Fig. 1. Vedsted. Ydre, set fra nordøst VEDSTED KIRKE GRAM HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Vedsted. Ydre, set fra nordøst VEDSTED KIRKE GRAM HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Vedsted. Ydre, set fra nordøst V. M VEDSTED KIRKE GRAM HERRED K irken1, der i middelalderen var et biskoppeligt patronat, betalte 12 sk. lybsk i cathedraticum; dens senere skæbne svarer til de øvrige kirkers i amtet (jfr. Aller pr. 258). Et S. Dionysii alter nævnes Kirken ligger ensomt på et bakkehæld, der skråner mod søen syd for kirken; søen, på hvis modsatte side præstegården ligger, kaldtes 1754 for præstedam (præsteindb.). Umiddelbart nord for kirken ligger seks af sognets talrige gravhøje, men gruppen omfattede tidligere ca. 20 høje. Kirkens ensomme beliggenhed nær det sted, hvor seks af sognets syv landsbyers marker støder sammen, skyldes måske en overenskomst mellem de seks byer (sml. Trap). Kirkegården blev planeret og udvidet 1872 og forsynet med kløvstensdiger i nord, vest og syd; ved skråningen mod søen er diget bygget oven på et ældre. I nord er der køreport med låger, i nordøst køreport, alle med jernfløje mellem afbanede stenpiller; mod syd er der en nyere låge og trappe til søen. En udvidelse mod øst, fra 1908, hegnes af beplantning opførtes en kirkegårdsport i øst (og vest?) 4.

2 VEDSTED KIRKE 631 Fig. 2. Vedsted. Plan. 1:300. Målt af El. M Kirken er siden 1900 en korskirke; den består af kor og skib fra romansk tid, sengotisk korforlængelse og tårn samt et sakristi, korsarme, vindfang (eller forhuse) i syd og nord og et trappehus fra Et gotisk våbenhus i syd og et tsakristi blev nedrevet på samme tid. Orienteringen har sydlig afvigelse. Den romanske granitkvaderkirke er stærkt ødelagt, men at dømme efter enkelte bevarede detailler har bygningen hævet sig over gennemsnittet. Kor og skib har 6 7 cm fremspringende skråkantsokkel med hjørneknopper; i nord er der et 116 cm bredt spring i soklen, som angiver den 1872 ødelagte nordportals plads 5, men om det er fra denne eller fra den ligeledes ødelagte syddør, det fint udførte tympanon, som opbevares ved kirken, stammer, vides ikke; det blev fundet som trinsten under lågen i syd (Nørlund). Tympanet (fig. 3), der er 143,5 cm bredt, 87,5 højt og 21 tykt, er tildannet på alle sider, og forsiden har et fordybet, halvcirkulært felt med profileret indramning, der omtrent svarer til profilerne på fontefoden (fig. 7), sml. dog også Hygum korbuekragbånd (p. 257, fig. 6). Der er ingen vinduer bevaret, men spredte vindueskvadre: monolitte under- og overliggere samt karme viser, at de udvendige mål på kirkens smigede, rundbuede vinduer har været ca cm. Skibets romanske murhøjde har været mindst 3,85 m. Den nedre del af skibets vestre taggavl er bevaret, indvendig sat af kampesten og med mange småsten i fugemørtelen, udvendig tilsyneladende skalmuret i gotisk tid.

3 632 GRAM HERRED Tilføjelser og ændringer. Den sengotiske korforlængelse er opført af munkesten i munkeskifte med anvendelse af kvadermateriale fra den romanske korgavl. I det stærkt skalmurede bygningsafsnits østgavl spores fire lodfuger, der må stamme fra et blændet dobbeltvindue. Efter at koret var blevet forlænget, fik det to fag krydshvælv med falsede vægpiller, spidse helstens skjold- og gjordbuer og kvartstens ribber samlet om en lille, rund slutsten. Den nuværende, spidse triumfbue, som er stærkt forhugget i syd, er sikkert samtidig med hvælvene. Det lave tårn i vest er opført af munkesten i munkeskifte, genanvendt kvadermateriale fra skibets vestgavl og rå kamp; sidstnævnte materiale er benyttet indvendig i murene såvel i tårnrummet som i den nedre del af øvre stokværk, mens hjørnerne overalt er af munkesten. Tårnrummet, som har spidsbuet arkade til skibet, kan kun have haft vindue i syd; i dets østhjørner er der halvstens fortandinger, der sikkert har været beregnet til hvælvpiller mod skibets gavl, men de forblev ubenyttede, og den muligvis oprindelige krydshvælving fik overalt vederlag i væggene; kvartstensribber og lille, rund slutsten. Adgangen til det øvre stokværk er nu gennem et trappehus i nord (sml.p.634), men tidligere var den gennem det nedrevne våbenhus via skibets loft. Fra første færd har der dog tilsyneladende været adgang til det øvre stokværk ad en trappe i sydmurens liv eller ad en fritrappe, thi under stokværkets søndre glamhul, noget forskudt mod øst er der en smal, fladbuet døråbning, hvis vestre fals er ødelagt ved tilmuring; mellem døren og tårnets østmur er der et halvsten tykt fremspring, der begynder lige over hvælvingen og ender ca. een meter over stokværkets gulv. Stokværket, hvis gulv hviler på gamle egebjælker, har til hver af de frie sider et højtsiddende, indvendig falset glamhul, det vestre helt tilmuret, det nordre blændet udvendig ved trappehusets opførelse. Tårnet har saddeltag med gavle i øst-vest; vestre taggavl er helt fornyet og den østre ommuret langs taglinierne; denne har lidt over fodlinien en lav båndblænding under et savskifte af kantstillede sten og en frise af fire skifter høje trekantblændinger med aftrappede sider og derover tre højblændinger, af hvilke den midterste er bredest. På hver tagflade er der en kvist, og i alt fald den søndre er fra Bortset fra østmuren og dele af nordmuren er hele tårnet skalmuret, blandt andet 1777 og 1803 (årstal i jernankre) var der meget store arbejder på kirkens mure (rgsk.) 6 ; når der ved kongelig resolution af 1699 bevilgedes 280 rdl. og det nødvendige tømmer til istandsættelse af den bygfældige kirke 7, har tårnets tilstand åbenbart været en væsentlig årsag; i et håndværkeroverslag fra nævnte år siges det, at et stykke foroven i tårnet er faldet ned gennem hvælvingen, og at man ikke kan føle sig sikker i kirken, fordi man må frygte, tårnets øvre del kan falde og slå resten af hvælvingen ned. Det blev foreslået at tage to alen af tårnet, forsyne

4 VEDSTED KIRKE 633 Fig. 3. Vedsted. Tympanon (p. 631). P. N det med to støttepiller (ingen af delene synes udført), ommure store dele, nedbryde taget og opsætte nyt tagværk 8. I samme overslag nævnes tillige en omfattende istandsættelse af det forlængede kors mure og tagværk; korets østgavl, der overvejende er af flensborgsten, og som foroven har en kurvehanksafdækket glug med halvstafformet, udkragende prydskifte, er muligvis at henføre til den tid. Et våbenhus (1711»Karrenhaus«, rtk.), foran skibets syddør, nedrevet 1900, var ifølge Haupt gotisk og forsynet med en smuk gavl 4. Antagelig som en følge af krigen blev våbenhuset 1662 og 1668 tækket med strå (rgsk., sml. Jegerup p. 596); 1798 blev der lagt gulv af hvide klinker (rgsk.), og 1877 blev murene istandsat 3. Sakristiet på korforlængelsens nordside er opført 1873, i gotiserende stil (bygningsinspektør Fischer, murermester Raben, Haderslev) 3. Et sakristi blev nedrevet inden 1821, thi en skrivelse fra dette år omtaler»en grundvold, hvorpå et sakristi tilforn har stået«9. Ombygningen tit korskirke udarbejdede bygningsinspektør Jablonowski et forslag til opførelse af to korsarme samt nedrivning af våbenhuset foran kirkens syddør og indretning af en vestindgang; Haupt var imod forslagets to sidste punkter, men bortset fra vestindgangen gennemførtes Jablonowskis plan (med korrektioner ved regeringsbygmester Stüdemann). Arbejdet, der udførtes (bygmester N. Jürgensen), omfattede to store korsarme, to vindfang, den ene på nordre korsarms gavl, den anden foran skibets syddør, alt i nygotisk stil; korsarmene og det romanske skib fik hvælv, og vinduerne i de

5 634 GRAM HERRED ældre bygningsafsnit ændredes i nygotisk smag og forsynedes med kulørte glasmalerier fra Binsfeld og Jansen i Trier. Endvidere blev der rejst et trappehus på tårnets nordside 4. Korets tagværk, der er af eg, indeholder gotiske dele, men det er stærkt omsat og fornyet, antagelig 1699; de øvrige tagværker er nyere, af fyr. Kirken er helt præget af ombygningen o (sml. ovenfor); den står hvidkalket med tjæret sokkel, nyere gesimser og tegltage; indtil 1831 havde kor og skib blytage, resten tegl indkøbtes der 10 læs spån fra Tørning skov, og en spåntækker arbejdede i 39, en anden i 19 dage (rgsk.); dette arbejde kan ligesom våbenhusets stråtag (sml. p. 633) være en følge af krigens mange blytyverier. Indtil 1900 havde skibet fladt loft, 1711 omtalt som»fyrreloft med panelede bjælker«(rtk.). Tårn og sakristi har bræddegulv, resten gule fliser. Kirken står atter foran en hovedrestaurering. INVENTAR Alterbord af fyrrepanel med fyldinger, sikkert fra hovedrestaureringen Altertavle (fig. 4), sengotisk, nordtysk, fra første fjerdedel af 1500 rne. Den lille tavle, der består af midtskab og to bevægelige fløjskabe, stammer fra Øster-Løgum, men kom under Vedsted kirkes hovedrestaurering hertil sammen med Øster-Løgums anden sidealtertavle 10, en S. Nicolaustavle, der 1905 solgtes til Flensborg 11. Midtskabet, der måler cm, indeholder en stor figur af Maria med barnet i solgisel inden for en oval rosenkrans. Maria står i folderigt gevandt på måneseglen, der er fremstillet med et stornæset, livløst mandsansigt. Hendes udslagne hår under kronen falder i lange, regelmæssige bølger ned til siden og bag ryggen. Muligvis er hele ansigtet, der synes skåret i et stykke for sig, fornyet. Hun er iført en stramtsiddende kjole med korte ærmer; ved den ret spidse halsudskæring ses rynkerne af en underkjortel, hvis stramme ærmer når til håndleddene. En kappe er lagt over højre skulder og dækker partiet fra midjen og nedefter; foldekastet er naturligt med enkelte knæk. Maria bærer det nøgne, fedladne Jesusbarn på højre arm, idet kappen er lagt under det, og med venstre leger hun med barnets fod. Jesusbarnet, hvis hår er lagt i sirlige, regelmæssige krøller, strækker venstre arm op mod moderen, mens det holder en kugle i højre. Hele gruppen med måneseglen er anbragt på et halvkugleagtigt fodstykke. Solstrålerne og rosenkransmandorlaen er lagt på den glatte baggrund. Baldakinen, en bred kølbue, hvorfra der vokser viltert rankeværk, bæres af slanke, skarptsnoede søjler med polygonale profilkapitæler og baser. I de smalle sideskabe står store figurer af S. Christoforus (i nord) og S. Mikael i dragekamp. Christoffer, med regelmæssige pandekrøller og fuldskæg, bærer

6 VEDSTED KIRKE 635 Fig. 4. Vedsted. Altertavle (p. 634). V. M Jesusbarnet med kugle på venstre skulder; i højre holder han en afkvistet stamme; den venstre fod er skjult i vandstrømmen. Hans dragt er meget karakteristisk for tiden, en stofrig kappe, der falder i knæk og flade foldekast, fordi den snæres stramt om livet af en læderrem og gribes af vinden. Underkjortelen når til midt på benene, mens barnets dragt er en fodsid kjortel. S. Mikael døder dragen både med sværd og lanse, mens han mismodig og ligesom adspredt ser ud i rummet; hans dragt, der ikke flagrer så vildt som Christoffers, holdes sammen om livet af et bånd, der er knyttet i en sløjfe. Under kappen skimtes den krydslagte stola, hvis ene bånd også ses på hans højre side. Han står på den lille drage, der med sine tykke poter klamrer sig til kjortelen. Sideskabenes baldakiner svarer til midtskabets, men kølbuen er erstattet af stængler, der vokser op af søjlerne og krydses, så de forneden danner en tudoragtig bue. Sideskabene er sinket sammen. Predellaen er fra Farverne stammer

7 636 GRAM HERRED fra restaureringen 1902 ff., foretaget af billedhugger Carl Taubert, Berlin 10. Alle malerier på fløjenes bagsider er borte. Altertavler. 1) 1723 leverede billedhugger Christian Godtsche for 120 rdl. en ny altertavle og en prædikestol; de maledes 1724 af maler Christian Hintze fra Haderslev 4. 2) Fra 1854, udført af snedkermester Jørgensen, Haderslev 12 (se malerier, p. 638). En Johannes-døber-figur købtes Opsat på sydvæggen i det gamle kor. Altersølv. Kalk (fig.5), 21 cm høj, sammensat af dele fra to forskellige tider. Ældst, måske fra o , er den flade, gotiske foldeværksknop med glatte rudebosser, hvis forsider er kantet med tremolerstik. Bæger, skaft og fod er barokke, fra Fodens underste del, seksdelt af brede, indpunslede linier, er V. M flad, men herover rejser den sig kegleformet med et skarpt knæk; her er Fig. 5. Vedsted. Alterkalk (p. 636). fastnittet et muligvis ældre, støbt krucifiks. Skaftleddene er, over et gnidret profil, knippeagtigt sammensat af rundstave. På det store bæger, der omarbejdedes , er graverede versaler: Widsted Kiercke Kalck oc Disck Anno På fodpladen to ens stempler (sammenskrevet THB, for Thomas Hansen Bahr, Haderslev, Bøje 1572). Disk med graveret cirkelkors; under bunden mestermærke WN (Nissen), Haderslevs bymærke (broen) og: 13 L 6 Q. Oblatæske, trind, med graveret: Heinrich Jensen Under bunden samme stempel som diskens og 12 L blev sølvsagerne»umgearbeitet«hos W. Nissen i Haderslev 3. Vinkande af københavnsk porcelæn, sort, med guldkors. Sygekalk, 11,5 cm høj, af almindelig barok type med riflet, midtdelt knop, svarende til Moltrup (p. 546) og med samme mestermærke: CO, for Claus Otzen (Bøje p. 226). Samtidig disk med graveret cirkelkors og samme stempler. Kalk og disk opbevares i et samtidigt, drejet træfutteral; her er foroven plads til den nu manglende vinflaske, der har passet ned i bægeret. En tinkalk og disk nævnes i inventariet Alterstager. 1) (Fig. 6), 1664, af tin, næsten gotiske af type. Foden, der hviler på tre små bagudseende løver, har en svulmende rundstav over hul-led, skaftet er cylindrisk med smal, skarp midtring, lyseskålen konkav, den firkantede

8 VEDSTED KIRKE 637 lysetorn af jern. På skaftet graveret et hjelmet våben, hvis mærke er en nøgen, vistnok kronet kvinde, stående over et englehoved og holdende en vimpel over hovedet, alt meget naivt; hjelmtegnet er en pansret arm, der holder et draget sværd; på hver side af vesselhornene: Georg Simesen 1664 (sml. gravfane). I ligkapellet. 2) 1726, nøje svarende til bl. a. Steppingstagen fra 1733 (p. 339), af malm, 40,5 cm høje; med profileret lysetorn af malm. På foden graveret kursiv: Wistet Kirck Den endnu bevarede regning, der lød på 42 mk. 8 sk., er underskrevet af Johan Christian Fleicher 4. 3) 1750, omtrent som nr. 2, og svarende til bl.a. Vilstrups fra 1747 (p. 384), men kun 33 cm høje. På foden graverede versaler: Gotfrid Hennig Nisen Mete Catarina i Hyter Coppel Widsted Kirke Ao. 1750, antagelig navnet på den skovfoged, der skænkede kirken nogle alterstager (Abildgaards dagbog p. 118). V M Fig. 6. Vedsted. Alterstage af tin 1664 (p. 636). Messehagel af karmoisinrødt fløjl med guldkors og -galoner syedes 1727 af Peter Andressen Mechlenborg i Haderslev 4. Brudesmykke. I regnskabet for 1569 omtales en gammel»bruuth bünnike«, dvs. brudekrans,»der i de senere år er blevet forringet«; den opbevaredes hos kirkeværgen 13. Endnu 1900 var den i brug 14. Alterskranke med symmetriske balustre, sikkert fra restaureringen 1900 ff. Døbefont (fig. 7), romansk, af granit, med arkaderække under bølgeranke, trindt skaft og fod med øvre attisk profil. Antagelig af samme mester som har udført fonten i Lejrskov ved Kolding (Mackeprang: Døbefonte p. 312 f.). Kummens tværmål 70 cm, højde 85. Intet afløb. Stærkt medtaget af saltsyrebehandling maledes fonten perleblå af Nis Jørgensen i Vejbøl 10 (se mindetavle, p. 638). I inventariet 1776 omtales et trælåg 4. Dåbsfad, nyere, med kobberrand og messingskål fandtes et messingbækken 4, der fornyedes 1789 (rgsk.). Korskranke, lav, i nygotisk stil, fra o Prædikestol. 1901, udført for 1151 mrk. af G. Kuntzsch, Kunstanstalt, Wernigerode, hvilende på en firkantet pille af Mainthal-sandsten, leveret af kgl.

9 638 GRAM HERRED hofstenhugger P.Wimmel, Berlin. Stolen er i nygotisk stil, med Kristushoved og evangelisttegn i felterne, opgang med foldeværk og frifigur af Luther. Stolen står i bonet eg. Prædikestole. 1) Fra 1723, se under altertavle nr. 1. 2) Moderne arbejde af fyrretræ, antagelig fra tiden kort efter 1851, da der ønskedes en ny prædikestol 9 ; siden o anbragt som talerstol i forsamlingshuset, hvor den blev ødelagt, da forsamlingshuset blev sprængt i luften af tyskerne Stoleværket, fra hovedrestaureringen 1900, har gavle med cirkelformede topstykker. Det afløste et stoleværk fra 1796 (rgsk.), der 1797 maledes perleblåt af Nis Jørgensen i Vejbøl 10 (sml. mindetavle nedenfor). P. N Fig. 7. Vedsted. Døbefont (p. 637). Orgel, 1883, fra Marcussen og søn, Åbenrå 3, med manual, fodpedal og otte stemmer. Nygotisk indfatning. Malerier. 1 3) Af nadveren (efter Leonardo da Vinci), Golgathagruppe og opstandelsen, måske sekundære malerier stammende fra 1723-altertavlen (p. 636). I sakristiet. 4) Maria og Josef med Jesusbarnet, fra første halvdel af 1800 rne, olie på lærred, cm; muligvis fra altertavlen fra 1854 (p.636). På skibets sydvæg. Mindetavle.»Aaret 1797 giorde Efterstaaende af Wittstedt Menigheds Lemmer Hosstaaende frivillige Sammenskud til Kirkens indvendige Malning overalt og til Et nyt Alterklædes Anskaffelse«. Den store tavle med enkel profilramme og tresidet topstykke, hvori ovennævnte indskrift med malet kursiv, er inddelt i fire kolonner med anførte bidrag fra: Gaardfolk, Aftægtsfolk, Landboler og Inderster, Ungkarle, Sidende til Leye samt Sognets Degn og Skoleholder, opdelt efter landsbyer. Blandt bidragyderne forekommer: sognets fostermoder Mette Marie sal. Christens, skovfoged hr. Ditlev Erichsen, sandemand Iwer Mathiesen og Niss Jørgensen maler. Under listen melder et vers, at denne skrift skal stå til ormene har opædt»dette Brædt«(sml. stolestader ovenfor og døbefonten p ). Lysekronerne er fra 1894, 1905 og Klokke, 1877, af støbestål, fra Bochum, i samtidig klokkestol af fyr 3. Den afløste en kun 10 år ældre malmklokke, der var støbt hos Beseler i Bendsborg 10.

10 VEDSTED KIRKE 639 I regnskaberne fra o nævnes dog også en klokke, der hentedes i Husum 4. Præsteindberetningen 1754 omtaler en klokke fra 1653; den bar følgende indskrift: Gloria in excelsis deo. M. Bonaventura Refeldt probst, H.Willum Martens pastor, Michel Jensen und Bartelt Hansen kierchschwaren. Baltzer Melchior me fecit A GRAVMINDER Gravfaner. Præsteindberetningen 1754 nævner tvende faner i kirken, en af sort»atlas«uden skrift og en anden»af samme toy, hvorpaa der med forgyldte bogstaver findes skreven efterfølgende: Hier ruhet wohledler, vester und manhafter Hr. Iørgen Simonsen Ihr. Königl. Maiest. zu Dännemarck und Norwegen wohlmeritirter Ritmeister, gebohren in Rendsburg A Sein Vater ist gewesen der weiland grosachtbar Hr. Iørgen Simonsen, die Mutter die viel tugendreiche Frau Anna Sibbern. Ist aber gestorben in Weiböll A den 3. Iul. seines Alters im 51. Iahr. Wiewohl er in die 3. Jahr unter dem löblichen Brunischen Regiment in dem vorigen V. M Fig. 8. Vedsted. Romansk gravsten (p. 639). Kriege 1659 als Ritmeister gestanden, hat er in diesem A bis 1679 vorgewesenen Kriege nicht weniger sich meritirt gemacht. Og mit paa samme fane er vel et Vaaben«etc. (sml. alterstager nr. 1). Til gravfanen hørte ifølge Haupt sværd og sporer, der fjernedes Sværdet skal imidlertid være i slægten Simonsens eje på Vejbølgaard (Trap p. 155). Gravsten. I det moderne våbenhus er indmuret to ens, romanske gravsten af granit, begge trapezformede, den ene cm, den anden , begge med et slankt kors, hvis form er latinsk, med lang korsstamme, men hvis arme er svagt trapezformede og mødes i en rund skive. Begge overhvidtede. 3) (Fig. 8), romansk, af granit, 120 cm lang, vistnok rektangulær, men formen er til dels skjult under cement. Dens udsmykning er et råt, latinsk konturkors, ved hvis fod der står en meget naivt tegnet mandsling. Indmuret udvendig i søndre korsarms sydmur og overkalket. 4) O [Iver] Thomsen, i 32 år pastor til Widstedt, født i Fridericia 17. maj 1717, død i Widstedt 13. okt. 1783, og hans ægtefælle i 30 år Christina Thomsen, født Lobedantz, født i Fridericia 3. aug Endvidere madame

11 640 GRAM HERRED Catharina... Lobedantz, født i Frideritz 1722, død i Widsted 23. marts 1772, og hendes søn Peder..., død i Widsted 177?. Indskriften over endnu en person, født i Fredericia og død i Widsted 44 år gammel, er næsten udslidt. Rød kalksten, synlig højde over gulvet 186,5 cm, 126,5 cm bred, med tværriflet kant. Den øvre del af indskriften står med fordybede versaler, navnene med store skønskriftsbogstaver, den nedre har reliefversaler og skriveskrift. Skriftfeltet, der foroven og forneden indrammes af knækbånd endende i akantusblad, krones af den hvilende død, et barn holdende timeglas og med højre albue støttet på kranium; under skriftfeltet Kristus på korset flankeret af Maria og Johannes samt engel med palmegren. I hjørnerne storakantus om båndknækket volut. Indmuret i søndre korsarms sydvæg. 5) Jørgen Simon Jessen, præst i Villsted, gift med efterlevende Anna Christiane Lauterup; død 17. febr. 1842, 52 år gammel. Hvid kalksten, ,5 cm, med fordybet kursiv; tværriflet kant inden for hul-led. Anbragt mod søndre korsarms østmur. Kirkegårdsmonument, sat af Vedsted sogn 1921 over faldne fra verdenskrigen. Stor granitsten med signeret relief af fredsengelen, udført af Niels Skovgaard; mindevers af Valdemar Rørdam. KILDER OG HENVISNINGER LA. Åbenrå. Haderslev provstearkiv: Kirkeregnskabsbøger for Vedsted (rgsk.). Sager ang. de enkelte sogne. Vedsted Haderslev provstis fælles kirkekasse: Regnskaber med bilag. Vedsted Vedsted præstearkiv: Sager til aktfortegnelsen II 9, Kirkelige byggesager. Sager til aktfortegnelsen II 13, Regnskabsvæsen og inventarier. Haderslev visitatorialsager: Sager til slesv. registratur nr. 38. Vedsted kirke Se i øvrigt arkivalier for Haderslev provsti i almindelighed p. 28. Præsteindberetning til Thurah Kirkeklokkecirkulære af 1918 (NM). Museumsindberetninger af Niels Termansen 1928 (altertavle og prædikestol nr. 1) og Ingolf Røjbæk 1954 (forundersøgelse af altertavle). Undersøgelse og beskrivelse ved Elna Møller, Erik Moltke, Erik Hansen og Vibeke Michelsen Poul Nørlund: Notebog III, 1923, p. 67 (NM). Haupt I, 384 f. 1 Acta pontificum danica IV, 530, 3. oktober 1491, identificerer Wedzdat med Vedsted, men i tillæg og rettelser VI, 611 med Vejstrup. 2 Smst. VI, 78, 18. juni 1514, hvor stednavnet staves»nedesthe«. 3 Fælles kirkekasse: rgsk. med bilag ; ved planeringen fandtes jordbunden på enkelte steder»over al forventning stenet«. 4 Provstearkiv: sager ang. de enkelte sogne etc Note 4, under året Sml. Carsten Petersen: Landsbykirkerne i Haderslev Provsti efter Reformationen, i SJyAarb. 1931, p Visitatorialsager nr. 38 etc Når Trap p. 155 fejlagtigt meddeler, at tårnet indtil 1831 havde et højt spir, må kilden søges hos Rhode p. 409; hans samtidige, S. Abildgaard, siger derimod i sin dagbog p. 118 i overensstemmelse med regnskabsoplysningerne, at tårnet er uden spir. 9 Fælles kirkekasse: sager vedr. ombygn. etc Vedsted præstearkiv: sager til aktfor-

12 VEDSTED KIRKE 641 tegneisen etc Landesamt für Denkmalpflege, Schleswig-Holstein, Landeskonservators Archiv. 12 Forskellige uordnede kirkeregnskabssager. 13 Carsten Petersen, i SJyAarb. 1931, p Dette fremgår af præstens klage over, at der i 1899 kun var seks af femten og i 1900 tre af syv brude, der var værdige til»das Brautkreutz«på grund af de mange private og offentlige fester, der varede til langt ud på natten, tjenestefolkenes afsides anbragte soveværelser, de såkaldte bedre lags mærkværdige opfattelse af værdighed og førægteskabeligt samkvem, samt de mange baller, skytte- og ringriderfester etc., jfr. note Oplyst af pastor V. Lomholt-Thomsen, Vedsted, i brev af 13. december 1955 (NM). Danmarks Kirker, Haderslev amt 41

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. E. M. 1952 JELS KIRKE GRAM HERRED K irken1, hvis værnehelgen var jomfru Marias moder, den hellige Anna 2, var vistnok allerede i middelalderen

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen. Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI)

Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI) Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI) Kirken siges i katolsk tid at have været viet S. Jørgen, men det ældste kildested herfor er præsteindberetningen til Thurah

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

GAMMEL HADERSLEV KIRKE

GAMMEL HADERSLEV KIRKE Fig. 1. Gl. Haderslev. Ydre, set fra sydost. E. M. 1952 GAMMEL HADERSLEV KIRKE K irken, der nu ligger i Haderslev by, var i middelalderen indviet til S. Søren og kaldes stadig blandt befolkningen Severins

Læs mere

Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL

Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Helligåndshuset i Nykøbing nævnes første gang 1447, og kirken eller kapellet 1452, da et brev omtaler patronerne for S. Olafs alter i helligåndshus 1.

Læs mere

Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED

Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. E. M. 1951 BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Kirken, der er anneks til Moltrup i Haderslev herred, var i katolsk tid viet S. Peder og betalte 12 sk. i cathedratieum.

Læs mere

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED D en anselige, til S. Dionysius1 viede kirke har med undtagelse af tiden 1864 1920 altid hørt til Ribe stift. I

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Vilstrup. Ydre, set fra sydøst. VILSTRUP KIRKE HADERSLEV HERRED

Fig. 1. Vilstrup. Ydre, set fra sydøst. VILSTRUP KIRKE HADERSLEV HERRED Fig. 1. Vilstrup. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1952 VILSTRUP KIRKE HADERSLEV HERRED Kirken, der måske var viet S. Andreas (sml. prædikestol), var i 1400tallet annekteret et af præbenderne i Slesvig domkapitel

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED

SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Skrydstrup. Ydre, set fra sydvest. E. M. 1953 SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED D er findes ingen ældre tradition om, hvem kirken i katolsk tid var viet til 1 ; med nogen sandsynlighed tør man vel antage,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1954 BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Kirken, hvis værnehelgen ikke er kendt, betalte 12 skilling lybsk i cathedraticum (jfr. p. 1025), men dens forhold i middelalderen

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R ADELGADE 23, NYSTED GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.10.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Taps Kirke, Nørre Tyrstrup hrd., Vejle amt. Stednr. 17.07.05-1 Rapport ved studentermedhjælp Kirstine Schrøder Hansen d. 15. november

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. E. M. 1952 OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Kirken var i middelalderen et biskoppeligt patronat, og at denne statelige kirke oprindelig var et kapel, således som det opgives

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Halk. Ydre, set fra syd. HALK KIRKE HADERSLEV HERRED

Fig. 1. Halk. Ydre, set fra syd. HALK KIRKE HADERSLEV HERRED Fig. 1. Halk. Ydre, set fra syd. Hude fot. HALK KIRKE HADERSLEV HERRED Kirken var i middelalderen viet S. Jakob 1 (sml. døbefont p. 465); oprindelig var den biskoppeligt patronat og betalte 24 skilling

Læs mere

Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Midtjylland. Nr. Snede - Kollemorten 6-8. Afstand: Nørhoved - Kollemorten, 18 km

Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Midtjylland. Nr. Snede - Kollemorten 6-8. Afstand: Nørhoved - Kollemorten, 18 km Den danske Pilgrimsrute Midtjylland Nr. Snede - Kollemorten 6-8 Afstand: Nørhoved - Kollemorten, 18 km Smuk himmel - husk at kig op Ruterne er kortlagt på såvel Waymarkedtrails som Friluftsrådets Ud i

Læs mere

Fig. 1. Stepping. Ydre, set fra nordost. STEPPING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED

Fig. 1. Stepping. Ydre, set fra nordost. STEPPING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Fig. 1. Stepping. Ydre, set fra nordost. STEPPING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Kirken, der efter det yngste cathedraticumregister betalte 12 sk. i bispeafgift efter det ældste 18 sammen med Frorup var

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

Fig. 1. Højer. Ydre, set fra syd. HØJER KIRKE HØJER FLÆKKE

Fig. 1. Højer. Ydre, set fra syd. HØJER KIRKE HØJER FLÆKKE Fig. 1. Højer. Ydre, set fra syd. E. M. 1956 HØJER KIRKE HØJER FLÆKKE Kirken, der tidligst nævnes i»ribe 01demoder«s kirkeliste 1 (o. 1325 50), var viet S. Peder 2 (jfr. kilde og altertavle). I kong Valdemars

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Grindsted Kirke - 800 års historie

Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Mødested gennem 800 år Den første, beskedne kirke er bygget allerede i 1100-tallet. Omkring år 1300 blev kirken udvidet første gang.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east. 2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.

Læs mere

Fig. 1. Egen. Ydre, set fra øst. I baggrunden tilhøjre Egen kirkestalde. EGEN KIRKE ALS N ØRRE HERRED

Fig. 1. Egen. Ydre, set fra øst. I baggrunden tilhøjre Egen kirkestalde. EGEN KIRKE ALS N ØRRE HERRED Fig. 1. Egen. Ydre, set fra øst. I baggrunden tilhøjre Egen kirkestalde. E. M. 1957 EGEN KIRKE ALS N ØRRE HERRED Kirken, der 1292 nævnes som viet S. Morten 1, har i 1300 rne tilhørt den sønderjyske hertug,

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008.

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i forbindelse med restaurering af kirkegårdsportelen på Tårnby kirkegård, Sokkelund h., Københavns a. d. 15 maj 2008. J. 674/2007 Stednr. 02.03.11 Rapport ved museumsinspektør

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTERGADE 9 GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.11.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE 652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Fig. 1. Arrild. Ydre, set fra sydøst. ARRILD KIRKE HVIDING HERRED

Fig. 1. Arrild. Ydre, set fra sydøst. ARRILD KIRKE HVIDING HERRED Fig. 1. Arrild. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1953 ARRILD KIRKE HVIDING HERRED Kirken var ifølge Danske Atlas 1 viet jomfru Maria, men om der er andet hold i denne tilskrivelse end den endnu bevarede Mariatavle

Læs mere

Rolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar

Rolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar Rolfsted Kirke Historie - Arkitektur - Inventar Historie Den oprindelige romanske kirke fra omkring år 1200, blev - senest da reformationen slog igennem i Danmark i 1536 - Kronens ejendom. Efter 1686 solgtes

Læs mere