Bjergmarkskolens fagplan for hjemkundskab Udarbejdet af IL, KS og AD Side 1 af 16

Transkript

1 Side 1 af 16

2 Hjemkundskab Kernefaglighed i hjemkundskab Hjemkundskab; opdragelse til kvalitetsbevidsthed og det at være kritisk forbruger. Vi vil i fagplanen for hjemkundskab forsøge at give et bud på fagets kernefaglighed. Vi vil gerne pointere, at hjemkundskab er et kundskabsfag, der på linie med skolens andre fag skal medvirke til elevens alsidige udvikling. Dvs. at vi ønsker at kvalificere arbejdet i hjemkundskab, så vi når videre end til at fortælle at kartoflerne ikke gror i Spar. Madlavningsteknikker er stadig central viden og kunnen. Det er også vigtigt, at en væsentlig del af hjemkundskabsundervisningen har omdrejningspunkt i temaer før og efter selve madlavningen. Dette ses bl.a. afspejlet i fagets kerneområder og faglige perspektiver, hvorfor vi følgelig gerne vil præsentere disse, og give nogle bud på, hvorledes de kan anvendes i planlægningen af undervisningen. Side 2 af 16

3 Perspektiver Betydning for miljø og ressourcer Betydning for sundhed og livskvalitet Sammenhæng med teknologiske og samfundsmæssige vilkår Kerneområder Levnedsmidler Måltider Forbrug Madlavning Hygiejne Kost Betydning for æstetisk og skabende virksomhed Etiske spørgsmål og overvejelser Sammenhæng med sociale, kulturelle og historiske aspekter Handlemuligheder i skole, hjem og samfund Side 3 af 16

4 Kerneområder og perspektiver og virksomhedsformer tegner altså et billede af et tværfagligt fag kendetegnet ved: Oplagte muligheder for at kombinere praktisk arbejde med teoretiske overvejelser Kombination af æstetiske ( skabt med et formål ) læreprocesser og intellektuelle læreprocesser Kombination af naturvidenskabelige betragtningsmåder med humanistisk forståelse og samfundsfaglig indsigt Hjemkundskab er et af de fag, der inddrager flest af De mange intelligenser. Hjemkundskab er derfor et vigtigt fag, der udfordrer og tilfredsstiller mange og meget forskellige elever. håndværksmæssig virksomhed fx at lave et brød ved at bruge hænder og redskaber analytisk, eksperimentel, videnskabelig virksomhed fx gennem analyse af brødets rolle i en madkultur, som en del af en samfundsproduktion og analyse af de enkelte ingrediensers betydning for at opnå et godt brød, den sundhedsmæssige betydning af brød m.m. skabende/udtryksmæssig virksomhed fx gennem valg af ingredienser til en brøddej, udformning af brødet og komposition af et måltid, hvor brødet indgår. kommunikativ virksomhed og dialog fx gennem sproglige udtryk for smag og smagsoplevelser, formidling og vurdering af proces og produkt samt samtale og diskussion om de emner og problemstillinger, der opstår i forløbet oplevelsesmæssig virksomhed rummes i de øvrige virksomhedsformer og er af såvel intellektuel, sanse- og følelsesmæssig som motorisk og social art, fx føle på dejen og iagttage hæveprocessen. Side 4 af 16

5 Efter 7 kl. Slutmål Med udgangspunkt fra fællesmål Emne/ Tema Problemstilling/indhold Aktivitetsforslag Grundmetoder, teknikker, hygiejne og sundhed Hvad står der i en opskrift? Hvordan læser, forstår, ændrer, bruger man en opskrift? Hvorfor tilbereder man maden? Hvad sker der ved madlavning? Hvad er grundlæggende madlavningsmetoder? Arbejde med kogning: - Hvad sker der ved kogning, - Hvordan kan man finde ud af, at det der koges er færdigt - gennemkogt? - Hvad er fordelen ved at koge frem for at stege? - Hvad kan man bruge kogevandet til? Hvordan kan man gøre rent, så miljøet bliver belastet mindst muligt? Hvordan kan man bedst opbevare fødevarer? Hvordan opbevarer man fødevarerne rigtigt? Side 5 af 16 Arbejde med ingredienser, mængder, fremgangsmåder, tider, temperaturer, redskaber og udstyr. Arbejde med mål og vægt, fra tsk til ss, fra dl til gram. Madlavning, Betydning for sundhed og livskvalitet, Betydning for æstetisk og skabende virksomhed. Arbejde med stegning stege kød på pande, i ovn Arbejde med kogning koge en suppe, kartofler At lave en rørt kage - bage en kage At lave en gærdej at bage brød At lave en fars blanding af kød m.m. At lave en sovs jævning Lære at vaske op, holde køkkenet rent, Der findes alle mulige forskellige rengøringsmidler, se, læse om, afprøve. Kontrollere køkkenhygiejnen og bedøm den på skift.

6 - Hvorfor gør man fødevarer langtidsholdbare? - Er det nødvendigt? - Hvad sker der egentlig ved frysning? - Hvordan klarede man sig før i tiden? Tjekke hygiejnen i nærmiljøet. Arbejde med konservering, konserveringsmidler, afprøve nogle konserveringsmetoder Hygiejne, Betydning for miljø og resurser, Sammenhæng med teknologiske og samfundsmæssige vilkår. Litteratur: HJEMKUNDSKAB - I ORD OG HANDLING af Jette Benn og Bente Haugbøl Emne/ Tema Problemstilling/indhold Aktivitetsforslag Et levnedsmiddel: Noget om og noget med kød Hvad skal der fokuseres på? Hvilke teknikker/metoder er relevante i forbindelse med dette emne? Hvad er vigtigt at vide noget om? Hvilke arbejdsmetoder og organisationsformer skal prioriteres? Udskæring af kød, evt. besøge et slagteri Hvad er kødets rolle i døgnets måltider, afprøve diverse retter Hvordan forarbejdes kødet til diverse koge -og stegeretter, sammenligne koge og stege tider, tilberede retter med forskellige tilberedningstider, hjemmelavet kontra halv- og helfabrikata Hvor meget kød anbefaler kostmodellerne, sammenligne flere kostmodeller Mere elle mindre kød på tallerknen, finde alternativer Anvendelse af kød før og nu? Side 6 af 16

7 Dansk madkultur, finde og tilberede egnsretter Kødets anvendelse til hverdag og fest Fremmed mad, Krydderier og smag Fest og hverdagsretter i andre lande, krydderiernes indflydelse og smag Hvordan skal kødrettens form, farve, lugt konsistens og smag være? Hvordan skal vi opbevare og konservere kødet? Diverse forsøg med hygiejnen Spørgsmål om dyrehold, kødproduktion og kødforbrug. Hvorfor producerer vi levnedsmidler på den måde? Madlavning, måltider, levnedsmidler, forbrug, hygiejne, handlemuligheder, sociale, kulturelle og historiske aspekter,sundhed og livskvalitet, æstetisk og skabende virksomhed Etiske spørgsmål og overvejelser Hvilke fordele og ulemper er der ved det? På hvilken måder håndterer samfundet det offentlige problematikken? Hvad gør forbrugerne og producenterne? Hvad kan og gør vi som forbrugerne? Litteratur: Bogen til hjemkundskab bid for bid af Helle Brønnum Carlsen og Annelise Terndrup Pedersen Side 7 af 16

8 Emne/tema Problemstilling/indhold Aktivitetsforslag Ernæring og ernæringsforbedring -opdragelse til kvalitetsbevidsthed og det at være kritisk forbruger. Hvordan er mine handlemuligheder i forhold til min ernæringstilstand? Hvad er ernæring? Af hvad afhænger min ernæringstilstand? Hvad er en god ernæringstilstand og hvordan kan jeg nærme mig en sådan? Hvilke forskellige energivende stoffer findes der? Hvor megen energi giver de? I hvilken mad findes de især? Hvordan vælger og sammensætter man levnedsmidler til en sund kost? Hvordan laver man maden? Er det vigtigt at interessere sig for sin egne og andres sundhed? - Hvorfor kan man ikke bare nøjes med en pille og lidt vand i stedet for mad? Hvad er ernæringsforbedring? Hvorfor og hvordan ernæringsforbedre? Undersøge egen kosts indhold af næringsstoffer og vurdere den i forhold til den officielt anbefalede. Via logbog og computerprogram: Kostguide 2 Winfood 2 Kend din kost 3 Forskellige kostanbefalinger; - Tallerkenmodellen - Madpyramiden - Kostcirkelen - De 7 kostråd - NNR (Nordiske Næringsråd) - Kostpyramiden vendt på hovedet Eleverne fremstiller selv en kostmodel Litteratur: Kostmodeller ; kompendium i hjemkundskabslokalet, ernæringslære, Mari Ness. Arbejde med de energigivende stoffer i maden: Protein, kulhydrat, fedtstof, og alkohol og de livsnødvendige stoffer for at kroppen kan fungere: Vitaminer og mineraler Regne energiindholdet ud for en elevs dagsmåltid og sammenligne det med det anbefalede Lave en undersøgelse af, hvor meget fedt der er i nogle af de ting, der bliver spist som mellemmåltider i klassen Side 8 af 16

9 Skal jeg ernæringsforbedre og hvordan ernæringsforbedrer jeg? Lave et godt måltid og begrunde hvorfor? Er det sundt, nemt, billigt, velsmagende. Side 9 af 16 Kost, Levnedsmidler, Madlavning, Betydning for sundhed og livskvalitet. Reflektere over egen ernæringstilstand: Hvorfor er den som den er? Hvilke konsekvenser får det? Hvilke handlemuligheder har vi? Diskutere livsstil og samfundsvilkår. ( Kost, Sammenhæng med sociale, historiske og kulturelle aspekter og Sammenhæng med teknologiske og samfundsmæssige vilkår. Forbrug og Etiske spørgsmål og overvejelser ) Undersøge ernæringsforbedrende princippers betydning for kosten, ernæringsmæssigt set, men også funktionelt, og smagsmæssigt. Fremstille og sammenligne forskellige retter i to udgaver, den ene efter en ordinær opskrift, den anden efter en ernæringsforbedret opskrift. En købt færdigfremstillet ret sammenlignes og vurderes ernæringsmæssigt, smagsmæssigt, økonomisk, ressourcemæssigt med en selvlavet ret. Ditto med anvendelse af halvfabrikata. ( Betydning for æstetisk og skabende virksomhed, Handlemuligheder i skole, hjem og samfund og Betydning for livskvalitet og sundhed. Kost og Madlavning.

10 Litteratur: Tilberedningsmetoder og ernæring s Forslag til opskrifter s Fra: Bogen til hjemkundskab - bid for bid af Helle Brønnum Carlsen & Annelise Terndrup Pedersen Emne/tema Problemstilling/indhold Aktivitetsforslag Udeliv Hvordan er mine handlemuligheder, når jeg skal lave mad uden brug af elektricitet? Hvordan kan jeg bage et brød? Hvilken sammenhæng mellem brødtype og mulige varmeremedier og brændselstyper er der. Hvordan vurderer jeg, hvornår de forskellige levnedsmidler har fået tilpas varmepåvirkning? Undersøge og diskutere varmeremedier og brændselsmuligheder. Sammenhæng med teknologiske og samfundsmæssige vilkår. Grill, Weber Rygeovn Brænding Jordovn Trangia m. sprit/ gasbeholder Over bål I gløder Sammenhæng med sociale, historiske og kulturelle aspekter og Sammenhæng med teknologiske og samfundsmæssige vilkår. Tilberede forskellige levnedsmidler Eksperimentere med tilberedelsestiden. Udseende Lugten Facon, hårdhed Betydning for æstetisk og skabende virksomhed, Handlemuligheder i skole, hjem og samfund, Kost og Madlavning Side 10 af 16

11 Hvordan sikrer jeg mig hygiejne i udeliv? Få indblik i forskellige mikroorganismers vækstbetingelser. Undersøgelse via podning på agar. Erhverve sig viden om forskellige hygiejneforanstaltninger: - Adskille grøntsager og kød - Jordbakterier - Temperaturen - Anvendelse af forskellige spækbrædder - Opbevaringsmuligheder: i træer i vand fryse i forvejen i jorden Hygiejne Fra bål til mikrobølgeovn. Hvordan tilberedte vi fisk i fx stenalderen? Besøg af fiskemand Flå en fisk og tilberede den efter den valgte tidstilberedningsmetode. Side 11 af 16 Kost, Sammenhæng med sociale, historiske og kulturelle aspekter og Sammenhæng med teknologiske og samfundsmæssige

12 vilkår. Forbrug Side 12 af 16

13 Temaer/ projekter Tværgående emner og problemstillinger Projektopgaven Fri selvvalgt opgave Eksempler på tema eller problemfelt Traditioner i dag og i går. Mig og mine omgivelser Skolemad mad i skolen. Sundhed fit eller fat. Forbrug hvad har jeg brug for? Køkkenet som arbejdsplads Eksempler på tværfaglige temaer/ projekter. Mulige fag Dansk, sprogfag, historie, kristendom Biologi, natur/teknik, geografi, dansk, sundheds- og seksualundervis-ning og familiekundskab Dansk, historie, sundheds- og seksualundervis-ning og familie-kundskab Sundheds- og seksualundervisning og familie-kundskab, idræt, biologi. Dansk, matematik, historie/samfunds-fag Dansk, historie/ samfundsfag 1. Mit liv som.. Alle fag 2. Kogebogen til.. 3. Historien om Side 13 af 16 Bidrag fra hjemkundskab, stikord mad, måltider, højtider, fester og hverdag. madvaner miljø og ressourcer, fødevarer hygiejne Sundhed og livskvalitet. mad, måltider, fødevarer. sundhed og livskvalitet. sund mad eller slankekur. kost i forbindelse med idræt. ideer til mad i sportshallen. mad, sundhed forbrug og økonomi. Køkkenhånd-værk, Køkkenindret-ning, typer af køkkenarbejdspladser (privat og professionelle) 1. Forbruger, sportsmand. 2. Unge, skoleboden 3. Frikadellen, morgenmaden m.fl.

14 Samarbejdsfag og fagområder Matematik Eksempler på problemer der med fordel kan løses i et tværfagligt regi Eksempler på problemstillinger Hvor sundt spiser jeg egentligt? Hvor stor en del af vores løn, bruger vi på vores mad Stikord til indhold Kostberegninger (evt. via IT) og vurdering. Bruttonationalindkomst. Statiske sammenhænge Dansk Hvem bestemmer hvad jeg spiser. Reklamers sprog og magt Idræt Hvor meget skal jeg bevæge mig for at forbrænde en Hvad er kcal Marsbar? De naturvidenskabelige fag Hvorfor hæver dej? (Eller: Hvorfor anvender man ikke gær i søde kager?) Biologisk, kemisk og mekanisk hævning Kristendomskundskab/ Historie Billedkunst Hvordan virker en mikroovn? Hvorfor skal en vegetar spise bønner? Hvorfor er der sure bakterier i kærnemælk? Hvorfor har vi Lørdagsslik? Hvad er en højtid? Har det daglige fællesmåltid nogensinde eksisteret som norm? De store malere. Farver Borddækning Organismens behov for proteiner Mikroorganismer, nyttige, sygdomsfremkaldende, fordærvende. Forekomst og vækstbetingelser. Hedonisme og askese, og disse begrebers betydning for vores mad og måltider. Hvad betyder mad for religio-nen. Hvorfor spiser man efter traditionen specielle ting. Hvilke kunstnere maler madvarer. Farvernes betydning for mad Side 14 af 16

15 Motorlære? Motorer Hvor langt på literen? Hvor meget benzin skal en motor bruge sammenlignet med den menneskelige motor. Fx politiske beslutnings-processer forbrugermuligheder, Samfundsfag Hvem bestemmer hvor mange tilsætningsstoffer, der må være i min mad? Sundhed og familie Pjecer, radiodoktoren, kurser. Bibliotek,radio, Internet. Litteraturliste: TITEL: BOGEN TIL HJEMKUNDSKAB - bid for bid Helle Brønnum Carlsen & Annelise Terndrup Pedersen HJEMKUNDSKAB - I ORD OG HANDLING Jette Benn og Bente Haugbøl Om æstetik: Æstetik og didaktik Bind 6, Danmarks Lærerhøjskole 1993 Smag, sanssing, Civilisation - anatologi K. Eliasen m.fl., Århus Universitetsforlag Sådan, Emner til Hjemkundskab Lisbet Lentz Olsen, Aschehoug Hvad skal vi spise? Lisbet Lentz Olsen, Gad og Grafisk Eksperimentel krydring Helle Brønnum Carlsen, Hvordan? Lisbet Lentz Olsen, Aschehoug Hvad skal vi spise? Lisbet Lentz Olsen, Gad og Grafisk Faghæftet for hjemkundskab Undervisningsministeriet Side 15 af 16

16 Til inspiration: Se litteratursamling i hjemkundskabslokalet Side 16 af 16