestillingsproblemer bliver til danske ligestillingsproblemer Man kan påstå, at så længe kvinder i Danmark stadig lever som udenlandske prostituerede tvunget hertil af fattigdom og kyniske bagmænd, så længe kvinder i Danmark bliver udsat for æresdrab, så længe kvinder fra Sydøstasien passer børn for danske forældre til elendig betaling og må forsømme deres egne børn derhjemme, så længe danske bistandsarbejdere udbytter unge drenge og piger seksuelt i udviklingslandene, så længe kan vi ikke bryste os af, at vi her i Danmark lever i et smørhul af ligestilling. Det er fra flere sider blevet hævdet, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et af de vigtigste vækstparametre i den globale økonomi, og at lande som USA og Japan har forsømt ligestilling som sådan og derfor ikke har kunnet sikre sig en bæredygtig vækst. Det er ligeledes tydeligt, at kvinders uddannelse og arbejde er blevet en væsentlig del af den danske human kapital i udvikling af videnssamfundet. Derfor er danske kvinders arbejde blevet en så vigtig økonomisk faktor, at det slet ikke længere er på tale, at kvinder kunne gøre fyldest som husmødre. På en generation er husmoderen stort set uddød i Danmark. Alligevel forbliver konflikten mellem moderskab og arbejde, mellem arbejde og familieliv, en væsentlig konflikt, som hyppigt skaber ulighed mellem kvinder og mænd. Ligestillingsnævnets seneste årsberetning (2005) vidner tydeligt om det faktum, at danske kvinder stadig bliver afskediget i forbindelse med barsel og barselsorlov. Kvinderne bliver stadig effektivt holdt ude fra den centrale magtudøvelse i samfundet og de bedst betalte jobs. Da Danmark blev eksamineret for sin CEDAWrapport i 2002, blev man kritiseret på en række områder: For den manglende implementering af konventionen i lovgivningen, for nedlæggelsen af Nævnet for Etnisk Ligestilling og Videnscenter for Ligestilling, for den manglende evne til at realisere ligeløn, for den lave repræsentation af kvinder i beslutningsprocesser, kvinder i senior- positioner på universiteterne, kampen mod kønsstereotyper, trafficking samt eliminering af diskrimination af flygtningekvinder og indvandrerkvinder. Man har da også i den seneste danske rapport fra 2004 besvaret noget af den fremsatte kritik. Men det helt overordnede problem er, at der for så vidt ikke er nogen i det politiske felt, der tager sig af denne kritik, ligesom der heller ikke er initiativer til at udvide CEDAWs funktionsområde til også at omfatte transnationale indsatser. Måske kan denne debatpakke bidrage til at sætte fokus på denne problematik ved at oplyse bl.a. politikere og journalister om konventionens eksistens og den måde, den kan bruges på og samtidig rejse en debat om, hvorvidt konventionen er tidssvarende eller trænger til en revision. C E D A W K O N V E N T I O N E N 19

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen.

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Forplantningsteknologi og selvbestemmelse Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Sundhed er fastslået som en menneskerettighed, som samfundet - uden

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Her får du mere at vide

Her får du mere at vide Her får du mere at vide er Ligestillingsnævnet? Har du brug for flere oplysninger, kan du læse mere om Ligestillingsnævnet på Internettet på adressen www.ligenaevn.dk Her finder du en klagevejledning og

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2012/2046(INI) 4.5.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om kvinders arbejdsvilkår i servicesektoren (2012/2046(INI)) Udvalget om Kvinders

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder

FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder De Forenede Nationer CEDAW/C/DNK/CO/8 FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder Distr.: Generelt 11. marts 2015 Original: Engelsk UOFFICIEL OVERSÆTTELSE DEN ENGELSKE TEKST

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse (2010/2115(INI))

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse (2010/2115(INI)) P7_TA-PROV(2011)0330 Kvinder og virksomhedsledelse Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse (2010/2115(INI)) Europa-Parlamentet, - der henviser til den fjerde internationale

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980) Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Fremsat den xx. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til

Fremsat den xx. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til Fremsat den xx. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet. (Indbringelse af sager for Ligebehandlingsnævnet samt formandsafgørelser

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

4. Hvor gammel skal man være for at kunne købe alkohol i butikkerne? 1. Kan kvinder og mænd tage lige lang forældreorlov?

4. Hvor gammel skal man være for at kunne købe alkohol i butikkerne? 1. Kan kvinder og mænd tage lige lang forældreorlov? 1. Kan kvinder og mænd tage lige lang forældreorlov? Information: Efter fødslen har moren ret til 14 ugers barselsorlov, mens faren har ret til 2 ugers fædreorlov. Derudover har forældre ret til hver at

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010)

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010) Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2010)5 til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (Vedtaget af Ministerkomitéen på

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes

Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0236 Bilag 2 Offentligt N O T A T Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed 18. november 2013 J.nr. 2013-3509

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere