Historisk kundskap ett begreb under förändring. Trender och tendenser i nordiska läroplaner och klasssrum. Läroplanernes kundskapssyn.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historisk kundskap ett begreb under förändring. Trender och tendenser i nordiska läroplaner och klasssrum. Läroplanernes kundskapssyn."

Transkript

1 Kundskaber skaber indsigt og muligheder for refleksion Historisk kundskap ett begreb under förändring. Trender och tendenser i nordiska läroplaner och klasssrum. Läroplanernes kundskapssyn. Session vid 27 nordiska historikermötet i Tromsø 2011 Harry Haue Professor, dr.phil., Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet Indledning I Danmark blev der i perioden gennemført reformer af både folkeskolen, de gymnasiale uddannelser og læreruddannelsen. Den første og meget omfattende reform blev gennemført på det gymnasiale område, hvor de fire eksisterende uddannelser: Det almene gymnasium, stx, Højere Forberedelseseksamen, hf, Handelsgymnasiet, hhx og Det tekniske gymnasium, htx, blev opretholdt med hver sin særlige profil. Det blev i styredokumenterne understreget, at de fire uddannelser var ligeværdige og i princippet gav adgang til universiteterne. I 2006 blev der gennemført en reform på folkeskoleområdet, og i den nye formålsparagraf blev det for første gang understreget, at folkeskolen skulle forberede eleverne på at tage en videregående uddannelse, og at eleverne skulle erhverve sig kendskab til dansk historie og kultur og andre landes kultur: gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer... Historie var blevet en del af folkeskolens overordnede formål. Denne fremtrædende placering af faget resulterede i flere timer til faget og en ny indholdsbeskrivelse af fagets mål og indhold. Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte et udvalg, der skulle komme med nogle anbefalinger til mål og indhold, og udvalgets betænkning kom til at danne grundlag for et nyt udvalgs arbejde, som resulterede i en læseplan for faget historie i Folkeskolens klasse. I forlængelse af folkeskolereformen blev også læreruddannelsen ændret, bl.a. for historiefaget, som skulle forholde sig til den nye læseplan i folkeskolen. Da jeg var medlem af alle udvalgene, fortrinsvis som repræsentant for historiedidaktik ved universiteterne, har jeg rollen som participant observer, og har derfor indsigt i de overvejelser, der i udvalgene blev gjort i relation til kundskabsbegrebet. 1 Mellem material og formal dannelse Da jeg begyndt at undervise i gymnasiet og hf i 1973 var der netop blevet gennemført en grundlæggende reform af gymnasiet, og i særdeleshed af historieundervisningen i gymnasiet. Indtil da havde den materiale dannelse været fremtrædende, og der blev stillet store krav til elevernes 1 Styrdokumenterne findes på 1

