Kortlægning af kemikalieanvendelser i forskellige brancher. Teknik og Administration Nr

Transkript

1 Kortlægning af kemikalieanvendelser i forskellige brancher Teknik og Administration Nr

2

3 Indholdsfortegnelse 1 Forord 5 2 Baggrund og formål 7 3 Model for undersøgelsen Afgrænsning Kildegrundlag Databehandling 16 4 Resultater De kemiske stoffer Anvendelsen af stoffer i brancherne 23 5 Konklusion 27 6 Referencer 29 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Udvalgte kemiske stoffer Bilag 2a Brancheliste sorteret efter kodenummerorden Bilag 2b Brancheliste sorteret alfabetisk Bilag 2c Relation mellem DB93 og Miljøstyrelsens kodeliste Bilag 3 er og stoffer i brancher

4

5 1 Forord Amternes Videncenter for Jordforurening udgiver rapporten "Kortlægning af kemikalieanvendelser i forskellige brancher" i samarbejde med Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen, der har stillet data fra registret til rådighed for projektet. Rapporten er udarbejdet af COWI, og den er blevet til i et samarbejde med en følgegruppe, som har været tilknyttet projektet. Følgegruppen bestod af: Mariam Wahid, Københavns Kommune Pernille Milton Schmidt, Københavns Amt Rudy Christensen, Ringkjøbing Amt Inger Birkebæk Madsen, Vejle Amt Elin Makaert, Fyns Amt Ulla Højsholt, Miljøstyrelsen Thomas P. Krogh, Miljøstyrelsen

6

7 2 Baggrund og formål Kortlægningen af arealer, hvor der er stor risiko for forurening, bl.a. som følge af anvendelse til industriformål, er et centralt element i Jordforureningsloven. Kortlægningen skal sikre, at forureninger, der truer drikkevandsinteresser eller på anden måde udgør en eksponeringsrisiko for mennesker, findes og håndteres hensigtsmæssigt. Amterne har hidtil kortlagt arealer med aktiviteter, som efterhånden er opdaget hyppigt at have forårsaget forurening. Den tidligere kortlægning blev således gennemført på grundlag af erfaringer, hvor nye aktiviteter løbende er kommet til, mens andre er gledet i baggrunden. Overordnet har indsatsen været rettet mod forureninger sket før 1976 med indhold af tungmetaller, olieprodukter, tjærestoffer og chlorerede forbindelser. Senest er der endvidere kommet fokus på pesticider. Med Jordforureningsloven er kortlægningsopgaven udvidet til at omfatte alle arealer med nuværende eller tidligere aktiviteter, som er nærmere beskrevet i Kortlægningsvejledningen /1/. Der er i perioden efter 1970'erne kommet mange nye stoffer i omløb, og der er etableret mange nye industrier. Der er samtidig inden for de seneste år sat navn på en stor del af de stoffer, som anses for uønskede på grund af deres farlighed for mennesker. Der er således opstået et behov for at få et nærmere overblik over, hvilke stoffer der anvendes i hvilke mængder og i hvilke brancher. Det er dette projekts formål at: 1. identificere og afgrænse, hvilke stoffer der ved jordforurening har størst potentiale for at have skadevirkninger på mennesker og miljø som følge af afdampning til luften, direkte eksponering og/eller nedsivning til grundvandet. 2. identificere og afgrænse, hvilke brancher der anvender disse stoffer eller produkter med indhold af stofferne samt i hvilke mængder. Resultatet af undersøgelsen skal kunne anvendes af amterne i forbindelse med udvælgelse af brancher og analyseparametre, når der skal laves kortlægningsundersøgelser af nyere industri.

8

9 3 Model for undersøgelsen 3.1 Afgrænsning Relevante stofstrømme Grundlaget for kortlægningen bygger på antagelserne om at: forurening af jord og grundvand principielt kan forekomme alle steder, hvor der håndteres kemikalier, olieprodukter eller stoffer med indhold af tungmetaller, risikoen for forurening er størst, hvor der håndteres mest og risikoen for eksponeringen for skadelige stoffer i hvert enkelt tilfælde kan kvantificeres (dvs., at man har kendskab til, hvilke stoffer der vil kunne findes i hver enkelt kilde, og at man kan analysere for dem). Strategien er med andre ord at finde steder, hvor skadelige stoffer er håndteret i større mængder. En tilsvarende strategi kendes fra livscyklusvurderingerne, hvor et produkt følges fra råstofudvinding til endelig bortskaffelse for at kortlægge miljøbelastningen for hvert trin i livscyklen. En skematisk fremstilling af stoffers/produkters livscyklus er illustreret i figur 3.1 nedenfor. Bidrag fra energiforbrug er ikke medtaget i figuren. Figur 3.1 Model for livscyklusvurderinger.

10 På alle trin sker der en påvirkning af miljøet, ligesom distributionen af produkterne bidrager til miljøpåvirkninger. Modellen rummer i princippet de stofstrømme, som er relevante for nærværende undersøgelse. Det er her valgt at fokusere på de stofstrømme, der ligger mellem råstofudvinding og kontrolleret bortskaffelse, dvs. fremstilling og forbrug (forstået som erhvervsmæssig brug) af produkter, der kan forurene jord og grundvand. Fravalget er illustreret i figur 3.2 nedenfor. Figur 3.2 Model for undersøgelsen Kildetyper Det metodiske system, der er udviklet for at finde forureningerne, er bygget op omkring en systematisering af kilderne. Disse er generelt klassificeret efter branche eller aktivitet, hvor der er erfaring for forurening. Kortlægningsvejledningen opregner således et antal brancher/aktiviteter, hvor det anses begrundet, at der kan ske forurening af jord og/eller grundvand. Aktiviteterne kan samles i følgende hovedgrupper: Industri: Industriel produktion, hvori indgår forbrug af olieprodukter og kemikalier Reparation, service og vedligeholdelse: F.eks. autoværksteder, benzinsalg, tøjrenserier, lystbådehavne og transformatorstationer Lagervirksomhed: Oplag af kemikalier og olieprodukter Landbrug mv.: Brugen af bekæmpelsesmidler Deponering af affald: Losse- og fyldpladser, modtagestationer mv. Forbrænding af fast og flydende brændsel: Diffus luftbåren forurening. Der er en klar logik i, at der fokuseres på kilden. Det er stedet, hvor kilden er der er genstand for lovgivningen.

11 Det er på forhånd i dette projekt valgt ikke at undersøge: Lagervirksomhed: Oplag af kemikalier og olieprodukter Landbrug: Brugen af bekæmpelsesmidler Deponering af affald: Losse- og fyldpladser, modtagestationer mv. Forbrænding af fast og flydende brændsel: Diffus luftbåren forurening. Vedrørende vurderinger af forbrug af pesticider og kortlægning af punktkilder med pesticider henvises til rapporterne udgivet af Amternes Videncenter for Jordforurening Rapporterne kan ses og hentes på Videncentrets hjemmeside: er og stoffer De stoffer, der er relevante for denne undersøgelse, er nærmere definerede stoffer, der indgår i fremstillingen af produkter, eller som indgår i produkter, der anvendes i industrien. Det er med andre ord forbruget af det enkelte produkt, der er i fokus. Forbruget i private husholdninger er ikke medtaget i undersøgelsen. Fravalget er illustreret i figur 3.3 nedenfor. Figur 3.3 Fravalg af forbrugsenheder. De produkter, der er relevante for undersøgelsen, er produkter med indhold af farlige/miljøskadelige stoffer med risiko for jord og grundvand. Fravalget af produkter er illustreret i figur 3.4 nedenfor.

12 Figur 3.4 Fravalg af produkter. Kriterierne for om et stof er relevant består med andre ord af: potentiale for akkumulering i jord eller grundvand, farlighed og mængder. Der er opstillet følgende kriterier for tilvalg af stoffer med potentiale for akkumulering i jord eller grundvand: Alle uorganiske forbindelser medtages, da disse stoffer ikke nedbrydes i jordmiljøet. Alle stoffer, hvor Miljøstyrelsen har fastsat et jordkvalitetskriterium, medtages. Der er opstillet følgende kriterier for fravalg af organiske stoffer, hvor risikoen for akkumulering i jord eller nedsivning til grundvandet er ringe: fer med en nedbrydelighed på mere end 60 % efter 28 dage sorteres fra. Kriteriet er fastsat på baggrund af OECD-test nr. 301 C, der opstiller kriteriet som grænse for let nedbrydelighed /2,3/. Organiske stoffer med et damptryk større end 760 mm Hg (1 atm) sorteres fra, da disse stoffer vurderes at være så letflygtige, at de ikke vil være at finde i jord eller grundvand. Organiske stoffer med et damptryk på mellem 100 og 760 mm Hg og som samtidig har en vandopløselighed på mindre end 100 mg/l (næsten uopløseligt) sorteres fra. Disse stoffer vil hurtigt fordampe, hvis de spredes til miljøet, og risikoen for udvaskning vil være meget ringe.

13 Det er valgt at tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens "liste over uønskede stoffer /4/, der er opstillet ved en kombination af farlighed og anvendte mængder i Danmark. 3.2 Kildegrundlag Farlige stoffer Ved udvælgelsen af stoffer er der taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens "liste over uønskede stoffer, som er baseret på Miljøstyrelsens "effektliste". Listerne er ikke egentlige forbudslister, men signallister til virksomheder, indkøbere m.fl. om stoffer, hvor brugen på sigt bør reduceres eller stoppes. Effektlisten indeholder ca stoffer, som Miljøstyrelsen anser for at have problematiske effekter på sundhed eller miljø. ferne er systematisk udvalgt ved at screene alle de stoffer, der enten findes i det danske register, eller som markedsføres i EU i større mængder. Effektlisten består af stoffer klassificeret for effekter som høj akut og/eller kronisk giftighed, kræftfremkaldende, skadelig for arveanlæggene og/eller forplantningsevnen, allergifremkaldende og miljøfarlighed. På baggrund af effektlisten har Miljøstyrelsen udarbejdet Listen over uønskede stoffer". Miljøstyrelsen har valgt at medtage stoffer på listen over uønskede stoffer", som anvendes i en mængde på mere end 100 t/år på det danske marked. Der er dog enkelte undtagelser, idet stoffer, der anses for særligt problematiske, og som anvendes i en mængde på mindre end 100 t/år, også er medtaget på listen. Ligeledes er stoffer, der anses for mindre problematiske, og som anvendes i en mængde på mere end 100 t/år, ikke medtaget på listen. Listen over uønskede stoffer er opdelt i 68 underpunkter, hvoraf nogle repræsenterer et enkelt stof og nogle en stofgruppe som f.eks. blyforbindelser eller destillater (råolie). ferne er fordelt på organiske, uorganiske og forbindelser af mikset natur (både organisk og uorganisk). Kemiske stoffer, der udelukkende anvendes som pesticider, er ikke medtaget på listen, fordi de er omfattet af en godkendelsesordning. Listen over uønskede stoffer bliver jævnligt opdateret, idet stofferne udgår, hvis forbruget falder til mindre end 100 t/år, hvis nye testresultater viser at stofferne ikke har skadelig effekt på miljøet eller ved reguleringer igennem lovgivningen. Der tilføjes også til stadighed nye stoffer på listen. På baggrund af listen over uønskede stoffer er der udarbejdet en bruttostofliste. På listen over uønskede stoffer optræder en række forskellige stofgrupper. For hver af disse stofgrupper er der givet eksempler på enkeltstoffer, som tilhører denne stofgruppe. F.eks. er der for gruppen bly og blyforbindelser givet eksempler på 13 stoffer, som udgør et miljø- og sundhedsmæssigt problem. Disse 13 stoffer er medtaget på bruttolisten. Bruttolisten skal derfor ikke betragtes

14 som en komplet liste over uønskede enkeltstoffer, idet der vil være en stor mængde af enkeltstoffer fra de respektive undergrupper, som ikke er medtaget på listen. Som et eksempel kan nævnes stofgruppen overfladeaktive stoffer, der ikke nedbrydes fuldstændigt under iltfrie forhold. Fra denne gruppe er der kun medtaget et enkelt stof på bruttolisten, LAS (Liniær Alkylbenzen Sulfat), selv om der vil være en mængde andre stoffer, der anvendes i industrien, som kan placeres i denne gruppe. Listen skal derfor betragtes som en vejledende liste, der giver et overblik over et bredt udsnit af de mange forskellige stoffer, der anvendes i den danske industri egenskaber Data om bionedbrydelighed er søgt i henholdsvis CERI /2/ og EFDB /3/. Hvor data ikke er fundet, er CERI's QSAR sektion benyttet til at estimere stoffets bionedbrydelighed. CERI's bionedbrydeligheds QSAR er i øjeblikket det eneste fungerende validerede værktøj til estimering af bionedbrydelighed. Ved at benytte værktøjet får man typisk 2 estimater ud, hhv. et ekspertestimat og et SARestimat. Begge resultater er relateret til OECD-guideline 301 C og forholder sig til, hvorvidt der kan forventes en nedbrydning på mere end 60 % efter 28 dages test. Vha. CERI har det været muligt at estimere sammenlignelige bionedbrydeligheds data for alle de organiske stoffer på "listen over uønskede stoffer". De øvrige data om stofegenskaber, se bilag 1, er fundet på tilgængelige netdatabaser. De fleste er fundet på: Endvidere er anvendt: Kortlægning af stoffernes anvendelse Oplysninger om, hvilke produkter stofferne indgår i, og hvilke brancher disse produkter er anvendt i og i hvilke mængder, er indhentet fra Arbejdstilsynets register PROBAS.

15 Disse data er suppleret med oplysninger fra Danmarks Statistik om antal arbejdssteder registreret for hver branche i hvert amt samt for Københavns og Frederiksberg Kommuner, se bilag 2a og 2b. PROBAS er et register over produkter, der sælges eller produceres i Danmark. Registeret vedligeholdes af Arbejdstilsynet i samarbejde med Miljøstyrelsen. Der er ikke offentlig adgang til PROBAS. Data er på visse betingelser stillet til rådighed for denne undersøgelse. PROBAS registrerer produkter, de stoffer, der indgår heri samt hvilke brancher produkterne henvender sig til. er registreres efter oplysninger afgivet af producent eller importør. er tildeles en status efter, hvorvidt de findes på markedet (aktive) eller er udgået (inaktive). e produkter er produkter, som ikke længere findes eller anvendes på det danske marked, fordi importen af produktet til Danmark er ophørt, eller fordi produktet ikke produceres mere. Aktive produkter er produkter, der findes på det danske marked som selvstændige varer eller som råvarer i andre aktive varer. Mængder for et stof beregnes således: 1. Programmet udvælger de produkter stoffet findes i. 2. Programmet udvælger (efter år) de nyeste mængdeoplysninger (typisk maksimummængder) om produkterne. 3. Mængdeoplysninger, som ikke stammer fra enten en importør, en producent eller en eksportør, sorteres fra. 4. For hvert enkelt produkt ganges stofkoncentrationen af det pågældende stof (typisk maksimumkoncentrationen) med den importerede, den producerede og den eksporterede produktmængde. For hvert enkelt produkt beregnes således en importeret, en produceret og en eksporteret stofmængde. 5. Den samlede stofmængde beregnes som summen af alle de importerede og producerede stofmængder minus de eksporterede stofmængder. Mængder beregnet på basis af aktive produkter giver et øjebliksbillede: Den aktuelle, årlige mængde af et stof på det danske marked.

16 3.3 Databehandling Valg af stoffer "Bruttolisten" omfatter i alt 198 stoffer, heraf: 108 organiske forbindelser 55 uorganiske forbindelser 35 stoffer af mikset natur. Med de opstillede kriterier er der i alt frasorteret 24 organiske stoffer fra bruttolisten. I undersøgelsen er der således i alt medtaget 174 stoffer. De frasorterede organiske stoffer er opstillet i tabel 3.1 nedenfor. Tabel 3.1 Fravalg af organiske forbindelser. Fravalgsparameter er fremhævet i fed. CAS nr. Navn Damptryk (mm hg) S (mg/l) % Bionedbrydelighed (28 dage) Heptan 46 3, n-hexan 151,3 9, Phthalsyreanhydrid 5,17 x o-toluidin 0,26 1,66 x Ethylglycol 5,31 1,00 x Formaldehyd ,00 x HFC 134a No data HFC 125 1,05x No data HFC 143a ,9 No data HFC 152a No data Carbon tetrafluorid (CF4) 1,75 x ,8 No data Perfluoroethan (C2F6) 2,51 x ,78 No data Octafluoropropan (C3F8) ,701 No data Phenol 0,35 8,28 x Butyl benzylphthalat 8,25 x ,69 80,9

17 Dibutylphthalat 2,01 x , Benzylalkohol 0,094 4,29 x Cinnamylalkohol 0, Citral 0, Hydroxymethylpentylcyclohexencarboxaldehyd Benyzlbenzoat 2,24 x , d-limonen 1,98 13, Linalool 0, Biphenyl 8,93 x , Den samlede liste over de 174 kemiske stoffer med angivelse af fysisk-kemiske egenskaber er vedlagt i bilag 1. Bortset fra fravalget af CFC-gasserne er det umiddelbart vanskeligt at tage stilling til rimeligheden i kriteriet på grundlag af listen over de frasorterede stoffer. Det bemærkes, at phenol, der faktisk relativt hyppigt findes i grundvandsforureninger, er blandt de fravalgte stoffer. Phenol hører imidlertid også til de stoffer, vi normalt regner med nedbrydes mikrobielt, se f.eks. Kemiske stoffers opførsel i jord /4/ Identifikation af produkter og brancher I samarbejde med Arbejdstilsynet er der lavet et udtræk af data fra PROBAS for at identificere brancher, produkter og mængder for de kemikalier, der er medtaget på den reducerede liste over uønskede stoffer. Der er udtaget data for hvert af de 174 stoffer på den reducerede "bruttoliste". Data er opstillet i bilag 3. Det overordnede sorteringskriterium har været stofnavnet. For hvert stofnavn er der anført et CAS-nr. Brancherne er anført med en branchekode, og for hvert af produkterne er der givet en produktkode. Mængdeangivelserne i de sorterede lister må anvendes med stor forsigtighed, da nogle af produkterne anvendes i flere forskellige brancher. Den mængde, der kan beregnes ved summation, vil for nogle stoffer være større end den faktiske mængde. Mængdeangivelserne skal således læses som et fingerpeg om størrelsesorden.

18 Man kan ikke af PROBAS udtrække en anvendelsesperiode. Der er dog registreret årstal for anmeldelse af produkt. Disse årstal er medtaget for om muligt at tidsfæste anvendelsen af et produkt nogenlunde. Data fra PROBAS er sammenkørt med brancheoplysninger fra Danmarks Statistik med henblik på at generere rapporter, hvor stoffer og produkter er sorteret efter brancher. I rapporten er medtaget oplysninger om antal arbejdssteder pr. branche i hvert amt. En række produkter er registreret anvendt i flere brancher, ser vi f.eks. på "maling til landbrugsmaskiner", vil brugeren både kunne være "fremstilling af landbrugsmaskiner" og "landbrug". strømmen er illustreret i figur 3.5 nedenfor. Figur 3.5 strømme for maling til landbrugsmaskiner. Hr. Jensens forbrug af maling til reparation af landbrugsmaskiner er i denne sammenhæng af mindre interesse. Tilsvarende eksempler kan findes for mange andre produkter. For at frasortere disse forbrugere er brancher med registrerede stoffer, der indgår i produkter med en samlet andel af forbruget under 5 %, udtaget af den samlede opgørelse, dvs., hvis en branche optræder som bruger af et produkt med en andel under 5 %, udgår branchen, hvis den ikke er registreret som bruger med større andele af andre produkter. Hvis branchen således ikke udgår, er alle produkter, uanset andele af forbruget, med i opgørelsen.

19 Ved denne frasortering er det samlede antal brancher reduceret fra 194 til 105 og det samlede antal produkter fra 164 til 88.

20

21 4 Resultater Resultaterne af databehandlingen er fremstillet i rapporten, bilag 3. - og produktdata er opstillet efter branche. For hver branche er opstillet stoffer og for hvert stof de produkter, stoffet indgår i. For både stof og produkt er angivet branchens andel af det samlede årlige forbrug, samt hvornår stof/produkt er registreret i PROBAS. type er anført, dvs. om der er tale om Organiske, Uorganiske eller forbindelser af mikset natur. Endvidere er mediet, hvor stoffet forventes at kunne findes, anført, dvs. i Jord, Poreluft eller Vand. Endelig er antallet af arbejdssteder i hvert amt samt i Københavns og Frederiksberg Kommuner anført for hver branche. Datalisterne er opstillet efter brancheorden (DB93). Som indgang til datalisten kan anvendes branchelisterne i kodenummerorden hhv. alfabetisk ordnet, i bilag 2a og 2b. I bilag 2c er der givet en nøgle for sammenhæng mellem DB93 koderne og Miljøstyrelsens branchekoder. 4.1 De kemiske stoffer Af de oprindelige 174 stoffer har kun 92 kunnet genfindes i produkter med reference til en branche. Årsagerne til denne mangel på reference til et produkt er ikke nærmere kortlagt. En oversigt over de registrerede mængder for stoffer med et registreret årsforbrug større end 500 tons er opstillet i tabel 4.1 nedenfor. Tabel 4.1 Registrerede forbrug af stoffer med et årligt forbrug større end 500 tons CAS Navn Mængde/år (tons) Solventafvoksede tunge paraffin-destillater (råolie), Naphtha (råolie), hydroafsvovlet tung Diphenylmethandiisocyanat, isomere og homologe Naphtha (råolie), hydrogenbehandlet tung Solventnaphtha (råolie), middeltunge aliphatiske kulbrinter

22 Methylmethacrylat Naphtha (råolie), hydrogenbehandlet let Diphenylmethan-4,4'-diisocyanat Kultjærebeg ,4-Diisocyanatotoluen Bisphenol-A-diglycidylether reaktionsprodukt Naphtha (råolie), tung alkylat Stenkulstjære (øvre destillater) Dichlormethan ,2-Bis(p-(2,3-epoxypropoxy)phenyl)-propan Destillater (råolie), lette hydrokrakkede kulbrinter Hydrocarboner, C26-55, aromatrige Di-(2-ethylhexyl) phthalat Maleinsyreanhydrid Destillater (råolie), solventraffinerede tunge naphthen Ekstrakter (råolie), tungt paraffindestillat solvent Phenol, 4,4'-(1-methylethylidene)bis-, polymer med 2,2'-[(1-methylethylidene)bis(4,1- phenyleneoxymethylene)]-bis[oxirane] Naphtha (råolie), hydroafsvovlet let, afaromatiseret ,6-Diisocyanatotoluen Chromtrioxid Diethanolamin Trichlorethylen Tetrachlorethylen Kobber(I)oxid Hydrogenbehandlede tunge naphthendestillater (råolie) ,3'-Dichlorbenzidin dihydrochlorid Destillater (råolie), solventraffinerede middeltunge Kolophonium (terpentinoliefri harpiks) 507

23 4.2 Anvendelsen af stoffer i brancherne Forbruget af produkter med indhold af de udvalgte stoffer er opstillet for hver branche i datalisten, se bilag 3. Brancher med det største samlede forbrug af de udvalgte stoffer er opført i tabel 4.2 nedenfor. Tabel 4.2 Brancher med størst samlet forbrug af de udvalgte stoffer. Forbrug af mere end 500 tons pr. år af de udvalgte stoffer. Brancher uden tilknytning til faste brugssteder er udeladt. Branche (DB93) 232 Branchenavn Antal stoffer Forbrug i alt/år (tons) Antal arbejdssteder Forbrug pr. sted (tons) Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter Fremstilling af plastprodukter Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv. samt tætningsmaterialer Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter Fremstilling af andre kemiske produkter Karosserifabrikker Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt poleremidler, parfume og toiletmidler Udvinding af råolie og naturgas Kemisk industri Fremstilling af basiskemikalier Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter Jern- og metalindustri 1) Fremstilling af papir- og papvarer Læderindustri

24 Tekstil- og beklædningsindustri 1) Fremstilling af andre tekstiler Sko- og træskofabrikker Fremstilling af møbler Fremstilling af rør Fremstilling af husholdningsapparater Fremstilling af gummiprodukter Trykning og servicevirksomhed i forbindelse med trykning Fremstilling af isolerede ledninger og kabler Reparation og vedligeholdelse af biler mv Behandling og coating af metal; almindelige maskinforarbejdningsprocesser på kontraktbasis (lønarbejde) Note: 1) Brancher i PROBAS uden reference til DB93. Derfor er der ikke oplysninger om antal arbejdssteder. Som det fremgår, er brancherne på listen i forvejen kendt fra den tidligere kortlægning. Alle brancher er nævnt i appendix 2 til kortlægningsvejledningen /1/. På listen er udtaget 3 brancher uden tilknytning til faste brugssteder, nemlig "forberedende byggepladsarbejder" og " andet bygningsarbejde". Disse "brancher" er af en karakter, som ikke kan henføres til industri og reparation/servicevirksomhed på bestemte steder. Forbruget i disse brancher er angivet i tabel 4.3 nedenfor. Tabel 4.3 Ikke stedrelaterede brancher. Branche (DB93) Branchenavn Antal stoffer Forbrug i alt/år (tons) Antal arbejds steder Forbrug pr. sted (tons) 454 Andet bygningsarbejde Bygningsinstallationsvirksomhed Når disse "brancher" optræder, hænger det først og fremmest sammen med, at denne type aktiviteter faktisk omsætter produkter med indhold af farlige stoffer i væsentligt omfang. I sammenhæng med jordforurening kan vi tillade os at se

25 bort fra disse aktiviteter, da de sjældent kan forventes at ske over længere tidsperioder på samme sted. Brancherne med det største forbrug af de udvalgte stoffer pr. arbejdssted (virksomheder med filialer) er opstillet i tabel 4.4 nedenfor. Tabel 4.4 Brancher med størst forbrug pr. arbejdssted. Gennemsnitligt forbrug pr. arbejdssted over 2 tons pr. år af de udvalgte stoffer. Branche (DB93) 232 Branchenavn Antal stoffer Forbrug i alt/år (tons) Antal arbejdssteder Forbrug/- sted (tons) Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter Udvinding af råolie og naturgas Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv. samt tætningsmaterialer Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter Fremstilling af andre kemiske produkter Fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter Fremstilling af plastprodukter Fremstilling af sæbe, rengøringsog rensemidler samt poleremidler, parfume og toiletmidler Karosserifabrikker Fremstilling af basiskemikalier Fremstilling af rør Fremstilling af isolerede ledninger og kabler Forbehandling og spinding af tekstilfibre

26 Teknisk servicevirksomhed i forbindelse med olie- og gasudvinding Fremstilling af husholdningsapparater Sko- og træskofabrikker Fremstilling af papir- og papvarer Fremstilling af gummiprodukter Fremstilling af andre tekstiler Vævning af tekstiler Færdigbehandling af tekstiler Fremstilling af tanke og beholdere af metal; fremstilling af radiatorer og kedler til centralvarmeanlæg Støbning af metalprodukter

27 5 Konklusion Det kan konstateres, at industrien stadig anvender en lang række af de stoffer, der optræder på listen over uønskede stoffer. Det har været formålet med denne rapport at kortlægge forbruget af disse stoffer og vurdere, om de kan være problematiske i forhold til jord- og grundvandsforurening. I forbindelse med kortlægningen af forurenede grunde kan denne rapport dels anvendes til at udpege de industrityper, der forbruger store mænger af de farlige stoffer og dels til at udpege de produkter, som stofferne indgår i. Ud fra listerne over antallet af industrier i de enkelte amter kan kortlægningsindsatsen målrettes mod de industrityper, der er flest af eller mod dem, som har det største forbrug af farlige stoffer. Det kan konkluderes, at de industrityper, der har det største forbrug af farlige stoffer, i forvejen er kendte fra listen i Miljøstyrelsens vejledning om kortlægning af forurenede grunde. Derimod er mange af stofferne/stofgrupperne relativt ukendte i jordforureningssammenhæng. Arbejdet med dataudtræk fra PROBAS-databasen har vist, at det ikke er muligt at få valide oplysninger om mængder af farlige stoffer i et historisk perspektiv.

28

29 6 Referencer /1/ Miljøstyrelsens Vejledning nr. 8, 2000: Kortlægning af forurenede arealer. /2/ Chemicals Evaluation Research Institute CERI, Japan ( ceri_en/index_e.html). /3/ Environmental Fate Data Base - EFDB ( /4/ Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9, 2000: Listen over uønskede stoffer. En signalliste over kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller stoppes. /5/ Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, nr. 20, 1996: Kemiske stoffers opførsel i jord.

30

31 Bilag Bilag 1 Udvalgte kemiske stoffer Bilag 2a Brancheliste sorteret efter kodenummerorden Bilag 2b Brancheliste sorteret alfabetisk Bilag 2c Relation mellem DB93 og Miljøstyrelsens kodeliste Bilag 3 er og stoffer i brancher

32

33 Bilag 1 Udvalgte kemiske stoffer

34 Type: Angiver om stoffet er Organisk, Uorganisk eller af Mikset Findes i: fet forventes at kunne findes i de medie der er markeret med kryds. I de tilfælde hvor der mangler oplysninger om stofferne er der ikke sat noget kryds. CAS nr. Navn gruppe TYPE Findes i poreluft Findes i vand Findes i jord (1-methyl-1,2- O ethadiyl)bis[oxy(methyl-2,1- ethandiyl)] diacrylat ,2,4-Trichlorbenzen O x x x ,2-Dichlorethan Chlorerede opløsningsmidler O x x ,6-Hexandioldiacrylat O x ,2,4,6,6-Pentamethylheptan O x ,2-Bis(p-(2,3- O x epoxypropoxy)phenyl)-propan ,2'-Dichlor-4,4'- Arylaminer (fra azofarver) O x methylendianilin ,4,5-Trimethylanilin Arylaminer (fra azofarver) O x ,4-Diisocyanatotoluen Isocyanater O x ,6-Diisocyanatotoluen Isocyanater O x o-anisidin Arylaminer (fra azofarver) O x Butanonoxim O x x Naphthylamin Arylaminer (fra azofarver) O x ,3'-Dichlorbenzidin Arylaminer (fra azofarver) O x ? 3,3'-Dichlorbenzidin dihydrochlorid O ,6-Diazaoctan-1,8-diamin O x ,4`-Oxydianilin Arylaminer (fra azofarver) O x ,4`-Thiodianilin Arylaminer (fra azofarver) O x ,4'-Bis-o-toluidin Arylaminer (fra azofarver) O x ,4'-Diaminodiphenylmethan Arylaminer (fra azofarver) O x ,4'-Isopropylidendiphenol O x x ,4'-Methylendi-o-toluidin Arylaminer (fra azofarver) O x Aminobiphenyl Arylaminer (fra azofarver) O x Chloranilin Arylaminer (fra azofarver) O x Chloro-o-toluidin Arylaminer (fra azofarver) O x Methoxy-m-phenylenediamin Arylaminer (fra azofarver) O x Methyl-m-phenylendiamin Arylaminer (fra azofarver) O x Nitro-o-toluidin Arylaminer (fra azofarver) O x Ethoxy-1,2-dihydro-2,2,4- O x trimethylquinolin Methoxy-m-toluidin Arylaminer (fra azofarver) O x Alkaliekstraheret lavtemperaturtjæreolie Creosotforbindelser med kræftfremkaldende urenheder M alpha-isomethyl ionone Udvalgte stoffer i "parfumeprodukter" O x Aminomethyl-3,5,5- O trimethylcyclohexylamin Ammoniumdichromat Chromforbindelser U x ammoniumdichromat Chromforbindelser U x Amylcinamaldehyd Udvalgte stoffer i "parfumeprodukter" O x

35 CAS nr. Navn gruppe TYPE Findes i poreluft Findes i vand Findes i jord Amylcinnamyl alkohol Udvalgte stoffer i "parfumeprodukter" O x Anisylalkohol Udvalgte stoffer i "parfumeprodukter" O x Anthracenolie Creosotforbindelser med kræftfremkaldende urenheder M Antimontrioxid U Beg, der indeholder mere end 50 Tjæreprodukter M ppm benzo(a)pyren Benzidin Arylaminer (fra azofarver) O x Benzylcinnamat Udvalgte stoffer i "parfumeprodukter" O x Benzylsalicylat Udvalgte stoffer i "parfumeprodukter" O x Bis(2-methoxyethyl)phthalat Phthalater O x Bis(tris(2-methyl-2- Organiske tinforbindelser O x phenylpropyl)tin)oxid Bisphenol-A-diglycidylether O reaktionsprodukt Bly(II)methansulfonat Bly og blyforbindelser U Bly-2,4,6-trinitroresorcinolat Bly og blyforbindelser U Blyacetat, basisk Bly og blyforbindelser U x Blyazid Bly og blyforbindelser U Blychromat Bly og blyforbindelser U Blychromatmolybdatsulfatrød Bly og blyforbindelser U Blydi(acetat) Bly og blyforbindelser U x Blyhexafluorosilicat Bly og blyforbindelser U Blyhydrogenarsenat Bly og blyforbindelser U x Blystyphnat Bly og blyforbindelser U Blysulfochromatgul Bly og blyforbindelser U Cadmium Cadmium og cadmiumforbindelser U x Cadmiumchlorid Cadmium og cadmiumforbindelser U x Cadmiumcyanid Cadmium og cadmiumforbindelser U x Cadmiumfluorid Cadmium og cadmiumforbindelser U cadmiumformiat Cadmium og cadmiumforbindelser U cadmiumhexafluorosilicat Cadmium og cadmiumforbindelser U cadmiumiodid Cadmium og cadmiumforbindelser U Cadmiumoxid Cadmium og cadmiumforbindelser U x cadmiumsulfat Cadmium og cadmiumforbindelser U Cadmiumsulfid Cadmium og cadmiumforbindelser U x Calciumchromat Chromforbindelser U x Calomel Kviksølv og kviksølvforbindelser U x chlorparaffiner Chlorparaffiner (kort-, mellem- og langkædede) M Chromtrioxid Chromforbindelser U x Chromyldichlorid Chromforbindelser U Cinnamal Udvalgte stoffer i "parfumeprodukter" O x Citronellol Udvalgte stoffer i "parfumeprodukter" O x x Creosot Creosotforbindelser med kræftfremkaldende urenheder M Creosotolie Creosotforbindelser med kræftfremkaldende urenheder M Creosotolie (acenaphtenfraktion) Creosotforbindelser med kræftfremkaldende urenheder M Cuprisulfat Kobber og kobberforbindelser U x Cyclohexan O x Destillater (råolie), hydrogenbehandlede Råoliedestilater, der indeholder kræftfremkaldende stoffer M lette naphthen- (DMSO-ekstrakt ³ 3%) Destillater (råolie), hydrogenbehandlede Råoliedestilater, der indeholder kræftfremkaldende stoffer M tunge naphthen- (DMSO-ekstrakt ³ 3%) Destillater (råolie), lette hydrokrakkede kulbrinter Destillater (råolie) M

36 CAS nr. Navn gruppe TYPE Findes i poreluft Findes i vand Findes i jord Destillater (råolie), solventafvoksede Råoliedestilater, der indeholder kræftfremkaldende stoffer M tunge paraffin- (DMSO-ekstrakt ³ 3%) Destillater (råolie), solventraffinerede Uspecificeret gasolie, der er kræftfremkaldende M middeltunge Destillater (råolie), solventraffinerede Råoliedestilater, der indeholder kræftfremkaldende stoffer M tunge naphthen- (DMSO-ekstrakt ³ 3%) Destillater (råolie), solventraffinerede Råoliedestilater, der indeholder kræftfremkaldende stoffer M tunge paraffin- (DMSO-ekstrakt ³ 3%) Destillater (råolie), syrebehandlede Uspecificeret gasolie, der er kræftfremkaldende M middeltunge Destillater (råolie), tunge Destillater (råolie) M naphthenske kulbrinter Di-(2-ethylhexyl) phthalat Phthalater O x Dichlormethan Chlorerede opløsningsmidler O x x Dichlor-N- O x [(dimethylamino)sulfonyl]flour- N-(p-tolyl) methansulfonamid Dichromtris(chromat) Chromforbindelser U Diethanolamin O x Diisodecylphthalat Phthalater O x Diisononylphthalat Phthalater O x Dimethylphenol O x dinikkeltrioxid Nikkel ved visse anvendelser og nikkelforbindelser U Diphenylmethan-2,4'- Isocyanater O x diisocyanat Diphenylmethan-4,4'- Isocyanater O x diisocyanat Diphenylmethandiisocyanat, Isocyanater M isomere og homologe Direct Brown 95 Azofarver M x Ekstrakter (råolie), tungt paraffindestillat Destillater (råolie) M solvent Eugenol Udvalgte stoffer i "parfumeprodukter" O x Farnesol Udvalgte stoffer i "parfumeprodukter" O x Glutaral O x Hexachlorbenzen O x Hexylcinnamaldehyd Udvalgte stoffer i "parfumeprodukter" O x Hydrocarboner, C 26-55, aromatrige M Hydroxycitronellal Udvalgte stoffer i "parfumeprodukter" O Isoeugenol Udvalgte stoffer i "parfumeprodukter" O x Kaliumchromat Chromforbindelser U x Kaliumdichromat Chromforbindelser U x Kobber(I)chlorid Kobber og kobberforbindelser U Kobber(I)oxid Kobber og kobberforbindelser U Kobber(II)methansulfonat Kobber og kobberforbindelser? Kobbercyanid Kobber og kobberforbindelser U Kobbernaphthenat Kobber og kobberforbindelser? Kolophonium (terpentinoliefri M harpiks) Kultjærebeg Tjæreprodukter M Kviksølv Kviksølv og kviksølvforbindelser U x Kviksølv(II)fulminat Kviksølv og kviksølvforbindelser U kviksølv(ii)oxidcyanid Kviksølv og kviksølvforbindelser U Kviksølvdichlorid Kviksølv og kviksølvforbindelser U x

37 CAS nr. Navn gruppe TYPE Findes i poreluft Findes i vand Findes i jord LAS (Lineær Alkylbenzen Overfladeaktive stoffer, der ikke nedbrydes fuldstændigt M x Sulfat), visse sekundære alkansulfonater under iltfri forhold og visse sulfosuccina- ter Lilial Udvalgte stoffer i "parfumeprodukter" O Maleinsyreanhydrid O x Mercaptobenzothiazol (MBT) O x Mesitylen O x x x Methenamin O x Methylheptyn carbonat Udvalgte stoffer i "parfumeprodukter" O Methylmethacrylat O Methyl-tertiær-butylether O x x (MTBE) musketone Moskusxylener O muskxylen Moskusxylener O x Naphtha (råolie), hydroafsvovlet Lavtkogende nafta, som indeholder kræftfremkaldende stoffer M let, afaromatiseret (benzen ³ 0,1 volumen-%) Naphtha (råolie), hydroafsvovlet Lavtkogende nafta, som indeholder kræftfremkaldende stoffer M tung (benzen ³ 0,1 volumen-%) Naphtha (råolie), hydrogenbehandlet Lavtkogende nafta, som indeholder kræftfremkaldende stof- M let fer (benzen ³ 0,1 volumen-%) Naphtha (råolie), hydrogenbehandlet M tung Naphtha (råolie), tung alkylat M natriumchromat Chromforbindelser U Natriumdichromat Chromforbindelser U Natriumdichromat, dihydrat Chromforbindelser U Nikkel Nikkel ved visse anvendelser og nikkelforbindelser U x Nikkelcarbonat Nikkel ved visse anvendelser og nikkelforbindelser U Nikkelcarbonyl Nikkel ved visse anvendelser og nikkelforbindelser U Nikkeldihydroxid Nikkel ved visse anvendelser og nikkelforbindelser U nikkeldioxid Nikkel ved visse anvendelser og nikkelforbindelser U Nikkelmonoxid Nikkel ved visse anvendelser og nikkelforbindelser U Nikkelsulfat Nikkel ved visse anvendelser og nikkelforbindelser U x Nonylphenol Alkylphenoler O x o-aminoazotoluen Arylaminer (fra azofarver) O x Octylphenol Alkylphenoler O o-dianisidin Arylaminer (fra azofarver) O x p-dibutylphthalat Phthalater O x Phenol, 4,4'-(1-methylethylidene)bis-, polymer med 2,2'-[(1-methylethylidene) O bis(4,1-phenyleneoxymethylene)]bis[oxirane] Phenolmethyl (cresol) O x Rå stenkulstjæresyrer Creosotforbindelser med kræftfremkaldende urenheder M Solvent Yellow 3 Azofarver O x Solventnaphtha (råolie), middeltunge Destillater (råolie) M aliphatiske kulbrinter Stenkulstjære Tjæreprodukter M Stenkulstjære (naphtalenolier) Creosotforbindelser med kræftfremkaldende urenheder M Stenkulstjære (øvre destillater) Creosotforbindelser med kræftfremkaldende urenheder M strontiumchromat Chromforbindelser U Tetrachlorethylen Chlorerede opløsningsmidler O x x x Tin (II)methansulfonat Organiske tinforbindelser O Triblybis(orthophosphat) Bly og blyforbindelser U Trichlorethylen Chlorerede opløsningsmidler O x x x Tricyclohexyltin-hydroxid Organiske tinforbindelser O x

38 CAS nr. Navn gruppe TYPE Findes i poreluft Findes i vand Findes i jord trinikkeldisulfid Nikkel ved visse anvendelser og nikkelforbindelser U Triphenyltinacetat Organiske tinforbindelser O x Tris(2-chlorethyl)phosphat O x Træcreosot Creosotforbindelser med kræftfremkaldende urenheder M x Tunge paraffindestillater (råolie) M

39 Bilag 2 a Brancheliste sorteret efter kodenummerorden

40 liste, kodenummerorden Amter og kommuner: 01. København Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Antal virksomheder pr. kommune/amt: Level 1 Level I alt 111 Udvinding af råolie og naturgas Udvinding af råolie og naturgas 112 Teknisk servicevirksomhed i forbindelse med olie- og gasudvinding Teknisk servicevirksomhed i forbindelse med olie- og gasudvinding 140 Råstofudvinding i øvrigt Råstofudvinding i øvrigt 152 Forarbejdning og konservering af fisk og fiskeprodukter Fiskehermetik-, fiskefars- og fiskefiletfabrikker Fiskemelsfabrikker Forarbejdning og konservering af fisk og fiskeprodukter Røgning og saltning af fisk 154 Fremstilling af vegetabilske og animalske olier samt fedtstoffer Fremstilling af vegetabilske og animalske olier samt fedtstoffer Margarinefabrikker mv. 155 Fremstilling af mejeriprodukter Fremstilling af konsumis Fremstilling af mejeriprodukter Mejerier og mælkekondenseringsfabrikker 157 Fremstilling af færdige foderblandinger Fremstilling af færdige foderblandinger Fremstilling af færdige foderblandinger undtagen til kæledyr 171 Forbehandling og spinding af tekstilfibre Forbehandling og spinding af tekstilfibre 172 Vævning af tekstiler Vævning af tekstiler 173 Færdigbehandling af tekstiler Færdigbehandling af tekstiler Side 1 af 10

41 Antal virksomheder pr. kommune/amt: Level 1 Level I alt 175 Fremstilling af andre tekstiler Fiskenetfabrikker (vodbindere) Fremstilling af fiberdug og varer heraf undtagen beklædningsartikler Fremstilling af filt og andre tekstiler i øvrigt Rebslagerier Rebslagerier og fiskenetfabrikker (vodbindere) 183 Pelsberedning samt buntmagerier Pelsberedning samt buntmagerier 190 Læderindustri Læderindustri 193 Sko- og træskofabrikker Sko- og træskofabrikker Skotøjsfabrikker Træskofabrikker 200 Træindustri Træindustri 201 Udsavning og høvling af træ, imprægnering af træ Savværker Træimprægneringsvirksomheder mv. 202 Fremstilling af krydsfiner, spånplader mv Fremstilling af krydsfiner, spånplader mv. 203 Fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler Fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler Fremstilling af dele af træ til bygninger Fremstilling af ramme- og møbellister 205 Fremstilling af andre træprodukter og fremstilling af varer af kork, strå og flettematerialer Fremstilling af andre træprodukter Fremstilling af andre træprodukter i øvrigt Fremstilling af andre træprodukter og fremstilling af varer af kork, strå og flettematerialer Ligkistefabrikker Trædrejere 211 Fremstilling af papirmasse, papir og pap Fremstilling af papir og pap Fremstilling af papirmasse, papir og pap Side 2 af 10

42 Antal virksomheder pr. kommune/amt: Level 1 Level I alt 212 Fremstilling af papir- og papvarer Fremstilling af andre kontorartikler af papir og pap Fremstilling af andre papir- og papvarer i.a.n Fremstilling af bølgepap og emballage af papir og pap Fremstilling af husholdnings- og toiletartikler af papir og pap Fremstilling af kontorartikler af papir og pap Fremstilling af papir- og papvarer Fremstilling af tapet 220 Grafisk industri Grafisk industri 221 Udgiver- og forlagsvirksomhed med/uden eget trykkeri Anden udgivervirksomhed Udgivelse af bøger, brochurer mv. med/uden eget trykkeri Udgivelse af dagblade med/uden eget trykkeri Udgivelse af uge-, distrikts- og annonceblade samt magasiner med/uden eget trykkeri Udgiver- og forlagsvirksomhed med/uden eget trykkeri 222 Trykning og servicevirksomhed i forbindelse med trykning Anden virksomhed i forbindelse med trykning Andre trykkerier Andre trykkerier i øvrigt Avistrykkerier Bogtrykkerier og offsettrykkerier Reproduktionanstalter og sætterier Reproduktionsanstalter Serigrafiske trykkerier Trykning og servicevirksomhed i forbindelse med trykning 232 Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter 240 Kemisk industri Kemisk industri 241 Fremstilling af basiskemikalier Fremstilling af basiskemikalier Fremstilling af basisplast Fremstilling af farvestoffer og pigmenter Fremstilling af industrigasser Fremstilling af kunstgødning mv Fremstilling af syntetisk gummi Side 3 af 10

43 Antal virksomheder pr. kommune/amt: Level 1 Level I alt 242 Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter 243 Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv. samt tætningsmaterialer Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv. samt tætningsmaterialer 244 Fremstilling af farmaceutiske råvarer; medicinalvarefabrikker Fremstilling af farmaceutiske råvarer Fremstilling af farmaceutiske råvarer; medicinalvarefabrikker Medicinalvarefabrikker 245 Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt poleremidler, parfume og toiletmidler Fremstilling af parfume og toiletmidler Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt poleremidler Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt poleremidler, parfume og toiletmidler Pudse- og rensemiddelfabrikker Sæbe- og vaskemiddelfabrikker 246 Fremstilling af andre kemiske produkter Fremstilling af andre kemiske produkter Fremstilling af andre kemiske produkter i øvrigt Limfabrikker 251 Fremstilling af gummiprodukter Fremstilling af andre gummiprodukter Fremstilling af gummidæk og gummislanger Fremstilling af gummiprodukter Vulkaniseringsanstalter 252 Fremstilling af plastprodukter Fremstilling af andre bygningsartikler af plast Fremstilling af andre plastprodukter Fremstilling af andre plastprodukter i øvrigt Fremstilling af bordservice og køkkenudstyr af plast Fremstilling af bygningsartikler af plast Fremstilling af kontor- og skoleartikler af plast Fremstilling af plader, ark, rør og slanger samt profiler af plast Fremstilling af plastemballage Fremstilling af plastprodukter Fremstilling af rør og slanger af plast Fremstilling af sanitetsartikler af plast Side 4 af 10

44 Antal virksomheder pr. kommune/amt: Level 1 Level I alt 266 Fremstilling af produkter af beton, cement og gips Betonelementfabrikker Betonvarefabrikker Fremstilling af byggematerialer af beton Fremstilling af færdigblandet beton Fremstilling af produkter af beton, cement og gips Mørtelværker 268 Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter Asfalt- og tagpapfabrikker Asfalt-, tagpap- og stenuldsfabrikker mv Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter i øvrigt Fremstilling af slibemidler Stenuldsfabrikker 270 Fremstilling af metal Fremstilling af metal 271 Jern- og stålværker Jern- og stålværker 272 Fremstilling af rør Fremstilling af jern- og stålrør (undtagen støbte rør) Fremstilling af støbte jern- og stålrør 274 Fremstilling af ikke-jernholdige metaller Fremstilling af ikke-jernholdige metaller Fremstilling og første bearbejdning af aluminium 275 Støbning af metalprodukter Støbning af andre ikke-jernholdige metalprodukter Støbning af jernprodukter Støbning af letmetalprodukter Støbning af metalprodukter Støbning af stålprodukter 280 Jern- og metalvareindustri Jern- og metalvareindustri 281 Fremstilling af metalkonstruktioner Fremstilling af døre og vinduer samt rammer hertil af jern og metal Fremstilling af metalkonstruktioner Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf Side 5 af 10