Berlingskes journalist Mads Kastrup skriver i sin blog, at pressens dækning har været "hysterisk" og sigter til både tv og aviser:

Transkript

1 NYHEDSBREV UGE Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: JOURNALISTIK OG YTRINGSFRIHED Bombemanden fik pressen til at gå i selvsving Kritik af at forkerte oplysninger blev viderebragt i dagevis Mediernes dækning af aktionen og efterforskningen af den etbenede bombemand har vakt kritik fra flere sider. Kritikken går på, at medierne i denne uge har været fyldt med rygter og spekulationer, som har vist sig at være forkerte - bl.a. at der var fundet et kort med en cirkel om Jyllands-Postens redaktion. Men ikke desto mindre har historierne rejst hele pressen rundt. Berlingskes journalist Mads Kastrup skriver i sin blog, at pressens dækning har været "hysterisk" og sigter til både tv og aviser: "Tv og dagblade er ikke langt fra selv at falde ind under terrorlovens ord om "med forsæt at skræmme en befolkning", mener han. "Kan det lade sig gøre at rejse sigtelse mod TV2 News efter terrorparagraffen? Og mod en hel del aviser, inklusive min egen, og disse avisers nyhedsredaktører? Samt mod politiet og PET?". I Jyllands-Postens leder hedder det:"når først ét elektronisk medie har viderebragt en svagt funderet oplysning, føler andre elektroniske medier sig forpligtede til at være med på nyheden og viderebringer den ureflekteret, men med reference til kilden. Så er man dækket ind, hvis historien skulle vise sig forkert: Man har jo blot citeret et andet medie. Dette system har vi de seneste dage set udfoldet i fri dressur". Og videre: "Underholdningsværdien truer journalistikken, og underholdningsværdien sejrer i stigende grad over sagligheden. Dette er ikke mediernes 'finest hour'". Kristeligt Dagblad skriver i lederen: "Problemet opstår først, når medierne bevæger sig væk fra den kritiske formidling af faktabaseret viden over mod formodninger og gætterier skabt af 24- timers-nyhedspresset. De internetbaserede nyhedstjenester og de nye nonstop-tv-kanaler er umættelige monstre. Her gælder det for den enkelte journalist og redaktør om at trække en knivskarp grænse, især i terrortider, hvor ubekræftede formodninger kan skabe forståelig panik i befolkningen". Men rektor ved Danmarks Medie - og Journalisthøjskole, Anne-Marie Dohm, synes overordnet, at pressen har dækket bombesagen godt. Hun mener ifølge Kristeligt Dagblad, at kritikken udspringer af, at mediebilledet har ændret sig til nyheder 24 timer i døgnet. 1

2 Mark Blach Ørsten, lektor og studieleder ved journalistuddannelsen på Roskilde Universitetscenter mener ikke at medierne skal have dumpekarakter, fordi de bør bruge deres anonyme kilder og oplysninger derfra, hvis de stoler på kilderne", siger han til samme avis. Irakkrigen har kostet 230 mediefolk livet Særligt irakiske mediefolk er udsatte En ny rapport fra Reportere Uden Grænser evaluerer, hvilken indvirkning på pressefriheden de syv år med amerikansk besættelse har haft. Dødstallet er tårnhøjt på 230, hvilket gør Irakkrigen til den krig siden 2. verdenskrig, som har kostet flest mediefolk livet. Over 93 mediefolk er blevet bortført. Mindst 42 blev senere henrettet. 14 savnes stadig. Situationen er blevet gradvist forværret siden 2006, hvor lokale angreb tvang hundredtusinder af irakere til at flygte. 12 af de dræbte var kvinder. 87 procent er irakere. Halvdelen af de dræbte var ansat som tvjournalister. De fleste er dræbt af uidentificerede bevæbnede styrker. Siden 2007 er det udelukkende irakiske mediefolk, som er blevet dræbt. De fleste udenlandske korrespondenter blev dræbt i krigens første dage. I modsætning til den generelle opfattelse er journalister fra koalitionsstyrkerne ikke mere udsatte end journalister af andre nationaliteter. Reportere Uden Grænser har bedt om grundigere undersøgelse for at finde gerningsmændene og bringe dem til ansvar, men der ser ikke pt ud til at være meget håb om opklaring. Kun i én procent af tilfældene er gerningsmænd blevet dømt for drabene. Rapporten "The Iraq War - A heavy death toll for the media" kan læses her: UGENS EXTRA PORTRÆT: Knivskarp rollemodel Af Bent Falbert (Nr. 32 på Magtens Top 200) Hvis man billed-googler Jytte Scharling, dukker der et bogomslag fra 1998 op på skærmen forsynet med et sværd, der gennemborer paragraftegnet. Værket bærer den fængslende titel Dødsboskifteloven. 584 siders lystlæsning til kr. Så er man advaret: Højesteretsdommeren rutter ikke med billeder af sig selv. Hendes knivskarpe hjerne er indstillet på at løse juridiske problemer, gerne komplicerede. Men privaterier? Nej tak. Fagligt solid. Vellidt, fordi hun er lyttende. En ren rollemodel for dommere. Da fagforeningsbladet Journalisten sidste år satte en komité til at opstille Magtens Top 200 over de mænd og kvinder, der bestemmer i Danmark, endte Jytte Scharling som nr. 76. Samme placering som Simon Emil Ammitzbøll, MF, og TV3-direktør Jesper Grønholt opnåede! Den slags ratings rubricerer fru Scharling ganske givet som utidigt pjank. Hun er skabt til at holde orden. Det gjorde hun i Glostrup underret i ni år, i Københavns byret i 14 år (bl.a. som leder af skifteretten) og i Østre Landsret i to. I hendes retssal er der én, som bestemmer med den naturlige autoritet, der flyder af overblik og sagkundskab. 2

3 I 1999 blev Jytte Scharling rekrutteret til Højesteret, 52 år gammel, og siden 2007 har hun bijobbet som formand for Pressenævnet. Det er en institution, jeg aldrig har holdt af. Jeg bryder mig ikke om dens element af selvdømme, ligesom det er latterligt, at "offentlighedens repræsentant" udgøres af et kontormenneske fra et oplysningsforbund. Men dét er nu engang lovgivers vilkår, som andre ikke kan rokke. Og jeg må anerkende Jytte Scharlings måde at udfylde de givne rammer på. Hun giver ikke ved dørene men afviser via formandskendelse et stort antal klager. Enten fordi de er indkommet for sent eller fordi den krænkede ikke er klageberettiget. Det er nemlig ikke nok at være ophidset over, hvad man har læst i avisen eller hørt i radioen. Man skal selv være omtalt for at have ret til at få sin klage behandlet i Pressenævnet og Scharling sorterer nådesløst efter medieansvarslovens bogstav. Formentlig til stor ærgrelse for den sværm af kværulanter, der altid har besværet nævnet. Til gengæld noterer jeg, at Pressenævnets juridiske medarbejdere i hendes regeringstid er blevet ekstra hjælpsomme over for den anselige gruppe borgere, der er berettigede til at klage men som savner formuleringsevne og begreb om formalia. Dem bistår formandens personale med rådgivning, så deres klage skæres til på en måde, der er mulig at besvare for landets ansvarshavende redaktører. Fru Scharling er gift med hr. Scharling, der hedder Keld og netop er pensioneret som statsautoriseret revisor. De lever sammen på 36. år. Det foregår i en villa i Humlebæk tæt på Øresund. Hun sætter pris på god mad men holder figuren ved lige på golfbanen. Parret rejser meget, ofte til USA og senest til Frankrig. Jytte Scharling er den første, der har benyttet højesteretsdommeres nye mulighed for at søge orlov uden løn. Hun snuppede en måned og tager snart én mere. Stedfortrædere er der nok af i Pressenævnet, så det går nok. MARKED OG ØKONOMI Netmedierne vandt i Copenhagen Clash Men ikke politisk vilje til at fjerne mediestøtte fra aviserne Torsdag inviterede DONA (Danish Online Journalists) til et mand-mod-mand opgør om mediestøtten, som udgør 1,5 milliard i Baggrunden var bl.a. danske internetmediers utilfredshed med den nuværende mediestøtte, som går til dagbladene. Topfolk i mediebranchen mødtes i duellen, som undervejs i de tre runder blev bedømt af mediepolitiske ordførere Mogens Jensen (S) og Ellen Trane Nørby (V), som gav point samlet. Duellen endte 2-1 til netmedierne. Dagbladene kunne især støtte sig til medieforsker Anker Brink Lunds gennemgang af en nyhedsuge, hvor aviserne står for at levere hovedparten af nyhederne. Netmedierne vandt runder på at være debatskabende og at have fremtidens platform. 3

4 Men det resulterer ikke umiddelbart i en større omfordeling af støttemidler. De to politikere betonede gennem arrangementet, at der kun skulle ske gradvise ændringer. Nulmomsen og distributionsstøtten skal i første omgang ikke røres. Dermed er der kun puljer på ca. 13 millioner tilbage, som netmedierne evt. kan søge. Ifølge stifter Ernst Poulsen på DONA's mailliste, summede Twitter samtidig med syrlige bemærkninger fra en del af nettets veteraner. Ulrik Krag fra Mediaprovider, der udgiver en del netpublikationer, konstaterede, at det var som at vinde finalen - og så finde ud af, at præmien bestod i at vaske de mudrede trøjer. Eventen blev "transmitteret" via live-blog fra Berlingske undervejs - og blogindslag og andres tweets undervejs kan nu findes på Twitter med mærket "#cphclash". I forbindelse med debatmødet om mediestøtten blev der uddelt et trykt magasin, der opsummerer holdninger, fakta og citater op til debatdagen: Utilfredshed med læsertal fra Gallup Både købe- gratis- og medlemsmagasiner må se fald i læsertal for det første halvår Oplaget er det samme, distributionen ligeså, men læsertallene for første halvdel af 2010 er på vej ned - for både købemagasiner, gratismagasiner og medlemsmagasiner. Læsertal er lig med annoncekroner, så faldet i læsertal kan blive et reelt økonomisk problem. Det har fået en række medier til at sætte spørgsmålstegn ved, om Gallups tal er tegn på reelle ændringer i læsevaner. Gallup-direktør Morten Kromann-Larsen siger til MediaWatch: "Jeg afviser, at der skulle være opstået fejl i forbindelse med læsertallene, og jeg kan bekræfte, at den grundlæggende metode til etablering af læsertal for magasiner er uændret fra 1. halvår 2009 til nu. Udviklingen i læsertallene er udtryk for reelle ændringer i svarene fra de knap svarpersoner, der har medvirket i Index Danmark/Gallup 1. halvår 2010". De tre største magasinudgivere Aller Media, Bonnier Publications og Egmont har da også allerede været i kontakt med Gallup på grund af de "opsigtsvækkende og til dels uforståelige" tal, oplyser Allers adm. direktør Pål Thore Krosby, der er bestyrelsesformand i Dansk Magasinpresses Udgiverforening. Gratisbladproducenten Chili Groups adm. direktør Rikke Sølling siger direkte, at Gallup tager fejl, når de beregner, at flere af Chili Groups magasiner har mistet mellem 20 og 30 procent af læserne. Men en tilsvarende udvikling i Norge kan tyde på, at der er ved at ske noget med medievaner. Ifølge kampanje.com viser de nye læsertal, som kom i denne uge, at læsertal for både aviser og ugeblade fortsætter med at falde. Det vil formentlig betyde et prispres fra annoncørerne. "Der er ingen Hellig Gral" Betalingsmure kan være mange ting, siger ekspert i digital markedsføring 4

5 Digital marketing er igen i hastig vækst. Værktøjskasserne og målbarheden er udvidet og det lover godt for de trængte mediehuse. Det siger Colin Petrie-Norris, Specificmedias internationale direktør i et interview til bladet Markedsføring. Spurgt om mulighederne for betalingsmure omkring content på nettet, svarer han: "Den Hellige Gral findes ikke. Der er forskellige svar til forskellige brancher. Financial Times har en interessant løsning, der også fortæller noget om kompleksiteten. Først må man læse artikler gratis. Efter nogle besøg på sitet, bliver man spurgt om data: Navn, alder, bopæl, interesser osv., og de informationer bruges til at selektere reklamer til dig, og mere indkomst til Financial Times. Først længere henne ad vejen, når du har opdaget, hvor stort dit behov er for FT's indhold, fortæller de, at nu skal du betale for informationerne". Colin Petrie-Norris vurderer, at der er mange modeller inden for betaling-for-content. "Men det enkle svar er jo, at hvis du ikke har noget unikt materiale, som andre ikke kan kopiere eller distribuere inden for kort tid, så er der ikke penge i betalingsmure. Men der kan være gemt rigtig mange penge i det øgede kendskab, man får til sine brugere ved at lade dem registrere." MEDIEVERDENEN Ny FM4-kanal skal være for lyttere over 35 Berlingske Media og TV2 melder sig som interessede Den nye "radio Møller" - Danmarks nye landsdækkende radiokanal på FM4-sendenettet - skal prioritere nyskabende programmer inden for kultur, samfundsstof, nyheder og debat, satire og musik. Modellen, som regeringen og dens tre støttepartier har valgt, kaldes "News Talk" efter amerikansk forbillede i National Public Radio (NPR). Det betyder flere faste temaer og features, samt værter, der profilerer sig på meninger og værdier, også uden for æteren. Målgruppen er lyttere, der i dag hører enten P1 eller P3. Lektor Per Jauert fra Aarhus Universitet, mener ifølge Jyllands-Posten, at modellen er skræddersyet til bladhuse. Berlingske Media og JP/Politikens Hus er de mest logiske deltagere i konkurrencen om driften af den nye kanal, som må koste op til 100 mio. kr. om året. Han peger dog også på, at det kan blive et problem ift. EU's regler, hvis bladhusene vil bruge egne medarbejdere og korrespondenter, hvilket kan synes oplagt og som oplægget lægger op til: "Leverancer kan ske ved brug af egne/andres korrespondenter/stringers,og/eller leverancer/indholdsdeling fra evt. fælles redaktioner evt. suppleret af nyhedsbureauer". "EU vil som udgangspunkt sikre sig, at der ikke bruges offentlige midler til at give tilskud til kommercielle mediehuse. Derfor går det ikke, at man sidder i samme lokale og skubber papirerne frem og tilbage imellem sig. Der skal være tale om helt separate organisationer med vandtætte skotter mellem sig", siger Per Jauert til Jyllands-Posten. Berlingske Tidende har meldt sig på banen som interesseret. Chefredaktør Lisbeth Knudsen skriver i sin blog: "På Berlingske Tidende og i Berlingske Media vil vi kigge med interesse på det udbud, som kulturministeren måtte komme med. Vi har radioerfaringen i huset og den journalistiske erfaring". TV 2's interesse i at drive en news-talk radio er også skærpet. "Vi har allerede sagt, vi er interesseret, og de udmeldte programrammer har ikke mindsket interessen - snarere tværtimod. Det er noget, vi kigger nærmere på, men først når vi har set de faktiske 5

6 udbudsbetingelser, dykker vi for alvor ned i sagen", siger TV 2-direktør Merete Eldrup til MediaWatch. Mediekonferencen med nyt topnavn og paneldebat om lokale ugeaviser Nancy Cruickshank fra Telegraph Media Group fortæller om digitale fremtidsperspektiver Programmet til Mediekonferencen 26. og 27. oktober i Kolding udvikler sig stadig. Det nyeste navn er Nancy Cruickshank, som er digital chef i Telegraph Media Group. Hun vil fortælle om avisen The Telegraphs erfaringer på det digitale område og de fremtidige forretningsperspektiver. Nancy Cruickshank har arbejdet med digital udvikling i chefjob i mere end ti år - bl.a. i Hearst Digital. Siden 2009 har hun for Telegraph Media Group haft fokus på at øge koncernens digitale initiativer og omsætning. En anden ny tilføjelse er en paneldebat om "ugeaviskrigen" med Jan Halling, Dorthe Carlsen og Arne Ullum. Indenfor de seneste år er det sket en betydelig oprustning på ugeavismarkedet, ikke bare på print, men også på nettet. I lokalområderne kan der nu være helt op til syv udbydere af information, bl.a. fordi der er kamp om de lokale annoncer til omkring 3 mia. om året. Men betyder denne udvikling også en opblomstring af redaktionelle aktører på lokalt plan eller er det mere kvantitet end kvalitet, når det kommer til indholdet i alle de forskellige medier? Politikens Lokalaviser, Berlingske Lokalaviser og Søndagsavisen kæmper som de tre store mod hinanden internt og mod en stribe andre "uafhængige" lokalaviser om markedet. I paneldebatten vil der blive fokuseret på de redaktionelle overvejelser og tiltag. Vært er Klaus Henriksen fra Mediekonsulenterne. Husk at tilmelding før 20. september koster kr. - en rabat på 600 kr. Læs nærmere og tilmeld dig her: Fransk nyhedstv på engelsk kommer til Danmark 24 timers nyhedstv med europæisk vinkel til danske opinionsdannere Den engelsksprogede - men franske statsfinansierede kanal France 24 - bliver nu et alternativ for danskerne til CNN og BBC. Den engelsksprogede nyhedskanal France 24 kan allerede nu modtages gratis af cirka københavnske husstande via satellit eller digitalt tv. Kanalen er mere europæisk i sin behandling af nyhederne end amerikanske CNN og britiske BBC World News. Den har et 24 timers newsflow på engelsk, fransk og arabisk. Målgruppen for kanalen i Danmark er trendsættere og opinionsdannere, og derfor er Danmark og det øvrige Norden særligt vigtige markeder: "Det danske marked er vigtigt for France 24, fordi danskere er aktive medieforbrugere med høje krav til nyhedsformidling. De er alsidige, berejste og veluddannede trendsættere med stor interesse for verden uden for Danmark", siger Alain de Pouzilhac, adm. direktør for det statslige holdingselskab Audiovisuelle Extérieur de la France i en pressemeddelelse. Direktør Christine Ockrent tilføjer i en kommentar til MediaWatch: "Hvis vi når niveauet for BBC og CNN, er vi tilfredse, men vi fokuserer primært at tilbyde internationale kvalitetsnyheder til seere inden for medier, politik og forretningslivet som er beslutningstagere 6

7 og debattører. Vi tror, at France 24 har en værdi at tilføje til jeres stærkt fragmenterede tvmarked for alle dem, der interesserer sig for internationale nyheder og bruger den viden i deres profession." Nyt dansk udenrigsmagasin vil dække globalt Kvartalsmagasin søger investorer og abonnenter Et nyt dansk kvartalsmagasin vil dække et behov for stof om global politik og kultur set fra Danmark og Europa. "Vi mener, at det er nødvendigt at skrive både mere og bedre om vores fælles og farverige europæiske baghave. Vi er ikke blege for at indrømme, at vi har hentet inspiration hos udenlandske magasiner som Time Magazine og Der Spiegel. Danmark har dermed fået sit eget, ambitiøse aktualitetsmagasin, der kan give baggrund, bredde og horisont til den samfundsinteresserede læser", hedder det på magasinets hjemmeside. Reportagerne spænder over emner som bidød til analyser af tv-nationalisme og underholdningsformater. Magasinet stræber efter at få private investorer og vil sikre sin overlevelse med abonnementer og annoncesalg. Indtil videre baserer magasinet sig økonomisk på fonde under Politiken, LO, Europanævnet og Århus Stiftstidende. Magasinet har pt. et oplag på 2000 eksemplarer og koster 44 kr. i løssalg og 160 kr. for et årsabonnement. Bagmand er redaktør Rasmus Reimer Ejsing, som ifølge MediaWatch er ulønnet. Han har en baggrund som Master i europæiske studier og kommer fra en tidligere stilling som kommunikationskonsulent for Den Danske Europabevægelse. Europa Nr. 2 udkom 10. september. Læs mere her: Jubilæumsfrimærke fejrer ytringsfrihed i Norge 100-års jubilæer for medieorganisationer fejres med særligt frimærke og kuvert I Norge forstår man at fejre både mediernes organisationer og ytringsfriheden. I onsdags blev der lanceret et frimærke, som bliver udgivet i forbindelse med de respektive 100-års jubilæer for Mediebedriftenes Landsforening (MBL) og Norsk Presseforbund. Det viser mennesker, som i forskellige positioner danner ordet "ytringsfrihet". 7

8 Det er grafisk designer Geir Henriksen, som er ophavsmanden til frimærket. Samme dag kom også en førstedagskuvert med et motiv, hvor stemplet er formet som en taleboble, men i stedet for teksten er der en avis inde i taleboblen. UDVIKLING Regionalt dagblad, online og radio samarbejder om projekt i to måneder "Bag facaden" bringer nyheder, lyd og billeder ud i tre jyske medier. Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad, radio VLR og VAF Online arbejder sammen om et projekt "Bag Facaden", som foreløbig strækker sig over de kommende to måneder. To gange om ugen tager VAF Medier læserne, lytterne og brugerne bag facaden, åbner for de lukkede døre og kikker inden for de steder, hvor der normalt er Adgang Forbudt. I løbet af september og oktober kikker journalister, pressefotografer, webfolk og teknikere således indenfor ikke færre end 16 forskellige steder i hele VAF Mediers store udgivelsesområde. Projektet har foreløbig været steder som Billund Lufthavn, Vejle Sygehus og på Fredericia Banegård. Radio VLR sender to timer live fra stedet, Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad bringer nyheder og reportager, og VAF Online samler det hele på webben og bringer historier, lydklip, billedgallerier og videoer på hjemmesiden. "Formålet med projektet er først og fremmest at give læserne, lytterne og brugerne nogle ahaoplevelser, men det er samtidig også et forsøg på at udnytte tre forskellige mediers gennemslagskraft gennem et tæt samarbejde", siger administrerende direktør Alex Pedersen, VAF Medier A/S til Fredericia Dagblad. Radio VLR er tidligere på året flyttet til mediehuset på Bugattivej. "Det har givet os en historisk chance for at afprøve et samarbejde mellem vores trykte og elektroniske medier", siger Alex Pedersen. Flere amerikanere bruger nettet til nyheder Det samlede nyhedsforbrug er steget med de nye medier To nye undersøgelser af amerikanernes medieforbrug sætter en streg under, at nettet er det sted, vi i stigende grad får vores nyheder fra. Nyheder på print og radio er for nedadgående som nyhedskilder, men voksne mediebrugere i USA bruger mere tid end nogensinde samlet set på at beskæftige sig med nyheder fra både internet og de traditionelle medieplatforme. Det viser en ny undersøgelse fra Pew Research Center om amerikansk nyhedsforbrug, som bliver foretaget hvert andet år. Tidsforbruget på de traditionelle medier (her: tv, radio og trykte aviser) er samlet set ikke gået ned: Det ligger på 57 minutter om dagen og har ligget der siden Hertil kommer gennemsnitligt 13 minutter på online nyheder. 23 procent i alderen læser avis hver dag. 48 procent læser nyheder på nettet hver dag. Det rapporterer Paidcontent.org. 8

9 En anden ny undersøgelse viser en markant udvikling i velhavende amerikaneres medieforbrug. De dropper de trykte aviser og skifter over til nettet, ifølge Mendelsohn Affluent Survey, som har talt med repræsentanter for de 21 procent af husstande, som tjener mere end dollars om året. En anden udvikling bliver også noteret: Forbruget af erhvervs-,finans- og økonomiske nyheder er faldet i forhold til procent på tv og online og erhvervs- og finansnyt på tryk falder med 20 procent. Den kølnende interesse for den type nyheder kommer på tværs af mediebranchens forventninger i USA. Der er investeret store summer i erhvervsnyheder på både tv og online med Thomson's køb af Reuters i 2007, News Corp har lanceret Fox Business samme år og CNBC har udvidet. Herudover har Bloomberg investeret kraftigt. Bob Shullman, chef for analysefirmaet Ipsos Mendelsohn siger til Financial Times, at nedgangene i læsertallene for print ikke er et tegn på nedgang i forbrug af indhold, men at det varsler et skift til nye platforme. De velhavende husstande bruger i stigende grad smartphones, e-readere og tablets såsom ipad. Læs mere: feab49a.html?ftcamp=crm/ / /nbe/MediaInternet/product JOB OG KARRIERE Tøger Seidenfaden får hæderspris Ebbe Muncks Hæderspris til Politikens chefredaktør Chefredaktør på Politiken Tøger Seidenfaden modtager på fredag Ebbe Muncks Hæderspris for 2010, skriver Frederiksborg Amts Avis. Det sker som "en anerkendelse af en mangeårig og fremragende indsats for dansk journalistik og dansk debat, hvor han med sin store viden og personlige engagement udgør en vigtig stemme, uanset om man deler de synspunkter, der fremføres". Det er tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der motiverer pristildelingen, hvorefter dronning Margrethe overrækker prisen, der foruden et pengebeløb består af en bronzeplakette med et relief af Ebbe Munck. Ebbe Muncks Hæderspris blev indstiftet i 1975 og tildeles personer, der arbejder inden for eller har gjort sig fortjent på områder, som havde journalist og senere hofchef Ebbe Muncks særlige interesse. Tidligere har EU's klimakommissær Connie Hedegaard, Danmarks tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og Poltikens tidligere chefredaktør Herbert Pundik modtaget prisen. Ny fotochef på Jyllands-Posten Brian Karmak fra Fynske Medier afløser Jens-Kristian Søgaard Fotochef Brian Karmark, Fynske Medier, afløser Jens-Kristian Søgaard som fotochef på Morgenavisen Jyllands-Posten, skriver Pressefotografforbundet. 9

10 I første omgang skal den 39-årige fynske fotochef fungere som projektleder på Jyllands-Posten fra 1. november. Per 1. juni næste år overtager Brian Karmark så posten som Jyllands-Postens fotochef, når den nuværende chef, Jens-Kristian Søgaard, går på efterløn. Forrige år var han desuden dommer i Årets Pressefoto. ANNONCER Ansøgning om distributionstilskud til blade og tidsskrifter i 2011 Kulturministeriet giver tilskud til distribution til visse blade og tidsskrifter, ugeaviser og dagblade fra henholdsvis Bladpuljen, Ugeavispuljen og Dagbladspuljen. For at opnå støtte i 2011, skal en ansøgning være Styrelsen for Bibliotek og Medier i hænde senest 1. oktober 2010, kl Ansøgningen skal ske på et særligt skema, der findes på styrelsens hjemmeside. Skemaet kan også rekvireres fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. For sent indkomne ansøgninger vil ikke komme i betragtning. Ansøgningsskema, vejledning i at søge og udførlig information om kriterierne for tildeling af støtte findes på Spørgsmål besvares på tlf KOLOFON Tilmeld dig Nyhedsbrevet Dansk Presse, som opdaterer dig med nyheder fra medieverdenen i ind- og udland på: Det er også her, du kan framelde dig eller ændre din adresse. Se tidligere nyhedsbreve på: Skriv til redaktionen: Denne udgave er skrevet af freelancer Birgitte Ramsø Thomsen, birgitte.ramsoe@gmail.com Ellers: Journalist og redaktør Louise Zabel, lz@danskedagblade.dk Ansvarshavende redaktør Ebbe Dal Ved annoncering i Nyhedsbrevet Dansk Presse kontaktes: Jan Treu på tlf eller jt@treumedia.dk Danske Dagblades Forening Pressens Hus Skindergade København K 10