2 kundskaber. Det drejede sig om at kunne reproducere lærebogens stof, og der blev kun gjort lidt ud af kildekritik og metode, men til gengæld lagt stor vægt på kronologisk indsigt reformen ophævede kravet om kronologisk læsning før 1945 og krævede kun, at eleverne skulle vælge 3-5 områder. Eleverne havde fået medbestemmelse ved valg af emne, arbejdsformer og opgivelser til eksamen. De tre områder kunne være Romerriget under Augustus, Enevældens indførelse i Danmark-Norge i 1660 og arbejderbevægelsens udvikling i 1800-tallets sidste del. Det blev af mange historielærere opfattet som en didaktisk revolution, og også folk uden for skolen kritiserede atomiseringen, bl.a. nordmanden Erik Rudeng. Vi unge historielærere var splittet i vores holdning til reformen. På den ene side var vi glade for at kunne arbejde næsten universitært med kildekritik og historisk metode, og dermed fremme elevernes formale dannelse, men på den anden side var det vanskeligt at opretholde fagets raison d etre ved at henvise til at faget opøvede elevernes kritiske sans, uden at der var sikkerhed, for at de fik en fornemmelse af den lange linje dvs. udviklings- og sammenhængsforståelse. Det var et dilemma, som blev søgt ophævet på mange forskellige måder. 2 Historiebevidsthed kategorial dannelse? Da historiebevidsthedsbegrebet blev artikuleret i den vesttyske historiedidaktiske debat i slutningen af 1960erne, blev det næsten umiddelbart en del af den danske historiedidaktikdiskurs. Dertil bidrog begrebets enkle konstruktion, fortid, nutid og fremtid, og termerne historieskabt og historieskabende. Dertil kom, at det var et metabegreb, der kunne rumme både den formale og den materiale tilgang til fortiden, og der med kunne begrebet opløse det paradoks, som havde hjemsøgt faget siden begyndelsen af 1970erne. Problemet var, at begrebet kunne retfærdiggøre en hvilket som helst historieundervisning, thi læreren ville altid kunne hævde at målet med hans eller hendes undervisning var at kvalificere elevernes historiebevidsthed. Det bidrog måske også til begrebets popularitet, at det kunne sidestilles med Wolfgang Klafkis kategorialdannelse. 3 Historiebevidsthed kom til at stå centralt i 1988-bekendtgørelsen for gymnasiet, og i folkeskolens læseplan fra både 1993 og I bekendtgørelsen for gymnasiets historieundervisning i 1988 hed det: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres historiske bevidsthed... og i folkeskolens Fælles Mål fra 2004 hed det: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiske bevidsthed.... Det var især forskere på Danmarks Lærerhøjskole, der italesatte begrebet. 4 Ikke desto mindre tydede flere mindre undersøgelser på, at der blandt lærerne var stor uenighed om, hvad begrebet omfattede og hvad det betød for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. I en omfattende evaluering af historieundervisningen i gymnasiet, der blev gennemført af Evalueringsinstituttet i 2001, blev det bl.a. fremhævet, at lærerne havde vanskeligt ved at operationalisere historiebevidsthedsbegrebet i undervisningen, og evalueringsgruppen anbefalede, at der i undervisningen blev lagt mere vægt på at udvikle elevernes historiske bevidsthed. 5 Reform af de gymnasiale uddannelser Haue 1995 s.75. Haue 1991 s Jensen: 1994, s. 29ff. Nielsen 2009, s Sven Sødring Jensen og Bernard Eric Jensen. 5 Historie med samfundskundskab i det almene gymnasium, s

3 Med vedtagelsen af den nye lov om undervisningen i de gymnasiale uddannelser i 2003, blev der nedsat læreplansudvalg for alle fag. For historiefaget gjaldt det for hhv. stx, Historie A, hhx, Samtidshistorie B og endelig var der udvalg, der behandlede historie i hf og på htx. Jeg vil her kun omtale reformarbejdet på stx. Udgangspunktet var den seneste revision af fagbilaget fra 1999, som blev indledt med denne passus: Formålet med historieundervisningen er, at eleverne udvikler deres historiske bevidsthed og evne til oplevelse af historie, får styrket deres identitet gennem kendskab til deres kulturbaggrund og få klarhed over deres handlemuligheder. Det gennemgående kundskabsbegreb var kendskab, færdighed, indsigt og forståelse. Kun i forbindelse med målet for kombinationen af samtidshistorie og samfundskundskab blev der talt om viden. Hvad er da forskellen? Kendskab kan naturligvis være både indgående eller overfladisk, men må under alle omstændigheder bygge på erhvervelse af viden. Færdighed forudsætter også viden, nemlig viden om hvordan noget skal håndteres på en bestemt måde. Forståelse forudsætter ligeledes viden, men også en mere sofistikeret kombination af viden, end når talen er om kendskab. I kommissoriet til læreplansgrupperne i historie for stx og hhx var det understreget, at der skulle stilles krav til elevernes videnstilegnelse. Selv fandt jeg inspiration i den danske vidensteoretiker, Lars Qvortrups overvejelser over vidensbegrebet. Han tog udgangspunkt i Gregory Batsons fire videnskategorier, hvor af de tre første havde relevans for skolen. Faktuel viden Situeret viden Systemisk viden Undervisningens udgangspunkt måtte være viden om, det som ofte af reformpædagoger blev betegnet som paratviden, og som blev forbundet med den gamle skoles krav til eleverne om at kunne reproducere det indlærte uden refleksion. Men viden om, faktuel viden, er ikke desto mindre den mindste byggesten i huset, og uden erhvervelse af konkret viden, vil eleven ikke være i stand til at bevæge sig over i situeret viden, dvs. viden om viden. Det kunne være spørgsmålet om Tordenskjold. Hvornår slog han svenskerne i Dynekilden? Hvis ikke eleven ved det helt præcist, vil han eller hun ikke kunne reflektere over hvorfor det er vigtigt at vide, idet sejren i Dynekilden kun kan forklares, hvis eleven ikke har mulighed for at forstå timingens betydning, og dermed forholdet mellem tid og sted. Men naturligvis standser elevens refleksioner ikke altid her, og under gunstige undervisningsbetingelser, kan han eller hun derefter overveje, om det overhovedet er vigtigt at vide noget om Tordenskjold; måske er hans militære bedrifter stærkt opreklamerede og bliver fremstillet i et fortegnet billede i forbindelse med 1800-tallets danske lærebøger, der også var midler i nationsbyning. De tre vidensniveauer kunne ud over faktuel viden, som begrebsmæssigt kunne kaldes kvalifikationer, dernæst at gøre det muligt at udvikle kompetencer, nemlig viden om hvad man skal bruge sin viden til, og endelig almendannelse som udtryk for, hvordan kompetencerne skal praktiseres. 6 6 Qvortrup 2001, s

4 Læreplansudvalget for stx, bestod af fire personer, nemlig ministeriets fagkonsulent i historie, formanden for historielærerforeningen, en fra debatten kendt historielærer og en repræsentant for det historiedidaktiske miljø på universiteterne. Vi drøftede indgående videns- og kundskabsbegrebet, og nåede frem til en formålsparagraf, der lød så således: Historiefaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og et studieforberedende formål med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Faget udvikler elevernes historiske viden, bevidsthed og identitet, samt stimulerer deres interesse for at nå forståelse af den komplekse verden, de lever i. Eleverne opnår viden og indsigt i centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, om egen kulturel baggrund og andre kulturer. Faget giver redskaber til at vurdere forskelligartet historisk materiale og sætter eleverne i stand til at bearbejde og strukturere mange former for historieformidling og historiebrug, som de stifter bekendtskab med i og uden for skolen. Gennem arbejdet med det historiske stof opøves elevernes kritisk-analytiske og kreative evner. Hvis man sammenligner formuleringen fra 1999 med den fra 2003, fremgår det tydeligt, at historiebevidsthed har fået en mere tilbagetrukken placering, mens viden er blevet markeret stærkere. I udvalget var vi naturligvis ikke i tvivl om, at kvalificering af elevernes historiebevidsthed er det centrale i undervisningen, men vi havde god grund til at være i tvivl om, hvorvidt dette begreb kunne være et retningsvisende formål. Det var grunden til at der kom til at stå: viden, bevidsthed og identitet, Kernestof Kommissoriet for læreplanernes udformning indeholdt for alle fag et krav om, at der skulle ske en formulering af fagets kernestof, nemlig det stof, der skal læses for at der kan være tale om et fag. Hidtil havde lærer og elever haft ret frie hænder med hensyn til at vælge emner og temaer for undervisningen, men nu skulle omkring halvdelen af undervisningstiden bruges på kernestoffet. Der var heller ikke noget krav om kronologisk indsigt, og vægten kunne lægges efter interesse, og der kunne bruges megen tid på at arbejde med f.eks. indianer kulturer og mødet med den hvide mand. At opstille en liste over kernefaglige punkter i historie var synonymt med en mild kanon. Vi nåede frem til 21 punkter, som vandt bred tilslutning blandt lærerne. 7 Kombinationen af accentueringen af viden og opstilling af de nye kerstofsområder, virkede i retning af at styrke fagets materiale sider. Dertil bidrog også en ny opdeling af det historiske forløb i fem tidsfaser, mod tidligere kun tre. De fem faser var: Tiden indtil Historie A på stx, Fagevalueringer 2008, s

5 Tiden efter 1989 Dermed blev der stillet krav til en bredere kronologisk læsning, der hidtil havde været nedtonet, da der kun var krav om, at der skulle læses noget før 1750, dvs. at undervisningen ikke behøvede at beskæftige sig med hverken oldtid eller middelalder, men blot emner fra Vejledningen indeholdt dog en bemærkning om, at eleverne burde kende til antikken og middelalderen, men det var ikke noget bekendtgørelseskrav, og det var derfor op til læreren, om de ville følge de vejledende bemærkninger. Men det er vigtigt at understrege, at der med 2005-læreplanen ikke er noget krav om at eleverne skal læse et bestemt pensum. Kernestoffet f.eks. renæssancen kan behandles frit, og holdet kan selv vælge afgrænsning, problemstilling, accentuering og stof. Undervisningen skal i sin helhed over de tre år sætte eleven i stand til at demonstrere, at han eller hun havde erhvervet sig 10 opstillede kompetencemål. 8 Den afsluttende eksamen, studentereksamen, er for historiefagets vedkommende mundtligt, og eleven får udleveret et antal bilag og skal i løbet af 24 timer udforme sin egen problemstilling til besvarelsen. Folkeskolens historieundervisning Siden 1970erne havde der ikke været eksamen i historie i folkeskolen. Det prægede faget i udtalt grad. 20 % af folkeskolerne havde slet ikke undervisning i faget, der blev varetaget af f.eks. en matematiklærer, der hellere ville bruge timerne på dette fag. Andre folkeskoler lod det være op til læreren, hvad der skulle undervises i, og undersøgelser viste, at det overvejende var stenalderen i de yngste klasser og 2. verdenskrig i de ældre klasser. Når eleverne kom i gymnasiet, var deres historiske viden enten meget mangelfuld eller i bedste fald meget forskelligartet. Undervisningen måtte derfor i 1. gymnasieklasse anerkende det faktum, at der ikke var noget fælles grundlag at bygge på, og at undervisningen derfor måtte begynde form scratch. Historielærerne i gymnasiet havde ofte kritiseret folkeskolens noget liberale måde at tolke kravene til historieundervisningen, men først i 2005 blev der taget initiativ til at ændre disse forhold. I forbindelse med folkeskoleloven fra 2006 blev det besluttet, at der skulle indføres eksamen i historie, og at faget skulle have flere timer og bedre uddannede lærere. Der blev derfor i 2006 nedsat et udvalg til styrkelse af historie i folkeskolen. I kommissoriet hed det: Regeringen ønsker, at historieundervisningen skal give eleverne et kronologisk overblik over begivenheder, udviklingsforløb og forandringsprocesser, som er en del af danskernes fælles kulturgrundlag. Undervisningens indhold skal dække alle væsentlige emner og perioder gennem hele tidsforløbet. Det er regeringens opfattelse, at elever i folkeskolen ikke i tilstrækkelig grad er fortrolige med fortællinger fra Danmarks historie, og at de ikke har tilstrækkelig kendskab til andre nationers historie. Som noget nyt vil regeringen indføre en historiekanon. 8 Haue 2007, s. 76 5

6 Den omtalte kanon skulle omfatte omkring emner, som alle folkeskolens elever skulle stifte bekendtskab med. Både dette krav og kravet om eksamen var med til at styrke kundskabsprofilen i folkeskolens historieundervisning. Dertil kom at udvalget skulle overveje en ny formålsformulering for faget og komme med forslag til, hvordan undervisningen kunne styrke elevernes kronologiske forståelse. Det var en spændende opgave, som udvalget arbejdede med et halvt års tid. Formanden for udvalget konfererede jævnligt med undervisningsminister Bertel Haarder, og dermed sikrede udvalget sig, at der var politisk tilslutning til vore forslag. Indledningsvis foreslog jeg, at vi skulle fjerne historiebevidsthed fra fagets formålsformulering, et forslag som vandt bred tilslutning i udvalget. Resultatet af disse overvejelser resulterede i denne formulering: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Denne formulering blev accepteret af ministeren, men ikke ubetinget af embedsværket. Alle fags formål skulle have tre dele, og historiefaget kunne ikke nøjes med kun af have én del. Derfor måtte udvalget acceptere, at der i stk. 3 kom til at stå, at: Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder... Men resultatet var alligevel, at historiebevidsthed fik en mindre fremtrædende plads i formålsformuleringen, der nu som det første nævnte kronologisk overblik og viden. Det var vigtigt for udvalget at fastholde ordet øve, fordi vi mente, at det var netop hvad undervisningen skulle dreje sig om. 9 Kanon Netop i 2006 havde den borgerlige regering med kulturminister Brian Mikkelsen som initiativtager, lanceret en kanondebat, der skulle bevidstgøre danskerne om bestemte kerneværdier i deres kultur. Det gjaldt litteratur, arkitektur, musik, historie og demokrati. Kanonprojektet fik derfor et præg af en borgerlig vision, som oppositionen derfor var tilbøjelige til at afvise. Men det gjaldt ikke for den kanon, der blev foreslået for historiefaget. Efter nogle præliminære drøftelser fik hvert udvalgsmedlem til opgave at opstille punkter til en kanon for historieundervisningen i folkeskolen klasse. Da vi sammenlignede forslagene, viste det sig, at der var mange lighedspunkter. Der var tale om en bred kronologisk dækning og en ligelig repræsentation af Danmarks, Europas og verden historie. Vi besluttede os for at opstille 29 punkter, som begyndte med Ertebøllekulturen (jæger og samler 5000 f.kr.) og sluttede med 11. september Efter at der politisk var taget stilling til udvalgets rapport, blev der nedsat et læseplansudvalg, hvor flere af personerne fra det foregående udvalg gik igen. Dette udvalg fulgte naturligt nok rapportens anbefalinger, også beslutningen om, at kanonpunkterne skulle læses kronologisk. Dette viste sig at være et konfliktpunkt, da enkelte udvalgsmedlemmer med folkeskolebaggrund var skeptiske over for en kronologisk læsning, også selv om arbejdet med de 29 kanonpunkter kun måtte lægge beslag på 25 % af undervisningstiden. Denne kritiske holdning skal nok ses i relation til, at en kronologisk 9 Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen,

7 læsning ville indskrænke lærerens metodefrihed. Men flertallet besluttede at fastholde den kronologiske læsning over de seks år, med disse begrundelser. Formålet understregede, at eleverne skulle udvikle deres kronologiske overblik Lærerne underviste ofte enten mellemste trin 3-6 klasse eller på øverste trin 7-9. klasse, og de kunne derfor specialisere sig og efteruddanne sig i netop de punkter, der her skulle arbejdes med Forlagene kunne fremstille læremidler der niveaumæssigt svarede til aldersgruppen Selv om flere fag blev revideret i forbindelse med 2006-loven, var offentlighedens interesse i høj grad fokuseret på historiefagets kanonpunkter, der løbende blev drøftet og kommenteret i dagspressen, både da rapporten forelå i sommeren 2006 og da læseplanen blev vedtaget i Selv om der synes at være bred tilslutning til kanonprojektet, var der enkelte kritiske røster, især fra de historiedidaktikere, der havde lanceret historiebevidsthedsbegrebet. Der var hård kritik af, at undervisningen skulle fokusere så meget på faktuel viden, en viden, hævdede kritikerne, som eleverne ikke kunne huske. En del af kritikken drejede sig også om at der i en globaliseringstid var lagt for megen vægt på Danmarks historie, og at den nye læseplan var et forsøg på at retroficere historieundervisningen. 10 Der var da også tale om en tilbagevenden til en mere material anlagt historieundervisning. Det væsentligste argument herfor var, at eleverne via den absolutte kronologi skulle kunne erhverve sig en sammenhængsforståelse, der netop kunne kvalificere deres historiebevidsthed. Udgangspunktet er en bestemt men begrænset udvalgt faktuel viden, som skal danne grundlaget for, at eleverne i det ungdomsuddannelserne kunne samtale om historien, fordi de nu alle kender de samme 29 begivenheder. Undervisningen i historie i de gymnasiale uddannelser behøver ikke længere at begynde med Adam og Eva, men kan forudsætte visse dele bekendt, og dermed bygge videre herpå. Der er således tale om både en mulig didaktisk og en demokratisk gevinst, og dermed en styrkelse af faget i elevernes bevidsthed. Faktuel viden flere kundskaber og bedre forståelse? Reformen i folkeskolen blev først iværksat i 2009, og der foreligger derfor endnu ingen evalueringer af et eventuelt kundskabsløft, som den større vægt på faktuel viden måtte formode ville blive resultatet. Umiddelbart efter vedtagelse af reformen af historieundervisningen i folkeskolen, udkom de første læremidler til arbejdet med kanonpunkterne. I debatten har der været en vis ængstelse at spore med hensyn til vægtningen af kanonpunkterne i undervisningen, hvis lærerne bruger mere end 25 % af undervisningstiden herpå. Men den kendsgerning, at der er mundtlig eksamen i faget vil alt andet lige øge elevernes viden og resultere i, at de erhverver flere kundskaber. I forbindelse med den nye lov om folkeskolen, blev der iværksat ændringer af læreruddannelsen. Linjefaget historie blev opgraderet fra 60 til 120 ECTS, og der blev nedsat et tremandsudvalg, der 10 Bernard Eric Jensen var blandt de hårdeste kritikere af den nye læseplan for folkeskolen. De fleste dagblade kommenterede kanonpunkterne og flere radio- og TV-udsendelser beskæftigede sig med denne problematik. 7

8 skulle revidere historieuddannelsens indhold. Her skal det blot nævnes, at indholdet naturligt nok var kongruent med læseplanen for faget. 11 I det almene gymnasium, stx, er der i 2008 gennemført en evaluering, hvor lærerne er blevet spurgt om deres opfattelse af de faglige mål (kompetencerne) og i hvilken udstrækning målene er blevet nået. Censorerne ved mundtlig eksamen er også blevet spurgt, og resultatet er ikke helt tilfredsstillende. For det første havde op mod halvdelen af lærerne vanskeligheder ved at fortolke nogle af målkravene, og for det andet fremhævede censorerne, at eksamen kun i ringe grad viste om eleven kunne indfri målkravene. Det gjaldt f.eks. målet: dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, hvor censorerne svarede, at eleverne i 38 % af eksaminationerne kun i ringe grad eller slet ikke levede op til målkravet. 48 % svarede i nogen grad og kun 13 % i høj grad. Det ser således ikke ud til, at der er sket det forventede kundskabsløft, men da der ikke findes tilsvarende målinger fra før reformen, kan det heller ikke afgøres om det er tilfældet. Evalueringens undersøgelse af tidsforbruget til kernestoffet, der kun må tage halvdelen af undervisningstiden, viser, at lærerne generelt bruger mere tid på disse obligatoriske emner, og det kunne tages som udtryk for, at der er sket en utilsigtet styrkelse af arbejdet med de snævert afgrænsede områder; men når lærerne bliver spurgt herom, mener 81 % at de bruger mere tid på oversigtslæsning end før reformen, og mindre tid på fokus på dybde. Det kunne således tyde på, at kernestoffet dyrkes i bredden mere end i dybden. Spørgsmålet om, i hvilken udstrækning det kan tolkes som et kundskabsløft, er vanskelig at besvare, og kræver ny forskning. 12 Sammenfatning Reformerne af historieundervisningen i Danmark har i de seneste årti betydet, at der er kommet mere fokus få kundskabsbegrebet. I lære- og læseplaner er kravet til elvernes viden blevet opprioriteret, og der er sket en kanonisering af undervisningen med kanonpunkter i folkeskolen og kernestoffet i gymnasiet. Det kan i gunstigste tilfælde betyde, at der sker en vidensakkumulation på langs gennem undervisningssystemet. Den løbende drøftelse af forholdet mellem vægtningen af stoffet eller kvalificering af elevernes historiebevidsthed blev ofte set som et modsætningsforhold. Med de seneste reformer synes der at være skabt muligheder for en syntese, hvor de to begreber opfattes som komplementære. Kun ny historiedidaktisk forskning kan sige om denne antagelse er rigtig. Referencer indeholder alle de i teksten nævnte styredokumenter Danmarks Evalueringsinstitut: Historie med samfundskundskab i det almene gymnasium Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, 28. marts Historieudvalget bestod af Jens Aage Poulsen, Jens Pietras og Harry Haue. 12 Heidi Eskelund Knudsen undersøger i sit ph.d.-projekt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet lærernes og elevernes opfattelse af målene. 8

9 Danmarks Evalueringsinstitut: Historie A på stx. Fagevalueringer 2008 Haue, Harry (1991) Afskeden med P. Munchs Verdenshistorie I: H. Haue m.fl. (red.) Skole, Dannelse og Samfund. Festskrift til Vagn Skovgaard-Petersen 31. maj Haue, Harry (1995) Historieundervisningen i gymnasiet I: J. Gleerup og F. Wiedemann (red.) Kulturen koder- i og omkring gymnasiet, Odense Universitetsforlag Haue, Harry (2007) Didactics of History and Educational Policy in Denmark, Odense. Gymnasiepædagogik 65 Jensen, Bernard Eric: (1994) Historiedidaktiske sonderinger, bd. 1, Institut for Historie og Samfundsfag, Danmarks Lærerhøjskole Nielsen, Henrik Skovgaard (2009) Historiebevidsthed og viden I: P. Viben (red.) Historiedidaktik, Columbus, s Qvortrup, Lars: (2001) Det lærende samfund. Hyperkompleksitet og viden, Gyldendal Undervisningsministeriet: (2006) Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen Bilag I 1. Ertebøllekulturen 2. Tutankhamon 3. Solvognen 4. Augustus 5. Jellingestenen 6. Absalon 7. Kalmarunionen 8. Columbus 9. Reformationen 10. Christian IV 11. Den Westfalske Fred 12. Statskuppet Stavnsbåndets ophævelse 14. Stormen på Bastillen 15. Ophævelse af slavehandel 16. Københavns bombardement 17. Grundloven Slaget ved Dybbøl 19. Slaget på Fælleden 20. Kvindernes valgret 21. Genforeningen 22. Kanslergadeforliget august FN s Verdenserklæring om Menneskerettighederne 25. Energikrisen Murens fald 9

10 27. Maastricht september Globalisering 10

Evalueringer af historiefaget i det almene gymnasium i Danmark

Evalueringer af historiefaget i det almene gymnasium i Danmark 1 Op læg på NoFa2 i Middelfart 13. 15. maj 2009. Symposium 6, onsdag 14. maj kl. 12-12.30 i K22 Harry Haue, Professor, dr.phil. Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet.

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Undervisningsplan for faget historie

Undervisningsplan for faget historie RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Ca. 965 Absalon 1124-1201 Kalmarunionen

Ca. 965 Absalon 1124-1201 Kalmarunionen Ertebøllekulturen 5400-3950 f.kr. Tutankhamon Ca. 1341-1323 f.kr. Solvognen Ca. 1350 f.kr. Kejser Augustus 63 f.kr.- 14.e.Kr. (Kejser fra 27 f.kr.) Jellingstenen Studieredegørelse Ca. 965 Absalon 1124-1201

Læs mere

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent Historie efter reformen Lene Jeppesen fagkonsulent Omkring 1930 skrev P. Sørensen Fugholm en sang, som han kaldt De moderne skoletanker. Uvidenheden sprænger alle Grænser; Man aner knapt hvem Øgenslæger

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Bilag 4 - Historie Kompetencemål Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne

Læs mere

Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017

Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt

Læs mere

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt

Læs mere

Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie I folkeskolen

Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie I folkeskolen Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie I folkeskolen Juni 2006 1. Indledning... 2 1.1. Udvalgets sammensætning... 2 1.2. Kommissorium for udvalget... 2 1.3. Udvalgets arbejde... 4 2. Sammenfatning

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

Har læreplanen stadig minimal betydning?

Har læreplanen stadig minimal betydning? HistorieLab http://historielab.dk Har læreplanen stadig minimal betydning? Date : 2. februar 2016 Undervisningsministeriets læreplaner for skolens fag er centrale styredokumenter, der fastlægger formål

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Historie Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Fælles Mål 2009. Historie. Faghæfte 4

Fælles Mål 2009. Historie. Faghæfte 4 Fælles Mål 2009 Historie Faghæfte 4 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2009 Fælles Mål 2009 Historie Faghæfte 4 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2009 Indhold Formål for faget historie

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017

Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017 Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017 KAREN STELLER BJERREGAARD, HVIDOVRE GYMNASIUM & HF En tydeligere plads i læreplanen Fagets identitet: Faget historie handler om fortidige forhold og

Læs mere

Historiekanon: Særdeles traditionel danmarkshistorisk kanon

Historiekanon: Særdeles traditionel danmarkshistorisk kanon Historiekanon: Særdeles traditionel danmarkshistorisk kanon Af forskningschef Steffen Heiberg, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot Historieundervisningen i folkeskole og gymnasium, dens indhold

Læs mere

Historieundervisningens erindringspolitik fra et lærer- og historiedidaktisk perspektiv

Historieundervisningens erindringspolitik fra et lærer- og historiedidaktisk perspektiv Historieundervisningens erindringspolitik fra et lærer- og historiedidaktisk perspektiv En kvantitativ og kvalitativ empirisk undersøgelse af historielæreres forståelse af deres undervisning i folkeskolen

Læs mere

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Den nye historiekanon

Den nye historiekanon 10 Til efteråret er der dømt historiekanon i folkeskolen, når 29 historiske milepæle fra Ertebøllekultur til 11. september skal indgå i historiefaget. Kommer eleverne til at huske disse highlights, eller

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Lærerkursus september 2010. Oplæg ved Jens Pietras UCSJ Læreruddannelsen i Holbæk CFU-Slagelse

Lærerkursus september 2010. Oplæg ved Jens Pietras UCSJ Læreruddannelsen i Holbæk CFU-Slagelse Lærerkursus september 2010 Oplæg ved Jens Pietras UCSJ Læreruddannelsen i Holbæk CFU-Slagelse Program: Historie Kanonpunktet Absalon Historiekanon definition og indkredsning af begrebet Bertel Haarder

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Crowning New York - World Trade Center

Crowning New York - World Trade Center Crowning New York - World Trade Center Tema: 11. september 2001, historiekanon, historiske problemstillinger og historiebrug Fag: Historie Målgruppe: 8.-9. klasse og gymnasiale uddannelser Tv-kanal: Discovery

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent

Læs mere

Lovforslag om de gymnasiale uddannelser er nu fremsat

Lovforslag om de gymnasiale uddannelser er nu fremsat Lovforslag om de gymnasiale uddannelser er nu fremsat Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling har nu fremsat lovforslag om de gymnasiale uddannelser med forventet vedtagelse ultimo december 2016.

Læs mere

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen

Læs mere

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle

Læs mere

3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17

3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 3.kl historie Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Fagets formål: Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af LBK nr 1073 af 04/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.63P.391 Senere ændringer

Læs mere

Undervisningsplan historie 9.klasse

Undervisningsplan historie 9.klasse Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.

Læs mere

Dansk årsplan 5. klasse

Dansk årsplan 5. klasse Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT

LÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT LÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT PRØVER HVORI DER INDGÅR ET ARBEJDSRESULTAT (jfr. Studieordning for læreruddannelsen 2012 side 211 Eksamens og prøvebestemmelser for læreruddannelsen,

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Eksamen og eksamensbilag 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Prøveform i stx Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af 10-15 normalsiders omfang,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014/2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Historie

Selam Friskole Fagplan for Historie Selam Friskole Fagplan for Historie Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, lære dem kildekritik og styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe.

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe. 22.06.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 28 - om karakterstatistik og didaktiske overvejelser Af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Det blev ikke til nogen gymnasieaftale

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning 1 Prøver Evaluering Undervisning Historie, samfundsfag og kristendomskundskab Maj juni 2015 Ved læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand November 2015 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Hvorfor PEU?... 3

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

Kønsforskelle i historieundervisningen i folkeskolens udskoling

Kønsforskelle i historieundervisningen i folkeskolens udskoling Kønsforskelle i historieundervisningen i folkeskolens udskoling Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 1.1 - Problemformulering... 4 Kapitel 2 - Metodiske overvejelser... 4 2.1 - Metodiske overvejelser

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

History Makers elever skaber historiske monumenter

History Makers elever skaber historiske monumenter HistorieLab http://historielab.dk History Makers elever skaber historiske monumenter Date : 25. januar 2016 Hvordan kan man få elever til at reflektere over deres egen rolle som medskabere af historie?

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere