Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014"

Transkript

1 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi B Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

2 Informationsteknologi B hhx Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/ Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af uddannelsesstyrelsens bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indhold 1. Identitet og formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer It Portfolio i informationsteknologi B Samspil med andre fag Prøveformer Løbende evaluering Prøveformer Prøveform a) Prøveform b) Bedømmelseskriterier Vejledende karakterbeskrivelser Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B/hhx forsøgsfag side 2

3 1. Identitet og formål På HHX ses informationsteknologi i en forretningsmæssig sammenhæng. Der er fokus på itproduktudvikling som grundlag for at skabe ny forretning og på it-systemers betydning for virksomheders mulighed for innovation og for at skabe forretning i samspil med omgivelserne. Det er bærende for faget, at der inden for alle emner er en vekselvirkning mellem refleksion og konstruktion. Produktudvikling skal ikke kun diskuteres, der skal skabes eller konstrueres nye produkter. Faget øger elevernes evne til at forholde sig til den enkeltes, uddannelsens, virksomheders og samfundets brug af it gennem teoretisk indsigt i og praktisk arbejde med at skabe forskellige former for it-produkter. Endvidere gør faget eleverne i stand til i en erhvervsøkonomisk sammenhæng at håndtere it som en teknologi i stadig udvikling, med inddragelse af innovative og eksperimenterende elementer. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Læreplanen beskriver 7 faglige mål, der skal nås. Disse faglige mål er eksemplificeret med HHX fokus i det efterfølgende afsnit. De 7 faglige mål angiver ikke en bestemt rækkefølge af undervisningen. Fagets målsætning om en skabende, innovativ tilgang til IT nås bedst gennem et eller flere tematiske forløb, der tilsammen dækker de faglige mål. Eksempelvis vil et forløb med fokus på mobiltelefon applikationer kunne komme omkring af de fleste faglige mål: - Analysere hvordan eksempler på applikationer fra egen mobiltelefon påvirker egen adfærd og herunder diskutere begreber som sikkerhed og privacy (faglig mål 1) - Diskutere, hvordan der skabes forretning med applikationerne (faglig mål 1) - Diskutere brugervenlighed, interaktionsdesign og metoder til forbedringer (faglig mål 6 og 7) - Åbne en af applikationerne og analysere sammenhæng til bagvedliggende applikationer og dermed opnå indsigt i arkitekturprincipper og arkitekturs betydning (faglig mål 2 og 3) - Skabe, afprøve og tilrette ny eller eksisterende mobilapplikation med anvendelse af udviklingsproces, modelleringsværktøjer, programmeringsomgivelser og designprincipper (faglig mål 3, 4, 5 og 6) - Diskutere applikationen ud fra forskellige synsvinkler f.eks. en erhvervsøkonomisk og en humanistisk synsvinkel (faglig mål 1 + kombination med andre fag) Nedenfor eksemplificeres de enkelte faglige mål. Besøg for at se eksempler og materialer, der uddyber, hvordan de faglige mål kan indgå i et forløb. 1. Analysere og vurdere hvordan it-systemer har betydning for og påvirker menneskelige aktiviteter samt anvende brugerorienterede teknikker til konstruktion af it-produkter. Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B/hhx forsøgsfag side 3

4 Eleverne skal præsenteres for en portefølje af væsentlige it-systemer og it-innovationer. Det kan være systemer, der er tæt på den unge i dagligdagen (som sociale medier og NemId) og systemer, der er grundlæggende for virksomheder (som ERP systemer og en e-shop). Det er vigtigt, at eleverne indser, hvor væsentlige it-systemer er for vores velfærd, for virksomheders konkurrenceevne og for muligheden for at løse udfordringer som klimaproblemer og den demografiske udvikling. Eleverne skal kunne analysere og vurdere, hvordan designet af et it-system har konsekvenser for de mennesker og organisationer der benytter det. Når man designer et it-system designer man ikke bare systemet, men også de arbejdsgange, brugsmønstre og processer der udfolder sig i forbindelse med brug af systemet. Eleverne skal forstå, at de metoder der anvendes til udvikling og implementering af it-produkter og systemer har konsekvenser for anvendelighed og anvendelse. Eleverne skal forstå, hvordan systemers design påvirker brugernes adfærd, f.eks. hvordan muligheden for at være online 24/7 påvirker arbejdsliv og fritidsliv. 2. Anvende konkrete arkitekturer ved udarbejdelse af simple it-produkter og tilpasning af eksisterende. Langt de fleste it-systemer er opdelt efter en såkaldt tre-lags arkitektur bestående af et præsentationslag, et logiklag og et datalag. Modellen er relevant at kende, fordi den giver en generel ramme for forståelse af en meget stor klasse af it-systemer, deres opbygning og samspillet mellem forskellige dele af systemerne og mellem forskellige systemer. Eleven skal kunne anvende modellen til at beskrive og designe opbygningen af de it-systemer, der arbejdes med i de konkrete forløb. Det kan være så forskellige systemer som mobilapplikationer, et regneark, sociale medier (som Facebook og Twitter), en e-shop eller et virksomhedssystem. I virksomhedssammenhæng er der sjældent tale om enkeltstående systemer, og derfor er det fornuftigt at skabe forståelse for arkitektur der omfatter kommunikation og processer mellem systemer. Her kan der introduceres til Service Orienteret Arkitektur. De it-systemer, der arbejdes med i de konkrete forløb vil typisk samarbejde med andre systemer, og eleven vil kunne identificere og karakterisere dette samarbejde. Det kan illustreres ved at vise, f.eks. hvordan en mobilapplikation kommunikerer med et CRM (Customer relationship Management) system og evt. leverer data til BI (Business Intelligence) Cloud Computing optræder som begreb i læreplanen. Det kan inddrages i en diskussion af, hvor data og programmer befinder sig. Hvorfor vil vi gerne vide, hvor data er? Er det vigtigt? Hvornår er det vigtigt? Her kan man komme ind på emner som fortrolige persondata og industrispionage. 3. Integrere forskellige typer af data i simple it-produkter samt udvide funktionalitet i eksisterende it-systemer ved at tilføje nye typer af data. I princippet er alle data på en computer repræsenteret ved digitale data. Eleven skal opnå erfaring med og forståelse for repræsentation og manipulation af data f.eks. gennem forskellige måder at repræsentere et billede. Det kan også bare være gennem forskellige måder at repræsentere en dato og et flydende tal i et regneark. Eleven skal forstå, at den digitale repræsentationen aldrig er en fuldstændig kopi af den virkelige verden det gælder om at finde en repræsentation, der er god nok til formålet. Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B/hhx forsøgsfag side 4

5 Det er vigtigt at udforske rigdommen af muligheder for repræsentation og de udfordringer det giver for kommunikation mellem systemer og for sikkerhed (kryptering). Som løsning på udveksling af data mellem systemer introduceres til XML. Eleven skal også introduceres til databaser og til muligheden for at skabe ny viden gennem samling eller samkøring af data fra forskellige kilder. Det gøres bedst i sammenhæng med et af de gennemgående temaer eller forløb. Hvis der arbejdes med mobilapplikationer som beskrevet ovenfor, vil det være oplagt at kortlægge de data, der anvendes af applikationen og de mulige data, der genereres af applikationen. Derefter kan det diskuteres, hvordan disse data bruges af den virksomhed, der udbyder applikationen f.eks. til afregning, til at styre processen eller som grundlag for at skabe ny forretning. Det kan også være oplagt at beskæftige sig med Content Management Systemer (CMS), som Joomla, Typo3, Drupal og lignende, da disse integrerer tekst, billede og video i en webløsning ved hjælp af en database. 4. Anvende programmeringsteknologier til udvikling af it-produkter og tilpasning af eksisterende it-systemer. Eleven skal introduceres til programmering gennem programmeringsprocessen trinvis forbedring og et udvalgt programmeringssprog og programmeringsomgivelser, så eleven sættes i stand til at udvikle et produkt eller udvide et eksisterende produkt. Eleven skal kunne forstå og anvende simple strukturer i programmeringssprog som: - Fundamentale datastrukturer og typer - Logiske operatorer - Sætningskonstruktioner, betingelser og løkker - Funktioner og parametre Det kan f.eks. med udgangspunkt i ovenstående forløb være programmeringsomgivelser til programmering på en Android mobiltelefon. På HHX vil det være meget oplagt at gennemføre et forløb med programmering i regneark. Det kan evt. ske i samarbejde med et af de erhvervsøkonomiske fag, hvor de erhvervsøkonomiske modeller realiseres i regnearket. I den forbindelse vil det være fornuftigt at arbejde med SQL og evt. programmering i VBA. Eleven skal kunne forstå, at programmering indeholder nogle almene begreber, som er indeholdt i de fleste programmeringssprog. Kendskabet til de almene begreber giver mulighed for en nem overgang til programmering i andre sprog. Det afgørende er, at eleverne bliver fortrolige med ét sprog. Det er ikke et mål, at eleven skal kunne redegøre for eller skelne mellem flere programmeringssprog og programmeringsmiljøer. Den enkelte lærer kan vælge at anvende det programmeringssprog i undervisningen, der måtte synes relevant. 5. Realisere udvalgte modeller i et konkret it-produkt; tilpasse eksisterende modeller og Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B/hhx forsøgsfag side 5

6 systemer i konsekvens heraf. Formålet er, at eleven får indblik i, hvorledes data, processer og systemer kan beskrives og forstås på et mere abstrakt niveau, hvor designalternativer kan vurderes, og der kan træffes et valg mellem disse. I første omgang vil det være hensigtsmæssigt at lade eleven beskrive eller sætte sig ind i datamodel (e/r diagram) og procesmodel (dataflowdiagram eller lignende) i forbindelse med et eksisterende system. I forbindelse med datamodeller er begreber og begrebsdannelse et centralt emne. Gennem datamodellen bygges en model af verden, som simplificerer og strukturerer ud fra et givet formål og perspektiv. I forbindelse med procesmodeller vil det være naturligt at have fokus på modeller, der kan beskrive sammenhængende forretningsprocesser støttet af it-systemer. Det kan være use case diagrammer eller activity diagrammer. Begge sidstnævnte diagramtyper er integreret i UML. Efter at have arbejdet med eksisterende modeller, kan eleven enten arbejde med at udarbejde nye modeller til et helt ny produkt, eller eleven kan rette i eksisterende for at opnå en hensigtsmæssig forandring. I et sammenhængende forløb konstruerer eller programmerer eleven it-produktet med udgangspunkt i modellerne. 6. Realisere udvalgte interaktionsdesign i et konkret it-produkt; tilpasse eksisterende designs og systemer i konsekvens heraf. Kommunikation mellem bruger og system kan være kompliceret. Den kommercielle bæredygtighed i forbindelse med et system afhænger af brugernes oplevelse. Under dette punkt kunne man eksempelvis beskæftige sig med mobilapplikationer. Hvad kendetegner den gode mobilapplikation? Hvad får os til at foretrække en mobilapplikation frem for et andet system eller et tilsvarende analogt medie. Dette emne handler om modeller og designprincipper for systemers præsentationslag den grænseflade, hvor brugere møder it-systemer. Eleven bør introduceres til simple teorier for interaktionsdesign eller user experience design, brugervenlighed og test af brugervenlighed. I et forløb sættes eleven først til at vurdere og afprøve et eksisterende design f.eks. i form af en hjemmeside, en mobilapplikation eller en dialog fra et virksomhedssystem. Derefter kan eleven udarbejde et reflekteret forslag til forbedringer og realisere og afprøve disse forbedringer. Testen behøver ikke at være af et færdigt system, men kan være af en prototype eller mock-up på papir. 7. Redegøre for innovative udviklingsprocesser samt skitsere idéer til innovative it-produkter. Brugerdrevet produktudvikling og agil udvikling er begreber eller metoder, der påstås at understøtte innovation og udvikling af innovative produkter. I undervisningen vælges en metode, der anvendes af eleverne i teams med det formål at skitsere ideer til innovative it-produkter. Det kan f.eks. være midt i forløbet med mobilapplikationer, hvor eleven skifter fra at forstå eksisterende applikationer til at skabe nye. Her introduceres eleven til den eller de metoder, der skal anvendes i resten af Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B/hhx forsøgsfag side 6

7 forløbet for at sigte mod innovation. Metoderne kunne være kreative metoder som mindmapping, PMI-teknikken, PO (Provocative Operation), The Six Thinking Hat samt brug af fokusgrupper og andre metoder til involvering af brugergrupper. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: It-systemers betydning for og påvirkning af menneskelig aktivitet - begrebs- og teoribaseret analyse og syntese (analyse af eksisterende systemer; arbejdsformer ved konstruktion af nye systemer, f.eks. kooperativt design) - Lidt teknologihistorie - Introduktion til forskellige typer af systemer der har stor betydning i privatlivet (Sociale medier, Nemid) for virksomheder (ERP, CRM, BI, e-business hjemmesider) og for samfundet (CPR-register, sundhed.dk, elektroniske patient journaler) - Digitale spor, privatliv på internettet, overvågning - Modellering, standardisering og automatisering af arbejde og arbejdsprocesser ud fra en naturvidenskabelig (ingeniørmæssig), humanistisk(socialkonstruktivistisk) og erhvervsøkonomisk synsvinkel It-systemers arkitektur - cloud-computing, client-server arkitektur og model-view-controller; konkrete systemer baseret på disse arkitekturer Systemers opbygning - Tre-lags arkitektur - Komponentbaseret arkitektur Sammenhæng mellem systemer - Serviceorienteret arkitektur Placering af data og programmer i drift - Cloud computing - Lidt om sikkerhed, fortrolighed og spionage og sikring af data (backup) Repræsentation og manipulation af data - håndtering af samlinger af data - Fra analog til digital o Digitalisering af billeder og lyd, formater, komprimering o Repræsentation af data, standardisering - Kryptering - XML til udveksling af data - Basal viden om databaser Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B/hhx forsøgsfag side 7

8 Programmering - systematisk proces (trinvis forbedring); flere programmeringsteknologier og integration af disse Eleven skal kunne forstå og anvende simple strukturer i programmeringssprog som: - Fundamentale datastrukturer og typer - Logiske operatorer - Sætningskonstruktioner, betingelser og løkker - Funktioner og parametre Programmeringsprocessen som trinvis forbedring Simple SQL forespørgsler som SELECT, INSERT, UPDATE, DELETE og CREATE Modellering og strukturering af data, processer og systemer - modeller som designredskab/udviklingsredskab Man kan vælge helt at basere sig på UML diagrammer og dermed understøtte objektorienteret udvikling, eller man kan vælge datamodeller og dataflowdiagrammer Datamodeller (E/R diagrammer) eller Klassediagrammer Dataflowdiagrammer eller Use case diagrammer og Aktivitetsdiagrammer Begreber og begrebsdannelse - Når man konstruerer it-systemer er det meget vigtigt, at der er enighed om begreber og deres definition. Det er væsens forskelligt fra den måde begreber dannes, forstås og anvendes i dagligdagen, og det er en af de største udfordringer ved at designe og implementere systemer Interaktionsdesign - arbejdsformer (f.eks. SCRUM) og teknologier til realisering af interaktionsdesign - User experience design - Brugervenlighed - Brugervenlighedstest - Brugerdrevet innovation - Agile udviklingsmetoder 2.3 Supplerende stof Eleverne kan opfylde størstedelen af de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal bruges til yderligere at perspektivere kernestoffet samt at styrke toningen af dette i forhold til andre fag i fagrækken. Konkret er netværk, it-sikkerhed, it-historie og store itinnovationer eksempler på supplerende stof som kan bidrage til at perspektivere og vise relevante historiske såvel som aktuelle udviklingstendenser inden for faget. På HHX kan relevant supplerende stof også være Business Intelligence eller data Mining. Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B/hhx forsøgsfag side 8

9 Supplerende stof er oplagt at tænke ind i flerfaglige forløb som f.eks. teknologihistorie i samspil med samtidshistorie, i samspil med faget innovation eller et tema om robotter/ai med dansk og/eller mediefag. I et flerfagligt forløb med afsætningsøkonomi kunne data Mining indgå som en metode til at skaffe oplysninger om kunderne. I et flerfagligt forløb med virksomhedsøkonomi, ville man typisk kunne arbejde med modellering af data og processer i ERP systemer, og det kunne udvides med Business Intelligence. Det kan også indgå som supplement til forløb, der allerede dækker en del af kernestoffet. Eksempler kan være en analyse af menneskers adfærd på nettet og mulige konsekvenser af de mange data, der findes om den enkelte på nettet. 3 Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen organiseres omkring et eller flere temaer, hvor der for hvert af disse inddrages flere faglige mål og kernestofpunkter, så de kommer til at udgøre en helhed. Der veksles mellem introducerende og overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser og mere selvstændige elevprojekter. Undervisningen tilrettelægges så eleven oplever en sammenhæng mellem teori og modeldannelse på den ene side og implementering og afprøvning på den anden. Det er vigtigt, at man ikke opfatter hvert enkelt fagligt mål som et selvstændigt undervisningsforløb. I stedet er det bedre at vælge et godt tema for et undervisningsforløb og så finde ud af, hvilke faglige mål der naturligt kan indgå i forløbet. I tilrettelæggelsen af undervisningen er det vigtigt at være bevidst om elevernes motivation, interesse og faglige niveau. Det kan i mange tilfælde være bedre at vælge mange små og overskuelige delforløb frem for få store og komplekse forløb. Eleverne bør opleve en tæt sammenhæng mellem teori og modeldannelse på den ene side og implementering og afprøvning på den anden. Hvis man vælger små og overskuelige delforløb, vil denne sammenhæng vise sig inden for en kort tidsperiode. Elevernes kreativitet og skaberglæde er et grundlæggende vilkår i undervisningen, og dette kan blandt andet sættes i spil i innovative arbejdsprocesser. Således kan et forløb bygges op som en kreativ proces. Figur 1 herunder viser et eksempel på en didaktisk tilgang til planlægning af undervisningen. Tilgangen hedder Stepwise Improvement. Den går ud på, at opdele processen i projektforløb i flere enkeltelementer. Eleverne skal gradvist kunne overtage processen med udvikling af deres egne produkter. Det kan dels gøres ved at løse konkrete delopgaver i deres projekt (konkretisering), dels ved at forbedre allerede gennemprøvede delopgaver (udvide), og dels ved at udvide kravene til deres produkt (omstrukturering). Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B/hhx forsøgsfag side 9

10 Figur 1: Stepwise Improvement Figur 2 herunder viser en didaktisk tilgang kaldt Worked examples. Den går ud på at gå fra en situation med høj grad af lærerstyring til, at eleverne helt selv skaber noget. I starten arbejder eleverne med gennemprøvede eksempler (den mørke trekant i figuren). Der er vejledninger, tutorials m.m. undervejs. Efterhånden overtager eleverne selv processen (det skraverede område) og arbejder mere og mere selvstændigt (det lyse område i figuren). Til sidst designer eleverne selv løsninger ud fra de givne rammer (de lodrette søjler i figuren). Figur 2: Worked examples Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B/hhx forsøgsfag side 10

11 De 2 ovenstående didaktiske tilgange kan med fordel kombineres. 3.2 Arbejdsformer Projektarbejdsformen skal være fremtrædende i undervisningen. Projektarbejdsformen skal her opfattes bredt. Det essentielle er, at det drejer sig om en arbejdsform, hvor eleverne selvstændigt arbejder med at nå projektets mål. En opgave, hvor målet er at træne én bestemt færdighed, kan ikke betegnes som et projekt, men kan udmærket være et element i et projekt. Denne form for projektarbejde vil typisk blive anvendt, hvor det af hensyn til faglige mål eller kernestofbetingelser er nødvendigt med stor indholdsmæssig styring. Et andet hensyn, som kan gøre denne arbejdsform hensigtsmæssig, er behovet for specielt i en startfase at lede eleverne igennem et forløb, uden at der stilles for store krav til selvstændighed. Et projekt kan også være fastlagt ved, at det indholdsmæssigt ligger inden for et bestemt emneområde. Dette sætter nogle rammer for projektet, men eleverne kan arbejde i forskellige retninger og med forskellige produktmål inden for emneområdet. Hvis eleverne for eksempel arbejder med databaser, kan nogle elever arbejde med sortering, mens andre kan arbejde med opslag i databasen. Endelig kan et projekt være deltagerstyret. Det betyder, at eleverne selv fastlægger projektets produktmål, normalt dog inden for nogle givne rammer, der dikteres af tid, faglige mål m.m. Denne form for projektarbejde stiller noget større krav til elevernes selvstændighed og vil derfor typisk blive anvendt i slutfasen af undervisningen. Det deltagerstyrede projekt vil typisk være velegnet til at rumme innovative processer og til at træne arbejdsformer, der understøtter innovation. I forbindelse med projektarbejde er der flere muligheder for proces og organisering. Der kan være tale om enkeltmandsprojekter eller gruppeprojekter, hvor hver person/gruppe arbejder med sit eget projekt. Der kan også være tale om samarbejde mellem personer/grupper, hvor hver enkelt person/gruppe arbejder med en del af et samlet projekt. Der kan være tale om, at læreren koordinerer projektet, men selve koordineringen kan også være en del af det, som eleverne skal arbejde med. På B-niveauet er det vigtigt at prøve forskellige projektformer, da de træner forskellige arbejdsformer, og giver mulighed for at introducere innovative udviklingsprocesser. Som en del af undervisningen skal eleverne lære at opbygge og anvende et net baseret samarbejdsværktøj. Her kan de desuden løbende dokumentere arbejdet. Materialet kan have form af it-produkter, noter, synopser, logbog, journaler, programbeskrivelser og rapporter. Bud på værktøjer er: Dropbox, Google Docs, wikier, blogs og skolens konferencesystem. I forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen kan man lave forløb, hvor eleverne selv henter vejledninger og fagligt stof på f.eks. Valget af arbejdsform skal ske under hensyn til den valgte prøveform. 3.3 It Det vil ikke altid være forudsigeligt hvilke programmer, der skal klare de udfordringer, som faget kommer ud for, men det er vigtigt i informationsteknologi B at eleverne i forbindelse med såvel den Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B/hhx forsøgsfag side 11

12 daglige undervisning som i projekter, har mulighed for at kombinere teori og praktik inden for de faglige mål. Det stiller krav om forskelligt software til f.eks. programmering, databasearbejde, webproduktion, dataopsamling, software til produktion til mobile enheder osv., og software rettet mod specifikke behov, styret af elevernes arbejde med individuelle projekter. Det kan derfor anbefales på B-niveauet at valget af software i højere grad end C-niveauet inddrager eleverne i valg af software dette kræver at eleverne har såvel en god forståelse af brugerflader og en forståelse af hvordan software er opbygget (igennem forståelse opnået i de faglige mål om arkitektur mv.) Langt det meste af det software der er brug for i faget, kan findes som gratis eller billigt software. Eleverne bør i forbindelse med faget stifte bekendtskab med professionelle platforme som f.eks..net og/eller Java. Her er platformene gratis, men de professionelle udviklingsmiljøer koster en del. Men også her findes der gratis udviklingsmiljøer. Eleverne i faget medbringer ligeledes i stigende grad egne bærbare computere. Det øger forpligtelsen for underviserne i faget til at opstille en fælles referenceramme for de programmer der benyttes, således at dette ikke alene overlades til eleverne(s tilfældighed). Man kan her f.eks. forlange af eleverne, at hvis de finder godt software, er de forpligtet til at anmelde f.eks. foran klassen eller i portfolien. Fordelen ved at eleverne bruger bærbare computere og i et eller andet omfang gratis eller billigt software er, at eleverne kan arbejde hjemme med opgaver og projekter, hvilket uden tvivl vil højne kvaliteten af faget. Efterhånden som erfaringerne med faget kommer, vil EMU en vil løbende blive tilført opdaterede oplysninger om gode eksempler på programmer, der med fordel kan benyttes i undervisningen Portfolio i informationsteknologi B Portfolio-begrebet kendes fra mange sammenhænge, men forbindes ofte med kunstnere og arkitekter, hvor begrebet dækker over en samling værker til dokumentation af egen stil og udvikling. Imidlertid har begrebet portfolio vundet indpas i uddannelsesverdenen, hvor portfolio især anvendes med henblik på at dokumentere elevernes udvikling, som et lærings- og styringsredskab, som evalueringsredskab og til at styrke elevernes selvstændighed og evne til refleksion over deres udbytte af undervisningen. Der findes ingen entydig definition af portfolio i undervisningssammenhæng, dog dækker den følgende beskrivelse den konkrete og praktiske anvendelse af portfolio i mange uddannelser: En portfolio udgøres af en systematisk samling elevarbejder, som viser elevens anstrengelser, frem-skridt og præstationer inden for ét eller flere områder. Samlingen indbefatter elevmedvirken ved valget af indhold, kriterier for valg, kriterier for at bedømme værdien i relation til visse fælles opstillede mål samt viser elevens selvrefleksioner og holdninger til emnet. (Portfoliometoden, Karin Taube, Kroghs Forlag, 1999) I informationsteknologi B skal portfolien således indgå i hele undervisningsforløbet, og i sidste ende danne udgangspunkt for elevens udvælgelse af arbejder til sin eksamensportfolie ved afslutningen af undervisningen. I informationsteknologi B arbejder eleverne med en digital portfolio suppleret med mulighed for samling af større produkter. Platforme som skolerne bruger i forvejen såsom Fronter, Lectio, ItsLearning osv. er udmærkede til formålet. Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B/hhx forsøgsfag side 12

13 Også på indholdssiden er der mulighed for variation og portfolien kan således indeholde: Færdige arbejder (rapporter, referater, posters, produkter m.m.) Skitser og udkast til produkter Oversigter over arbejdsgang fra idé til færdigt produkt Evaluering af projekter (både elevens egen evaluering og andres) Refleksioner over egen udvikling og opfyldelse af faglige mål Det er vigtigt at portfolien ikke udelukkende indeholde elevens bedste arbejder, men bør derimod stræbe mod at være en komplet samling af elevens arbejder. Det bør være tydeligt for både elever og lærere hvad portfolioen yderligere kan anvendes til i informationsteknologi B. Det kan være: dokumentation af undervisningsforløb dokumentation af elevens faglige udvikling elevens selvevaluering udgangspunkt for evalueringssamtaler med læreren udgangspunkt for udvælgelse af arbejder til eksamensportfolien 3.4 Samspil med andre fag Faget informationsteknologi kan indgå i et samspil med de fleste andre fag. Det kan bidrage med: - En reflekteret og konstruktiv tilgang til anvendelse af it. - Udvikling af it-produkter med udgangspunkt i et andet fags problemfelt. - En bredere tilgang til hvad begrebet IT dækker over På HHX vil det være oplagt at lade faget indgå i samspil med afsætningsøkonomi, virksomhedsøkonomi eller samtidshistorie. 4 Prøveformer 4.1 Løbende evaluering Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række it-produkter med tilhørende dokumentation. Eleven samler produkter og dokumentation i sin netbaserede portfolio ( se afsnit ), som anvendes i forbindelse med elevens selvevaluering og ved evalueringssamtaler med læreren. I forbindelse med afslutningen af hvert temaforløb evalueres elevernes præstationer. Evalueringen skal give en individuel vurdering af niveauet på og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål Prøveformer Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B/hhx forsøgsfag side 13

14 Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af en eksamensopgave, der dækker mindst to faglige mål. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige mål fra undervisningen er repræsenteret i disse. Læreplanen taler om en eksamensopgave, og ikke et eksamensspørgsmål. Dette betyder at indholdet i opgaven må tolkes bredt og være anvendelsesorienteret i den forstand at opgaven må lægge op til en eller form for løsning. På B-niveauet består de faglige mål dels af praktiske delmål, og dels af analytisk/teoretiske delmål. Den analytiske-teoretiske tilgang til faget sker i tæt samspil med det praktiske arbejde med it-produkter. Det betyder, at eksamensopgaverne skal udarbejdes i tilknytning til de områder og arbejder eksaminanden har arbejdet med i undervisningen, således at eksaminanden har mulighed for at sætte eksamensportfolien i relation til eksamensopgaven. I forhold til ovenstående, kan eksamensopgaven med fordel bestå i både spørgsmål og små dele af itprodukter (f.eks. ufærdige programstumper med slægtsskab med hvad der er gennemgået i undervisningen, databasetabeller, brugerflader, link til f.eks. hjemmesider osv.) som spørgsmålet så skal anvendes på. Dette gælder i højere grad på B-niveauet end på C-niveauet, da praktik fylder væsentligt mere på B-niveauet (jf. de faglige måls karakter). Forberedelsestiden på 60 min. sætter selvfølgelig en begrænsning på hvor omfattende den praktiske del af opgaven kan være. Eksaminationen består af to dele: - En besvarelse af eksamensopgaven og samtale om, hvorledes den kan relateres til og perspektivere eksaminandens eksamensportfolio, jf. pkt Eksaminanden vælger selv, hvilke dele af eksamensportfolioen der skal inddrages. Eleven udarbejder i løbet af fagets forløb en portfolie, der indeholder alle de ting der er blevet arbejdet med i undervisningen. Det gælder såvel øvelser, opgaver, dokumentation, projekter, produkter osv. Se vejledningens afsnit om arbejdsformer for en nærmere beskrivelse af portfolien og dens anvendelse. Ud fra ovennævnte portfolie, vælger eleven i slutningen af undervisningsforløbet materialer fra portfolien, der viser hvorledes de faglige mål i faget er opnået. Denne kaldes for en eksamensportfolie. Der må gerne i slutningen af undervisningen afsættes tid til at eleven sammen med underviseren udvælger, redigerer og evt. færdiggør materialerne, inden de placeres i eksamensportfolien. Eksamensportfolien bør være færdig og afleveret senest 1 uge før eksamensperiodens begyndelse. Under forberedelsen, besvarer eksaminanden den stillede opgave og udvælger materiale fra sin eksamensportfolie, der sikrer relation og perspektivering til den stillede opgave. Eksaminator skal derfor sikre at de eksamensopgaver der stilles, kan relateres til eksaminandernes portfolie, dvs. der skal være et nært slægtskab mellem dem. - En redegørelse for og samtale om eksamensopgavens teoretiske aspekter. På baggrund af første del af eksaminationen, redegør eksaminanden for teoretiske aspekter der knytter sig til denne. Typisk vil dette være teorien fra kernestoffet der sættes i spil i forhold til de emner der har været berørt i første del af eksaminationen. Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B/hhx forsøgsfag side 14

15 Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af en eksamensopgave, der dækker mindst ét fagligt mål, samt et eksamensprojekt, jf. pkt Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige mål fra undervisningen er repræsenteret i disse. Eksaminationen består af to dele: - En præsentation af og samtale om eksamensprojektet. Eleven præsenterer sit eksamensprojekt og efterfølgende samtales der om områder i projektet hvor der evt. er uklarheder, spændende problemstillinger osv. Denne del må ikke fylde mere end halvdelen af eksaminationstiden, og skal derfor styres stramt af eksaminand og eksaminator. - En besvarelse af eksamensopgaven suppleret med uddybende samtale om opgavens teoretiske aspekter samt om, hvorledes opgaven kan relateres til og perspektivere eksaminandens eksamensprojekt. Dette stiller nogle yderligere krav til eksamensprojektet. Selvom et eksamensprojekt normalt giver mulighed for at fordybe sig i et område i forlængelse af undervisningen i faget, hvor ikke alle faglige mål fra undervisningen nødvendigvis er dækket, skal eksamensprojektet i informationsteknologi B være så bredt, at alle faglige mål kan genkendes, da eleven kan trække eksamensopgaver i alle fagets mål. Det betyder at elevens eksamensprojekt skal være et helt itprodukt med brugergrænseflade, de tre lag repræsenteret samt overvejelser over brugen af systemet i en bredere sammenhæng. Ikke alle dele behøver selvfølgelig at være fuldt praktisk realiseret, men man skal i dokumentationen kunne se hele produktet med en betydelig detaljeringsgrad. Der må gerne benyttes mindre dele af produkter mm., der er fremstillet i undervisningen i eksamensprojektet. Eleverne bør udarbejde præsentationen af eksamensprojektet i et præsentationsværktøj og helst løbende under projektarbejdet, af hensyn til den stramme tidsplan under eksaminationen. Den 2. del af eksaminationen består i besvarelsen af eksamensopgaven, der kun dækker eet fagligt mål. Da der jo i denne prøveform er en del praktisk arbejde/produkt i eksamensprojektet, må eksamensopgaven være af overvejende teoretisk karakter og konkret af hensyn til den stramme tidsplan under eksaminationen. Den skal give mulighed for at eleven under forberedelsen dels kan besvare opgaven og dels finde dele af eksamensprojektet, der kan relateres til. Eksamensopgaven kan f.eks. have flg. karakter: Redegør for hvordan produktet i dit eksamensprojekt, vil påvirke brugerens aktiviteter. Redegør for fordele og ulemper ved den udviklingsstrategi, du har benyttet i programmeringsdelen af dit eksamensprojekt. Inddrag relevante metoder og teorier din besvarelse. Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B/hhx forsøgsfag side 15

16 Redegør for de datatyper du har brugt i dit eksamensprojekt og begrund dit valg i de teoretiske viden om mulighederne for manipulation af de enkelte typer Bedømmelseskriterier Kun eksaminandens præstation under den mundtlige eksamination indgår som grundlag for bedømmelsen. Bedømmelsen udtrykker, i hvilken grad eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved bedømmelsen lægges vægt på såvel praktisk kunnen som teoretisk indsigt og refleksion Vejledende karakterbeskrivelser Nedenstående er vist en vejledende karakterbeskrivelse for informationsteknologi B hhx for karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. 12 Fremragende Prøveform a) Informationsteknologi forsøg B -hhx Eksaminandens redegørelse for opgaven er meget velstruktureret og formidles med sikker anvendelse af korrekt og præcis fagterminologi. Eksaminanden demonstrerer omfattende kendskab til fagets begreber og metoder og kobler meget sikkert problemstillingen i opgaven med sin eksamensportfolio og med relevant informationsteknologisk teori. Eksaminanden kan selvstændigt analysere, diskutere og sammenholde teoretiske aspekter i forhold til eksamensportfolio og til forelagt eksempelmateriale så stort set alle væsentlige aspekter inddrages. Eksaminanden præsenterer og inddrager sin eksamensportfolio meget velstruktureret og kan svare på uddybende og supplerende spørgsmål med kun uvæsentlige mangler.. Prøveform b) Eksamensprojektets planlægning, gennemførsel og dokumentation præsenteres med stor selvstændighed, sikkerhed og overblik med få uvæsentlige mangler Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B/hhx forsøgsfag side 16

17 Eksamensprojektet præsenteres med stor sikkerhed herunder anvendte relevante arbejdsmetoder. Præsentationen af eksamensprojektet lever op til de stillede krav med kun få uvæsentlige mangler. Der argumenteres sikkert og velbegrundet for valgte løsninger og opstillede krav, og eksamensprojektet er selvstændigt og fagligt analyseret og vurderet med perspektivering til relevante informationsteknologiske teorier og metoder. Eksaminanden perspektiverer selvstændigt og fagligt kvalificeret sin informationsteknologiske viden til såvel eget eksamensprojekt som til opgavens teoretiske indhold. 7 God Prøveform a) Eksaminandens redegørelse for opgaven er sammenhængende og formidles med anvendelse af informationsteknologisk fagterminologi. Eksaminanden demonstrerer kendskab til fagets begreber og metoder og kobler i rimelig grad problemstillingen i opgaven med eksamensportfolio m egne itprodukter og relevant informationsteknologisk teori. Eksaminanden kan i rimelig grad analysere, diskutere og sammenholde teoretiske aspekter i forhold til eksamensportfolio og til forelagt eksempelmateriale men flere mangler forekommer. Eksaminanden kan i rimelig grad perspektivere sin informationsteknologiske viden til såvel eksamensfortfolioen som til opgavens teoretiske indhold kan i rimelig grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål. Prøveform b) Eksamensprojektet dokumenteres med hensyn til planlægning, gennemførsel og evaluering i rimelig gard. Eksamensprojektet præsenteres i rimelig grad herunder inddragelse af anvendendte relevante arbejdsmetoder. Præsentationen af eksamensprojektet lever i rimelig grad op til de stillede krav. Der redegøres for valgte løsninger og opstillede krav, og eksamensprojektet er i rimelig grad analyseret og vurderet med nogen perspektivering til relevante informationsteknologiske teorier og metodereksaminanden perspektiverer i rimelig grad sin informationsteknologiske viden til eget eksamensprojekt og til opgavens teoretiske indhold. Eksaminanden kan sikkert og med overblik besvare uddybende og supplerende spørgsmål Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B/hhx forsøgsfag side 17

18 02 Tilstrækkelig Prøveform a) Eksaminandens redegørelse for opgaven er noget usammenhængende og formidles med usikker anvendelse af informationsteknologisk fagterminologi. Eksaminandens kendskab til fagets begreber og metoder er mangelfuldt og problemstillingen kobles kun i mindre grad med eksamensportfolio og relevant informationsteknologisk teori. Eksaminandens analyse-, diskussion- og sammenhold af teoretiske aspekter i forhold til eksamensportfolio og til forelagt eksempelmateriale er usikker og upræcis og med adskillige mangler Eksaminanden perspektiverer med nogen usikkerhed sin informationsteknologiske viden til såvel eksamensportfolio som til opgavens teoretiske indhold i begrænset omfang, og kan i mindre grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål Eksaminanden præsenterer og vurderer eksamensportfolio noget usammenhængende og kan i mindre grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål Prøveform b) Eksamensprojektets planlægning, gennemførsel og dokumentation præsenteres med nogen usikkerhed og med flere væsentlige mangler Eksamensprojektet præsenteres med nogen usikkerhed, herunder inddragelse af relevante anvendte arbejdsmetoder. Der redegøres kun i ringe grad for valgte løsninger og opstillede krav, og eksamensprojektet er i mindre grad analyseret og vurderet med manglende eller uklar perspektivering til relevante informationsteknologiske teorier og metoder. Eksaminanden perspektiverer noget usammenhængende og usikkert sin informationsteknologiske viden til eget eksamensprojekt og til opgavens teoretiske indhold. Eksaminanden kan i mindre grad besvare uddybende og supplerende spørgsmål. Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B/hhx forsøgsfag side 18

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi B Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi B stx Vejledning / Råd og vink Kontoret for

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi C Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi C - stx Vejledning / Råd og vink Kontoret for

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Forløb kreativ-kommunikativ toning

Forløb kreativ-kommunikativ toning Forløb kreativ-kommunikativ toning C - Interaktive test C/B - Reklamespil B Digitale Billeder B Kvidder/Fjæsbog Interaktive Test 1. Analyse af interaktive test og deres betydning for brugerens valg. 2.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 - juni 2010 Institution HTX Sukkertoppen/Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Datalogi C. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Datalogi C. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Datalogi C Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Datalogi C Valg Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale uddannelser

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2013-2015 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led Hold 3.E, Årgang 2012 Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Hhx-bekendtgørelsen IT B. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink. Hhx-bekendtgørelsen IT B. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen IT B Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 IT B hhx Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser,

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Informationsteknologi niveau

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX IT niveau B Helle Strøm

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx IT B Michael Ebbesen Schmidt STU-ITBhh1314-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1

Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1 Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1 Indhold 1. Formål og mål... 2 2. Indhold... 3 3. Tilrettelæggelse... 5 4. Evaluering... 5 Bilag 1 Brancheprojekt...

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2014-2015 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led Hold 2.E, Årgang 2013 Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret januar 2015 Side 0 af 10 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

It- fagets metoder, version 0.3

It- fagets metoder, version 0.3 It- fagets metoder, version 0.3 Et notat der beskriver it- fagenes metoder med specielt fokus på det nye forsøgsfag informationsteknologi i de gymnasiale uddannelser: stx, hhx, htx og hf. Michael E. Caspersen

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Campus Vejle, Handelsgymnasiet Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Informationsteknologi

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Teknikfag A Design og produktion

Teknikfag A Design og produktion Bilag 25 Htx, juni 2007 Teknikfag A Design og produktion 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknikfaget omfatter teknologiens anvendelse. Faget omhandler formgivning og udvikling, komponenter og materialer,

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser UDKAST AF 13. JUNI 2013 Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser I medfør af 4, 6, stk. 2, og 7, stk. 3, i lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompetencegivende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Roskilde handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX IT B Frede Klejs

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Programmering

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Informationsteknologi

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen - med studieretninger inden for netværk og elektronik Praktikvejledning til virksomheder i Danmark Invitation til et værdifuldt samarbejde Den 1. august

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg Eksamensreglement Teknisk Gymnasium Silkeborg Maj 2015 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Adgang til prøver... 3 3. Antal prøver... 3 4. Beståelseskriterier... 4 5. Projekteksamen... 4 6. Skriftlige prøver...

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 pædagogisk assistentuddannelse...

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere