NR 2 JULI 2015 STRAATAGETS KONTOR ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR 2 JULI 2015 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330"

Transkript

1 tæk NR 2 JULI 2015 STRAATAGETS KONTOR ISSN STRAATAGETS KONTOR 1

2 Læs bl.a. om: Forside: Tækkemand Fleming Grøfte klapper et meget specielt, buet tagskæg på Det Åndbare Hus hos Egen Vinding & Datter ved Ringsted. Et spændende projekt, som vil bevise eller det modsatte at et hus opført af organiske materialer kan lufte fugt ud gennem mure og stråtag. Foto Martin Vollmer Leder 04 Unge arkitekter & stråtag To nyuddannede arkitekter fra hver sin skole har fokuseret på stråtaget i deres afgangsprojekter, et surfcenter og en ny type klitgård 12 hus 06 på Galskab eller genialt..? Snart er Det Åndbare Hus færdigtækket, og så følger en lang række målinger af, hvad der bliver af fugten, når man laver et uden dampspærre og mineraluld Fra plader til strå Et sort bølgeeternittag blev skiftet ud med strå på 600 kvadratmeter udlænger Sydgården ved Præstø. Se forskellen. 20 Mere miscanthus En ny måde at etablere marker med elefantgræs til stråtag, tækkemiscanthus, tegner lovende, for prisen for udplantning falder markant Grisehandlerens hus Så er der stråtag på Bakken, efter at grisehandler Larsens ejendom Kathrines 22Køkken er blevet tækket Muligheder og begrænsninger Bestyrelsesformand: Spændende udviklingsmuligheder for branchekontoret begrænses af vigende hovedindtægt Går det nu også så godt i Straatagets Kontor - kan det virkelig passe Svaret må blive et både - og. Tækkefagets ansigt udadtil er blevet forbedret betydeligt, siden Straatagets Kontor blev etableret af Dansk og Jydsk Tækkemandslaug i det herrens år Arbejdet med at forbedre stråtagets ry som byggemateriale leveres i form af projekter, hvor bæredygtighed, isoleringsevne og brandsikkerhed indgår med Straatagets Kontor som motor og formidler. Det foregår i samarbejde med landbrugets videnscenter, Arkitektuddannelsen, Teknologisk Institut, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, private aktører og Dansk Byggeri. Ikke mindst er bladet Tæk med til at forbedre vores image og bringe viden om de muligheder vores fag giver. Der er nu etableret direkte kontakt til fremtiden gennem de studerende på arkitektskolerne. Så det går sådan set rigtig godt. Én ting halter dog efter min mening, og det er økonomien. Fundamentet for Straatagets Kontors eksistens er svagt og bliver hele tiden udfordret. Sepatec-salget, som er grundstenen og den største indtægtskilde for branchekontoret, er vigende efter at krisen begyndte at kradse. Rørsalget er efter sigende stigende, men Sepatec salget følger ikke med. Det kan selvfølgelig hænge sammen med rapseri i forbindelse med en ringe rørhøst i Europa på grund af vejr og krig. Det kan også være at Sepatec en bliver fravalgt på udsatte steder i Danmark på grund af dårlige finansieringsmuligheder helt generelt. AF FINN GULD STRAATAGETS KONTOR APS I kontorets første leveår blev grundlaget for dette års økonomi skabt. Der blev tæret hårdt på egenkapitalen, men takket være Jørgen Kaarups målrettede projekter, bl.a. bogudgivelse og mischantus-projektet, er egenkapitalen i Straatagets Kontor genskabt. Der er endog genereret et ganske lille overskud, som nærer tanken om at udvide aktiviteterne. Så det er her, vi står. Et nyt projekt har taget form: Et projekt, som er startet, men ikke rigtigt er løbet i gang. Et projekt, der handler om at foregribe projekterende bygherrers og rådgiveres idéer, medens de endnu ligger på skrivebordet. Vi har investeret i CRM Byggefakta, som giver os fakta om kommende byggeprojekter i landet. Det er et projekt, der for at kunne lykkes til fulde kræver en tidsbegrænset ansættelse. Et projekt, som bør afprøves, og som selvfølgelig vil udfordre vores økonomi. Et projekt som vil udfordre arkitekter, ingeniører og bygherrer til at se med andre øjne på det moderne, brandsikre og bæredygtige stråtag. Der er således åbenlyse, vedkommende og mandskabskrævende projekter for Straatagets Kontor og tækkebranchen, som skal startes op. Projekter som presser vores økonomi, hvis vi ikke får forbedret indtjeningen. Og ja, Jørgen Kaarup er selvfølgelig ude på det store usikre projektansøgnings- og tilskudsmarked med nye ansøgninger. Men spørgsmålet er, om det er nok? < STRAATAGETS KONTOR APS ejes af Tækkemandslauget og Dansk Tækkemandslaug og er støttet af de to laug og Sepatec A/S. STRAATAGETS KONTOR er branchekontor for tækkemændene og sekretariat for den internationale sammenslutning af organiserede tækkemænd, ITS International Thatching Society. TÆK udkommer 4 gange årligt ved begyndelsen af hvert kvartal. Ansvarshavende redaktør og kontakt: Jørgen Kaarup Tlf Oplag: Layout: Tryk: 600 stk. Grafisk Signathur Werks Grafiske Hus A/S FORMÅLET med kontoret er at medvirke til at fordoble antallet af tækkede kvadratmeter i Danmark inden Det skal ske gennem fagligt udviklingsarbejde, kvalitetssikring, opbygning og formidling af viden, billigere brandforsikringer og markedsføring. I BESTYRELSEN FOR STRAATAGETS KONTOR: Tækkemand Finn Guld (Formand, valgt af DTL) Åshøjvej 8, 4600 Køge Tlf Tækkemand Thomas Gerner (valgt af Tækkemandslauget) Hornebyvej b65, 3100 Hornbæk Tlf STRAATAGETS KONTOR udgiver bladet TÆK, som udsendes til samtlige tækkemænd i Danmark og Sverige samt til udvalgte målgrupper med interesse Direktør Jørgen Kaarup for og tilknytning til tækkebranchen. Vennepunktet 9, 8300 Odder Tlf JULI 2015 STRAATAGETS KONTOR 3

3 Tema Tækkemænd fra syv lande til Sverige Til september er det tid til at møde kolleger fra landene i samarbejdet om den internationale organisation ITS vores svenske kolleger er værter TEKST & FOTOS: ADAM OOMS, MICHAEL ANDERSÉN & JØRGEN KAARUP Så er det igen blevet tid til international kom-sammen med masser af oplevelser, faglige snakke og udveksling af erfaringer, samtidig med at der bliver mulighed for at kaste sig i havet ud for Smygehus, for mødet holdes på et gammelt badehotel, som ligger meget smukt lige ud til Østersøen. De svenske værter har forberedt sig på op imod 100 deltagere og håber på at kunne leve op til turen til Cape Region, Sydafrika, hvor omkring 120 tækkemænd og koner tilbragte mere end en uge i hinandens selskab i februar Vores hjerter er stadig varme pga. vores sydafrikanske venners gæstfrihed, skriver de svenske værter og fortsætter: Det ville være umuligt at leve op til, så vi inviterer til et møde under lidt mere ydmyge forhold i det kolde nord men sidste år var sommeren i Sverige fremragende, så vi håber, at den bliver det igen, skriver Adam Ooms og Michael Andersén i invitationen til årets ITS-kom-sammen. Arrangementet betynder onsdag 9. september med ankomst sidst på dagen og velkomstmiddag, hvor repræsentanter fra de syv lande fortæller, hvordan det går i tækkebranchen i hvert land. Torsdag er der sightseeing til Southern Cape, rundt at se på stråtage i Syd-Sverige, sluttende med VM i rørkastning. Fredag går turen til Frilandsmuseet i Sorgenfri, og lørdag er det de kongelige haver ved slottet Sophie-Ro i Helsingborg og Frilandsmuseet i Frederiksdal, der er på programmet. Søndag den 13. september slutter arrangementet efter morgenmad. ITS, International Thatching Society, er en sammenslutning af organiserede tækkemænd, dvs. at kun medlemmer af laugene kan deltage. Målet med ITS er primært at skabe netværk og formidle viden imellem medlemmerne og medlemsorganisationerne. Kvalitetssikringen for materialer til tækning, Thatchmark, er opstået i England, men da den kun kan fungere, hvis ordningen er international, er den blevet løftet ind i ITS-regi, så i år skal det drøftes, hvordan man kommer videre med Thatchmark, efter at England nu har prøvet systemet af i snart halvandet år. Tilmelding til arrangementet sker direkte til værterne senest10. juli. Invitation er sendt ud til medlemmer af Tækkelauget og Dansk Tækkemandslaug. Yderligere information: kontakt ITS-koordinator Jørgen Kaarup, Straatagets Kontor: tlf De kommende sider er det to unge, nyuddannede arkitekter, der fylder, for de har vist tækkebranchen så stor interesse, at de fra hver sit udgangspunkt har lavet afgang med stråtækte bygninger på den jyske vestkyst. Her lidt om, hvem de er og svar på, hvorfor de har valgt at fokusere på stråtag. På de følgende sider fortæller de selv om deres projekter. JENS HOLST Født i Oprindeligt fra Vestjylland, i dag bosat i København, hvortil han flyttede for at begynde på arkitektskolen i 2009 I 2012 bachelor ved afdeling 2: Arkitektur, By og Bygning Juni 2015 master, afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole ved Instituttet for Kulturarv, Transformation og Restaurering. Arkitektonisk interessere: Mødet mellem det traditionelle og det moderne. Hvad var årsagen til, at du blev fascineret af stråtag? Jeg blev eksponeret for stråtag i en tidlig alder. Jeg er vokset op i et stråtækket hus, som min far byggede og tækkede i Min far er tækkemand og jeg har of i perioder hjulpet til med tækkearbejdet. Jeg synes at stråtag er et smukt tag. Det rummer en vis poesi og nostalgi. Derudover finder jeg det fascinerende at stråtaget er et produkt af tusinde års udvikling og forædling. Det er et håndværk og en tradition. Hvorfor synes du, at strå er spændende at arbejde med som arkitekt? Ligeså berigende stråene i rørskoven er for naturen, ligeså smukt pryder de husenes tage. Strået patineres smukt og ældes med ynde, noget jeg finder essentielt for god arkitektur. Stråtaget besidder mange gode egenskaber. En af dens arkitektoniske værdier er dens plastiske evne, som materiale. Det giver mulighed for et stort dynamisk formsprog. Det er et meget flek- Unge arkitekter med fokus på stråtag To nyuddannede arkitekter fra Aarhus og København har lavet afgangsprojekter med strå på taget Tæk tager pulsen på dem sibelt og tolerant materiale, der kan adaptere alle former. Stråets lange historiske arv, som tagmateriale og dens betydning for den danske byggeskik, gør strået interessant at arbejde med. Når man arbejder med et materiale der har så meget integritet og arv, så forpligtiger det, at man som arkitekt arbejder med stor respekt for materialet. Hvad er det største problem/barriere i at få stråtag gjort populært og dermed udbredt på nybyggeri? Det, jeg tror mange bliver afskrækket af, er prisen og den vedligeholdelse, der følger med. Derudover tror jeg at mange forbinder stråtaget med en gammeldags byggeskik og derfor ikke ser mulighederne for at bruge det i nye og mere moderne kontekster. Det at strået er et klimavenligt naturmateriale, som gror i landskabet og binder co2, gør strået til et moderne og relevant materiale, der er berettiget til en plads i den fremtidige bæredygtige byggeskik. Vil du gerne arbejde med stråtag fremadrettet? Helt sikkert. Jeg synes at jeg har fundet metode til at tegne huse med tage af strå, der er nyskabende og som jeg vil forsætte med at udvikle. I en drømmeverden med alle muligheder åbne: Hvad ville du så tegne med strå på? Jeg vil starte med at gøre det klart, at strå, i min verden, ikke er noget der skal PÅ, som en addition. For mig skal strået ikke bare være en pæn skal, som man lægger på huset. Det skal i højere grad være et formgivende element. Det skal integreres i husets arkitektur. Jeg ser det ikke som fremtiden at påføre strå på alle slags bygninger. På det punkt er jeg meget traditionel. Strå skal bruges på bygninger, hvor det hører hjemme. < KIRSTINE BOVBJERG CHRISTENSEN Født 1990 Student ved Morsø Gymnasium 2009 Praktikant ved tækkemand Bjarne Johansen august 2014 Studentermedhjælper ved Arkitema maj 2015 Bachelor ved Aarhus Arkitektskole 2015, afgangsprojekt: Stråtækket surfcenter i Klitmøller. Hvad var årsagen til, at du blev fascineret af stråtag? Før jeg deltog i stråtags-workshoppen på Den Jydske Haandværkerskole på mit 3. semester, efterår 2013, havde jeg egentlig ikke gjort mig nogen tanker omkring stråtag. Jeg tror, at dét, der fangede mig i første omgang, var tækkemændenes entusiasme omkring deres fag. Mens det, der fascinerede mig, var brugen af strå på moderne byggerier, både som tag og facader, som er meget udbredt i Holland. Hvorfor synes du, at strå er spændende at arbejde med som arkitekt? Jeg synes det er spændende at arbejde med strå, fordi et så primitivt byggemateriale har så mange potentialer, og fordi udtrykket har så bredt et spænd fra traditionelle bindingsværk med stråtag, til mere skulpturelle udformninger, over til det helt skarpe udtryk med store ensartede flader på moderne byggerier. Hvad er det største problem/barriere i at få stråtag gjort populært og dermed udbredt på nybyggeri? Min oplevelse er at opfattelsen af stråtag som ekstremt brandfarligt, er med til at afholde folk fra at beskæftige sig med det. Yderligere tror jeg at der er en generel tendens til at folk generelt ikke har kendskab, til hvilket moderne udtryk stråtaget kan have, hvis det bliver brugt på den rigtige måde. Der er en udbredt opfattelse af stråtag som et meget traditionsbundet, romantiseret og forældet materiale. Jeg tror en af de største barrierer ved at designe med stråtag er hældningen. Man skal være meget bevidst omkring hvilke arkitektoniske potentialer, den forholdsvist stejle taghældning har, og hvordan man udnytter det bedst muligt, så man ikke bare får et stort loftrum eller skunk, man ikke kan bruge til noget. Vil du gerne arbejde med stråtag fremadrettet? Helt klart. Det fascinerer mig. Det tror jeg man kan spørge alle mine medstuderende om. Da vi fik stillet vores bachelor opgave, var mit første parameter at det skulle være tækket, og så tegnede jeg egentlig ud fra det. I en drømmeverden med alle muligheder åbne: Hvad ville du så tegne med strå på? Det er et godt spørgsmål. Lige nu er jeg mest til den mindre skala. Men det kunne da være fedt at få lov til en dag at være med til at tegne noget mere frit designmæssigt f.eks. et museum eller et hovedkvarter for et større firma. Og gerne et sted med strå som lokalt materiale med tidligere tradition for stråtag, for netop at vise kontrasten mellem tradition og moderne design. < 4 JULI 2015 STRAATAGETS KONTOR 5

4 En ung arkitekt er netop blevet færdig og lavede afgangsprojekt om en moderne klitgård med stråtag - her er hans beretning om projektet Tema Et nyt vestjysk feriehus klitgården genfortolket TEKST OG ILLUSTRATIONER: JENS HOLST, CAND. ARCH. FRA KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE, KØBENHAVN I mit netop afleverede afgangsprojekt, arbejdede jeg med mødet mellem det traditionelle og det moderne. Med udgangspunkt i klitgårdene og den vestjyske byggeskik, tog jeg fat i at genfortolke klitgården. Min genfortolkning skulle udmunde i en ny type feriehus, der ville have et større rodfæste og forbindelse til den lokale vestjyske byggeskik og det barske vindblæste landskab. Ud fra en analyse og værdigsætning af klitgårdens karakteristika, fandt jeg frem til tre stærke arkitektoniske værdier, som jeg ønskede at genskabe i mit feriehus. Den ene er klitgårdens placering i landskabet. Som en introvert og sluttet form skærmet bag kystens klitrække ligger klitgården solitært i landskabet. På trods af sit klumpagtige udtryk formår den at smelte sammen med landskabet. Den anden værdi er gårdrummet - klitgårdens hjerte. Her kan man afskærme sig fra vestenvinden og nyde solen uforstyrret. Gårdrummet er et berigende og rart rum, med et stort potentiale og en arkitektonisk styrke. Den tredje værdi er portrummet, som jeg så som en rummelig metafor for at skabe forbindelse mellem det indre og det ydre. I mit projekt oversatte jeg portrummet til at være visuelle forbindelser, der binder landskabet sammen med huset. STRÅTAG SOM FORMSKABER Efter min analyse og værdisætning var det klitgårdens store og dominerende stråtag og dens rolle som formskabende element, der især fangede min opmærksomhed. Stråtaget er definerende for klitgårdens formsprog. Klitgården er et hus skabt til og formet af stråene. Det blev min intention at undersøge stråtagets muligheder, som formskabende element for min arkitektur. Hvad nu hvis man dyrkede dette, vendte om på hierakiet, byggede huset oppefra og ned og formede huset på stråets vilkår, i dialog med dens evner og begrænsninger. Dette blev et vigtigt dogme for mit projekt. For at bygge et hus på stråets præmisser måtte jeg dog først komme ind under huden på hvordan et stråtag virker og hvorledes materialet strå fungerer optimalt. Det blev klart for mig at stråtagets form og elementer afspejler at stråtaget er meget pragmatisk. Stråtagets detaljer er på ingen måde tilfældige, de udspringer af stråets håndtering af diverse problematikker. F.eks er en afvalmede gavl ikke bare et ornamenteret element som byggeskikken tilskriver at man laver det har en funktion: At lede vinden over gavlen sådan at den ikke river op i de øverste lag af strå. 55 GRADER HÆLDNING Jeg fandt frem til at stråtagets hovedelement er fladen. Det er stråets absolutte stærkeste form. Fladen kan bearbejdes på to grundlæggende måder, som skaber tagets formsprog. Fladen kan krummes for at skabe en kvist eller fladen kan bukkes for at skabe et hjørne (konkav/konveks). Udfra min undersøgelse af strået som materiale og som færdigt tag, formulerede jeg nogle anbefalinger til hvorledes man bruger strået, på den bedste og mest optimale måde. Disse anbefalinger bunder i den konklusion at fladen er den optimale form for taget og bør derfor ikke gennembrydes. Så når man bygger og arbejder med strå er det essentielt at man anskuer stråtaget som en sammenhængende tagflade. Dette betyder at man bør undgå at placere kviste i tagfladen, hvilket underminerer fladens naturlige styrke og er et unaturligt greb for strået. I stedet skal man tilstræbe at lave kvistene i tagfoden ved at krumme tagfladen. Ligeledes bør skorstene føres gennem taget, hvor det svækker taget mindst, nemlig i tagryggen. Hvad angår stråets hældning er minimums-kravet 45º, som er den gængse taghældning. Der opstår et problem, hvis man hæver taget, for at skabe en kvist, da det vil medføre at kvistens hældning bliver lavere Det vigtigste ved at arbejde med strå er materialelæren. Når man arbejder med stråtag, skal man sætte sig ind i, hvordan strået fungerer og huske på at skabe arkitektoniske løsninger der, er naturlige for strået. Abelines gård her på billedet er en typisk klitgård, som Jens Holst har taget udgangspunkt i og herefter genfortolket den vestjyske byggeskik og omsat den til et nutidigt bud på en klitgård. end minimums-grænsen, hvilket vil være svækkende for tagfladen. Derfor anbefalede jeg også, at den generelle taghældning bør være 55º, da dette vil fjerne problemet, give gode mulighed for at krumme tagfladen og ligefrem forbedre stråenes forhold og dermed give taget en længere levetid. VÆK MED SVAGHEDER Disse anbefalinger af stråtaget, som jeg fandt frem til i min analyse og værdigsætning af strået, udgjorde de formskabende parametre for mit hus. Derudeover var det min intention at fjerne stråtagets svage punkter. Her fokuserede jeg især på tagets hjørner, som udsættes for meget slitage. Særligt skotrenden i et indre hjørne udgør et af disse svage punkter. Ved at hæve taghældningen til 55º giver det en kelhældning på ca 45º, men dette fjerner ikke svagheden. Da særligt bunden af kelen slides af afvandingen og er en flaskehals for den store afvandingsflade. Dette slid fjernede jeg ved at afrunde hjørnet, som eliminerer flaskehalsen. Derudover afrundede jeg de ydre hjørner for at lette vindtrykke og lade vinde passere lettere om huset. Disse parametrer blev styrende for formen af mit feriehus. Min intention var at bygge et hus med fokus på at skabe de bedste forhold for strået, skabe et dynamisk, ærligt og smukt tag, hvor stråets plastiske evner virkelig kommer til udtryk. Dette føler jeg er blevet indfriet i mit nye feriehus. Et feriehus hvor tagfladen, ligesom klitgården, er blevet et stærkt og dominerende element i husets arkitektur. GENFIND ESSENSEN Jeg ynder at man skal tilbage til det basale ved stråtaget. Man skal genfinde essensen af stråtaget og huske på stråets vilkår og ikke bare håndtere det som et objekt der er uafhængigt af det resterende hus, men give det medbestemmelse. Stråtagets æstetiske styrke ligger i fladen og dens enkelthed. Det vigtigste ved at arbejde med strå er materialelæren. Når man arbejder med stråtag skal man sætte sig ind i hvordan strået fungerer og huske på at skabe arkitektoniske løsninger der er naturlige for strået. Ved at forme huset i dialog med strået kan man eliminere stråets svagheder og skabe et hus hvor tag og hus smelter sammen til et. < 6 JULI 2015 STRAATAGETS KONTOR 7

5 Tema En anden ung, nyuddannet arkitekt har i sin afgangsopgave tegnet et nyt surfcenter, som tænkes placeret i Hvide Sande her er hendes beretning Ovenfor modelfoto af surfcenteret og herunder Kirstine, da hun forsvarede sin bachelor. Nyt surfcenter med stråtag TEKST OG ILLUSTRATIONER: KIRSTINE BOVBJERG HRISTENSEN, BACHELOR FRA ARKITEKTSKOLEN AARHUS Det var oplagt for mig at vælge stråtag, da jeg som bachelorprojekt fik til opgave at designe et surfcenter, placeret på den yderste kant mod slusen i Hvide Sande. Der er en lang tradition for stråtag langs vestkysten, og der gror tagrør hele vejen rundt om Ringkøbing fjord, så det var naturligt at inddrage strå i mit projekt. Desuden er jeg meget fascineret af stråtag generelt, så det blev hurtigt til den designmæssigt afgørende faktor i projektet. Efter en studetur både til sitet i Hvide Sande og surfklubben Cold Hawaii i Klitmøller blev jeg klar over hvor vigtigt placeringen i terrænet og materialevalget er. I Klitmøller hvor klubhuset ligger i første parket til det voldsomme Vesterhav, er der placeret store glaspartier direkte vendt mod havet, hvilket gør det muligt fx at bedømme surfing-konkurrencer indefra. Desværre er der så meget sandfygning, at ruderne nærmest er blevet ugennemsigtige, og meget af træværket på facaderne er hårdt medtaget. Ved at nytænke den traditionelle brug af stråtag og udforske materialets iboende egenskaber, udfordres samspillet både konstruktionsmæssigt og æstetisk, for derigennem at opnå større kvalitet i arkitekturen som helhed. Da en stor del af byen lever af fiskerirelaterede erhverv placeret på vestkysten mellem hav og klitter, er der en iboende bevidsthed omkring sameksistensen af kultur og natur. Et surf-center ville være med til at sætte fokus på mødet mellem de stedbundne naturværdier og det specielle kulturmiljø, og dermed gøre det mere attraktivt at besøge og ultimativt bosætte sig i Hvide Sande. I samspil kan alt dette bidrage til en forbedret oplevelse af naturen ved vestkysten og livet i Hvide Sande. Jeg har fokuseret meget på at lade de eksisterende omgivelser have indflydelse på udformningen af projektet. Jeg arbejdede med enten at lade bygningerne grave sig ind i klitterne, eller forstærke de eksisterende strøg i terrænet og benytte disse til at formgive taget. De stråtækte tagflader placerer sig, hvor kvotelinjerne ligger tæt, og imiterer stigningen i det underliggende terræn. BENSPÆND Et naturligt benspænd i arbejdet med strå er hældningen, så det var et fast parameter at taghældningen minimum skulle være 45 grader, og at der ikke måtte forekomme knæk i tagfladen større end 25 grader. I kontrast til de flygtige sandbanker, valgte jeg kun at arbejde med plane flader, og kun lade fladerne knække over i andre flader, eller afsluttes som jyske vindskeder. Et specielt stærkt udtryk er de store ensartede flader af stråtag. For at undgå at fragmentere fladerne, har jeg udeladt ovenlysvinduer udover vinduerne i kobber-rygningen. I stedet har jeg kun ladet taget gå til jorden på udvalgte steder, for at lade lyset komme ind af de forskelligartede vinduer i murene. Ud fra de asymmetriske tagkonstruktioner har jeg forsøgt at udnytte rummene i højden med hems og halve etager, så fornemmelsen af de meget vertikale rum bevares, med kig til himlen i toppen gennem rygingen. Det er vigtigt for mig at oplevelsen af hvert enkelt rum er forskellig, og dermed er til at gøre det interessant at opholde sig og færdes gennem bygningerne. Min intention er at skabe et vedkommende fællesskab, hvor der er plads til det tilfældige møde, hvor man kan møde andre surfere og udveksle erfaring, tale med lokale eller turister, eller andre der måske har lyst til at gøre ophold ved caféen, for at få en is. Bygningernes afgrænsethed mod øst, skaber et mere lukket og privat område for lejlighederne med mulighed for afslapning eller hænge ud i mindre grupper og fx spille ølbowling eller holde grillaften. Klubhuset fungerer ligesom konferencebygningen, som en selvstændig bygning, der kan lukkes af separat. Placeringen af klubhuset, i første række til kajen, sikrer direkte adgang til vandet. Udendørs opbevaringsrum gør det nemt at finde sit udstyr frem og komme hurtigt ud på vandet, når de omskiftelige vejrforhold er til det. UDFORDRINGEN Konferencebygningens rum kan åbnes op og kombineres alt efter selskabets størrelse og karakter. Den er placeret i konteksten, så den både strækker sig mod byen og inviterer folk ind, og samtidig peger ind mod den centrale plads mellem bygningerne. På den måde bliver bygningen en del af fælleskabet, uanset om lokalerne bruges til forretningskonferencer, som samlingspunkt for byens borgere eller andre sociale arrangementer. Kontorene og konferencerummet bidrager samtidig til helårsbrug, så der er liv hele året rundt på forskellige tidspunkter af døgnet. < DET RÅ KLIMA Det har været meget vigtigt for mig, at materialesammensætningen gav mening i forhold til det rå klima ved vestkysten. Jeg valgte at benytte beton til de bærende vægge, da det er et meget robust materiale, og i tydelig relation til de efterladte bunkere langs vestkysten. Bygningerne i mit projekt ligger og trykker sig ned mellem klitterne for at skærme af for vinden, ligesom de traditionelle klitgårde og sommerhuse gør det. Det er med til at skabe nogle rum omkring bygningerne, der ligger i læ for vinden. En særlig tak til min vejleder på arkitektskolen Lars Holt og specielt min gode ven Tækkemand Bjarne Johansen for kyndig vejledning i primært stråtag. FUNKTIONERNE Projektets rumprogram er udformet således at surfing klubhuset ligger tættest på vandet mod nord. I bygningen mod syd-vest er der kontorer og et konferencerum til 100 mennesker. Mod nord-øst er der en café og mod syd-øst er der plads til ca. 20 overnattende gæster i vinkelbygningen. Bygningerne er udformet på den måde, at de skaber centrale pladser mellem sig. Her opstår der et naturligt flow af mennesker, som både opholder sig og bruger funktionerne, og turister og lokale der nyder naturen. 8 JULI 2015 STRAATAGETS KONTOR 9

6 Bindedag hos Klit på Klitgården Omkring 100 mennesker mødtes til årets Bindedag, som bød på godt selskab, fagligt input, DM i rørkast og supergod mad Til venstre: Steffen Helbo er efterhånden fuldbefaren mansard-tækker og demonstrerede igen, hvordan det gøres. I midten årets vært, Iver Iversen Klit, hvis historier fortalt med glimt i øjet bidrog til underholdningen. Til højre er det Jens Greve, som af Tækkelauget fik en lykønskning og et varigt trofæ i anledning af, at han for det første opfandt skruemetoden og for det andet er gået på pension. TEKST: JØRGEN KAARUP FOTOS: THOMAS GERNER & JØRGEN KAARUP En bidende kølig vind stod ind fra det Vesterhav, der ligger 250 meter fra Iver Iversen Klits gård i Husby Klit, da 80 tækkemænd og en del fruer mødtes til årets bindedag den 20. juni. Alle håbede på sol og varme, som udeblev til gengæld fik alle varmen, da Karsten Hansen skar det grillstegte oksekød for, frokosten stod for døren, og temperaturen havde løftet sig en anelse. En sådan dag skal opleves, så Tæk videregiver hovedsagelig stemningen i fotos. Dagen bød på fagligt input som Læsø s Henning Johansen, der præsenterede tangmåtter til mønninger, konsulent Petter Astrup, der fortalte om og tilbød sin kunnen inden for rådgivning om bl.a. APV-udarbejdelse, og Straatagets Kontor præsenterede arkitektstuderendes imponerende leg med stråtaget. Thor Christensen demonstrerede, hvordan man med en lille investering i udstyr kan behandle stråtag mod alger med en hele ny og meget bred sprøjte, som kan benyttes fra jorden. Den traditionsrige rørkastningskonkurrence blev genindført med mange deltagere, og der var rig lejlighed til at snakke med kolleger fra nær og fjern. Årets bindedag kørte bevidst med et mindre fyldt program for at give plads til hygge og de personlige møder. En rigtig god dag, tak til værten, Iver Iversen Klit, til arrangørerne og til fru Hansen for et godt og veltillavet kagebord. Til venstre Karsten Hansen med fruen bag sig, begge gjorde deres til at ingen gik sultne hjem. Til højre Søren Lundbak Jepsen, lærling ved Karsten Hansen, hugger tømmer til Frilandsmuseet Hjerl Hede. Han arbejder som frivillig der med at levere restaureringstømmer. Disse prægtige mænd, aldrig for gamle til at fascineres af maskiner. Neden under årets to stolte vindere i rørkastning: Carlo F. Christensen (t.v.) vandt i præcisionskastning, og Erit Outzen (t.h.), der arbejder hos Henrik Henriksen vandt i længdekast med hele 15,8 meter. Rettelse og tak Der er en fejl i referatet fra årets generalforsamling i Straatagets Kontor, bragt i Tæk 1, 2015, side 14. Derfor bringes denne korrektion sammen med en tak til Mette Urup for at have brugt tid på at efterse regnskabet og godkende supplement til regnskabet, der omtales i referatet. Fejlen er, at jeg skrev, at der var korrekt redegjort for forholdet i en note til regnskabet. Dette er forkert. Der var redegjort for det i specifikationer til regnskabet, men da disse ikke blev fremlagt på generalforsamlingen, kunne ingen af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer læse disse. Og dét var baggrunden for, at regnskabet skulle gennemgås af statsautoriseret revisor Mette Urup, og at der efterfølgende skulle lave supplement til årsregnskabet. Jeg beklager fejlen, som hermed er korrigeret. Jørgen Kaarup 10 JULI 2015 STRAATAGETS KONTOR 11

7 Et hus med organiske materialer, hvor fugt og damp strømmer naturligt ud, også gennem stråtaget, uden brug af dampspærre galskab eller genialitet? Det åndbare hus TEKST: JØRGEN KAARUP FOTOS: MARTIN VOLLMER & JØRGEN KAARUP Ved en lille lund på en ældre gård tæt på Ringsted tager et særpræget hus langsomt form med tækkede facader og en ganske særlig hulning i tagskægget. Alle materialer er organiske, ingen dampspærre, ingen Rockwool, og der tækkes direkte på brædder med fjer og not. Det Åndbare Hus hedder det, og det udføres af et firma med det på én gang pudsige og specielle navn, Egen Vinding & Datter. Firmaet har specialiseret sig i økologisk og bæredygtigt byggeri og fik mange roser, da energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen åbnede årsmødet i Landsforeningen Økologisk Byggeri, som blev holdt hos netop Egen Vinding & Datter. Jeg håber, at I har dobbelt så mange ansatte om et år, når næste landsmøde holdes, sagde daværende minister blandt andet. NYE MULIGHEDER FOR STRÅTAG Der åbner sig jo helt nye perspektiver og muligheder for stråtaget, hvis al den snak om fugtophobning og fugt indefra viser sig ikke at være et problem, siger Søren Vodder, der står for tækkeentreprisen, som bl.a. udføres med miscanthus fra Sørens egen mark. Formålet med Projekt åndbart hus er at bevise, at organiske materialer kan transportere fugt ud gennem konstruktionen, uden at den tager skade. Dvs. at der satset på, at også stråtaget medvirker til at transportere fugt ud i det fri. Huset er bygget af træ, isoleret med papiruld, og taget lægges altså direkte på en tomme tykke brædder. Vi vil dokumentere, at man kan bygge med diffusionsåbne materialer, uden at konstruktionerne tager skade, selv om vi undlader dampspær, siger direktør Lars Jørgensen fra Egen Vinding & Datter, der alene i bygningsafdelingen har 15 ansatte. Han tilføjer, at det både handler om miljøet og om indeklimaet, fordi højisolerede huse ofte får problemer med skimmelsvamp pga. manglende ventilation. Bygningsreglementet går mere og mere i retning af, at der skal ventileres, fordi der isoleres så kraftigt. Det er tåbeligt efter vores mening. Det koster el, og anlæggene samler partikler, hvis de ikke bliver passet optimalt. I stedet går vi tilbage til de gamle dyder med diffusionsåbne materialer. Forskellen er, at vi nu, i modsætning til for 50 år siden, kan energioptimere med organisk isolering, siger Egen Vinding & Datters frontfigur. I prøvehuset er det papiruld, der er valgt, men det kunne lige så godt have været træuld eller den hør-hampe-isolering, Egen Vinding & Datter selv producerer, siger Lars Jørgensen. Det Åndbare Hus er støttet af Miljøstyrelsen, Realdania og Den AP Møllerske Støttefond med i alt 4,2 millioner kr. Vi ser det åndbare hus som et test-hus, der kan vise, at det kan lade sig gøre at tænke både miljø og sundhed ind, når vi skal bygge nye huse, siger Signe Kromann-Rasmussen fra Miljøstyrelsen og fortsætter: Projektet skal udvikle og teste nye materialer og løsninger, for at dokumentere hvad virker og hvordan, og dermed styrke muligheden for at udbrede brugen af miljøvenlige byggematerialer gennem markedet, og få flere, der skal til at bygge et nyt hus, til at vælge mere miljøvenligt. Projektet skal også give os mere viden om, hvilke gode egenskaber, der er ved at bo i et hus, som hovedsageligt er bygget i naturlige materialer uden stoffer, der kan skade miljø og sundhed. STÅLPLADER PÅ TAGET Oprindeligt var det planen, at huset skulle have haft stålplade-tag, men efter kontakt med Straatagets Kontor, som bl.a. fortalte om stråtagets klimamæssige fordele, besluttede Egen Vinding & Datter sig for stråtag. Begrundelse: Strå har gode egenskaber i en åndbar konstruktion, fordi det tillader, at udeluften strømmer igennem taget og ventilerer til det fri. Det er samtidig hydrofilt forstået på den måde, at det fordeler det vand, der måtte være, jævnt i materialet og afgiver det til tilgrænsende materialer eller luften med lavere relativ fugtighed. (Citat fra Nyhedsbrev nr. 4 om Projekt Det Åndbare Hus) Netop stråtaget er vi meget spændte på, både fordi det er nyt for os at arbejde med og fordi man normalt ville bruge en dampspærre. Vi får jo en masse damp ud gennem stråtaget, som ligger ned på bræddeundertaget så der vil kunne dannes kondens, på visse tidspunkter af året og kortvarigt, siger Lars Jørgensen. Når Det Åndbare Hus er færdigbygget bliver omkring 40 målere installeret overalt fra 75 cm nede i jorden, lige under fundamentet, over mure og vægge til tag. Der skal måles temperatur og fugtighed gennem to år, hvor det første bliver det mest spændende, for det er her, det vil vise sig, om teorien bag de diffusionsåbne, organiske materialers åndbarhed holder vand. Dvs. skaber en naturlig og uproblematisk affugtning af huset. REVOLUTION FOR STRÅTAG Vi lukker simpelthen alle utætheder, ventilationskanaler, skorsten m.m. og sprøjter så damp ind, svarende til hvad 4 personer afgasser/udleder. Hvis luftfugtigheden stiger og stiger, så har vi taget fejl, og så holder vi op med at måle. Men hvis den lejrer sig på et fornuftigt niveau, så skruer vi måske op for dampen for at teste, hvor balancen er, siger Lars Jørgensen og fortsætter: Vi tror og satser på, at kondensvandet fordeler sig i brædderne under stråtaget og efterfølgende går ud gennem taget. Det er en meget spændende ting i projektet, for strå har nogle andre egenskaber end de materialer, vi plejer at arbejde med. Søren Vodder, som er en erfaren tækkemand, der har skrevet en håndbog om materialer og dermed har sat sig mere ind i stråenes fysiske egenskaber end de fleste, siger: FAKTA OM DET ÅNDBARE HUS 110 kvadratmeter grundplan med 10 kvm. uopvarmet vinterhave. Der er 240 kvadratmeter tækning. Der er to rum på første-salen, som står i åben forbindelse med stueplan Byggematerialer er ler, gips, træ, glas og strå. Der males med naturmaling. Skorstenen er af glas og fører lys ind i boligen Inden i skorstenen fører en muret kanal luft og fugt ud fra køkken og bad Det Åndbare Hus er støttet med op til 2,16 mio. kr. fra Miljøstyrelsens program for grøn teknologi og med 1,25 mio. kr. fra Realdania og kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Projektet gennemføres i samarbejde med HOUSE Arkitekter, Teknologisk Institut og Straatagets Kontor med bidrag fra DTU, Danmarks Tekniske Universitet 12 JULI 2015 STRAATAGETS KONTOR 13

8 Øverst: Tækkemand Jesper Bødsted klapper det buede tagskæg, som arkitekten har ønsket udført. Det er Søren Vodder, der står for tækkeenterprisen, og Søren har selv tækket tre af de lodrette sider med tagrør. Herefter har Fleming Grøfte (nederst) og hans makker, Lars Jensen sammen med Jesper Bødsted udført resten af tækkearbejdet. Der er i alt 240 kvadratmeter tækning, og der er anvendt tækkemiscanthus til taget og tagrør til de lodrette sider. Undervejs har tækkemændene konstrueret den særlige tækkeskovl, som passer til buen i tagskægget. Jeg tror på det. Og jeg håber, at det dermed for første gang i stråtagets historie bliver bevist, at stråtaget ikke ophober vand, men at fugten transporteres gennem taget. Problemet har jo ofte været utæt dampspærre. Og hvis du sender fugt ud gennem et lille område pga. at dampspærren er utæt nogle steder, så går det rigtig galt, for så kommer der meget fugt i et lille område. I de her hydrofile materialer kan vand vandre igennem og afgive fugten på ydersiden, altså ude. Fugt har det jo med at vandre fra noget vådt til noget tørt. Og det kan det i naturmaterialer. Tror jeg. For det bliver da rigtig spændende og nærmest en revolution i vores opfattelse af årsager til råd, svamp og for tidlig nedbrydning, hvis Det Åndbare Hus virkelig er åndbart. Hvad så med brandsikring? Et tommebræt var jo i gamle dage en BD 30, altså bevist branddæmpende i 30 minutter - så det er tilstrækkelig brandsikring, når der er fjer og not og dermed et tæt underlag. Det er lige så godt som gips eller Sepatec, siger Søren Vodder. Valget udsætter sag om afstandskrav Pga. valget ligger sagen stille i Energistyrelsen, hvor tækkebranchens ønske om at sætte afstandskravet for brandsikrede, stråtækte bygninger ned fra 10 til 5 meter ligger klar til sagsbehandling og høring. DBI, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut har i samarbejde med Niels Strange fra Dansk Byggeri færdiggjort rapporten om de brandtests, der blev udført på instituttet i efteråret 2014 efter krav fra Energistyrelsen. Stråtaget til økologisk årsmøde Stråtaget var repræsenteret, da Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB) holdt årsmøde den april. Det skete hos firmaet Egen Vinding & Datter ved Ringsted, hvor energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen åbnede årsmødet og i sin tale udtrykte stor sympati for hele den økologiske bølge, der skyller over byggeriet. Det lykkedes Straatagets Kontor at få ministeren til kort at kigge forbi standen og bl.a. se bannere med eksempler på moderne byggeri med stråtag. Bonderøven alias Frank Erichsen holdt indlæg om byggeriet af sit nye stuehus med stråtag, og workshops med oplæg blev der også plads til også om stråtag, så alt i alt lykkedes det tækkebranchen at sætte sit præg på begivenheden. MODERNE FORTOLKNING Det Åndbare Hus forventes færdigt og indviet sidst i august måned. Der er lergulve i hele stueetagen, og alle vægge er muret op af komprimerede lersten og pudset med lerpuds. Valget af ler har som valget af strå en hel del med livscyklusanalyse at gøre: Lerjord er en ubegrænset råvare, der findes alle vegne, ingen tilsætningsstoffer eller kemi, og energiforbruget til komprimerede lersten er 1/20 af den energi, der bruges til beton eller brændte mursten, siger Lars Jørgensen fra Egen Vinding & Datter. Samtidig optager og afgiver ler fugt og varme og bidrager hermed til et godt indeklima. Egen Vinding & Datter producerer selv de komprimerede lersten af lokalt morænejord, ligesom tagrør og tækkemiscanthus også er produceret tæt på Ringsted. Det er arkitektfirmaet HOUSE, der har tegnet det 110 kvadratmeter store hus. Arkitekt Søren Blicher fra HOUSE siger: Huset skal appellere til de besøgende, og selv om det udstråler omtanke for naturen, så sker det på en moderne og indbydende måde, for vi vil ikke tilbage til bonderomantikken. Huset er inspireret af ældre huse, hvor strå eller tangtage gik ned over facaden. Men her laver vi en moderne fortolkning. < Tækkede WC er Nyd lige de her steder at forrette sin nødtørft, tilsendt af Adam Ooms fra Sverige. Køb ekstra TÆK Du kan som mester købe ekstra abonnement på bladet Tæk til f.eks. din lærling, svend eller andre. Prisen er 250 kr. pr. år for 4 numre (+ moms). Skriv til hvis du ønsker ekstra abonnement. 14 JULI 2015 STRAATAGETS KONTOR 15

9 På Sydsjælland har en ejer af en lystejendom skiftet 600 kvadratmeter eternit ud med stråtag fordi det er smukt at se på, lyder forklaringen Enhver tækkemands drøm TEKST: JØRGEN KAARUP FOTOS: SVEND ERIK JENSEN, BETINA STEFFENSEN & JØRGEN KAARUP Sydgården tager sig nu indbydende ud med stråtag på alle 4 længer Svend Erik Jensen har gjort, hvad enhver tækkemand og stråtagselsker drømmer om: Skiftet et sort bølgeeternittag ud med strå og dermed genskabt idyllen på den smukke gamle gård ved Præstø med udsigt over Præstø Fjord. Jeg vil hellere se på noget smukt end på en bankbog, lyder det fra manden, der har spenderet en lille million på at restaurere udlængerne på den 4-længede gård med navnet Sydgården. Det er ikke fordi jeg er mangemillionær, men jeg er mere tilfreds her i livet ved at bruge penge på noget smukt frem for at sidde og kigge på saldoen på bankbogen. Oprindeligt ville Svend Erik Jensen have lagt nyt pladetag på, men tømrerens overslagspris lød på omkring kr. og det var med forbehold, for der var meget tømmer, der skulle skiftes, før taget kunne komme på. Når der skulle bruges så mange penge på et mindre kønt pladetag var det nærliggende at overveje stråtag, for det det var der stadig på stuehuset. Tækkemand John Kunze, der også er både tømrer og bygningskonstruktør, og i øvrigt var med til at starte Sjællands Tækkemandslaug i 1983, blev kontaktet. Kunzes pris var kr. pr. kvadratmeter, inkl. rygning - og så tænkte jeg, at det måske blev kr. dyrere med stråtag, siger Svend Erik Jensen med et grin, for alle tilstedeværende er klar over, at tømrerarbejdet var særdeles omfattende, bl.a. fordi et helt hjørne var styrtet sammen. gang. Og det hele sluttede først i marts i år. Betina fik problemer med sit håndled, blev opereret og var sygemeldt i længere tid, så John Kunze tækkede en hel side mutters alene. Så er det godt, at man stadig er ung, lyder det fra den gråskæggede og vindfurede tækkemand, der som 71-årig kan kalde sig folkepensionist, men helt tydeligt trives fremragende med fortsat at være tækkemand med alt, hvad det indebærer af fysisk aktivitet. Kommunen har givet tilskud til arbejdet, fordi gården, der oprindeligt er fra 1600-tallet, er bevaringsværdig. De ældste af de nuværende bygninger er fra begyndelsen af Gården er fra 1600 tallet. Det er dog ikke de nuværende bygninger, det ældste af det er fra begyndelsen af 1800-tallet. Betina Steffensen (t.v.) og John Kunze (t.h.) har arbejdet på Sydgården i omkring 8 måneder, og ejeren, Svend Erik Jensen i midten er meget tilfreds med forvandlingen STRÅ GIVER HARMONI Stuehuset lejes ud til turister, og sidste år nåede mere end 300 mennesker 6 nationer at bo i bondegårdsidyllen. Stråtag hører til her og fuldender harmonien med bindingsværk og toppede brosten. Jeg ligger et pænt stykke over gennemsnit mht. udlejning, fordi folk værdsætter stedet. Folk skriver positive ting i gæstebogen, om fred og ro, om bygningerne, så jeg er glad for beslutningen om at genetablere gården med stråtag overalt, siger Svend Erik Jensen. Hele området er fredet, der er grøn løvfrø, som kræver vandhuller og søer, der går naturplejende Dexterkøer året rundt, og der kommer stadig flere vandhuller til. Svend Erik har lavet 5 meter brede stier, så folk kan gå på hans marker, og mange af hans gæster er naturelskere, ornitologer eller lystfiskere pga. det righoldige dyreliv og placeringen lige ud til vandet. Hvad skal udbygninger så bruges til? Tja, måske bliver noget lavet om, så det kan bruges til kurser, noget af længen er jo lavet til lejlighed, jeg har endnu ikke lavet planer, for vi er jo næsten lige blevet færdige. Det hører med til denne solstrålehistorie, at forsikringen faktisk blev billigere, efter at pladerne var skiftet ud med stråtag. Det er Storstrøms Forsikring G/S, der er konkurrencedygtig på prisen. Det hører med til historien, at Svend Erik Jensen har valgt en stor selvrisiko på kr., men samlet er prisen på bygningsforsikring af hele ejendommen næsten kr. billigere end før. Prisen pr. år er cirka kr. < Disse fotos viser med al tydelighed, hvordan et stråtag og lidt maling kan forandre en bygnings udtryk. Fra let forfald til idyl ¾ ÅRS ARBEJDE Så der gik lang tid og blev brugt mange penge på et omfattende konstruktionsarbejde, som også omfattede 8,5 meter lange, nye bjælker. Betina Steffensen, der er svend ved John Kunze, og mester selv gik i gang med at tage gammelt tag af for nu lidt mere end et år siden. Helt præcist 27. juni 2014, slår Betina op på et foto fra den- 16 JULI 2015 STRAATAGETS KONTOR 17

10 Stråtag til skue Stråtaget fik sin egen stand til årets dyrskue i Roskilde tre tækkemænd brugte 3 dage på at promovere fag og tag TEKST: CASPAR HALL FOTOS: THOMAS GERNER Stemning på tækkestanden, hvor vi havde vores egen tækkede trailer med. Langt om længe med færdigt mansardtag, som efter 7 forsøg hjemme i laden var lykkedes. Al begyndelse er svær, men det er vigtigt at udfordre sig selv det giver hår på brysterne! 3 tækkemænd inklusive mig selv gjorde alt, hvad der stod i vores magt for at give et nyt opdateret syn og billede af stråtaget anno Med samme, store passion for håndværket stod vi fælles i front for at aflive myter & fordomme - og for i det hele taget at promovere vores fag. Det blev til 3 virkelig gode og motiverende dage fra 8 morgen til 8 aften med masser af gode snakke med folk fra hele landet: Folk som har stråtag og folk, som bare var nysgerrige og betaget af vores fag. Alle som mødte vores stand var generelt meget begejstrede og synes, at stråtag er noget af det smukkeste... Vi havde taget 2 selvgjorte modeller med som blikfang. Det viste sig at være en rigtig god ide. Alle kunne røre, mærke og opleve tækning i praksis. Mange af de besøgende var slet ikke klar over den udvikling som faget/branchen har gennemgået. Uddannelse, brandsikring m.m. Udlånte bannere og streamere fra stråtagskontoret kunne visualisere moderne stråtage og vise, hvad stråene også kan, ud over bindingsværk og stokroser. Vi har en branche, som det er meget taknemmeligt at reklamere for. Det er de færreste som syntes, at det, vi laver, er grimt Det giver en naturlig stolthed over for vores fag og endnu større motivation til sammen at markedsføre det mere i fremtiden. Bedste hilsner Johnni Bernth medl. af Dansk Tækkemandslaug, Thomas Gerner, medl. af tækkelauget Caspar Hall uorganiseret. De sjoveste citater Nåhhhrrr, så starter I oppe fra med at tække...! Hvorfor lægger I grene på toppen?? (lyng mønning) Hedder det så kragetæer?? Ej, tækkemænd! Jer er der ikke så mange tilbage af. I må ha masser at lave..! Caspar Hall t.v. og Johnni Bernth. Thomas Gerner er bag kameraet. Vi tre tækkemænd havde et supersamarbejde på tværs af organisatoriske tilhørsforhold. 18 JULI 2015 STRAATAGETS KONTOR 19

11 Plantning i drikkevandsområde For første gang herhjemme er der nu plantet tækkemiscanthus i et sårbart grundvands-område som led i forsøget på at udbrede dyrkningen TEKST: JØRGEN KAARUP FOTO: FRANK BONDGAARD & JØRGEN KAARUP Traktoren kører i adstadigt tempo, et lille bip lyder hvert 8. sekund, og så er det tid til at sætte en ny plante på maskinen, der sindigt anbringer barrodsplanterne i lermulden på ejendommen ved Hørret syd for Aarhus. Det er første gang, der plantes i et område, hvor Aarhus Kommune ønsker stop for brug af sprøjtegifte for at beskytte drikkevandet. Det er også første gang, der plantes såkaldte barrodsplanter, som er mindst 30 procent billigere end de planter i potter, der hidtil er blevet brugt, når en mark med elefantgræs til tækning skulle etableres. Projektleder Frank Bondgaard fra Seges (Videnscentret for Landbrug) er forhåbningsfuld: Det har været op ad bakke at få landmænd overtalt til at etablere en mark, der koster kr., så hvis vi nu taler kr. pr. hektar i stedet måske endda lidt mindre så er der en chance for, at økonomien ser så godt ud, at vi får flere landmænd til at plante miscanthus, siger Frank Bondgaard. GODT FOR VILDTET Journalist Max Steinar fra Danmarks Jægerforbund overværer også udplantningen, for han skriver en artikel til bladet Jæger. Det lyder til at være win-win for grundvandet, landmandens økonomi, vildtet og dermed også jægerne, lyder kommentaren fra kollegaen. Det er håbet, at nogle af jægerbladets læsere vil kunne se fidusen i at etablere marker med miscanthus i stedet for f.eks. majs, som kun er et årige i modsætning til tækkeplanten, som kan blive ved med at vokse i mindst 20 år og groft sagt kun kræver den årlige høst. Især godser med jagtinteresse ville det være godt at få i tale, for det har knebet med at få planter i den østjyske muld. Jeg synes, der er mange gode ting ved den her plante, siger Bodil Høegh, der sammen med sin mand Lars ejer det fritidslandbrug, hvor dagens udplantning sker. Godt for miljøet, godt for vildtet, kun én etablering og efter tre år næsten ingen pasning, jo, jeg ser kun fordele, selv om man da lige skal komme sig over prisen på etablering. Dagens plantning er en direkte udløber af det projekt, Seges, Aarhus Universitet, Agrotech, Miscanthus A/S og Straatagets Kontor nu har haft gang i gennem halvandet år. De kommende måneder vil vise, om barrodsplanter etablerer sig lige så godt som de enkeltplanter i potter, der hidtil er blevet brugt. Der er mange gode ting ved den her plante, siger Bodil Høegh, nybagt miscanthusavler LYKKES UDEN SPRØJTNING Et foreløbigt, meget positivt resultat fra projektet er, at det er muligt at have tækkemiscanthus i marken uden at sprøjte efter etablering. To marker ved Låsby vest for Aarhus blev etableret i maj og juni måned 2014, og på halvdelen er der kun anvendt håndlugning, radrensning og fræsning efter udplantning. Marken er af flere blevet betegnet som den flottest etablerede nogensinde. Et andet resultat fra projektet er nu at afprøve barrodsplanterne, som er billigere at købe ind, og et tredje er så småt i gang, nemlig at så tækkemiscanthus. Hvis etableringen kan billiggøres med mellem 30 og 50 procent er der næppe tvivl om, at mange landmand også dem med jagtinteresser vil være interesserede i at levere danske kvalitetsmaterialer til tækkemændene. TAG MED PÅ EKSKURSION Der er ekskursion torsdag 27. august hele dagen, hvor landmænd og interesserede tækkemænd kan se på miscanthus-marker, bl.a. også på Aarhus Universitet i Foulum og vi skal besøge land- og tækkemand Ove Glerup, der som den første gik i gang med at dyrke tækkemiscanthus helt tilbage i Tilmelding til Straatagets Kontor senest 20. august. < Grundvand under marker med miscanthus Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi har efter ønske fra Aarhus Vand nu leveret dokumentation for, at der dannes tilstrækkeligt grundvand under marker med tækkemiscanthus. I modsat fald ville Aarhus Vand ikke kunne anbefale at dyrke denne afgrøde på marker, som ikke må sprøjtes, fordi landmanden har indgået frivillig aftale om ophør mod kompensation. (F.eks. pil bruger det meste af regnvandet på at vokse og er derfor en dårlig plante i områder, hvor man ønsker at producere drikkevand af høj kvalitet). Dokumentationen kom i maj måned, og resultatet er positivt for tækkebranchens ønske om fremadrettet at øge produktionen af tækkemiscanthus på sårbare grundvandsområder. Hermed kan Aarhus Vand og andre med sindsro kan anbefale tækkemiscanthus mht. miljøprofil og vanddannelse. < Containeren var fyldt til randen med miscanthus fra Lolland, da den sidst i maj ankom til Sendai, Japan. Første danske tækkemiscanthus til Japan Langt om længe er en container fyldt med miscanthus fra Lolland ankommet til det land, hvorfra tække-materialet oprindeligt blev hentet til Danmark TEKST: JØRGEN KAARUP FOTO: AKIO KUMAGAI Den 20. maj ankom en container fyldt med 2100 bundter tækkemiscanthus til Japans største tækkevirksomhed, Kumagai Master Thatchers i Sendai nord for Tokyo. Det er Danmarks største miscanthus-avler, fhv. tækkemand Søren Vodder, der nu har fuldført en gammel aftale om at sende danskproduceret tækkemateriale til Japan. Søren Vodder har også eksporteret til Tyskland, men aftalen om at sende miscanthus så langt væk som til planternes hjemland har været længe om at blive realiseret. Der var problemer med pris for fragt og en forkert dollarskurs i første omgang, men det vigtige nu er at se fremad, siger Søren Vodder, der med god grund er stolt over, at japanerne vil betale den ekstra transport for at få stråene fra Danmark. Kvaliteten er i top, og vi glæder os til at bruge dem, skriver Akio Kumagai i en mail. Den japanske tækkemand tilføjer, at han i mere end 20 år har overvejet at hente miscanthus hjem fra Danmark lige siden tækkemand Ove Glerup i samarbejde med det daværende Statens Planteavlforsøg i Foulum tog til Japan for at tage kloner af tækkemiscanthus med hjem. Idéen om, at en gift brud (miscanthus) skulle besøge sit hjemland har været der siden dengang, siger Akio Kumagai. Det er nu fire år siden, at det område han bor i blev hårdt ramt af både tsunami og jordskælv. Både hans hjem og driftsbygninger blev jævnet med jorden, og genopbygningen er stadig ikke helt færdig. Ødelæggelserne har også ramt de områder, hvor miscanthus en gror naturligt, så det har været svært at skaffe gode japanske materialer de seneste fire år. Jeg vil virkelig gerne købe mere miscanthus af Søren, men transporten er meget dyr, så jeg må se, hvad der kan gøres, siger Akio Kumaigai. < 20 JULI 2015 STRAATAGETS KONTOR 21

12 Stedet er født til at blive en helligdom for Matador-fans, og grisehandlerens lokum er det alter, vi beder ved. Fra Marie C. Pedersen anmeldelse af Korsbæk på Bakken, Politiken, 2. maj Lise Nørgaard, Matador-seriens mor, fyldte 98 år den 14. juni. Her er hun sammen med Torben Træsko Pedersen, der bl.a. ejer Cirkusrevyen og står bag opførslen af Korsbæk på Bakken. 700 gæster var med til at indvi Korsbæk på Bakken den 30. april, og rigtig mange kiggede forbi Kathrines Gård, Grisehandler Larsens hus, som nu rummer restaurant Så er der stråtag på Bakken Lise Nørgaards Korsbæk er nu ikke længere ren fiktion en kopi af Matador-byen er opført på Bakken, inklusive Grisehandlerens Hus med strå på taget TEKST: JØRGEN KAARUP FOTOS: HENRIK PETIT De tre bag tækningen: Fra venstre Peder Munkholm, Mads Hetoft og Michael Nielsen. (Foto: Jørgen Kaarup) Tænk at jeg skulle opleve dette, og så i min alder jeg er stolt, rørt og glad, sagde Matador-seriens forfatter, Lise Nørgaard i sin korte tale ved indvielsen De sidste dage op til åbningen skulle det pludselig gå stærkt, så den næsten nyudlærte Peder Munkholm kom på som forstærkning de sidste dage. Der er tegl på den anden side af Kathrines køkken, som har 160 kvadratmeter stråtag. Kun omkring 5 meter af bygningen har strå på begge sider. Det skyldes, at der er forskellige facader på hver sin side af huset. Det var nødvendigt på den måde at komprimere de karakteristiske og vigtigste elementer fra Korsbæk, fordi byen på Bakken skal rummes på et temmelig lille areal. Var der noget specielt ved den opgave? Egentlig ikke, siger Mads Hetoft, men ved nærmere omtanke kommer alle tre tækkemænd i tanker om flere ting, der alligevel gjorde opgaven speciel: De ville fra start have haft, at vi skulle lade stråtaget gå direkte over i tegltaget, men det sagde vi nej til, og så ventede vi rigtig længe på, at tømrerne fik lavet den vindskede, som vi insisterede på skulle afslutte stråtaget, siger Mads Hetoft. Peder: Det er da også sjovt at arbejde på sådan en kæmpebyggeplads. Michael Nielsen: Nu siger du nok stor byggeplads, men det var jo en meget lille byggeplads men med en helt masse mennesker på. Derfor var det kaotisk, også fordi der hele tiden kom nye tegninger. KAN IKKE BRÆNDE Rygningen på grisehandlerens hus var en af de ting, der ændrede sig nogle gange fra først rygningssten på den ene side med halm på den anden, så blev der afgivet tilbud på først en kobbermønning, så en tangmønning for så at ende med en komplet rygning af halm. Det endte jo godt, vi er meget tilfredse, og vi fik ros byggeledere, fordi vi var de eneste, der leverede til tiden, siger Peder og fortsætter: Det var fedt at være med til. Og en spændende udfordring at skulle samarbejde med så mange andre håndværker. Ja, og det var fedt at se Bakken indefra, før den åbnede, mærke foråret komme snigende, se indehaverne af boderne gå og male og gøre klar, Bakken, der kom ud af vinterdvalen og vågnede til en ny sæson med aktiviteter, tilføjer Mads Hetoft. Brandmæssigt var der særlige krav, fordi bygningen har restaurant med køkken, og fordi Korsbæk på Bakken er så kompakt. Derfor er taget tredobbelt brandsikret: Sepatec fiberdugen, en BD 30 brandsikring med gips og Rockwool og så påsprøjtet Magma udvendigt. Det kan bare ikke brænde, er de tre tækkemænd enige om. < Det måtte jo ske en dag - At nogen lod Korsbæk opføre. Og selvfølgelig er grisehandlerens ejendom en del af Danmarks mest berømte fiktionsby og naturligvis bor grisehandler Larsen med hund og fru Kathrine under stråtag, selv om det er sjældent, vi ser huset udefra i Danmarks mest sete tv-serie, Matador. Jo, der hvor knægten får en hest af Kathrine, der ser vi, at der er stråtag, siger Michael Nielsen, der sammen med Mads Hetoft har tækket Kathrines Køkken. Det blev navnet på det stråtækkede hus, fordi det rummer en restaurant i Korsbæk på Bakken, hvor grisehandlerens hus og lokum nu kan beundres af de mange besøgende. Men i udbudsmaterialet hed det Grisehandlerens Hus. Der er også en anden scene, hvor de kører under mørklægning, da kan man også ane, at der er stråtag, falder Mads Hetoft ind og føjer til, at det jo altså var Kathrines gård i Matador, for Larsen ejede tilsyneladende ikke kongens mønt. KORT VARSEL Kathrines Køkken er blevet restaurant i Korsbæk, og Michael og Mads vandt jobbet i en udbudsrunde. Og så gik der laaang tid Vi måtte rykke temmelig meget rundt på opgaver, fordi de med kun en måneds varsel sagde, at nu skal det være her på slutningen af vinteren. De vidste ude på Bakken i mere end et år, hvad der skulle laves og hvem der skulle gøre det, så på et tidspunkt var vi ved at overveje at sige rend og hop, fordi vi aldrig kunne få et svar, siger Michael Nielsen, men tilføjer hurtigt: Det er jo historisk på den måde at være med til at gøre fiktion til virkelighed, så jo, det var sjovt, og vi ville meget gerne udføre den opgave. Også for at efterlade vores firmanavne et sted, som så mange besøger. Men det var altså noget af et forhindringsløb. Da vi endelig skulle i gang, skulle det gå meget stærkt, så vi mødte op 5 mand men så var tømrerne ikke klar. Det endte med, at Mads og jeg tækkede alene, fordi tømrerne hele tiden var bagud og det skyldtes så igen arkitekten, som også endte med at blive taget af opgaven og en anden hyret ind. Der manglede i den grad koordinering mellem de mange håndværkere, og det var besynderligt, at vi gik i gang så sent med en så kort slutdato. STOLT, RØRT OG GLAD Bakkens åbning 30. april var en ultimativ dato, for da løb det helt store show af stablen. 700 gæster passerede op ad den røde løber, et damptog fra Københavns Hovedbanegård kørte i dagens anledning til Korsbæk Station (som Klampenborg i dagens anledning var døbt om til). 22 JULI 2015 STRAATAGETS KONTOR 23

13 Jørgen Kaarup Jensen Jørgen Kaarup Jensen NATURENS EGET TAG Jørgen Kaarup Jensen NATURENS EGET TAG NATURENS EGET TAG 2 En oplagt KUNDEGAVE 2 Et must for alle, der interesserer sig for stråtage og arkitektur Marcelle Meier, Restaureringsarkitekt og vært på DR 1 Bevar mig vel Fornemt, smukt, flot, gode billeder, gode tekster, gode historier Søren Ryge Petersen, DR 1-vært En flot bog, som vil være et oplagt julegave-emne for alle, der holder af bygningskultur Torben Lindegaard Jensen, formand, Foreningen Straatag Man kan kun ønske branchen tillykke med at smuk, informerende og veloplagt en udgivelse Niels Park Nygaard, lektor, Arkitektskolen Aarhus 2 Bogen Naturens eget tag får rosende ord med på vejen rabat ved køb af mindst 5 ad gangen. Med sine 176 sider i stort format er det en bog, der giver inspiration til at bruge stråtaget på nye måder, samtidig med at stråtagets år lange historie bliver fortalt. Fra fortid til nutid er stråtagets og tangtagets kulturelle baggrund med i bogen, der med mere end 200 farvefotos og en række sort/hvide er rigt illustreret. 35 små kapitler, som kan læses uafhængigt af hinanden. Oplagt gave til kunden der har alt. NATURENS EGET TAG Fås hos boghandlere for 299,- kr., hos Plusbog.dk for 258 kr. inklusive forsendelse. TILBUD: Køb en kasse bøger for kr. + moms, men inkl. forsendelse (kun 120 kr./bog). Bestilling: Tlf , eller Bygningstømmer saves efter ønsket mål og profil. Skalke, vindskeder, kragetæer m.m. Poppels Savværk & Tømmerhandel v. Kaj Poppel Rasmussen Sønderødvej 25, 4291 Ruds Vedby. Tlf PROFF TÆKKESTOLE I ALUMINIUM 3, 4,5, 6, 7, 8, 10, 12 trin & RUSTFRI KROGE Med lige eller buede kroge Lige kroge: 34, 32, 30, 28, 26, 24 cm. 10 % RABAT ved køb af 8 eller derover Et naturligt produkt TØRRET ÅLEGRÆS sælges til rygninger og isolering Leveres i rundballer eller på bestilling i småballer IB UNGERMAND JENS WEDELE JULI 2015 STRAATAGETS KONTOR 25

14 Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug Vi har i mange år forsikret familierne Nielsen, Vi har forsikret Madsen & jordens Pedersen folk o.m.a. Hvis du rejser udenlands efter den 1. august 2014, bør du have en Privat Rejseforsikring Kunderne vil have tækkemænd med Byg garanti I 2011 viste en undersøgelse foretaget af YouGov Zapera, at 76 % af dine potentielle kunder foretrækker håndværkere med Byg Garanti. Er du medlem af Dansk Byggeri og Dansk Tækkelmandslaug er dit arbejde dækket af Byg Garanti. Det betyder, at du kan bruge Byg Garantis logo og kampagnemateriale i markedsføringen af din egen virksomhed. Er du ikke medlem, så skynd dig at blive det - det betaler sig! Læs mere om fordelene ved at kunne tilbyde Byg Garanti på byggaranti.dk byggaranti.dk Brandimprægnering problemer med afstand til skel Her kan magma-firestop typisk hjælpe til en dispensation. Vi har rigtig meget erfaring med manglende afstand til skel. ring for hjælp. tlf.: Struergade 24 DK-2630 Fax Telefon Taastrup Telefon Telefax Telefax JULI 2015 STRAATAGETS KONTOR 27 GARTNERNES FORSIKRING GRUNDLAGT I i mere end 100 år - hvad med din familie? Specialuddannede assurandører Vi kan forsikre alle Lang - til erfaring konkurrencedygtige med jordbrug priser! - erhverv/privat Vi har forsikret jordens folk i mere end 100 år Stråtag er også vores speciale Vi kan forsikre alle! klik på: Landsdækkende ID-sikring mod personlig identitetstyveri service er gratis meddækket på Familiens Basisforsikring 2 Stort Specialuddannede lokalt kendskab assurandører Landsdækkende personlig service 24 Lang timers erfaring service med jordbrug hos egen erhverv/privat assurandør Stort lokalt kendskab med 24 timers service Landsdækkende personlig service Lokale vurderingsmænd Fleksibelt Stort lokalt kendskab nicheselskab - kundeejet Fleksibelt Full 24 timer service, nicheselskab også hos egen med assurandør - kundeejet SOS-rejseforsikring-verden og AP Pension Full Lokale service, vurderingsmænd også med SOS-rejseforsikring-verden Familiens Fleksibelt nicheselskab Dyreforsikring kundeejet og AP Pension - også med hunde- og kattesyge Familiens Full service, Dyreforsikring også med SOS-rejseforsikring-verden og AP Pension - også I mere med end hunde- 100 år og unik kattesyge service og produkter Familiens Dyreforsikring til jordens folk Unikke også produkter med hunde- til og kattesyge gartneri og jordbrug Unikke produkter til gartneri og jordbrug HOVEDKONTOR Struergade 24 DK-2630 Struergade Taastrup 24 Tlf. DK Taastrup l Hovedkontor Hovedkontor

15 VINDUER TIL ENHVER SMAG Standard kvistvinduer lagerføres med 32 mm standard sprosser eller 25 mm pålimede sprosser NANO REED Optoglasvinduer det moderne forsatsvindue. Specialvinduer i Fyr, Eg og Sipo mahogni fremstilles efter mål. Prosman Reed + Windows P.O. Box 3079 NL CD Gouda - The Netherlands Telefon : Telefax : Internet: Warehouse Germany: Am Alten Werk 56 D Melbeck (near Hamburg) Prosman Reet + Fenster Postfach 3079 NL CD Gouda - Holland Telefon : Telefax : Internet: Lager Deutschland: Am Alten Werk 56 D Melbeck (Nähe Hamburg) Marantivinduer med indadåbning. Valmvinduer fremstilles efter mål. Carlo F. Christensen A/S Kastbjergvej 15 Hedegaard 8585 Glesborg Tlf.: Rygningsvinduer efter mål. We have weekly arrivals of containers with reed from China in Hamburg for possible delivery to Denmark. Direct deliveries or deliveries with our truck with crane of: 28 JULI 2015 STRAATAGETS KONTOR 29 Reed from Hungary, Rumania, Ukraine, Austria, Turkey and China. Wire, heather, sheets, windows, copper & galvanised chicken wire, tools, copper or ceramic ridge tiles etc. Wir haben wöchtentliche Ankunft von Contai ner mit China Reet in Hamburg für eventuelle Lieferung nach Dänemark. Direktliefe rung oder Lieferung mit unserem Kran-LKW: Med venlige hilsner, Fam. Prosman Reet von Ungarn, Rumänien, Ukraine, Österreich, Turkei und China. Draht, Heide, Planen, Gaubenfenster, Kupfer und Verzinktem Masschendraht, Werkzeug, Kupfer oder Ton Firstziegel uzw.

16 Danmarks mest solgte Fra 13 hk 68 hk Bredde fra 79 cm Stor løftekapacitet fra 800 kg. Lille egenvægt fra 800 kg. Brugte på lager fra kr. Over 100 forskellige redskaber Den perfekte medhjælper Finansieringseksempel: 20% udbetaling 20% rest kun 36,00 kr. pr. dag. Jylland Fyn Sjælland JULI 2015 STRAATAGETS KONTOR 31

17 tæk STRAATAGETS KONTOR Sådan så Det Åndbare Hus ud midt i juni måned, da der var tækket næsten i top. Det bliver indviet sidst i august, hvorefter der skal måles fugtgennemstrømning 40 steder i huset gennem et år. (Foto: Martin Vollmer) 32 JULI 2015

Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede

Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede Referat Formand for Dansk Tækkemandslaug Henrik Henriksen bød velkommen til generalforsamlingen

Læs mere

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Den 12. marts 2005, kl. 13.00 Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange

Læs mere

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby.

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby. 27. marts 2009 Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS

KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS 1 VISIONEN Kære tækkemænd. Stråtagets Hus er jeres fags udstillingsvindue over for omverdenen: et besøgs- og oplevelsessted, et sted for faglig udvikling, demonstration af

Læs mere

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage.

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage. Til den ansvarlige for kommunens byggesagsbehandling 23. juni 2016 Orientering om nye muligheder for byggeri med stråtag Smukke stråtage af god kvalitet og med lang levetid Ud over at kunne glæde sig over

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Ændrede afstandskrav til stråtag. Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag

Ændrede afstandskrav til stråtag. Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag Samlende notat til Energistyrelsen. Afstandskrav. Straatagets Kontor. 15.08.2013 Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag INDLEDNING Den danske tækkebranche har med glæde konstateret, at Energistyrelsen

Læs mere

Bæredygtig oase i Mariager

Bæredygtig oase i Mariager Bæredygtig oase i Mariager Helga og Peter Iversen har bygget et bæredygtigt hus ved Mariager Fjord, hvor ubrændte lersten udgør en væsentlig del af byggematerialet. Presset ler er miljøvenligt, isolerer

Læs mere

Kollaps. Opgave #3. Mercedes-huset i Vejle. Afleveret: 2005.04.14. 11961 - Konstruktionsdesign. Anders Løvschal, s022365

Kollaps. Opgave #3. Mercedes-huset i Vejle. Afleveret: 2005.04.14. 11961 - Konstruktionsdesign. Anders Løvschal, s022365 Kollaps Opgave #3 Mercedes-huset i Vejle Titel: Mercedes-huset i Vejle Afleveret: 2005.04.14 DTU-kursus: Studerende: 11961 - Konstruktionsdesign Teddy Olsen, s011271 Anders Løvschal, s022365 Opgaven At

Læs mere

Urban Picnic på taget af Birkegade

Urban Picnic på taget af Birkegade Urban Picnic på taget af Birkegade Byens Netværk 21.08.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Andelsboligforeningen Birkegade 4-6 har fået bygget en ekstra etage og næsten 500 kvadratmeter park oven

Læs mere

uartigt at anvende. Så hvis vi udnytte de muligligheder der ligger foran os så får vi virkelig travlt allerede fra i overmorgen

uartigt at anvende. Så hvis vi udnytte de muligligheder der ligger foran os så får vi virkelig travlt allerede fra i overmorgen DTL beretning 2015 Selv om vi er et lille fag, ja måske et Micro fag så fylder vi mere og mere i medierne og dermed folks bevidsthed. Tækkefaget har aldrig været mere synligt end i det forgangne år. Og

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør: 10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri

Læs mere

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Horten Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Grå skyer hviler tungt over Tuborg Havn og spejler sig i facaden på advokatfirmaet Hortens domicil, imens vi ankommer til det nye hus,

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM.

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM. Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM. Lørdag den 1. juni blev Retriever Klubbens DM for hold afholdt af Region Østjylland på Fussingø, ved Randers. Det fynske hold bestod i år af: Anette Hussmann med

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling, afholdt på Kryb i Ly Kro, Fredericia.

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling, afholdt på Kryb i Ly Kro, Fredericia. 14. marts 2013 Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling, afholdt på Kryb i Ly Kro, Fredericia. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning til godkendelse 4. Fremlæggelse

Læs mere

udtrykket lever i harmoni med stedet

udtrykket lever i harmoni med stedet udtrykket lever i harmoni med stedet Den opmærksomme beskuer vil have iagttaget, at der er sket ting og sager på nogle af skolens gangarealer gennem det sidste halve års tid. Århuskunstneren Niels Rahbæk

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Bølgerne brydes i Klitmøller

Bølgerne brydes i Klitmøller 6 Bølgerne brydes i Klitmøller Parforhold I Når to meget forskellige foreninger skal flytte sammen, skaber det somme tider udfordringer, der er svære at løse og kræver, at begge parter lytter nøje til

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Jakriborg: Byens Netværk i Sverige Byens Netværk arrangement 2006.10.25 Tekst og foto: Teddy Olsen

Jakriborg: Byens Netværk i Sverige Byens Netværk arrangement 2006.10.25 Tekst og foto: Teddy Olsen Jakriborg: Byens Netværk i Sverige Byens Netværk arrangement 2006.10.25 Tekst og foto: Teddy Olsen 1/9 Sveriges-turen startede med et ganske kort kig i Annestad, der ligger lige, når man kommer over med

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Den vertikale have Økologi på højkant

Den vertikale have Økologi på højkant Den vertikale have Økologi på højkant Marijke Zwaan er en energisk kvinde og ildsjælen bag Den vertikale have på Otto Krabbes Plads i København. Projektet har efter lange og seje godkendelsesforløb resulteret

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Nyhedsbrev Oktober 2013 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Heri kan du læse seneste nyt fra satspuljeprojektet, og hvad der ellers rører sig. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag

Læs mere

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen det skete i uge 22 Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen i Skals. Denne aftale er nu udbygget,

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Certificering af TækkeMiscanthus

Certificering af TækkeMiscanthus 1 Certificering af TækkeMiscanthus Januar 2016 Indhold Side 1. Forord til certificering af TækkeMiscanthus Side 3. Markblad for TækkeMiscanthus Side 4. Høst og håndtering af materiale Side 5. Høstskema

Læs mere

MURSTEN GØR DANMARK DEJLIGERE

MURSTEN GØR DANMARK DEJLIGERE Vi præsenterer her et uddrag af avisen der blev udgivet i forbindelse med Murerfagets kampagne 2000-2002 DANMARK DEJLIGERE Gennem de sidste mange år er jeg ofte blevet mødt med ønsket om, at murerfaget

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Tid: Den 17. marts 2007, kl. 14.00 Sted: Kryb-i-ly Kro, Fredericia.

Tid: Den 17. marts 2007, kl. 14.00 Sted: Kryb-i-ly Kro, Fredericia. dan sl< t æk l< e m an ds I auq M Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Tid: Den 17. marts 2007, kl. 14.00 Sted: Kryb-i-ly Kro, Fredericia. Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 22 virksomheder Michael

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Projektleder Karen Skou, Realdania Filantropiske strategiområder Byen Byggeriet Bygningsarven Særlige indsatsområder Yderområdernes potentialer Hvad er yderområdernes

Læs mere

Alt under ét tag. Snedkergården

Alt under ét tag. Snedkergården Alt under ét tag Snedkergården Snedkergården løser alle former for tømrer- og snedkeropgaver fra udskiftning af et gavlparti til opførelse af erhvervsbyggerier og store som små specialopgaver. I Brørup

Læs mere

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Hyggehuset Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Indhold Idéen bag sommerhuset...3 Placering på grunden...4 Husets udformning...5 Materialer/Inspiration...6

Læs mere

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke CLAIR OBSCUR En leg med vinterlys og sommermørke Pavillonen tager afsæt i tidens gang, årets cyklus og materialernes rejse. Sollyset og det levende billede af haven lukkes ind om dagen. Træet måler sæsonskift

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat!

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat! TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015 Kursen er sat! LEMVIG 23.-25. MAJ 2015 TEMA: FISK & FISKERI - FØR OG NU Fisk og fiskeri har altid fyldt meget i Lemvig og derfor har vi valgt dette tema for Pinsestævne

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sæt stop for snigende nedbrydning Med to-trins tætning Det ventilerede facadesystem StoVentec Tiden

Læs mere

Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer

Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer 16.11.2006 Oplæg på Forsikring & Pensions årsmøde af adm. direktør Stine Bosse, Tryg, - Del 1 Som Jens Erik Christensen sagde i sin formandsberetning, så er

Læs mere

Kalø slotsruin. - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller. Emneformulering

Kalø slotsruin. - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller. Emneformulering Kalø slotsruin - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller Emneformulering Katrine Rogild Herget Studio Perspectives on Transformation Vejleder Lars Nicolai Bock Afgang E Opgavens

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Indretningsdesign højhus

Indretningsdesign højhus Indretningsdesign højhus Anchelika V. Skjødt Og Lasse B. Troelsen Design C 1/8 Indhold Introduktion... 3 Planlægning... 3 Produktet... 4 Kvaliteter... 5 Fordele og ulemper... 5 Andre designs... 6 Overvejelser...

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 36. Årgang

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 36. Årgang Februar Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 36. Årgang 2014 Formand Allan Larsen E-mail: smv1978@mail.dk Tlf.:3053 9635 Næstformand Lars Christiansen E-mail: info@larsvognmand.dk Tlf.:2166 6987 Kasserer Mette

Læs mere

Villa. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer

Villa. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa NORDIC r Prise fra Din drømmebolig? 0.00 5 7.3 Kr. 1 rdig æ f le *) Nøg g i l bo *) Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa Nordics boligkoncept Villa Nordic

Læs mere

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 EM i Herning MIT 2013 Baltimore Jeg sidder på min seng her i Baltimore en solrig søndag formiddag, Det er min første rigtige fridag i 2014, ingen træning, ingen

Læs mere

DANSK TÆKKEMANDSLAUGS BERETNING 2014

DANSK TÆKKEMANDSLAUGS BERETNING 2014 DANSK TÆKKEMANDSLAUGS BERETNING 2014 Så er vi her igen, på V. Skerninge kro. Vi var her også for 6 år siden hvor jeg tydeligt husker at Jørgen Kaarup var her for at prøve at sælge ideen om stråtagets kontor.

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Ved generalforsamlingen sidste år i april fortalte jeg, at licitationen på den udvendige renovering var overstået, og ganske

Læs mere

JP Århus 20.10.2007 JP Århus Side 14 1717 ord artikel-id: e0bb2cee

JP Århus 20.10.2007 JP Århus Side 14 1717 ord artikel-id: e0bb2cee JP Århus 20.10.2007 JP Århus Side 14 1717 ord artikel-id: e0bb2cee Hang til herregårde Interview: Carsten Porskrog Rasmussen Lektor i historie, Carsten Porskrog Rasmussen har som underviser, forfatter

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Begge havde de tidligere godkendt tegningerne udarbejdet af en lokal arkitekt i Skagen. Tegninger der dannede udgangspunkt for ombygningen.

Begge havde de tidligere godkendt tegningerne udarbejdet af en lokal arkitekt i Skagen. Tegninger der dannede udgangspunkt for ombygningen. Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Christian Aarup Center for Teknik og Miljø Højbjerg, den 6. april 2015 Svarskrivelse på baggrund af nabohøring vedr. Jeckelsvej 22, 9990 Skagen

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 9. Status. Huset tager form

Nyhedsbrev nr. 9. Status. Huset tager form Nyhedsbrev nr. 9 6. juli 2015 Hvordan vælger man en god isoleringsløsning, der er velegnet til en diffusionsåben konstruktion og har gode miljø- og arbejdsmiljømæssige egenskaber? I dette nyhedsbrev vil

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i E/F Humlebien afholdt den 27. april 2011 kl. 17.00.

Referat af ordinær generalforsamling i E/F Humlebien afholdt den 27. april 2011 kl. 17.00. Generalforsamlingen blev afholdt på Johannesskolen, Troels Lundsvej 15, 2000 Frederiksberg. Der var fremmødt repræsentanter fra 13 af 28 enheder, hvoraf disse repræsenterede 1.286 af ejendommens 2.627

Læs mere

UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE

UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE Åben konkurrence for arkitektstuderende 2013 1 INDBYDELSE, BAGGRUND OG MÅL Bikubenfonden indbyder til deltagelse i konkurrencen om udformning af en serie udsigtsposter

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal Til generalforsamlingen var der tilmeldt 80 medlemmer til spisning kl. 19.00 og der kom yderligere 1

Læs mere

Beretning generalforsamling 2013.

Beretning generalforsamling 2013. Beretning generalforsamling 2013. Set med foreningens øjne har det halve år i 2012 været dårligt, vores stiger har været i en dårlig forfatning, da vores stigemand ikke har kunnet holde dem i den stand,

Læs mere

Fremtidens skole. Vinderne

Fremtidens skole. Vinderne Fremtidens skole Vinderne Dommerne har lagt vægt på, at jeres bud på fremtidens skole er originalt, og at I kan vise, at I har tænkt over, hvordan undervisningen i skolen foregår i fremtiden. Dommerne

Læs mere

Byggefi rmaet Johansen

Byggefi rmaet Johansen Byggefi rmaet Johansen Januar 2010 - Magasinet om byggefi rmaet Johansen 04 03 08 06 BYGGEFIRMAET JOHANSEN Indhold BYGGEFIRMAET JOHANSEN Skribenter: Lisbet Friis Møller Layout / opsætning: Amazezig Synlighed

Læs mere

Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium

Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium M ø d e r e f e r a t Dato: den 20.juni 2012 Tid: kl. 16 Sted: rektors kontor Til stede: Peter Speldt Niels Erik Parbst Charlotte Broen Christensen Birgitte Lind Andreas

Læs mere

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup?

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Smukke omgivelser tiltrækker ressourcestærke nytilflyttere Træerne vil skjule grimme facader langs vejen, så byen opleves som smuk, istedet for grim og nedslidt

Læs mere

Da først den bureaukratiske proces på

Da først den bureaukratiske proces på 14 Forældreafdelingen med soveværelse og badeværelse samt den toårige Maria Lauras værelse er til dels afskærmet med en tre meter lang væg. Vægstykket gør, at opholdsrummet på en gang virker både afgrænset

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

NR 4 DECEMBER 2015 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330

NR 4 DECEMBER 2015 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330 tæk NR 4 DECEMBER 2015 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330 STRAATAGETS KONTOR 1 Læs bl.a. om: Forside: Tækkemænd fra 7 lande blev hurtigt grebet af at lægge et meget alternativt tag på en traditionel hytte

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamling Bjerringbro IF inviterede til generalforsamling Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamlingen blev liver afholdt i Bjerringbro IFs klubhus Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent

Læs mere