FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING"

Transkript

1 Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer Driftsomkostninger Samlede omkostninger Sostalde Smågrisestalde Reduceret ammoniakfordampning Værdi af N Meromkostning pr. produceret dyr inkl. værdi af reduceret N Farestalde Løbe/drægtighedsstalde Løbe/drægtighedsstalde med linespil Smågrisestalde Reduktionsomkostning pr. kg N reduceret inkl. værdi af N Farestalde Løbedrægtighedsstalde Løbe/drægtighedsstalde med linespil Smågrisestalde... 21

2 1. Forudsætninger for gyllekøling I dette baggrundsnotat præsenteres forudsætningerne for økonomiberegninger ved gyllekøling. Gyllekøling af gylle bevirker, at gyllens ammoniakfordampning reduceres. For generelle forudsætninger fx vedr. priser på el, vand mv. henvises til baggrundsnotat fra maj 1. Samtlige teknologispecifikke forudsætninger såsom investeringsomkostninger og levetid er baseret på oplysninger fra producenter og/eller forhandlere. LRØ har stået for indhentning af data ifb. anlægsinvesteringer og Videnscenter for Svineproduktion har stået for indhentning af driftsomkostninger. NIRAS har foretaget beregningerne og udarbejdet nærværende notat. Det øgede N-indhold i gyllen er prissat med værdien af den substituerede handelsgødning. Samtlige beregninger udføres for besætninger med hhv. 75, 150, 250, 500, 750 og 950 DE. Omkostninger og reduktioner er beregnet i forhold til reference-systemet, for er defineret som delvist spaltegulv. Omkostninger er opgjort for nyanlæg. Kølingen sker med nedstøbte PEL slanger i bunde af gyllekanalen. Slagerne er forbundet med en varmepumpe, som gør det muligt at udnytte varmen. Varmen kan udnyttes til opvarmning fx hos smågrise eller stuehuse. Teknologiernes økonomi er i høj grad afhængige af i hvor stor en grad varmen udnyttes og i hvilket omfang gyllen afkøles. Beregningerne ser derfor på konsekvenserne ved forskellige grader af varmeudnyttelse (0-100 pct.) samt køling (10, 20, 30 og 40 W/m 2 ). Ved beregning af gevinsten ved varmeudnyttelse antages, at opvarmningen alternativt ville ske med olie. Der er antaget nedenstående antal stipladser og årsproduktion for hhv. søer og smågrise. Tabel 1: Sammenhæng mellem antal DE og produktionskapacitet, sostalde Produktionskapacitet (stipladser) Årssøer Tabel 2: Sammenhæng mellem antal DE og produktionskapacitet, smågrisestalde Produktionskapacitet (stipladser) Smågrise Anlægsinvesteringer Anlægsinvesteringer er ikke opgjort separat for farestalde og løbedrægtighedsstalde. Anlægsinvesteringen omfatter nedstøbning af PEL-slanger i forbindelse med anlæg af stalden og den efterfølgende forbindelse med en varmepumpe. Det er antaget, at teknologien har en levetid på 20 år, hvilket også svarer til afskrivningsperioden i beregningen. 1 Dog er prisen på vand justeret i forhold til de reviderede BAT-blade og er nu på 3 kr./m3 2

3 Tabel 3: Investering i gyllekøling, sostalde antal DE W/m 2 Investering Årlig omkostning W/m 2 Investering Årlig omkostning W/m 2 Investering Årlig omkostning W/m 2 Investering Årlig omkostning Tabel 4: Investering i gyllekøling, smågrisestalde antal DE W/m 2 Investering Årlig omkostning W/m 2 Investering Årlig omkostning W/m 2 Investering Årlig omkostning W/m 2 Investering Årlig omkostning Kalioferer I det omfang al overskudsvarmen ikke kan udnyttes skal der opsættes kalioferer. Ved anlæg på 150 og 250 DE kan der anvendes én køleflade á kr. incl. montage. Ved anlæg på 500, 750 og 950 kan der anvendes to køleflader á kr. incl.montage. i alt kr. Driftsomkostningen er anslået 4 måneder sommerperiode. Motoreffekten til kølefladen er ca. 410 w. Et årligt strømforbrug er således 8760/12*4*0,410 = 1197 kw pr køleflade. Forventet levetid for en kalorifiere er 15 år. Motoren skal skiftes efter den halve tid. Udgiften til en motor er ca kr. 3

4 Tabel 5: Meromkostninger ved køling ved indregning af kaliofer Investering, i alt* Årlig investeringsomkostning Elforbrug I alt årlige meromkostninger * Inkl. Udskiftning af motor efter halvdelen af levetiden 3. Driftsomkostninger De årlige driftsomkostninger omfatter udelukkende omkostninger til el og vedligehold. Forbruget af el afhænger af det ønskede niveau for afkøling. Driftsomkostninger er ikke opgjort separat for farestalde og løbedrægtighedsstalde. Nedenstående tabeller opsummerer de anvendte forudsætninger om forbruget. Tabel 6: Omkostninger til vedligehold, kr./år, søer samt smågrise antal DE Søer Smågrise Forbruget af el og dermed varmeudvindingen afhænger af det ønskede niveau for køling. Ligeledes afhænger gevinsten af varme af den andel af anden opvarmning, som substitueres. Tabel 7: Elforbrug og -omkostninger, sostalde Køleeffekt kwh/de/år kr./de/år 10 W/m W/m W/m W/m Tabel 8: Elforbrug og -omkostninger, smågrisestalde Køleeffekt kwh/de/år kr./de/år 10 W/m W/m W/m W/m Der er i beregningerne for elforbrug taget udgangspunkt i en varmepumpe med en effektfaktor på 2 mellem elforbrug og køleeffekt, dvs. at et strømforbrug på 1 kw medfører en køling på 2 kw. Den udviklede varmeeffekt fra varmepumpen er summen af varmepumpens strømforbrug og køleeffekten. Forholdet mellem varmeeffekten og strømforbruget kaldes også for effektfaktoren, og denne er typisk ca. 3 gange varmepumpens strømforbrug ) For farestalde er der regnet med 1,8 m2 køleareal pr. so. 4

5 Den opnåede varme kan anvendes i andre dele af produktionen og kan her erstatte anden varme. Her er der forudsat at varmen erstatter olieproduceret varme. Gevinsten af den opnåede varme afhænger af i hvor høj grad den kan udnyttes. I nedenstående tabeller vises gevinsten ved forskellige udnyttelsesgrader. Tabel 9: Gevinst ved udnyttelse af varme opgjort pr. DE, sostalde 10 W/m 2 20 W/m 2 30 W/m 2 40 W/m 2 Udnyttelse kwh/de/år kr./de/år kwh/de/år kr./de/år kwh/de/år kr./de/år kwh/de/år kr./de/år 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 10: Gevinst ved udnyttelse af varme opgjort pr. DE, smågrisestalde 10 W/m 2 20 W/m 2 30 W/m 2 40 W/m 2 Udnyttelse kwh/de/år kr./de/år kwh/de/år kr./de/år kwh/de/år kr./de/år kwh/de/år kr./de/år 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Samlede omkostninger De samlede omkostninger udgøres af anlægs- og driftsomkostninger fratrukket gevinsten fra varmen. 4.1 Sostalde Tabel 11: Samlede omkostninger for 10 W/m 2, sostalde 100 pct pct Søer 2) For løbe-/drægtighedsstalde med delvist spaltegulv er der regnet med 1,75 m2 køleareal pr. so. 3) For smågrisestalde er der regnet med 0,12 m² køleareal pr. smågris. 5

6 80 pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 12: Samlede omkostninger for 20 W/m 2, sostalde 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Søer Tabel 13: Samlede omkostninger for 30 W/m 2, sostalde 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Søer 6

7 Tabel 14: Samlede omkostninger for 40 W/m 2, sostalde 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Søer 4.2 Smågrisestalde Tabel 15: Samlede omkostninger for 10 W/m 2, smågrise 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

8 Tabel 16: Samlede omkostninger for 20 W/m 2, smågrise 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 17: Samlede omkostninger for 30 W/m 2, smågrise 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 18: Samlede omkostninger for 40 W/m 2, smågrise 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Af tabellerne fremgår, at resultaterne er yderst afhængige af, i hvor stor en grad landmanden kan udnytte varmen. Såfremt 60 pct. eller mere kan udnyttes er det forbundet med en gevinst for landmanden at 8

9 etablere gyllekøling. I praksis er det meget individuelt hvor stor en grad af varmen landmanden kan udnytte. Der må således ske en vurdering af den enkelte landmands varmebehov før end det er muligt at sige noget om den præcise omkostning/gevinst ved at implementere teknologien. 5. Reduceret ammoniakfordampning Gyllekøling reducerer fordampningen af ammoniak i stalden. For at sikre konsistens er det dog de endelige reduktion i stald, lager og mark, der medtages i beregningerne. Da der er et større N-indhold i gyllen ab stald efter luftrensning, vil der være en lidt større fordampning fra lager og mark i forhold til referencesystemet i kg. Dette betyder at ammoniakreduktionen i kg bliver lidt mindre, når man regner både lager og mark med ifht. til kun at medtage staldeffekten. Ammoniakreduktionen opgøres både i forhold til farestalde, løbe/drægtighedsstalde og smågrisestalde. Her er ammoniakfordampningen opgjort pr. DE for de forskellige køleniveauer. Disse kan omregnes til de forskellige bedriftsstørrrelser ved at gange med antal DE. For løbe/drægtighedsstalde er der også medtaget ammoniakreduktion for linespil, da gyllekøling giver en større effekt i stalde med linespil. Der er ikke vurderet at der vil være ekstraomkostninger forbundet med gyllekøling ved linespil. Tabel 19: Ammoniakreduktion pr. DE, løbedrægtighedsstalde Køleeffekt, W / m ² Stald 1,31 2,51 3,60 4,58 Stald+lager 1,28 2,46 3,52 4,49 Stald+lager+mark 1,17 2,25 3,22 4,10 Tabel 20: Ammoniakreduktion pr. DE, løbedrægtighedsstalde med linespil Køleeffekt, W / m ² Stald 1,93 3,65 5,15 6,43 Stald+lager 1,90 3,58 5,05 6,30 Stald+lager+mark 1,73 3,27 4,62 5,77 Tabel 21: Ammoniakreduktion pr. DE, farestalde Køleeffekt, W / m ² Stald 1,09 2,09 3,00 3,81 Stald+lager 1,07 2,05 2,94 3,74 Stald+lager+mark 0,98 1,87 2,69 3,42 9

10 Tabel 22: Ammoniakreduktion pr. DE, smågrisestalde Køleeffekt, W / m ² Stald 0,80 1,54 2,21 2,81 Stald+lager 0,79 1,51 2,17 2,76 Stald+lager+mark 0,72 1,38 1,98 2,52 6. Værdi af N I lighed med ovenfor præsenteres resultaterne inkl. værdien N særskilt for hvert køleniveau og for løbedrægtigheds-, farestald og smågrisestald. Tabel 23: Værdi af N i farestalde Søer i farestalde Køleeffekt 10 W/m W/m W/m W/m Tabel 24: Værdi af N i løbedrægtighedsstalde Søer i løbedrægtighedsstald Køleeffekt 10 W/m W/m W/m W/m Tabel 25: Værdi af N i løbedrægtighedsstalde med linespil Søer i løbedrægtighedsstald Køleeffekt 10 W/m W/m W/m W/m Tabel 26: Værdi af N i smågrisestalde Smågrise Køleeffekt W/m W/m W/m W/m

11 11. Meromkostning pr. produceret dyr inkl. værdi af reduceret N 11.1 Farestalde Tabel 27: Meromkostninger pr. produceret årsso, farestald, 10 W/m 2 Tabel 28: Meromkostninger pr. produceret årsso, farestald, 20 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

12 Tabel 29: Meromkostninger pr. produceret årsso, farestald, 30 W/m 2 Tabel 30: Meromkostninger pr. produceret årsso, farestald, 40 W/m Løbe/drægtighedsstalde Tabel 31: Meromkostninger pr. produceret årsso, løbedrægtighedsstald, 10 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

13 Tabel 32: Meromkostninger pr. produceret årsso, løbedrægtighedstald, 20 W/m 2 Tabel 33: Meromkostninger pr. produceret årsso, løbedrægtighedsstald, 30 W/m 2 Tabel 34: Meromkostninger pr. produceret årsso, løbedrægtighedstald, 40 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

14 11.3 Løbe/drægtighedsstalde med linespil Tabel 35: Meromkostninger pr. produceret årsso, løbedrægtighedsstald med linespil, 10 W/m 2 Tabel 36: Meromkostninger pr. produceret årsso, løbedrægtighedstald med linespil, 20 W/m 2 Tabel 37: Meromkostninger pr. produceret årsso, løbedrægtighedsstald med linespil, 30 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

15 Tabel 38: Meromkostninger pr. produceret årsso, løbedrægtighedstald med linespil 40 W/m Smågrisestalde Tabel 39: Meromkostninger pr. produceret smågris, 10 W/m 2 Tabel 40: Meromkostninger pr. produceret smågris, 20 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct. 0,2 0,0-0,2-0,3-0,3-0,3 90 pct. 0,4 0,1-0,1-0,1-0,1-0,2 80 pct. 0,5 0,2 0,1 0,0 0,0 0,0 70 pct. 0,6 0,3 0,2 0,1 0,1 0,1 60 pct. 0,8 0,5 0,3 0,3 0,2 0,2 50 pct. 0,9 0,6 0,5 0,4 0,4 0,4 40 pct. 1,0 0,7 0,6 0,5 0,5 0,5 30 pct. 1,2 0,9 0,7 0,7 0,6 0,6 20 pct. 1,3 1,0 0,8 0,8 0,8 0,7 10 pct. 1,4 1,1 1,0 0,9 0,9 0,9 0 pct. 1,5 1,3 1,1 1,1 1,0 1,0 100 pct. -0,3-0,6-0,8-0,8-0,8-0,8 90 pct. -0,1-0,4-0,5-0,6-0,6-0,6 80 pct. 0,2-0,1-0,2-0,3-0,3-0,3 70 pct. 0,5 0,2 0,0 0,0 0,0-0,1 60 pct. 0,7 0,4 0,3 0,2 0,2 0,2 50 pct. 1,0 0,7 0,5 0,5 0,5 0,5 40 pct. 1,2 0,9 0,8 0,8 0,7 0,7 30 pct. 1,5 1,2 1,1 1,0 1,0 1,0 20 pct. 1,8 1,5 1,3 1,3 1,3 1,2 10 pct. 2,0 1,7 1,6 1,5 1,5 1,5 0 pct. 2,3 2,0 1,8 1,8 1,8 1,8 15

16 Tabel 41: Meromkostninger pr. produceret smågris, 30 W/m 2 Tabel 42: Meromkostninger pr. produceret smågris, 40 W/m pct. -0,9-1,2-1,3-1,3-1,4-1,4 90 pct. -0,5-0,8-0,9-0,9-1,0-1,0 80 pct. -0,1-0,4-0,5-0,6-0,6-0,6 70 pct. 0,3 0,0-0,1-0,2-0,2-0,2 60 pct. 0,7 0,4 0,3 0,2 0,2 0,2 50 pct. 1,1 0,8 0,7 0,6 0,6 0,6 40 pct. 1,5 1,2 1,1 1,0 1,0 0,9 30 pct. 1,9 1,6 1,4 1,4 1,4 1,3 20 pct. 2,3 2,0 1,8 1,8 1,7 1,7 10 pct. 2,7 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1 0 pct. 3,0 2,7 2,6 2,6 2,5 2,5 100 pct. -1,4-1,7-1,8-1,9-1,9-2,0 90 pct. -0,9-1,2-1,3-1,3-1,4-1,4 80 pct. -0,3-0,7-0,8-0,8-0,9-0,9 70 pct. 0,2-0,1-0,2-0,3-0,4-0,4 60 pct. 0,7 0,4 0,3 0,2 0,1 0,1 50 pct. 1,2 0,9 0,8 0,7 0,7 0,7 40 pct. 1,7 1,4 1,3 1,3 1,2 1,2 30 pct. 2,3 2,0 1,8 1,8 1,7 1,7 20 pct. 2,8 2,5 2,4 2,3 2,2 2,2 10 pct. 3,3 3,0 2,9 2,8 2,8 2,7 0 pct. 3,8 3,5 3,4 3,4 3,3 3,3 16

17 12. Reduktionsomkostning pr. kg N reduceret inkl. værdi af N 12.1 Farestalde Tabel 43: Reduktionsomkostninger, farestald, 10 W/m 2 Tabel 44: Reduktionsomkostninger, farestald, 20 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

18 Tabel 45: Reduktionsomkostninger, farestald, 30 W/m 2 Tabel 46: Reduktionsomkostninger, farestald, 40 W/m Løbedrægtighedsstalde Tabel 47: Reduktionsomkostninger, løbedrægtighedsstald, 10 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

19 Tabel 48: Reduktionsomkostninger, løbedrægtighedstald, 20 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 49: Reduktionsomkostninger, løbedrægtighedsstald, 30 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 50: Reduktionsomkostninger, løbedrægtighedstald, 40 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

20 12.3 Løbe/drægtighedsstalde med linespil Tabel 51: Reduktionsomkostninger, løbedrægtighedsstald med linespil, 10 W/m 2 Tabel 52: Reduktionsomkostninger, løbedrægtighedstald med linespil, 20 W/m 2 Tabel 53: Reduktionsomkostninger, løbedrægtighedsstald med linespil, 30 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

21 12.4 Smågrisestalde Tabel 54: Reduktionsomkostninger, løbedrægtighedstald med linespil, 40 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 55: Reduktionsomkostninger, smågrise, 10 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 56: Reduktionsomkostninger, smågrise, 20 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

22 Tabel 57: Reduktionsomkostninger smågrise, 30 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 58: Meromkostninger smågrise, 40 W/m2 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1

Læs mere

I BAT-bladene vurderes omkostningerne ved den bedst tilgængelige teknologi både i forhold til driftsøkonomi og ud fra et miljøøkonomisk perspektiv.

I BAT-bladene vurderes omkostningerne ved den bedst tilgængelige teknologi både i forhold til driftsøkonomi og ud fra et miljøøkonomisk perspektiv. NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Miljøstyrelsen Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNIN- GER AF BAT

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Køling af gyllen i svinestalde *

Køling af gyllen i svinestalde * Miljøstyrelsens BAT-blade 1. Udgave* Svin Alle kategorier Revideret: * Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Køling af gylle i stalde til søer og smågrise

Køling af gylle i stalde til søer og smågrise Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer, Smågrise Dato: 26.01.2011 Teknologitype: Staldindretning køling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Køling af gylle i stalde til søer og smågrise

Læs mere

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregning af de økonomiske forhold ved anvendelse af de beskrevne teknologier er

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Gyllekøling på Bornholm

Gyllekøling på Bornholm Gyllekøling på Bornholm Opsamling af erfaringerne med gyllekøling i svinestalde juli 2009 Udarbejdet af afd. For Landskab, Skov og Miljø Bornholms Landbrug Juli 2009 Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund

Læs mere

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI V/ TORBEN HAUSKOV & HEIDI WENTZLAU SVINEKONGRESSEN 2015 FOREDRAG NR. 26 MILJØTEKNOLOGI -STRATEGI ELLER ROULETTE? Introduktion til valget af miljøteknologi Heidi Wentzlau,

Læs mere

Absoprtionsvarmepumpe se

Absoprtionsvarmepumpe se Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET

MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET MICHAEL JØRGEN HANSEN, TAVS NYORD, PETER KRYGER JENSEN, BO MELANDER, ANTHON THOMSEN, HANNE DAMGAARD POULSEN, PETER LUND OG LILLIE

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Økonomisk analyse. Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. kr.

Økonomisk analyse. Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. kr. Økonomisk analyse 21. februar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. Fødevareklyngen bidrager

Læs mere

Mest miljø for pengene. Danske svineproducenter. bliver ved nyopførelse. eksisterende anlæg mødt

Mest miljø for pengene. Danske svineproducenter. bliver ved nyopførelse. eksisterende anlæg mødt Mest miljø for pengene Danske svineproducenter bliver ved nyopførelse af stalde eller ændringer af eksisterende anlæg mødt med stadigt stigende miljøkrav. Tema >> Michael Groes Christiansen, Dansk Svineproduktion

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder

Læs mere

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE, HILTVEJ 4, 4891 TOREBY L. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2014 SAGSNR.:14/11732 Tillæg til miljøgodkendelse til svinebesætning på Hiltvej 4, 4891

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene

Læs mere

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE STEVNS KOMMUNE XX. XX 2017 TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE AF HUSDYRBRUGET DYSSEVEJ 2 4673 RØDVIG TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE MEDDELT EFTER HUSDYRBRUGLOVENS 12 Tillæg til eksisterende miljøgodkendelse udarbejdet

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Mange har/får behov for

Mange har/får behov for Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000

Læs mere

Status på miljøteknologi

Status på miljøteknologi Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Handlingsplan Dette er handlingsplanen for Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

BUSINESS-CASES VED AT SAMLE PRODUKTIONEN PÅ FÆRRE ANLÆG

BUSINESS-CASES VED AT SAMLE PRODUKTIONEN PÅ FÆRRE ANLÆG BUSINESS-CASES VED AT SAMLE PRODUKTIONEN PÅ FÆRRE ANLÆG NOTAT NR. 1411 Her beskrives to reelle cases for at vurdere fordelene ved at samle produktionen på færre anlæg. Notatet kan bruges som inspiration

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Bilag til Vandkvalitetsplan 2005

Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 Bilag til Vandkvalitetsplan 2005 5.2 NOTAT: Administrationspraksis for VVM-screeninger af anlæg til intensiv husdyravl. BILAG 1 side 2-3 Bilag 3 til Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 9. januar 2003 J.nr.: 97-33/350-0286 LLK Afgørelse

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Verificering af faste priser i forbindelse med tilskud til investeringer forbundet med etablering af løsdrift i farestalde Pedersen, Michael Friis; Schou,

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh Energiprojektet Støttet af energisparepuljen Gennemført efteruddannelse Gennemført energitjek på 31 ejendomme udvalgt ved simpel screening fortrinsvis sobesætninger da de også har stort varmeforbrug. Heraf:

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Oversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Oversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Oversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Bidrag til fagligt grundlag til brug ved vurdering af ansøgninger i anledning af Fødevareministeriets

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen 1), Tavs

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET

MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET MICHAEL JØRGEN HANSEN, TAVS NYORD, LINE BLOCK HANSEN, LOUISE MARTINSEN, BERIT HASLER,

Læs mere

GENEREL INDDATA 2011-05-24

GENEREL INDDATA 2011-05-24 GENEREL INDDATA 2011-05-24 Generelt Navn på reference Navn på projekt Kalkulationsrente, samfundsøkonomi % Forvridningsfaktor % Nettoafgiftsfaktor % Moms % Startår år Prisniveau år Produktionsenhed(er)

Læs mere

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 Silkeborg Kommune Søften 8. december 2014 Direkte tlf. 8728 2265 Mobil 2047 9620 Mail kje@lmo.dk Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 På vegne af Carsten Jacobsen, Pinnebjergvej

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt

Læs mere

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække BEK nr 129 af 09/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr.: 12-0116-000001 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

En miljøstrategi kan få lugten til at fordufte. Læs mere på Miljostrategi.dk

En miljøstrategi kan få lugten til at fordufte. Læs mere på Miljostrategi.dk Ikke ALLE elsker lugten af landbrug En miljøstrategi kan få lugten til at fordufte. Læs mere på Miljostrategi.dk Hvad skal vi med en miljøstrategi? Inddragelse af myndighederne Specialkonsulent Irene Wiborg

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Falkensteenvej 7a, 4200 Slagelse

Falkensteenvej 7a, 4200 Slagelse Tillægsgodkendelse -nye fodervilkår Samt anmeldelse af udskiftning af arealer Falkensteenvej 7a, 4200 Slagelse Stamoplysninger Virksomhedens navn: Virksomhedens placering: Matrikel nr. Virksomhedens art:

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Fremtidens produktionssystemer

Fremtidens produktionssystemer Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft

Læs mere

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1314 I stier med løsgående diegivende søer blev det samlede varmeforbrug til opvarmning/køling opgjort til 271 kwh pr.

Læs mere

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Tadeus i Padborg er en fiskedistributionscentral med et kølehus på 1000 m 2. De har et 18 år gammelt køleanlæg med en fyldning på 120 kg HCFC (R-22). Tadeus har

Læs mere