Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse"

Transkript

1 Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse 1. Emne Vaccination mod bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) forebygger alvorlige sygdomme som hjernehindebetændelse (meningitis) og strubelågsbetændelse (epiglottitis) forårsaget af bakterien. 2. Problemstilling Bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) kan give anledning til alvorlige, såkaldte invasive, infektioner som hjernehindebetændelse (meningitis), blodforgiftning (septikæmi), strubelågsbetændelse (epiglottitis) og knoglebetændelse (osteomyelitis) (1). Bakterien findes i næse og svælg hos ca. 3-5% af raske børn. Smitten spredes formentlig ved direkte kontakt gennem luftvejssekret fra en smittebærer (2). Det nyfødte barn vil normalt være beskyttet mod Hib-infektioner gennem antistoffer fra moderen. Disse antistoffer svinder gradvist i løbet af de første 6 levemåneder, og niveauet forbliver lavt indtil barnet er ca. 2-3 år, såfremt barnet ikke vaccineres mod Hib. Efter 5-6 års alderen har barnet oftest genvundet antistoffer over for bakterien efter eksposition for bakterien eller krydsreagerende antigener (1). Infektion med Hib rammer fortrinsvis børn under 2 år (1,3). Den alvorligste manifestation af bakterien er meningitis (1). I perioden var bakterien årligt årsag til omkring 60 tilfælde af meningitis og 30 tilfælde af epiglottitis i Danmark, hvoraf et par tilfælde hvert år var dødelige (4). Omkring 25% af børn med meningitis forårsaget af Hib får varige følger efter sygdommen. Det drejer sig hyppigst om hørenedsættelse, som ses hos 6% af de overlevende (fra svag ensidig til udtalt dobbeltsidig hørenedsættelse), og andre neurologiske følgesygdomme, herunder blindhed, kramper, lammelser samt mental retardering og psykiatriske forstyrrelser (1,5). Hib-vaccination forebygger invasive infektioner forårsaget af Haemophilus influenzae type b, og vaccinationen har været en del af det danske vaccinationsprogram siden 1993 (6,7). 3. Målgruppe for indsatsen Alle børn under 6 år. Herudover børn og unge under 15 år, der har fået fjernet milten (8). 4. Sted for indsatsen Hib-vaccinationerne foregår hos de praktiserende læger. 5. Beskrivelse af indsatsen Vaccination for Hib er en del af det danske vaccinationsprogram (6,7). Vaccinen indeholder inaktiverede bestanddele (renset oligosaccharid fra kapslen) fra Haemophilus influenzae type b koblet til difteri-protein (CRM-197) (9). Vaccinen anbefales til børn under 6 år samt til personer under 15 år, der har fået fjernet milten. Vaccinationerne foretages af de praktiserende læger og er gratis for personer under 6 år. Vaccinen gives i alt tre gange, når barnet er henholdsvist 3, 5 og 12 måneder gammelt og gives samtidig med vaccination for difteri, tetanus, polio og kighoste og fra 1. juli 2002 i samme sprøjte. Herefter opnås langvarig beskyttelse mod infektion med Hib (8,9). Vaccinationen må ikke gives til børn med feber eller ved allergi over for indholdsstofferne. Der er aktuelt ca. 95% tilslutning til Hib-vaccinationen (4,10).

2 Det danske vaccinationsprogram er beskrevet i Sundhedsstyrelsens "Vejledning om gratis vaccination mod smitsomme sygdomme" fra 1996 (8). Der findes yderligere oplysninger om vaccinationsprogrammerne på hjemmesiderne for Statens Seruminstitut og Sundhedsstyrelsen. 6. Dokumentation for indsatsens effekt Effekten af Hib-vaccination i en befolkning er blandt andet vurderet ved at undersøge hyppigheden af Hib-infektioner før og efter indførelse af vaccinationen i det pågældende land. I Danmark blev effekten af Hib-vaccinationer på forekomsten af meningitis og epiglottitis i perioden undersøgt ud fra registeroplysninger i en landsdækkende undersøgelse. I de første 2 år efter indførelse af vaccinationen faldt hyppigheden af meningitis blandt 0-4 årige børn forårsaget af Hib med 93% (fra ca. 60 tilfælde årligt til mindre end 5). For epiglotittis var reduktionen på 72% (11). Det skal bemærkes, at ætiologien for epiglottitis-tilfældene ofte er ukendt, men at Hib betragtes som den dominerende årsag til denne sygdom hos børn (11). I blev der anmeldt gennemsnitligt tre tilfælde af meningitis forårsaget af Hib i Danmark (oplysning fra Statens Serum Institut). I en svensk undersøgelse blev virkningen af Hib-vaccination undersøgt ud fra antallet af nytilkomne tilfælde af meningitis og tilfælde af bakterien i blodet (bakteriæmi) forårsaget af Haemophilus Influenzae før og efter indførsel af Hibvaccination i Diagnosen blev verificeret ved isolation af bakterien i væske fra rygmarvskanalen eller i blod fra patienten. Der blev ikke foretaget typebestemmelse af bakterien. Efter introduktion af Hib-vaccination blev antallet af nytilkomne tilfælde af infektioner forårsaget af Haemophilus Influenzae blandt børn i alderen 0-4 år reduceret med 90% fra 34,4 syge/ /år i perioden til 3,5 syge/ /år i 1994 (12). I en opgørelse vurderede man hyppigheden af Hib-infektioner i Skandinavien med særligt fokus på børn i aldersgruppen 0-4 år i perioden før og efter introduktion af Hib-vaccination. I 1990 var antallet af nytilkomne tilfælde af sygdom forårsaget af Haemophilus influenzae 3,5 tilfælde/ /år, og for børn på 0-4 år 49 tilfælde/ /år. Hib-vaccination blev indført på forskellige tidspunkter i de fem lande. Finland indførte som det første af landene vaccinationen i I alle landene var vaccinationen frivillig og gratis, men landenes vaccinationsprogrammer varierede mhp. antallet af vaccinationsdoser, alder for vaccination og anvendte vaccinetype. Inden vaccinationen blev indført var antallet af nytilkomne tilfælde af hjernehindebetændelse forårsaget af Haemophilus Influenzae hos børn mellem 0 og 4 år i Skandinavien mellem 26/ (Finland) og 43/ (Island). Inden for 12 måneder efter vaccinationens indførelse faldt antallet af sygdomstilfælde kraftigt og i løbet af 2-3 år var antallet blandt små børn faldet til ca. 1/ /år. Et tilsvarende fald blandt småbørn blev observeret for andre sygdomme forårsaget af bakterien. Faldet i antallet af nytilkomne tilfælde blandt småbørn blev i flere af landene hurtigt fulgt af et fald i hyppigheden af infektioner blandt de ikkevaccinerede (som var mindst 5 år gamle), som tegn på flokimmunitet. (13). Vaccinationsdækningen var som helhed høj i Skandinavien, og mere end 90% af børnene fik mindst to vaccine-doser. Forfatterne konkluderede, at alle de anvendte vaccinetyper er effektive og sikre. Det blev vurderet, at to vaccinedoser er tilstrækkeligt for at opnå den ønskede immunitet (13,14).

3 Konklusion om den foreliggende dokumentation Der er god evidens for, at Hib-vaccination nedsætter risikoen for alvorlige infektioner forårsaget af Hib betydeligt, herunder nedsættes risikoen for meningitis med ca. 90% (11,12,14). 7. Sidegevinster og afledte effekter ved indsatsen Ved Hib-vaccination til små børn reduceres spredningen af smitte med Hib generelt, fordi antallet af bærere af bakterien mindskes (4,11). Man har i flere lande konstateret en betydelig reduktion i hyppigheden af invasive infektioner både blandt vaccinerede og uvaccinerede efter indførelsen af Hib-vaccinationen (13). 8. Bivirkninger ved indsatsen Nogle timer efter injektionen kan der komme rødme og hævelse på injektionsstedet samt evt. feber. Reaktionen varer som regel kun et par døgn og er ufarlig (9). Ved feber kan der forekomme feberkramper. Alvorlige vaccinationsbivirkninger er meget sjældne. Udtalte eller uventede vaccinationsreaktioner anmeldes til Lægemiddelstyrelsen. I tilfælde af varige skader skal disse indberettes til Arbejdsskadestyrelsen (8,9). I 1994 og 1995 blev der indberettet i alt 76 reaktioner/bivirkninger til vaccinationen ud af ca vaccinationer. Hib-vaccinationen blev i de fleste tilfælde givet samtidig med vaccinationen for difteri, tetanus og polio, og fraset lokale reaktioner er det derfor ikke muligt at uddifferentiere hvilke af de anmeldte reaktioner, der eventuelt skyldes Hib-vaccinen. Det drejede sig om blandt andet lokale hudreaktioner og udslæt (29 børn), feber (24 børn), feberkramper (9 børn), almen påvirkning (6 børn), andre anfaldsfænomener end krampe (1 barn), langvarig gråd (1 barn). Det blev efterfølgende vurderet, at kun en mindre del af de anmeldte reaktioner havde sandsynlig eller mulig årsagssammenhæng med vaccinationen (16). I 1996 og 1997 blev Hib-vaccinationen altid givet samtidig med vaccination for enten difteri, tetanus, kighoste og polio eller difteri, tetanus og polio. Der blev indberettet i alt 53 vaccina-tionsreaktioner. Det drejede sig blandt andet om lokale hudreaktioner og udslæt (18 børn), feber (18 børn), feberkramper (2 børn), almen påvirkning (1 barn), andre anfaldsfænomener end krampe (6 barn), langvarig gråd (1 barn). Kun en mindre del af disse reaktioner havde sandsynlig eller mulig årsagssammenhæng med Hibvaccinationen (17). I en vaccineret befolkning er der risiko for at enkelttilfælde af sygdommen overses (4). Vaccinationssvigt, hvor et barn får Hib-infektion efter at være blevet vaccineret, er sjælden, men forekommer (13). 9. Organisation Vaccinationer for Hib foregår hos de praktiserende læger. Vaccinationen indgår som en del af det danske børnevaccinationsprogram. Ordningen administreres af Sundhedsstyrelsen og er beskrevet i Sundhedsstyrelsens "Vejledning om gratis vaccination mod smitsomme sygdomme mv." fra 1996 (8). Statens Seruminstitut varetager overvågning af børnevaccinationsprogrammet, herunder tilslutning til programmet, hvilket sker på basis af oplysninger fra Sygesikringens afregningssystem med de praktiserende læger. Statens Serum Institut har endvidere rådgivende funktion. Lægemiddelstyrelsen modtager indberetninger om skader, der er opstået som følge af vaccinationen, og varige skader skal indberettes til Arbejdsskadestyrelsen (8,9). 10. Økonomi

4 11. Etik I Danmark betales vaccine og honorar for vaccinationen af den offentlige sygesikring. En dosis Hib-vaccine koster ca. 200 kr. (9). Effekten af Hib-vaccination kan opgøres som reduktion i antallet af børn, der dør eller får varigt mén af meningitis eller epiglottitis samt i sparede behandlinger og undgået fravær fra arbejde for forældrene. Ved et vaccinationsprogram vil omkostningerne (vaccine og læge- og sygeplejersketid) altid optræde før effekterne og dermed begrunde diskontering (procedure, hvor en strøm af omkostninger og/eller benefits, der optræder på forskellige tidspunkter, kan udtrykkes ved et enkelt beløb henført til et givet tidspunkt). Analysemæssigt bør indførelse af et vaccinationsprogram sammenlignes med en situation uden et sådant program, og perspektivet bør være samfundets, dvs. at der medtages effekter og omkostninger for alle berørte. En svensk simulationsundersøgelse fra 1998 tog datamæssigt udgangspunkt i en tidligere svensk undersøgelse fra Örebro Län (Hib-hyppighed 54/ /år, årlig fødselskohorte , vaccinationsdækning 99%, vaccinationseffektivitet 95% og en sandsynlighed for infektion forårsaget af HIB inden for barnets 6 første måneder på 3%). Diverse sandsynligheder mht. meningitis, epiglottitis og andre sygdomsmanifestationer er specificeret i artiklen. Omkostningerne blev primært baseret på en anden svensk undersøgelse (Berg et al 1996). De direkte omkostninger (specificeret i artiklen) omfattede blandt andet omkostninger til vaccine, indlæggelse og ambulante besøg på sygehuse og livstidsomkostninger ved alvorligt og moderat høretab og døvhed. De indirekte omkostninger (specificeret i artiklen) omfattede blandt andet produktionstab som følge af forældrefravær fra arbejde i tilfælde af børn med meningitis (18 dage) og epiglottitis (10 dage) med en given gennemsnitsløn samt transportomkostninger. De indirekte omkostninger blev opgjort ud fra en alternativ omkostningstilgang og inddrog blandt andet en vurdering af et liv til 11,8 mio. svenske kr. I undersøgelsen blev omkostninger opgjort og effekter diskonteret i monetære termer med og uden et vaccinationsprogram. Det svenske vaccinationsprogram fandtes omkostningsbesparende, når de indirekte omkostninger blev medtaget (18). I en dansk statsvidenskabelig speciale-afhandling gennemførtes en cost-effectiveness analyse af indførelse af et dansk HIB-vaccinationsprogram. Analysen var baseret på beregninger (specificeret i afhandlingen) dels af udgifterne til vaccine og lægekonsultationer (programudgifterne), dels af de omkostninger til sygebesøg og lægevagt, hospitalsophold og medicin i forbindelse med sygdommen samt pleje af syge børn og børn med handicap som følge efter sygdom forårsaget af Haemophilus influenzae, som man ville undgå som følge af vaccinationsprogrammet. Desuden blev det produktionstab opgjort, der var en følge af at forældrene til syge børn måtte blive hjemme fra arbejde. Sparede liv og undgåede varige men blev indirekte værdisat ud fra den trufne beslutning om at iværksætte et dansk vaccinationsprogram. Det blev konkluderet, at ulemperne (udgifterne) på 28 års sigt ved et dansk vaccinationsprogram væsentligt oversteg fordelene. Ved beslutningen om indførsel af Hib-vaccination blev værdien af et barns liv i 0-5 års alderen fastsat til 1,6-3,2 mio. kr. Antages dette er indførelse af Hib-vaccination økonomisk set en god idé (19). Vaccinationen gives til raske børn. Ved indførelse af en børnevaccination skal man vurdere helbredsrisikoen for den sygdom, der forebygges i forhold til risikoen for eventuelle vaccinationsbivirkninger (11). Antallet af alvorlige bivirkninger ved vaccinationen er uhyre beskedent. 12. Barrierer for anvendelse af indsatsen Det er vigtigt, at der er en vis tilslutning til vaccinationsprogrammet, da man ellers kan risikere, at sygdommens epidemiologi ændres i en ugunstig retning, hvor flere børn får sygdommen i en ældre alder, hvor den måske er alvorligere.

5 Dette forudsætter, at forældrene har tillid til programmet, hvilket igen forudsætter åbenhed og information ikke mindst om bivirkningerne (20). Tilslutningen til en vaccination har vist sig blandt andet at afhænge af den praktiserende læges indstilling til vaccinen samt af forældrenes viden og holdninger. 13. Referencer 1. Harrison s Online. Kapitel 152. The McGraw-Hill Companies. Last modified July 13, Last JM, Wallace RB. Public Health and Preventive Medicine. 14 th edition. Appleton and Lange Kristensen K, Kaaber K, Rønne T, Olesen Larsen S, Henrichsen J. Epidemiology of Haemophilus influenzae type b infections among children in Denmark in 1985 and Acta Paediatr Scand 1990;79: Plesner A-M, Rønne T. Børnevaccinationsprogrammet, baggrund, status og fremtid. Ugeskr Læger 1994;156: Iwarson S. Allmän spädbarnsvaccination mot H. Influenzae typ b önskvärd och genomförbar. Läkartidningen 1991;88: Statens Seruminstitut. HIB-vaccination EPI-NYT 1994; Rønne T. Det danske børnevaccinationsprogram. Ugeskr Læger 1997;159: Sundhedsstyrelsens Vejledning om gratis vaccination mod smitsomme sygdomme mv. fra december Kristensen MB, Friis H, Rassing MR. Lægemiddelkataloget Dansk Lægemiddelinformation A/S. København Statens Serum Institut. Tilslutning til børnevaccinationsprogrammet EPI- NYT 1997; Hansen KG. Vaccination against Haemophilus influenzae type b (Hib) in the Danish Childhood Vaccination Programme. Ph.D.-thesis. University of Copenhagen, Denmark Garpenholt Ö. The impact of Haemophilus influenzae type b vaccination in Sweden. Scand J Infect Dis 1996;28: Peltola H, Aavitsland P, Hansen KG, Jónsdóttir KE, Nøkleby H, Romanus V. Perspective: A five-country analysis of the impact of four different Haemophilus influenzae type b conjugates and vaccination strategies in Scandinavia. J Infect Dis 1999;179: Peltola H. Haemophilus influenzae type b disease and vaccination in Europe: lessons learned. Pediatr Infect Dis J 1998;17: Trollfors B. Cost-benefit Analysis of general vaccination against Haemophilus influenzae type b in Sweden. Scand J Infect Dis 1994;26: Statens Serum Institut. Vaccinationsreaktioner , del I. EPI-NYT 1997; Statens Serum Institut. Vaccinationsreaktioner , del I. EPI-NYT 1999;36.

6 18. Garpenholt Ö, Silfverdal S-A, Levin L-Å. Economic evaluation of general childhood vaccination against Haemophilus influenzae Type b in Sweden. Scand J Infect Dis 1998;30: Lind DE, Lindeneg K. Vaccination mod Hib i Danmark? Statsvidenskabelig afhandling, Københavns Universitet Kamper-Jørgensen F, Almind G. Forebyggende sundhedsarbejde 3. udg. Munksgaard Links Statens Serum Institut Sundhedsstyrelsen Lægemiddelstyrelsen Lægemiddelkataloget 15. Forfattere Metodegennemgangen blev afsluttet i marts 2001 på Statens Institut for Folkesundhed ved Stentebjerg-Olesen M, Koefoed BG og Keiding L. Afsnit om økonomi er skrevet på basis af oplæg fra DSI. Opdateret i januar 2003 af 1. reservelæge Peter Andersen, Epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse Marts 2000 Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. MFR VACCINEN... 2 OPBEVARING AF VACCINEN... 2 3. FØR DEN UNGE

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Hvorfor vaccination mod allergi? En allergisk reaktion

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Din medicin kan være livsfarlig PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin 20 sider Din medicin kan være livsfarlig INDHOLD

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Når tandlæger behandler patienter, er der risiko for

Når tandlæger behandler patienter, er der risiko for videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Vaccination af klinikpersonale Vaccination af tandlæger Når tandlæger behandler patienter, er der risiko for at blive smittet eller smitte med potentielt alvorlige/livstruende

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A).

Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A). 7.4.07 Kristian Priisholm, Flóvin Tór Nygaard Næs & Lasse Arnsdorf Pedersen. Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A). Indledning Projektet omhandler

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

smitsomme sygdomme hos børn og unge

smitsomme sygdomme hos børn og unge Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Vejledningen henvender sig både til institutioner, skoler, forældre og sundhedsvæsenet med oplysninger og

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN 48 000 86 03 Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer Du kan få Emla uden recept. For at opnå de

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Klub Æblebørn. Guld Tema November 2013

Klub Æblebørn. Guld Tema November 2013 Klub Æblebørn Guld Tema November 2013 Wow så er vi allerede nået til årets næstsidste måned. Jeg elsker jul, men jeg blev alligevel lidt overrasket, da jeg opdagede at der allerede lige efter 1. oktober

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1 Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand Januar 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.02.1 af marts 1992 - Opdateret april 2015 2

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende og anden forebyggelse for søfarende September 2007 vaccinationdk.indd 2 24/07/07 15:15:27 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Børnelammelse (polio) 3 Denguefeber 4 Difteri 5 Fugleinfluenza 6 Gul feber 7 HIV

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Den nuværende side om HPV-vaccination på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk (se print screen) vil blive ændret og opdateret

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.

Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 Smitsomme

Læs mere

SUNDHEDS-IT, OVERVÅGNING OG KVALITETSUDVIKLING

SUNDHEDS-IT, OVERVÅGNING OG KVALITETSUDVIKLING SUNDHEDS-IT, OVERVÅGNING OG KVALITETSUDVIKLING Kåre Mølbak, overlæge, dr.med. Afdeling for Infektionsepidemiologi National Sundhedsdokumentation og Forskning Statens Serum Institut Sygdomsovervågning er

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion Coronavirus giver i meget sjældne tilfælde FIP, som nok er den mest frygtede

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende

Læs mere

"Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre"

Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre Top/Bund "Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre" Indhold FORORD OM SMITSOMME SYGDOMME HVAD ER EN SMITSOM SYGDOM? Bakterier Virus Svampe Parasitter Forsvar mod

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis.

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis. Oversigt over generelle 2-aftaler i Region Sjælland juli 2015 Aftalens titel, gyldighedsperiode mv. Regional aftale om telemedicinsk sårvurdering PLO-Sjælland og omfatter alle alment praktiserende læger

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere