Referat af Christianshavnermødet den 2. april 2014 i Christianshavns Beboerhus

Transkript

1 Sekretariatet, Rådhusstræde København K. D. 3. april 2014 Referat af Christianshavnermødet den 2. april 2014 i Christianshavns Beboerhus Den skjulte fattigdom på Christianshavn Mødets 1. del var et oplæg om den skjulte fattigdom på Christianshavn. Oplægsholderen var Ingrid Flye Jensen fra Genbrugsen, Kirkens Korshær på Torvegade. Mødets 2. del omhandlede aktuelle sager på Christianshavn, præsenteret af formanden for Christianshavns Lokaludvalg, Poul Cohrt. Poul Cohrt bød tilhørere og oplægsholder velkommen og orienterede om dagsordenen. Der var 7 tilhørere. 1. del Oplæg om den skjulte fattigdom på Christianshavn v/ Ingrid Flye Jensen Tovholder Asbjørn Kaasgaard præsenterede aftenens tema og introducerede oplægsholder Ingrid Flye Jensen fra Genbrugsen, Kirkens Korshær på Torvegade. Ingrid Flye Jensen var kommet for at fortælle om arbejdet i Genbrugsen, mødet med de skjulte fattige og om den vellykkede Børnecafé, der har eksisteret siden 2007 der, hvor de tidligere solgte gamle møbler. I Børnecafeen komme mødrer med børn og andelen er steget. Der kommer fast familier, som er så økonomisk dårligt stillede, at de er på fattigdomsgrænsen. Det er en ny klasse, der kan kaldes working poor. De arbejder timer om ugen og har ca kr. i årsindkomst. Mødrene (og dermed familien) lider en række afsavn: Mødrene mangler penge bl.a. pga. studiegæld, eller anden gæld og andre dårlige vilkår. Det ville være en gevinst, hvis man kunne slette deres gæld. Mødrene er ensomme de har ikke et netværk af venner, og familien har de enten ikke kontakt til eller så bor de et andet sted Mødrene er alene om alt praktisk og dette ofte med 3-4 børn. De kærester, de finder dræner ofte de få ressourcer, der er i stedet for at støtte op. Mødrene er ofte hægtet af på de sociale medier de kan ikke finde ud af NemID, er ikke på facebook eller twitter m.m. Mødrene er bange for myndighederne/kommunen de er bange for at kontakten til kommunen ender i, at kommunen fjerner børnene Mødrene har generelt svært ved at navigere i det offentlige system Mødrene er ikke på arbejdsmarkedet og har ingen eller blot en halvfærdig uddannelse der er en tendens til, at mødrene får et ekstra barn i stedet for at komme på arbejdsmarkedet og andre mødre har en sygdom, så de ikke kan arbejde 1

2 Mødrene er knyttet til deres lokalområde i ekstrem grad og udviser utryghed, hvis en situation går skævt Mødrene elsker deres børn, men børnene lider en række afsavn. Børnene lider en række afsavn: Børnene får for lidt eller for dårlig mad, hvor der er mangel på protein, vitaminer etc. Familien har ikke råd til nyt tøj, telefoner mv. hvilket resulterer i, at børnene ikke anerkendes af de andre elever i skolen, og de lukkes ude af fællesskabet. Familien har ikke råd til fritidsaktiviteter, da der ikke er tid til det og familien ikke har råd til det. Børnene hægtes af i skolen, når skolen i højere grad bruger ipads, computere etc., da familien ikke har det. Børnene mangler oplevelser kammerater kommer ikke med hjem og omvendt, de kommer ikke til klassekammeraternes fødselsdage, da familien ikke har råd til gave, og omvendt holder børnene ikke fødselsdag, familien tager aldrig til stranden pga. manglende mentalt overskud eller i zoo, da det er dyrt. Børnene mangler personer med flere ressourcer I Genbrugsen oplever de to typer børn: Der er dem, der nærmest går i et med væggen, tilpasser sig og passer på mor. Den anden type er mere aggressive, vrede børn og ofte dominerende i næsten alle sammenhæng. Genbrugsen forsøger at hjælpe på en række områder: Afholder møder Aftenspisning en gang om måneden for hele familien for de udsatte. Genbrugsen reklamerer ikke med, at de er et sted for udsatte, men når der er spiseaftener, visiterer de ansatte de besøgende, så det kun er de udsatte, der er med. Rådgiver ift. myndigheder m.m. Er mødrenes sikkerhedsnet Tager på ferie hvert år, hvor børnene og familierne danner bånd med hinanden penge søges fra Arbejdsmarkedets Feriefond Serverer gratis kaffe, frugt Laver madpakker, mødrene kan købe billigt Giver en bærepose med mad sidst på måneden Familierne får julehjælp i form af kontanter sidst kunne Genbrugsen give de store familier 2000 kr., da Velux Fonden havde doneret mange penge Helt grundlæggende er Genbrugsen en erstatning for manglende familie og netværk Spørgsmål/kommentarer fra tilhørerne Spørgsmål: Kommer der flere familier og hvor mange ansatte er I? Svar: Der kommer flere familier. 7-8 familier har været der siden Vi er 4 fuldtidsansatte. I år er vi 2

3 blevet skåret 10 %, så der er for få medarbejdere og for lidt råderum økonomisk vi ville gerne kunne give familierne varm og god mad en gang om ugen i stedet for en gang om måneden. Spørgsmål: Hvor bor de? Svar: Christianshavns understøttelsesforening, på Christiania, i lejeboliger, i Lejerbo ved Bodenhoffs Plads Spørgsmål: Samarbejder I med andre bydele og ser I en stigning af besøgere Svar: På Nørrebro har de lignende tilbud, men de har andre udfordringer, da der er mange indvandrere. Der er helt klart en stigning. Spørgsmål: Er mødrene prisbevidste Svar: Ja de køber det billigste mad og nogen af dem supplerer ved at skralde. Spørgsmål: Bruger I familierådgivningen på Strandgade? den er anonym Svar: Nej, men vi kender den godt. Når mødrene kommer ved os, skal de være trygge og ikke tro at vi sender information videre til kommunen, men vi henviser dem til mange steder. Spørgsmål: Er der nogen af mødrene, der kommer ud af møllen? Svar: Ja kommunen presser dem og det er også OK, men ofte er det blot en periode og så kommer de tilbage igen for at passe deres børn. Nogen ser vi pludselig ikke mere og det kan så være, fordi de er flyttet pga. ny kæreste ell. andet. Spørgsmål: Hvad kan systemet gøre anderledes? Svar: Der kunne være mere fokus på at fange de udsatte børn i skolen, der kunne eks. være gratis nærende skolemad og det kunne være gratis at gå til fritidsaktiviteter. Der skal satses på børnene. I Genbrugsen har vi haft separat lektiecafé med frivillige universitetsstuderende, som hjælpere, men der kom ingen børn. Nu laver vi konceptet om, så aftenspisning nu er med lektiehjælp. Spørgsmål: Er ydelsen fra det offentlige for lille og tør mødrene ikke kontakte det offentlige? Svar v/ både Ingrid Flye og Poul Cohrt: Basisydelsen er ikke reguleret de sidste 12 år, så værdien af de sociale ydelser er kommet ud af trit med, hvad en lejlighed koster i dag. Spørgsmål: samarbejder I med andre frivillige organisationer? Svar: Ja Spørgsmål: Får I donationer fra butikker? Svar: Vi får brød fra bager Holm, når de lukker, derudover indsamler Kirkens Korshær penge ind og vi får 18 midler fra Københavns Kommune til aftenspisning 1 gang om måneden. 2. del Aktuelle sager v/ Poul Cohrt, formand: Strategi for handicappede børn og unge Kommuneplanstrategi 2014 Trafikplan 3

4 Etablering af fortøjningsanlæg på søterritoriet ud for Krudtløbsvej Stoppested i Prinsessegade Naboorientering vedrørende placering af husbåd ( Arno ) ved Langebrogade 1 Strategi for handicappede børn og unge Socialforvaltningen har sendt et udkast til strategi for udvikling af indsatsen for børn og unge med handicap og deres familier i høring. Den primære målgruppe for strategien er de børn og unge med handicap og deres familie. Udkastet beskriver 5 fokusområder: 1. Tidlig indsats i forhold til børn og unge med handicap 2. God overgang til voksenlivet for unge med handicap 3. Udvikling og kvalificering af Københavns Kommunes tilbudsvifte 4. Styrkede rammer for samarbejde mellem Handicapcenter København og Center for Børn med Handicap 5. Bedre myndighedsarbejde i Handicapcenter København 6. En mere vidensbaseret udvikling og praksis (et tværgående fokusområde) Lokaludvalgets svar: lokaludvalget ikke har bemærkninger til sagen Der er mange fine visioner og hensigtserklæringer i den fremlagte strategi MEN jeg kan frygte det kun bliver ved det. Bliver disse visioner omsat til praksis? Skal de berørte børn, unge og familier støttes bedre i fremtiden, kræver det ressourcer - i form af flere medarbejdere og nødvendigvis større økonomisk råderum. Er politikerne indstillet på det? Det er gode fokuspunkter, men man kunne supplere med, at myndighedspersonerne, der visiterer/møder de handicappede, skal opkvalificeres. Kommuneplanstrategi 2014 Hvert 4. år udarbejder Københavns Kommune en Kommuneplanstrategi Kommuneplanstrategien præsenterer overordnede mål og indsatser i de kommende års byudvikling og udstikker retningslinjer til Kommuneplanen 2015 Kommuneplanstrategien hedder denne gang den sammenhængende by Hovedtemaet er, at København fortsat skal være en fysisk og socialt sammenhængende samt mangfoldig by Der er 5 temaer i Kommuneplanstrategien: Tema 1: Plads til flere københavnere Nyt areal til flere boliger og fortætning i den eksisterende by, bl.a. omkring metrostationer Tema 2: Bæredygtig udvikling Nå målet om CO2-neutralitet og samarbejde med omegnskommuner om business region, byudvikling og infrastruktur 4

5 Tema 3: Flere arbejdspladser i København Fastholdelse af rene erhvervsområder, plads til både gamle og nye virksomheder Tema 4: En sammenhængende by Imødegå polarisering af byen økonomisk og socialt, bl.a. ved flere boliger, bedre forbindelser og løft til udsatte byområder Tema 5: Kvalitet i byen Imødegå pres på bygninger og arealer via flerfunktionel anvendelse. Udvikle byens grønne og blå elementer til rekreative aktiviteter Videre proces I marts maj 2014 vil der være høring i udvalgene og i lokaludvalgene I juni behandler Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen strategien I august oktober vil der være offentlig høring i 8 uger I november december laver Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen en hvidbog I marts 2015 vil forslaget til Kommuneplan 2015 ligge klar Kan man undgå at der kommer flere tilflyttere? Christianshavn kunne være et billede udadtil et pejlemærke og et eksperimentarium, der viser hvordan man kan samleve. Eks. er der gode eksempler med visionen for Papirøen her er der almenboliger og helårs energivenligt havnebad Trafikplan Lokaludvalgsmedlemmer har i en tværgående gruppe udarbejdet en trafikplan for Københavns Kommune Trafikgruppen ønsker et skifte i kommunes trafikpolitik hen imod en mere bæredygtig, sikker og sund retning Gruppen ønsker, at deres trafikplan skal indgå som en værktøjskasse i arbejdet med Kommuneplanstrategien 2014 Har I gjort jer nogen overvejelser om trafikplanen overfor de mange nye tilflyttere? Udmærket rapport kan man sammenkoble byplanstrategier med trafikplanen? Kunne man lave en strategi for, hvordan de personer, der udpendler kunne blive i København og de, der indpendler kunne arbejde tættere på, hvor de bor? Der skal være mere fleksibel kollektiv trafik Etablering af fortøjningsanlæg på søterritoriet ud for Krudtløbsvej 5

6 Ejerforeningen Charlotte Amalies Bastion, (Krudtløbsvej 2-8), har søgt Kystdirektoratet om tilladelse til at etablere bådpladser forbeholdt ejerforeningens medlemmer på søterritoriet ud for ejerforeningens matrikel på Krudtløbsvej Kystdirektoratet har sendt ansøgningen i høring hos bl.a. Christianshavns Lokaludvalg Lokaludvalgets svar: Så længe Kystdirektoratet ikke har afgjort sagen om Fredens Havn i Erdkehlgraven, er lokaludvalget forbeholden over for yderligere fortøjningsmuligheder i farvandet. Lokaludvalget gør opmærksom på, at projektet ligger inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen for Christianshavns Vold. Poul Cohrt oplyste, at han fra Havneforum havde fået deres indsigelse vedrørende etablering af fortøjningsanlæg på søterritoriet ud for Krudtløbsvej. I indsigelsen skriver Havneforum bl.a.: HFK har den principielle holdning, at der ikke bør etableres private broer, bådelaug og tilsvarende i og omkring havnens offentlige områder. Det gælder specielt anlæg, der er forbeholdt en lille og/eller snæver defineret kreds af brugere. Stoppested er flyttet i Prinsessegade I uge 10 flyttede Movia permanent stoppestederne for bus 9 A ved Prinsessegade tættere på Arsenaløen Ifølge en borger gør det området endnu ringere trafikbetjent end det var i forvejen Økonomiforvaltningen svarer, at placeringen af stoppestedet ved indgangen til Christiania var uhensigtsmæssig af to årsager: Når bussen holdt ved stoppestedet, blev den med mellemrum udsat for ægge- og stenkast Oversigtsforholdene ved stoppestedet var ikke acceptable. Biler der kørte uden om den holdende bus, overskred den fuldt optrukne midterlinjen på kørebanen Både Movia og politiet, har ønsket stoppestedet flyttet til den nye placering, som ifl. dem er tryggere for alle parter, chauffører, passagerer og andre trafikanter Kan vi bede om dokumentation for flytningen? Kan stoppestedet flyttes 5-10 meter længere væk, så det ikke generer beboerne? Er beboerne blevet spurgt? Deltagerne ønskede et brev sendt til forvaltningen Naboorientering vedrørende placering af husbåd ( Arno ) ved Langebrogade 1 Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget en ansøgning om tilladelse til at lægge en husbåd til kaj ved kajplads 570 på adressen Langebrogade 1 6

7 Fartøjet skal placeres i forlængelse af de eksisterende husbåde Hotel CPHLiving og Restaurant Viva mod Langebrogade og skal anvendes til mindre events med mulighed for hotellignende udlejning Københavns Kommune må dispensere fra lokalplanen, hvis husbåden skal ligge der Kommunen vil gerne anbefale en dispensation, da husbåden vil skabe mere liv i havnen og det er i overensstemmelse med kommunens ønsker Der er frist den 25. april Der må udarbejdes en ny lokalplan, Kommunen kan ikke bare give sig selv dispensation Frihold vådområder også husbåde i Københavns Havn og tidsbegræns pladstilladelser Vi skal acceptere det, det er et skib i en havn, det er noget meget naturligt. Hvis der kommer støj, ligger den et godt sted Kommunen kan ikke argumentere for, at det giver mere liv i havnen, da dette jo er på vandet 7