Vore træer og buske. Radio-foredrag september 1949

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vore træer og buske. Radio-foredrag september 1949"

Transkript

1 Vore træer og buske Radio-foredrag september 1949 Træer og buske eller - som man osse kalder dem under et - vedplanter hører til de mere varige bestanddele i vore skove, haver, anlæg og parker. De står dér år efter år og skifter dragt og udseende efter årstiden alt efter som årene går. De kan bruges, foruden til produktion af træ eller ved, til hegn, til beskyttelse, til læ, til skygge, til baggrund og som frugtplanter - eller de kan på visse tider af året -ja, for nogens vedkommende året rundt - glæde os ved deres egen skønhed. Det er derfor ganske naturligt, at der hos de fleste mennesker og vel ganske særlig hos haveejere - er en stor interesse for træer og buske - og en kærlighed til dem - nota bene, hvis de da ikke står på naboens grund og stjæler kraft og lys fra ens egen lille plet. Jeg kan i denne forbindelse fortælle om en rækkehus-bebyggelse, hvor en klausul lød, at der højst måtte plantes eet træ i hver af de små haver. Det blev nøje overvåget, at klausulen blev overholdt, men nogle af ejerne havde fået fat på -nogle meget hurtigt voksende Popler - Berliner-Poppel og Henrys Poppel, som under gode kår vokser mellem % og 2 m om året i højden og også godt i drøjden - så 5 år efter var træerne 8 m høje og naboerne sure. I landskaberne præger vedplanterne billedet stærkt med deres farver og former, og på gader og veje føles de ofte som en lindring for øjet - kun nogen bilister og folk med vinduer lige ud til et stort træ er fjender af disse træer. Det er også en almindelig tro, at et træ uden for ens vinduer giver møl i stuerne - og rent zoologisk set er det rigtigt for der kommer let mange små sommerfugle af den slags, som man kalder møl ind i stuerne, men de er ganske uskadelige der. De i hjemmene skadelige møl klækkes i uld- og pelsvarer hos en selv eller nærboende familier. Vedplanterne er planter med flerårige, overjordiske skud, der bliver hårde - eller som man siger - træagtige eller forveddede;

2 nogen af dem er vintergrønne - de kaldes også stedsegrønne - og beholder deres blade grønne vinteren igennem - ofte kan bladene sidde i flere år før de falmer og falder af. Men flertallet af vore træer og buske står nøgne om vinteren er løvfældende ofte med en helt Leonora Christinesk»Sortie med Maneer«, før de i døden farvestrålende blade falder af. De afklædte træer har sandelig også deres skønhed, og der er dem, der rent ud mener, at»træerne er smukkest uden blade«, d.v. s. ikke de stedsegrønne, de svarer til de mennesker, som absolut ikke egner sig til nøgendans. Men se på vore løvfældende vedplanter i vinterdragt eller rettere sagt uden dragt: Deres karakteristiske arkitektonik og greneværkets tegning og kolorit kan være af meget stor virkning. Botanikerne deler vedplanterne i dværg- og krybbuske, halvbuske, slyng- og klatrebuske, egentlige buske og træer. Dværg- og krybbuskene er sådan noget småkravl, som normale mennesker bare kalder planter, f. eks. Blåbær, Tyttebær og Tranebær. Halvbuskene, der hvert år dør et kortere eller længere stykke tilbage, kan for de størres vedkommende, af alle anerkendes som buske. Gyvelen, som i disse dage flammer gult så mange steder, vil enhver kalde for en busk, men hver vinter dør den et godt stykke - somme tider et alt for godt stykke - tilbage. Slyng- og klatrebuskene med forveddet stængel kaldes også lianer; de regnes ikke af almindelige mennesker til rigtige træer og buske, men bruges meget til espalier og til løvgange. I vore skove har vi et par typiske lianer, der dog også kan krybe hen ad jord og klipper, f. eks. Vedbend og Kaprifolium eller Gedeblad; det sidste navn har denne plante fået, fordi dens blade ligner bladene af Kapers-busken: Capparifolium kapersblad forkortet til Caprifolium, som kan oversættes direkte til gedeblad*). Det må tilføjes her, at der findes planter, som efter almindelig opfattelse er buske, men ikke regnes for ægte sådanne af botanikerne, f. eks. Hindbær og Brombær, hvis luftskud er træagtige i deres første vinter og anden sommer og så dør. Endelig er der de egentlige buske og træerne, som vist ikke behøver nærmere definition, men jeg skal blot minde om, at mange buske nu og da kan antage træform, f. eks. Guldregn, Syren og Hyld, der kan optræde med en enkelt kraftig, omend ikke særlig høj stamme, og at man af næsten alle træarter kender buskformede typer, som kan være fremkaldt af kårene eller være arveligt bestemt; Bøge-purrer, Ege-purrer og Aspe-purrer som især kan ses i Jylland, er udmærkede eksempler herpå. *) Denne typning anerkendes nu ikke mere (red.).

3 Studiet af vedplanter, af deres slægtskabsforhold og navn, af deres forskellige former og særlige individer, af deres trivsel og krav til kårene, af deres anvendelse og af deres betydning i sagn og skikke, kaldes under et for dendrologi, det betyder tale eller altså lære om træer. Og dette lille foredrag er således en meget beskeden indføring i dendrologien. Nu kan man vel let finde på at spørge om, hvor mange arter af vedplanter, der findes i verden. Et nøjagtigt svar kan jeg ikke give, men antallet ligger et sted i nærheden af halvfjerdstusinde, og af dem er op mod rigtige store træer, henimod små træer eller store buske og mellem og små buske og dværgbuske. Vildtvoxende i Danmark er 28 træ-arter, 36 buskagtige arter, 22 dværgbuske og 3 klatrende vedplanter, i alt 89 vedplanter. Indført og ikke helt sjældent eller meget hyppigt plantet og til dels også forvildet i vore skove er ca. 30 træ-arter og ca. 10 buske; det samlede antal vedplanter, som man kan løbe på i den danske natur - for vore skove kaldes jo også natur - bliver omtrent Går vi dernæst over til at se på, hvad der kan dyrkes i vore haver - og hvad der dyrkes - så ligger landet sådan, at godt 900 arter af træer og store buske og i det mindste godt 1000 arter af små buske (alt iberegnet) kan dyrkes her i landet selvom en mindre del af dem går til i strenge vintre og en del er vanskelige at dyrke. Når vi ser bort fra botaniske haver, fra specielt interesseredes haver og fra hvad man kalder for arboreter og pineter er det jo kun et yderst ringe udvalg, som når ud til almindelige haver og anlæg, og selv vore største arboreter råder ikke over areal nok til at rumme alt - og her må man huske på et meget vigtigt forhold - men inden jeg nævner det, må jeg lige forklare ordene arboret og pinet. Et arboret er en have eller park, der er anlagt som en samling af forskellige træer og buske, og et pinet er en tilsvarende samling af nåletræer. Men det forhold, jeg kom bort fra - er, at det er langtfra gjort med et enkelt individ af træ- eller busk-art. Nej, dels er der mange arter, som er enkønnede, d.v. s. har særlige han- og hunindivider, og heller ikke i arboreternes paradis er det godt for det ene køn at være alene. Hunplanten vil i så fald enten ikke sætte frø og frugt eller være henvist til at nøjes med støv fra en anden arts hanplante og derfor sætte uægte børn i verden. Mange tvekønnede planter er selvsterile og forholder sig ligeså. Dels har de fleste arter mange former og varieteter både i farve, bladform, væxtform og størrelse, jeg behøver blot at minde om vor almindelige Bøg med former som Blodbøg (flere slags), Hængebøg (i mange forskellige typer), buskformede, vrange Bøge,

4 Pyramidebøg med smal opret væxt, Bøge med forskellige typer af fligede blade, Bøge med hvidbrogede blade osv., osv. Dels kan den samme plante (det samme individ) arte sig helt forskelligt eftersom det står på den ene eller den anden slags bund, i lys eller i skygge, 1 læ eller i blæst, endelig er der fremstillet utallige krydsninger mellem arter. Det er således alene af pladshensyn klart, at det udvalg, der fra planteskolerne kan komme ud i vore haver og anlæg, og som kan stå der, må være begrænset. Nogle træer tager jo også stor plads op. Men også prydværdien af adskillige vedplanter kan være så ringe, at der ingen æstetisk interesse kan være for dem. Og mange er som nævnt så vanskelige at dyrke, at det kun er de sjældne få, der kan give sig af med dem. En anden begrænsning af udvalget ligger i den omstændighed, at de langtfra alle er lige lette at formere, og for at en planteskole skal føre en plante som almindelig handelsvare, må den ikke være for besværlig med hensyn til formering. Det er ikke meget galt sagt, at af de ca nævnte vedplantearter, som kan vokse her i landet, er det kun mellem 100 og 200, der er repræsenteret i vore almindelige haver og anlæg. Der er næppe tvivl om, at der må kunne gøres' en del for at skabe større variation, for det er sommetider trist at se den fantasiløshed, der præger tilplantningen af mange anlæg. Ca. fyrre arter, nogle af dem med et par varieteter, går igen og igen, og yderligere tredive arter er mere eller mindre hyppigt repræsenteret. De fleste, der har have eller de, som færdes ofte i anlæg og glæder sig over planterne, vil gerne vide noget om dem, og hvad de hedder. Haveejeren, der selv anskaffer planten, kan jo få navnet fra planteskolen, men det kan blive væk, og det kan også ske, at det er forkert. Og man kan overtage en beplantet grund eller en gammel have, hvad skal man så gøre. Er man så interesseret, at man vil vide noget om havens buske og træer eller om et særligt påfaldende exemplar, kan man henvende sig til Botanisk Museum, Gothersgade 130, Landbohøjskolens Afdeling for systematisk Botanik, Rolighedsvej 23 eller den nystiftede Dansk Dendrologisk Forening, Rolighedsvej 23. De steder kan man som regel få gode oplysninger, og er man særlig interesseret kan det anbefales, at melde sig ind i foreningen, som holder møder og udflugter (der så fint kaldes ekskursioner), den har lige haft en meget vellykket tur til Sydsjælland, den er også ved at forberede et årsskrift. Man kan også gå i Botanisk Have, i Landbohøjskolens Have og Forstbotanisk Have i Charlottenlund (lige ved stationen) og finde den plante, man søger, med navn på. Under Landbohøjskolen har staten oprettet et arboret i Hørsholm, det er nu

5 13 år gammelt og altså i sin vorden, og derfor endnu ikke offentlig tilgængeligt; virkelig interesserede er dog vist altid velkomne, men vil have svært ved at finde sig til rette i det store virvar af ret unge træer og buske, som ikke alle endnu har fået rigtige navne. Man kan også prøve sig frem efter nogle bøger om træer og buske. Og jeg skal nævne et par: O. G. PETERSEN:»Træer og Buske«, udsolgt. VALD. JENSEN, C. TH. SØRENSEN og H. K. PALUDAN:»Buske og Træer«, dyr, men dejlig. K. GRAM og K. JESSEN:»Træer og Buske i Vintertilstand«. Den sidstnævnte kan bruges til at bestemme næsten alle vore nåletræer efter hele året, men for de løvfældende er den begrænset til vinteren og tager kun forvildede og vilde med. Træerne og buskene har forskellig skønhedsværdi på forskellige årstider. De stedsegrønne er af særlig betydning om vinteren, men også på andre tider kan de være af særlig virkning: Deres blomstringstid og deres frugter kan give en særlig farvetone, og det samme gælder i forsommertiden, når deres nye lyse skud bryder frem på det gamle løvs mørkegrønne baggrund. Også kontrasten mellem de stedsegrønnes mørke farvetone og andre planters lysere og lettere skær kan være af stor virkning. De blomstrende og frugtsættende vedplanter er mere eller mindre farvestrålende på visse tider af året, og man kan godt indrette selv en mindre have sådan, at der er farver fra blomster og frugter eller kviste på nogle vedplanter næsten hele året igennem. Her skal særlig fremhæves de vinterblomstrende buske, som fortjener at dyrkes meget mere end tilfældet er; dels er de morsomme på grund af blomstringen ved vintertid, dels er de storartede til afskæring og drivning i stue. Nogle eksempler: Ved løvfaldstid blomstrer den amerikanske Troldnød, i november-december begynder den duftende Kvalkved og Efterårs-Kirsebær at blomstre og lidt senere kommer espalierplanten Gul Jasmin, derefter følger i vinterens hjerte de østasiatiske Troldnødarter og lige på grænsen til foråret kan man glæde sig over Davids Mandel og Gul Kornel, det er kun et mindre udvalg af altfor lidt plantede buske, jeg her nævner. Særligt tidligt udspringende træer og buske er det også morsomt at have i sin have: Blandt de tidligste skal nævnes Fjeldribs og en japansk art af Hæg, som hedder Primus ssiori, men mange andre grønnes tidlig. Smukke høstfarver giver også mange træagtige planter stor betydning i haverne, man kan få mange forskellige nuancer fra brunt over rødt til gult ved at vælge en række arter ud, men det må her

6 huskes, at for høstfarven spiller kårene ind i meget høj grad, dels er den stærkest i visse år, dels vil for gode jordbunds- d.v. s. næringskår ofte give dårlig eller ringe høstfarve, selv hos arter, der kan være usandsynligt farvestrålende under andre forhold.

DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT

DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Hestekastanie, Landbohøjskolen BIND 2 i UDGIVET af DANSK DENDROLOGISK FORENING 1963 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgivet af DANSK DENDROLOGISK FORENING Bind 2 I 1963 KØBENHAVN.

Læs mere

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN OM SLÆGTEN EVODIA Af H. NILAUS JENSEN Til familien Rutaceae, hvis vigtigste repræsentanter blandt de træagtige frilandsplanter er slægterne Ptelea, Phellodendron og Zanthoxylum, hører også slægten Evodia.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Frodige uderum ved stier og huse

Frodige uderum ved stier og huse Frodige uderum ved stier og huse Blomstrende sommerfuglebuske, tæt grønt bunddække og et væld af stauder lad os få mangfoldigheden tilbage. Buske og stauder sætter sanserne i spil og giver afslappende

Læs mere

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI BEPLANTNINGER BILAG 7.12 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia?

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Så læs med her! Hortensie er nok en af de mest elskede blomsterplanter i haverne, men også en af de planter der giver flest spørgsmål til eksperterne. Læs

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

Vore blandinger. Crocus. tef_p. tef_p. uef_p. uef_p

Vore blandinger. Crocus. tef_p. tef_p. uef_p. uef_p 6 VERVER EXPORT 7 11000 11002 Crocus Det er med stor glæde, at vi kan præsentere dig for disse produkter. De er smukke, yder godt og meget nemme at anvende med vores maskine. Slut dig til alle vores kunder,

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum Tekster: Ez 18,1-4a, Åb 3,7-13, Luk 13,1-9 Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 731 Nu står der skum Rødding 10.30 4 Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem,

Læs mere

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December + 0 Socialforskningsinstituttet IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve Test 1 Us. nr. 8855-4 December 2006 + 0 + 0 Sæt et tydeligt kryds. RIGTIGT X FORKERT Hvis et felt er udfyldt forkert, sættes streger over krydset,

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

NOGLE PLANTEPORTRÆTTER.

NOGLE PLANTEPORTRÆTTER. NOGLE PLANTEPORTRÆTTER. Eucryphia glutinosa tilhører familien Eucryphiaceae, som har to arter i Australien (E. moorei i New south Wales og E. lucida på Tasmanien) og to i Sydamerika E. cordifolia og E.

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Valg af planter til den nemme have

Valg af planter til den nemme have Valg af planter til den nemme have Ved at vælge de rigtige planter, kan du få en have, der er nem at holde. Se her, hvilke typer bunddække, stedsegrønne og blomstrende buske samt små træer, der egner sig

Læs mere

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Anlægsgartner Hegn Naturpleje Anlægsgartner Hegn Naturpleje Passion er drivkraften Når du vælger Vejle Anlægsteknik til at etablere grønne områder, haveanlæg, indkørsler og indhegning, gør vi det med passion og fokus på kvalitet.

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

Udvalg af Hydrangea macrophylla Magical

Udvalg af Hydrangea macrophylla Magical Udvalg af Hydrangea macrophylla Magical Magical Four Seasons Specielt udvalgt Ændrer farve med årstiden Pragtfuld gave De fire årstider med Magical Hydrangea macrophylla Magical er en fryd for øjet. Smuk

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende

Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende 4.1: Enhver ændring af rækkehusenes udseende og karakter kan alene ske efter forudgående beslutning på

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Luk. 13,1-9.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Luk. 13,1-9. Lindvig Osmundsen Side 1 16-10-2016 Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Luk. 13,1-9. Årets gang påvirker vores liv og naturens udsving møder os med stadig vekslende udfordringer. Bare dette

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring

Læs mere

HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n.

HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n. HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n. Af JOHAN LANGE I Forstbotanisk Have, Charlottenlund er der spontant fremkommet en krydsning mellem Hamamelis japonica S. & Z. og Hamamelis mollis Oliv. Den selvsamme krydsning

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Beplantningsplan 2015

Beplantningsplan 2015 Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Traditionelle frugtbuske i utraditionelle anlæg

Traditionelle frugtbuske i utraditionelle anlæg Frugtbuske De fl este husejere har jo alligevel brugt tid og energi på anlæggelse af have, og hvad enten man er til prydhave eller nyttehave eller begge dele, kan frugt- og bærbuske sagtens integreres

Læs mere

ET UNIVERS - TO VARIANTER

ET UNIVERS - TO VARIANTER ET UNIVERS - TO VARIANTER FABEL TE Der var engang. Sådan starter alle gode eventyr. Om prinser og prinsesser. Om guld og grønne skove. Om at det gode altid vinder. Men! Hvorfor flygte fra den virkelige

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

CLADRASTIS SINENSIS HEMSL. af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K.

CLADRASTIS SINENSIS HEMSL. af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K. CLADRASTIS SINENSIS HEMSL. af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K. Ikke andre repræsentanter i planteriget tegner sig for så udtryksfulde og særprægede profiler som træagtige

Læs mere

Makeupartistens have og plantesalg

Makeupartistens have og plantesalg Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske krydderurter Side 2 Papaver orientale Royal Wedding Hvid med sort m idte Blomstrer juni-juli 80 cm høj Velegnet til

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

HØJAGERPARKEN 1 - FRIAREALER Registrering, områdeinddeling og pleje-start

HØJAGERPARKEN 1 - FRIAREALER Registrering, områdeinddeling og pleje-start PLANTER og RUMKatrine Thuesen landskabsarkitekt MDL Sandbjergvej 3, 2970 Hørsholm Tlf. 4542 0204-2679 2850 www.planterogrum.dk HØJAGERPARKEN 1 - FRIAREALER Registrering, områdeinddeling og pleje-start

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Mageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg

Mageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg Mageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg Historien om heksen, der heksede Madmor Inger om til Mageløse Madam Inger og fik hende til I dag bor der en masse søde børn og nogle voksne ude i huset på

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Der er mange måder at gå i skole på...

Der er mange måder at gå i skole på... Der er mange måder at gå i skole på... VEJLESØ PRIVATSKOLE Børnehaveklasse til 10. klasse ...hos os er der de første firs! Mennesker er forskellige og kun ved at behandle dem forskelligt, giver vi dem

Læs mere

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Hyggehuset Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Indhold Idéen bag sommerhuset...3 Placering på grunden...4 Husets udformning...5 Materialer/Inspiration...6

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse ielsen Landskabsarkitekt MDL ané Køllgaard Pedersen .. -. -. -.......

Læs mere

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille

Læs mere

SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET

SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET Bilag 1 SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET Når det nye vejanlæg engang står færdigt, vil Strandvænget bestå af to nye og markant forskellige byrum. Tilkoblingsanlægget, hvor Nordhavnsvej mødes med Strandvænget

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Vækst Opret og regelmæssig co. 10b Højde 2-3 m Løv Mørkegrønne læderagtige buske co nåle med lysere underside

Vækst Opret og regelmæssig co. 10b Højde 2-3 m Løv Mørkegrønne læderagtige buske co nåle med lysere underside Buske, træer og stedsegrønne Taxus Taxus baccata Almindelig taks bredde cm. 1 stk. 10 stk. 100 stk. Vækst Stedsegrøn busk med høj hækpl. br. 20-40 og bred vækst co 1l 20-30 Højde 3-5 m. buske co.mk. 30-40

Læs mere

TROLDKVINDENS JÆGERE. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

TROLDKVINDENS JÆGERE. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier TROLDKVINDENS JÆGERE Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard Forfatter Anna Balsgaard Dato Man Maj 23, 2005 10:38 pm Beskrivelse Hvad kan man selv gøre for at ens elverroll også ligner en elver? Kategori Kostumer Type Udstyrs Guide --------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Sort rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når dagene bliver kortere og de kolde nætter sætter ind, begynder skoven at skifte karakter. Bladene farves i fantastiske nuancer

Læs mere

18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11

18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11 18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11 729, 730, 750, 728 / 368, 477, 11 Ørslev, høst Som vintræsgrene til Kristus bundet, af Kristus brugt, skal vi i hverdagens nærkamp bære Guds nådes frugt! Amen Hver stubbet

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kære konfirmander, familier og venner For en måneds tid siden stod jeg med en håndfuld frø i min hånd og tænkte på jer konfirmander. Det var nogen meget små frø, men

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Nu er de her! for år ets på visit

Nu er de her! for år ets på visit Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet

Gødningsbeholdere i landskabet Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Titel: Gødningsbeholdere

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Tekst: Connie Mikkelsen Foto: Heidi Lundsgaard

Tekst: Connie Mikkelsen Foto: Heidi Lundsgaard Tekst: Connie Mikkelsen Foto: Heidi Lundsgaard Facaden på den lukkede landevejskro gjorde ikke noget godt for sine omgivelser, da en lokal chocolatier overtog ejendommen for to år siden. Hele bygningen

Læs mere

Projektoplæg. Vedrørende udvikling og etablering af et undervisnings- og samlingssted i skoven nord for Slagelse, delområde 2.

Projektoplæg. Vedrørende udvikling og etablering af et undervisnings- og samlingssted i skoven nord for Slagelse, delområde 2. Projektoplæg Vedrørende udvikling og etablering af et undervisnings- og samlingssted i skoven nord for Slagelse, delområde 2. Teknik og Miljø, Borgerinddragelse og samskabelse Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Slottet i Smørmosen 2016

Slottet i Smørmosen 2016 Oktober-nyheder fra Slottet i Smørmosen 2016 Selvforsyning til husbehov Sensommer i september Jeg bliver nød til at sige det lige ud, september er en skøn måned. Regn til haven, og dejligt vejr ind i mellem.

Læs mere

Månedsplan for maj 2011

Månedsplan for maj 2011 Månedsplan for maj 2011 Overordnet fokus: Fællesskaber Efter evaluering af aprils månedsplan kan vi se på tegnene, at der er behov for at forsætter med at have fokus på fællesskaber også i maj måned. Med

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere