Indbydelse til deltagelse i

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indbydelse til deltagelse i"

Transkript

1 Indbydelse til deltagelse i Rammeforsøg og udviklingsprojekter i de gymnasiale uddannelser Ansøgningsfrist 15. juni 2012 Ministeriet for Børn og Undervisning April

2 Til de gymnasiale uddannelsesinstitutioner Ministeriet for Børn og Undervisning indbyder hermed alle gymnasiale uddannelsesinstitutioner til at deltage i rammeforsøg og udviklingsprojekter. Desuden er der mulighed for at søge tilskud til udvikling af nationalt udbudte efteruddannelseskurser. Baggrunden for rammeforsøgene og udviklingsprojekterne Realiseringen af gymnasie- og hf-reformerne fra 2005 er kommet langt i kraft af en stor indsats på skolerne. En række evalueringer, analyser og meningstilkendegivelser har vist, hvad der er opnået af resultater, samtidig med at der også peges på, hvor der fortsat er behov for en udfoldning af reformerne. De treårige uddannelser har studieretningsgymnasiet som det helt centrale omdrejningspunkt, og hf fik med reformen etableret faggrupperne ks og nf. Alle uddannelserne har fået lærerteam som et meget centralt omdrejningspunkt for undervisningen, og ikke mindst fagsamarbejdet i studieretningerne og i faggrupperne er en stor opgave for lærerteamene og for ledelserne af institutionerne. Derfor er udvikling af fagsamarbejdet i uddannelserne helt centralt i de rammeforsøg og udviklingsprojekter, som ministeriet her indbyder til deltagelse i. Stadigt flere unge optages på de gymnasiale ungdomsuddannelser, hvilket bidrager til, at målet, om at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, kommer stadigt nærmere. Det brede optag giver også store udfordringer til ledelse og lærere, der både skal kunne motivere og involvere en meget differentieret elevgruppe, og skal kunne skabe så meget progression i elevernes gymnasieforløb, at de forlader uddannelsen som selvstændige, studiekompetente og adgangsberettigede studenter til de videregående uddannelser. En stigende del af eleverne kommer fra gymnasiefremmede hjem. Det stiller nye krav til tilrettelæggelsen af undervisningen og prøverne. De mange it-redskaber rummer mange muligheder og også mange muligheder for distraktion hos eleverne. Og det fordrer nye prøveformer. Der er et stort samfundsmæssigt behov for, at mange mestrer mere end ét fremmedsprog, og at mange er dygtige til naturvidenskab. Derfor er nye prøveformer samt udvikling af lærerkompetencer i relation til klasserumsledelse, nye undervisnings- og evalueringsformer, it, internationalisering og fremmedsprog samt naturvidenskab også centrale punkter i forsøgene og projekterne. 2

3 Forsøg og projekter indebærer således ikke, at de grundlæggende mål med reformen bliver ændret, men de skal bruges til at udfolde og udvikle målene med reformen. Udspillet udgør første fase af en udviklingsplan for de gymnasiale ungdomsuddannelser. Planen indeholder både nye indsatsområder og en fortsættelse af tidligere igangsatte indsatser. I en senere fase af udviklingsprogrammet vil der komme flere forsøg og udviklingsprojekter. Samtidig vil der blive gennemført en række justeringer af bestemmelserne om uddannelserne, så uhensigtsmæssige bestemmelser og unødvendige bindinger eller begrænsninger bliver fjernet eller ændret. Ministeriet er i dialog med sektoren herom. Udspillet her er blevet til efter input fra og drøftelser med parterne: Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Danske Erhvervsskoler (Lederne), Lederforeningen for VUC, Gymnasieskolernes Rektorforening, Private Gymnasier og Studenterkurser samt elevorganisationerne. Mål for rammeforsøg og udviklingsprojekter Uddannelsernes og studieretningernes profiler skal styrkes og tydeliggøres gennem et styrket fagsamarbejde Alle gymnasieegnede elever skal kunne rummes og kunne udvikle sig maksimalt på den valgte gymnasiale ungdomsuddannelse Flere skal gennemføre og efter endt gymnasial uddannelse være direkte adgangsberettigede til videregående uddannelse Kvaliteten af uddannelserne skal øges Midlerne hertil er i denne udviklingsplan Nye undervisnings- og evalueringsformer med fokus på o faglighed og studieforberedelse o virkelighedsnær og anvendelsesorienteret undervisning o udvikling af lærerrollen, blandt andet klasserumsledelse og lærersamarbejde o udvikling af elevrollen, så elever tildeles den aktive rolle på mange måder og i flere former for studiefællesskaber Udvikling af uddannelsernes internationale profil Udvikling af prøverne Udviklingen skal ske på skolerne Det er på skolerne, man beslutter hvordan man vil udfolde de mange muligheder Gymnasiereformen og Udviklingsplanen åbner for. Forsøgsudmeldingen giver nye muligheder, som skolerne selv udfylder og selv tager stilling til omfanget af. 3

4 Udviklingsplanens første fase er delt i Rammeforsøg, som alle skoler kan benytte, og i Udviklingsprojekter, hvor skolerne søger tilskud til projektet. Det kan være oplagt for mange skoler at kombinere rammeforsøg med udviklingsprojekter. Skolerne skal blot melde sig til rammeforsøgene. Derfor kan udviklingsplanens første fase umiddelbart tages i brug alle steder. Skolerne skal blot overholde betingelserne beskrevet i rammeforsøg A til C og indberette deres forsøg via det elektroniske indberetningsskema. Ministeriet for Børn og Undervisning afholder erfaringsudvekslingskonferencer for de skoler, der deltager i rammeforsøg, ligesom ministeriet medvirker til, at idéer og erfaringer fra skolernes forskellige forsøg løbende kan deles i sektoren. Desuden udmeldes en række udviklingsprojekter, hvor skolerne kan søge om tilskud inden for bestemte indsatsområder. Hvert projekt bliver besluttet lokalt, så det er den enkelte skole, der selv præger udviklingen inden for Udviklingsplanen. Et antal skoler kan inden for hvert indsatsområde få et tilskud til projektet. Tilskuddet anvendes blandt andet til, at skolerne deltager i et netværk sammen med andre skoler med beslægtede projekter. Dermed får skolerne mulighed for at høre om andres projekter og erfaringer, hvilket kan kvalificere og forbedre det enkelte skoleprojekt. Skolerne bidrager med egenfinansiering til udviklingsprojekterne. Skolerne kan også inddrage finansiering fra andre kilder, fx regionale midler, i det enkelte udviklingsprojekt. Ministeriet for Børn og Undervisning sørger i hvert indsatsområde for en (så vidt muligt) forskningsbaseret analyse- og formidlingsenhed, der både sørger for sparring med skolerne i netværket i projektperioden, og samler og systematiserer og vurderer erfaringer fra de enkelte projekter. Hvert indsatsområde afsluttes med en åben konference for hele sektoren, hvor netværksskolerne formidler egne erfaringer til andre, og hvor analyseenheden fremlægger de overordnede resultater. Midlerne til udviklingsprojekter er begrænsede, hvorfor kun et begrænset antal skoler vil kunne opnå tilskud. Næste fase af udviklingsplanen iværksættes, når Ministerudvalget om 95%-målsætningen i september 2012 har afholdt møde om de gymnasiale ungdomsuddannelser. 4

5 1. Rammeforsøg om A. Studietid. Uddannelsestid og elevtid/kursisttid samles til studietid. B. Timepuljer. Uddannelses- henholdsvis elevtid/kursisttid til studieretningsfag og visse obligatoriske fag samles i timepuljer. C. Studiefællesskaber. Eleverne/kursisterne kan i perioder samles på tværs af klasser. Deltagelse i rammeforsøg sker ved tilmelding. Ved tilmeldingen accepterer skolens leder de udbudte forsøgsbetingelser, der er nærmere beskrevet nedenfor. Hver klasse kan samtidigt deltage i flere forsøg. Tilmeldingsfrist: 15. juni Udviklingsprojekter Nye indsatsområder: A. Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse B. Klare profiler i studieretningerne C. Styrket intern evaluering som afløsning for prøve i fag på C-niveau (foreløbigt udkast) Fortsættelse og udvidelse af tidligere projekter D. Faglig udvikling med henblik på øget udbytte for gymnasiefremmede elever E. Udvikling af pædagogisk anvendelse af it i de gymnasiale uddannelser Anvendelsesorientering inden for F. hf G. fremmedsprog (internationalisering), H. naturvidenskab I. talentudvikling. Hovedsigtet med projekterne er identifikation og udbredelse af god praksis gennem skolesamarbejde. Udviklingsprojekterne gennemføres normalt som skolenetværksprojekter med forskningstilknytning. Projekterne bygger på 1) konkrete ansøgninger fra skolerne 2) samarbejder mellem skoler i netværk mhp. inspiration og erfaringsudveksling 3) en analyse- og netværksenhed 4) afrapportering til hele sektoren gennem rapporter og konferencer Ansøgningsfrist 15. juni

6 3. Udvikling af efteruddannelseskurser De faglige foreninger m.fl. opfordres til at ansøge om tilskud til udvikling af nationalt udbudte efteruddannelseskurser. Ved ansøgningsrunden prioriteres projekter inden for de udmeldte temaer (se bilag 2). Ansøgningsfrist: 15. juni Tidligere godkendte forsøgs- og udviklingsprojekter findes i databasen Udviklingsprojekter på EMU ( Ansøgningsskemaet er fra medio maj 2012 tilgængeligt på Koder til ansøgningsskemaet fås ved at sende en mail til Kontoret for Gymnasiale Uddannelser indbyder skolerne til orienteringsmøder i maj 2012 om mulighederne for at deltage i rammeforsøg og udviklingsprojekter. Interesserede kan få yderligere information hos undervisningskonsulent Claus Christensen ( ), Kontoret for Gymnasiale uddannelser. Dog hos studielektor Steen Lassen ( ), Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, om udviklingsprojekt I: Styrket intern evaluering som afløsning for prøve i fag på C-niveau. Kontorchef Annegrete Larsen Kontoret for gymnasiale uddannelser Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser Ministeriet for Børn og Undervisning April

7 1. Rammeforsøg. Udvikling af undervisnings-, arbejds- og organiseringsformer Skolerne inviteres til at deltage i rammeforsøg A, B og C beskrevet nedenfor. A. Studietid. Uddannelsestid og elevtid/kursisttid kan samles til studietid. B. Timepuljer. Uddannelsestiden til studieretningsfag og obligatoriske fag kan samles i timepuljer. Det er også muligt at pulje elevtid/kursisttid i disse fag. C. Studiefællesskaber. Elever/kursister kan i perioder samles på tværs af klasser. Forsøgene udbydes til iværksættelse fra skoleåret 2012/13. Tilmelding 1. Hver klasse, der deltager i forsøget, skal tilmeldes via det elektroniske ansøgningsskema. Skolen indsender desuden en underskrevet papirkopi af tilmeldingen. 2. Tilmelding sker senest 15. juni 2012 for skoleåret 2012/ Klassen tilmeldes for hele forløbet frem til den afsluttende prøve. Sluttidspunktet oplyses ved tilmeldingen. Basisoplysninger 4. Angiv hvilket forsøg der gennemføres (A, B eller C ovenfor), klassebetegnelse, årgang (og fag), samt hvornår forsøget starter og slutter. Beskrivelse af forsøgets indhold Skolen oplyser 5. Forsøgets formål (hvad ønsker skolen at opnå?, hvilken effekt har forsøget for elevernes udbytte af undervisning mv.? ) 6. Skolens organisering af forsøget (lærere, ledelsesforankring) 7. Indholdet af forsøget (projektbeskrivelse, tidsplan) 8. Evalueringsplan (hvordan undersøger skolen, om formålet er opfyldt/viser mangler, hvordan følger man op, hvordan måler skolen forsøgets effekt osv.?). 9. Intern spredning af erfaringer (skolens egen erfaringsspredning) Krav til deltagelse, finansiering 10. Skolerne skal deltage i møder og konferencer samt stille sig til rådighed for analysearbejde og ekstern evaluering af forsøget. 11. Skolen indsender en kort rapport (1 A4-side) om forsøgets resultater, når det er afsluttet. 12. Udgifter til forsøget finansieres af skolen. 13. Skolens leder er ansvarlig for, at forsøgsbetingelserne er opfyldt. 7

8 Det gør Ministeriet for Børn og Undervisning: 14. Afholder konferencer for de deltagende skoler mhp. erfaringsudveksling, fælles evalueringsdesign mv. 15. Sørger for, at idéer og erfaringer fra forsøgene løbende kan deles i sektoren. 16. Gennemfører den overordnede evaluering af forsøget. 8

9 Rammeforsøg A. Studietid sætter fokus på indsatsen i forhold til den enkelte elev/kursist Baggrund Der er brug for at skolerne arbejder med at udvikle undervisningens rammer. Undervisningen er pt. centralt fastsat gennem uddannelsestiden (som normalt afvikles i klasse- og holdbaserede forløb) og til elevtid /kursisttid til skriftligt arbejde i de enkelte fag (traditionelt som skriftlige hjemmeopgaver, der evalueres af læreren). Størstedelen af elevtiden er centralt fastlagt, mens en mindre del af tiden fordeles lokalt. Anvendelsen af it-baserede arbejdsformer, virtuel tilrettelæggelse, skolernes stigende krav om både elev- og lærertilstedeværelse under udarbejdelse af skriftlige opgaver mv. gør, at opdelingen virker forældet i forhold til behovet for udvikling af en mere målrettet undervisning til gavn for den enkelte elev. En sammenlægning kan sikre, at skolen kan prioritere de arbejdsformer, der gavner den enkelte elev bedst mulig. Dermed kan lærerne være mere sammen med eleverne, når det er den bedste hjælp, og man kan systematisere og styrke vejledningen ved skriftligt arbejde og store skriftlige opgaver. Graden af lærertilstedeværelse hos den enkelte elev kan differentieres på baggrund af den enkelte elevs behov. Den enkelte skole bestemmer selv om al elevtid omformes til tilstedeværelse eller om kun en mindre del af elevtiden i visse fag slås sammen med uddannelsestiden. Skolerne kan kombinere forsøget med rammeforsøg B og C og/eller med et eller flere udviklingsprojekter. Studietiden omfatter al den tid, eleverne gennem sin kontakt med skolen bruger på at opfylde uddannelsens formål, dvs. uddannelsestid, elevtid, lektiecafeer osv. og inkluderer 7%-pulje, elevtid til elever med særlige behov, talenter osv. Studietiden omfatter dog ikke elevernes lektielæsning. Principper 1. Uddannelsestid og elevtid mv. samles til studietid. 2. Den samlede studietid i det enkelte fag og til den enkelte elev er uændret. 3. Skolen kan ikke overføre tid fra ét fag til et andet og ikke fra én elev til anden. 4. Skolen bestemmer, hvordan studietiden bedst anvendes for hver enkelt elev, dvs. skolen beslutter, om tiden anvendes klasse- og holdbaseret eller individuelt, og om afviklingen er baseret på tilstedeværelse eller virtuelt, jf. dog pkt. 4. Forskellige elever i samme klasse kan således gennemføre uddannelsen med et forskelligt spektrum af arbejdsformer. 4. Det nuværende minimum for elevernes tilstedeværelse i det enkelte fag fastholdes på det nuværende niveau svarende til fagets uddannelsestid minus 7% og minus de maksimale 10/25% til virtuel tilrettelæggelse. 9

10 5. Forsøget kan i samme klasse kombineres med forsøget om timepuljer og forsøget om studiefællesskaber, hvilket giver mulighed for tættere fagsamarbejde og for en periodevis friere klassedannelse. Rammer for forsøget Skolerne tilmelder sig forsøget klassevis senest 15. juni. Det skyldes ønsket om at kunne foretage en overordnet evaluering af forsøget. Idekatalog Som led i forsøget samles der inspiration til et idékatalog med forskellige indholds- og tilrettelæggelsesformer ift. studietidsbegrebet. Herunder beskrives mulighederne for at inkludere fx generel introduktion til gymnasiefagligheden, studieteknik, lektiecafe, faglig vejledning, skriveværksted, forlagt undervisning (ude af huset), fællestimer, interne evalueringer (af elevernes udbytte og af undervisningen) etc. I idékataloget skal der arbejdes med eksempler, hvor tilstedeværelsen ændres fra 1. til 3.g / 1.hf og 2. hf med henblik på at styrke elevernes selvstændighed, ansvar og studiekompetence. 10

11 Rammeforsøg B: Timepuljer giver studieretningerne eller hf-toningerne fælles rammer og klar profil Baggrund Formålet med forsøget er, at eleverne skal opleve bedre sammenhæng, progression og synergi i studieretningssamarbejdet og hf-toningerne, og lærerne skal i højere grad samarbejde om fælles planlægning, progression og terminologi om undervisningsforløb, hvor fagene kan støtte hinanden. Fagsamarbejdet i studieretningen sker i dag på grundlag af fagenes faste tildelte uddannelsestid. Det kan indebære, at gymnasiereformens muligheder for at udvikle samarbejdet i studieretningsfagene indbyrdes og med de obligatoriske fag ikke bliver udnyttet fuldt ud. Målet med forsøget er at give studieretningerne en tydeligere profil og forbedre mulighederne for at behandle relevante og virkelighedsnære problemstillinger ved at samle flere fags uddannelses- og/eller elevtid til en samlet timepulje. Anvendelsen af timepuljen for den enkelte klasse sker ud fra en samlet planlægning (studieplanen). Med en stor samlet timepulje kan skolen lettere prioritere anvendelsen af forskellige arbejdsformer til forskellige elever. Desuden kan skolerne ved at skemalægge fag i forlængelse af hinanden - fx som halve eller hele dage - og ved at sørge for, at flere af klassens lærere kan dække nogle af de samme skemapositioner, anvende timepuljerne til at styrke det daglige samarbejde mellem lærerne i studieretningen. Skolerne kan kombinere med rammeforsøg A og C, hvilket åbner mulighed for en lokalt besluttet sammentænkt strategi i forhold til undervisningens kvalitet og elevernes udbytte under hensyntagen til en differentieret elevgruppe. Skolerne kan også kombinere forsøget med et eller flere udviklingsprojekter. En sådan overordnet udviklingsstrategi forudsætter et godt lærersamarbejde med fokus på alle elevers faglige udvikling og på udviklingen af gode arbejdsvaner. Et sådant kvalificeret lærersamarbejde forudsætter ligeledes en pædagogisk ledelse, der kan fastholde målsætningen om øget kvalitet, fagligt udbytte og sammenhæng for eleverne, og i en dialog med lærerne sikre, at de nye frihedsgrader også anvendes hertil. Principper 1. Skolerne samler den centralt fastlagte uddannelses- og/eller elevtid (eller studietid, hvis forsøget kombineres med rammeforsøg A) til en samlet timepulje, hvoraf op til 20% anvendes af de deltagende fag i fællesskab. 11

12 2. For elever i 1.g i de tre-årige gymnasiale uddannelser starter forsøget, når studieretningsforløbet starter efter jul. For øvrige elever kan forsøget starte 1. august Tilmelding til forsøget senest 15. juni for alle klasser. 3. Anvendelsen af Timepuljen beskrives i studieplanen for den enkelte klasse. 4. Puljen omfatter mindst to studieretningsfag samt eventuelt nogle af de obligatoriske fag, samt i stx evt. en del af almen studieforberedelse, og i hhx og htx evt. en del studieområdet efter skolens valg. 5. I hf beslutter skolens ledelse, hvilke fag der indgår i timepuljen for den enkelte klasse. 6. De resterende mindst 80% af den nuværende uddannelses- og elevtid anvendes som hidtil i det enkelte fag. 7. Elevernes samlede timetal er uændret. 8. Skolens ledelse fordeler opgaverne. Ledelsen kan delegere ansvaret, fx til lærerteamet. Rammer for forsøget Skolerne gennemfører forsøget klassevis. Det skyldes ønsket om at kunne evaluere forsøget og dermed skabe erfaringer til brug for eventuelle kommende regelændringer. Idekatalog Som led i forsøget samles der inspiration til et idékatalog med forskellige indholds- og tilrettelæggelsesformer ift. anvendelsen af timepuljer. Her beskrives fx mulighederne for at gennemføre flerfaglige forløb, sikre fælles terminologi og progression, inddrage praksisrelaterede forløb, ekskursioner og andre ud-af-huset aktiviteter mv. 12

13 Rammeforsøg C: Studiefællesskaber samler elever/kursister med fælles behov eller interesser Baggrund Eleverne skal normalt følges ad i den klasse, de er optaget i. Et godt klassesamarbejde er til gavn for både stærke og svage elever. Men i perioder kan eleverne have brug for at udfolde forskellige behov, ønsker og interesser i andre fællesskaber. Derfor øges skolernes mulighed for i noget af tiden at samle grupper af elever i særlige studiefællesskaber. Det gør det lettere at gennemføre et tættere fagligt samarbejde i beslægtede studieretningsklasser (fx sproglige, naturvidenskabelige eller økonomiske), ligesom det bliver lettere at tage særlige hensyn til elever med særlige behov, særligt talentfulde elever, eller til elever med særlige faglige interesser, i forbindelse med praktikophold, ophold i udlandet mv. Skolerne kan kombinere forsøget med rammeforsøg A og B og/eller med udviklingsprojekter. Forsøget kan styrke elevernes studiekompetence og evne til vedholdenhed, hvis skolerne i en styret proces gradvist giver dem et større ansvar for selv (eller sammen med en gruppe) at tilrettelægge en del af arbejdet. Principper 1. I forsøget dispenseres fra kravet om, at den enkelte klasse undervises særskilt og samlet i obligatoriske fag og studieretningsfag.., idet den eksisterende mulighed for, at undervisningen i visse tilfælde af praktiske eller pædagogiske grunde kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og årgange, men ikke på tværs af niveau. udvides til at omfatte anvendelsen af korterevarende studiefællesskaber, der kan etableres af både faglige og pædagogiske grunde og på tværs af niveau. 2. Skolen kan i op til 20% af uddannelsestid i det enkelte fag etablere studiefællesskaber på tværs af klassedannelsen. Rammer for forsøget Skolerne kan gennemføre forsøget i bestemte fag, årgangsvist eller som helskoleforsøg. Det skyldes ønsket om at kunne evaluere forsøget og dermed skabe erfaringer til brug for eventuelle kommende regelændringer. Idekatalog Som led i forsøget samles der inspiration til et idékatalog med forskellige indholds- og tilrettelæggelsesformer ift. anvendelsen af studiefællesskaber. 13

14 Udviklingsprojekt A: Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse Projektet skal sætte fokus på tiltag, der letter overgangen fra grundskole til gymnasiale uddannelser strategier for opfølgning på elevfravær klasseledelse og udvikling af relationskompetencer udvikling af motiverende, engagerende og fastholdende undervisning med vægt på styrket elevinddragelse og elevindflydelse faglige og sociale støttetilbud fx supplerende undervisning (lektiecaféer), skolemiljø (fysisk og socialt), mentorordninger (lærere) og buddy-ordninger (andre elever) og kvalitetsmål og handleplaner samt vejledningstilbud eller krav om tilstedeværelse på skolen ved skriftlige opgaver Afprøvningselement For at sikre en systematisk afprøvning af initiativer yder Ministeriet for Børn og Undervisning tilskud til en række skoleprojekter, der afprøver konkrete tiltag, der kan styrke klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse. Projektet skal ses i sammenhæng med projektet om gymnasiefremmede, men har andre metoder og andre foki. Netværksdel Skoler, der arbejder med beslægtede eller sammenhørende aktiviteter, kan med fordel ansøge samlet. Hver skole kan ansøge om tilskud på op til kr. afhængig af antallet af deltagende fag og elever. Hvis tre eller flere skoler søger samlet, er rammen maksimalt kr. Skolerne skal bidrage med en væsentlig medfinansiering. Skoleprojekterne kvalificeres og videreudvikles gennem et netværks- og analyseprojekt,. Hver skole udpeger lærere, der deltager i skoleprojektet, samt en koordinator, der har kontakten til netværket, og som deltager i møder med de andre skoler i netværket. Navn og adresse på koordinatoren oplyses i ansøgningen. I skolernes budget skal indgå udgifterne (løn og transport) til følgende aktiviteter: 1) Startkonference for alle deltagende lærere og koordinatorer 2) To heldagsseminarer/netværksmøder for alle koordinatorer 3) Afslutningskonference for lærere og koordinatorer, hvor resultater/erfaringer præsenteres. Desuden skal skoleprojekterne opfylde netværks- og forskningsprojektets krav om dokumentation af proces, resultater og erfaringer samt indsende rapport fra skoleprojektet mv. 14

15 Projektperioden indledes med en startkonference i efteråret 2012 og forløber til efteråret Resultaterne præsenteres på en afslutningskonference i starten af På startkonferencen præsenteres skoleprojekterne, og der drøftes samarbejdsmuligheder, koordinering, seminarer og slutkonference. Ministeriet for Børn og Undervisning udvælger sammen med netværks- og analyseprojektet, hvilke skoleprojekter der skal have støtte. Der tilstræbes både uddannelsesmæssig og faglig spredning. Hvis der indkommer flere ansøgninger, end der er økonomisk mulighed for at støtte, vil der ske en prioritering efter følgende kriterier: - mest konkrete, fokuserede og perspektivrige projekt - bedste uddannelses- og fagspredning - plan for evaluering af forsøgets effekt i forhold til elevudbytte - højeste egenbetaling 15

16 Udviklingsprojekt B: Klare profiler i studieretningerne Projektet sætter fokus på skolernes eget arbejde med at give studieretningerne mere indhold og en tydeligere profil. Skolerne opfordres til at udvikle handlingsrettede programmer og fælles mål for de enkelte studieretningsklasser. Det er naturligt, at skolerne beskriver studieretningens særlige profil, og hvordan man tydeliggør betydningen af profilen for den daglige undervisning. Det er hensigtsmæssigt, at skolerne anvender klassens studieplan som fælles planlægningsredskab. Et sådant arbejde vil være et vigtigt grundlag for at tone undervisningen i de obligatoriske fag inden for de enkelte studieretninger, så sammenhængen i undervisningen mellem de fag, de enkelte klasser har til fælles, bliver styrket. Samtidig indgår behovet for at udvikle de ledelsesmæssige rammer for at understøtte det styrkede teamsamarbejde i projektet. Projektet er særlig interessant for skoler, der gennemfører rammeforsøg B og C om timepuljer og studiefællesskaber. Afprøvningselement For at sikre en systematisk afprøvning yder Ministeriet for Børn og Undervisning tilskud til en række skoleprojekter, der afprøver konkrete tiltag, der kan styrke studieretningssamarbejdet. Netværksdel Skoler, der arbejder med beslægtede eller sammenhørende aktiviteter, kan med fordel ansøge samlet. Hver skole kan ansøge om tilskud på op til kr. afhængig af antallet af deltagende fag og elever. Hvis tre eller flere skoler søger samlet, er rammen maksimalt kr. Skolerne skal bidrage med en væsentlig medfinansiering. Skoleprojekterne kvalificeres og videreudvikles gennem et netværks- og analyseprojekt. Hver skole udpeger lærere, der deltager i skoleprojektet, samt en koordinator, der har kontakten til netværket, og som deltager i møder med de andre skoler i netværket. Navn og adresse på koordinatoren oplyses i ansøgningen. I skolernes budget skal indgå udgifterne (løn og transport) til følgende aktiviteter: 1) Startkonference for alle deltagende lærere og koordinatorer 2) To heldagsseminarer/netværksmøder for alle koordinatorer 3) Afslutningskonference for lærere og koordinatorer, hvor resultater/erfaringer præsenteres. 16

17 Desuden skal skoleprojekterne opfylde netværks- og forskningsprojektets krav om dokumentation af proces, resultater og erfaringer samt indsende rapport fra skoleprojektet mv. Projektperioden indledes med en startkonference i efteråret 2012 og forløber til efteråret Resultaterne præsenteres på en afslutningskonference i starten af På startkonferencen præsenteres skoleprojekterne, og der drøftes samarbejdsmuligheder, koordinering, seminarer og slutkonference. Ministeriet for Børn og Undervisning udvælger sammen med netværks- og analyseprojektet, hvilke skoleprojekter der skal have støtte. Der tilstræbes både uddannelsesmæssig og faglig spredning. Hvis der indkommer flere ansøgninger, end der er økonomisk mulighed for at støtte, vil der ske en prioritering efter følgende kriterier: - mest konkrete, fokuserede og perspektivrige projekt - bedste uddannelses- og fagspredning - plan for evaluering af forsøgets effekt i forhold til elevudbytte - højeste egenbetaling 17

18 Udviklingsprojekt C: Styrket intern evaluering som afløsning for prøve i fag på C-niveau. Om end censorinstitutionen fortsat skal spille en central rolle i det danske uddannelsessystem, viser sammenligningen med andre landes eksamenssystemer, at det er muligt i højere grad at fokusere brugen af ekstern censur, uden at det vil medføre forringelser i uddannelsernes kvalitet. En mere optimal anvendelse af ressourcerne kan bestå i, at man lægger øget vægt på den interne evaluering på bekostning af den mere udgiftstunge eksterne censur. Styrkelsen af den interne evaluering skal gælde såvel den afsluttende evaluering, der i form af en eksamenskarakter udtrykker læreprocessens resultat, som den løbende evaluering, der styrker læreprocessens forløb og dokumenterer en standpunktskarakter eller en verbal vurdering. En forskydning fra ekstern censur til intern evaluering vil derved ikke kun frigøre ressourcer, der i dag er bundet til afholdelsen af eksterne prøver, men vil også bidrage til at styrke elevernes udbytte af selve undervisningen. Et øget fokus på den interne evaluering vil være medvirkende til at skabe en stærkere evalueringskultur, der vil bidrage til institutionens kvalitetssikring. Afprøvningselement Løbende intern, veldokumenteret bedømmelse kan afløse prøver i udvalgte fag på C- niveau. Gennem tydeligere sekvensering af undervisningen og øget anvendelse af test med et fremadrettet sigte skal der udvikles værktøjer, som sikrer tættere opfølgning på elevens kompetenceudvikling. Samtidig forventes større motivation og øget gennemførelse. Med større fokus på, at den løbende evaluering samtidig er veldokumenteret, vil der kunne skabes grundlag for, at den afsluttende standpunktskarakter træder i stedet for en mulig prøvekarakter. Rammer Skolerne skal indsende præcise beskrivelser af forsøget, så refleksionen over mål, midler og evalueringskriterier og metoder er beskrevet inden forsøget starter. Skolerne afgør selv, hvilke fag på C-niveau, de vil ønske indgår i forsøget. Skolen kan højest deltage med ét hold på hver årgang. Ministeriet for Børn og Undervisning udvælger deltagende skoler efter ansøgning. Hver deltagende skole bevilges kr., hvilket dækker lokale udviklingsomkostninger, afrapportering og deltagelse i evt. møder i projektperioden. 18

19 Udviklingsprojekt D: Faglig udvikling mhp. øget udbytte for gymnasiefremmede elever Som opfølgning på rapporten Når gymnasiet er en fremmed verden (Lars Ulriksen mfl. Center for Ungdomsforskning) nedsatte ministeriet 32 faggrupper, der har udarbejdet forslag til at hjælpe gymnasiefremmede elever med deres særlige udfordringer. Fagrapporterne findes på Materialer fra de tidligere iværksatte skoleprojekter kan findes på: Der er fortsat brug for at samle, udfolde, afprøve, evaluere og sprede de mange erfaringer og ideer på området. Det nye projekt skal udvikle undervisnings- og organiseringsformer, det faglige indhold, terminologien, rækkefølgen stoffet behandles i, samt den begrebsmæssige sammenhæng, progression og kompleksitet, så gymnasiefremmede elever får et bedre udbytte. Projektet skal flytte tyngden i arbejdet med gymnasiefremmede fra elevtilpasning til fagdidaktisk udvikling, lærersamarbejde og organisationsforandring under anvendelse af differentieret undervisning med fokus på forskelle i læringstilgange samt tydelige, eksplicitte mål for undervisningen. Afprøvningselement For at sikre en systematisk afprøvning og bred erfaringsudveksling yder Ministeriet for Børn og Undervisning tilskud til en række skoleprojekter, der afprøver konkrete faglige tiltag, fortrinsvist med udgangspunkt i anbefalinger i fagrapporterne. Projektet retter sig mod udviklingen af den almindelige undervisning, herunder både stofudvælgelse, rækkefølge, materialeanvendelse, brug af forskellige arbejdsformer og terminologi i det enkelte fag. Projekter med fokus på studieretninger og/eller overgang fra første til andet år vil være særligt interessante. Projekter, der inddrager mentorordninger, lektieordninger og andre mere generelle indsatser uden for undervisningen, har kun interesse, hvis disse aktiviteter har en konkret relation til undervisningen i bestemte fag. 19

20 Skoleprojekterne Skoleprojekterne omfatter normalt flere fag og har normalt flere deltagende klasser. Skoler, der arbejder med beslægtede eller sammenhørende problemstillinger, kan med fordel ansøge samlet. De godkendte skoleprojekter bliver samlet i netværk. Skoleprojekterne kvalificeres og videreudvikles gennem et netværks- og analyseprojekt, som skolerne er forpligtet til at deltage i. Hver skole kan søge om tilskud på op til kr. afhængig af antallet af deltagende fag og klasser. Hvis tre eller flere skoler søger samlet, er rammen maksimalt kr. Skolerne skal bidrage med en væsentlig medfinansiering. I perioden frem til ansøgningsfristens udløb er det muligt i begrænset omfang at få råd og vejledning om tidligere runder af projektet hos Lars Ulriksen, Københavns Universitet eller tlf ). Hver skole udpeger lærere, der deltager i skoleprojektet, samt en skolekoordinator, der har kontakten til analyse- og formidlingsdelen, og som deltager i møder med andre skoler. Navn og adresse på skolekoordinatoren oplyses i ansøgningen. I skolernes budget skal indgå udgifterne (løn og transport) til følgende aktiviteter: 1) Startkonference for alle deltagende lærere og skolekoordinatorer 2) To heldagsseminarer/netværksmøder for alle skolekoordinatorer 3) Afslutningskonference for lærere og skolekoordinatorer, hvor resultater/erfaringer præsenteres. Desuden skal skoleprojekterne opfylde netværks- og analyseprojektets krav om dokumentation af proces, resultater og erfaringer samt indsende rapport fra skoleprojektet mv. Netværks- og analyseprojektet Projektperioden indledes med en startkonference i efteråret 2012 og forløber til efteråret Resultaterne præsenteres på en afslutningskonference i starten af På startkonferencen præsenteres skoleprojekterne, og der drøftes samarbejdsmuligheder, koordinering, seminarer og slutkonference. Ministeriet for Børn og Undervisning udvælger sammen med netværks- og analyseprojektet, hvilke skoleprojekter der skal have støtte. Der tilstræbes både uddannelsesmæssig og faglig spredning. Hvis der indkommer flere ansøgninger, end der er økonomisk mulighed for at støtte, vil der ske en prioritering efter følgende kriterier: mest konkrete, fokuserede og perspektivrige faglige projekt bedste inddragelse af dokumenterede erfaringer fra tidligere projekter 20

21 bedste uddannelses- og fagspredning plan for evaluering af forsøgets effekt i forhold til elevudbytte højeste egenbetaling. 21

22 Udviklingsprojekt E: Pædagogiske it-anvendelser Ministeriet for Børn og Undervisning igangsætter nu en ny ansøgningsrunde af projektet om udvikling af pædagogiske it-anvendelser. Projektet skal bidrage til at kvalificere den it-didaktiske udvikling og udvikle undervisningen. Projekter, hvor udvikling af didaktisk tænkning, nytænkning af undervisningsorganisering, undervisningsformer og brug af undervisningsmaterialer og medier er i front, vil blive foretrukket. Skoler, der deltager i rammeforsøg A, har særlig interesse. Forsøget har fokus på pædagogisk nytænkning i forhold til anvendelse af uddannelses- og elevtid samt lærernes og elevernes roller ved forskellige it-understøttede og -involverende arbejdsformer undervisningsorganisering, som fx kombinationer af hold-, gruppe-, par- og individuelt arbejde organisering, fx hvor flere klasser/hold på samme årgang indgår, eller hvor klasser/hold på flere årgange indgår variation af undervisningsmaterialer, undervisningsmedier og kommunikationsfora inkluderende netmedieret kommunikation og brug af digitale medier Projektet inddrager fx brugen af 1) samarbejds- og delingsværktøjer (fx Google Docs, Skype mv.) og kvalitativt nye former for gruppearbejde og nye former for synlighed elever imellem og mellem elever og lærere. 2) netmedierede kommunikationsfora (fx LMS-systemer, Facebook mv.) til fx netmedieret lektiecafe, processkrivning og skemalagt virtuel undervisning. 3) Værktøjer til produktion og publicering af digitale produkter (elev- og lærerproduktioner) som fx hjemmesider, podcasts, videoer, animationer mv.) for at udfordre den klassiske opdeling mellem mundtlighed og skriftlighed. 4) Digitale undervisningsmaterialer, der giver mulighed for en mere individuel tilpasning, løbende opdatering og lokale prioriteringer, bedre interaktive muligheder og mulighed for samarbejdsaktiviteter. Projektet omfatter lokale udviklingsprojekter på skolerne (skoleprojekter), et netværksprojekt og et følgeforskningsprojekt. Skolerne inviteres hermed til at søge om at deltage i projektet. Ansøgningerne bør bygge på allerede igangsatte lokale initiativer og skal være af generel interesse. Skoleprojekterne kvalificeres og videreudvikles gennem netværks- og følgeforskningsprojektet. Hver skole kan ansøge om tilskud på op til kr. Skolerne skal bidrage med en væsentlig medfinansiering. 22

23 Skoleprojekterne Udvælgelsen sker i forhold til de udmeldte pædagogiske foki, der tilsammen skal danne det empiriske fundament for forskningsprojektet, samt, at: Alle fire gymnasiale uddannelser skal være repræsenteret En bred vifte af fag skal være dækket. Variation i forhold til de godkendte projekter fra tidligere runder Skoleprojekterne er forpligtede til at medvirke i netværks- og forskningsprojekterne. Fra hver af de udvalgte skoler deltager kontaktpersoner i mindst to konferencer og to seminarer og skal stille sig til rådighed for løbende forskningsinterviews, observationer, besøg, en afsluttende spørgeskemaundersøgelse samt udarbejde to delrapporter forud for de to netværksseminarer og en afsluttende kort rapport om skolens eget projekt. Økonomien hertil dækkes dels af skolernes egenfinansiering og dels af tilskuddet. Ansøgningen sker via den elektroniske formular og skal indeholde oplysninger om: projektmål og forventede resultater undervisningsorganisering og undervisningsformer involverede fag, klasser og lærere, navn og adresse på skolekoordinator ledelsens involvering i projektet plan for evaluering af forsøgets effekt i forhold til elevudbytte egenfinansiering og andre bidrag Forsknings- og netværksprojekterne Projektperioden indledes med en startkonference i efteråret 2012 og forløber til efteråret Resultaterne præsenteres på en afslutningskonference i starten af På startkonferencen præsenteres skoleprojekterne, og der drøftes samarbejdsmuligheder, koordinering, seminarer og slutkonference. De empiriske undersøgelser omfatter løbende observation og interviews på de udvalgte skoler samt en afsluttende kvantitativ undersøgelse. I løbet af projektperioden afholdes to seminarer med 1-2 kontaktpersoner fra hver skole. Forud for afslutningen af projektperioden indsender hver skole en kort projektrapport med en aktivitetsbeskrivelse og med fokus på konklusioner og anbefalinger. Resultaterne fra projektet afrapporteres ved en afslutningskonference for interesserede skoler fra hele sektoren. Det er en del af skoleprojekternes egenfinansiering at deltage i afslutningskonferencen. I skolernes budget skal indgå udgifterne (løn og transport) til følgende aktiviteter: 1) Start konference for alle deltagende lærere og skolekoordinatorer 23

24 2) To heldagsseminarer/netværksmøder for alle skolekoordinatorer 3) Afslutningskonference for lærere og skolekoordinatorer, hvor resultater/erfaringer præsenteres. Desuden skal skoleprojekterne opfylde netværks- og forskningsprojekternes krav om dokumentation af proces, resultater og erfaringer samt indsende rapport fra skoleprojektet mv. Der bliver undervejs udgivet korte statusrapporter og en afsluttende rapport, som er baggrundsmateriale for en afslutningskonference, hvor interesserede fra de fire uddannelser bliver inviteret til at forholde sig til oplæg fra projektinvolverede lærere samt forskere tilknyttet projektet. En beskrivelse af projektet kan ses på 24

25 Udviklingsprojekt F: Anvendelsesorientering i hf: Introduktionsundervisning mm. Ministeriet for Børn og undervisning igangsætter en ny ansøgningsrunde af projektet med fokus på grundlæggende elementer i hf-uddannelsen. Projektet bygger blandt andet på resultaterne af rapporter om hf-uddannelsen, om frafald samt på konferencer i hf-regi. Projektet skal udvikle uddannelsens grundlæggende elementer, så de spiller bedre sammen - også med henblik på den anvendelsesorienterede profil i hf-uddannelsen. Projektet skal derudover hjælpe med til at fastholde kursisterne i uddannelsen. Der er bl.a. fokus på 1) Videreudvikling af introkurset 2) Videreudvikling af værkstedsundervisningen 3) Udvikling af sammenhængen i de studieunderstøttende elementer i enkeltfag Hf-kurserne inviteres hermed til at søge om at deltage i projektet. Ansøgningerne bør bygge på allerede igangsatte initiativer på et enkelt kursus eller på flere kurser i netværk og skal være af generel interesse. Skoleprojekterne kvalificeres og videreudvikles gennem et netværks- og analyseprojekt. Hvert hf-kursus kan ansøge om tilskud på op til kr. afhængig af antallet af deltagende fag og klasser. Hf-kurserne skal bidrage med en væsentlig medfinansiering. Skoleprojekterne Skoleprojekter, hvor udvikling af didaktisk tænkning, nytænkning af undervisningsorganisering, undervisningsformer og brug af undervisningsmaterialer og medier er i front, vil blive foretrukket. Udvælgelsen sker i samarbejde med en ekspertgruppe, der står for analyse- og formidlingsdelen af projektet. Skoleprojekterne er forpligtet til at medvirke i netværks- og analyseprojektet. Fra hvert af de udvalgte hf-kurser deltager projektets kontaktpersoner i to konferencer og to seminarer og skal stille sig til rådighed for løbende interviews, observationer, besøg, en afsluttende spørgeskemaundersøgelse samt udarbejde en kort rapport fra kursets eget projekt. Økonomien hertil dækkes dels af kurserne egenfinansiering til projektet og dels af tilskuddet. Ansøgningen sker på den elektroniske formular og skal indeholde oplysninger om: projektmål og forventede resultater valg af undervisningsmaterialer/-medier undervisningsorganisering og undervisningsformer involverede fag, klasser og lærere, navn og adresse på skolekoordinator 25

26 ledelsens involvering i projektet plan for evaluering af forsøgets effekt i forhold til elevudbytte egenfinansiering og andre bidrag. Netværks- og analyseprojektet Projektperioden indledes med en startkonference i efteråret 2012 og forløber til efteråret Resultaterne præsenteres på en afslutningskonference i starten af På startkonferencen præsenteres skoleprojekterne, og der drøftes samarbejdsmuligheder, koordinering, seminarer og slutkonference. I løbet af projektperioden afholdes to seminarer med 1-2 kontaktpersoner fra hvert af de deltagende hf-kurser. Forud for afslutningen af projektperioden indsender hvert kursus/netværk en kort projektrapport med en aktivitetsbeskrivelse og med fokus på konklusioner og anbefalinger. Resultaterne fra projektet afrapporteres ved en afslutningskonference for interesserede skoler fra hele sektoren. Det er en del af skoleprojekternes egenfinansiering at deltagere i afslutningskonferencen. Analyseprojektet udgiver undervejs korte midtvejsrapporter og en afsluttende rapport, som er baggrundsmateriale for en afslutningskonference, hvor interesserede fra de gymnasiale uddannelser bliver inviteret til at forholde sig til oplæg fra skoleprojekter og analyseprojektet. 26

27 Udviklingsprojekt G: Anvendelsesorientering inden for fremmedsprog (internationalisering) Ministeriet for Børn og undervisning igangsætter en ny ansøgningsrunde af projektet med fremmedsprogene i de gymnasiale uddannelser. Projektet bygger blandt andet på resultaterne af arbejdet i en projektgruppe, der under ledelse af professor Hanne Leth Andersen, Roskilde Universitet, har udarbejdet en række forslag og anbefalinger til synliggørelse og fornyelse af undervisningen i fremmedsprogene: ader/fremmedsprog.aspx Projektet skal bidrage til en skarpere definering af fremmedsprogenes profil og faglige identitet ved konkret udvikling og afprøvning af nye didaktiske og pædagogiske ideer. Der skal derunder sættes fokus på anvendelsesorienterede tilgange til undervisningen i fremmedsprog, fx på følgende områder enkeltvist eller i kombination: 1) områdestudier, hvor der kan arbejdes med sammenhænge mellem sprog, kultur, samfundsforhold og erhvervsmæssige forhold 2) sprogligt orienterede forløb i tæt tilknytning til andre fag (fx tekniske og økonomisk orienterede fag) og til faglige samspil 3) forløb med fokus på internationalt samarbejde og handel 4) forløb med fokus på nye tilgange til og perspektiver for tekstlæsningen, herunder både litterære og ikke-litterære tekster 5) forløb med fokus på it og elektroniske medier 6) forløb med fokus på brobygning til de videregående uddannelser og til grundskolen 7) forløb, hvor fremmedsprog anvendes som undervisningssprog i andre fag. Der gennemføres i tilknytning til skoleprojekterne et netværks- og analyseprojekt med ekstern, forskningsbaseret bistand. Som led heri samles skolernes projektledere nogle gange i løbet af projektperioden med henblik på erfaringsspredning. Skolerne inviteres hermed til at søge om at deltage i projektet. Ansøgningerne kan bygge på initiativer på en enkelt skole eller på flere skoler i netværk. Initiativerne videreudvikles gennem netværks- og analyseprojektet. Hver skole kan ansøge om tilskud på op til kr. afhængig af antallet af deltagende fag og klasser. Skolerne skal bidrage med en væsentlig medfinansiering. Skoleprojekterne Skoleprojekter, hvor udvikling af sprogdidaktisk tænkning, nytænkning af undervisningsorganisering, undervisningsformer og brug af undervisningsmaterialer og medier er i 27

28 front, vil blive foretrukket. Der vil desuden blive lagt vægt på, at forskellige gymnasiale uddannelser bliver repræsenteret, at en vifte af forskellige fremmedsprog bliver dækket, og på, at forskellige typer af ideer kommer i spil. Udvælgelsen sker i samarbejde med en ekspertgruppe, der står for analyse- og formidlingsdelen af projektet. Skoleprojekterne er forpligtet til at medvirke i netværks- og analyseprojektet. Fra hver af de udvalgte skoler deltager projektets kontaktpersoner i to konferencer og to seminarer og skal stille sig til rådighed for løbende interviews, observationer, besøg, en afsluttende spørgeskemaundersøgelse samt udarbejde en kort rapport fra skolens eget projekt. Økonomien hertil dækkes dels af skolernes egenfinansiering til projektet og dels af tilskuddet. Ansøgningen sker på den elektroniske formular og skal indeholde oplysninger om: projektmål og forventede resultater valg af undervisningsmaterialer/-medier undervisningsorganisering og undervisningsformer involverede fag, klasser og lærere, navn og adresse på skolekoordinator ledelsens involvering i projektet plan for evaluering af forsøgets effekt i forhold til elevudbytte egenfinansiering og andre bidrag Analyse- og formidlingsprojektet En ekstern projektgruppe står for netværks- og analysedelen af projektet. De empiriske undersøgelser omfatter løbende observation og interviews på de udvalgte skoler. Projektperioden indledes med en startkonference i efteråret 2012 og forløber til efteråret Resultaterne præsenteres på en afslutningskonference i starten af På startkonferencen præsenteres skoleprojekterne, og der drøftes samarbejdsmuligheder, koordinering, seminarer og slutkonference. I løbet af projektperioden afholdes to seminarer med 1-2 kontaktpersoner fra hver skole. Forud for afslutningen af projektperioden indsender hver skole/skolenetværk en kort projektrapport med en aktivitetsbeskrivelse og med fokus på konklusioner og anbefalinger. Resultaterne fra projektet afrapporteres ved en afslutningskonference for interesserede skoler fra hele sektoren. Det er en del af skoleprojekternes egenfinansiering at deltage i afslutningskonferencen. Analyseprojektet udgiver undervejs korte midtvejsrapporter og en afsluttende rapport, som er baggrundsmateriale for en afslutningskonference, hvor interesserede fra de gymnasiale uddannelser bliver inviteret til at forholde sig til oplæg fra skoleprojekter og analyseprojektet. 28

29 Udviklingsprojekt H: Anvendelsesorientering i naturvidenskab Ministeriet for Børn og Undervisning iværksætter en ny ansøgningsrunde af et projekt om anvendelsesorientering i naturvidenskab. Tidligere projekter kan ses på: Anvendelse%20af%20naturvidenskab.aspx Projektet skal bidrage til at stimulere elevernes interesse for naturfagene og til at beskæftige sig med naturvidenskabelige problemstillinger i en anvendelsesorienteret sammenhæng, hvor de behandlede emner og problemstillinger og de anvendte metoder så vidt muligt skal være hentet fra og rettet mod en anvendelse uden for skoleverdenen. Der lægges i undervisningen stor vægt på en undersøgende/eksperimentel tilgang, hvor der tages udgangspunkt i et problem eller et fænomen, som eleverne skal behandle nærmere, således at eleverne bringes i en aktiv læringsrolle og ikke blot er passive modtagere af viden. Det sker ved at inddrage forskellige arbejdsformer, der er engagerende og aktiverende. Eksempelvis kan et projektarbejde med udgangspunkt i en mere eller mindre selvvalgt problemstilling inden for et fagligt område være meget velegnet og kunne være en forberedelse til studieretningsprojektet. Anvendelsesorienteret autenticitet kan have forskellige fokusområder, der kan indgå enkeltvis eller i kombination: En personlig autenticitet, hvor undervisningen er meningsfuld for eleverne, fx ved at give mening i forhold til deres hverdag eller personlige udvikling. En samfundsmæssig autenticitet bestemmes i forhold til undervisningens relevans for samfundsmæssige problemstillinger, fx samfundsmæssig vigtighed eller aktualitet. Faglig autenticitet indikerer, at undervisningen rent fagligt foregår så realistisk som muligt, det vil sige som man arbejder med de faglige problemstillinger i forsknings- eller erhvervssammenhænge. I praksis kan skolerne inddrage eksterne parter gennem konkrete samarbejder med fx offentlige eller private virksomheder med fokus på praktiske anvendelser videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner mv. med fokus på brobygning ift. videregående uddannelse med videnspædagogiske aktivitetscentre, museer mv. fx med fokus på omverdensforståelse og samfundsmæssige anvendelser Der gennemføres i tilknytning til projektet et netværks- og analyseprojekt. Skoler, aftagere mv. inviteres hermed til at søge om at deltage i projektet. Projekterne baseres på arbejde i projektgrupper bestående af 2-3 institutioner med hf, stx og/eller 29

Rammer og procedurer for

Rammer og procedurer for Rammer og procedurer for Udviklingsprojekter i de gymnasiale uddannelser Ansøgningsfrist 15. november 2010 Afdelingen for gymnasiale uddannelser September 2010 1 Indledning Hermed indbydes interesserede

Læs mere

Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser

Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser Seminar for faglige foreningers bestyrelser 21.3. 2013 Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser - fase 2 en dagsorden med fokus på eleven og kvaliteten hvad viser vores evalueringer elevvinkel hvad

Læs mere

Indbydelse til at deltage i

Indbydelse til at deltage i Indbydelse til at deltage i 2. fase af Udviklingsplanen for de gymnasiale uddannelser Ansøgningsfrist 15. april 2013 Ministeriet for Børn og Undervisning Januar 2013 1 Indbydelse til at deltage i 2. fase

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Indbydelse til at deltage i

Indbydelse til at deltage i Indbydelse til at deltage i to udviklingsprojekter for de gymnasiale uddannelser om 1. Klasseledelse og læringsfællesskaber og 2. Faglig overgang i dansk, engelsk og matematik samt Udvikling af efteruddannelseskurser

Læs mere

Nyhedsbrev # 14 (maj 2012)

Nyhedsbrev # 14 (maj 2012) Nyhedsbrev # 14 (maj 2012) 1. Eksamen maj/juni... 2 2. Nyt udviklingsprogram for gymnasiale uddannelser... 3 3. Status på skriftlig engelsk eksamen med adgang til internet... 4 4. Faglig inspiration...

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn

Læs mere

HF2net.dk konference 6. november 2013

HF2net.dk konference 6. november 2013 HF2net.dk konference 6. november 2013 Kursisten i centrum for kvalitetsløft i hf2-uddannelsen Foreløbige resultater af Udviklingsplanen for de Gymnasiale Uddannelser hvad tænker vi i uvm om fremtidige

Læs mere

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-

Læs mere

Kvalitetsløft som led i OK 13

Kvalitetsløft som led i OK 13 Kvalitetsløft som led i OK 13 Jørgen Balling Rasmussen, MBU Side 1 Udgangspunktet: Prioritering i forhold til mål og udfordringer RR anbefaler, at FM og MBU i de fremtidige OK-forhandlinger arbejder målrettet

Læs mere

Afslutningskonference om forsøgs- og udviklingsprojekter med hf og anvendelsesorientering

Afslutningskonference om forsøgs- og udviklingsprojekter med hf og anvendelsesorientering Velkommen til Afslutningskonference om forsøgs- og udviklingsprojekter med hf og anvendelsesorientering Annette Damkjær Side 1 Anvendelseorientering Særlig profil i hf-uddannelsen med hfreformen i 2005

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Rammer og procedurer for

Rammer og procedurer for Rammer og procedurer for Udviklingsprojekter i de gymnasiale uddannelser Ansøgningsfrist 15. oktober 2009 Afdelingen for gymnasiale uddannelser August 2009 1 Indledning Hermed indbydes interesserede til

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Om NGH: 1400 elever fra 30 forskellige postnumre 180 ansatte Fra NGH s vision: Den enkelte elevs faglige og personlige potentiale bliver udviklet til

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Forslag til. Lov om ændring af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

Forslag til. Lov om ændring af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. (Indførelse af erhvervsområde, erhvervsområdeprojekt, undervisningstid og fordybelsestid

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Viborg Handelsgymnasium

Viborg Handelsgymnasium Udviklingsprojekt A: Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse i 1. semester. Viborg Handelsgymnasium 1 Projektmål Formålet med projektet er at sikre, at eleverne på HHX får et godt læringsmiljø

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål

Læs mere

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag 24. Maj 2012, Rødkilde Gymnasium Christine Holm, Institut for Naturfagenes Didaktik Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Formål med dagen

Læs mere

København, 18. juni 2013

København, 18. juni 2013 Klasserumsledelse og elevinddragelse - Følgeforskning i forbindelse med udviklingsprojekt under Børne- og Undervisningsministeriets udviklingsplan på det gymnasiale område Formål Formålet med følgeforskningen

Læs mere

Elevernes internationale kompetencer

Elevernes internationale kompetencer Elevernes internationale kompetencer Høje Taastrup Gymnasium 12.01.2015 Fagkonsulent i latin, græsk, oldtidskundskab, almen sprogforståelse og talentudvikling Side 1 Udviklingsplanen for de gymnasiale

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet

Projektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet Projektbeskrivelse Evaluering af teamorganisering i gymnasiet Traditionelt er lærergerningen på et gymnasium blevet opfattet som et privat forhold. Gymnasielæreren har været fagligt ansvarlig for sin egen

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Styrkede gymnasiale uddannelser

Styrkede gymnasiale uddannelser Styrkede gymnasiale uddannelser Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Benedicte Kieler Side 1

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Den perfekte undervisning, - i følge eleverne. Helle Mathiasen. Professor, projektleder hmathiasen@tdm.au.dk

Den perfekte undervisning, - i følge eleverne. Helle Mathiasen. Professor, projektleder hmathiasen@tdm.au.dk Den perfekte undervisning, - i følge eleverne Helle Mathiasen Professor, projektleder Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Fokus på nytænkning

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Ca. 35.000 personer tog hf-undervisning på VUC i kursusåret 2006/07 Mellem 35.000 og 45.000 unge og voksne følger hvert år hf-undervisning

Læs mere

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a 1 - Udmeldebrev.pdf Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-5-17 Udskrevet den 06-04-017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi Indledning Kompetenceudviklingsstrategien er forbundet med skolens udviklingsstrategi og øvrige planer: Indsatser 2017 Udviklingsstrategi 2016-20: Udvikling af nye, effektive

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen Resultatlønskontrakt: - og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse 1. Undervisning 1.1 Lektieintegreret HF Basisrammen Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke læringen i HF-uddannelsen

Læs mere

Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret

Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret Rektor Tønder den 11. august 2016 Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret 2016 2017 Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningsministeriet) De primære formål med resultatlønskontrakten for

Læs mere

Hvorfor er brobygning vigtigt?

Hvorfor er brobygning vigtigt? Hvorfor er brobygning vigtigt? Fagkonsulent Jette Rygaard Poulsen, MBU Kontor for gymnasiale uddannelser Hvorfor er brobygning vigtigt? af Jette Rygaard Poulsen, MBU Side 1 Centrale udfordringer Bred rekruttering

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Udviklingsplanen for de gymnasiale uddannelser 3. fase

Udviklingsplanen for de gymnasiale uddannelser 3. fase Undervisningsministeriet indbyder til at deltage i Udviklingsplanen for de gymnasiale uddannelser 3. fase Ansøgningsfrist den 25. april 2014 for læreplansforsøg, flerfaglige prøveforsøg og udvikling af

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Resultatmål 2015/ 16

Resultatmål 2015/ 16 Resultatmål 2015/ 16 Basisrammen Indikator 1: Studenternes resultater. Der foretages en sammenligning af eksamensgennemsnittet generelt, gennemsnittet for de skriftlige eksaminer, for studieretningsprojektet

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMTIDSHISTORIE

NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMTIDSHISTORIE NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMTIDSHISTORIE Netbrev nr. 20 Marts 2014 NYT FRA UVM UDVIKLINGSPLANEN FASE 3 Undervisningsministeriet har for nylig udmeldt 3. fase af Udviklingsplanen, der fortsat har fokus

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013 Bestyrelsesmøde den 4. december 2012 Dagsordenens pkt. 4, bilag 3 27. september 2012 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2012 2013 1. Formål med og gyldighedsperiode for

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Indbydelse til at deltage i. Forsøg og udvikling pa almen voksenuddannelse. Ansøgningsfrist 1. juni 2014

Indbydelse til at deltage i. Forsøg og udvikling pa almen voksenuddannelse. Ansøgningsfrist 1. juni 2014 Indbydelse til at deltage i Forsøg og udvikling pa almen voksenuddannelse Ansøgningsfrist 1. juni 2014 Undervisningsministeriet April 2014 1 Indbydelse til at deltage i forsøg og udvikling på almen voksenuddannelse

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Faglige overgange temaer og udfordringer

Faglige overgange temaer og udfordringer Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian

Læs mere

Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje

Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje af projekter Uddannelsespulje 01. At mestre valget Karrierelæring i ungdomsuddannelserne Århus Statsgymnasium Samlet budget 2.500.000 kr. Ansøgt beløb 1.878.000 kr. Egenfinansiering 623.000 kr. Egenfinansieringsgrad

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2014-2015 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2. Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2016-2017 30.09.2016 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre

Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre BILAG 4 Dato 02-02-2016 Sagsnr. 1-1010-251/1 kiha kiha@sst.dk Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre Hermed inviteres regioner og kommuner til i samarbejde at søge om midler

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere