Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2013"

Transkript

1 Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2013 Maj 2013

2 Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2013 Maj 2013

3 Indholdsfortegnelse SIDE 1. Det digitale vækstpotentiale: Danske styrker og udfordringer 3 2. IKT-erhvervene: En branche med digitalt vækstpotentiale 5 3. Øget digitalisering styrker erhvervslivets konkurrenceevne Digital vækst i samspil med den offentlige sektor God infrastruktur: En forudsætning for den digitale vækst 20 Noter 24 REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST

4 1. Det digitale vækstpotentiale: Danske styrker og udfordringer Virksomheder, som udvikler og leverer digitale produkter og tjenester, yder et vigtigt bidrag til dansk økonomi gennem jobskabelse og vækst. Anvendelsen af IKT og digitale løsninger bidrager samtidig til at forbedre dansk erhvervslivs konkurrenceevne gennem styrket innovation og produktivitet. Endelig åbner IKT mulighed for nye forretningsmodeller og vækstområder. Virksomhedernes anvendelse af IKT og internettets muligheder i produkter, tjenesteydelser og processer har skabt op mod 10 pct. af væksten i BNP i udvalgte udviklede lande de seneste 15 år og over 20 pct. af væksten inden for de seneste 5 år 1. Tendensen kan også ses i Danmark, hvor den digitale økonomi er vokset i betydning år for år. Det gennemsnitlige årlige bidrag fra investeringer i IKT stod fra 2000 til 2010 for 37 pct. af den gennemsnitlige vækst i arbejdskraftproduktivitet i den markedsmæssige økonomi i Danmark 2. Ny teknologi erstatter ikke bare arbejdskraft eller gør den enkelte medarbejder mere produktiv. For hvert job, der tabes i den digitale økonomi som følge af internettet og digitaliseringen, skabes 2,6 nye job, på grund af de nye muligheder, der opstår 3. Internationale undersøgelser Udfordringer Danmark er generelt placeret blandt de førende lande i internationale undersøgelser. For eksempel er Danmark i 2013 placeret på en ottendeplads i World Economic Forums Networked Readiness Index, der måler og sammenligner udviklingen i godt 140 økonomier. Det er dog et fald fra en fjerdeplads i 2012, og vi er blevet overhalet af lande som Holland, Norge, Schweiz og Storbritannien 4. Danmark har også en veludviklet digital infrastruktur. Mobildækningen med 3G er på linje med de bedste lande i Europa 5, og vi er i top 3 blandt OECD-landene målt på antallet af bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere 6. IKT-erhvervenes andel af den samlede danske eksport er imidlertid faldende, og udviklingen i produktiviteten inden for IKT-erhvervene er stagneret over de senere år. Samtidig er der et stort uudnyttet potentiale for digitalisering og automatisering i dansk erhvervsliv, særligt blandt små- og mellemstore virksomheder (SMV er). Endelig er der regionale og lokale forskelle i den digitale infrastruktur, og der er REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST

5 fortsat områder, hvor virksomheder og forbrugere ikke kan få den mobilforbindelse eller den bredbåndshastighed, de ønsker. Med udspillet Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark har regeringen lanceret 22 initiativer, som skal bidrage til, at hele Danmark har en veludbygget digital infrastruktur, så borgere og virksomheder kan få fuldt udbytte af de digitale muligheder. Vækstteam for IKT og digital vækst Regeringen har endvidere nedsat et Vækstteam for IKT og digital vækst, som skal komme med anbefalinger til, hvordan den digitale vækst i Danmark kan styrkes. VÆKSTTEAM FOR IKT OG DIGITAL VÆKST Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst består af 12 erfarne erhvervsledere, iværksættere og videnspersoner fra IKT-området. Vækstteamet skal komme med bud på, hvordan stærke IKT-erhverv i Danmark kan understøttes, og hvordan danske virksomheder kan styrke deres konkurrenceevne og vækst gennem øget brug af digitalisering. Teamet skal blandt andet se på udfordringer og muligheder skabt af internationaliseringen, på forskning og innovation, kompetencer og uddannelse, på den offentlige sektors indsats i forhold til digitalisering og frisættelse af data, samt på digitalt iværksætteri og anvendelse af IKT i SMV er. Vækstteamet forventes at afgive sine anbefalinger til regeringen i efteråret 2013, hvorefter regeringen vil lancere en vækstplan for området med konkrete initiativer til opfølgning på anbefalingerne. REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST

6 2. IKT-erhvervene: En branche med digitalt vækstpotentiale IKT-erhvervene bidrager i forhold til deres størrelse i høj grad til jobskabelsen, værditilvæksten og investeringerne i dansk erhvervsliv. Desuden spiller disse erhverv en vigtig rolle som drivkraft i forhold til resten af erhvervslivet. De leverer i stort omfang løsninger, som understøtter digitaliseringen i det øvrige erhvervsliv og det offentlige. Mere end 60 pct. af deres produktionsværdi går til input i andre virksomheder 7. Endelig er virksomhederne i IKT-erhvervene relativt mere innovative end i det øvrige erhvervsliv. Samtidig har IKT-erhvervene udfordringer blandt andet i forhold til en stagnerende værditilvækst og en vigende eksport. Derudover kan Danmark have en udfordring med at udvikle, tiltrække og fastholde digitale iværksættere og værdiskabende led fra internationale IKT-virksomheder. IKT-erhvervene yder et vigtigt bidrag til dansk økonomi IKT-erhvervene i tal IKT-erhvervene omfattede i 2010 knap virksomheder, der producerer og handler med IKT-produkter samt leverer IKT-service og telekommunikation. De beskæftigede knap årsværk, hvilket er et fald på 4 pct. siden Deres andel af det samlede antal virksomheder, årsværk og nettoinvesteringer har været stigende i perioden REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST

7 Tabel 1 IKT-ERHVERVENE I DANSK ØKONOMI IKT-erhvervene IKT-erhvervenes andel i pct. af de samlede erhverv*, i alt Udvikling Antal virksomheder ,4 5,2 0,8 Årsværk ,3 7,1 0,8 Omsætning ,6 6,3-0,3 (mio. kr., faste priser 2007) Eksport ,1 4,5-0,6 (mio. kr., faste priser 2007) Investeringer, netto ,9 9,9 4,0 (mio. kr., faste priser 2007) Værditilvækst ,5 9,1 0,6 (mio. kr., faste priser 2007) Arbejdsproduktivitet IKT-erhvervene (tusinde kr.) Øvrige erhverv (tusinde kr.) *) Samlede erhverv, i alt svarer til samlede byerhverv, det vil sige de private erhverv fratrukket primærerhvervene. - IKT-service er den klart største underbranche med cirka 85 pct. af alle virksomhederne. Branchen dækker over et bredt spektrum af virksomheder fra softwareudvikling og databehandling til konsulentydelser og reparation. Den udgøres af knap virksomheder og beskæftiger cirka Engroshandel med IKT-udstyr (computere, software, elektronisk udstyr mv.) udgør 9,5 pct. af IKT-erhvervene. Branchen udgøres af cirka virksomheder og beskæftiger cirka årsværk. - Telekommunikationsvirksomheder (fast, trådløs, satellit mv.) udgør 3 pct. af de samlede IKT-erhverv, udgør godt 350 virksomheder og beskæftiger cirka årsværk. - IKT-industri (fremstilling af computere, elektroniske komponenter mv.) udgør 2,5 pct. af IKT-erhvervene, består af knap 300 virksomheder og beskæftiger cirka årsværk. Kilde: Erhvervsstyrelsen på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik IKT-erhvervenes produktivitet IKT-erhvervene havde en værditilvækst på knap 10 pct. i Værditilvæksten er dog faldet fra 2007 til 2010, men relativt mindre end værditilvæksten for det samlede erhvervsliv. Andelen af den samlede værditilvækst er steget med 0,6 pct. i perioden, hvilket især skyldes IKT-service, der som den eneste underbranche har haft en stigende værditilvækst (i faste priser). Arbejdsproduktivitet Ser man på arbejdsproduktiviteten (værditilvæksten pr. fuldtidsansat) bidrager ansatte i IKT-erhvervene gennemsnitligt med cirka kr., særligt trukket af REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST

8 telekommunikationsindustrien. Det er væsentlig højere end gennemsnittet for de øvrige erhverv, som er cirka kr. pr. fuldtidsansat 8. I perioden fra har IKT-erhvervene dog oplevet et svagt fald i arbejdsproduktivitet på 0,1 pct., hvor det øvrige erhvervsliv har oplevet en vækst på 1,3 pct. Forklaringen findes formentlig dels i et højere udgangspunkt for IKTerhvervene, dels at de i perioden frem til og med 2010 ikke har reduceret arbejdsstyrken i samme grad som det øvrige erhvervsliv. Samtidig tyder produktivitetstallene på, at de danske IKT-erhverv ikke ligger på niveau med gennemsnittet for EU-landene. Blandt de IKT-relaterede brancher har Danmark kun relative produktivitetsfordele inden for få underbrancher såsom fremstilling af telemateriel samt fremstilling af radio, tv og lignende, når der anvendes internationalt sammenlignelige tal fra EU 9. IKT-erhvervene er præget af stor dynamik og innovation IKT-erhvervene er karakteriseret ved et højt forandringstempo med konstante teknologiske forandringer samt produkter og tjenester, der ofte kan udvikles, markedsføres og afsættes relativt let via digitale kanaler. Vækstvirksomheder I 2009 kunne 9,4 pct. af virksomhederne i IKT-erhvervene karakteriseres som vækstvirksomheder 10. Til sammenligning var det kun tilfældet for 3,4 pct. af virksomhederne i det øvrige erhvervsliv. Innovationsgrad Virksomhederne i IKT-erhvervene er samtidig relativt innovative. I 2010 var 59 pct. af IKT-virksomhederne innovative sammenlignet med 43 pct. i øvrige byerhverv 11. Der har samtidig været en stigning i andelen af innovative IKTvirksomheder siden 2009 (fra 55 til 59 pct.), mens tallet er faldet lidt for det øvrige erhvervsliv (fra 44 til 43 pct.) 12. Særligt inden for telekommunikation og IKT-industri har relativt mange virksomheder innovationsaktiviteter. Innovationsgraden er mindre inden for IKTservice, hvor Danmark også halter efter de andre nordiske lande. I Norge, Finland og Sverige er underbranchen IT and information services således blandt de 10 mest innovative brancher, mens dette ikke er tilfældet i Danmark. På andre IKTrelaterede brancheområder, såsom Telecommunications og Electronics, ligger de danske virksomheder i højere grad på niveau med de øvrige nordiske lande 13. REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST

9 Procent Figur 1 Andel af virksomheder, der angiver, at de har udført minimum én af innovationstyperne (produkt, proces, markedsføring eller organisatorisk innovation), Private byerhverv IKT-erhverv REGERINGEN ØNSKER AT STYRKE RAMMERNE FOR INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI OGSÅ I IKT-ERHVERVENE Regeringen har gennem flere initiativer fokus på innovation og iværksætteri som centrale drivkræfter for vækst og jobskabelse. Det vil også komme IKT-erhvervene til gode. Innovationsstrategien Den nationale innovationsstrategi fra december 2012, Danmark løsningernes land, skal bidrage til, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og jobskabelse. Den fokuserer på at skabe mere målrettede innovative løsninger på globale samfundsudfordringer, at styrke videnudvekslingen mellem videninstitutioner og virksomheder samt at understøtte mere innovation i uddannelserne. Som et af de 27 initiativer etableres et innovationscenter inden for IKT og life sciences i Indien i Indsatsen skal både styrke innovationen i IKT-erhvervene og innovativ anvendelse af IKT i det øvrige erhvervsliv, eksempelvis til at udvikle nye smartere produkter med indlejret IKT. Markedsmodningsfonden For at fremme vækst, beskæftigelse og eksport særligt i SMV er med stort potentiale har regeringen taget initiativ til at etablere Markedsmodningsfonden (tidligere Fornyelsesfonden). Fonden har i alt 405 mio. kr. til over en 3-årig periode at støtte danske virksomheders markedsmodning af innovative produkter og serviceydelser, eksempelvis produkter med indlejret IKT. Næsten hvert projekt støttet af Fornyelsesfonden er helt eller delvist digitalt funderet. LaunchPad Erhvervs- og Vækstministeriet har netop søsat initiativet LaunchPad, der skal tiltrække lovende udenlandske iværksættere til Danmark, blandt andet inden for IKT-erhvervene. De udenlandske iværksættere skal være med til at skabe vækst og nye danske arbejdspladser og bidrage med international ekspertise til det hjemlige iværksættermiljø. Ved at deltage i en konkurrence om forretningsplaner kan de internationale iværksættere få rådgivning og finansiering til at realisere deres forretningsplan. I august 2013 kommer i alt 30 udenlandske iværksættere til Danmark og bliver del af et acceleratorprogram. REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST

10 IKT-erhvervenes eksportmuligheder De danske IKT-erhverv er ikke udprægede eksporterhverv. Deres andel af den samlede eksport (4,5 pct. i 2010) er faldende og udgør en lavere andel af den samlede eksport end i langt flertallet af OECD-landene. Samtidig er underskuddet på den danske IKT-handelsbalance stigende 14. Der er dog positive tegn i eksporten inden for enkelte underbrancher. Der er stor vækst inden for delområder af IKT-service som ellers samlet set har en relativ lav eksportintensitet. For eksempel er eksporten af data- og informationstjenester i perioden 2005 til 2011 steget med mere end 70 pct., svarende til en stigning på 4,6 mia. kr. 15. Stigningen inden for dette område kan være et tegn på, at dansk erhvervsliv har formået at udnytte en forskningsmæssig styrkeposition inden for dette område. En ny analyse peger på, at dansk IKT-forskning klarer sig særligt godt inden for blandt andet Big Data, hvor store mængder af data (eksempelvis fra sensorer, måleinstrumenter og videokameraer) transformeres til beslutningsinformation og forretningsideer og derigennem skaber økonomisk værdi 16. Globale værdikæder Internationale IKTvirksomheder Samtidig er IKT-området i betydelig grad præget af globale værdikæder og store internationale virksomheder. Det kan medføre, at en traditionel eksporttilgang ikke viser de danske IKT-erhvervs fulde internationale markedspotentiale, som kan ligge i at have de mest værdiskabende dele af værdikæden, som bidrager til jobskabelse i Danmark, stærke IKT-miljøer og nye forretningsmuligheder. Danmark har historisk set været i stand til at tiltrække udviklingsafdelinger fra flere store internationale IKT-virksomheder, og huser i dag en række udviklingscentre på IKT-området. Samtidig har danske globale IKT-virksomheder deres udviklingsafdelinger i Danmark. Der er imidlertid også flere, der er blevet lukket ned eller flyttet ud. REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST

11 3. Øget digitalisering styrker erhvervslivets konkurrenceevne Dansk erhvervslivs anvendelse af de digitale muligheder bidrager til at øge produktiviteten og forbedre konkurrenceevnen. Værdien skabes ved digitalisering af virksomhedernes interne og eksterne processer, gennem indlejring af IKT i produkter og tjenester, og ved at anvende de digitale platforme til at skabe helt nye forretningsmodeller. En stigende del af virksomhederne anvender digitale løsninger i deres forretning til forretningsprocesser og til at gøre produkter mere intelligente, blandt andet via indlejret IKT. Samtidig er der fortsat et potentiale for at flere virksomheder navnlig SMV er kan styrkes yderligere ved at anvende og integrere digitale løsninger og IKT, for eksempel i administrative processer, produktion, salg og forretningsudvikling. Virksomhedernes digitaliseringsgrad Virksomhederne har i varierende grad taget digitaliseringens muligheder til sig. En undersøgelse fra 2012 viser, at en betydelig del af virksomhederne i dansk erhvervsliv alene bruger digitale løsninger til relativt basale forretningsprocesser, såsom bogføring og regnskab, eller til enkeltstående funktioner i virksomhedens kerneforretning 17. Tallene viser, at der fortsat er et uudnyttet potentiale for øget digitalisering. 17 pct. anvender IKT inden for alle væsentlige dele af forretningen og har digital integration med kunder og leverandører. Kun 7 pct. har udviklet egentlige digitale forretningskoncepter, hvor forretningen er knyttet til innovativ anvendelse af IKT. Disse digitale frontløbere findes på tværs af brancher og har oftest udviklet både digitale forretningskoncepter og indført systemer til automatisk dataudveksling mellem forskellige funktioner i virksomheden. REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST

12 - Anvender it inden for en række af virksomhedens kerneområder -Typisk "lokale"løsninger med henblik på at forbedre enkeltstående processer - Anvender it inden for alle væsentlige dele af virksomheden - Løsningerne er i stor udstrækning integrerede på tværs af afdelinger/funktioner og i mange tilfælde også med kunder, leverandører II. Udbredt digitalisering 40 pct. III. Avanceret digitalisering 17 pct. I. Basal digitalisering 36 pct. IV. Digitale forretningskoncepter 7 pct. Figur 2 Virksomhedernes digitaliseringsgrad - Ingen eller begrænset itanvendelse - Anvender kun it på et enkelt eller få områder - typisk til administration/ regnskab og i begrænset omfang til markedsføring/salg Kilde: IRIS Group: Digitalisering i dansk erhvervsliv Virksomheder der, opfylder kriterierne i gruppe III, hvis forretningsgrundlag og forretningsudvikling i høj grad er knyttet til innovativ anvendelse af it. - Fx digitale services, intelligente produkter med indlejret it. IKT-kompetencer Adgangen til IKT-kompetencer spiller en betydelig rolle for virksomhederne i digitaliseringen af deres forretning. Drivkræfterne for virksomhedernes anvendelse af IKT udvikler sig i takt med, at virksomhederne i stigende grad digitaliseres fra ønsket om større effektivitet til øget fokus på anvendelse af digitalisering til forretningsudvikling. Samtidig øges også kravene generelt til arbejdsstyrkens kompetencer og til specialiserede IKT-kompetencer. Godt 80 pct. af de IKT-uddannede er ansat uden for IKT-erhvervene 18. De IKTuddannede kan bidrage til implementering af digitale løsninger i virksomhederne, til at finde nye innovative måder at anvende IKT i produkter og tjenester og ikke mindst til digital forretningsudvikling. Én ud af ti virksomheder har i 2011 rekrutteret eller forsøgt at rekruttere IKTspecialister. Hver tredje af disse virksomheder har imidlertid oplevet vanskeligheder ved rekrutteringen 19. Derfor er det positivt at konstatere, at der i 2012 er sket en stigning på 8 pct. i optaget på de videregående IKT-uddannelser. Væksten er særlig stor på it-erhvervsakademiuddannelserne, hvor den er på 10 pct. sammenlignet med På universiteterne har væksten været særlig stor hos gruppen af flerfaglige IKT-uddannelser. For eksempel er optaget af studerende på informationsvidenskabelige IKT-uddannelser steget med 13 pct. KOMPETENCELØFT Regeringen har stort fokus på at give arbejdsstyrken et yderligere kompetenceløft. Senest er der med Vækstplan DK afsat 1 mia. kr. til mere og bedre voksen- og efteruddannelse. Og regeringen vil i 2013 komme med et udspil til en reform af erhvervsuddannelserne. Et øget fokus på arbejdsstyrkens kompetencer vil også komme IKT-området til gavn. REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST

13 Digitalisering af forretningsprocesser styrker produktivitet og konkurrenceevne Interne processer Der er store gevinster ved, at virksomheder digitaliserer deres interne processer. En analyse viser, at hvis andelen af virksomheder, der har digitaliseret mindst én intern proces øges med ét procentpoint, øges bruttoværditilvæksten fra erhvervslivet med mellem 2,6 og 6,5 mia. kr. årligt 20. Flere virksomheder anvender IKT i forretningsprocesser, eksempelvis ERPsoftware til at styre ressourcer på tværs og CRM-software til håndtering af kundeinformation 21. Andelen er stigende og udgør i 2012 cirka 1/3 af virksomhederne. Andelen af virksomhederne, der anvender cloud computing 22, er derimod faldet betydeligt fra 30 pct. i 2010 til 24 pct. i IKT og innovation En ny analyse fra CEBR peger på en positiv sammenhæng mellem investeringer i IKT, sandsynlighed for innovation, og effekten af innovationsaktiviteterne på virksomhedernes produktivitet 23. Analysen viser, at virksomheder, der i 2007 investerede intensivt i IKT, havde en betydeligt større tendens til at være innovative inden for produkt-, markedsførings-, proces og/eller organisatorisk innovation, end virksomheder der ikke investerede intensivt i IKT. Betragtes produktivitetsudviklingen for de samme virksomheder i den følgende periode , havde de IKT-intensive virksomheder i gennemsnit 2,4 procentpoint højere årlig produktivitetsvækst, end dem der ikke havde investeret intensivt i IKT. IKT-intensive virksomheder får også større produktivitetsgevinster ud af deres innovation end ikke-ikt-intensive virksomheder. En kombination af produkt- og markedsføringsinnovation forklarer 32,5 pct. af forskellen i den årlige produktivitetsvækst på 2,4 procentpoint mellem IKT-intensive og IKT-passive virksomheder. Resten kan tilskrives andre faktorer såsom eksport og uddannelsesniveau. RAMMERNE FOR UDVIKLING OG ANVENDELSE AF DIGITALE LØSNINGER ER STYRKET Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond understøtter blandt andet udvikling og anvendelse af digitale løsninger. Fondene har i perioden støttet en række projekter, hvor formålet overordnet har været at skabe bedre forhold for vækst og beskæftigelse i Danmark ved at nyudvikle eller øge anvendelsen af digitale løsninger, værktøjer eller produkter. Under den konkurrenceudsatte pulje er der desuden i 2012 givet tilsagn om 19 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond og op til 9,95 mio. kr. fra Erhvervsstyrelsen til projektet KOMP-AD - Kompetencesporet til øget automatisering og digitalisering i SMV er. Digitalisering giver derudover virksomhederne nye muligheder i deres dialog med kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere, som kan medvirke til blandt andet forbedret logistik, mere tilpassede produkter og tjenester og nye samarbejder omkring innovation. Cirka 60 pct. af virksomhederne anvendte i 2012 REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST

14 automatiseret dataudveksling med deres omverden. Det er en stigning på 10 procentpoint siden E-handel For mange virksomheder findes der ligeledes et stort potentiale i at udnytte internettets muligheder til at tilgå nye markeder gennem e-handel. Det gælder ikke mindst ved tværnational e-handel. Det digitale indre marked, hvor reglerne for tværnational handel i EU er tilpasset det digitale univers, åbner nye vækstmuligheder for dansk erhvervsliv. Europa-Kommissionen forventer, at antallet af personer, der shopper online i Europa, vil stige fra 141 til 190 millioner frem til pct. af virksomhederne solgte i 2011 via nettet, hvilket er stort set samme niveau som året før 25. Ser man alene på SMV erne solgte 22 pct. deres produkter og tjenester online i 2011 og 8 pct. havde tværnational e-handel. EUgennemsnittene er henholdsvis 13 og 6 pct. 26. Danske forbrugere e-handler i højere grad hos virksomheder i andre lande end omvendt. Ifølge Foreningen for Danske Internethandel (FDIH) lægger danske forbrugere 11 mia. kr. i udenlandske netbutikker, mens udenlandske forbrugere højst lægger 3 mia. kr. i danske netbutikker, hvilket medfører et e-handelsunderskud på cirka 8 mia. kr. for Danmark i forhold til de andre europæiske lande. Innovativ produktudvikling gennem indlejring af IKT og digitale forretningsmodeller Digitalisering giver virksomhederne nye muligheder for forretningsudvikling og produktudvikling. Indlejring af blandt andet software og sensorer i eksisterende eller helt nye produkter giver nye muligheder for kontrol, energibesparelse eller udvikling af nye funktionaliteter. Digital forretningsudvikling Internettet og den teknologiske udvikling åbner desuden muligheder for at tænke forretning på nye dynamiske måder. Cloud computing, mobile platforme, Big Data, anvendelse af apps og udbredelsen af sociale medier muliggør nye innovative måder at drive forretning for alle typer virksomheder, herunder digitale iværksættere. Cirka 7 pct. af de danske SMV er har udviklet digitale forretningskoncepter, hvor de bygger deres kerneforretning på de digitale muligheder 27. Indlejret IKT Cirka 20 pct. af virksomhederne vurderes at have indlejret IKT i deres produkter 28. Der er for eksempel intelligent varmestyring indbygget i termostater, robotstøvsugere, der anvender infrarød sensor og fotocelle-teknologi til at gøre rent i hjemmet, og høreapparater, der bruger banebrydende teknologi til at sende lyden direkte fra fjernsynet til høreapparatet. Den stigende anvendelse af indlejret IKT kan blandt andet aflæses i en stigning af antallet af såkaldte telemetriabonnementer 29. Det kan eksempelvis være til automatisk aflæsning af måledata for en enheds elforbrug eller ydelse. Antallet af REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST

15 telemetriabonnementer i Danmark er steget fra knap i 2007 til knap i Alene det seneste år har væksten været på 10,6 pct. 30. IKT KAN SKABE VÆRDI I KRYDSFELTET MED ANDRE ERHVERV Regeringens vækstteams har fokus på, hvordan IKT kan bringes i anvendelse til at skabe nye produkter og markeder. For eksempel har Vækstteamet for Energi og Klima sat fokus på det intelligente elnet, og koblingen mellem de tre net el, gas og fjernvarme - med det formål at teste interaktionen dels mellem forskellige teknologier, dels mellem forskellige aktører. Vækstteamet for de kreative erhverv og design har sat fokus på, hvordan den digitale udvikling påvirker de kreative erhverv. Udviklingen inden for IKT har skabt en hastigt voksende kreativ branche, der blandt andet producerer computerspil, læringsspil, applikationer og andet indhold, der distribueres via digitale kanaler til forskellige medieplatforme til smartphones, tablets og pc er. REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST

16 4. Digital vækst i samspil med den offentlige sektor Danmark er i front med digitaliseringen af den offentlige sektor og ligger i toppen af alle internationale undersøgelser på området 31. Det skyldes ikke mindst et tæt strategisk samarbejde mellem det statslige, regionale og kommunale niveau om den offentlige digitalisering. Der er det seneste år iværksat en række initiativer til digitalisering af det offentlige, som samtidig skaber styrkede rammer for erhvervslivet, blandt andet i form af færre administrative byrder og nye forretnings- og eksportmuligheder. Offentlig digitalisering Som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er det målet, at al kommunikation mellem virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt. Fra 2013 har alle virksomheder en digital postkasse, som alle offentlige breve kan sendes til. I takt med, at de digitale systemer er parate, bliver det gjort obligatorisk for virksomhederne at benytte dem. LETTERE VEJ TIL VÆKST FOR VIRKSOMHEDERNE DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI - Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er den fjerde i rækken af nationale strategier, som er indgået i et tæt samarbejde mellem staten, regionerne og kommunerne. - Strategien sætter blandt andet fokus på at give erhvervslivet hurtigere sagsbehandling og lettelse af de administrative byrder. - Arbejdsgange hos offentlige myndigheder automatiseres og digitaliseres, blandt andet for at undgå at virksomhederne skal indberette de samme oplysninger flere gange til forskellige myndigheder. - Kommunikation mellem virksomheder og diverse offentlige myndigheder skal foregå digitalt. - De data, som den offentlige sektor indsamler, skal i større omfang gøres tilgængelige, så de kan genanvendes i erhvervslivet. Digitale regnskaber Virk.dk Den 30. juni 2012 blev det obligatorisk for danske virksomheder at indberette deres regnskaber digitalt. Overgangen til digital indberetning sker gradvist. De mindste virksomheder overgik i løbet af 2012, mens de større og børsnoterede virksomheder følger efter i For de små virksomheder går overgangen til digital indberetning godt med 95 pct. af indberetningerne foretaget digital. Portalen Virk.dk er den fællesoffentlige digitale servicekanal over for virksomhederne. Virk.dk kan blandt andet anvendes ved oprettelse af ny virksomhed og til at gennemføre indberetninger til det offentlige. I 2012 blev portalen udbygget med en personlig side til den enkelte virksomhed. REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST

17 VIRK.DK - Der blev i 2012 foretaget 3,5 mio. indberetninger via Virk.dk. En stigning på 12 pct. i forhold til I gennemsnit registrerer 800 nye virksomheder sig på Virk.dk hver uge. - Mit Virk er virksomhedernes personaliserede indgang til Virk.dk. Her kan virksomheder modtage beskeder med information og frister fra relevante myndigheder, se en historik over deres indberetninger, oprette genveje samt tilgå og rette deres virksomhedsoplysninger. - Født digital sørger for, at man i umiddelbar forlængelse af registrering af sin virksomhed bliver guidet videre til også at tilmelde sig en digital signatur (NemID medarbejdersignatur), en NemKonto til offentlige udbetalinger og en sikker digital postkasse til post fra det offentlige. - Der blev i 2012 udviklet en fællesoffentlig designmanual, der hjælper offentlige myndigheder til at udvikle bedre selvbetjeningsløsninger til virksomhederne. Sikkerhed og tryghed En af de centrale forudsætninger for digital vækst er, at det er sikkert for brugerne at anvende de digitale systemer. NemID, som blev udviklet i samarbejde mellem det offentlige og den finansielle sektor, giver sikker identifikation på de digitale kanaler. Med etablering af Center for Cybersikkerhed i december 2012 har regeringen styrket den statslige indsats mod internetbaserede angreb mod det danske samfund. NEMID OG CENTER FOR CYBERSIKKERHED NemID - Med NemID har private og offentlige virksomheder og borgerne en fælles digital identifikations- og autentifikationsløsning, der giver et højt sikkerhedsniveau. - 3,7 mio. borgere har i dag NemID, og løsningen har været brugt over 1 milliard gange siden lanceringen i sommeren NemID til brug på borgernes smartphones og tablets forventes lanceret omkring udgangen af 2013 eller starten af NemID til virksomheder (medarbejdersignatur) forventes at følge umiddelbart derefter. - Ud over bankerne og den offentlige sektor har cirka 400 private virksomheder indgået en aftale om at tilbyde log-in med NemID på deres hjemmesider. Center for Cybersikkerhed - Center for Cybersikkerhed ved Forsvarets Efterretningstjeneste har som hovedopgave at styrke Danmarks modstandsdygtighed i forhold til trusler rettet mod samfundsvigtige IKTsystemer i den offentlige sektor og inden for kritiske sektorer som energi, tele og finans. - Truslerne kan blandt andet omfatte internetbaseret spionage, tyveri af intellektuel ejendom og forretningshemmeligheder såsom forretningsplaner, teknisk knowhow, budgetter, aftaler mv. I 2012 har centeret i flere tilfælde bistået berørte institutioner med at bekæmpe målrettede angreb. - Centerets varslingstjeneste, GovCERT, forestår varsling om og imødegåelse af cyberangreb. I 2011 blev det muligt for private virksomheder, som beskæftiger sig med samfundskritisk IKT-infrastruktur, at blive tilsluttet GovCERT. Strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner samarbejder om en strategi for digital velfærd, som forventes lanceret i Strategiens initiativer forventes at forøge den offentlige efterspørgsel efter nye, effektive digitale velfærdsløsninger. Det kan bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser i virksomheder fra såvel IKTerhvervene som andre relevante brancher. REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST

18 DIGITALISERING PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Standarder for sundheds-it - Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har udstedt en bekendtgørelse om standarder for it-anvendelsen i sundhedsvæsenet. Standardiseringsarbejdet vil bidrage til at forbedre vilkårene for udvikling, produktion og salgspotentialet for danske IKT-virksomheder. - Krav til standarder fastlægges af National Sundheds-IT blandt andet gennem løbende opdateringer af et standardkatalog indeholdende cirka 400 it-standarder. Telemedicin - Med udgangspunkt i den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin, som er en del af digitaliseringsstrategien , har regeringen, regionerne og kommunerne aftalt at afsætte 80 mio. kr. til demonstration og udbredelse af en række telemedicinske løsninger. - Samtidig sættes der fart på arbejdet med at fastsætte standarder på området, så de telemedicinske løsninger kan hænge sammen med eksisterende IKT-systemer på sygehuse, i kommunerne og hos de praktiserende læger. Digitalisering af sundhedsforskningen - Regeringen ønsker at fastholde Danmarks førerposition inden for klinisk sundhedsvidenskabelig forskning samt at tiltrække internationale forskningsprojekter til landet. - Ved at samle alle kliniske forsøg på en portal skabes der en mere samlet og væsentlig billigere løsning, der kan understøtte, at forskere kan samle et bestemt antal forsøgspersoner forholdsvist hurtigt. - I foråret 2012 blev alle de nationale sundhedsregistre m.v. samlet i regi af Statens Serum Institut, der også huser den nyåbnede nationale biobank. - I 2012 blev SPIR-platformen - innovativ velfærdsteknologi til det 21. århundrede iværksat for at gennemføre offentligt-privat samarbejde om forskning, udvikling og innovation inden for telemonitorering, rehabilitering og pleje. Rådet for Teknologi og Innovation og Det Strategiske Forskningsråd har bevilget 70 mio. kr. til platformen i perioden Innovativt offentligt samarbejde med den private sektor Offentlige indkøb Den offentlige sektor købte i 2012 it- og telerelaterede ydelser for cirka 18 mia. kr. Tallet er steget gennem årene fra cirka 15 mia. kr. i 2010 til 17 mia. kr. i 2011 og fordeler sig på stat, regioner, kommuner og selvejende institutioner og selskaber (primært inden for uddannelse, forsyning og transport) 32. Når det offentlige køber ind, er det afgørende, at der købes intelligent ind, så den offentlige sektor får mest muligt for pengene og samtidig understøtter værdiskabelse i det private erhvervsliv. Regeringen lancerer derfor i 2013 en strategi for intelligent offentligt indkøb. Den udbredte digitalisering i den offentlige sektor giver danske IKT-virksomheder muligheder for at vise, hvad de kan på hjemmemarkedet, og øger dermed deres eksportmuligheder. Samtidig kan innovative virksomheder ofte genanvende dele af de offentlige løsninger i forhold til løsninger rettet mod det private erhvervsliv. REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST

19 14% 33% 20% 33% Figur 3 Fordeling af offentlige investeringer i it- og telerelaterede ydelser, 2012 Kommmuner Stat Regioner Selvejende institutioner m.m. Virksomheder, der arbejder med at skabe løsninger baseret på cloud computing, kan drage fordel af, at deres løsninger overholder de relativt strenge krav til beskyttelse af personoplysninger, som den offentlige sektor er underlagt. KLARERE RAMMER FOR OFFENTLIG ANVENDELSE AF CLOUD COMPUTING Den offentlige sektor kan drage betydelig nytte af at anvende IKT-relaterede ydelser, som via internettet leveres fra eksterne leverandører. Cloud computing kan eksempelvis dreje sig om serverkapacitet, software og tjenester. Fordelene er blandt andet fleksibel adgang, enkel administration og ofte en mere simpel eller billigere betalingsmodel. Samtidig er det muligt at skalere cloud serveren, så hvis behovet stiger, kan man let ændre i sit set-up. På denne måde er man fri for at skulle foretage pludselige investeringer i dyr hardware. Reglerne for beskyttelse af personoplysninger har imidlertid været en udfordring for udbredelse af cloud-baserede løsninger i den offentlige sektor. En arbejdsgruppe med deltagelse af Digitaliseringsstyrelsen, Justitsministeriet og Datatilsynet har derfor set på, hvordan man kan justere regler, der unødigt forhindrer brugen af løsninger med cloud computing i det offentlige. Arbejdsgruppen afleverede sine anbefalinger i efteråret På baggrund af anbefalingerne er der igangsat en tilpasning af reglerne på området, som forventes afsluttet medio Standardisering Standarder, som sikrer, at forskellige IKT-systemer kan tale sammen (interoperabilitet), er en væsentlig forudsætning for, at der kan skabes den nødvendige sammenhæng i den offentlige sektor, og er også til gavn for erhvervslivet. Et godt eksempel på offentligt standardiseringsarbejde er det offentlige faktureringssystem, NemHandel, som mange virksomheder i dag bruger, når de handler med hinanden. Andelen af virksomhederne, der anvender NemHandel, er steget fra 19 til 28 pct. fra 2011 til Størstedelen anvender systemet til REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST

20 fakturering af det offentlige, men der kan samtidig observeres en betydelig stigning i anvendelsen mellem virksomhederne 33. NEMHANDEL OPENPEPPOL NemHandel er en offentligt udviklet teknologi, der gør det let for virksomheder at sende fakturaer og andre elektroniske forretningsdokumenter nemt og sikkert via internettet. Teknologien understøtter hele e-handelsprocessen fra udveksling af ordrer, ordrebekræftelser, varekataloger og kreditnotaer til rykkere. Det har været et krav at fakturere offentlige myndigheder via NemHandel siden 1. maj Teknologien er udviklet som open source, så alle frit kan indbygge NemHandel i deres software. Dette har flere store softwarevirksomheder gjort, og mange private virksomheder benytter derfor NemHandel til indbyrdes fakturering. På EU-niveau spiller NemHandel sammen med OpenPEPPOL, som gør det muligt for alle offentlige myndigheder at modtage elektroniske fakturaer, når de handler med leverandører fra andre EU-lande. Private virksomheder kan også bruge de standardiserede komponenter og infrastrukturen fra OpenPEPPOL og kan dermed digitalisere hele forretningsprocessen, når de handler med hinanden på tværs af landegrænser. Den europæiske standardiseringsforordning, som blev forhandlet på plads under dansk EU-formandskab i 2012, åbner mulighed for at anvende relevante IKTspecifikationer i offentlige udbud med henblik på at bidrage til at reducere administrationsomkostninger i det offentlige, styrke konkurrencen blandt leverandører samt øge interoperabiliteten i offentlige systemer. Offentlige data Det offentlige besidder store mængder af data, som kan være værdifulde for den private sektor ikke mindst hvis dataene er digitale og af høj kvalitet. Offentlige data kan både bruges til at effektivisere interne processer i virksomhederne og til udvikling af helt nye typer af digitale produkter og tjenester. I oktober 2012 lancerede regeringen og KL et program, som har fokus på, at såkaldte grunddata skal genanvendes på tværs af den offentlige sektor, og at virksomheder skal have mulighed for at genanvende de pågældende data uden at skulle betale for dem. GRUNDDATAPROGRAMMET Grunddata bruges på tværs af hele den offentlige sektor og er fundamentet for, at myndighederne kan varetage deres opgaver korrekt og dermed bidrage positivt til hele samfundets effektivitet. Med grunddataprogrammet vil staten rydde op i og forbedre flere registre med centrale offentlige data. Det betyder færre udgifter til administration, samtidig med at borgere og virksomheder slipper for at give det offentlige de samme oplysninger flere gange. Grunddata har også stor værdi for den private sektor. Dels fordi virksomheder bruger disse data i deres interne processer, dels fordi informationerne i de offentlige data kan udnyttes til helt nye typer af digitale produkter og tjenester. En række grunddata bliver derfor gjort frit og gratis tilgængeligt for alle også virksomheder og borgere. Fra maj 2013 vil det være muligt at købe digitale regnskabsdata på CVR.dk. Disse data vil skabe en gennemsigtighed for regnskabsbrugerne og medvirke til at opnå en bedre økonomistyring og forretningsudvikling. Herudover kan digitale regnskabsdata skabe innovation og vækst, da andre virksomheder kan få nemmere adgang til regnskabsdata til udvikling af nye forretningskoncepter. REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 261 Offentligt. Indholdsfortegnelse SIDE

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 261 Offentligt. Indholdsfortegnelse SIDE Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 261 Offentligt Indholdsfortegnelse SIDE 1. Det digitale vækstpotentiale: Danske styrker og udfordringer 2 2. IKT-erhvervene: En branche med

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

Moderne offentlig sektor og infrastruktur 18

Moderne offentlig sektor og infrastruktur 18 Den offentlige sektor og landets infrastruktur er vigtige rammevilkår. En moderne offentlig sektor, der leverer service og tjenester af høj kvalitet, understøtter virksomhedernes konkurrenceevne. Omstilling

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark. Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen

Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark. Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen Email: motkri@erst.dk Twitter: #LokalBredbånd Indhold Aktuel bredbåndsdækning Udspillet Bedre bredbånd og mobildækning Finansieringskilder

Læs mere

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen.

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 196 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER KUN DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ULØ den 16. september 2014 Spørgsmål S stillet efter ønske fra Mette Hjermind

Læs mere

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland Gennemgang af regeringens udspil»bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark«marts 2013 Baggrundsrapporten er udarbejdet af en kommunal-regional arbejdsgruppe,

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Formand

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Formand Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Formand Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven Notat Dok. ansvarlig: TWO Sekretær: ILA Sagsnr.: s2013-718 Doknr: d2013-12809-13.0 06-11-2013 Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven Hermed

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2014

Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2014 Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2014 Maj 2014 Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2014 Maj 2014 Indholdsfortegnelse SIDE 1. Øget konkurrenceevne gennem digitalisering og IKT 4 2. IKT-erhvervene:

Læs mere

Det digitale samfund 2012 Danmarks digitale vækst i tal

Det digitale samfund 2012 Danmarks digitale vækst i tal Det digitale samfund 212 Danmarks digitale vækst i tal Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 1. Digital vækst 5 2. IKT-infrastruktur 28

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2014

Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2014 Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2014 Maj 2014 Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2014 Maj 2014 Indholdsfortegnelse SIDE 1. Øget konkurrenceevne gennem digitalisering og IKT 4 2. IKT-erhvervene:

Læs mere

Regeringens vækstplan for digitalisering i Danmark

Regeringens vækstplan for digitalisering i Danmark Regeringens vækstplan for digitalisering i Danmark Regeringen har udsendt en vækstplan for digitalisering i Danmark, herunder tiltag til forbedring af mobil og bredbåndsdækningen. Hovedudtræk af initiativer

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Bedre bredbånd og mobildækning

Bedre bredbånd og mobildækning Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark Marts 2013 Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark Marts 2013 Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark 5 Indhold Bedre bredbånd og mobildækning

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling

Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling 31. januar 2014 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling 1. Indledning Denne vejlednings anvendelsesområde er kommunernes erhvervsudviklingsaktiviteter

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Hovedpunktsnotat fra mødet i Teleforum den 10. juni 2013

Hovedpunktsnotat fra mødet i Teleforum den 10. juni 2013 17. juni 2013 /moruhr-erst Hovedpunktsnotat fra mødet i Teleforum den 10. juni 2013 Deltagende medlemmer af Teleforum: Jens Hauge, Tom Togsverd, Christian Hannibal, Ann-Louise Hansen, Christian Berg, Martin

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland Nordkraft, 27. november, 2012 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2012

Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2012 Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2012 Maj 2012 Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2012 Maj 2012 Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2012 Indholdsfortegnelse SIDE 1. Det digitale vækstpotentiale

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

Kort om effekter af. vækstforum investeringer Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 Notat Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 EU kan fortsat drage stor konkurrencemæssig fordel af at opretholde en digital førerposition på globalt plan, men det

Læs mere

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen Tabel- og figuroversigt 205 12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen 1. Indledning Figur 1.1 Den indholdsmæssige ramme for statistik om informationssamfundet 2. It-infrastruktur Tabel 2.1

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

De digitale muligheders land

De digitale muligheders land 10. november 2014 /NP Sag ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf. 35 29 10 00 Fax 35 29 10 01 CVR-nr 10 15 08 17 E-post erst@erst.dk www.erst.dk De digitale muligheders

Læs mere

Etablering af mobildækning

Etablering af mobildækning Slagelse Kommune Att.: Louise Frændemark 21. januar 2015 /RIKROS Etablering af mobildækning I har i jeres mails af 15. december 2014 og 7. januar 2015 stillet en række spørgsmål, der vedrører Slagelse

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Referat Ø-udvalget's møde Mandag den 10-09-2012 Kl. 15:00 Gæstekantine, Rådhuset

Referat Ø-udvalget's møde Mandag den 10-09-2012 Kl. 15:00 Gæstekantine, Rådhuset Referat Ø-udvalget's møde Mandag den 10-09-2012 Kl. 15:00 Gæstekantine, Rådhuset Deltagere: Arne Ebsen, Mette Kristensen, Lars Milling, Preben Sørensen Afbud: Birgitte Svendsen Indholdsfortegnelse Sag

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Mere og bedre for færre ressourcer Hvis produktivitetsvæksten

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

NemHandel i den offentlige sektor

NemHandel i den offentlige sektor NemHandel i den offentlige sektor Ny lovgivning Helle Schade-Sørensen Chefkonsulent IT og Telestyrelsen De første erfaringer Jan Hansen Indkøbskonsulent Høje Taastrup Kommune NemHandel ny lovgivning Hvad

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Regeringens bredbåndsmålsætning: 100 Mbit/s til alle i 2020 Hvad skal vi med så høje hastigheder - er der måske nogen, som har efterspurgt det?

Læs mere

Folketinget 2011-12 R 17 Offentligt

Folketinget 2011-12 R 17 Offentligt Folketinget 2011-12 R 17 Offentligt Redegørelse nr. R 17 (30/5 2012) Folketinget 2011-12 Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af 30/5 12 om Danmarks

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Center for Logistik Produktivitet hvor blev den af?

Center for Logistik Produktivitet hvor blev den af? Logistikkens dag 2013 Center for Logistik Produktivitet hvor blev den af? Kenn Steger- Jensen Professor in Manufacturing & Supply Chain Systems, Ph.D., M.Sc., M.Eng. Main activities CELOG's main activities

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Digital vækst i HELE Danmark HVEM, HVAD, HVOR(DAN)

Digital vækst i HELE Danmark HVEM, HVAD, HVOR(DAN) Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 116 Offentligt Digital vækst i HELE Danmark HVEM, HVAD, HVOR(DAN) Den 17. april 2013 - Udvalget for Landdistrikter og Øer v/ chefkonsulent Thomas

Læs mere

INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst

INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Digitalisering i den offentlige sektor i fremtiden Adam Lebech, digitaliseringschef. DUBEX Security & Risk Management Summit 30.

Digitalisering i den offentlige sektor i fremtiden Adam Lebech, digitaliseringschef. DUBEX Security & Risk Management Summit 30. Digitalisering i den offentlige sektor i fremtiden Adam Lebech, digitaliseringschef DUBEX Security & Risk Management Summit 30. oktober 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Afdelingen for offentlig fornyelse

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere