Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse"

Transkript

1 Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse 1. Emne Vaccination mod bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) forebygger alvorlige sygdomme som hjernehindebetændelse (meningitis) og strubelågsbetændelse (epiglottitis) forårsaget af bakterien. 2. Problemstilling Bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) kan give anledning til alvorlige, såkaldte invasive, infektioner som hjernehindebetændelse (meningitis), blodforgiftning (septikæmi), strubelågsbetændelse (epiglottitis) og knoglebetændelse (osteomyelitis) (1). Bakterien findes i næse og svælg hos ca. 3-5% af raske børn. Smitten spredes formentlig ved direkte kontakt gennem luftvejssekret fra en smittebærer (2). Det nyfødte barn vil normalt være beskyttet mod Hib-infektioner gennem antistoffer fra moderen. Disse antistoffer svinder gradvist i løbet af de første 6 levemåneder, og niveauet forbliver lavt indtil barnet er ca. 2-3 år, såfremt barnet ikke vaccineres mod Hib. Efter 5-6 års alderen har barnet oftest genvundet antistoffer over for bakterien efter eksposition for bakterien eller krydsreagerende antigener (1). Infektion med Hib rammer fortrinsvis børn under 2 år (1,3). Den alvorligste manifestation af bakterien er meningitis (1). I perioden var bakterien årligt årsag til omkring 60 tilfælde af meningitis og 30 tilfælde af epiglottitis i Danmark, hvoraf et par tilfælde hvert år var dødelige (4). Omkring 25% af børn med meningitis forårsaget af Hib får varige følger efter sygdommen. Det drejer sig hyppigst om hørenedsættelse, som ses hos 6% af de overlevende (fra svag ensidig til udtalt dobbeltsidig hørenedsættelse), og andre neurologiske følgesygdomme, herunder blindhed, kramper, lammelser samt mental retardering og psykiatriske forstyrrelser (1,5). Hib-vaccination forebygger invasive infektioner forårsaget af Haemophilus influenzae type b, og vaccinationen har været en del af det danske vaccinationsprogram siden 1993 (6,7). 3. Målgruppe for indsatsen Alle børn under 6 år. Herudover børn og unge under 15 år, der har fået fjernet milten (8). 4. Sted for indsatsen Hib-vaccinationerne foregår hos de praktiserende læger. 5. Beskrivelse af indsatsen Vaccination for Hib er en del af det danske vaccinationsprogram (6,7). Vaccinen indeholder inaktiverede bestanddele (renset oligosaccharid fra kapslen) fra Haemophilus influenzae type b koblet til difteri-protein (CRM-197) (9). Vaccinen anbefales til børn under 6 år samt til personer under 15 år, der har fået fjernet milten. Vaccinationerne foretages af de praktiserende læger og er gratis for personer under 6 år. Vaccinen gives i alt tre gange, når barnet er henholdsvist 3, 5 og 12 måneder gammelt og gives samtidig med vaccination for difteri, tetanus, polio og kighoste og fra 1. juli 2002 i samme sprøjte. Herefter opnås langvarig beskyttelse mod infektion med Hib (8,9). Vaccinationen må ikke gives til børn med feber eller ved allergi over for indholdsstofferne. Der er aktuelt ca. 95% tilslutning til Hib-vaccinationen (4,10).

2 Det danske vaccinationsprogram er beskrevet i Sundhedsstyrelsens "Vejledning om gratis vaccination mod smitsomme sygdomme" fra 1996 (8). Der findes yderligere oplysninger om vaccinationsprogrammerne på hjemmesiderne for Statens Seruminstitut og Sundhedsstyrelsen. 6. Dokumentation for indsatsens effekt Effekten af Hib-vaccination i en befolkning er blandt andet vurderet ved at undersøge hyppigheden af Hib-infektioner før og efter indførelse af vaccinationen i det pågældende land. I Danmark blev effekten af Hib-vaccinationer på forekomsten af meningitis og epiglottitis i perioden undersøgt ud fra registeroplysninger i en landsdækkende undersøgelse. I de første 2 år efter indførelse af vaccinationen faldt hyppigheden af meningitis blandt 0-4 årige børn forårsaget af Hib med 93% (fra ca. 60 tilfælde årligt til mindre end 5). For epiglotittis var reduktionen på 72% (11). Det skal bemærkes, at ætiologien for epiglottitis-tilfældene ofte er ukendt, men at Hib betragtes som den dominerende årsag til denne sygdom hos børn (11). I blev der anmeldt gennemsnitligt tre tilfælde af meningitis forårsaget af Hib i Danmark (oplysning fra Statens Serum Institut). I en svensk undersøgelse blev virkningen af Hib-vaccination undersøgt ud fra antallet af nytilkomne tilfælde af meningitis og tilfælde af bakterien i blodet (bakteriæmi) forårsaget af Haemophilus Influenzae før og efter indførsel af Hibvaccination i Diagnosen blev verificeret ved isolation af bakterien i væske fra rygmarvskanalen eller i blod fra patienten. Der blev ikke foretaget typebestemmelse af bakterien. Efter introduktion af Hib-vaccination blev antallet af nytilkomne tilfælde af infektioner forårsaget af Haemophilus Influenzae blandt børn i alderen 0-4 år reduceret med 90% fra 34,4 syge/ /år i perioden til 3,5 syge/ /år i 1994 (12). I en opgørelse vurderede man hyppigheden af Hib-infektioner i Skandinavien med særligt fokus på børn i aldersgruppen 0-4 år i perioden før og efter introduktion af Hib-vaccination. I 1990 var antallet af nytilkomne tilfælde af sygdom forårsaget af Haemophilus influenzae 3,5 tilfælde/ /år, og for børn på 0-4 år 49 tilfælde/ /år. Hib-vaccination blev indført på forskellige tidspunkter i de fem lande. Finland indførte som det første af landene vaccinationen i I alle landene var vaccinationen frivillig og gratis, men landenes vaccinationsprogrammer varierede mhp. antallet af vaccinationsdoser, alder for vaccination og anvendte vaccinetype. Inden vaccinationen blev indført var antallet af nytilkomne tilfælde af hjernehindebetændelse forårsaget af Haemophilus Influenzae hos børn mellem 0 og 4 år i Skandinavien mellem 26/ (Finland) og 43/ (Island). Inden for 12 måneder efter vaccinationens indførelse faldt antallet af sygdomstilfælde kraftigt og i løbet af 2-3 år var antallet blandt små børn faldet til ca. 1/ /år. Et tilsvarende fald blandt småbørn blev observeret for andre sygdomme forårsaget af bakterien. Faldet i antallet af nytilkomne tilfælde blandt småbørn blev i flere af landene hurtigt fulgt af et fald i hyppigheden af infektioner blandt de ikkevaccinerede (som var mindst 5 år gamle), som tegn på flokimmunitet. (13). Vaccinationsdækningen var som helhed høj i Skandinavien, og mere end 90% af børnene fik mindst to vaccine-doser. Forfatterne konkluderede, at alle de anvendte vaccinetyper er effektive og sikre. Det blev vurderet, at to vaccinedoser er tilstrækkeligt for at opnå den ønskede immunitet (13,14).

3 Konklusion om den foreliggende dokumentation Der er god evidens for, at Hib-vaccination nedsætter risikoen for alvorlige infektioner forårsaget af Hib betydeligt, herunder nedsættes risikoen for meningitis med ca. 90% (11,12,14). 7. Sidegevinster og afledte effekter ved indsatsen Ved Hib-vaccination til små børn reduceres spredningen af smitte med Hib generelt, fordi antallet af bærere af bakterien mindskes (4,11). Man har i flere lande konstateret en betydelig reduktion i hyppigheden af invasive infektioner både blandt vaccinerede og uvaccinerede efter indførelsen af Hib-vaccinationen (13). 8. Bivirkninger ved indsatsen Nogle timer efter injektionen kan der komme rødme og hævelse på injektionsstedet samt evt. feber. Reaktionen varer som regel kun et par døgn og er ufarlig (9). Ved feber kan der forekomme feberkramper. Alvorlige vaccinationsbivirkninger er meget sjældne. Udtalte eller uventede vaccinationsreaktioner anmeldes til Lægemiddelstyrelsen. I tilfælde af varige skader skal disse indberettes til Arbejdsskadestyrelsen (8,9). I 1994 og 1995 blev der indberettet i alt 76 reaktioner/bivirkninger til vaccinationen ud af ca vaccinationer. Hib-vaccinationen blev i de fleste tilfælde givet samtidig med vaccinationen for difteri, tetanus og polio, og fraset lokale reaktioner er det derfor ikke muligt at uddifferentiere hvilke af de anmeldte reaktioner, der eventuelt skyldes Hib-vaccinen. Det drejede sig om blandt andet lokale hudreaktioner og udslæt (29 børn), feber (24 børn), feberkramper (9 børn), almen påvirkning (6 børn), andre anfaldsfænomener end krampe (1 barn), langvarig gråd (1 barn). Det blev efterfølgende vurderet, at kun en mindre del af de anmeldte reaktioner havde sandsynlig eller mulig årsagssammenhæng med vaccinationen (16). I 1996 og 1997 blev Hib-vaccinationen altid givet samtidig med vaccination for enten difteri, tetanus, kighoste og polio eller difteri, tetanus og polio. Der blev indberettet i alt 53 vaccina-tionsreaktioner. Det drejede sig blandt andet om lokale hudreaktioner og udslæt (18 børn), feber (18 børn), feberkramper (2 børn), almen påvirkning (1 barn), andre anfaldsfænomener end krampe (6 barn), langvarig gråd (1 barn). Kun en mindre del af disse reaktioner havde sandsynlig eller mulig årsagssammenhæng med Hibvaccinationen (17). I en vaccineret befolkning er der risiko for at enkelttilfælde af sygdommen overses (4). Vaccinationssvigt, hvor et barn får Hib-infektion efter at være blevet vaccineret, er sjælden, men forekommer (13). 9. Organisation Vaccinationer for Hib foregår hos de praktiserende læger. Vaccinationen indgår som en del af det danske børnevaccinationsprogram. Ordningen administreres af Sundhedsstyrelsen og er beskrevet i Sundhedsstyrelsens "Vejledning om gratis vaccination mod smitsomme sygdomme mv." fra 1996 (8). Statens Seruminstitut varetager overvågning af børnevaccinationsprogrammet, herunder tilslutning til programmet, hvilket sker på basis af oplysninger fra Sygesikringens afregningssystem med de praktiserende læger. Statens Serum Institut har endvidere rådgivende funktion. Lægemiddelstyrelsen modtager indberetninger om skader, der er opstået som følge af vaccinationen, og varige skader skal indberettes til Arbejdsskadestyrelsen (8,9). 10. Økonomi

4 11. Etik I Danmark betales vaccine og honorar for vaccinationen af den offentlige sygesikring. En dosis Hib-vaccine koster ca. 200 kr. (9). Effekten af Hib-vaccination kan opgøres som reduktion i antallet af børn, der dør eller får varigt mén af meningitis eller epiglottitis samt i sparede behandlinger og undgået fravær fra arbejde for forældrene. Ved et vaccinationsprogram vil omkostningerne (vaccine og læge- og sygeplejersketid) altid optræde før effekterne og dermed begrunde diskontering (procedure, hvor en strøm af omkostninger og/eller benefits, der optræder på forskellige tidspunkter, kan udtrykkes ved et enkelt beløb henført til et givet tidspunkt). Analysemæssigt bør indførelse af et vaccinationsprogram sammenlignes med en situation uden et sådant program, og perspektivet bør være samfundets, dvs. at der medtages effekter og omkostninger for alle berørte. En svensk simulationsundersøgelse fra 1998 tog datamæssigt udgangspunkt i en tidligere svensk undersøgelse fra Örebro Län (Hib-hyppighed 54/ /år, årlig fødselskohorte , vaccinationsdækning 99%, vaccinationseffektivitet 95% og en sandsynlighed for infektion forårsaget af HIB inden for barnets 6 første måneder på 3%). Diverse sandsynligheder mht. meningitis, epiglottitis og andre sygdomsmanifestationer er specificeret i artiklen. Omkostningerne blev primært baseret på en anden svensk undersøgelse (Berg et al 1996). De direkte omkostninger (specificeret i artiklen) omfattede blandt andet omkostninger til vaccine, indlæggelse og ambulante besøg på sygehuse og livstidsomkostninger ved alvorligt og moderat høretab og døvhed. De indirekte omkostninger (specificeret i artiklen) omfattede blandt andet produktionstab som følge af forældrefravær fra arbejde i tilfælde af børn med meningitis (18 dage) og epiglottitis (10 dage) med en given gennemsnitsløn samt transportomkostninger. De indirekte omkostninger blev opgjort ud fra en alternativ omkostningstilgang og inddrog blandt andet en vurdering af et liv til 11,8 mio. svenske kr. I undersøgelsen blev omkostninger opgjort og effekter diskonteret i monetære termer med og uden et vaccinationsprogram. Det svenske vaccinationsprogram fandtes omkostningsbesparende, når de indirekte omkostninger blev medtaget (18). I en dansk statsvidenskabelig speciale-afhandling gennemførtes en cost-effectiveness analyse af indførelse af et dansk HIB-vaccinationsprogram. Analysen var baseret på beregninger (specificeret i afhandlingen) dels af udgifterne til vaccine og lægekonsultationer (programudgifterne), dels af de omkostninger til sygebesøg og lægevagt, hospitalsophold og medicin i forbindelse med sygdommen samt pleje af syge børn og børn med handicap som følge efter sygdom forårsaget af Haemophilus influenzae, som man ville undgå som følge af vaccinationsprogrammet. Desuden blev det produktionstab opgjort, der var en følge af at forældrene til syge børn måtte blive hjemme fra arbejde. Sparede liv og undgåede varige men blev indirekte værdisat ud fra den trufne beslutning om at iværksætte et dansk vaccinationsprogram. Det blev konkluderet, at ulemperne (udgifterne) på 28 års sigt ved et dansk vaccinationsprogram væsentligt oversteg fordelene. Ved beslutningen om indførsel af Hib-vaccination blev værdien af et barns liv i 0-5 års alderen fastsat til 1,6-3,2 mio. kr. Antages dette er indførelse af Hib-vaccination økonomisk set en god idé (19). Vaccinationen gives til raske børn. Ved indførelse af en børnevaccination skal man vurdere helbredsrisikoen for den sygdom, der forebygges i forhold til risikoen for eventuelle vaccinationsbivirkninger (11). Antallet af alvorlige bivirkninger ved vaccinationen er uhyre beskedent. 12. Barrierer for anvendelse af indsatsen Det er vigtigt, at der er en vis tilslutning til vaccinationsprogrammet, da man ellers kan risikere, at sygdommens epidemiologi ændres i en ugunstig retning, hvor flere børn får sygdommen i en ældre alder, hvor den måske er alvorligere.

5 Dette forudsætter, at forældrene har tillid til programmet, hvilket igen forudsætter åbenhed og information ikke mindst om bivirkningerne (20). Tilslutningen til en vaccination har vist sig blandt andet at afhænge af den praktiserende læges indstilling til vaccinen samt af forældrenes viden og holdninger. 13. Referencer 1. Harrison s Online. Kapitel 152. The McGraw-Hill Companies. Last modified July 13, Last JM, Wallace RB. Public Health and Preventive Medicine. 14 th edition. Appleton and Lange Kristensen K, Kaaber K, Rønne T, Olesen Larsen S, Henrichsen J. Epidemiology of Haemophilus influenzae type b infections among children in Denmark in 1985 and Acta Paediatr Scand 1990;79: Plesner A-M, Rønne T. Børnevaccinationsprogrammet, baggrund, status og fremtid. Ugeskr Læger 1994;156: Iwarson S. Allmän spädbarnsvaccination mot H. Influenzae typ b önskvärd och genomförbar. Läkartidningen 1991;88: Statens Seruminstitut. HIB-vaccination EPI-NYT 1994; Rønne T. Det danske børnevaccinationsprogram. Ugeskr Læger 1997;159: Sundhedsstyrelsens Vejledning om gratis vaccination mod smitsomme sygdomme mv. fra december Kristensen MB, Friis H, Rassing MR. Lægemiddelkataloget Dansk Lægemiddelinformation A/S. København Statens Serum Institut. Tilslutning til børnevaccinationsprogrammet EPI- NYT 1997; Hansen KG. Vaccination against Haemophilus influenzae type b (Hib) in the Danish Childhood Vaccination Programme. Ph.D.-thesis. University of Copenhagen, Denmark Garpenholt Ö. The impact of Haemophilus influenzae type b vaccination in Sweden. Scand J Infect Dis 1996;28: Peltola H, Aavitsland P, Hansen KG, Jónsdóttir KE, Nøkleby H, Romanus V. Perspective: A five-country analysis of the impact of four different Haemophilus influenzae type b conjugates and vaccination strategies in Scandinavia. J Infect Dis 1999;179: Peltola H. Haemophilus influenzae type b disease and vaccination in Europe: lessons learned. Pediatr Infect Dis J 1998;17: Trollfors B. Cost-benefit Analysis of general vaccination against Haemophilus influenzae type b in Sweden. Scand J Infect Dis 1994;26: Statens Serum Institut. Vaccinationsreaktioner , del I. EPI-NYT 1997; Statens Serum Institut. Vaccinationsreaktioner , del I. EPI-NYT 1999;36.

6 18. Garpenholt Ö, Silfverdal S-A, Levin L-Å. Economic evaluation of general childhood vaccination against Haemophilus influenzae Type b in Sweden. Scand J Infect Dis 1998;30: Lind DE, Lindeneg K. Vaccination mod Hib i Danmark? Statsvidenskabelig afhandling, Københavns Universitet Kamper-Jørgensen F, Almind G. Forebyggende sundhedsarbejde 3. udg. Munksgaard Links Statens Serum Institut Sundhedsstyrelsen Lægemiddelstyrelsen Lægemiddelkataloget 15. Forfattere Metodegennemgangen blev afsluttet i marts 2001 på Statens Institut for Folkesundhed ved Stentebjerg-Olesen M, Koefoed BG og Keiding L. Afsnit om økonomi er skrevet på basis af oplæg fra DSI. Opdateret i januar 2003 af 1. reservelæge Peter Andersen, Epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

DET DANSKE BØRNEVACCINATIONSPROGRAM STATUS OG AKTUELLE UDFORDRINGER LANDSKONFERENCE FOR SUNDHEDSPLEJERSKER 2. MAJ 2017

DET DANSKE BØRNEVACCINATIONSPROGRAM STATUS OG AKTUELLE UDFORDRINGER LANDSKONFERENCE FOR SUNDHEDSPLEJERSKER 2. MAJ 2017 DET DANSKE BØRNEVACCINATIONSPROGRAM STATUS OG AKTUELLE UDFORDRINGER LANDSKONFERENCE FOR SUNDHEDSPLEJERSKER 2. MAJ 2017 Palle Valentiner-Branth, læge, PhD Sektionsleder VPD Afdeling for Infektionsepidemiologi

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM

ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM 2007 Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram Anbefaling om indførelse

Læs mere

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt

Læs mere

Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram

Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 521 Offentligt Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram Sundhedsstyrelsen, maj 2007 Sammenfatning Børn vaccineres

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2016 INDHOLD Indledning Vaccinationsprogrammet Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? Sygdommene Difteri Stivkrampe Kighoste Polio (børnelammelse) Meningitis og strubelågsbetændelse

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet i Danmark

Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Sundhedsstyrelsen november 2001 Kolofon Titel Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Udgiver/forlægger Sundhedsstyrelsen Copyright Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk

Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk Applikationen Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning findes på www.ssi.dk/data og indeholder data

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Møde i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg

Møde i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg R e f e r a t Emne Møde i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg Mødedato 28. maj 2014, kl. 13-16 Sted Deltagere Sundhedsstyrelsen, bygning Møllen, mødelokale E Carsten Heilmann (Dansk Pædiatrisk Selskab),

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014 2016 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2014 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015 2016 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet

Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet 997 Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet Thilde Nordmann Winther & Birthe Høgh Den 1. oktober 2007 blev vaccination mod pneumokokker en del af det danske børnevaccinationsprogram. Læs her om

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Sundhedsstyrelsen Vaccinationsprogrammet Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. Di-Te-Ki-Pol 1 og Hib 2 5 mdr. Di-Te-Ki-Pol

Læs mere

Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER

Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER Indberetning af børnevaccinationer sker løbende, men den store personale udskiftning i visse distrikter betyder, at kontinuiteten og kvaliteten i anmeldelserne varierer. Der

Læs mere

VACCINATION. Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet.

VACCINATION. Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet. VACCINATION Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet. Risiko-børn Undervisning for almen praksis september 2015 Lisbet Krause Knudsen Afdelingen

Læs mere

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Indlægsseddel: information til brugeren Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden

Læs mere

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse Marts 2000 Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. MFR VACCINEN... 2 OPBEVARING AF VACCINEN... 2 3. FØR DEN UNGE

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2013/1 LSF 101 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1303116 Fremsat den 12. december

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

56.00.6 Side 1 SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG STATENS SERUMINSTITUT. OVERENSKOMST om afregning af præparater og undersøgelser m.m.

56.00.6 Side 1 SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG STATENS SERUMINSTITUT. OVERENSKOMST om afregning af præparater og undersøgelser m.m. SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG STATENS SERUMINSTITUT 56.00.6 Side 1 OVERENSKOMST om afregning af præparater og undersøgelser m.m. Af 27. marts 1995 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERENSKOMSTENS PARTER

Læs mere

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Bilag 1 Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft Muligheden for at vaccinere mod en udbredt kræftform som livmoderhalskræft er et gennembrud, som bør

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 339 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 9. marts 2009 Sags.nr.: 0902140 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 14612 Grundnotat til Folketingets

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3

Læs mere

Hvad gør vi for at sikre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet

Hvad gør vi for at sikre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet Hvad gør vi for at sikre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet Overlæge Bolette Søborg Tilslutning til HPV vaccinationen - aktiviteter i Sundhedsstyrelsen Enhed for Evidens, Uddannelse og Bredskab

Læs mere

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2016

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2016 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2016 2017 Børnevaccinationsprogrammet Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Dette kapitel dækker anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2014 og 2015. Botulisme Der blev i 2014 anmeldt 1 tilfælde af botulisme. I dette tilfælde kom bakterierne fra

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt. Resumé

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt. Resumé Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 27. marts 2009 Sags.nr.: 0903269 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 23764 Grundnotat til Folketingets

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN 0,5 ml, injektionsvæske, suspension i fyldt injektionssprøjte Aktivt stof: Konjugeret meningokok gruppe C polysakkarid (adsorberet) Læs denne indlægsseddel grundigt,

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Hyobac App 2 Vet., injektionsvæske, emulsion. Actinobacillus pleuropneumoniae, serotype 2, RP > 1*

PRODUKTRESUMÉ. for. Hyobac App 2 Vet., injektionsvæske, emulsion. Actinobacillus pleuropneumoniae, serotype 2, RP > 1* 10. april 2012 PRODUKTRESUMÉ for Hyobac App 2 Vet., injektionsvæske, emulsion 0. D.SP.NR 27891 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Hyobac App 2 Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive stoffer Pr.

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS

VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS 2010 Vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B

Læs mere

DANSK VEJLEDNING TIL CISV HEALTH FORM

DANSK VEJLEDNING TIL CISV HEALTH FORM DANSK VEJLEDNING TIL CISV HEALTH FORM Dette er en vejledning til at udfylde den internationale Health Form. Vi anbefaler at man som minimum FØRSTE gang barnet rejr med CISV bruger barnets egen læge, således

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lægedage Grundlæggende vaccinationsprincipper Undervisning for praksispersonale november 2015 Lisbet Krause Knudsen Afdelingen for infektionsepidemiologi Statens Seruminstitut. Program: Vaccinernes

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Prevenar 13 injektionsvæske, suspension Konjugeret pneumokok polysaccharidvaccine (13-valent, adsorberet)

Indlægsseddel: Information til brugeren. Prevenar 13 injektionsvæske, suspension Konjugeret pneumokok polysaccharidvaccine (13-valent, adsorberet) Indlægsseddel: Information til brugeren Prevenar 13 injektionsvæske, suspension Konjugeret pneumokok polysaccharidvaccine (13-valent, adsorberet) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De eller Deres

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Pneumovax injektionsvæske, opløsning i et hætteglas. pneumokokpolysaccharidvaccine

Indlægsseddel: Information til brugeren. Pneumovax injektionsvæske, opløsning i et hætteglas. pneumokokpolysaccharidvaccine Til voksne og børn på 2 år og derover. Indlægsseddel: Information til brugeren Pneumovax injektionsvæske, opløsning i et hætteglas pneumokokpolysaccharidvaccine Læs denne indlægsseddel grundigt, inden

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

VACCINATION. Undervisning for almen praksis september Lisbet Krause Knudsen. Afdelingen for infektionsepidemiologi. Statens Seruminstitut.

VACCINATION. Undervisning for almen praksis september Lisbet Krause Knudsen. Afdelingen for infektionsepidemiologi. Statens Seruminstitut. VACCINATION Forskellige typer af vacciner. intervaller mellem vaccinerne Praktisk gennemgang vedr. børnevaccination. Tilpasning af børn vaccineret i udlandet. Risiko-børn Undervisning for almen praksis

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2011

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2011 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2011 > Sæsonplan for efterår 2011 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 27. september Kl. 20.00 Fhv. ledende overlæge Peter Kramp Sindssyg

Læs mere

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin MENINGITIS SYMPOSIUM Per Höllsberg Mogens Kilian Institut for Biomedicin Purulent meningitis Nakke-rygstivhed Hovedpine Påvirket bevidsthed Meningitis kliniske symptomer Fokale neurologiske udfald (manglende

Læs mere

Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet

Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet CIRKULÆRE OM FORHOLDSREGLER MOD SMITSOMME SYGDOMME I DAGPLEJEHJEM SAMT I DAG- OG DØGNINSTITUTIONER FOR BØRN. Nr. 188 1. I samråd med Landslægen i Grønland

Læs mere

Hvilke børn bliver ikke vaccineret? geografiske og socioøkonomiske faktorer.

Hvilke børn bliver ikke vaccineret? geografiske og socioøkonomiske faktorer. Hvilke børn bliver ikke vaccineret? geografiske og socioøkonomiske faktorer. Vaccinedag SSI 14. September 2015 Præsentation Camilla Hiul Suppli Læge og ph.d.-studerende Afdelingen for Infektionsepidemiologi

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Ambirix, injektionsvæske, suspension Vaccine indeholdende hepatitis A (inaktiveret) og hepatitis B (rdna) (HAB), adsorberet Læs denne indlægsseddel grundigt, inden

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Hvornår må et barn møde i institution og skole?

Hvornår må et barn møde i institution og skole? Hvornår må et barn møde i institution og skole? Reglerne for fremmøde i institution er fastsat for at begrænse spredning af smitsomme sygdomme. Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution,

Læs mere

Hjælpestoffer: Thiomersal maks. 120 µg

Hjælpestoffer: Thiomersal maks. 120 µg 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN COXEVAC injektionsvæske, opløsning til kvæg og geder. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Sammensætning i 1 ml: Aktivt stof: Inaktiveret Coxiella burnetii, stamme Nine

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMIKO

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Udsendelse af påmindelser med

Læs mere

Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet

Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet BØRN I PRAKSIS 997 Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet Thilde Nordmann Winther & Birthe Høgh Den 1. oktober 2007 blev vaccination mod pneumokokker en del af det danske børnevaccinationsprogram.

Læs mere

Hvornår er barnet rask/syg?

Hvornår er barnet rask/syg? Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige

Læs mere