Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Idræt B

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Idræt B"

Transkript

1 Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Idræt B Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Idræt B 1

2 Vejledning/Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Idræt B Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Denne vejledning består ikke af en komplet liste over retningslinjer for faget, men af en række eksempler på udlægninger af læreplanens ord. Indholdsfortegnelse: 1. Forskel på valgfag og studieretningsfag 2. Fagets identitet og metode faget i samspil 3. Planlægning 4. Undervisning 5. Eksamen 6. Evaluering og karaktergivning 1. Forskel på valgfag og studieretningsfag Ministeriets læreplaner beskriver fagene fra 0 (nul) til det pågældende niveau altså 0 C og 0 B. Et valghold (3.g) følger C-niveaulæreplanen i de obligatoriske timer (150 timer over tre år). I B- niveautimerne (125 timer på et år) skal den del af B-niveaulæreplanen, som ikke opfyldes i C- niveautimerne, opfyldes. Når man har et valghold med elever fra mange forskellige klasser, er det derfor hensigtsmæssigt at have et godt samarbejde på skolen, så det sikres, at eleverne når nogenlunde det samme i de to første år, og at undervisningen i 3.g koordineres. Når man har et studieretningshold, læses der kun efter B-niveaulæreplanen. Når idræt er studieretningsfag, skal undervisningen både i grundforløb og studieretningsforløb (altså alle 275 timer minus AT) foregå særskilt. I tabellen nedenfor vises et eksempel på, hvordan timerne fordeles på henholdsvis valghold og studieretningshold over et treårigt forløb. Studieretning Valghold 1,6 t/uge (praktik) 1.g 2.g 3.g 1 modul af 100 min. 1,6 t/uge (praktik) 1 modul af 100 min. 2,6 t/uge (praktik) 1½ modul af 100 min. 1,6 t/uge (praktik) 1 modul af 100 min. 4,0 t/uge (2,2 t praktik og 1,8 t teori) 2½ modul af 100 min. 1,6 t/uge (praktik med stamklasse) 3,5 t/uge (1,75 t praktik og 1,75 t teori med valgholdet) 1 modul praktik af 100 min. 1 modul teori af 100 min. Timer i alt (275 t - AT) 247,5 247,5 Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Idræt B 2

3 2. Fagets identitet og metode - faget i samspil Idræt er på B-niveau som på C-niveau et fag, der tager udgangspunkt i praksis. Om det er fodbold, dans, svømning eller en hvilken som helst anden idrætsaktivitet, der tages udgangspunkt i, så vil udgangspunktet for faget altid være kroppen i bevægelse. På B-niveau kan man betragte kroppen i bevægelse ud fra en lang række forskellige synsvinkler f.eks. fra en biologisk, fysisk, sociologisk, psykologisk eller historisk. Alle disse synsvinkler er på universitetsniveau selvstændige fag med deres egne metoder og mere eller mindre fast forankring i de videnskabelige hovedområder. Dermed spænder faget over flere forskellige fakulteter, og der inddrages viden, der er tilvejebragt med en mangfoldighed af metoder. Figuren nedenfor illustrerer forskellige niveauer i det videnskabsteoretiske hierarki. Øverst er selve en, den filosofiske overbygning, der beskriver og diskuterer vidensdannelse som abstrakt fænomen. I næste trin er den fakultære opdeling, hvor fag er organiseret (tilnærmelsesvis) efter de metoder, de anvender til vidensdannelse. Et trin længere nede ses disse fag, der hver for sig eller i fællesskab markerer sig med særegne metoder til at danne viden. Endnu et trin længere nede i hierarkiet er gymnasiefaget idræt. Gymnasiefaget har et eksemplarisk udgangspunkt, som altid vil være idrættens fysiske manifestation ud fra en eller flere af de forskellige synsvinkler. Videnskabsteori Naturvidenskabens Etc. Samfundsvidenskabens Fysikkens Biologiens Økonomiens Etc. Humanioras Sociologiens Psykologiens Historiefagets Etc. Fysisk Etc. Sociologisk Kroppen i bevægelse Etc. Biologisk Økonomisk Psykologisk Historisk I D R Æ T Med meget få teoritimer til rådighed er det ikke muligt at skulle beskæftige sig indgående med alle de metoder, der ligger til grund for den viden, der formidles i faget. Kun sjældent vil man beskæftige sig med hvilke faglige og videnskabelige metoder, der ligger til grund for vidensdannelsen inden Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Idræt B 3

