Sundhedsplan for Region Syddanmark. regionsyddanmark.dk. Udkast

Transkript

1 Sundhedsplan for Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Udkast

2 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Læsevejledning Vision for Sundhedsområdet Somatik Psykiatri Sundhedstilstanden og forbrug af sundhedsydelser i Region Syddanmark Sundhedstilstanden i Region Syddanmark Forbrug af sundhedsydelser Kort om sundhedsvæsenet i regionen Kommunesamarbejdet og praksisområdet Sundhedsaftaler med kommunerne Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Fødeplan Praksisplan for almen praksis Delplan for speciallægepraksis rekruttering og fastholdelse af speciallægepraksis Praksisplan for øvrige områder Fysioterapi Kiropraktik Somatikken Akutplan og gennemførelsesplan Den præhospitale indsats Specialeplanlægning Sundhedsstyrelsens specialevejledninger Generalplaner - Somatik Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Nyt Universitetshospital i Odense Fælles Akutmodtagelser Beredskabsplan Delplaner for kræft- og hjerteområdet samt den palliative indsats Kræftområdet Hjerteområdet Den palliative indsats Kapacitet på regionens sygehuse - bagstopperfunktion - og samarbejde med de private sygehuse efter genindførelse af det udvidede frie sygehusvalg pr. 1. juli Psykiatriområdet Fremtidens psykiatri. Udviklingsplan for psykiatrien i Region Syddanmark Kompetenceudvikling i psykiatrien i Region Syddanmark Patient- og pårørendepolitik i psykiatrien i Region Syddanmark Generalplan for anlæg i psykiatrien i Region Syddanmark Regional samarbejdsaftale for det psykiatriske område i Region Syddanmark Kvalitet og forskning Kvalitetsstrategi Forskning HR området Oversigt over planer på sundhedsområdet Bilagsoversigt... 43

3 Forord Sundhedsplanen for Region Syddanmark sammenfatter det sundhedsplanarbejde, som er foregået siden etableringen af regionen den 1. januar Som regionsrådsformand er jeg stolt over at præsentere en sundhedsplan, som beskriver ikke bare ét sundhedsfyrtårn langs den syddanske kyst men mange sundhedsfyrtårne, som dækker over vigtige og ambitiøse målsætninger for regionens sygehuse, psykiatriområdet, praksisområdet og samarbejdet med regionens 22 kommuner. Da regionen blev etableret, var der behov for at samle alle gode eksisterende byggesten, men også at tænke nyt. De fire amters sundhedsindsats skulle samles til et sammenhængende arbejde tilpasset en ny geografi og én på flere fronter ændret sundhedsopgave. Og det var vigtigt at arbejde hurtigt. I Region Syddanmark skal borgerne modtage ydelser af en høj kvalitet, og derfor var det vigtigt at få formuleret nye målsætninger på alle relevante områder, som regionens medarbejdere kunne løfte i en fart. I dag er alle vigtige elementer tilstede for at beskrive en samlet sundhedsplan for regionen. I forhold til kommunesamarbejdet er 2. generation af sundhedsaftaler på plads, og der er sat vigtige og fremsynede mål for arbejdet med de kronisk syge patienter, som i fremtiden i høj grad skal gøres kompetente i forhold til deres egen sygdom. Målet er, at de kronisk syge i højere grad skal leve et helt normalt liv i eget hjem, hvor læge og patient samarbejder på nye måder om overvågningen af patientens sygdom. Også på praksisområdet foregår et vigtigt planlægningsarbejde bl.a. i forhold til opbygningen af en solid lægedækning og bæredygtig praksisstruktur i regionen. På sygehusområdet kan der ikke mindst præsenteres et omfattende planlægningsarbejde, for så vidt angår både somatikken og psykiatrien. Regionsrådet har vedtaget en ny sygehusstruktur med samlingen af de somatiske sygehuse på færre enheder og ligeledes en ny sygehusstruktur for psykiatrien. For somatikken har regionsrådet besluttet en udbygning af den præhospitale service med flere lægebiler og lægehelikoptere, som kan sikre de akutte patienter en høj service også i yderkantområderne. I fremtiden bliver der 5 akutsygehuse. Regionsrådet har vedtaget en ambitiøs model for fælles akutmodtagelser i regionen. I de fælles akutmodtagelser vil der være aktivitet 24 timer i døgnet 365 dage om året, og de akutte patienter vil blive mødt af læger og sygeplejersker med specialkompetencer. Både i somatikken og i psykiatrien er der ydermere foregået et krævende specialeplanlægningsarbejde, som bl.a. er møntet på at sikre en høj faglig standard gennem tilstrækkeligt patientunderlag og samarbejde med relevante specialer. De bygningsmæssige tilpasninger til en ny sygehusstruktur og en ændret organisering af sygehusene er i fuld gang. I Region Syddanmark har et fremsynet planlægningsarbejde båret frugt. Regeringen har på baggrund af regionens grundige forberedelsesarbejde givet tilsagn om 6.3 mia. til et nyt universitetshospital i Odense og knap 1 mia. til en udbygning af Kolding Sygehus. Udbygningen af Aabenraa Sygehus er ved at blive før-screenet med henblik på at indgå i 2. ansøgningsrunde til midlerne i kvalitetspuljen. Der vil i 2. ansøgningsrunde også blive ansøgt om midler til andre elementer i gennemførelsesplanen for somatikken og psykiatrien. Kvalitetsarbejde og forskning er også et vigtigt fokuspunkt for Region Syddanmark. Der er derfor udarbejdet særskilte planer for såvel kvalitetsarbejdet som sundhedsforskningen i regionen. 2

4 I november skal der igen være valg til regionsrådet. Med sundhedsplanen er der givet en stafet videre til næste valgperiode samt skabt et solidt fundament til fortsat at leve op til Region Syddanmarks vision om et sammenhængende og patientorienteret sundhedsvæsen, som leverer sundhedsydelser af en høj kvalitet. Carl Holst Regionsrådsformand i Region Syddanmark 3

5 1.0 Indledning Sundhedsloven anfører, at regionsrådet skal udarbejde en "samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet". Det fremgår af lovbemærkningerne, at planen bl.a. bør indeholde en samlet beskrivelse af regionens sundhedsindsats, sundhedsaftalerne med kommunerne og samarbejdet med praksissektoren. Der har ikke hidtil været udarbejdet en samlet plan for sundhedsområdet i Region Syddanmark, men der er lavet en række delplaner på alle væsentlige områder. Det drejer sig om akut/gennemførelsesplan, praksisplan, sundhedsaftaler, sundhedsberedskabs- og præhospitalplan, psykiatriplan m.v. Når denne tilgang blev valgt - fremfor at starte med en overordnet plan - skyldes det, at der ved regionens etablering var et påtrængende behov for planlægning af en række områder. Region Syddanmark har således, via disse delplaner, som alle har været til høring i Sundhedsstyrelsen, lavet det nødvendige forarbejde til en sundhedsplan. Nærværende sundhedsplan præsenterer en samlet fremstilling af planlægningen på sundhedsområdet i form af et resumé af de allerede vedtagne planer. Da planen ikke indeholder nye elementer, sendes materialet kun til høring hos Sundhedsstyrelsen samt sundhedskoordinationsudvalget og således ikke i offentlig høring. 1.1 Læsevejledning Indledningsvis i planen beskrives sundhedsområdets vision og hermed udgangspunktet for planlægningen på sundhedsområdet i Region Syddanmark. I afsnit 3 og 4 beskrives sundhedstilstanden samt organiseringen af sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. Herefter beskrives i afsnit 5 delplaner for kommunesamarbejdet og praksisområdet og i afsnit 6 og 7 sygehusplanlægningen på henholdsvis det somatiske og psykiatriske område. Afsnit 8 indeholder en beskrivelse af kvalitet og forskning. Afsnit 9 indeholder en samlet oversigt over planer på sundhedsområdet i Region Syddanmark. 4

6 2.0 Vision for Sundhedsområdet 2.1 Somatik Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark danner grundlag for arbejdet på sygehusene og ligeledes planlægningsarbejdet i regionen. Visionen udgør hermed en vigtig referenceramme for al virksomhed i regionen. Region Syddanmarks overordnede vision er at levere et sammenhængende og patientorienteret sundhedsvæsen, et tidssvarende og kvalitetsbevidst sundhedsvæsen samt et effektivt og konkurrencedygtigt sundhedsvæsen. Den overordnede vision er beskrevet i flere detaljer i en række delmålsætninger jf. nedenstående og således, at Region Syddanmark vil skabe og udvikle: Et sammenhængende og patientorienteret sundhedsvæsen ved: At arbejde for et sundhedsvæsen, der tænker i helheder for den enkelte patient At fastholde den praktiserende læges centrale rolle som patientens egen læge og koordinator - særligt i forhold til de alvorligt og kronisk syge At sikre kvalitet og sammenhæng i de sundhedsydelser, der leveres henholdsvis i praksis og på sygehusene At arbejde for at knytte aktørerne i praksis, kommuner og på sygehusene sammen bl.a. via gode samarbejdsrelationer og netværk mellem de implicerede parter Et tidssvarende og kvalitetsbevidst sundhedsvæsen ved: At levere sundhedsydelser af høj dokumenteret kvalitet til rette tid At sikre og udvikle de højt specialiserede funktioner, så diagnostik, behandling og forskning manifesterer sig på såvel nationalt som internationalt niveau At sikre en hensigtsmæssig balance mellem de højt specialiserede funktioner på Odense Universitetshospital og decentrale bæredygtige regionssygehuse med specialiserede funktioner, der rækker op i det højt specialiserede område, samt forskning og uddannelse At sikre forsknings-, uddannelses- og udviklingsmiljø af høj kvalitet funderet omkring Syddansk Universitet, herunder Institut for Regional Sundhedsforskning At sikre muligheder for, at regionens sundhedsvæsen er på forkant med den medicinske teknologiske udvikling, og at der kan etableres væsentlige internationale samarbejder. Det gælder inden for både de højt specialiserede funktioner og basisfunktioner At sikre, at sundhedsvæsenet opleves fleksibelt i forhold til at møde de stadig skiftende behov efter sundhedsydelser sådan, at der leveres tilfredsstillende ydelser, der matcher patienternes efterspørgsel At sikre patienterne et decentralt og samarbejdende sundhedsvæsen med valgmuligheder under respekt for kvalitet og økonomi At dokumentere aktivitet, behandlingsresultater og ressourceforbrug i videst muligt omfang Et effektivt og konkurrencedygtigt sundhedsvæsen ved: At sikre, at sundhedsvæsenet i regionen er kendetegnet ved, at der skabes en generel høj produktivitet, og at der er en effektiv ressourceudnyttelse blandt andet via en hensigtsmæssig planlægning, incitamentsstyring, konkurrence og samarbejde mellem driftsenhederne At sørge for, at der ikke bliver en modsætning mellem et samarbejdende henholdsvis et konkurrerende sundhedsvæsen. Tværtimod bliver konkurrence på kvalitet, faglighed og økonomi et væsentligt element i visionen. Medmindre kvalitetsmæssige eller væsentlige økonomiske forhold tilsiger andet, skal behandlinger finde sted flere steder 5

7 2.2 Psykiatri Visionen for psykiatrien i Region Syddanmark danner grundlag for arbejdet på de psykiatriske sygehuse og ligeledes planlægningsarbejdet i regionen. Den politisk vedtagne vision fra 2006 for psykiatrien i Region Syddanmark er: At udvikle den psykiatriske virksomhed ud fra nøglebegreberne kvalitet, sammenhæng og høj grad af tilgængelighed i dialog med patienter, brugere og pårørende At optimere psykiatriområdets ressourcer gennem innovative og forskningsbaserede initiativer, der bidrager til den faglige udvikling såvel regionalt som nationalt At videreudvikle en kultur, der fremmer glæde og udviklingsmuligheder hos den enkelte og som skaber tillid til området hos såvel brugere og borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere Visionen sætter fokus på følgende centrale temaer for psykiatri-indsatsen i Region Syddanmark: Den sindslidende skal opleve sammenhæng i behandlingen og sammenhæng med den socialpsykiatriske indsats. Sindslidende skal have den nødvendige, men samtidig mindst indgribende hjælp, så de kan leve en så normal tilværelse som muligt Regionens tilbud skal udvikles mod endnu højere grad af tilgængelighed. Tilgængelighed er meget andet end en fysisk tilgængelighed, det kan også være gennem forskellige kommunikationsplatforme. Langt de fleste sindslidende, der har brug for et behandlingstilbud i regionen skal have det i psykiatriens basisenhed den lokale distriktspsykiatriske/ambulante tilbud eller den nærmeste almenpsykiatriske afdeling. Der skal samtidig være den nødvendige og tilstrækkelige specialisering af det psykiatriske behandlingstilbud Der skal sættes større fokus på kvalitet i den samlede indsats for sindslidende En indsats af høj faglig kvalitet og med nærvær i relationen til de sindslidende forudsætter et velkvalificeret og motiveret personale alle steder, der arbejder med psykisk syge. Det skal sikre at nye viden og medicin bruges konstruktivt i den samlede behandling af patienterne Patienter og pårørende er vigtige samarbejdspartnere, der skal inddrages i regionens tilbud og tilrettelæggelse og udvikling af disse. Adgang til viden om psykisk sygdom er centralt. Respekt og synlighed om psykiatrien og de sindslidende i forhold til befolkningen/borgerne er centralt for både de sindslidendes livsbetingelser og psykiatriens arbejdsvilkår. Den nødvendige viden om sygdommen, der skal til for, at de kan leve i og med den psykiske sygdom og bidrage til at understøtte behandlingen Psykiatrien ønsker at være en vidensskabende organisation gennem styrket fokus på nytænkning og forskning indenfor regionens egen psykiatri. Sammen med inddragelse og spredning af den nyeste viden, der er samlet udenfor regionen skal det sikres at den psykiatriske behandling og støtte baseres på den nyeste evidens Region Syddanmarks samlede forbrug på psykiatriområdet er lavt, sengetallet er lavt og produktiviteten er samlet set høj sammenlignet med resten af landet. I regionen er der dog en stor variation på disse områder. Psykiatrien skal selv bidrage til finansiering af udviklings- og forskningsaktiviteter gennem løbende fokus på effektiv ressourceudnyttelse i driften 6

8 3.0 Sundhedstilstanden og forbrug af sundhedsydelser i Region Syddanmark Visionen for Region Syddanmarks sundhedsvæsen er at opnå størst mulig sundhed for borgerne i regionen. For at opnå dette er det vigtigt at følge udviklingen i befolkningens sundhedstilstand men også udviklingen i befolkningens forbrug af sundhedsydelser. 3.1 Sundhedstilstanden i Region Syddanmark Middellevetiden bliver ofte anvendt som mål for befolkningens sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men har siden midten af 1990 erne igen udviklet sig i positiv retning. Danmark er dog fortsat blandt de lande i Vesteuropa, der har den laveste middellevetid. I var den 76,3 år for mænd og 80,7 år for kvinder. Figur 3.1 og 3.2 nedenfor viser udviklingen i gennemsnitslevetiden samt ligeledes den gennemsnitlige middellevetid i regionerne i perioden Figur 3.1 Middellevetiden i Danmark fra Middellevetiden i Danmark Årstal Mænd Kvinder ,0 40, ,1 53, ,1 71, ,2 77, ,7 77, ,0 80, ,3 80,7 Kilde: Statens Institut for Folkesundhed Figur 3.2 Middellevetid i regionerne gennemsnit for perioden Middellevetid i regionerne gennemsnit for perioden Region År Midtjylland 77,7 Syddanmark 77,5 Nordjylland 77,2 Hovedstaden 76,9 Sjælland 76,6 Kilde: Statens Institut for Folkesundhed Der er ikke nogen enkel forklaring på danskernes relativt lavere levetid. Der peges dog på forskellige faktorer, der sandsynligvis har indflydelse herpå herunder livsstilsfaktorer som kost, rygning, alkoholforbrug, motion (også kaldet for KRAM-faktorer), men også levevilkår som f.eks. omfanget af arbejdsløshed og i sundhedsvæsenets indsats jf. statistisk årbog Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har i 2005 for fjerde gang gennemført en Sundheds- og sygelighedsundersøgelse (SUSY-undersøgelse). Undersøgelsens formål er bl.a. at beskrive forekomsten og fordelingen af ovenstående livsstilsfaktorer, samt sundhedsadfærd, sundhedsvaner, 7

9 og sundhedsmæssige ressourcer, der alle har betydning for sundhedstilstanden. Nedenstående tal for Region Syddanmark og landet som helhed er alle fra Statens Institut for Folkesundhed, Sundheds- og Sygeligheds-undersøgelserne Figur Andel med godt eller virkelig godt selvvurderet helbred 2005 Et mål for, hvordan borgerne i Region Syddanmark har det, er det selvvurderede helbred. Det har vist sig, at man får et ganske præcist billede af risikoen for sygdom og død, hvis man spørger om, hvordan man vurderer sit eget helbred. Undersøgelsen fra 2005 viser, at 78,1pct. af borgerne i Region Syddanmark vurderer deres helbred til virkelig godt eller godt. For hele landet er det 79,4 pct. I alle regionerne er der i perioden 1987 til 2005 sket en stigning i andelen, der vurderer deres helbred som værende virkelig godt eller godt. For landet som helhed er stigningen på 4,3 procentpoint (justeret procent) i perioden 1987 til Sundhedsadfærden kan beskrives som livsstilsvaner, der kan have konsekvenser for vores sundhed og helbred, hvor de klassiske er ovennævnte KRAM-faktorer. Kilde: SOSY 2005 Den første KRAM-faktor er kost. I Region Syddanmark er andelen, der spiser sundt, for at forbedre eller bevare helbredet 56,7 pct. For landet som helhed er dette tal 59,2. Nedenfor ses et udpluk af syddanskernes kostvaner. Figur 3.4 Syddanskernes kostvaner I forhold til kost viser undersøgelsen, at andelen der: Region Hele Landet Syddanmark dagligt eller flere gange om dagen spiser salat/råkost er 16,3 pct. 19,6 pct. dagligt eller flere gange om dagen spiser frugt er 50,7 pct. 49,9 pct. spiser fisk mindst en gang om ugen er 39,1 pct. 44,4 pct. dagligt eller flere gange om dagen spiser kartofler er 13,5 pct. 10,2 pct. dagligt eller flere gange om dagen spiser kogte grøntsager er 19,6 pct. 19,8 pct. aldrig spiser smør på brødet er 15,2 pct. 18,2 pct. Fødevarestyrelsens 8 kostråd anbefaler bl.a., at man bør spise 600 g frugt og grønt om dagen, 1-2 fiskemåltider om ugen samt fiskepålæg flere gange ugentligt og kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag. I forlængelse af ovennævnte kostvaner kan nævnes, at 11,9 pct. af borgerne i regionen er svært overvægtige. For hele landet er dette tal 11,4 pct. 8

10 Figur Andel af befolkningen, der ryger dagligt, 2005 Den næste KRAM-faktor er rygning. I Region Syddanmark ryger 30,7 pct. af borgerne dagligt. Heraf klassificeres 17,4 pct. som storrygere (dvs. 15 eller flere cigaretter om dagen). I landet som helhed er det 29,6 pct. af voksne danskere, der ryger dagligt. I forhold til storrygere angiver 16,6 pct. af den danske voksne befolkning, at de er storrygere. Figur Andel af befolkningen, der drikker mere end sundhedsstyrelsens anbefalinger, 2005 Kilde: SOSY 2005 Den næstsidste faktor er alkohol. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd højst drikker 21 genstande alkohol om ugen og kvinder højst 14. I 2005 angav 12 pct. af borgerne i regionen at have overskredet denne grænse. For hele landet er tallet 14,3 pct. Der er en markant større andel blandt mænd end blandt kvinder, der overskrider genstandsgrænsen. På landsplan svarer det til 17,9 pct. af mændene og 10,8 pct. af kvinderne. Kilde: SOSY 2005 Med hensyn til anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen om maks. at indtage 5 genstande af gangen, angav 48,5 pct. af borgerne i regionen, at have overskredet denne indenfor den seneste måned. I den voksne befolkning som gennemsnit er tallet 48,7 pct.. Også her er andelen markant større blandt mænd (61,5 pct.) end blandt kvinder (36,6 pct.). Og den sidste KRAM-faktor er motion. 70,2 pct. af regionens borgere dyrker motion/er fysisk aktive for at bevare eller forbedre deres helbred. For den voksne danske befolkning er dette tal 70,9 pct. I Region Syddanmark svarer 26,2 pct. (for hele landet 26,5 pct.), at de er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden mindst fire timer om ugen. Andelen, der er moderat eller hårdt fysisk aktiv i fritiden, falder med stigende alder. 9

11 3.2 Forbrug af sundhedsydelser Efterspørgslen efter sundhedsydelser indikeres bl.a. ved forekomsten af langvarige, kroniske sygdomme dvs. de mest behandlingskrævende og omkostningstunge sygdomme. SUSYundersøgelserne viser en stigning i forekomsten af enkelte langvarige sygdomme. I alt 39,8 pct. af den danske befolkning har en eller flere langvarige sygdomme. I Region Syddanmark er dette tal 40,9 pct. De hyppigst forekommende langvarige sygdomme på landsplan er: muskel- og skeletsygdomme 15,3 pct., hjerte-karsygdomme 7,4 pct., sygdomme i åndedrætsorganer 5,6 pct. og sygdomme i nervesystem og sanseorganer 4,9 pct. I regionen er forekomsten af disse: muskel-skeletsygdomme 17,2 pct., hjertekarsygdomme 8,3 pct., sygdomme i åndedrætsorganer 4,7 pct. og sygdomme i nervesystem og sanseorganer 5,1 pct.. Figur Forekomsten af personer med specifikke sygdomme og lidelser i 1987, 1994, 2000 og (pct.) 1994 (pct.) 2000 (pct.) 2005 (pct.) Andel Region Syddanmark 2005 (pct.) Antal i befolkningen med sygdom i 2005 (i 1.000) Allergi (ikke astma) Slidgigt/leddegigt Rygsygdom Forhøjet blodtryk Migræne eller hyppig hovedpine Astma Sukkersyge/diabetes Kronisk bronkitis Osteoporose (knogleskørhed) Kilde: SOSY ,2 6,1 4,9 2,9 1,9 3,0-9,9-10,5 6,1 7,0 4,4 2,4 4,0-14,2-11,7 8,5 8,0 5,4 2,7 3,0-21,0 19,6 15,4 14,7 11,1 6,4 3,9 3,4 2,1 20,4 21,9 15,9 16,0 12,1 6,1 3,6 3,6 2, I SUSY-2000 undersøgelsen er der vist en klar sammenhæng mellem sygelighed og brug af praktiserende læge. Andelen med kontakt til praktiserende læge var således større blandt personer med langvarig sygdom end personer uden. I forbruget af sundhedsydelser var der en større andel af de personer, der havde vurderet deres helbred som dårligt sammenholdt med dem, der vurderede de havde et godt helbred. Meget tyder derfor på, at befolkningens brug af praktiserende læge først og fremmest er bestemt af behovet. Figur 3.7 viser i forlængelse heraf, hvor ofte befolkningen på henholdsvis landsplan og i Region Syddanmark har efterspurgt sundhedsydelser indenfor en 3-måneders periode. 10

12 Figur Kontakt til læge eller behandler Andel der har haft kontakt til læger pga. gener, sygdom eller skader inden for en 3- måneders periode Hele landet Region Syddanmark Praktiserende læge 40,9 pct. 41,5 pct. Praktiserende speciallæge 7,6 pct. 6,1 pct. Hospitalsambulatorium 7,4 pct. 7,8 pct. Tandlæge 34,4 pct. 36,4 pct. Kiropraktor 4,3 pct. 4,4 pct. Fysioterapeut 6,9 pct. 6,9 pct. Alternativ behandling 22,5 pct. 23,7 pct. 11

13 4.0 Kort om sundhedsvæsenet i regionen Sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er organiseret med udgangspunkt i sundhedsloven og med henblik på at omsætte Region Syddanmarks vision for Sundhedsområdet. Regionens samlede areal er på ,2 km2, og der bor mennesker. Sundhedsområdet i Region Syddanmark er organiseret under henholdsvis én ledelse for somatikken og én for psykiatrien. Aktørerne på sundhedsområdet i Region Syddanmark er praksisområdet, kommunerne og sygehusene. Praksis er patientens første kontakt med sundhedssystemet. Praksisområdet består af praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, tandlæger, psykologer og fodterapeuter. Kommunerne varetager også en vigtig del af sundhedsindsatsen. Region Syddanmark samarbejder med regionens 22 kommuner om en række opgaver på sundhedsområdet. Det gælder bl.a. opgaver inden for genoptræningsområdet, forebyggelsesområdet, elektronisk sundhedskommunikation og kronisk sygdom. Samarbejdet er beskrevet i sundhedsaftalerne. Sidst men ikke mindst har sygehusene en central rolle i behandlingen af sygdom i regionen. Fra 1. januar 2009 er de somatiske sygehuse i Region Syddanmark organiseret i fire enheder: OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus: Odense Universitetshospital og sygehusene i Nyborg, Svendborg, Faaborg, Ringe og på Ærø Sygehus Lillebælt: Kolding, Fredericia, Vejle, Give og Middelfart Sydvestjysk Sygehus: Esbjerg, Grindsted, Varde og Brørup Sygehus Sønderjylland: Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev Psykiatrien i Region Syddanmark er ét sygehus med afdelinger og funktioner fordelt over hele regionen. Sygehuset rummer distriktspsykiatri og sygehuspsykiatri med afdelinger i: Augustenborg Esbjerg Ribe Haderslev Kolding Middelfart Odense Svendborg Vejle Med udgangspunkt i planerne på sundhedsområdet, vil der i de kommende år ske store ændringer i sygehusstrukturen. 12

14 5.0 Kommunesamarbejdet og praksisområdet På sundhedsområdet har regionen som nævnt to primære samarbejdspartnere, kommunerne samt praksisområdet. Med den nye sundhedslov får kommunerne et større ansvar for at løse opgaver på sundhedsområdet både i kommunen men også på tværs af sektorerne. Kommunerne har blandt andet fremover fået opgaven med at skabe rammerne for en sund levevis og for at etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Herudover har kommunerne også fået medansvar for finansiering af sundhedsvæsenet - både det somatiske og psykiatriske. Samarbejdet mellem de 22 syddanske kommuner og regionen er beskrevet i sundhedsaftalerne. En sundhedsaftale er rammen om et formaliseret, forpligtende samarbejde mellem region, herunder almen praksis og kommune. Almen praksis i regionen spiller en helt central rolle som udreder og behandler i fronten af sundhedsvæsenet, som indgang til og tovholder for et sammenhængende patientforløb. Almen praksis står over for en række udfordringer i form af flere kroniske patienter, flere ældre, øgede krav om kvalitet og specialisering i behandlingen, lægemangel og begrænsede ressourcer m.m. I nedenstående afsnit beskrives samarbejdet med de to samarbejdspartnere nærmere, således kan man i afsnit 5.1 læse om sundhedsaftalerne med de 22 kommuner i regionen, i afsnit 5.2 strategien, der skal sikre en koordinerende indsats for personer med kronisk sygdom i regionen, og i afsnit 5.3 kan man læse om den regionale fødeplan. Afsnit 5.4 beskriver praksisplanen for almen praksis, hvor man bl.a. læse, hvordan man sikrer lægedækningen i regionen, i afsnit 5.5 beskriver en delplan for speciallægepraksis og endelig beskrives i afsnit 5.6 arbejdet med øvrige planer på praksisområdet. 5.1 Sundhedsaftaler med kommunerne Sundhedsaftalerne spiller en væsentlig rolle for at opfylde visionerne for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. Sundhedsaftalerne er med til at sikre borgerne sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af region og kommune, ligesom de bidrager til at sikre en ensartet kvalitet i sundhedsydelserne. Regionsrådet skal ifølge sundhedslovens 205 indgå sundhedsaftaler med hver af kommunerne i regionen. Det nærmere indhold af sundhedsaftalerne er fastlagt i en bekendtgørelse fra 2005 fra Indenrigs- og sundhedsministeriet. Herudover har Sundhedsstyrelsen i 2006 udgivet en detaljeret vejledning i udarbejdelsen. Den første generation af sundhedsaftaler blev udarbejdet umiddelbart efter kommunalreformens ikrafttræden 1. januar 2007 efter et forberedelsesarbejde i 2006 tilrettelagt af det midlertidige sundhedskoordinationsudvalg. De reviderede sundhedsaftaler, der er indgået mellem regionen og de enkelte kommuner i 2008, blev godkendt af regionsrådet 25. august Aftalerne blev ligeledes godkendt af Sundhedsstyrelsen den 28. november Ifølge sundhedsloven og bekendtgørelsen skal sundhedsaftalerne gennemgås og evt. revideres inden for det første år i hver valgperiode, hvilket betyder, at næste revision skal finde sted i

15 Sundhedsstyrelsen har tilkendegivet, at der forinden vil blive udsendt en ny vejledning med forenklede krav til sundhedsaftalerne, men også med inddragelse af nye obligatoriske områder bl.a. patientsikkerhed. I Region Syddanmark er der opstillet en tids- og procesplan for næste revisionsrunde i samarbejde mellem region og kommuner (Bilag 3). Der er mellem region og kommuner enighed om, at de nuværende sundhedsaftaler langt hen ad vejen er et fyldestgørende grundlag for næste generation af sundhedsaftaler. Ifølge regelgrundlaget er det sundhedskoordinationsudvalgets opgave at udarbejde en generel sundhedsaftale, i Region Syddanmark kaldet grundaftaler, som grundlag for den efterfølgende udarbejdelse af specifikke aftaler mellem regionen og den enkelte kommune. En samlet sundhedsaftale for en kommune består af både grundaftaler og specifikke aftaler på alle aftaleområder. Grundaftalerne Grundaftalerne mellem Region Syddanmark og kommunerne består af 7 aftaler, idet der ud over de obligatoriske indsatsområder udskrivningsforløb, indlæggelsesforløb, genoptræning, hjælpemidler, forebyggelse og sindslidende er medtaget en grundaftale for 4 tværgående temaer, der omhandler: Samarbejdsstrukturen på sundhedsområdet Dokumentation og informationsudveksling Indsatsen for personer med kronisk sygdom Strategi for tværsektoriel it-kommunikation De specifikke aftaler Grundaftalerne udgør som nævnt den del af sundhedsaftalerne, som er fælles aftalestof for alle kommuner og sygehuse i regionen. Imidlertid er der på en række områder behov for at specificere aftalerne i forhold til de tilbud, der findes lokalt i det enkelte sygehus og de enkelte kommune og i forhold til de særlige samarbejdsrelationer, der er etableret lokalt. De specifikke aftaler skal supplere og fuldstændiggøre grundaftalerne for de enkelte indsatsområder således, at der samlet opnås en fyldestgørende grundlag for de kommende års arbejde med implementering og på en måde, så Sundhedsstyrelsens krav til sundhedsaftalernes indhold opfyldes. Grundaftalestoffet udgør skønsmæssigt pct. af sundhedsaftalerne således, at de harmoniserede aftaledele udgør langt størstedelen af sundhedsaftalerne. I udarbejdelsen af de specifikke aftaler er det sikret, at de ikke strider mod grundaftalerne eller regionens generelle politikker. Arbejdet med de specifikke aftaler blev henlagt til de lokale samordningsfora for så vidt angår forhold, der er fælles for flere kommuner i et sygehusområde, mens helt lokale forhold, der kun vedrører en enkelte kommune, beskrives af vedkommende kommune selv evt. i samarbejde med sygehuset. Med dette udgangspunkt kan det konstateres, at arbejdet er grebet noget forskelligt an fra område til område, hvilket har resulteret i mærkbare forskelle i prioriteringer og detaljeringsgrad, men også i at der er opnået en betydelig grad af ejerskab lokalt til de specifikke aftaler. Sundhedsstaben har medvirket i arbejdet i alle områder. 5.2 Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Strategien for indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark sikrer, at indsatsen i forhold til kronisk syge koordineres, så patientforløbene opleves som sammenhængende. Strategien 14

16 skal også bidrage til, at kronisk syge borgere gennem bedre behandling, rehabilitering, pleje m.v. opnår større livskvalitet. Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark er lavet i et tværsektorielt samarbejde. Arbejdet er sket i regi af Arbejdsgruppen vedr. tværsektorielle patientforløb og forankring af nationale strategier for kronisk syge. Gruppen påbegyndte sit arbejde i april 2007 og har holdt seks møder struktureret efter forskellige temaer, som alle gennemgås i strategien. Strategien har været sendt i høring i kommuner, på sygehuse og praksisområdet i slutningen af Strategien blev endeligt godkendt i Regionsrådet den 29. september Hovedtræk af strategien indgår i sundhedsaftalerne under tværgående temaer. Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark er en strategi for kommuner, almen praksis og sygehuse i den syddanske region om den fremtidige indsats for personer med kronisk sygdom. Det vil sige, at strategiens hovedfokus er patienter, der er i risiko for eller har fået diagnosticeret en kronisk sygdom. En samlet indsats mod forekomsten af kronisk sygdom må også omfatte primær forebyggelse, som kommunerne i disse år er ved at opbygge, men som i denne strategi kun berøres perifert. Strategien tager udgangspunkt i en række principper for opgavedeling og samarbejde. Først og fremmest handler det om, at egen læge i form af rollen som tovholder i patientforløbene er den samlende aktør, men også at Patientens Plan - den individuelle behandlingsplan - er et centralt redskab i samarbejdet mellem egen læge og kommune. Som noget nyt anbefales det, at kommunen skal tilbyde en række standardtilbud i form af bl.a. patientuddannelse og forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter. Såvel kommuner som sygehuse kan vælge at ansætte forløbskoordinatorer, der koordinerer forløbet for de kronisk syge patienter både internt i kommune eller sygehus, men også i forhold til øvrige parter involveret i forløbet. På baggrund af principperne for opgavedeling opstilles der fire cases, der belyser forskellige patientforløb/patientgrupper. Nøglen til at skabe sammenhængende patientforløb hedder samarbejde, koordinering og kommunikation. Udfordringen er stor, men indsatsen skal nytænkes, hvis vi skal imødekomme det stigende antal patienter med kronisk sygdom, som vil sætte både det regionale og kommunale sundhedsvæsen under pres. Samtidig er det vigtigt, at livskvaliteten for de kronisk syge forbedres. Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark indeholder 21 konkrete initiativer, som kommuner, sygehuse og almen praksis sætter i værk. Nogle af initiativerne kan umiddelbart sættes i gang andre kræver en længere tidshorisont. Nogle initiativer kan igangsættes ved mindre tilpasninger andre kræver større omorganiseringer. Nogle initiativer kræver forholdsvis få ressourcer at sætte i gang andre er omkostningstunge. Til sammen er de et stort og vigtigt skridt i retning af en forbedret indsats for kronisk syge personer i Region Syddanmark. 5.3 Fødeplan En styregruppe er på nuværende tidspunkt i færd med at udarbejde et forslag til en regional fødeplan, der sikrer effektivitet, kvalitet og sammenhæng for hele svangreomsorgen. Den kommende regionale fødeplan skal bl.a. bygge på nationale anbefalinger for svangreomsorgen i Danmark. Betegnelsen "Svangreomsorg" anvendes som et samlet begreb for sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselperioden. Fødeplanen skal afløse de tidligere fødeplaner i amterne i regionen. De tidligere fødeplaner fungerer fortsat, indtil en ny fælles plan for regionen er udarbejdet og politisk vedtaget. 15

17 Sundhedsvæsenet har forskellige tilbud til de gravide, fødende og barslende kvinder organiseret som et forebyggende sundhedsprogram. Alle tilbydes sundhedsfremme og forebyggelse, og en mindre del får - pga. specielle behov - endvidere tilbud om behandling. Svangreomsorgen er karakteriseret ved, at den ydes tværfagligt - på tværs af primærsektor og sygehusvæsenet. Et væsentligt omdrejningspunkt for den regionale svangreomsorg er derfor det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i forhold til at give et kvalificeret og attraktivt tilbud til kvinder under graviditet, fødsel og barsel, og som er i overensstemmelse med kvindens livssituation og behov. Det er vigtigt, at kvinden og hendes familie oplever sammenhæng og kvalitet i tilbuddene. Formålet med en fødeplan er, at den bl.a. skal beskrive områdets tilbud til de gravide, fødende og barslende kvinder og samarbejdet mellem de forskellige fagpersoner og den enkelte kvinde/familie samt koordinering af tilbuddene. Planen skal herudover tjene forskellige formål i forhold til forskellige målgrupper: Planen skal orientere de centrale myndigheder om tilrettelæggelsen af svangreomsorgen i området og udmøntning af love og retningslinjer Planen skal i forhold til de besluttende instanser i området fremlægge forslag til den fortsatte udvikling af svangreomsorgen Planen skal orientere de forskellige fagpersoner i svangreomsorgen om tilbud, tilrettelæggelse og udviklingstiltag Planen skal fungere som en del af det fælles forståelses- og arbejdsgrundlag for de forskellige fagpersoner Region Syddanmark har som nævnt nedsat en styregruppe for fødeplanarbejdet, som har til opgave at udarbejde et forslag til fødeplan for Region Syddanmark. Der er endvidere nedsat temagrupper til beskrivelse af de forskellige faglige emner i fødeplanen, de fremadrettede aktiviteter, udviklingsmuligheder og harmonisering. Arbejdet med fødeplanen er delt op i to dele, hvor første del har været at beskrive tilbud, indsats og håndtering i forhold til temaerne: Den normale graviditet Forældre- og fødselsforberedelse Særlige tilbud til udsatte grupper Familieambulatorium Visitation Hjemmefødsler Overvægtige gravide, gestationel diabetes og gravide diabetespatienter Fødslen og barselsperioden Anden del af arbejdet er at beskrive: Samarbejdsrelationer Harmonisering, indsats- og udviklingsområder Kvalitetssikring og -udvikling It muligheder Styregruppen vil i begyndelsen af 2010 træde sammen igen for at gøre fødeplanen færdig til politisk behandling. Det forventes, at fødeplanen vil være klar til høring og endelig politisk behandling i foråret

18 5.4 Praksisplan for almen praksis Formålet med udarbejdelse af praksisplanen er overordnet at sikre lægedækningen i regionen og medvirke til opbygningen af en bæredygtig praksisstruktur, hvor alle borgere har mulighed for at være tilmeldt en læge inden for rimelig afstand. Et centralt omdrejningspunkt i opnåelsen af målene med praksisplanen er som nævnt opbygning/udvikling af en bæredygtig praksisstruktur dels for at sikre, at der i regionen er den bedst mulige lægedækning og dels for at bidrage til gode rammer for den fortsatte udvikling i almen praksis jf. regionens vision om at fastholde den praktiserede læges centrale rolle som patienternes egen læge og koordinator. Praksisplanlægning for alment praktiserende læger er fastlagt i Landsoverenskomsten om Almen Lægegerning af 1. april Overenskomsten 13 foreskriver, at Samarbejdsudvalget for Almen Praksis skal udarbejde en praksisplan hvert 4. år. Praksisplanen (bilag 5) er gældende fra 1. juli 2008 indtil forudsætningerne for planen ændres. Derudover har overenskomstparterne bestemt, at der skal udarbejdes en delpraksisplan vedrørende rekruttering og fastholdelse. Da det er hensigtsmæssigt at se praksisplanlægning og rekruttering og fastholdelse under ét, er de to områder inkorporeret i regionens praksisplan. Praksisplanen skitserer en række tiltag, der kan understøtte opnåelsen af en bæredygtig struktur. Der peges bl.a. på mulighederne i forbindelse med praksisflytninger, hvor samarbejdsudvalget ved ansøgninger om flytning kan vælge en linje, hvor der generelt gives tilladelser til de flytninger, der understøtter praksisplanen og giver afslag på de ansøgninger, der ikke gør det. Ligeledes i forhold til placeringen af nye/ledige ydernumre, hvor der skal sikres overensstemmelse mellem placeringen og den ønskede fremtidige struktur på almenpraksisområdet. Endeligt kan regionen, for at sikre lægedækningen i et givent område eller for at medvirke til opnåelse af en bæredygtig praksisstruktur i et område, efter en konkret vurdering tilbyde praksis en fastholdelsesgodtgørelse, som består i en garanti for goodwill ved ophør, hvis det ikke er lykkedes at sælge praksis efter nærmere fastsatte bestemmelser. På rekrutteringssiden foreslås der tillige en række tiltag, bl.a. etablering af amanuensisgrupper, tiltag overfor læger i blokstillinger samt rekruttering af udenlandske læger. I den sidste del af praksisplanen gennemgås praksisstrukturen i de enkelte kommuner, og der anføres anbefalinger vedrørende den fremtidige struktur. Ved denne gennemgang fremkommer en del områder, som vurderes i speciel fare for at opleve en kritisk lægedækningssituation fremadrettet. Endelig skitseres til sidst en række kriterier til brug ved vurderingen af, hvor fremtidige kapaciteter skal placeres. Status er, at der aktuelt ikke er patienter, der ikke er tilmeldt en læge og at lægedæknings problemer i form af ledige ydernumre ikke er forværret siden regionsdannelsen. I forbindelse med den årlige lægetælling og opgørelse af udviklingen i arbejdsmængden i praksis blev der udløst 28 ydernumre, hvoraf 10 er brugt til løsning af strukturbetingede problemer. 17

19 5.5 Delplan for speciallægepraksis rekruttering og fastholdelse af speciallægepraksis Praksisplan på speciallægeområdet har til formål at sikre tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen. Planen er et led i styringen af kapaciteten i speciallægepraksis, ligesom den skal medvirke til at fremme samarbejdet og koordineringen med det øvrige sundhedsvæsen. Planen er således et væsentligt led i at sikre et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen. Praksisplanlægningen for speciallægeområdet er tilsvarende reguleret i Landsoverenskomsten om Speciallægehjælp mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn af 1. april Overenskomstens 13 foreskriver, at regionen med udgangspunkt i de enkelte specialer foretager en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallæge-betjening. Planerne skal danne grundlag for beslutning om overenskomstmæssige praksisforhold og skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt. Overenskomsten forskriver, at der skal udarbejdes en praksisplan i hver valgperiode. I modsætning til almen praksisområdet skal Samarbejdsudvalget for Speciallæger alene forelægges regionsrådets udkast til praksisplan til bemærkning. Der ses en generel udvikling mod stadig mere ambulant behandling og centralisering af specialiserede sygehusfunktioner. Det gør, at der vil være behov for at se på henvisningsmønstre og snitflader i og imellem primær og sekundær sektor for at sikre, at Region Syddanmark kan tilbyde et samlet sundhedstilbud af høj kvalitet. Øget fokus på accelererede patientforløb på f.eks. kræft- og hjerteområdet samt stadig stigende krav til kvalitet og dokumentation stiller krav til sammenhæng i styring af den samlede indsats på sundhedsområdet. Dette understreger behovet for at holde fokus på øget integration og øget samarbejde mellem speciallægepraksis og sygehusvæsenet. Med praksisplanen er det hensigten at fastlægge, i hvilken retning speciallægepraksis i regionen ønskes udviklet, og på hvilke områder der skal iværksættes tiltag for at fremme den ønskede udvikling. Praksisplanen hænger således tæt sammen med sygehusplanlægningen i region. Regionen har således fundet det hensigtsmæssigt, at speciallægepraksisplanlægningen sker i forlængelse af regionens sygehusplan/specialeplanlægning dvs. medio 2009 bortset fra udarbejdelse af specialeplan på dermatologiområdet, som aktuelt er i gang og forventes afsluttet inden årets udgang. I forhandlingsaftale af den 8. december 2005 mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Foreningen af Speciallæger blev det aftalt, at Det Forberedende Samarbejdsudvalg for Speciallæger, som første led i den samlede plan for speciallægehjælp i regionen, skulle udarbejde den del af planen, der vedrører rekruttering og fastholdelse. Regionen har pr. november 2006 udarbejdet en delplan, der præsenterer visioner, redskaber og indsatsområder i forhold til rekruttering og fastholdelse af speciallægepraksis (Bilag 6). Endvidere har der på baggrund af kapacitetsproblemer på henholdsvis øjenområdet og reumatologiområdet i den jyske del af regionen været foretaget en konkret vurdering af de pågældende områder, som har betydet, at kapaciteten er øget med en fuldtidspraktiserende speciallæge i henholdsvis oftalmologi og reumatologi. 18

20 5.6 Praksisplan for øvrige områder Udover planer for almen praksis og speciallægepraksis skal der ligeledes udarbejdes praksisplaner for fysioterapi og kiropraktik. Der er på nuværende tidspunkt ingen overenskomst med de praktiserende fodterapeuter, hvorfor der ikke skal udarbejdes plan herfor før eventuel ny overenskomst forligger Fysioterapi Praksisplanlægningen og praksisregulering for fysioterapiområdet er reguleret i Landsoverenskomsten om Fysioterapi og Landsoverenskomsten om Vederlagsfri Fysioterapi af 1. august Overenskomsternes 10 og 15 foreskriver, at regionen og kommunerne i regionen skal udarbejde en fælles plan for den fysioterapeutiske betjening i regionen. Planene skal foretages med henblik på i fornødent omfang at sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i regionen. Overenskomsten forskriver, at praksisplanen forelægges Det Regionale Samarbejdsudvalg til godkendelse, og at praksisplanene bør være færdigbehandlet i regionen, kommunerne og samarbejdsudvalget således, at planens konsekvenser kan indgå i den kommunale budgetlægning Kiropraktik Praksisplanlægningen for kiropraktik sker i henhold til Landsoverenskomsten om Kiropraktisk behandling mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening af 1. april Jf. overenskomstens 15 vurderer regionen årligt den kiropraktiske behandlings-kapacitet og træffer beslutning om eventuel nynedsættelser. Regionen har som følge af en nødvendig prioritering fundet det hensigtsmæssigt, at praksisplanlægning på ovenstående områder først sker medio Status for begge områder er, at planlægningen er startet op. 19

21 6.0 Somatikken Regionens største opgave er at drive og udvikle regionens sygehuse i overensstemmelse med regionens visioner for det samlede sundhedsområde. Sammenlægning af sundhedsvæsenet fra fire amter til én region har givet et helt nyt perspektiv på sygehusplanlægningen. Det regionale sygehusvæsen har fået et større befolkningsunderlag og dermed et større fagligt og økonomisk råderum til at styrke kvaliteten i behandlingen af patienterne. Udover regionsdannelsen har også den nye sundhedslov, Sundhedsstyrelsens anbefalinger til fremtidig akutbetjening og Sundhedsstyrelsens specialeplaner stor betydning for den fremtidige drift og udvikling af regionens sygehus. Regionens sundhedsplan indeholder som følge heraf meget store strukturelle og organisatoriske ændringer inden for sygehusområdet. Sygehusplanlægningen omhandler planer og initiativer, der tilsammen tegner et sammenhængende billede af de kommende års ændringer og udvikling. I nedenstående afsnit beskrives i forlængelse heraf først arbejdet med den nye sygehusstruktur, herunder akutplanen og gennemførelsesplanen i afsnit 6.1. Herefter beskrives kort i afsnit 6.2 den præhospitale indsats. Afsnit 6.3 indeholder en beskrivelse af regionens specialeplanlægning og afsnit 6.4 en beskrivelse af regionens generalplanarbejde. I afsnit 6.5 beskrives udmøntningen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et nyt akutberedskab herunder en syddansk model for fælles akutmodtagelser, og i afsnit 6.6 beredskabsplanen for regionen. Slutteligt i afsnit 6.7 beskrives planlægningen på kræft- og hjerteområdet samt den palliative indsats. 6.1 Akutplan og gennemførelsesplan Behandlingen af akutte patienter er omdrejningspunktet i sygehusenes virksomhed, og Region Syddanmarks Akutplan og Gennemførelsesplan udgør som sådan en væsentlig del af den sundhedsplan, som regionsrådet i henhold til Sundhedsloven skal udarbejde. I 2007 udarbejdede Sundhedsstyrelsen en lang række anbefalinger til regionerne om et styrket akutberedskab. Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. styrket akutberedskab udgør, sammen med regionsdannelsen, det formelle afsæt for Region Syddanmarks akutplan og gennemførelsesplan. Akutplanen er en sygehusplan, som indeholder en plan for samling af en række somatiske behandlingstilbud samtidig med, at den præhospitale indsats udbygges. Det overordnede mål med ændringerne på akutområdet er at forbedre akutbetjeningen i Region Syddanmark. Dette sker ved at samle den akutte betjening i regionen på færre enheder og ved at samle den akutte betjening på sygehuse i én fælles akutmodtagelse (se afsnit 6.5). Det betyder i mange tilfælde, at afstanden for den enkelte patient til akutsygehuset bliver længere, derfor sker der, i takt med at afstanden til regionens akutmodtagelser bliver længere, en gradvis oprustning af det præhospitale beredskab. Gennemførelsesplanen indeholder en implementeringsplan for, hvorledes akutplanen kan føres ud i livet, herunder en overordnet tidsplan for, hvad det kan gennemføres på kort sigt og en plan for, hvad der kan gennemføres på længere sigt. Gennemførelsesplanen indeholder desuden planer og prisoverslag for kommende sygehusbyggerier. 20

22 Regionsrådet vedtog den 20. december 2007 akutplanen, mens gennemførelsesplanen blev vedtaget af regionsrådet den 29. september Herudover vedtog regionsrådet en gennemførelsesplan for den fremtidige sygehusstruktur i Sønderjylland den 24. november Indholdet i akutplanen og gennemførelsesplanen er i korte træk følgende: Der oprettes fem akutsygehuse med fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark placeret i Odense, Svendborg, Esbjerg, Kolding og Aabenraa Der bygges et nyt universitetshospital i Odense Sygehuset i Svendborg, Esbjerg, Kolding og Aabenraa udbygges Vejle Sygehus, Sønderborg Sygehus og Grindsted Sygehus bliver specialsygehuse med modtagelse af akutte visiterede intern medicinske patienter samt planlagte behandlinger inden for det kirurgiske område Vejle Sygehus bliver desuden specialsygehus med særlig fokus på kræftbehandling Middelfart Sygehus bliver specialsygehus for rygbehandling Friklinikken i Give fortsætter Tønder Sygehus, Nyborg Sygehus og evt. Fredericia Sygehus omdannes til sammedagssygehuse Ærø Sygehus fortsætter med ø-beredskab Det præhospitale område udbygges, så der er en regionsdækkende indsats med lægebiler og akutbiler (se afsnit 6.2 ) Nedenfor ses en grafisk oversigt over de beslutninger, der er taget i forhold til fremtidens sygehuse i Region Syddanmark: 21

23 6.2 Den præhospitale indsats En fremtidig sygehusstruktur med færre akutmodtagelser betyder, som tidligere nævnt, at nogle borgere vil få længere vej til en akutmodtagelse. I forbindelse med vedtagelsen af akutplanen blev det derfor samtidigt besluttet at udbygge det præhospitale område for at kompensere for nedlæggelse af akutmodtagelser, og for at udjævne de tidligere amters forskelle i serviceniveauet på det præhospitale område. Udbygningen af den præhospitale indsats gennemføres i perioden Ved endt udbygning vil der være: Døgndækkende sygehuslægebil i Esbjerg, Kolding, Svendborg, Odense og Aabenraa Døgndækkende akutbiler med paramediciner i Skærbæk, Rødding, Grindsted, Haderslev, Sønderborg, Faaborg, og Langeland Ordningerne med ambulancelægerne i Trekantsområdet og på Vestfyn, samarbejdet med militærlægebilen i Oksbøl, samt aftalen med Kreis Nordfriesland og Flensburg Feuerwehr videreføres 22