Strategi for Danmarks samarbejde med Libyen

Transkript

1 Strategi for Danmarks samarbejde med Libyen Danmark hilser de politiske forandringer i Libyen velkommen som en del af den bølge af krav om frihed, medbestemmelse og respekt for menneskerettighederne, der i 2011 er gået igennem Mellemøsten og Nordafrika. Danmark har engageret sig politisk til støtte for det libyske folks krav på at blive hørt, og Danmark har via NATO bidraget militært til at beskytte den libyske civilbefolkning i perioden fra marts til oktober En række danske civile indsatser blev igangsat i opfølgning på den første Libyen-strategi indenfor mine og ammunitionsrydning, medieudvikling, menneskerettigheder og støtte til torturofre. Projektindsatserne foregår aktuelt i Tripoli, Benghazi, Bani Walid og Sirte. Danmark vil også i de kommende år støtte Libyen dels med henblik på at fremme overgangen til en demokratisk styreform og opbygning af det ny Libyen, dels med henblik på at sikre fred og styrkelse af regional stabilitet. Danmark ser et stort potentiale for, at den store folkelige opbakning bag den libyske sag i Danmark, og de politiske forandringer i Libyen kan skabe grundlag for et tættere politisk og økonomisk samarbejde med Danmark, end det har været tilfælde i årene under Gaddafi. Libyen står overfor mange udfordringer ved indgangen til en ny politisk æra. Efter 42 år med Gaddafis regime skal mange centrale samfundsfunktioner bygges op igen og store dele af infrastrukturen er nedslidt. Der er en tydelig stolthed i den libyske befolkning over opstanden mod Gaddafi, og mange har store forventninger til, at det vil betyde fremskridt i dagligdagen. Disse forventninger kan dog føre til frustration, hvis de nødvendige politiske, økonomiske sikkerhedsmæssige reformer ikke gennemføres. Befolkningen i Libyen har haft meget begrænset erfaring med demokratiske processer og menneskerettighedsbeskyttelse gennem de sidste fire årtier. Det er derfor vigtigt, at det internationale samfund fortsætter med at bistå og stille krav på dette område. Samtidig skal strategien tage højde for, at udviklingen fra diktatur til moderne samfund vil ske gradvis og kræve tid. Strategien skal tjene som grundlag for Danmarks dialog og politiske konsultationer med libyske myndigheder og aktører og danne udgangspunkt for Danmarks bidrag til samarbejdet med Libyen. Strategien har særligt fokus på de 20 måneder, som Overgangsrådets køreplan dækker, men peger også videre frem imod de kommende år, hvor det ny Libyen skal konsolideres. Strategien dækker perioden Strategien blev drøftet med den libyske regering under udenrigsminister Villy Søvndals besøg i Libyen den 20. februar 2012, og en erklæring om dansk-libysk samarbejde med udgangspunkt i strategien blev underskrevet. 1

2 Mål Der er tre overordnede og gensidigt forstærkende målsætninger for det danske engagement: 1.) at fremme overgangen til en demokratisk styreform og opbygning af det ny Libyen, 2.) at bidrage til fred og styrkelse af regional stabilitet og 3.) at udvikle samarbejdet mellem Libyen og Danmark. 1. Støtte til overgangen til en demokratisk styreform Med sit stærke politiske og militære engagement under krisen i 2011 har Danmark bidraget til at give det libyske folk den mulighed for demokrati, som det har ønsket. Danmark støtter det libyske folks ret til at bestemme sin egen fremtid i en libysk ledet proces for overgang til en demokratisk styreform og opbygning af landet. Danmark vil arbejde for en libysk løsning, der først og fremmest skal leve op til det libyske folks egne ønsker for fremtiden. Danmarks dialog med Libyen om den demokratiske proces vil tage udgangspunkt i internationale standarder såvel som egne danske erfaringer, herunder vedrørende kvinders politiske deltagelse og mindretalsbeskyttelse. Danmark vil respektere den demokratiske proces i Libyen og som udgangspunkt søge konstruktiv dialog med alle politiske aktører i Libyen. Menneskerettighedssituationen i Libyen har gennem mange år været bekymrende. Det var menneskerettighedskrænkelser og voldelige overgreb overfor befolkningen, der lå til grund for to resolutioner fra FNs sikkerhedsråd og til sidst medførte, at det internationale samfund med Danmarks deltagelse i foråret 2011 måtte gribe ind i Libyen for at beskytte civile. Danmark ønsker, at det libyske folk i fremtiden skal kunne leve i fred og tryghed og frihed fra overgreb. Danmark vil fastholde menneskerettigheder som et centralt politisk emne i samarbejdet med Libyen og bidrage til at støtte Libyens egen kapacitet til at sikre, at regeringens forpligtigelse til at beskytte menneskerettighederne overholdes. Danmark vil lægge vægt på, at der sker varige fremskridt på menneskerettighedsområdet, og at myndighederne tager relevante skridt til at forhindre og standse og menneskerettighedsovergreb, og sikre at der sker retslig opfølgning. Danmark vil arbejde for at forbedringer på menneskerettighedsområdet er i fokus i forbindelse med EU s meritbaserede tilgang til fremtidigt samarbejde med Libyen. 2

3 Danmark ønsker en bæredygtig, fredelig og demokratisk fremtid for Libyen. Overgangsrådets køreplan for et frit og demokratisk Libyen, som er beskrevet i artikel 30 i forfatningserklæringen af 3. august 2011, vurderes at udgøre en troværdig ramme for en forfatningsproces, der kan understøtte overgang til demokrati. Danmark vil støtte en politisk transition baseret på køreplanen i forfatningserklæringens artikel 30. I forbindelse med en retfærdigheds- og forsoningsproces (transitional justice) vil Danmark støtte en tilgang, der tager udgangspunkt i menneskerettighederne og international ret, herunder libysk samarbejde med Den Internationale Straffedomstol (ICC). Selvom Libyen har omfattende finansielle ressourcer til rådighed, vil der gå tid før den tekniske kapacitet er på plads til fuldt ud at kunne udnytte disse ressourcer til gavn for det libyske folk. Danmark vil derfor i en periode på op til 2 år være parat til at yde teknisk bistand og personelstøtte i begrænset omfang inden for områder, hvor Danmark har særlig kompetence. Danmark vil bl.a. kunne anvende Det Arabiske Initiativ, Freds- og Stabiliseringsfonden samt udsende danske civile eksperter igennem Udenrigsministeriets civile beredskab. Danmark vil støtte FNs arbejde gennem United Nations Support Mission in Libya (UNSMIL) og i videst muligt omfang agere i multilateralt regi og prioritere samarbejdet i EU om indsatser i Libyen. Libyens økonomi vurderes at gøre regeringen i stand til at løfte sit ansvar for at imødekomme de humanitære behov. Der er dog fortsat behov for teknisk ekspertise fra internationalt hold, herunder fra Danmark, det gælder f.eks. i forhold til sårede libyere, hvor den libyske stat har afholdt udgifterne, og mine- og ammunitionsrydning. Evt. yderligere indsatser vil skulle tage højde for Libyens egne økonomiske muligheder og have fokus på varig kapacitetsopbygning. De vil som udgangspunkt ikke kunne omfattes af humanitære bevillinger. Danmark anser det for vigtigt for det libyske folk at få en demokratisk styreform, hvor respekt for menneskerettighederne sikrer, at der er plads til alle libyere. En forudsætning for succes er, at libyske aktører skaber stabilitet gennem en inklusiv politisk proces, der kan præsentere fremtidsperspektiver/exitstrategier fra konflikten for alle væsentlige grupperinger og ikke efterlader væsentlige samfundskræfter i en spoiler-rolle. 3

4 Danmark vil bruge de erfaringer, kompetencer og instrumenter, der er til rådighed i Det Arabiske Initiativ. Der er som udgangspunkt afsat 20 mio. kr. heraf til indsatser i Libyen i Stillingtagen til evt. yderligere indsatser i de kommende år vil afhænge af udviklingen i den demokratiske transition. Danmark vil især prioritere samarbejde, der understøtter transparens, dialog og demokratiske principper, og som gør det muligt for alle synspunkter at blive hørt i transitionsfasen, herunder støtte til en fri og ansvarlig presse i Libyen. Danmark vil være parat til at yde teknisk bistand til libyske myndigheder og civilsamfundsorganisationer på menneskerettighedsområdet. Danmark vil støtte forebyggelse af tortur og kapacitetsopbygning med henblik på støtte til torturofre Danmark vil desuden støtte aktiviteter til fremme af kvinders rettigheder og opfyldelse af Sikkerhedsrådsresolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, herunder gennem støtte i til civilsamfundsinitiativer i samarbejde med vore internationalesamarbejdspartnere. Danmark vil tilstræbe at indsatserne finder sted i forskellige dele af Libyen og er med til at understøtte demokratisk udvikling og (gen)opbygning i hele landet. 2. Fred og styrkelse af regional stabilitet Lande, der har været igennem en væbnet konflikt og politisk omvæltning, tager tid om at opnå stabilitet, og har i de første måneder og år efter krisen forøget risiko for fornyet konflikt. Der er også risiko for regional konfliktspredning. Den videre stabilisering af Libyen er derfor central. I den forbindelse spiller kontrol med våben og væbnede grupper, hærens og politiets ledelse, organisering og træning en central rolle. Som led i udmøntningen af regeringens ny sikkerhedspolitik, vil Danmark være parat til at støtte multilaterale stabiliserende og forebyggende indsatser i Libyen, herunder særligt FN s og EU's indsatser i overensstemmelse med den arbejdsdeling, der er besluttet, hvor EU særligt vil have fokus på grænseforvaltning, støtte til civilsamfundet og medierne. Hvor FN bl.a. har fokus på våbenindsamling og våbensikkerhed, reintegration af kombattanter, minerydning og støtte til opbygning/uddannelse af demokratisk kontrolleret politi og militær. Der er for 2012 afsat 20 mio. kr. hertil. Indsatserne vil ske med udgangspunkt i libyernes ønsker og en konkret behovsvurdering. Danmark vil lægge særlig vægt på at indsatserne bidrager til at styrke civil politisk kontrol over væbnet personel og våben. 4

5 Danmark vil særligt medvirke til at søge at afbøde konfliktens spredning til Libyens sydlige nabolande, som hører til nogle af verdens allerfattigste lande og samtidig er udsat for høj konfliktrisiko. Danmark vil bidrage til gennemførelsen af EU's strategi for sikkerhed og stabilitet i Sahel-regionen, som Danmark var med-initiativtager til. Danmark vil tage højde for konsekvenserne af konflikten og de politiske forandringer i Libyen i sine bistandsindsatser i Libyens sydlige nabolande, hvor Danmark har bistandssamarbejde (særligt Niger, Mali og Burkina Faso). Nordafrika er et af EU's nærområder, og de nordafrikanske lande er tæt forbundet med Europa via Middelhavet. Danmark vil arbejde for et stærkt EU engagement med støtte til og samarbejde med Libyen indenfor rammerne af EU's nye naboskabspolitik, herunder også med fokus på migration og grænsekontrol. Danmark vil lægge vægt på, at Libyen på længere sigt vil kunne tilbydes en lignende økonomisk og handelsmæssig tilknytning til EU, som den der allerede er lagt op til ved påbegyndelsen af forhandlinger om DCFTA er (Deep and Comprehensive Free Trade Agreement) med Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien Det vil dog tidligst kunne ske, når Libyen med EU's støtte har gennemført reformer, der vil tillade libysk medlemskab af WTO (World Trade Organization). Danmark vil arbejde for, at der særligt er fokus på demokratisering og forbedringer på menneskerettighedsområdet i forbindelse med EU s meritbaserede tilgang til det fremtidige samarbejde med Libyen. Danmark ønsker, at Libyen skal blive en ny positiv international medspiller, som på sigt kan blive en stærk stabiliserende kraft i regionen. Danmark vil støtte libysk deltagelse i internationale og regionale institutioner. Danmark vil søge dialog og samarbejde med Libyen om internationale spørgsmål af fælles interesse, herunder ratifikation af Rom-statutten (om Den Internationale Straffedomstol) og tilslutning til konventionerne om miner og klyngevåben (Ottawa og Oslo konventionerne). 3. Udvikling af samarbejdet mellem Libyen og Danmark Danmarks relationer til Libyen vil i årene fremover udfoldes indenfor rammerne af EUs samarbejde med de sydlige naboer, dels indgå i Danmarks bilaterale politik i forhold til regionen og udvikles i takt med udviklingen i Libyen. Indsatser i overgangsfasen vil også skulle tage 5

6 højde for FN s overordnede koordinerende rolle i forhold til det internationale samfunds indsats i Libyen. Danmark vil styrke og formalisere sit samarbejde med libyske myndigheder og institutioner, herunder gennem etablering af en permanent tilstedeværelse i Libyen og indgåelse af aftaler om samarbejde, samhandel og politiske konsultationer. Samarbejdet vil blive udfoldet efterhånden som nye libyske politiske institutioner etableres og vil i høj grad afhænge af udviklingen i den libyske transition til demokrati. Danmark vil søge at etablere et fælles grundlag for samarbejdet med udgangspunkt i en dialog om menneskerettigheder og fremme af en inklusiv national proces. Danmark vil arbejde for et stærkt engagement fra EU i samarbejdet med overgangsregeringen, kommende demokratiske institutioner og civilsamfundet i Libyen. Danmark vil arbejde for, at der etableres et tæt samarbejde mellem EU og Libyen om migrationsspørgsmål, herunder med henblik på at styrke libysk regulering og myndighedskontrol både for så vidt angår transit af migranter fra tredjelande, som for migranter i Libyen. Danmark ønsker, at Libyen skal udvikle en stærk og sund økonomi til gavn for den libyske befolkning og den regionale udvikling. Etablering af en sund økonomi, der giver gode rammer for privat initiativ, iværksættere og investeringer, er en forudsætning for at nedbringe den høje arbejdsløshed og reducere afhængigheden af olieindtægter. Danmark vil give mulighed for finansiering af dansk-libyske investeringer under IFUs Arabiske Investeringsfond samt bidrage til erfaringsudveksling med arbejdsmarkedets parter i Danmark og andre dele af MENA-regionen. Libyen vil skulle tilkøbe en stor del af den ekspertise og de varer og serviceydelser, der er behov for til at (gen)opbygge og udvikle landet. Danske virksomheder har på en række områder kompetencer og kan levere produkter af høj kvalitet, som Libyen har behov for. Danmark vil arbejde for, at danske virksomheder får mulighed for at byde ind med relevante kompetencer og produkter og dermed medvirker til, at de libyske ønsker for fremtiden virkeliggøres, og at der udvikles et kommercielt samarbejde til gavn for begge parter. Udenrigsministeriet vil fortsat løbende følge udviklingen i Libyen, herunder gennem dialog med centrale libyske institutioner og beslutningstagere på det økonomiske område og konsultere med relevante danske erhvervsorganisationer og Eksportkreditfonden med henblik på at vurdere, hvordan man bedst kan fremme 6

7 erhvervssamarbejdet og understøtte danske virksomheders aktiviteter i Libyen, herunder gennem erhvervsdelegationer og anden bistand til danske virksomheder. På længere sigt vil Danmark arbejde for, at der også kan samarbejdes om velfærd, miljøhensyn, bæredygtighed og grøn vækst. Ligeledes på længere sigt vil Danmark gennem EU arbejde for, at Libyen bliver integreret i det globale, multilaterale handelssystem gennem medlemskab af WTO, som er en forudsætning for, at EU på et tidspunkt vil kunne forhandle en frihandelsaftale med Libyen. Håndtering af risici De politiske forandringer, der startede i februar 2011, har tillige med den efterfølgende væbnede konflikt forårsaget omfattende ustabilitet i det libyske samfund. Mange libyere er usikre på deres situation og fremtidige rolle i det ny Libyen. Visse grupper af internt fordrevne er stadig ikke i stand til at vende hjem. Der er dannet en række militsgrupper, kriminelle er sluppet løs fra fængsler, våben er spredt i samfundet. Økonomien skal genrejses. Politiske og økonomiske interesser og brudflader, der var undertrykt under Gaddafi kommer nu op til overfladen og skal artikuleres og håndteres i en ny politisk virkelighed. Statsapparatet er endnu ikke reformeret. Det betyder store udfordringer for overgangsregeringen og medfører, at sikkerhedssituationen er generelt svækket og vil være skrøbelig i en periode fremover. Det betyder også, at en vis risiko er forbundet med økonomiske engagementer. Udformningen af den forfatning, som skal være resultatet af overgangsprocessen, er endnu ikke kendt. Danmark anerkender risici forbundet med engagementet i Libyen. Danmark vil målrettet arbejde for at formindske risikoen for fornyet konflikt, gennem støtte til indsatser, der skal bidrage til stabilisering. Danmark vil bidrage til at reducere risikoen for, at den libyske overgangsproces ender med en fortsat dårlig menneskerettighedssituation gennem støtte og rådgivning til overgangsprocessen og styrkelse af libysk kapacitet på menneskerettighedsområdet og gennem arbejde for, at kvinder, minoritetsgrupper og forskellige synspunkter kan blive hørt. Danmark vil følge forfatningsprocessen, og lægge kritisk vægt på, hvordan forfatningen i praksis udmøntes. Danmark vil afsætte de fornødne ressourcer til sikkerhedsforanstaltninger for Udenrigsministeriets medarbejdere i Libyen. 7

8 Baggrund Ny politisk situation Overgangsrådets frihedserklæring den 23. oktober signallerede afslutningen på den væbnede konflikt, som var startet 8 måneder tidligere, da Gaddafi-regimet slog ned med stor brutalitet på libyske demonstranter. Den 27. oktober 2011 vedtog FNs Sikkerhedsråd enstemmigt resolution 2016 om bl.a. ophør af flyveforbudszonen og det militære mandat i sikkerhedsrådsresolution 1973 om beskyttelse af civilbefolkningen. Ophøret gjaldt fra 31. oktober NATO besluttede også at afslutte Operation Unified Protector den 31. oktober. Danmark har i overensstemmelse hermed hjembragt sine kampfly. En vellykket militær operation i Libyen blev gennemført, og det vurderes, at Danmark og NATO dermed har ydet et betydeligt bidrag til beskyttelse af den libyske civilbefolkning under konflikten i Den libyske regering og Overgangsrådet skal nu skal leve op til befolkningens og omverdenens forventninger om national forsoning og opbygning af en moderne stat, baseret på revolutionens principper og slagord om demokrati, menneskerettigheder, retsstat, transparent forvaltning, respekt for minoritetsrettigheder, styrkelse af kvindernes rolle i samfundet og fremvækst af et levende og dynamisk civilsamfund. Ifølge forfatningserklæringen af 3. august 2011 skal der inden 23. juni 2012 afholdes valg til en nationalforsamling, som vil udpege en ny regering og en forfatningskommission og siden vedtage forfatningen, der derefter skal til folkeafstemning. Herefter skal der holdes parlaments- og præsidentvalg (i overensstemmelse med forfatningen). Alt dette inden for 20 måneder. Der er udpeget en valgkomité. En valglov for valget til nationalforsamlingen blev vedtaget af NTC den 8. februar 2012 efter betydelig offentlig konsultation. FNs mission i Libyen UNSMIL støtter valgprocessen. Danmark har bidraget til dette arbejde med en bevilling på 1,5 mio. kr. i Det internationale samfund med FN i spidsen vil fastholde Libyen på de forsikringer, Overgangsrådet har givet til bl.a. FNs Sikkerhedsråd om, at det ny Libyen vil overholde international lov, respektere menneskerettighederne og beskytte de grundlæggende frihedsrettigheder. Det fremgår af forfatningserklæringen, at Islamisk jurisprudens, Sharia, vil være hovedkilden til lovgivning, samt at der vil være frihed til at praktisere religion for ikkemuslimer. Libyen er et samfund, som på mange områder tager udgangspunkt i den muslimske tro. Dette har været tilfældet under det tidligere styre, og med større frihed vil også religiøse tanker og ytringer få mere rum. Det er sandsynligt, at de religiøse aspekter vil være et centralt spørgsmål i den kommende forfatningsproces og vil blive afspejlet i den endelige forfatning, og nogle af de politiske partier vil tage et religiøst udgangspunkt. Der er traditionelt rivalisering mellem byer og regioner. Disse tendenser blev forstærket af Gaddafi-regimets del og hersk 8

9 politik og de forskellige byer og grupper kæmper for at sikre sig indflydelse og ressourcer i post konfliktfasen. Selvom det politiske landskab ikke mindst i det olierige Østlibyen også tæller fortalere for en føderal model, vurderes det, at disse fortalere ikke ønsker at ændre Libyen som samlet nation. Sammenhængskraften understøttes af en høj urbaniseringsgrad og et højt uddannelsesniveau. Den 22. november 2011 fik Libyen en overgangsregering under ledelse af premierminister Abdulrahim Al-Keib. Det er en teknokratregering, som skal varetage en række begrænsede regeringsfunktioner, indtil der er udpeget en regering med et demokratisk mandat. Det Libyske Overgangsråd vil fortsat fungere, indtil en valgt folkeforsamling kan træde i dets sted. Sammensætningen af den nye overgangsregering har skullet imødekomme politiske og geografiske hensyn såvel som militsernes krav om indflydelse, og der indgår to kvindelige ministre med substantielle porteføljer som sundhedsminister hhv. socialminister. Premierminister al-keib har meldt ud, at afvæbning og integration af militser, retssikkerhed og menneskerettigheder samt økonomisk stabilisering står øverst på listen over regeringens prioriteter. Sikkerhedssituationen er fortsat præget af den nylige konflikt med tilstedeværelse af mange forskellige militsgrupper og en stor mængde våben i omløb. Alligevel er det en relativt rolig post-konflikt-situation, der opretholdes af de mange militser, der blev dannet under kampen imod Gaddafi-regimet. Militserne koordinerer deres indsatser via en række militærråd. I de fleste byer er det det lokale militærråd, der sørger for sikkerhed og opretholder lov og orden. I en række byer er der imidlertid tillige udenbys militser til stede. Det gælder bl.a. i Tripoli, hvor militser fra Misrata og Zintan, der medvirkede ved Tripolis befrielse, fortsat befinder sig. Lokale beboere, naboværn og militser føler sig intimiderede af disse udenbys militsers tilstedeværelse. Kriminalitetsniveauet er også steget i post-konfliktfasen, bl.a. fordi der endnu ikke er et fungerende civilt politi og retsvæsen. Ubevogtede våbenlagre, spredt og ueksploderet ammunition og landminer fra konflikten, herunder fra NATOs bombardementer, udgør en trussel for civilbefolkningen og kan medføre øget våbenspredning i regionen. Den 29. oktober 2011 blev der etableret en kommission for reintegration af kombattanter, støtte til sårede og våbenindsamling. Det skønnes at op mod personer har ladet sig registrere som militsmedlemmer, fortrinsvis unge, men dette tal kan være højere end det reelle antal kombattanter, da der er betydelig prestige og økonomiske incitamenter forbundet med registreringen militsmedlemmers integration ind i militæret, politistyrker og civile beskæftigelse eller uddannelse er under planlægning. 9

10 Justitsministeriet har fremlagt et udkast til en lov for retsopgøret (transitional justice) baseret på principper om at etablere sandheden om overgrebene, forsone alle dele af det libyske samfund, stille krigsforbrydere for retten og sikre kompensation til ofrene. Særlig opmærksomhed kræver beboerne fra byen Tawergha, som i dag fremstår tømt for indbyggere. Byens indbyggere anklages for medvirken til plyndringer og voldtægter i Misrata under konflikten på opfordring fra Gaddafi og er derfor udsat for gengældelsesaktioner. Løsning af sagen vil efter FNs vurdering tage tid og kræve både retslig opfølgning og forsoning. Menneskerettighedssituationen giver fortsat anledning til opmærksomhed. Overgangsrådet er kommet med en række håndfaste udmeldinger om respekt for menneskerettighederne. Men særligt situationen for tusinder af personer, der tilbageholdes af militsgrupper, giver anledning til bekymring, ikke mindst på grund af troværdige rapporter om brug af tortur. Overgangsregeringen har taget konkrete skridt til at bringe de tilbageholdte under retssystemets kontrol, og det kræver bl.a., at forudsætningerne for at håndtere de tilbageholdte forsvarligt tilvejebringes ved træning af retspersonale. FNs sanktionskomité besluttede den 16. december at slette den Libyske Centralbank og Libyan Foreign National Bank fra sanktionslisterne. Dermed er forudsætningerne for, at regeringen kan få adgang til indefrosne libyske statsmidler etableret. De libyske midler i udlandet anslås at udgøre op til 200 mia. USD og er kommet til udbetaling i begrænset omfang. Den internationale bistand til genopbygningsfasen koordineres af UNSMIL, FN s mission i Libyen. Sikkerhedsrådet vedtog den 12. marts 2012 enstemmigt resolution 2040, om forlængelse af FN s mission i Libyen (UNSMIL) til den 12. marts Det forventes, at UNSMIL skal forblive i Libyen 1-2 år. Danmark har i december 2011 ydet et bidrag på 1,5 mio. kr. til FNs Libya Recovery Trust fund med henblik på støtte til FNs valgforberedende indsats. FNs indsats er primært støttende og rådgivende. Libyerne vil selv finansiere og gennemføre valget. For EU vil det Arabiske forår, herunder Libyen fortsat være en central prioritet i EU har igangsat behovsvurderinger indenfor grænseforvaltning, civilsamfund og kvinder samt medier og kommunikation. Der er umiddelbart afsat midler til teknisk bistand svarende til EUR 3 mio. til civilsamfund, 10 mio. til offentlig forvaltning og uddannelse og 10 mio. til migration. Hertil kommer yderligere 50 mio. EUR, der endnu er uallokeret. 10