FRA OMSORG TIL RESSOURCER

Transkript

1 FRA OMSORG TIL RESSOURCER JANNE HEDEGAARD HANSEN LEKTOR, PH.D. DPU, ÅRHUS

2 FORHOLDET MELLEM POLITIK OG PÆDAGOGIK Socialpæ dagogisk arbejde er underlagt politisk formulerede mål - lovgivning Socia lpæ da gogisk a rbejde er underla gt a dministra tiv styring

3 FO RSKELLIG E LO G IKKER Der er ikke nogen nødvendig sammenhæ ng mellem politiske og administrative logikker og socialpæ dagogiske logikker Hvad der opfattes som problemet og løsningen vil væ re forskellig

4 POLITISKE BEVÆGELSER Den kla ssiske velfæ rdssta t En libera lisering af ve lfæ rdssta te n Konkurrencesta te n Bista ndsloven Serviceloven Konta nthjæ lps -reform Førtidspension O msorg og forsørgelse Selvforsørgelse og selva nsva r Ressourcer og inklusion

5 SAMMENHÆNGSKRAFT Den klassiske velfærdsstat En liberalisering af velfærdsstaten Konkurrencestaten Ret Lighed Kollektivt a nsva r Solida ritet i kra ft a f medborgerska b Pligt Frihed Selvansvar Solida ritet i forhold til bidra g til fæ llesska bet Potentia le Inklusion Muligheder Solida ritet I forhold til viljen til delta gelse

6 Bista ndslov Rettigheder Kompensation O msorg Be skytte lse Servicelov Pligte r Ansva rliggørelse Ressourcer Aktivering Nye reformer Pligte n til re tte n Pote ntia le Muligheder Delta gelse

7 ET INDLEJRET BRUG ERPERSPEKTIV Alle ha r ressourcer og potentia le Alle forventes at ville realisere ressourcer og potentiale Fordring om et myndigt og mæ gtigt selv Mangler de nødvendige kompetencer Uvæ rdigt ikke at møde den anden med forventninger og kra v

8 AT NORMALISERE SIG SELV Insta llere mora lske forpligtelser Væ kke potentialet for ansvarlighed, selvstæ ndiggørelse og uafhæ ngighed O msorg i kra ft a f krav, pligter og muligheder

9 SO C IALE OG PÆDAGOGISKE INDSATSER SOM POLITISKE STYRINGSSTRATEGIER Individet ka n, vil og ska l ha ve mulighed for a t forholde sig til sig selv, sin situation, ønsker og behov Individet ka n, vil og ska l ha ve mulighed for selvudvikling for a t opnå delta gelse og livskva litet Individet ka n, vil og ska l ha ve mulighed for a t norma lisere sig selv

10 AT SKABE SIG SELV OG SIN EGEN SKÆBNE Individet ska l ska be det selv, der kan skabe sig selv og sin egen skæ bne Problemer er skæ bnebestemte, og skæ bnen er individet selv herre over Nogle skal have hjæ lp til dette selvudviklingsarbejde, og det er netop, hvad uddannelses- og socia lpolitikken ska l bidra ge med

11 SOCIALPÆDAGOGISKE DISKURSER

12 SOC IALPÆDAG OG ISK IDENTITET OG FAG LIG HED Relationsarbejde er en socia lpæ da gogisk metode som forudsæ tter rummelighed Relationsarbejde er selve forudsæ tningen for at kunne arbejde pæ dagogisk med borgeren Relationsarbejde som middel til a t nå et fæ lles må l

13 RELATIONSARBEJDE: -Se den anden som subjekt -Møde den anden som ligevæ rdig -Møde den anden som medmenneske -Træ de frem som medmenneske -Ska be tillid -Ska be næ rhed

14 Socialpæ dagogen må i relationsarbejdet møde brugeren med: -Tå lmodighed -Respektfuldhed -Væ rdighed Rummelighed

15 FO RSKELLIG E LOGIKKER Brugeren ska l læ re a t hå ndtere sin livssitua tion og hverda gsliv Brugeren ska l ikke stilles overfor krav om at normalisere sig selv med henblik på pligten til sa mfundsdelta gelse Eller: Brugeren skal tilegne sig kompetencer til at normalisere sit liv Brugeren ska l sikres sin ret til sa mfundsdelta gelse

16 HAR SOCIALPÆDAGOGIKKEN BEVÆGET SIG? Hvor meget har den socialpæ dagogiske identitet og faglighed bevæ get sig set i relation til bevæ gelsen fra den kla ssiske velfæ rdssta t til konkurrencestaten? I hvor høj gra d retter socia lpæ da gogisk a rbejde sig mod a t udøve omsorg for den så rba re borger og I hvor høj gra d retter den sig mod at understøtte borgerens ressourcer, potentia le og udvikling?

17 VELFÆRDSPROFESSIONER Der er ingen nødvendig sammenhæ ng mellem politiske mål og praksis Medarbejderen ha r stort spillerum og udøver skøn på grundla g a f fa glige normer, fa glige problem- og løsningsforstå elser, og personlige præ ferencer Skøn og holdninger bestemmer hvilken politik, der leveres til borgeren eller udøves i pra ksis Resulta ter afhæ nger af den enkelte medarbejder Hensynet til politiske må l og hensigter Hensynet til brugernes interesser og rettigheder

18 SKØN OG STYRING Velfæ rdsprofessioner og muligheden for faglige skøn er sa t under politisk og a dministra tiv ledelse De faglige medarbejderes myndighed til og mulighed for at skønne begræ nses Jo større professionelt engagement i opgaveløsningen, des mere negativ reaktion på styring Styring gennem virksomhedspla ner, budgetpla ner, kva litetssta nda rder, m.m.

19 UDFO DRING ER OG UDVIKLING SMULIG HDER Politiske mål og a dministra tiv styring Brugergruppe Socialpæ dagogisk identite t og faglighed

20 Socialpæ dagogen må forholde sig kritisk, reflekteret og analytisk til egen praksis og konsekvenserne her af for brugerne - tilsigtede som utilsigtede

21