4 for de enkelte synsvinkler. Hvis det inddrages, vil man ofte trække på elevernes viden fra de respektive støttefag. Mest nærliggende at tage fat på vil være fagets praktiske metode altså spørgsmålet om, hvordan den kropslige læreproces foregår, og hvordan den kropslige viden dannes. Denne metode er imidlertid ikke behørigt beskrevet pt., men der er sat et udviklingsarbejde i gang for at komme med et svar på dette. Et tidligt bud er, at metoden minder om den humanistiske, hvor kroppens sprog kan sidestilles med andre sprog som f.eks. dansk. Ved at sanse andres kropssprog og praktiske kompetencer kan man afkode, imitere, eksperimentere og lære. Derigennem kan man udvikle sin egen idrætsfaglige kompetence og sit eget individuelle kropslige udtryk og bruge det i kreative, nyskabende læreprocesser (spil, danse, performances). I takt med at den kropslige viden opbygges og individet gennem en samtidig refleksiv proces bevidstgøres om sin egen kropslige viden, bliver vedkommende også bedre og mere kvalificeret til dels at reflektere over sin egen krop og kropslige læring, dels at afkode andres kropssprog og handle i forhold til det i idrætsfaglige og generelle sociale kontekster. I forhold til at arbejde med den praktiske metode i f.eks. AT sammenhæng kræves en abstraktion af det kropslige udtryk, som kan fremkomme på forskellig vis (narrativ metode, analyse af det kropslige udtryk ved hjælp af f.eks. Rudolph Labans begreber). Derudover kræves en eller anden form for tekst, som i denne sammenhæng ville være en bevægelsessekvens. Da det er svært at forestille sig at en AT-eksamen har en praktisk del, hvor en sådan bevægelsessekvens udføres, må sekvensen foreligge i elektronisk form. Mange af de andre synsvinkler kan læne sig kraftigt op ad metodebeskrivelser fra de respektive støttefag, og dette vil lette elevernes forståelse, da man kan referere til og parallelisere med andre fags metodebeskrivelser. Som sagt vil man som oftest i faget ikke komme ind på det metodiske, men nøjes med at inddrage den viden, som er blevet dannet ved brug af støttefagenes metoder. I enkelte tilfælde typisk i forbindelse med dataindsamling/undersøgelser i forbindelse med rapportskrivning eller almen studieforberedelse vil det være relevant mere præcist at fastlægge, hvilke faglige metoder der anvendes; men også i det tilfælde vil man i idræt i høj grad låne fra støttefagenes metodebeskrivelse. I nogle tematiske forløb vil der naturligt inddrages viden fra en lang række af støttefagene. Et eksempel kunne være det tematiske forløb Fitnesskulturen og den moderne kropsæstetik, hvor det kunne være relevant at inddrage æstetisk, historisk, sociologisk, fysiologisk og anatomisk viden til at forstå den fysiske aktivitet, der udøves i fitnesssammenhæng. Afhængig af hvilken viden man inddrager, vil den være fremkommet på baggrund af meget forskellige metoder. Tematiske forløb minder altså om små AT-forløb, hvor fokus dog i højere grad er på de forskellige faglige vidensbidrag end på de indgående metoder. I undervisningen vil elevens tilgang til denne viden oftest være læsning af diverse lærebøger en form hvor det oprindelige videnskabelige arbejde og dermed den videnskabelige metode ikke fremgår eksplicit. Derved bliver den metode eleven selv anvender til videndannelse oftest den humanistiske. Det er imidlertid vigtigt at gøre eleven opmærksom på, at det er væsentligt at kunne redegøre for, hvordan den type viden, der læses om i den pågældende tekst, er opstået. Grundet fagets tværfakultære profil har idræt mulighed for at indgå i en lang række tværfaglige og tværfakultære samarbejder. Det er dog vigtigt, at når idræt arbejder sammen med et af de fag, som i forvejen betragtes som støttefag (f.eks. biologi, samfundsfag, historie), så skal idræts adskille sig markant fra støttefagets I SRP-sammenhæng skal idræt repræsentere et fagligt indhold Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Idræt B 4

5 der adskiller sig fra det andet fags faglige indhold (men metoden til vidensdannelsen behøver ikke adskille sig). 3. Planlægning I læreplanen for idræt B findes en række krav/mål (jf. pkt. 2.1), som skal tilgodeses i undervisningen. Fokusområderne er beskrevet som tre særskilte områder: fysisk aktivitet, teoriforståelse og træning. Der er et overordnet krav om fordeling og omfang af den fysiske aktivitets færdighedsområder (jf. pkt. 3.1), mens der specifikt på idræt B er et krav om, at mindst to forløb er opbygget ud fra et tematisk princip samt yderligere et krav om et antal skriftlige arbejder. Når idræt B er valgfag, kan det, da B-niveauet her bygger oven på C-niveau, være hensigtsmæssigt at følge årsplanen for undervisningen på C-niveau samt udarbejde yderligere en årsplan for B- niveauet, så man kan sikre sig, at kravene i læreplanen opfyldes. Formålet med den samlede plan (0 B) er at sikre et fagligt overblik hos underviseren samt progression og udvikling i forløbene over tid. Årsplanen Studieretningsfag: Indholdet af årsplanen vil variere meget alt efter elevernes præferencer, skolens faciliteter og traditioner samt lærerens didaktiske overvejelser. I de enkelte år skal planen afspejle de i pkt. 3.1 beskrevne alsidighedskriterier. I den første del af forløbet (150 timer) er undervisningens fokus den praktiske idræt, der er få eller ingen teoritimer, og de enkelte forløb er typisk af ca. 10 timers varighed. I den sidste del af forløbet (125 timer) deles timerne ligeligt mellem teori og praktik, og der er et krav om, at de enkelte forløb er af 15 timers varighed og indeholder både teori og praktik. Af hensyn til den mundtlige eksamen er det ofte en fordel at placere størstedelen af de 55 teoritimer i 3.g. Valgfag: Eleverne kommer her fra et C-niveauhold enten i enten hf eller stx, hvor de sammen med deres stamklasse har de første 75/150 af fagets 275 timer. Her følger de i 1.hf eller 1.g og 2.g deres respektive stamklassers årsplan for C-niveau. I 3.g har stx-eleverne idræt en gang om ugen med deres stamklasse og 2-3 gange om ugen med valgholdet, mens hf-eleverne har afsluttet deres c- niveau i 1.hf. I forhold til B-niveau er det derfor hensigtsmæssigt, at den enkelte skole har en fælles årsplan, som følges af de enkelte stamklasser, da det ellers kan være svært at skabe progression i undervisningen på valgholdet. Årsplanen for et valghold i 3.g vil således typisk bygge oven på den eksisterende årsplan for C-niveauet, men med et ekstra antal lektioner, der giver mulighed for at uddybe teorien og afvikle særskilte forløb både praktisk og teoretisk. Forløbsplaner Til hvert forløb udarbejdes en forløbsplan, hvori det er hensigtsmæssigt at anføre timetal, fordeling af teori og praktik, målsætning med forløbet, fokuspunkter (tekniske, taktiske, træningsmæssige og teoretiske), indhold, evalueringskrav, lektier til de enkelte timer og evt. skriftligt produkt (forsøg, undersøgelse, rapport). Ved at præsentere dette for eleverne forud for forløbet øges elevernes forståelse for faget og, ikke mindst, deres mulighed for at forholde sig til indhold såvel som til evaluering. Der skal også tages højde for, at drejebøger og caseopgaver introduceres og indarbejdes i de enkelte forløb, således at eleven inden eksamen har et nært forhold til disse. Det vil derfor være hensigts- Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Idræt B 5

6 mæssigt at indarbejde disse elementer tidligt i forløbene og anvende dem i den daglige undervisning. Den enkelte lektion Den enkelte lektion udarbejdes i forhold til de i forløbsplanen beskrevne fokuspunkter. Den enkelte lektion planlægges med et antal sekvenser, der sikrer den fysiske aktivitets omfang og intensitet samt integrationen af det/de fokuspunkt(er), der er knyttet til lektionen. Sekvenseringen skal ligeledes sikre, at forskellige arbejdsformer anvendes. Det forventes, at kravene til selvstændigt arbejde (projekter, undersøgelser og rapporter) udvikles fra 1.g til 3.g (1.hf til 2.hf). Det vil være hensigtsmæssigt, i stigende omfang, at inddrage eleverne, når tekniske, taktiske eller teoretiske elementer skal præsenteres i lektionen, da dette kan være med til at træne eleverne i en selvstændig fremlæggelse af stof til eksamen. 4. Undervisning Fokusområde fysisk aktivitet Det er et centralt mål for faget, at eleverne opnår god fysisk kapacitet. Begrebet opfattes bredt, og således kan faktorer som kondition, udholdenhed, styrke og eksplosivitet indgå i bedømmelsen af elevens fysiske kapacitet. Det vil være oplagt som en del af undervisningen at teste elevernes fysiske kapacitet inden for forskellige områder, da dette også er med til at give grundlaget for træningsprojektet i 3.g/2.hf. Da det ikke er muligt at opnå god fysisk kapacitet ved ét ugentligt idrætsmodul, er det oplagt at gøre eleverne opmærksomme på, at kun ved at øve sig ved siden af kan de forvente at opfylde denne del af de faglige mål. Det vil derfor være naturligt som en del af et forløb i idræt at give lektier for i form af f.eks. to gange ugentlig træning mellem de skemalagte idrætsmoduler. Det er centralt for faget, at det tager udgangspunkt i kravet om alsidig bevægelse. Udgangspunktet er, at tilegnelsen af basale idrætslige færdigheder som f.eks. at løbe, kaste, springe, rotere, balancere, gribe, koordinere etc. sker gennem et alsidigt valg af idrætter. Eleverne skal beherske de grundlæggende færdigheder inden for de forskellige færdighedsområder, og derudover skal de beherske udvalgte dele af enkelte idrætter på et højere niveau. De tre færdighedsområder defineres på følgende måde: boldspil f.eks. fodbold, håndbold, basketball, volleyball, amerikansk fodbold, hockey, floorball, ultimate, cricket, softball samt alle former for basisboldspil musik og bevægelse f.eks. dans, aerobic, rytmisk opvarmning, rytmisk gymnastik, ekspressive bevægelsesformer og improvisation klassiske og nye idrætter f.eks. atletik, svømning, orienteringsløb, parkour, redskabsgymnastik, akrobatik, kampsport, skiløb, badminton, tennis, squash og golf. Disse lister er ikke fuldstændige, men det fremgår, at boldspil indeholder holdboldspil, mens individuelle spil som tennis, squash, badminton og golf findes i kategorien klassiske og nye idrætter. Eleven skal udvikle kropsbevidsthed, hvilket vil sige, at eleven bliver i stand til at analysere, beskrive og ændre bevægelsesmønstre. Der er med andre ord tale om en abstraktion af den praktiske idrætsudøvelse, hvor eleven med relevante fagudtryk er i stand til at reflektere over krop og bevægelse. Det er dog ikke abstraktionen, men ændringen af praksis, der er målet. Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Idræt B 6

7 At indgå i forskellige typer af samarbejdsrelationer indebærer, at eleven er i stand til at skelne mellem, beskrive og tilpasse sig til forskellige samarbejdsrelationer (i f.eks. fodbold og pardans). Også her er der tale om en abstraktion af den praktiske idrætsudøvelse, men igen med det formål, at eleven skal kunne tilpasse sin adfærd til den pågældende samarbejdsrelation. Fokusområde teoriforståelse Som resultat af undervisningen på idræt B skal eleverne beherske et relevant fagligt begrebsapparat og have en grundlæggende viden inden for humanfysiologi, træningslære, bevægelseslære, idrætshistorie og idrætssociologi, således at de er i stand til at analysere og reflektere over praksis. Denne refleksion tager udgangspunkt i det konkrete, men bruges til at reflektere over idrættens træningsmæssige, sundhedsmæssige og kulturelle betydning for individ og samfund. Formuleringen grundlæggende viden om udvalgte områder inden for (jf. pkt. 2.1) tolkes således, at det enkelte hold ikke behøver nå alle de førnævnte områder, men kan vælge at fokusere der, hvor det er relevant for teori/praktik-koblingen i de forløb, de har valgt. Vælger man at fokusere kraftigt på enkelte områder inden for de videnskabelige hovedområder, skal dette afspejles i såvel det læste/gennemgåede stof som i kravene til elevernes forståelse. Læreplanen lægger stor vægt på teori/praktik-koblingen, hvilket afspejles i caseopgaverne til eksamen, hvor der tages udgangspunkt i det konkrete (casen), som analyseres og giver anledning til refleksion. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at teorien indlæres i mere eller mindre integrerede forløb, hvor teorien styrker praktikken og omvendt. I mindst to af disse forløb skal teori/praktikkoblingen være så udtalt, at der er tale om tematiske forløb. Fokusområde træning I dette fokusområde er der en klar progression hen imod træningsforløbet i 3.g/2.hf. Her sker en naturlig integration af teori og praktik og et naturligt fokus på de kvantitative aspekter af faget. Det er således hensigten, at man i undervisningen ser idrætten dels som et formål i sig selv, hvor kroppen udfordrer, oplever og lærer, dels som et middel til at fremme indsigt og viden om betydningen for sundheden i bredeste forstand af en fysisk aktiv krop. På valghold, hvor C- og B-niveau læses parallelt, kan man med fordel organisere træningsprojektet således, at den praktiske del af projektet foregår i C-niveautimerne, mens teorien varetages i B- niveautimerne, og eleverne afleverer deres rapport på B-niveau. Skriftlighed Læreplanens ordlyd om skriftlighed i faget er skærpet i forhold til den tidligere læreplan. Der er ikke centralt tildelt elevtid til idræt B, så denne forhandles lokalt. Tildeles et hold ikke elevtid, vil det ikke være realistisk at opfylde læreplanens krav til skriftlige arbejdsformer. I bilag 4 til stx-bekendtgørelsen om skriftlighed og skrivekompetencer står der, at alle fag kan anvende en del af uddannelsestiden til skriftlighed. I idræt betyder det, at der kan arbejdes med logbøger, bevægelsesbeskrivelser, sms-træningsdagbøger, powerpoint-præsentationer, skriftlig besvarelse af arbejdsspørgsmål etc., og at man ikke udelukkende skal forholde sig til det faglige indhold af sådanne skriftlige produkter, men også til formen. Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Idræt B 7

8 5. Eksamen Eksamen i idræt adskiller sig fra de fleste andre eksaminer ved, at den praktiske eksamen er en gruppeeksamen. Det har den konsekvens, at hvis faget bliver trukket ud, så kommer hele holdet op (dette gælder dog ikke blandede hf-/stx-hold, hvor hf erne godt kan komme op, uden at stx erne kommer op, hvilket bør have betydning for gruppedannelsen i et sådant forløb). Nedenfor er en række forhold, som man med fordel kan tage højde for, i tiden før eksamensplanen offentliggøres, i perioden mellem eksamensplanens offentliggørelse og selve eksamen og/eller ved selve eksamen. 1. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er en lang række forhold vedrørende eksamen i idræt, som man ikke kan finde information om i læreplanerne for idræt. Det er vigtigt, at man også er bekendt med: Eksamensbekendtgørelsen (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152744) Karakterbekendtgørelsen (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=29307). 2. Sørg for i god tid før eksamen at gøre eleverne bekendt med undervisningsbeskrivelsen, som bør indeholde en liste over det læste materiale, målsætninger for de enkelte forløb og en rimelig detaljeret oversigt over, hvad fokuspunkterne i de enkelte forløb har været. Det er grundlaget for eksamen og derfor naturligvis vigtigt for både elever og censor. 3. Det er en god idé at få eleverne til at aflevere drejebøger (evt. som en skriftlig aflevering) inden sidste skoledag, da det kan blive meget hektisk for dem, hvis eksamen ligger tidligt i eksamensperioden. På den måde kan man også nå på lovlig vis at vejlede dem i forhold til deres praktiske eksamen. Det er naturligvis fuldt lovligt for dem at forbedre deres drejebøger på baggrund af denne kritik og genaflevere dem i forbindelse med eksamen. En drejebog bør ikke fylde mere end én side. 4. Drejebogen er skabelonen for elevens praktiske eksamen. Hver elev skal være med i to drejebøger (i to forskellige færdighedsområder). Det skal fremgå af den enkelte drejebog, hvilke af de i undervisningsbeskrivelsen nævnte færdigheder og/eller fokuspunkter, som præstationen skal vise, at eleven behersker. Drejebogen kan og skal afspejle den undervisning, der er foregået i faget, men må (naturligvis) gerne indeholde enkelte elementer, der ligger udover. Den skrevne drejebog indgår ikke i bedømmelsen det gør alene den praktiske præstation. Den væsentligste del af drejebogen er fokuspunkterne, hvor eleven gør rede for, hvilken faglighed han/hun vil vise til eksamen (se skabelon og eksempel på 5. En case skal være formuleret således, at det ikke er muligt for eleven at besvare spørgsmålene uden at anvende centrale informationer fra selve casen (se eksempler på Eleven skal med andre ord anvende vedkommendes faglighed til at åbne casen og derved hente relevant information ud af casen. 6. Det er læreplansfastsat, at eleverne i tiden mellem sidste undervisningstime og eksamen skal mødes med læreren én til to gange for at vedligeholde de idrætslige færdigheder med henblik på gruppefremførelse. Det er imidlertid ikke tilladt for læreren at vejlede i denne periode. 7. Reglerne for selvstuderende gælder kun for ægte selvstuderende dvs. udefra kommende elever, eller elever, der af den ene eller den anden grund er bortvist fra undervisningen. Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Idræt B 8

9 8. Den samlede tid pr. eksaminand er 45 minutter 21 minutter til den praktiske del og 24 minutter til den mundtlige del. I begge tilfælde er tiden inklusiv skift, bedømmelse etc. 9. Hvis 7 elever går sammen om en drejebog, har de 7 x 8-9 minutter til rådighed. Muligvis udnyttes denne tid ikke fuldt ud, men det er vigtigt for elevens retssikkerhed, at censor har tilstrækkelig tid til at vurdere den enkelte elevs opfyldelse af læreplanen. Specielt inden for færdighedsområdet musik og bevægelse kan det, når eksaminanderne laver koreograferede bevægelsesforløb (serie, dans, performance etc.), der varer meget kortere end den tid, de har til rådighed, være hensigtsmæssigt, at eleverne gentager forløbet. Dette kan være med til at sikre grundlaget for vurderingen af den enkelte eksaminands færdigheder. 10. Ifølge læreplanen skal hjælpere til eksamen findes blandt de øvrige elever på holdet. Det er således ikke tilladt at medbringe hjælpere udefra. 11. Eksaminator skal sende prøvematerialet til censor 5 hverdage før eksamen. 12. Når man som censor modtager prøvematerialet, skal man hurtigt læse det igennem og melde tilbage til eksaminator, om alt er i orden, eller om der er elementer, der skal laves om. 13. Censors rolle er beskrevet i eksamensbekendtgørelsen (se link ovenfor). 6. Evaluering og karaktergivning De faglige mål er grundlaget for den løbende og den afsluttende evaluering i faget. Det er derfor vigtigt, at man ved starten af hvert forløb gør klart for eleverne, hvad de faglige mål for det specifikke forløb er. Man kan evt. i idrætsfaggruppen i fællesskab udarbejde en skriftlig beskrivelse af målene for de forløb, som faggruppen underviser i. Et af de faglige mål er, at eleverne opnår god fysisk kapacitet. Dette kan evalueres gennem fysiske test, og man har god fysisk kapacitet, hvis man opnår resultater, der er bedre end gennemsnittet for danskere med samme køn og alder. I den indledende del af undervisningen på idræt B lægges der i evalueringen mest vægt på de praktiske færdigheder, men naturligvis også på elevens evne til at anvende fagudtryk og faglig viden i sin refleksion over egen og andres fysiske aktivitet. I den resterende del af undervisningen vægtes teori og praktik ligeligt i evalueringen. Eleverne skal evalueres på baggrund af en helhedsvurdering. Det betyder i forhold til den praktiske del af faget, at man ved årskarakteren er nødt til at betragte elevens standpunkt i alle de discipliner inden for hvert af de tre færdighedsområder, der er blevet undervist i det pågældende år. I den samlede vurdering indgår desuden elevens evner inden for fagets teoretiske del samt evnen til at arbejde med koblingen mellem fagets praktiske og teoretiske områder. At der er tale om en helhedsvurdering betyder også, at en elev ikke behøver at være til 12 i alle tre færdighedsområder for at få 12 i årskarakter. Hvis helhedsindtrykket er en elev, der behersker alle tre færdighedsområder til et vist niveau og to af dem til højt niveau og i øvrigt opfylder de faglige mål, vil det være forsvarligt at give eleven 12, selv om en enkelt disciplin eller et enkelt område isoleret set kun var til f.eks. 7. Til eksamen gives der ikke delkarakterer til eleverne, men derimod kun én samlet karakter. I 3.g indgår træningsprojektet som en væsentlig faktor i helhedsvurderingen, når årskarakteren fastlægges. Det betyder i praksis, at træningsprojektets betydning for evalueringen af elevens praktiske Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Idræt B 9

10 færdigheder afspejler forløbets varighed (8-10 uger), mens rapporten indgår i vurderingen af elevens teoretiske færdigheder og af evnen til at koble teori og praktik. I modsætning til årskarakteren kan man vælge at lade terminskaraktererne være et udtryk for standpunktet i de sidst gennemførte forløb. Karakter B-niveau Karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering, hvor teori og praktik vægtes ligeligt. 12 Gives til en fagligt fremragende idrætselev, der med få uvæsentlige mangler: På højt gymnasialt niveau opfylder læreplanens krav om tekniske og taktiske færdigheder i udvalgte discipliner. Udviser alsidighed jf. faglige mål Kan anvende den teoretiske viden i faget til at beskrive, analysere og reflektere over egen og andres fysiske aktivitet. Behersker fagets terminologi. Er i god fysisk form hvilket defineres som over gennemsnittet for elever af samme alder og køn. 7 Gives til en fagligt god idrætselev, der med en del mangler: På gymnasialt niveau opfylder læreplanens krav om tekniske og taktiske færdighed i udvalgte discipliner. Udviser alsidighed jf. faglige mål Kan anvende den teoretiske viden i faget til at beskrive og analysere egen og andres fysiske aktivitet. I nogen grad behersker fagets terminologi Er i rimelig god fysisk form hvilket defineres som gennemsnittet for elever af samme alder og køn. 02 Gives til en fagligt tilstrækkelig idrætselev, der med væsentlige mangler, men i minimalt acceptabel grad: Opfylder læreplanens krav om tekniske og taktiske færdigheder i udvalgte discipliner. Udviser et minimum af alsidighed jf. læreplanens krav Kan anvende den teoretiske viden i faget til at beskrive egen og andres fysiske aktivitet. Er i mindre god fysisk form hvilket defineres som under gennemsnittet for elever af samme alder og køn. Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Idræt B 10

Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Idræt B

Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Idræt B Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Idræt B Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning/Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Idræt B 1 Vejledning/Råd og

Læs mere

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning/Råd og vink hf-bekendtgørelsen 2013 Idræt C 1 Vejledning/Råd og

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Idræt C - Hf Undervisningsvejledning September 2007

Idræt C - Hf Undervisningsvejledning September 2007 Idræt C - Hf Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Idræt C, hf Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Identitet og formål... 2 Faglige mål og fagligt indhold... 3 Tilrettelæggelse... 6 Evaluering...

Idræt C, hf Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Identitet og formål... 2 Faglige mål og fagligt indhold... 3 Tilrettelæggelse... 6 Evaluering... Idræt C, hf Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Idræt C, stx. Vejledning. Indholdsfortegnelse

Idræt C, stx. Vejledning. Indholdsfortegnelse Idræt C, stx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende

Læs mere

Eksempel på pakker til eksamen

Eksempel på pakker til eksamen Om de nye læreplaner Læreplanerne er nu færdige og sendt videre til politisk godkendelse efter den offentlige høring i marts. I forhold til det udkast, der var udgangspunktet for den offentlige høring

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec-Jan, 14/15 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Daniel Nørby

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Daniel Nørby Hundahl

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Christina Riise,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Peter Balmer Hansen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vest, Esbjerg HF Idræt B Morten Juncher

Læs mere

Idræt B, valgfag. Vejledning. Indholdsfortegnelse

Idræt B, valgfag. Vejledning. Indholdsfortegnelse Idræt B, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 10-11 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 14-15 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Peter Balmer Broholm

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Christina Riise,

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Christina Riise,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Idræt B Lasse Teisner

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen. AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Hf Fag og niveau Idræt 0-B Lærer(e) Hold Lasse Teisner

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2018 Marie Kruse

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole Undervisningsplan for faget Idræt på N. Zahles Gymnasieskole Skolen tilslutter sig Folkeskolens Fælles Mål i Idræt og arbejder ud fra de kompetencemål, som er beskrevet for forløbene: Efter 2. klasse,

Læs mere

Træningsprojekt på Frb. VUF

Træningsprojekt på Frb. VUF 2012 Træningsprojekt på Frb. VUF Af Thorbjørn Jensen Frederiksberg VUF Idræt 0-B Formalia På Hf og stx s B-niveau er der krav om udarbejdelse og gennemførelse af eget træningsprojekt af 8-10 ugers varighed.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Idræt C 1 + 2g JM (Jakob

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Undervisningen afsluttes medio maj 2013 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Idræt

Læs mere

GL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen)

GL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) GL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) Undervisningsministeriet har bedt om GL s bemærkninger til udkast til uddannelsesbekendtgørelserne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Charlotte Birkmose

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse/årsfagplan

Undervisningsbeskrivelse/årsfagplan Side 1 af 6 Undervisningsbeskrivelse/årsfagplan - Senest redigeret d. 10. september 2009 Termin August-juni, 09/10 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Peter Balmer Hansen,

Læs mere

Prøve i idræt. - hvordan??

Prøve i idræt. - hvordan?? Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte

Læs mere

Spørgsmål og svar fra webinaret om prøven i idræt 2017.

Spørgsmål og svar fra webinaret om prøven i idræt 2017. Spørgsmål og svar fra webinaret om prøven i idræt 2017. Vi har her samlet spørgsmål og svar fra webinaret 2017. Vi har valgt at samle dem i grupper og besvare dem med et samlet svar. De røde spørgsmål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2016 Marie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 Marie Kruse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2010/2011

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 Marie Kruse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau HHX Idræt B Lærer(e) Casper Falborg

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole

AT på Aalborg Katedralskole AT på Aalborg Katedralskole 2014-15 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/uvb/uvb-skabelon.doc

Undervisningsbeskrivelse http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/uvb/uvb-skabelon.doc Undervisningsbeskrivelse http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/uvb/uvb-skabelon.doc Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015/16 Institution Herning HF og VUC Uddannelse

Læs mere

Idrætsundervisningen er tilrettelagt i moduler af 95 min. varighed

Idrætsundervisningen er tilrettelagt i moduler af 95 min. varighed Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Idræt c Christina Riise og Carsten Gade (1. og 2. g) og Peter Balmer Broholm (3.g) 2010 m id Idrætsundervisningen

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Idræt C Mads Schulz Nyholm

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni, 14/15 Vestegnen

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Idræt C

Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Idræt C Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Idræt C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2014 Idræt C 1 Vejledning/Råd og vink Afdelingen

Læs mere

Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen

Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen Styrelsen for Undervisning og Kvalitet EUD Kontoret 2015 Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen Idræt 0 Grundfag og reformens intentioner Denne vejledning indeholder forklarende kommentarer til nogle af nogle

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Idræt B Carsten Larsen Hold

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/uvb/uvb-skabelon.doc Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

AT for 3 årgange 2014-15.

AT for 3 årgange 2014-15. AT for 3 årgange 2014-15. AT forløb 1.g 2.g 3.g Introdag i Introduktion til AT Titel: Kulturmøder og kulturkonflikter Titel: Mad og mennesker uge 39 for Klassens lærergruppe introducerer AT med fokus på

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Beskrivelse af prøven efter modul 9 Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,

Læs mere

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 Gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner skal børnene opnå færdigheder og tilegne sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og

Læs mere

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder

Læs mere

Træningsprojekt på Frb. VUF

Træningsprojekt på Frb. VUF 2015 Træningsprojekt på Frb. VUF Af Thorbjørn Jensen Frederiksberg VUF Idræt 0-B Formalia På Hf og stx s B-niveau er der krav om udarbejdelse og gennemførelse af eget træningsprojekt af 5-7 ugers varighed.

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

AT for 3 årgange

AT for 3 årgange AT for 3 årgange 2013-14. AT forløb 1.g 2.g 3.g Introdag i Titel: Kulturmøder og kulturkonflikter med Titel: Kampen for det gode liv uge 39 fokus på integration. Placering: I uge 38 vælges fag og i uge

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Idræt C

Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Idræt C Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Idræt C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning/Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Idræt C 1 Vejledning/Råd og vink Afdelingen

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse I medfør af 21 og 27 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, fastsættes: Kapitel

Læs mere