Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse
|
|
- Frederik Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse 1. Emne Vaccination mod bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) forebygger alvorlige sygdomme som hjernehindebetændelse (meningitis) og strubelågsbetændelse (epiglottitis) forårsaget af bakterien. 2. Problemstilling Bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) kan give anledning til alvorlige, såkaldte invasive, infektioner som hjernehindebetændelse (meningitis), blodforgiftning (septikæmi), strubelågsbetændelse (epiglottitis) og knoglebetændelse (osteomyelitis) (1). Bakterien findes i næse og svælg hos ca. 3-5% af raske børn. Smitten spredes formentlig ved direkte kontakt gennem luftvejssekret fra en smittebærer (2). Det nyfødte barn vil normalt være beskyttet mod Hib-infektioner gennem antistoffer fra moderen. Disse antistoffer svinder gradvist i løbet af de første 6 levemåneder, og niveauet forbliver lavt indtil barnet er ca. 2-3 år, såfremt barnet ikke vaccineres mod Hib. Efter 5-6 års alderen har barnet oftest genvundet antistoffer over for bakterien efter eksposition for bakterien eller krydsreagerende antigener (1). Infektion med Hib rammer fortrinsvis børn under 2 år (1,3). Den alvorligste manifestation af bakterien er meningitis (1). I perioden var bakterien årligt årsag til omkring 60 tilfælde af meningitis og 30 tilfælde af epiglottitis i Danmark, hvoraf et par tilfælde hvert år var dødelige (4). Omkring 25% af børn med meningitis forårsaget af Hib får varige følger efter sygdommen. Det drejer sig hyppigst om hørenedsættelse, som ses hos 6% af de overlevende (fra svag ensidig til udtalt dobbeltsidig hørenedsættelse), og andre neurologiske følgesygdomme, herunder blindhed, kramper, lammelser samt mental retardering og psykiatriske forstyrrelser (1,5). Hib-vaccination forebygger invasive infektioner forårsaget af Haemophilus influenzae type b, og vaccinationen har været en del af det danske vaccinationsprogram siden 1993 (6,7). 3. Målgruppe for indsatsen Alle børn under 6 år. Herudover børn og unge under 15 år, der har fået fjernet milten (8). 4. Sted for indsatsen Hib-vaccinationerne foregår hos de praktiserende læger. 5. Beskrivelse af indsatsen Vaccination for Hib er en del af det danske vaccinationsprogram (6,7). Vaccinen indeholder inaktiverede bestanddele (renset oligosaccharid fra kapslen) fra Haemophilus influenzae type b koblet til difteri-protein (CRM-197) (9). Vaccinen anbefales til børn under 6 år samt til personer under 15 år, der har fået fjernet milten. Vaccinationerne foretages af de praktiserende læger og er gratis for personer under 6 år. Vaccinen gives i alt tre gange, når barnet er henholdsvist 3, 5 og 12 måneder gammelt og gives samtidig med vaccination for difteri, tetanus, polio og kighoste og fra 1. juli 2002 i samme sprøjte. Herefter opnås langvarig beskyttelse mod infektion med Hib (8,9). Vaccinationen må ikke gives til børn med feber eller ved allergi over for indholdsstofferne. Der er aktuelt ca. 95% tilslutning til Hib-vaccinationen (4,10).
2 Det danske vaccinationsprogram er beskrevet i Sundhedsstyrelsens "Vejledning om gratis vaccination mod smitsomme sygdomme" fra 1996 (8). Der findes yderligere oplysninger om vaccinationsprogrammerne på hjemmesiderne for Statens Seruminstitut og Sundhedsstyrelsen. 6. Dokumentation for indsatsens effekt Effekten af Hib-vaccination i en befolkning er blandt andet vurderet ved at undersøge hyppigheden af Hib-infektioner før og efter indførelse af vaccinationen i det pågældende land. I Danmark blev effekten af Hib-vaccinationer på forekomsten af meningitis og epiglottitis i perioden undersøgt ud fra registeroplysninger i en landsdækkende undersøgelse. I de første 2 år efter indførelse af vaccinationen faldt hyppigheden af meningitis blandt 0-4 årige børn forårsaget af Hib med 93% (fra ca. 60 tilfælde årligt til mindre end 5). For epiglotittis var reduktionen på 72% (11). Det skal bemærkes, at ætiologien for epiglottitis-tilfældene ofte er ukendt, men at Hib betragtes som den dominerende årsag til denne sygdom hos børn (11). I blev der anmeldt gennemsnitligt tre tilfælde af meningitis forårsaget af Hib i Danmark (oplysning fra Statens Serum Institut). I en svensk undersøgelse blev virkningen af Hib-vaccination undersøgt ud fra antallet af nytilkomne tilfælde af meningitis og tilfælde af bakterien i blodet (bakteriæmi) forårsaget af Haemophilus Influenzae før og efter indførsel af Hibvaccination i Diagnosen blev verificeret ved isolation af bakterien i væske fra rygmarvskanalen eller i blod fra patienten. Der blev ikke foretaget typebestemmelse af bakterien. Efter introduktion af Hib-vaccination blev antallet af nytilkomne tilfælde af infektioner forårsaget af Haemophilus Influenzae blandt børn i alderen 0-4 år reduceret med 90% fra 34,4 syge/ /år i perioden til 3,5 syge/ /år i 1994 (12). I en opgørelse vurderede man hyppigheden af Hib-infektioner i Skandinavien med særligt fokus på børn i aldersgruppen 0-4 år i perioden før og efter introduktion af Hib-vaccination. I 1990 var antallet af nytilkomne tilfælde af sygdom forårsaget af Haemophilus influenzae 3,5 tilfælde/ /år, og for børn på 0-4 år 49 tilfælde/ /år. Hib-vaccination blev indført på forskellige tidspunkter i de fem lande. Finland indførte som det første af landene vaccinationen i I alle landene var vaccinationen frivillig og gratis, men landenes vaccinationsprogrammer varierede mhp. antallet af vaccinationsdoser, alder for vaccination og anvendte vaccinetype. Inden vaccinationen blev indført var antallet af nytilkomne tilfælde af hjernehindebetændelse forårsaget af Haemophilus Influenzae hos børn mellem 0 og 4 år i Skandinavien mellem 26/ (Finland) og 43/ (Island). Inden for 12 måneder efter vaccinationens indførelse faldt antallet af sygdomstilfælde kraftigt og i løbet af 2-3 år var antallet blandt små børn faldet til ca. 1/ /år. Et tilsvarende fald blandt småbørn blev observeret for andre sygdomme forårsaget af bakterien. Faldet i antallet af nytilkomne tilfælde blandt småbørn blev i flere af landene hurtigt fulgt af et fald i hyppigheden af infektioner blandt de ikkevaccinerede (som var mindst 5 år gamle), som tegn på flokimmunitet. (13). Vaccinationsdækningen var som helhed høj i Skandinavien, og mere end 90% af børnene fik mindst to vaccine-doser. Forfatterne konkluderede, at alle de anvendte vaccinetyper er effektive og sikre. Det blev vurderet, at to vaccinedoser er tilstrækkeligt for at opnå den ønskede immunitet (13,14).
3 Konklusion om den foreliggende dokumentation Der er god evidens for, at Hib-vaccination nedsætter risikoen for alvorlige infektioner forårsaget af Hib betydeligt, herunder nedsættes risikoen for meningitis med ca. 90% (11,12,14). 7. Sidegevinster og afledte effekter ved indsatsen Ved Hib-vaccination til små børn reduceres spredningen af smitte med Hib generelt, fordi antallet af bærere af bakterien mindskes (4,11). Man har i flere lande konstateret en betydelig reduktion i hyppigheden af invasive infektioner både blandt vaccinerede og uvaccinerede efter indførelsen af Hib-vaccinationen (13). 8. Bivirkninger ved indsatsen Nogle timer efter injektionen kan der komme rødme og hævelse på injektionsstedet samt evt. feber. Reaktionen varer som regel kun et par døgn og er ufarlig (9). Ved feber kan der forekomme feberkramper. Alvorlige vaccinationsbivirkninger er meget sjældne. Udtalte eller uventede vaccinationsreaktioner anmeldes til Lægemiddelstyrelsen. I tilfælde af varige skader skal disse indberettes til Arbejdsskadestyrelsen (8,9). I 1994 og 1995 blev der indberettet i alt 76 reaktioner/bivirkninger til vaccinationen ud af ca vaccinationer. Hib-vaccinationen blev i de fleste tilfælde givet samtidig med vaccinationen for difteri, tetanus og polio, og fraset lokale reaktioner er det derfor ikke muligt at uddifferentiere hvilke af de anmeldte reaktioner, der eventuelt skyldes Hib-vaccinen. Det drejede sig om blandt andet lokale hudreaktioner og udslæt (29 børn), feber (24 børn), feberkramper (9 børn), almen påvirkning (6 børn), andre anfaldsfænomener end krampe (1 barn), langvarig gråd (1 barn). Det blev efterfølgende vurderet, at kun en mindre del af de anmeldte reaktioner havde sandsynlig eller mulig årsagssammenhæng med vaccinationen (16). I 1996 og 1997 blev Hib-vaccinationen altid givet samtidig med vaccination for enten difteri, tetanus, kighoste og polio eller difteri, tetanus og polio. Der blev indberettet i alt 53 vaccina-tionsreaktioner. Det drejede sig blandt andet om lokale hudreaktioner og udslæt (18 børn), feber (18 børn), feberkramper (2 børn), almen påvirkning (1 barn), andre anfaldsfænomener end krampe (6 barn), langvarig gråd (1 barn). Kun en mindre del af disse reaktioner havde sandsynlig eller mulig årsagssammenhæng med Hibvaccinationen (17). I en vaccineret befolkning er der risiko for at enkelttilfælde af sygdommen overses (4). Vaccinationssvigt, hvor et barn får Hib-infektion efter at være blevet vaccineret, er sjælden, men forekommer (13). 9. Organisation Vaccinationer for Hib foregår hos de praktiserende læger. Vaccinationen indgår som en del af det danske børnevaccinationsprogram. Ordningen administreres af Sundhedsstyrelsen og er beskrevet i Sundhedsstyrelsens "Vejledning om gratis vaccination mod smitsomme sygdomme mv." fra 1996 (8). Statens Seruminstitut varetager overvågning af børnevaccinationsprogrammet, herunder tilslutning til programmet, hvilket sker på basis af oplysninger fra Sygesikringens afregningssystem med de praktiserende læger. Statens Serum Institut har endvidere rådgivende funktion. Lægemiddelstyrelsen modtager indberetninger om skader, der er opstået som følge af vaccinationen, og varige skader skal indberettes til Arbejdsskadestyrelsen (8,9). 10. Økonomi
4 11. Etik I Danmark betales vaccine og honorar for vaccinationen af den offentlige sygesikring. En dosis Hib-vaccine koster ca. 200 kr. (9). Effekten af Hib-vaccination kan opgøres som reduktion i antallet af børn, der dør eller får varigt mén af meningitis eller epiglottitis samt i sparede behandlinger og undgået fravær fra arbejde for forældrene. Ved et vaccinationsprogram vil omkostningerne (vaccine og læge- og sygeplejersketid) altid optræde før effekterne og dermed begrunde diskontering (procedure, hvor en strøm af omkostninger og/eller benefits, der optræder på forskellige tidspunkter, kan udtrykkes ved et enkelt beløb henført til et givet tidspunkt). Analysemæssigt bør indførelse af et vaccinationsprogram sammenlignes med en situation uden et sådant program, og perspektivet bør være samfundets, dvs. at der medtages effekter og omkostninger for alle berørte. En svensk simulationsundersøgelse fra 1998 tog datamæssigt udgangspunkt i en tidligere svensk undersøgelse fra Örebro Län (Hib-hyppighed 54/ /år, årlig fødselskohorte , vaccinationsdækning 99%, vaccinationseffektivitet 95% og en sandsynlighed for infektion forårsaget af HIB inden for barnets 6 første måneder på 3%). Diverse sandsynligheder mht. meningitis, epiglottitis og andre sygdomsmanifestationer er specificeret i artiklen. Omkostningerne blev primært baseret på en anden svensk undersøgelse (Berg et al 1996). De direkte omkostninger (specificeret i artiklen) omfattede blandt andet omkostninger til vaccine, indlæggelse og ambulante besøg på sygehuse og livstidsomkostninger ved alvorligt og moderat høretab og døvhed. De indirekte omkostninger (specificeret i artiklen) omfattede blandt andet produktionstab som følge af forældrefravær fra arbejde i tilfælde af børn med meningitis (18 dage) og epiglottitis (10 dage) med en given gennemsnitsløn samt transportomkostninger. De indirekte omkostninger blev opgjort ud fra en alternativ omkostningstilgang og inddrog blandt andet en vurdering af et liv til 11,8 mio. svenske kr. I undersøgelsen blev omkostninger opgjort og effekter diskonteret i monetære termer med og uden et vaccinationsprogram. Det svenske vaccinationsprogram fandtes omkostningsbesparende, når de indirekte omkostninger blev medtaget (18). I en dansk statsvidenskabelig speciale-afhandling gennemførtes en cost-effectiveness analyse af indførelse af et dansk HIB-vaccinationsprogram. Analysen var baseret på beregninger (specificeret i afhandlingen) dels af udgifterne til vaccine og lægekonsultationer (programudgifterne), dels af de omkostninger til sygebesøg og lægevagt, hospitalsophold og medicin i forbindelse med sygdommen samt pleje af syge børn og børn med handicap som følge efter sygdom forårsaget af Haemophilus influenzae, som man ville undgå som følge af vaccinationsprogrammet. Desuden blev det produktionstab opgjort, der var en følge af at forældrene til syge børn måtte blive hjemme fra arbejde. Sparede liv og undgåede varige men blev indirekte værdisat ud fra den trufne beslutning om at iværksætte et dansk vaccinationsprogram. Det blev konkluderet, at ulemperne (udgifterne) på 28 års sigt ved et dansk vaccinationsprogram væsentligt oversteg fordelene. Ved beslutningen om indførsel af Hib-vaccination blev værdien af et barns liv i 0-5 års alderen fastsat til 1,6-3,2 mio. kr. Antages dette er indførelse af Hib-vaccination økonomisk set en god idé (19). Vaccinationen gives til raske børn. Ved indførelse af en børnevaccination skal man vurdere helbredsrisikoen for den sygdom, der forebygges i forhold til risikoen for eventuelle vaccinationsbivirkninger (11). Antallet af alvorlige bivirkninger ved vaccinationen er uhyre beskedent. 12. Barrierer for anvendelse af indsatsen Det er vigtigt, at der er en vis tilslutning til vaccinationsprogrammet, da man ellers kan risikere, at sygdommens epidemiologi ændres i en ugunstig retning, hvor flere børn får sygdommen i en ældre alder, hvor den måske er alvorligere.
5 Dette forudsætter, at forældrene har tillid til programmet, hvilket igen forudsætter åbenhed og information ikke mindst om bivirkningerne (20). Tilslutningen til en vaccination har vist sig blandt andet at afhænge af den praktiserende læges indstilling til vaccinen samt af forældrenes viden og holdninger. 13. Referencer 1. Harrison s Online. Kapitel 152. The McGraw-Hill Companies. Last modified July 13, Last JM, Wallace RB. Public Health and Preventive Medicine. 14 th edition. Appleton and Lange Kristensen K, Kaaber K, Rønne T, Olesen Larsen S, Henrichsen J. Epidemiology of Haemophilus influenzae type b infections among children in Denmark in 1985 and Acta Paediatr Scand 1990;79: Plesner A-M, Rønne T. Børnevaccinationsprogrammet, baggrund, status og fremtid. Ugeskr Læger 1994;156: Iwarson S. Allmän spädbarnsvaccination mot H. Influenzae typ b önskvärd och genomförbar. Läkartidningen 1991;88: Statens Seruminstitut. HIB-vaccination EPI-NYT 1994; Rønne T. Det danske børnevaccinationsprogram. Ugeskr Læger 1997;159: Sundhedsstyrelsens Vejledning om gratis vaccination mod smitsomme sygdomme mv. fra december Kristensen MB, Friis H, Rassing MR. Lægemiddelkataloget Dansk Lægemiddelinformation A/S. København Statens Serum Institut. Tilslutning til børnevaccinationsprogrammet EPI- NYT 1997; Hansen KG. Vaccination against Haemophilus influenzae type b (Hib) in the Danish Childhood Vaccination Programme. Ph.D.-thesis. University of Copenhagen, Denmark Garpenholt Ö. The impact of Haemophilus influenzae type b vaccination in Sweden. Scand J Infect Dis 1996;28: Peltola H, Aavitsland P, Hansen KG, Jónsdóttir KE, Nøkleby H, Romanus V. Perspective: A five-country analysis of the impact of four different Haemophilus influenzae type b conjugates and vaccination strategies in Scandinavia. J Infect Dis 1999;179: Peltola H. Haemophilus influenzae type b disease and vaccination in Europe: lessons learned. Pediatr Infect Dis J 1998;17: Trollfors B. Cost-benefit Analysis of general vaccination against Haemophilus influenzae type b in Sweden. Scand J Infect Dis 1994;26: Statens Serum Institut. Vaccinationsreaktioner , del I. EPI-NYT 1997; Statens Serum Institut. Vaccinationsreaktioner , del I. EPI-NYT 1999;36.
6 18. Garpenholt Ö, Silfverdal S-A, Levin L-Å. Economic evaluation of general childhood vaccination against Haemophilus influenzae Type b in Sweden. Scand J Infect Dis 1998;30: Lind DE, Lindeneg K. Vaccination mod Hib i Danmark? Statsvidenskabelig afhandling, Københavns Universitet Kamper-Jørgensen F, Almind G. Forebyggende sundhedsarbejde 3. udg. Munksgaard Links Statens Serum Institut Sundhedsstyrelsen Lægemiddelstyrelsen Lægemiddelkataloget 15. Forfattere Metodegennemgangen blev afsluttet i marts 2001 på Statens Institut for Folkesundhed ved Stentebjerg-Olesen M, Koefoed BG og Keiding L. Afsnit om økonomi er skrevet på basis af oplæg fra DSI. Opdateret i januar 2003 af 1. reservelæge Peter Andersen, Epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut
TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER
TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet smittet med vaccineforebyggelige sygdomme.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt Jr. Nr. 17/01021 Den 24. januar 2017 Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet
Læs mereBØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut
1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,
Læs mereBØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR
Læs merePjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark
Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio
Læs mereBØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet
Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2018 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 11. udgave Sundhedsstyrelsen, november 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereBØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib
Læs mereBØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014
Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet
Læs mereTIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER
TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,
Læs mereÅrsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen
Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet
Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk
Læs mereBØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis
Læs mereAnbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 521 Offentligt Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram Sundhedsstyrelsen, maj 2007 Sammenfatning Børn vaccineres
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Nedenfor ses en oversigt over individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2016 (Tabel 1). Botulisme Der blev i 2016 anmeldt ikke anmeldt tilfælde
Læs mereANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM
ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM 2007 Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram Anbefaling om indførelse
Læs mereBØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:
Læs mereInformation om dit barns vaccinationer
Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne
Læs mereBØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2016 INDHOLD Indledning Vaccinationsprogrammet Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? Sygdommene Difteri Stivkrampe Kighoste Polio (børnelammelse) Meningitis og strubelågsbetændelse
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet i Danmark
Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Sundhedsstyrelsen november 2001 Kolofon Titel Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Udgiver/forlægger Sundhedsstyrelsen Copyright Sundhedsstyrelsen
Læs mereSådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk
Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk Applikationen Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning findes på https://statistik.ssi.dk og indeholder
Læs mereOrientering om HPV-vaccination
Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/13818 Dato: 21. februar 2019 Orientering om HPV-vaccination Der orienteres om status og udvikling vedrørende HPV-vaccinationen siden sidste orientering til
Læs mereTil dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side
Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de
Læs mereHvorfor skal hunden VACCINERES?
Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.
Læs mereSådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk
Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk Applikationen Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning findes på www.ssi.dk/data og indeholder data
Læs mereMøde i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg
R e f e r a t Emne Møde i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg Mødedato 28. maj 2014, kl. 13-16 Sted Deltagere Sundhedsstyrelsen, bygning Møllen, mødelokale E Carsten Heilmann (Dansk Pædiatrisk Selskab),
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014
Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014 2016 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2014 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands
Læs mereBørnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014
Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereTilbud om gratis vaccination mod lungebetændelse til ældre over 65 år
Dato: 24.05.2019 Center for Sundhed og Omsorg Sekretariat horsholm.dk Tilbud om gratis vaccination mod lungebetændelse til ældre over 65 år Kontakt Lene Lykke Korsholm Sundhedskoordinator llk@horsholm.dk
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015
Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015 2016 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands
Læs merePneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet
997 Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet Thilde Nordmann Winther & Birthe Høgh Den 1. oktober 2007 blev vaccination mod pneumokokker en del af det danske børnevaccinationsprogram. Læs her om
Læs mereFaglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse
Marts 2000 Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. MFR VACCINEN... 2 OPBEVARING AF VACCINEN... 2 3. FØR DEN UNGE
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet. Danmark
Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Sundhedsstyrelsen Vaccinationsprogrammet Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. Di-Te-Ki-Pol 1 og Hib 2 5 mdr. Di-Te-Ki-Pol
Læs mereDet danske børnevaccinationsprogram og informationsindsatsen om HPV-vaccination
Det danske børnevaccinationsprogram og informationsindsatsen om HPV-vaccination 4. marts 2019 Bolette Søborg, overlæge og Stine Jacobsen, specialkonsulent Dagsorden Det danske børnevaccinationsprogram
Læs mereVACCINATION. Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet.
VACCINATION Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet. Risiko-børn Undervisning for almen praksis september 2015 Lisbet Krause Knudsen Afdelingen
Læs merePjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste
Læs mereDE MANGE SKAL BESKYTTE DE FÅ
EN ENDNU STÆRKERE VACCINATIONSINDSATS: DE MANGE SKAL BESKYTTE DE FÅ Oktober 2018 INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Vaccinationsindsatsen i dag 6 HPV-vaccination til drenge 9 Nye influenzavacciner 10 Flere
Læs mereSkal du vaccineres mod influenza?
Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte
Læs mereKapitel 5. BØRNEVACCINATIONER
Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER Indberetning af børnevaccinationer sker løbende, men den store personale udskiftning i visse distrikter betyder, at kontinuiteten og kvaliteten i anmeldelserne varierer. Der
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven
2013/1 LSF 101 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1303116 Fremsat den 12. december
Læs mereHygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010
Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets
Læs merePriorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)
Indlægsseddel: information til brugeren Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden
Læs mereHvorfor skal hunden. vaccineres?
Hvorfor skal hunden vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et
Læs mereBilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet
Bilag 1 Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft Muligheden for at vaccinere mod en udbredt kræftform som livmoderhalskræft er et gennembrud, som bør
Læs mereHUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV)- VACCINATION AF DRENGE OG STATUS FOR PROGRAMMET
HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV)- VACCINATION AF DRENGE OG STATUS FOR PROGRAMMET Palle Valentiner-Branth, Afdelingslæge, Ph.d. Speciallæge i almen medicin Leder af afsnit for vaccineforebyggelige sygdomme Afdeling
Læs mereAnvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?
Læs mere56.00.6 Side 1 SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG STATENS SERUMINSTITUT. OVERENSKOMST om afregning af præparater og undersøgelser m.m.
SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG STATENS SERUMINSTITUT 56.00.6 Side 1 OVERENSKOMST om afregning af præparater og undersøgelser m.m. Af 27. marts 1995 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERENSKOMSTENS PARTER
Læs mereGrundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 339 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 9. marts 2009 Sags.nr.: 0902140 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 14612 Grundnotat til Folketingets
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs mereAnvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt
Læs mereBekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.
Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3
Læs mereSygepolitik. Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus.
Sygepolitik Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale følge nogle
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereSygepolitik (Jan.2019)
Sygepolitik (Jan.2019) Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Act-HIB, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Act-HIB, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Haemophilus influenzae type b polysaccharid (Konjugeret til tetanustoksoid) Læs denne indlægsseddel grundigt,
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereHvad gør vi for at sikre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet
Hvad gør vi for at sikre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet Overlæge Bolette Søborg Tilslutning til HPV vaccinationen - aktiviteter i Sundhedsstyrelsen Enhed for Evidens, Uddannelse og Bredskab
Læs mereInfluenza A - fakta og orientering
Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereHvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt?
Til forældre og personale Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt? Hygiejnevejledning til forældre og personale - Dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Indhold Din
Læs mereSÆSONINFLUENZAVACCINATION
SÆSONINFLUENZAVACCINATION Tyra Grove Krause Afdelingschef, overlæge, ph.d. Afd. for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse Statens Serum Institut e-mail: tgv@ssi.dk SÆSON INFLUENZAVIRUS Influenza A - Inficerer
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2016
Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2016 2017 Børnevaccinationsprogrammet Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300
Læs mereKapitel 7. Tuberkulose
Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2016, 2. UDG.
Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2016, 2. UDG. 2018 Børnevaccinationsprogrammet. Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereSteen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015
SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit
Læs mereHPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,
HPV Nyhedsbrev #4 Kære alle, Mens vi venter på foråret, har vi skrevet Nyhedsbrev #4 fra indsatsen Stop HPV stop livmoderhalskræft. Der er sket meget siden sidst. Først og fremmest er det blevet besluttet,
Læs merePeter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse
(HISTORISK) SKIFT AF GRUNDVACCINE I BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET. MFR-VACCINATION AF VOKSNE OG AF SPÆDBØRN FØR UDLANDSREJSE. Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereHvornår må et barn møde i institution og skole?
Hvornår må et barn møde i institution og skole? Reglerne for fremmøde i institution er fastsat for at begrænse spredning af smitsomme sygdomme. Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution,
Læs mereDato Sagsnr /1
Dato 27-06-2019 Sagsnr. 1-1210-457/1 Til: Sundheds- og Ældreministeriet Vedr. vaccination af drenge mod HPV. Sundhedsstyrelsen har færdiggjort arbejdet med medicinsk teknologivurdering (MTV) af indførelsen
Læs mereVaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.
Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere
Læs mereBeretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.
Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereBehandlinger for kondylomer
November 2018 Behandlinger for kondylomer - en seksuelt overført sygdom, der skyldes HPV-infektion 2001 2017 1. Baggrund Kondylomer er en seksuelt overført sygdom, der skyldes en infektion med humant papillomavirus
Læs mereTALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN
Læs mereJULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende
JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom
Læs mereHUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT
HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT Palle Valentiner-Branth, Afdelingslæge, Ph.d. Speciallæge i almen medicin Leder af afsnit for vaccineforebyggelige sygdomme Afdeling for Infektionsepidemiologi
Læs mereKapitel 6. Børns sygelighed
Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereHvornår er barnet rask/syg?
Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.
Læs mereDeltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma
Læs mereBetænkning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B-vaccination i børnevaccinationsprogrammet
Sundhedsudvalget (2. samling) B 29 - Bilag 4 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. juni 2005 1. udkast Betænkning over
Læs mereDeltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig
Læs mereKapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME
Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Dette kapitel dækker anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2014 og 2015. Botulisme Der blev i 2014 anmeldt 1 tilfælde af botulisme. I dette tilfælde kom bakterierne fra
Læs mereVejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B virus, human immundefekt virus (hiv) og syfilis
VEJ nr 9423 af 17/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-312-02-4/1 Senere ændringer
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereMæslinge-fåresyge-røde hunde-vaccine ved 6 måneders alderen, immunologi og morbiditet blandt danske småbørn
Deltagerinformation om deltagelse i en sundhedsvidenskabelig undersøgelse med titlen: Mæslinge-fåresyge-røde hunde-vaccine ved 6 måneders alderen, immunologi og morbiditet blandt danske småbørn Er det
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt. Resumé
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 27. marts 2009 Sags.nr.: 0903269 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 23764 Grundnotat til Folketingets
Læs mereStatens Serum Institut
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereDANSK VEJLEDNING TIL CISV HEALTH FORM
DANSK VEJLEDNING TIL CISV HEALTH FORM Dette er en vejledning til at udfylde den internationale Health Form. Vi anbefaler at man som minimum FØRSTE gang barnet rejr med CISV bruger barnets egen læge, således
Læs mereSundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet
Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN 0,5 ml, injektionsvæske, suspension i fyldt injektionssprøjte Aktivt stof: Konjugeret meningokok gruppe C polysakkarid (adsorberet) Læs denne indlægsseddel grundigt,
Læs mereVEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS
VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS 2010 Vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMIKO
Læs mereVi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.
Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På
Læs mereVi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats
Læs mere