Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: (KAS Herlev) Afdeling: Psykiatrisk Center Ballerup Distrikspsykiatrisk afd. Speciale/specialer: Psykiatri Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): Reservelæger, almenmedicin: 2, I, introduktionspsykiatri: 3, U-psykiatri: 3 og R1-psykiatri: 1 Alle stillinger besat B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 1 kontorchef Center-/afdelingsledelsen: samt oversygeplejersken. 3: adm. overlæge (fratræder 1. august) og konst. adm. overlæge Uddannelsesansvarlig overlæge: uddannelsesansvarlig yngre læge (tutor). Øvrige speciallæger: 9, alle overlæger Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 3: 1 R1, 1 AP og 1 U. Andre relevante personalegrupper: 4: 2 afdelingssygeplejersker, 1 social- og sundhedsassistent og 1 psykolog. B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Der findes et introduktionsprogram bestående af introduktion fælles for alle personalekategorier, fandtes for langt og ikke superrelevant for læger. En introduktion til afdelingen OK, men for overordnet. Øvrige pesonalegrupper vurderede, at introduktionen var insufficient i forhold til det praktiske arbejde, især i vagterne voldte håndteringen af visitation og akutte tvangsindgreb problemer. Også yngre læger skønnede, at der var behov for mere introduktion specielt til den akutte visitation, da den er meget forskellig fra visitation i øvrige specialer. Introduktions-programmet omfattede mulighed for følgevagter og undgåelse af aften-nattevagter i de første 14 dage. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Fandt såvel inspektorer som afdelingen behov for revision og opdatering, men man afventer den nye målbeskrivelse og logbog, før man igangsætter arbejdet. 1

3 B 3.3. Evalueringssystemet Fungerede, vejledningen var fordelt på 6 personer B 3.4. Vejledning Afdelingen var bevidst om, at der var vejledning på mange niveauer, og at alle læger deltog aktivt i den kliniske vejledning. Problemet var den ringe dagtilstedeværelse af yngre læger, som gjorde, at krydspunkterne mellem juniore og seniore læger var for få. Afdelingen har struktureret vejledningen således, at hver yngre læge har en uddannelsesvejleder, som gennemfører evalueringssamtalerne i forløbet, og en klinisk vejleder, som er den seniore læge, der er tilknyttet det samme afsnit som den uddannelsessøgende. Den kliniske vejleder er den daglige sparringspartner og kan træffes om ikke dagligt så i hvert fald ugentligt helst flere gange, mens uddannelsesvejlederen er til rådighed ved de aftalte samtaler og selvfølgelig også løbende ved behov. B 3.5. Konferencer Man havde arbejdet meget med konferencerne, som blev bakket op af alle, lagt struktur i konferencernes indhold, således at de var optimalt uddannelsesrelevante, og man havde strammet op om monofaglige konferencer. Konferencerne har et godt og trygt miljø. Det er altid bagvagten, der leder konferencen, og de yngste læger udtaler, at det gør det nemt at bruge konferencen og turde stille spørgsmål. B 3.6. Undervisning Der var såvel tværfaglig undervisning for alle personalekategorier samt monofaglig undervisning for læger og teoretisk undervisning for læger og psykologer. Undervisningstimerne var lagt om morgenen lige efter vagtskiftet for at fremme muligheden for yngre lægers tilstedeværelse. Konferencerne var fint bakket op af seniorlæger, men problem med yngre lægetilstedeværelse. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Afdelingen havde flere projekter kørende, men det var meget vanskeligt at motivere specielt forvagtslaget til involvering i forskningsprojekt. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Afdelingen har 2-holds drift med bunden vagt og 8 læger i vagt, hvilket medfører en meget ringe dag tilstedeværelse af yngre læger. I gennemsnit 2½ dagtjeneste om ugen, men herfra skal trækkes ferier, helligdage og kurser for I-lægerne, I-kursus 10 dage på et år, for AP-lægerne foruden specialespecifikke kurser, returndays i almen praksis en dag hver 14. dag. For U-lægerne ca. 15 kursusdage pr. år. R1-lægen var færdig med de obligatoriske kurser, men der var god mulighed for at få tilskud til supplerende kurser og videnskabelige konferencer. Alt i alt aktiviteter, som medførte yderligere fravær i dagtilstedeværelsesdagene. Der gennemføres rotation i afdelingen, hvor man forsøger at tilgodese såvel uddannelsesbehov som afdelingens tarv. Der er en overordnet plan for rotation i afdelingen. AP-læger 3 måneder på åben afdeling, 3 måneder på gerontopsykiatrisk afdeling. I-læger et halvt år på åben afsnit og et halvt år på lukket afsnit, begge dele skal prøves. U-læger: Her lægges planerne mere individuelt afhængig af u-lægens tidligere erfaring. Det tilstræbes dog, at U-lægen i løbet af de to ansættelsesår er på to forskellige afsnit. R1- læger: Her skeler vi i højere grad til forudgående erfaring og tilrettelægger R1-lægens uddannelsesforløb i forhold til afdelingstilknytning efter denne. 2

4 Afdelingen var desuden opdelt i små arbejdsteam, og afdelingens faglige indhold spændte meget bredt og inkluderede således gerontopsykiatri, angst- og personlighedsforstyrrelser, retspsykiatriske patienter, distriktspsykiatri, åbne, lukkede afdelinger og daghospital, skadestue, tilsyn m.m. Således var der ialt funktioner placeret på 15 forskellige steder, hvilket betød, at lægerne var smurt meget tyndt ud og i meget høj grad skiftedes til at varetage funktionerne (OL, AL, YL alternerende). Man forsøgte at opretholde, at alle lægegrupper mødtes til behandlingskonferencer i teamene, men dette vanskeliggjordes af yngre lægers vagtbelastning og dermed ringe dagtilstedeværelse. Dette betød også, at alle vanskelige (og dermed uddannelsesrelevante) funktioner for det meste blev varetaget af overlægerne og de øvrige speciallæger. B 3.9. Uddannelsesmiljø På trods af ovennævnte problemer havde afdelingen et godt uddannelsesmiljø. Der har været stor beredvillighed hos alle speciallæger til at indgå i uddannelsen. Det lykkes at gennemføre den psykoterapeutiske del af speciallægeuddannelsen, da afdelingen rådede over flere vejledere, der var meget bevidste om at give supervisionstid og være behjælpelig med at finde egnede patienter. Endvidere var der stor opbakning til fællesundervisningen, og man så meget gerne, at yngre læger mere aktivt deltog i afdelingens forskningsprojekter. Der var også forvaltningsmæssig opbakning til styrkelse af uddannelse og forskning. Der var en god tone blandt lægerne i afdelingen, og man havde en kultur med at spise madpakker sammen. Afdelingen beretter, at man har afholdt lægetemadag om uddannelse og arbejdstilrettelæggelse, som har ført til omlægning af bl.a. undervisningskonferencerne. B Andet Afdelingen har nylig været igennem en forvaltningsmæssig omstrukturering, hvor psykiatrien er skilt ud fra det øvrige sygehusvæsen. Det giver det problem, at psykiatrien ikke er koblet på det lægelige uddannelsessystem. Heller ikke tidligere har denne del fungeret, idet den uddannelsesansvarlige overlæge i de 10 år, hun har været uddannelsesansvarlig overlæge, aldrig har modtaget referat fra det amtslige videreuddannelses-udvalg, og der eksisterede heller ikke et speciale/psykiatriuddannelsesudvalg omfattende de 4 psykiatriske afdelinger i amtet (Gentofte, Glostrup, Stolpegård og Ballerup), ligesom psykiatrien bør have sæde i det amtslige videreuddannelsesudvalg, da der på uddannelsesområdet er et nødvendigt samarbejde specialerne imellem. Der manglede endvidere en funktionsbeskrivelse for uddannelses-ansvarlig overlæge, tutorer og vejledere. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Adelingen har en bevidsthed om at skabe et godt uddannelsesmiljø. Således var alle læger i afdelingen særdeles velforberedte på inspektorbesøget, ligesom man havde holdt flere møder med henblik på udfyldelse af selvevalueringsrapporten, som alle kendte og havde læst, og man har været meget bevidst om, at de daglige rutiner skulle udnyttes også i uddannelsesøjemed. Hovedproblemet i afdelingen er arbejdstilrettelæggelsen, idet de yngste læger har alt for få tilstedeværelsestimer sammen med seniorlægerne, ligesom de enkelte team er meget små, og de mange funktioner gør, at lægerne arbejder meget spredt. Man bør derfor igangsætte en drøftelse og vurdering af, hvordan man kan ændre arbejdstilrettelæggelsen, eventuelt indholdet i vagten. Ved inspektorbesøget drøftes flere muligheder, udtynding af forvagternes belastning, ved at speciallægerne indgik i forvagten f.eks. lørdag, søndag, helligdage i dagtiden. At man drøftede samarbejde omkring akutte tilsyn og mulighed for at lave fælles samarbejde omkring bagvagtsfunktionen med de øvrige psykiatriske afdelinger for dermed at nedsætte vagtbelastningen i den enkelte afdeling og give øget mulighed for sufficient uddannelse. Skadestuebelastningen, som især var stor i eftermiddagstimerne, medførte et ønske fra såvel læger som andre personalekategorier om en styrkelse af lægefunktionen i skadestuen eventuelt med speciallægetilstedeværelse på spidsbelastningstidspunkter (udvidet dagarbejdstid eller lignende) bør medtages i vurderingen. 3

5 Afdelingen havde samlet funktionerne i bloksamarbejde, som skulle dække hinanden ind ved kurser, ferie og fridage. Denne funktion bør fremmes og styrkes eventuelt ved regelmæssige blokkonferencer. Det var en oplevelse for såvel yngre som ældre læger, at de arbejdede meget, og at de var meget alene. Introduktionen bør styrkes, specielt introduktionen til det konkrete lægelige arbejde i vagten. Introduktionsperioden kunne måske bruges til, at den yngre læge havde dagtid i skadestuen for dermed at blive oplært i visitation, introduceret til diverse samarbejdspartnere og bedre introduktion til den psykiatriske samtale og anamneseoptagelse. Det har stor uddannelsesmæssig værdi, hvis den yngre læge f.eks. kunne medvirke ved udvisitationen fra skadestuen sammen med seniorlægerne. I det hele taget bør man arbejde på en styrkelse af den kliniske direkte supervision. B 5. Konklusion Afdelingen var meget bevidst om at skabe et godt uddannelsesmiljø, og de yngre læger gav generelt gode uddannelseskarakterer til afdelingen ved evalueringerne og var tilfredse med at arbejde på stedet, men der var enighed fra såvel senior- som juniorlæger i, at yngre læger havde for lidt tilstedeværelse i dagtiden. Og at alle følte sig meget alene og belastet af en stor arbejdsmængde. Alle sagde dog, at man lige have været igennem en større omstrukturering medførende en del udvalgsarbejde, som havde trukket på lægeressourcerne, og at de forventede, at de nu fik arbejdsro. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 4

6 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? 5

7 Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 6