Bjergmarkskolens fagplan for hjemkundskab Udarbejdet af IL, KS og AD Side 1 af 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bjergmarkskolens fagplan for hjemkundskab Udarbejdet af IL, KS og AD 06-04-11 Side 1 af 16"

Transkript

1 Side 1 af 16

2 Hjemkundskab Kernefaglighed i hjemkundskab Hjemkundskab; opdragelse til kvalitetsbevidsthed og det at være kritisk forbruger. Vi vil i fagplanen for hjemkundskab forsøge at give et bud på fagets kernefaglighed. Vi vil gerne pointere, at hjemkundskab er et kundskabsfag, der på linie med skolens andre fag skal medvirke til elevens alsidige udvikling. Dvs. at vi ønsker at kvalificere arbejdet i hjemkundskab, så vi når videre end til at fortælle at kartoflerne ikke gror i Spar. Madlavningsteknikker er stadig central viden og kunnen. Det er også vigtigt, at en væsentlig del af hjemkundskabsundervisningen har omdrejningspunkt i temaer før og efter selve madlavningen. Dette ses bl.a. afspejlet i fagets kerneområder og faglige perspektiver, hvorfor vi følgelig gerne vil præsentere disse, og give nogle bud på, hvorledes de kan anvendes i planlægningen af undervisningen. Side 2 af 16

3 Perspektiver Betydning for miljø og ressourcer Betydning for sundhed og livskvalitet Sammenhæng med teknologiske og samfundsmæssige vilkår Kerneområder Levnedsmidler Måltider Forbrug Madlavning Hygiejne Kost Betydning for æstetisk og skabende virksomhed Etiske spørgsmål og overvejelser Sammenhæng med sociale, kulturelle og historiske aspekter Handlemuligheder i skole, hjem og samfund Side 3 af 16

4 Kerneområder og perspektiver og virksomhedsformer tegner altså et billede af et tværfagligt fag kendetegnet ved: Oplagte muligheder for at kombinere praktisk arbejde med teoretiske overvejelser Kombination af æstetiske ( skabt med et formål ) læreprocesser og intellektuelle læreprocesser Kombination af naturvidenskabelige betragtningsmåder med humanistisk forståelse og samfundsfaglig indsigt Hjemkundskab er et af de fag, der inddrager flest af De mange intelligenser. Hjemkundskab er derfor et vigtigt fag, der udfordrer og tilfredsstiller mange og meget forskellige elever. håndværksmæssig virksomhed fx at lave et brød ved at bruge hænder og redskaber analytisk, eksperimentel, videnskabelig virksomhed fx gennem analyse af brødets rolle i en madkultur, som en del af en samfundsproduktion og analyse af de enkelte ingrediensers betydning for at opnå et godt brød, den sundhedsmæssige betydning af brød m.m. skabende/udtryksmæssig virksomhed fx gennem valg af ingredienser til en brøddej, udformning af brødet og komposition af et måltid, hvor brødet indgår. kommunikativ virksomhed og dialog fx gennem sproglige udtryk for smag og smagsoplevelser, formidling og vurdering af proces og produkt samt samtale og diskussion om de emner og problemstillinger, der opstår i forløbet oplevelsesmæssig virksomhed rummes i de øvrige virksomhedsformer og er af såvel intellektuel, sanse- og følelsesmæssig som motorisk og social art, fx føle på dejen og iagttage hæveprocessen. Side 4 af 16

5 Efter 7 kl. Slutmål Med udgangspunkt fra fællesmål Emne/ Tema Problemstilling/indhold Aktivitetsforslag Grundmetoder, teknikker, hygiejne og sundhed Hvad står der i en opskrift? Hvordan læser, forstår, ændrer, bruger man en opskrift? Hvorfor tilbereder man maden? Hvad sker der ved madlavning? Hvad er grundlæggende madlavningsmetoder? Arbejde med kogning: - Hvad sker der ved kogning, - Hvordan kan man finde ud af, at det der koges er færdigt - gennemkogt? - Hvad er fordelen ved at koge frem for at stege? - Hvad kan man bruge kogevandet til? Hvordan kan man gøre rent, så miljøet bliver belastet mindst muligt? Hvordan kan man bedst opbevare fødevarer? Hvordan opbevarer man fødevarerne rigtigt? Side 5 af 16 Arbejde med ingredienser, mængder, fremgangsmåder, tider, temperaturer, redskaber og udstyr. Arbejde med mål og vægt, fra tsk til ss, fra dl til gram. Madlavning, Betydning for sundhed og livskvalitet, Betydning for æstetisk og skabende virksomhed. Arbejde med stegning stege kød på pande, i ovn Arbejde med kogning koge en suppe, kartofler At lave en rørt kage - bage en kage At lave en gærdej at bage brød At lave en fars blanding af kød m.m. At lave en sovs jævning Lære at vaske op, holde køkkenet rent, Der findes alle mulige forskellige rengøringsmidler, se, læse om, afprøve. Kontrollere køkkenhygiejnen og bedøm den på skift.

6 - Hvorfor gør man fødevarer langtidsholdbare? - Er det nødvendigt? - Hvad sker der egentlig ved frysning? - Hvordan klarede man sig før i tiden? Tjekke hygiejnen i nærmiljøet. Arbejde med konservering, konserveringsmidler, afprøve nogle konserveringsmetoder Hygiejne, Betydning for miljø og resurser, Sammenhæng med teknologiske og samfundsmæssige vilkår. Litteratur: HJEMKUNDSKAB - I ORD OG HANDLING af Jette Benn og Bente Haugbøl Emne/ Tema Problemstilling/indhold Aktivitetsforslag Et levnedsmiddel: Noget om og noget med kød Hvad skal der fokuseres på? Hvilke teknikker/metoder er relevante i forbindelse med dette emne? Hvad er vigtigt at vide noget om? Hvilke arbejdsmetoder og organisationsformer skal prioriteres? Udskæring af kød, evt. besøge et slagteri Hvad er kødets rolle i døgnets måltider, afprøve diverse retter Hvordan forarbejdes kødet til diverse koge -og stegeretter, sammenligne koge og stege tider, tilberede retter med forskellige tilberedningstider, hjemmelavet kontra halv- og helfabrikata Hvor meget kød anbefaler kostmodellerne, sammenligne flere kostmodeller Mere elle mindre kød på tallerknen, finde alternativer Anvendelse af kød før og nu? Side 6 af 16

7 Dansk madkultur, finde og tilberede egnsretter Kødets anvendelse til hverdag og fest Fremmed mad, Krydderier og smag Fest og hverdagsretter i andre lande, krydderiernes indflydelse og smag Hvordan skal kødrettens form, farve, lugt konsistens og smag være? Hvordan skal vi opbevare og konservere kødet? Diverse forsøg med hygiejnen Spørgsmål om dyrehold, kødproduktion og kødforbrug. Hvorfor producerer vi levnedsmidler på den måde? Madlavning, måltider, levnedsmidler, forbrug, hygiejne, handlemuligheder, sociale, kulturelle og historiske aspekter,sundhed og livskvalitet, æstetisk og skabende virksomhed Etiske spørgsmål og overvejelser Hvilke fordele og ulemper er der ved det? På hvilken måder håndterer samfundet det offentlige problematikken? Hvad gør forbrugerne og producenterne? Hvad kan og gør vi som forbrugerne? Litteratur: Bogen til hjemkundskab bid for bid af Helle Brønnum Carlsen og Annelise Terndrup Pedersen Side 7 af 16

8 Emne/tema Problemstilling/indhold Aktivitetsforslag Ernæring og ernæringsforbedring -opdragelse til kvalitetsbevidsthed og det at være kritisk forbruger. Hvordan er mine handlemuligheder i forhold til min ernæringstilstand? Hvad er ernæring? Af hvad afhænger min ernæringstilstand? Hvad er en god ernæringstilstand og hvordan kan jeg nærme mig en sådan? Hvilke forskellige energivende stoffer findes der? Hvor megen energi giver de? I hvilken mad findes de især? Hvordan vælger og sammensætter man levnedsmidler til en sund kost? Hvordan laver man maden? Er det vigtigt at interessere sig for sin egne og andres sundhed? - Hvorfor kan man ikke bare nøjes med en pille og lidt vand i stedet for mad? Hvad er ernæringsforbedring? Hvorfor og hvordan ernæringsforbedre? Undersøge egen kosts indhold af næringsstoffer og vurdere den i forhold til den officielt anbefalede. Via logbog og computerprogram: Kostguide 2 Winfood 2 Kend din kost 3 Forskellige kostanbefalinger; - Tallerkenmodellen - Madpyramiden - Kostcirkelen - De 7 kostråd - NNR (Nordiske Næringsråd) - Kostpyramiden vendt på hovedet Eleverne fremstiller selv en kostmodel Litteratur: Kostmodeller ; kompendium i hjemkundskabslokalet, ernæringslære, Mari Ness. Arbejde med de energigivende stoffer i maden: Protein, kulhydrat, fedtstof, og alkohol og de livsnødvendige stoffer for at kroppen kan fungere: Vitaminer og mineraler Regne energiindholdet ud for en elevs dagsmåltid og sammenligne det med det anbefalede Lave en undersøgelse af, hvor meget fedt der er i nogle af de ting, der bliver spist som mellemmåltider i klassen Side 8 af 16

9 Skal jeg ernæringsforbedre og hvordan ernæringsforbedrer jeg? Lave et godt måltid og begrunde hvorfor? Er det sundt, nemt, billigt, velsmagende. Side 9 af 16 Kost, Levnedsmidler, Madlavning, Betydning for sundhed og livskvalitet. Reflektere over egen ernæringstilstand: Hvorfor er den som den er? Hvilke konsekvenser får det? Hvilke handlemuligheder har vi? Diskutere livsstil og samfundsvilkår. ( Kost, Sammenhæng med sociale, historiske og kulturelle aspekter og Sammenhæng med teknologiske og samfundsmæssige vilkår. Forbrug og Etiske spørgsmål og overvejelser ) Undersøge ernæringsforbedrende princippers betydning for kosten, ernæringsmæssigt set, men også funktionelt, og smagsmæssigt. Fremstille og sammenligne forskellige retter i to udgaver, den ene efter en ordinær opskrift, den anden efter en ernæringsforbedret opskrift. En købt færdigfremstillet ret sammenlignes og vurderes ernæringsmæssigt, smagsmæssigt, økonomisk, ressourcemæssigt med en selvlavet ret. Ditto med anvendelse af halvfabrikata. ( Betydning for æstetisk og skabende virksomhed, Handlemuligheder i skole, hjem og samfund og Betydning for livskvalitet og sundhed. Kost og Madlavning.

10 Litteratur: Tilberedningsmetoder og ernæring s Forslag til opskrifter s Fra: Bogen til hjemkundskab - bid for bid af Helle Brønnum Carlsen & Annelise Terndrup Pedersen Emne/tema Problemstilling/indhold Aktivitetsforslag Udeliv Hvordan er mine handlemuligheder, når jeg skal lave mad uden brug af elektricitet? Hvordan kan jeg bage et brød? Hvilken sammenhæng mellem brødtype og mulige varmeremedier og brændselstyper er der. Hvordan vurderer jeg, hvornår de forskellige levnedsmidler har fået tilpas varmepåvirkning? Undersøge og diskutere varmeremedier og brændselsmuligheder. Sammenhæng med teknologiske og samfundsmæssige vilkår. Grill, Weber Rygeovn Brænding Jordovn Trangia m. sprit/ gasbeholder Over bål I gløder Sammenhæng med sociale, historiske og kulturelle aspekter og Sammenhæng med teknologiske og samfundsmæssige vilkår. Tilberede forskellige levnedsmidler Eksperimentere med tilberedelsestiden. Udseende Lugten Facon, hårdhed Betydning for æstetisk og skabende virksomhed, Handlemuligheder i skole, hjem og samfund, Kost og Madlavning Side 10 af 16

11 Hvordan sikrer jeg mig hygiejne i udeliv? Få indblik i forskellige mikroorganismers vækstbetingelser. Undersøgelse via podning på agar. Erhverve sig viden om forskellige hygiejneforanstaltninger: - Adskille grøntsager og kød - Jordbakterier - Temperaturen - Anvendelse af forskellige spækbrædder - Opbevaringsmuligheder: i træer i vand fryse i forvejen i jorden Hygiejne Fra bål til mikrobølgeovn. Hvordan tilberedte vi fisk i fx stenalderen? Besøg af fiskemand Flå en fisk og tilberede den efter den valgte tidstilberedningsmetode. Side 11 af 16 Kost, Sammenhæng med sociale, historiske og kulturelle aspekter og Sammenhæng med teknologiske og samfundsmæssige

12 vilkår. Forbrug Side 12 af 16

13 Temaer/ projekter Tværgående emner og problemstillinger Projektopgaven Fri selvvalgt opgave Eksempler på tema eller problemfelt Traditioner i dag og i går. Mig og mine omgivelser Skolemad mad i skolen. Sundhed fit eller fat. Forbrug hvad har jeg brug for? Køkkenet som arbejdsplads Eksempler på tværfaglige temaer/ projekter. Mulige fag Dansk, sprogfag, historie, kristendom Biologi, natur/teknik, geografi, dansk, sundheds- og seksualundervis-ning og familiekundskab Dansk, historie, sundheds- og seksualundervis-ning og familie-kundskab Sundheds- og seksualundervisning og familie-kundskab, idræt, biologi. Dansk, matematik, historie/samfunds-fag Dansk, historie/ samfundsfag 1. Mit liv som.. Alle fag 2. Kogebogen til.. 3. Historien om Side 13 af 16 Bidrag fra hjemkundskab, stikord mad, måltider, højtider, fester og hverdag. madvaner miljø og ressourcer, fødevarer hygiejne Sundhed og livskvalitet. mad, måltider, fødevarer. sundhed og livskvalitet. sund mad eller slankekur. kost i forbindelse med idræt. ideer til mad i sportshallen. mad, sundhed forbrug og økonomi. Køkkenhånd-værk, Køkkenindret-ning, typer af køkkenarbejdspladser (privat og professionelle) 1. Forbruger, sportsmand. 2. Unge, skoleboden 3. Frikadellen, morgenmaden m.fl.

14 Samarbejdsfag og fagområder Matematik Eksempler på problemer der med fordel kan løses i et tværfagligt regi Eksempler på problemstillinger Hvor sundt spiser jeg egentligt? Hvor stor en del af vores løn, bruger vi på vores mad Stikord til indhold Kostberegninger (evt. via IT) og vurdering. Bruttonationalindkomst. Statiske sammenhænge Dansk Hvem bestemmer hvad jeg spiser. Reklamers sprog og magt Idræt Hvor meget skal jeg bevæge mig for at forbrænde en Hvad er kcal Marsbar? De naturvidenskabelige fag Hvorfor hæver dej? (Eller: Hvorfor anvender man ikke gær i søde kager?) Biologisk, kemisk og mekanisk hævning Kristendomskundskab/ Historie Billedkunst Hvordan virker en mikroovn? Hvorfor skal en vegetar spise bønner? Hvorfor er der sure bakterier i kærnemælk? Hvorfor har vi Lørdagsslik? Hvad er en højtid? Har det daglige fællesmåltid nogensinde eksisteret som norm? De store malere. Farver Borddækning Organismens behov for proteiner Mikroorganismer, nyttige, sygdomsfremkaldende, fordærvende. Forekomst og vækstbetingelser. Hedonisme og askese, og disse begrebers betydning for vores mad og måltider. Hvad betyder mad for religio-nen. Hvorfor spiser man efter traditionen specielle ting. Hvilke kunstnere maler madvarer. Farvernes betydning for mad Side 14 af 16

15 Motorlære? Motorer Hvor langt på literen? Hvor meget benzin skal en motor bruge sammenlignet med den menneskelige motor. Fx politiske beslutnings-processer forbrugermuligheder, Samfundsfag Hvem bestemmer hvor mange tilsætningsstoffer, der må være i min mad? Sundhed og familie Pjecer, radiodoktoren, kurser. Bibliotek,radio, Internet. Litteraturliste: TITEL: BOGEN TIL HJEMKUNDSKAB - bid for bid Helle Brønnum Carlsen & Annelise Terndrup Pedersen HJEMKUNDSKAB - I ORD OG HANDLING Jette Benn og Bente Haugbøl Om æstetik: Æstetik og didaktik Bind 6, Danmarks Lærerhøjskole 1993 Smag, sanssing, Civilisation - anatologi K. Eliasen m.fl., Århus Universitetsforlag Sådan, Emner til Hjemkundskab Lisbet Lentz Olsen, Aschehoug Hvad skal vi spise? Lisbet Lentz Olsen, Gad og Grafisk Eksperimentel krydring Helle Brønnum Carlsen, Hvordan? Lisbet Lentz Olsen, Aschehoug Hvad skal vi spise? Lisbet Lentz Olsen, Gad og Grafisk Faghæftet for hjemkundskab Undervisningsministeriet Side 15 af 16

16 Til inspiration: Se litteratursamling i hjemkundskabslokalet Side 16 af 16

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15

Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 I skoleåret 2014-2015 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler. Årsplan for hjemkundskab 7. årgang 2010/2011 RL+CB Periode Fagområde/ emne Mål for eleven / Fælles mål Eleven skal: Uge 32 Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter Opnå indsigt i forskellige

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab I skoleåret 2011-2012 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber

Læs mere

Fælles Mål 2009. Hjemkundskab. Faghæfte 11

Fælles Mål 2009. Hjemkundskab. Faghæfte 11 Fælles Mål 2009 Hjemkundskab Faghæfte 11 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 13 2009 Fælles Mål 2009 Hjemkundskab Faghæfte 11 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 13 2009 Indhold Hjemkundskab

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere

AL HILAL SKOLEN. Slutmål for faget hjemkundskab

AL HILAL SKOLEN. Slutmål for faget hjemkundskab Sundhed: Kost, ernæring, hygiejne Slutmål for faget hjemkundskab Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for energibehov

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15 Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 10-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

Kompetencemål efter 9. klasse:

Kompetencemål efter 9. klasse: Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor

Læs mere

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Kompetencemål for Hjemkundskab

Kompetencemål for Hjemkundskab Kompetencemål for Hjemkundskab Hjemkundskab omhandler valg af mad såvel ved indkøb som fremstilling og indtagelse. Som grundlag herfor kombineres teoretisk viden og praktiske færdigheder med æstetiske

Læs mere

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 33 Feriebreve om sommerferien 34 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse 35 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse læseteknikker 36 læseteknikker og læseforståelse Diktat

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Dansk madkultur Hygiejne og sundhed Periode Mål 33-44 Uge 37: lejrskole Eleverne skal: Tilberede enkle retter. Lære at

Læs mere

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed.

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed. Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift.

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift. Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift. Periode Mål Eleverne skal: Uge 34-35 -Opnå en erkendelse

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab

Læseplan for faget madkundskab Læseplan for faget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 4./5./6./7. klasse 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 6 Madlavning 7 Måltider og madkulturer 8 Sproglig udvikling 9 It og medier 10

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål Morgenmad/ 2 Eleven kan omsætte viden Mysli om sund mad og madlavning sund mad og madlavning Eleven kan redegøre for energibehov og ernæring i forhold til egen sundhed, herunder med digital kostberegner

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17 VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD lærervejledning 1/17 Lærervejledning Indhold Formål med materialet 3 Fagrelatering 3 Materialets anvendelse i hjemkundskab 3 Materialets

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Hjemkundskab. 7. 10. klassetrin. hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet

Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Hjemkundskab. 7. 10. klassetrin. hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Hjemkundskab 7. 10. klassetrin hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2003 1 Læseplan for faget hjemkundskab Formålsbeskrivelse side 2 Centrale

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse.

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. Læseplan for faget madkundskab Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

Den moderne jul - En nyfortolkning af julen

Den moderne jul - En nyfortolkning af julen 1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Korn og Sundhed i hjemkundskab

Korn og Sundhed i hjemkundskab Korn og Sundhed i hjemkundskab Gitte Windstrup Holst UCN, Læreruddannelsen Hjørring MADKAMP DM i hjemkundskab 2013/2014 1 Hvad er sundhed? Madpyramiden Hip, Hip Hurra P.S. Krøyer 1888 2 De nationale kostråd

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i

Læs mere

Undervisningsforløb udarbejdet af Allan Gerner Knudsen, Anker Kim Christensen og Anna-Karina Madsen

Undervisningsforløb udarbejdet af Allan Gerner Knudsen, Anker Kim Christensen og Anna-Karina Madsen Undervisningsforløb udarbejdet af Allan Gerner Knudsen, Anker Kim Christensen og Anna-Karina Madsen Tidsramme 1. modul a 2 lektioner Metode Introduktion Klassedialog med udgangspunkt i elevernes eget erfaringsgrundlag

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Læring i hjemkundskab

Læring i hjemkundskab Læring i hjemkundskab at hjemkundskabe ARTIKEL: 2 Her skal man bruge sine hænder og sin krop, og man skal bruge sin hjerne. Det gør man også i andre fag, men man skal jo finde ud af, hvor meget man skal

Læs mere

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik

Læs mere

Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09.

Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09. Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09. Uge 34: Introduktion til faget Vi taler om, hvad hjemkundskabsfaget går ud på og om, hvilke regler der er i hjemkundskabslokalet. Vi går ned og ser lokalet og

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Delmål for idræt, kost og Delmål for idræt efter 2. klasse Leg Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Lære at indgå i legens betingelser; forstå aftalte regler

Læs mere

FAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE

FAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE FAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE Fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab dækkes på Bjørns Internationale Skole gennem tværfaglige projekter fra 0.- 9. klasse. Arbejdet

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

Hjemkundskab. 7. 8. og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen:

Hjemkundskab. 7. 8. og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen: Hjemkundskab Årgang: Lærer: 7. 8. og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen: Formålet med faget hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber

Læs mere

UVMs Undervisningsvejledning for faget Hjemkundskab

UVMs Undervisningsvejledning for faget Hjemkundskab UVMs Undervisningsvejledning for faget Hjemkundskab Indledning Undervisningsvejledningen er en redigeret udgave af Vejledning hjemkundskab fra 2004. Teksten er redigeret og ajourført i forhold til fagets

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Test af paneret og frossen fisk

Test af paneret og frossen fisk Test af paneret og frossen fisk af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Paneret fisk findes i mange forskellige

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist 1 Varighed: 8-10 lektioner Kompetenceområde: Mad og sundhed - Hygiejne Færdigheds- og vidensmål: Niveau 1 Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavningen/ Eleven har viden om hygiejne-,

Læs mere

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Spar penge Spar tid Skån miljøet Spis dine madrester Af Beate Mulvana Grandahl 1. udgave, maj 2012 Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Redaktør: Beate Mulvana Grandahl Dtp:

Læs mere

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune. En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud

Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune. En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune

Læs mere

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning Fra hjemkundskab til madkundskab Læringsmålstyret undervisning 1. Velkomst og kaffe/brød 2. Madkundskab 2015 læringsmålstyret undervisning 3. Vi laver vores egen frokost incl. udvikler undervisningseksempler

Læs mere

BAGEBOG FOR DIABETIKERE

BAGEBOG FOR DIABETIKERE DIABETIKERE KAN OGSÅ NYDE SØDE SAGER! I DAG ER SMÅ BROMBÆRTÆRTER, CREMEDE OSTEKAGER OG SPRØDE NØDDEHORN IKKE LÆNGERE TABU I DEN DAGLIGE MADPLAN. NYD DE FRISTENDE KAGER UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. DENNE INSPIRERENDE

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Indhold Intro Madlogbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Spis op eller not Bakterie-bal, nej tak Gæt en grimasse Intro En del af den mad vi spiser stammer

Læs mere

POPPEDE KERNER GIVER MERVÆRDI. Giv dine produkter ekstra bid med poppede kerner fra Valsemøllen A/S

POPPEDE KERNER GIVER MERVÆRDI. Giv dine produkter ekstra bid med poppede kerner fra Valsemøllen A/S POPPEDE KERNER GIVER MERVÆRDI Giv dine produkter ekstra bid med poppede kerner fra Valsemøllen A/S Kom ind til KERNEN i dine produkter Med de nye varianter af poppede kerner fra Valsemøllen er det blevet

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Korn og sundhed. Sundhed og sundhedsbegreber

Korn og sundhed. Sundhed og sundhedsbegreber Korn og sundhed Sundhed og sundhedsbegreber Formål for hjemkundskab er der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere