Indkomstdannelse og beskæftigelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indkomstdannelse og beskæftigelse"

Transkript

1 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 1 Kapitel 7 Indkomstdannelse og beskæftigelse 1. Makroøkonomisk teori og makrookonomiske modeller Hvordan bærer valutaspekulanten George Soros sig ad med at tjene formuer? Hvad bestemmer den samlede produktions størrelse og beskæftigelsen her i landet? Hvorfor har nogle lande høj inflation mens andre har stabile priser? Hvad er problememe ved at have underskud på betalingsbalanæn? Den del af økonomisk teori, der analyserer sådanne spørgsmål, kaldes makroteori, og det er den, vi beskæftiger os med i de følgende kapitler. Vi kommer desværre ikke til at give en opskrift på, hvordan man tjener sig en formue som George Soros, men vi kan vise, hvordan man selv analyserer sådanne fænomener, så at man kan blive sin egen cheføkonom. Som tidligere må vi dog starte ydmygt med nogle fundamentale begreber indenfor makroøkonomi. Som i de foregående kapitler vil vi også her søge at nå en dybere forståelse af fænomenerne ved at analysere nogle stærkt simplifiærede udgaver af den virkelige verden, det, vi kalder for modeller. Det er der som sagt ikke noget nyt i, men der er et par grunde til at hæfte sig lidt ved denne metode netop nu: For det første bliver vor model-orienterede analyse inden længe temmelig påfaldende; der er tradition for at introducere den grundlæggende makroteori på en ganske bestemt facon, nemlig som det, der kaldes indkomstdannelses- eller Keynes-modellen, og det vil vi ikke lave om på her. Men for det andet er der det særlige ved modelleme i makroteori, at de bruges i prognoseopgaver ved tilrettelæggelsen af landets økonomiske politik. Navne som ADAM eller SMEC, som man kan have hørt i debatten, refererer til modeller af samme slags som dem i det følgende afsnit, de er blot storebrødre, som er blevet kraftigt udbyggede og derved naturligvis en del mere komplicerede. 2. Den simple Keynes-model Den Keynes ske makroteori er oprindeligt udformet med udgangspunkt i erfaringeme fra den økonomiske krise i 1930eme, under indtryk af massearbejdsløshed og stagnation. Det var umuligt at bortforklare arbejdsløsheden som manglende ønske om at tage ledige jobs der var ikke meget understøttelse at hygge sig med og den herskende visdoms henvisning til, at en tilstrækkelig stor reduktion af lønnen ville skabe fuld beskæftigelse, var ligeledes

2 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 2 helt åbenlyst hen i vejret, da den fattigdom, der ville følge heraf, klart nok ville betyde endnu færre jobs. Forbrug Kortsigtsforbrugsfunktioner Langsigtsforbrugsfunktion Indkomst Figur 1. Den Keynes ske makroforbrugsfunktion kan intuitivt formodes at forløbe som vist: Forbruget stiger med indkomsten men mindre end med dennes fulde beløb. Empiriske undersøgelser af amerikansk forbrug over en lang periode førte til en forbrugsfunktion, der gik gennm koordinatsystemets nulpunkt (forbruget proportionalt med indkomsten). Men data for forskellige befolkningsgrupper (såkaldte tværsnitsdata) gav faktisk det Keynes ske forløb. En del forskning omkring 1950 gik på forklaringer af, hvordan man samtidig kunne have forskellige tidsrække- og tværsnitsforbrugsfunktioner. Det kunne hænge sammen med at forbrug styres af permanent snarere end aktuel indkomst (Friedman), det kunne skyldes langsigtsopspanng (Tobin, Modigliani), og det kunne skyldes andre ting. Mange af disse forskere fik senere Nobelprisen. Prøv selv at finde en forklaring, vent så 50 år og se om det giver gevinst! Konsekvensen, som Keynes drog, var at der måtte opstilles en teori, der så på, hvad der skete, når priser og lønninger ikke kunne få markedeme til at balancere. Når der ikke er arbejde nok, er det fordi forbrugeme køber for lidt, og når de køber for lidt, er det fordi de ikke har råd til at købe mere. At disse fænomener tilsammen kan få hele økonomlen til at gå i baglås ved for lav beskæftigelse, var pointen som man ikke havde fået fat i tidligere, og som blev vist af Keynes. Det er heller ikke helt banalt, det kræver en argumentation en model. I den simpleste udgave af argumentet ser vi på et samfund, hvor der bare produceres og forbruges, alle andre aktiviteter ses der bort fra. Produktionen bruges enten umiddelbart, til forbrug (der betegnes C), eller den gemmes i form af investering (betegnet I), enten som lagre eller som maskiner og bygninger.

3 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 3 Beslutningeme om forbrug antages styret af indkomsteme, der kaldes Y ; vi har set i det foregående, at priser også spiller en rolle, men det ser vi bort fra her, for vi betragter et forløb over så kort en periode, at alle priser (og lønninger, der også er en slags priser) kan antages faste. Forbrugets afhængighed af indkomsten er krumtappen i hele historien, den Keynes ske forbrugsfunktion, som vi kort stiftede bekendtskab med allerede i kapitel 1. Forbrugsfunktionen er vist i figur 1; i overensstemmelse med traditionen på området vil vi skrive den som C = C(Y ), hvor der blot siges, at forbruget C er en funktion af Y. Vi har brug for at vide lidt mere, nemlig at forbruget af den sidst tjente krone, den marginale forbrugstilbøjelighed, er mindre end 1: Af hver krone bruges en vis del, men ikke det hele, til forbrug. I vor simple Keynes-model vil vi lade investeringeme være bestemt af overvejelser udenfor modellen. De afhænger med andre ord ikke af indkomsten. Makroøkonomer plejer at skrive dette som I = I og siger, at investeringeme er bestemt exogent (det betyder blot, at de er fastlagt udenfor modellen). Der mangler nu blot en brik i puslespillet, nemlig at vi noterer os, at i vor simple model er al den indkomst, der kan bruges, blevet skabt ved produktion (og senere fordelt som løn, renteindtægt, profit osv., men det kommer os ikke ved her, da vi kun ser på tingene på samfundsniveau). Produktionen målt i kroner er dermed nøjagtig lige så stor som indkomsten. Da produktionen ikke kan være større end hvad virksomhedeme kan komme af med, nemlig efterspørgslen til forbrug og investering, har vi formelt betingelsen Y = C(Y ) + I, og den værdi af Y, som løser denne ligning, er denned vor ligevægtsværdi af indkomsten. Vi har således en model, der forklarer, hvorfor produktion og indkomst er, som det er derfor kaldes det en indkomstdannelsesmodel. Hvis vi også antager, at der er en snæver sammenhæng mellem produktion og beskæftigelse, bliver det samtidig en forklaring på, hvilken størrelse, beskæftigelsen vil få. Hvis vi ikke kan lide det resultat, som vi får ud, så kan vi jo lave det om: Hvis investeringeme altemativt havde været lidt større, så ville også ligevægtsproduktion og -indkomst (og dermed ifølge vor antagelse også beskæftigelsen) have været større. Det fremgår umiddelbart af figur 2, der er et eksempel på komparativ statik i Keynes-modellen. Nu er investeringeme som tidligere nævnt noget, der er givet udefra i modellen, og så kan vi jo ikke

4 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 4 bare ændre dem efter forgodtbefindende. Men der kan f.eks. være sket en form for offentlig indgriben: Det offentlige køber varer af befolkningen, og på det korte sigt har det nøjagtig samme virkning, som hvis det havde været private investorer, der havde fået lyst til et par ekstra drejebænke (på længere sigt kan det måske nok gøre en forskel). Vi har saledes fået introduceret endnu en variabel i analysen, nemlig offentlige udgifter, der traditionelt betegnes med G. Nu er det dog lidt underligt at have offentlige udgifter uden at der er offentlige indtægter. Derfor vil vi også geme have dem med, men så har vi faktisk fået en ny Keynes-model; det vil komme til at ske igen med nye variable, efterhånden som vi fortsætter, så det er praktisk at stoppe op for en lille modelteknisk overvejelse, en slags gør-det-selv indføring i Keynesmodeller. Forbrug samlet efterspørgsel, efter samlet efterspørgsel, før forbrug 45 Y Y 1 2 Indkomst Figur 2. Komparativ statik i Keynes-modellen: Hvis de autonome efterspørgselskomponenter (hvilket blot betyder: den del af efterspørgslen, der ikke afhænger af indkomsten) vokser, så vil den samlede efterspørgsel parallelforskydes opad, og skæringen med 45 - linien vil ske ved en større indkomst. Det giver os en forståelse af, hvorledes efterspørgselsstimulerende politik fungerer: en forøgelse af efterspørgslen giver en væsentlig større forøgelse af ligevægtsindkomsten (det er multiplikatorvirkningen, som vi kommer til i afsnit 3). Det ser umiddelbart ud som om man ved at øge efterspørgslen kan få produktionen til at blive vilkårligt stor, men så skulle et samfund jo kunne blive velhavende bare ved at det offentlige efterspurgte stadig flere clips og gummistempler. Det kan jo ikke passe hvad mon der går galt i vort ræsonnement?

5 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 5 3. Lidt teknik i Keynes-modeller Makromodeller af den type, som vi netop har analyseret, findes i mange forskellige udgaver, store som små. De har dog alle en del fælles træk: Modelleme beskriver sammenhænge mellem aggregerede variable, størrelser som har interesse ved beskrivelsen af hele samfundets økonomiske situation. Vi har set nogle, nemlig indkomst, produktion, forbrug, investering, og vil snart støde på flere, så som skatter, eksport, import, rente. Disse variable kan i vor model optræde i forskellige roller; de kan være endogene, hvis deres størrelse bestemmes i modellen, exogene, bestemt udenfor modellen. Endelig kan der optræde parametre, som er konstanter, ofte uændrede over Iangt sigt, som karakteriserer en eller anden grundlæggende adfærd i samfundet. Disse variable er bundet sammen af modellens relationer, de sammenhænge, som antages at gælde. Man skelner ofte mellem ligevægtsbetingelser, der er sammenhænge, der må være opfyldt, når de mekanismer, som beskrives, er i ro, og adfærdsrelationer, som angiver en sammenhæng, der må forventes altid at holde, uanset om man har med en ligevægt at gøre eller ej. Lad os som illustration analysere en model, der er blevet en anelse mere kompleks end den foregående, idet der er kommet en offentlig sektor med: Modellen har (som den foregående) én ligevægtsbetingelse, som siger, at aggregeret produktion af varer skal være lig med aggregeret efterspørgsel; denne sidste består af privat efterspørgsel til forbrug og investering samt offentlig efterspørgsel, så ialt får vi Y = C + I + G. Dertil kommer så adfærdsrelationeme. Den vigtigste er den Keynes ske forbrugsfunktion. Vi vil tage den i en lidt simplere udgave, nemlig som en lineær sammenhæng mellem disponibel indkomst Y d (indkomst efter skat) og forbrug, C = C 0 + cy d. Her fik vi en ny variabel, som dog let kan udtrykkes ved andre, nemlig ved definitionsligningen Y d = Y T,

6 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 6 hvor T er den samlede skat, der betales af den private sektor. Vi mangler nu adfærdsrelationer til bestemmelse af investeringer, offentlige udgifter og indtægter. I første omgang vil vi lade dem alle være exogene, I = I,G = G,T = T, idet vi dermed antager, at disse størrelser alle er bestemt gennem processer, der ikke påvirkes af indkomsten i samfundet. Det er næppe helt rimeligt, men det vender vi tilbage til. Hvorom alting er, så er modellen nu lukket i den forstand, at alle de exogene variable (som her er Y, C og T ) har en adfærdsrelation eller en ligevægtsbetingelse knyttet til sig. Vi kan nu finde ligevægtsindkomsten ved at indsætte alle adfærdsrelationer i ligevægtsbetingelsen (sådan går man altid frem ved Keynes-modeller), hvilket giver os Y = C 0 + c(y T ) + I + G. Ganger vi parentesen ud og samler led med Y til venstre for lighedstegnet bliver det til Y cy = C 0 + I + G ct eller Y = 1 [ C0 + I + G ct ]. 1 c Brøken kaldes for multiplikatoren (da c, den marginale forbrugstilbøjelighed, er mindre end 1, er denne multiplikator større end 1), og størrelsen i den kantede parentes kaldes for de autonome efterspørgselskomponenter. Ligevægten fås med andre ord frem ved at gange de autonome efterspørgselskomponenter med multiplikatoren. Om man så bliver klogere af den formulering, er nok en smagssag, men den er alligevel suggestiv: Multiplikatoren virker som en forstærker, der gør den oprindelige efterspørgselsimpuls flere gange større. Man kan anskue mekanikken i denne indkomsttilpasning som følger: Antag at det offentlige beslutter at øge udgifteme med en million. I første omgang er der en række sælgere af ydelser til det offentlige, der får større indkomster. Disse indkomster vil tildels blive sparet op, men hovedparten (nemlig c) vil blive brugt til nye indkøb, som skaber nye indkomster, hvoraf c, altså en andel c c = c 2 af den oprindelige million, vil blive omsat i nyt forbrug, der igen skaber nyt forbrug på c c c osv. Hele tiden skabes der nye afledte indkomster, men effekten fortaber sig langsomt. Ialt er der skabt nye indkomster på 1 + c + c c n +, og faktisk er denne uendelige sum af stadig mindre led lig med 1, som netop er multi- 1 c plikatoren fra før.

7 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 7 Altemativt kan multiplikatoren også anskues som ændringen i Y forårsaget af en af de exogene variable, f.eks. G, idet der gælder Y G = 1 1 c ; vi vender tilbage til denne betragtningsmåde i det næste afsnit. I modellen ovenfor har vi antaget T exogen, hvad der ikke er helt overbevisende. De samlede skatter fastsættes ikke uafhængigt af aktiviteten i samfundet, men svinger op og ned med denne, blandt andet fordi størstedelen af skatteme er indkomstskatter. Det er derfor nok så realistisk at erstatte relationen T = T med T = ty. Begrundelsen for denne relation kan enten findes i skattelovgivningen, der knytter skat til indkomsten (omend denne sammenhæng ikke er proportional), eller det kan opfattes som en empirisk sammenhæng, der viser at skattebetalingeme af store og små skatteydere stiger proportionalt med samlet indkomst i samfundet. Vi kan nu finde Iigevægtsindkomsten i den lidt mere raffinerede model på samme måde som før (ved at indsætte alt i ligevægtsbetingelsen), og vi får nu, at Y = 1 [ C0 + I + G ]. 1 (1 t)c Læg mærke til, at løsningen har samme struktur som de tidligere, ligevægtsindkomsten findes stadig som en multiplikator ganget med autonom efterspørgsel. Multiplikatoren er blevet lidt anderledes og dog: Ændringen er egentlig bare et udtryk for, at vi skal indsatte den reelle marginale forbrugskvote i multiplikatoren, og da skatten altid tager andelen t af en indtjent krone, er det klart nok kun (1 t)c, der går til forbrug. 4. Komparativ statik i modellen med offentlig sektor Som ved den første model er sigtet med den udvidede Keynes-model i forrige afsnit at belyse virkningen af et indgreb i økonomien. Nu er modellen endda så tilpas opjusteret til den diskussion, vi geme vil føre, at det helt umiddelbart giver mening at analysere virkninger af ændringer i offentlige indtægter og udgifter på den ligevægtsindkomst, der dannes i modellen. Man taler om finanspolitik som samlebetegnelse for denne type af indgreb, og man har en ekspansiv finanspolitik, når udgifter øges eller (skatte-)indtægter formindskes, og kontraktiv finanspolitik i det modsatte tilfælde.

8 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 8 Lad os betragte den simpleste udgave af et finanspolitisk indgreb, nemlig en forøgelse af de offentlige udgifter. Af udtrykket for ligevægtsindkomsten i forrige afsnit er det let at se, at en forøgelse af G med beløbet G vil føre til en forøgelse af ligevægtsindkomsten med δy givet ved Y = 1 1 (1 t)c G (det kan man checke ved at regne på udtrykket, men man kan også se det umiddelbart, da ligevægten jo er multiplikatoren ganget med autonom eftersporgsel, og denne sidste ændres netop med G). Resultatet fremgår også af figur 3, der gendanner det grafiske argument for ligevægten, denne gang med den ekstra efterspørgsel, der stammer fra det offentlige. Lad os ikke glemme økonomien i al denne teknik: Argumentationen viser, at ekspansiv finanspolitik har en positiv indvirken på aktiviteten i samfundet. Denne effekt kan bruges til at styre aktiviteten, specielt til at bringe beskæftigelsen op til et mere acceptabelt niveau. Politikken kan også bruges i modsat retning, som kontraktiv finanspolitik, der reducerer indkomst, produktion og beskæftigelse. Faktisk er det mest den type finanspolitik, der diskuteres og bringes i anvendelse, og det kan umiddelbart ligne et udslag af masochisme på samfundsplan, for hvorfor skulle man ønske mindre indkomst, mindre beskæftigelse? Her skal svaret findes i de mere udbyggede Keynes-modeller, som vi kommer til, og hvor man af flere forskellige grunde kan blive nødt til at dæmpe aktiviteten (måske af hensyn til betalingsbalancen, måske for at forhindre inflation). Indtil videre er vor model så rudimentær, at den ekspansive finanspolitik giver bedre mening.

9 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 9 Det balancerede budgets multiplikatorvirkning. I den simple model med offentlig sektor og exogen skat kan man forholdsvis simpelt få et overraskende aspekt af finanspolitikken frem. Vi ser på det offentlige budget som forskellen mellem udgifter og indtægter; fra den politiske debat kender man kravet om, at hver krones nye offentlige udgifter skal dækkes af tilsvarende indtægter man taler om krone-til-krone princippet. Vi har godt nok set, at der ikke er nogen indbygget nødvendighed i, at det offentlige skal balancere sit budget på samme måde som en husholdning, for staten er ikke en husholdning. Det betyder på den anden side ikke, at staten kan betale vilkårligt ud uden at kræve penge ind, det får blot en del andre følgevirkninger. Sjovt nok får det også følgevirkninger, selvom man nøjagtig balancerer udgifter mod indtægter. Lad os nemlig prøve at øge indtægteme med G og samtidig øge skatteme med det samme beløb, T = G. Vi har ret umiddelbart, at den ekspansive virkning af udgiftsforøgelsen er 1 1 c G, og vi får tilsvarende, at den kontraktive virkning af skatteforøgelsen er 1 1 c c T.

10 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 10 Forskellen i de to effekter skyldes, at udgiftsforøgelsen straks skaber øgede indtægter i samfundet; skattestigningen ændrer i første runde ikke på de indtægter, der er i samfundet, det er først når borgerne mærker skattesmækket, at de sætter forbruget noget ned, og så kommer virkningeme. Sammenholdes de to virkninger og indsættes G = T (balanceret budgetændring), fås ialt Y = 1 1 c G c 1 c G = 1 c 1 c G. En balanceret budgetændring virker altså ekspansivt med multiplikator 1! Resultatet, som blev opdaget sidst i 30eme (den danske økonom Jørgen Gelting var en af pionereme på feltet), understreger behovet for at afmystificere det offentlige budget. Det har egentlig ingen interesse at sammenholde indtægter og udgifter på samme måde som for en virksomhed eller en husholdning. Hver side af budgettet, endda hver post på budgettet, har sin virkning, og det er det, som tæller, ikke et magisk over- eller underskud, Forbrug samlet efterspørgsel, før samlet efterspørgsel, efter forbrug, før forbrug, efter Investering og off.udg. 45 Y Y 2 1 Indkomst Figur 3. Keynes-model med offentlige sektor og proportional skat. Forbrugets afhængighed af indkomsten bestemmes af den marginale forbmgskvote efter skat, c(1 t). Hvis t vokser, mindskes hældningen på linien for forbrugets afhængighed af indkomsten; når folk giver mindre ud af hver krone, kommer ligevægten til at stabilisere sig på et lavere niveau. Da skatten T er endogen i denne model, kan man ved overvejelser om budgettets størrelse ikke bare gange det kendte skatteprovenu med ændring i skattesats, for indkomsten påvirkes jo nedad, og dermed den skat der betales. Lad os alligevel analysere et tilfælde af kontraktiv finanspolitik, nemlig en forøgelse af parameteren t (hvor det så er underforstået, at t er under de politiske myndigheders kontrol).

11 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 11 Det kan som før gøres direkte ved at se på formlen for ligevægtsindkomsten, der jo afhænger af t. Man kan også give et grafisk argument for, hvad der vil ske, som vist i figur 3: Forbruget, der afhænger af Y ved udtrykket C = C 0 + cy d = C 0 + c(y T ) = C 0 + c(1 t)y forløber i diagrammet som en ret linie med hældning givet ved c(1 t); når t bliver større, bliver denne rette linie mindre stejl, og dermed skubbes hele systemet af kurver som vist i figuren, og ligevægten indstiller sig på et lavere niveau. 5. Keynes-model for en åben økonomi Modelleme fra de foregående afsnit kan udvides på mange forskellige måder; egentlig fungerer de alle stort set ens, så har man set én, kender man dem alle, ihvertfald i hovedtræk. Det vil vi understrege ved at præsentere endnu en udvidelse af grundmodellen, hvor vi inddrager import og eksport af varer (og tjenester). De finere detaljer om modellens variable vil vi gemme til den samlede diskussion af intemational økonomi i kapitel 9, men modellen er en helt naturlig fortsættelse af, hvad vi ellers har lavet, så den kan vi lige så godt tage med her. Modellens variable er som ovenfor, bortset fra at der er tilføjet import M og eksport X. Det får en vis betydning for modellens relationer; allerede den indledende ligevægtsbetingelse, der siger at tilgangen af varer (udbuddet) skal være lig med efterspørgslen efter varer, må modificeres, fordi tilgangen kan komme både fra indenlandsk produktion og fra import M. At der også kommer en ekstra efterspørgselskomponent, nemlig udlandets efterspørgsel, som er vores eksport X, er knap så overraskende. Ialt har vi Y + M = C + I + G + X. For adfærdsrelationemes vedkommende vil vi beholde dem fra forrige afsnit: C = C 0 + cy d, Y d = Y T, T = ty, I = I, G = G, X = X. For de nye variables vedkommende vil vi antage eksporten exogen, altså upåvirket af den hjemlige indkomst (men sikkert afhængig af udlandets), og vi vil antage at M varierer pro-

12 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 12 portionalt med Y, M = my. Denne antagelse kan begrundes med tekniske sammenhænge (hver gang der produceres en dims herhjemme, er der en bestemt del af den, der nødvendigvis må skaffes fra udlandet), eller den kan ses som en erfaringsmæssig sammenhæng, der passer rimeligt godt med data. Udbud, eftersp. Produktion+import Produktion Samlet efterspørgsel Eksport Forbrug Off.udgifter Investering 45 Indkomst Figur 4. Keynes-model for åben økonomi. 45 -linien, som har været det faste indslag i de tidligere grafiske afbildninger af modellen, er nu blevet suppleret op til en ret linie, som angiver udbuddets afhængighed af indkomst; tidligere var udbuddet lig med produktionen (= indkomsten), og det gav os netop 45 -linien. Nu har vi også udenlandsk udbud, så at det ialt bliver Y + M = Y + my = (1 + m)y. Det er denne lidt stejlere linie, som angiver samlet udbud i diagrammet. Modellen kan nu løses, som altid ved at alt indsættes i ligevægtsbetingelsen, hvorefter leddene med Y samles. Det giver udtrykket Y = 1 [ C0 + I + G + X ]. 1 c(1 t) + m Som tidligere er ligevægtsindkomsten bestemt som en multiplikator ganget med de autonome efterspørgselskomponenter. Multiplikatoren er blevet mindre nu hvor der er kommet import med i modellen. Den økonomiske intuition bag dette er følgende: Hvis den indenlandske efterspørgsel forøges med 1 million kroner, vil en del af denne efterspørgsel (nemlig m) sive ud af landet og rette sig mod udenlandsk efterspørgsel. Det er kun resten, der bidrager til at skabe afledede indkomster og afledt forbrugsefterspørgsel, og også af den-

13 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 13 ne forsvinder en del til udlandet. Derfor bliver multiplikatoren mindre, forstærkereffekten dæmpes fordi en del af efterspørgslen lækker ud. 6. Opgaver 1. Find ligevægtsindkomsten i en lukket økonomi, hvor forbrugsfunktionen har formen C = Y d (hvor Y d og C er målt i mia.kr.); marginalskatteprocenten er 50, men på det aggregerede niveau er de første 20 mia.kr. skattefri. Der er exogene investeringer på 35 mia. og offentlige udgifter på 20 mia.kr. Er der balance på de offentlige budgetter? 2. Det overvejes at indføre en éngangsskat, der opkræves med lige store beløb af alle skatteydere. Det indkomne beløb bruges til naturgenopretning. Diskutér virkningen på produktion og beskæftigelse, idet det altemativt antages, at borgeme opfatter éngangsskatten som (1) en personlig opsparing (i renere miljø), (2) et forbrug, der erstatter andet forbrug, (3) en reduktion i indkomst. 3. Find virkningen på produktion og beskæftigelse af, at der introduceres en fuldt skattefinansieret overførsel der opkræves et beløb, som uddeles til andre borgere. 4. Vis, hvorledes man i modellen for en åben økonomå kan bestemme betalingsbalancen, målt som eksport minus import, og forklar, at man ved en formindskelse af de offentlige udgifter kan reducere et underskud på betalingsbalancen. 7. Litteratur Den Keyneske makroteori, som er dette kapitels emne, har været først hovedbestanddel og senere grundlag for makroteorien i et halvt hundrede år, faktisk fra ret kort efter modellens introduktion i Keynes (1936). Igennem denne periode er fremstillingen blevet udformet og afpudset, således at der nu er en vis afstand mellem Keynes oprindelige udgave og nutidens mere exercits-prægede versioner. Som det vil fremgå af det følgende kapitel, var Keynes-modellens betydning aftagende fra 1970ernes midte og fremefter. En overvejende europæisk forskningsretning, der kombinerede mikro- og makrookonomi ved at se nærmere på individadfærd under stive priser, syntes en overgang ret lovende, men førte alligevel ikke til noget afgørende gennembrud. En kortfattet introduktion kan findes i Malinvaud (1977). I de seneste år har makroteorien taget en markant drejning væk fra dette udgangspunkt, således at Keynes-modellen i visse nyere lærebøger bliver noget neddæmpet eller ligefrem en mindre detalje, se f.eks. Mankiw (1994) eller Barro (1984).

14 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 14 Barro,R.J. (1984), Macroeconomics, John Wiley & Sons, New York. Keynes,.l.M. (1936), The general theory of employment, interest and money. genoptrykt i: The collected writings of John Maynard Keynes, vol.vii, 1973, Macmillan, London. Malinvaud,E. (1977), The theory of unemployment reconsidered. Basil Blackwell, Oxford. Mankiw,N.G. (1994), Macroeconomics, Worth Publishers, New York.

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Kapitel- og noteoversigt: 1. Den økonomiske model 2. Indkomstdannelsesmodellen Makroøkonomi Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market 3. Nærmere om samspillet

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger

Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger Opgave X4 Tobias Markeprand January 13, 2009 Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger og ligevægtsligninger C = 60 + 0:8 (Y T ) I = 250 10i G = 150 N X = 400 0:1Y 500E T = 50 + 0:25Y M d = 0:25Y 10i

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2 Lang sigt vs. kort

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester PENSUM N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, 2003. Forelæsning 1 Pensum: Mankiw kapitel 1 & 2 + Hansen afsnit 1 & 2 C. Thustrup Hansen:

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester. FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT MAKROØKONOMI Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 8 Aggregeret efterspørgsel I Pensum: Mankiw kapitel 10 Claus Thustrup

Læs mere

Udledning af multiplikatoreffekten

Udledning af multiplikatoreffekten Udledning af multiplikatoreffekten Af Thomas Schausen Et tværfagligt undervisningsmateriale i matematik og samfundsfag fra Materialet er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, og kan frit

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

I dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af:

I dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af: Del 2 På kort sigt I de næste tre kapitler vil de værktøjer, du skal bruge for at kunne analysere en økonomi på kort sigt, blive gennemgået. Til at gøre dette er det vigtigste værktøj IS-LM-modellen, som

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016

Læs mere

Vismandsspillet og makroøkonomi

Vismandsspillet og makroøkonomi Vismandsspillet og makroøkonomi Dette notat om makroøkonomi er skrevet af Henrik Adrian, Helge Gram Christensen, Morten Gjeddebæk og Ernst Jensen på et udviklingsseminar mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 8 Pensum: Mankiw kapitel 10 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN I kapitel 9 analyserede vi en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven:

Læs mere

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up

Læs mere

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. AS-kurven: Langt sigt, Y = Ȳ. Kortsigt, P = P med passiv tilpasning

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

Øvelsessæt til Makroøkonomi

Øvelsessæt til Makroøkonomi Øvelsessæt til Makroøkonomi 1 2009 Oversigt over øvelsesgange: 24. april 2009: Introduktion til faget Opgaverne 2.3, 2.4 og 2.5 på side 38 i 4. Udgave og 59 i 5. udgave af Macroeconomics 15. maj 2009:

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Jesper Jespersen Henrik R. Jensen. Introduktion til. Makro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen Henrik R. Jensen. Introduktion til. Makro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makro økonomi 2. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til Makroøkonomi Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makroøkonomi

Læs mere

Indkomstdannelsesteori. Tema 7

Indkomstdannelsesteori. Tema 7 Indkomstdannelsesteori Tema 7 Udgangspunktet Nationalregnskabet er regnskabsmæssige identiteter; Nu kobles adfærd og adfærds betydning for det økonomiske forløb på; Tankerne om udbudsøkonomi negligeres,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved

Læs mere

Økonomiske Principper B

Økonomiske Principper B Økonomiske Principper B 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Mankiw kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner Forelæsning 9 (Mankiw kapitel 11) Økonomiske Principper B Claus Thustrup Kreiner 1 / 21 Fra kapitel

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske

Læs mere

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet Keynesiansk Konjunkturteori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Hvordan adskiller keynesiansk makroteori sig fra konjunkturmodellen drøftet i kapitel 7? Konstruktion

Læs mere

Introduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B

Introduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B Introduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B ved Claus Thustrup Kreiner Gitte Yding Michaelsen Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Introduktion til modelanalyse Claus Thustrup Kreiner Gitte Yding

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Claus Thustrup Kreiner Juni 2004 OPGAVE 1 1.1 Forkert. Møntningsgevinst beskriver en gevinst centralbanken/staten

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen

Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen 4. februar, 2011 Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen Økonomen John Maynard Keynes udgav i slipstrømmen af Den Store Depression sit hovedværk indenfor økonomisk teori

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 Pensum: Mankiw kapitel 11 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden alay = AF ( K,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

Finanspolitik under finanskrisen

Finanspolitik under finanskrisen Finanspolitik under finanskrisen Hvorfor er det vanskeligt at føre den rigtige finanspolitik? Studieretningsprojekt Vejledt af: Sandru Surendran, 3.x Nakskov Gymnasium & HF Abstract This study examines

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Dansk Økonomi Vismandsrapporter, prognoser, makroøkonomiske modeller og økonomisk politik

Dansk Økonomi Vismandsrapporter, prognoser, makroøkonomiske modeller og økonomisk politik Dansk Økonomi Vismandsrapporter, prognoser, makroøkonomiske modeller og økonomisk politik John Smidt Det Økonomiske Råds Sekretariat Disposition Kort om vismandsinstitutionen Konjunktursituationen og prognoser

Læs mere

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing 10 Skitur til Østrig Faglige mål Kapitlet Skitur til Østrig tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Budget og opsparing: kunne udarbejde budget og regnskab, kende forskel på de to begreber samt vide

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi 2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for?

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for? FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester IS: Y = C(Y T )+I(r)+G LM: M/P = L(r, Y ) Hvad står IS og LM or? Forelæsning 9 Aggregeret eterspørgsel II Pensum: Mankiw kapitel 11

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 17 Pensum: Mankiw kapitel 12 + 20 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad er formålet med den offentlige sektor?

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5).

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). MAKRO 1 2. årsprøve Langt sigt. Grundantagelse: Fleksible priser og lønninger naturlig ressourceudnyttelse, BNP udbudsbestemt.

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt ksamenstermin 25 II Ad spørgsmål 1: n permanent finanspolitisk lempelse i euroland vil i modellen (1) til (3) manifestere

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk

Læs mere

Forbrug og selskabernes formue

Forbrug og selskabernes formue Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

MAKRO 1 KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER. Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi:

MAKRO 1 KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER. Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi: KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi: NX = (Y C G) I = S I = CF Husk videre

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Velkommen til ØkIntro!

Velkommen til ØkIntro! Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:

Læs mere

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN OM NOBELPRISMODTAGERNE I ØKONOMI 2011 Thomas J. Sargent og Christopher A. Sims Præsentation på Statens Naturhistoriske Museum Nobelkavalkade 2012 d. 25/1 2012 ved Professor

Læs mere

Forbrugeren som agent

Forbrugeren som agent Kapitel 2: Budgetbegrænsninger Forbrugeren som agent 1. Paradigme: Forbrugeren vælger det bedste varebundt som han/hun har råd til. 2. Lyder banalt og noget abstrakt - men... 3....viser sig at give en

Læs mere

Hjemmeopgave 2. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Hjemmeopgave 2. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Hjemmeopgave 2 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 15. Opgave 1 Vurdér og begrund kort, om hvert af følgende udsagn er korrekt,

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen www.econ.ku.dk/okojacob/makroøkof05/makro.htm LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation

Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation Makroøkonomi 1, 25/11 2003 Henrik Jensen Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation Prisfastsættelsen Modelantagelser: Monopolistisk konkurrence

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere