CFIR NORDISK FINTECH HUB

Transkript

1 CFIR NORDISK FINTECH HUB Årsmødepublikation 2015

2 2 // CFIRs ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015 VELKOMMEN til den første årsmødepublikation for Copenhagen Fintech Innovation and Research CFIR. CFIRs mål er at fremme den danske styrkeposition på finans-it-området for at skabe innovation og vækst og herunder at udnytte Danmarks potentiale til at arbejde som et regional fintech center for Norden og Baltikum. CFIR støtter og udfordrer denne udvikling ved at skabe et mødested for forskning, virksomheder, offentlige interessenter og startups. Fintech I 2009 gik 14 organisationer sammen om at starte opbygningen af et samarbejde mellem finansielle virksomheder, it-virksomheder og vidensinstitutioner i projektet Copenhagen Finance IT Region. I rationalet ligger, at fintech dækker 5 pct. af de mest videnintensive og produktive jobs i Danmark at udviklingen af finansielle ydelser er helt tæt forbundet med teknologiudvikling at finansielle virksomheder og it-virksomheder er blandt de mest innovative, og at forskningssamarbejde kan være en betydelig drivkraft for udvikling. I dag er finansiel teknologi eller fintech en af de hurtigst voksende områder jorden over. Finansiel transformation En af de hyppigste udtalelser om det finansielle område er, at virksomhederne står over for en udfordring fra teknologileverandører uden for sektoren med Google, Amazon og Facebook som eksempler. Vi taler om, at den digitale transformation, der har forandret leksika, musik og nyheder, vil transformere finansielle ydelser. Det er rigtigt, at bankvæsen, der har lignet sig selv siden Mediciernes Firenze, nu står over for teknologier, der gør det muligt for lånere og opsparere at finde hinanden med en elektronisk platform som mellemmand crowdfunding. Vi ser, at villigheden til at betale for elektroniske betalingsløsninger følger den enkeltes betaling for kontanter og går mod 0. I stedet kommer forretningsmodeller på banen, hvor betalingen bliver gratis som del af en samlet ydelse CFIRS ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015 Published by CFIR Maj 2015 Text & editering: CFIR, 2015 Design & print: Finansrådet / Danish Bankers Association Fotos / illustrationer: Colourbox.com og CFIR COPENHAGEN FINTECH INNOVATION AND RESEARCH

3 CFIRs ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015 \\ 3 fx fordi virksomheder i stedet kan leve af at sælge anonymiseret information om betalingsadfærd. På samme måde gør evnen til at håndtere store datamængder det muligt at individualisere forsikringsløsninger ved mikrotarifering, der i virkeligheden i sin yderste konsekvens fjerner grundlaget for det, vi i dag kender som forsikring. Så det er måske ikke så mærkeligt, at fintech området i de sidste år har udviklet sig til et område, hvor nye virksomheder og udbydere myldrer frem. Investeringerne i fintech startups er tredoblet over de sidste fem år. Eksisterende finansielle centre som London og New York har sammen med teknologiske centre som Silicon Valley og Singapore etableret sig som førende globale fintech centre. Og en hel række andre lande og områder er på vej. De meldinger, der kommer fra internationale miljøer peger på, at København forstået som metropol har forudsætninger for at tage pladsen som fintech centrum for Norden eller Baltikum eller Nordic Fintech Hub. Mulighederne CFIR er det oplagte centrum for udvikling af fintech platformen med en styrket satsning på at forbedre it-kompetencerne på alle niveauer udvikling af en bred digital vision for hele landet offentlig som privat fortsat udvikling af it-sikkerhed udvikling af nye samarbejder for styrket forskning udvikling af fintech startups samarbejde om grundlag for eksport af finansielle løsninger og som omdrejningspunkt for fyrtårnsløsninger som fx finansielle testbeds. Jeg ønsker alle et godt årsmøde. Lars Mathiesn, formand for CFIR

4 4 // CFIRs ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015

5 CFIRs ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015 \\ 5 INDHOLD Leder af bestyrelsesformand i CFIR... 2 Fintech entreprenørskab... 6 Fintech skaber arbejdspladser... 7 Platforme, betalinger og usability Denmark shows us the mobile way MeeWallet Mobilbetaling på vej til tusindvis af danske butikker Innovationsnetværk for Finans IT Cybersikkerhed Kan vi i det hele taget beskytte os mod cybercrime i fremtiden? Big data versus privacy Digitale processer Agil kortlægning og visualisering af forretningsprocesser hos BRF-Kredit Computational finance Fremtidens finansielle rådgivning Digitalisering af den finansielle sektor Det kan Danmark... 34

6 6 // CFIRs ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015 FINTECH ENTREPRENØRSKAB Når man som CFIR arbejder for at skabe vækst og innovation, er iværksættervirksomheder og den udvikling, der foregår i disse, selvsagt interessant. I den finansielle sektor har der indtil for nylig ikke været stor tradition for et blomstrende iværksættermiljø. Men de seneste år er et hav af finansiel teknologiske startups dukket op og fintech er i miljøer som fx Silicon Valley blevet udråbt til det nye hotte tech. I Danmark er der allerede en række talentfulde startups, som arbejder på fremtidens fintech-løsninger. Samtidig udgør blandt andet den danske finans-it-styrkeposition et godt udgangspunkt for at endnu flere danske fintech startups kan fødes og udvikles. Med aktiviteter som fx Fintech for Students, Startup Weekend Finance og Fintech Friday arbejder CFIR målrettet for at styrke netværket og understøtte udviklingen af et stærkt økosystem for fintech-iværksættere. Det kommende år vil vi igen gennemføre ovenstående aktiviteter, og vi vil forsøge at styrke netværk og videndeling mellem iværksættere og den etablerede del af sektoren med forskellige modeller for samarbejde. Desuden vil vi sætte fokus på den udfordring, det er at være startup i en så stærk reguleret sektor som den finansielle.

7 CFIRs ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015 \\ 7 FINTECH SKABER ARBEJDSPLADSER Finansforbundet vil i samarbejde med Københavns Kommune, Finansrådet og CFIR gøre København til centrum for virksomheder, der udvikler digitale løsninger til den finansielle sektor. Fintech, som det hedder, har nemlig et enormt vækstpotentiale, når det gælder jobskabelse i den finansielle sektor. Fintech-området er i hastig vækst, og år for år øges investeringerne i jagten på fremtidens finansielle løsninger. Det handler om store penge og mange arbejdspladser ikke mindst i den finansielle sektor. Ifølge CFIR er der cirka finans-it-arbejdspladser i København. Men også på globalt plan ruller fintech-toget. Ifølge Accenture var der på globalt plan fintech-investeringer for 12,2 mia. dollar (cirka 84,02 mia. kroner) i Det var en tredobling i forhold til året forinden. USA tegner sig for de største investeringer, mens fokus i Europa ligger på de britiske øer, hvor især London og Dublin udmærker sig. På det europæiske kontinent melder flere lande sig ind i konkurrencen; heriblandt de nordiske lande, hvor der i 2014 blev investeret 345 mio. dollar (cirka 2,38 mia. kroner). Fintech-toget kører altså rigtig stærkt, og som fagforening for finans- og fintech-ansatte i Danmark er Finansforbundet selvfølgelig med. Derfor har forbundet indledt et samarbejde med CFIR, Københavns Kommune, DJØF og Nets om at gøre København til centrum for virksomheder, der udvikler digitale løsninger til den finansielle sektor. Og formand i Finansforbundet Kent Petersen er slet ikke i tvivl om fornuften i den satsning. I fremtiden vil rigtig mange arbejdspladser i sektoren have teknologien som helt centralt omdrejningspunkt, og samtidig er der et enormt vækstpotentiale. Derfor ser vi fintechområdet som en oplagt mulighed for jobskabelse til gavn for vores medlemmer og samfundet generelt, siger formanden, der ved forbundets landsmøde i oktober sidste år, fik vedtaget, at vækst, innovation og udvikling er et indsatsområde, som Finansforbundet skal dyrke.

8 8 // CFIRs ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015 Vi ser det som naturligt, at vi som fagforening går ind i kampen for et bæredygtigt arbejdsmarked med masser af arbejdspladser. Foruden vores samarbejde om fintech, gør vi for eksempel meget ud at skabe uddannelsestilbud til vores medlemmer, der styrker deres innovative evner, ligesom vi prøver at få vores holdninger om fremtidens arbejdsmarked bragt på banen i relevante fora. Vært for startups Skal København blive et nordisk fintech-centrum, kræver det idéer, udvikling og netværk. Derfor var Finansforbundet i weekenden den maj 2015 vært for den Startup Weekend Finance, som CFIR og Startup Weekend arrangerede. Her var 45 håbefulde deltagere med et iværksættergen mødt op for at bruge 54 timer på at pitche en ide, løbende validere og teste den på fagfolk og manden på gaden og senere sælge den for et erfarent og tungt dommerpanel bestående af to erhvervsmænd og to fra den finansielle sektor. og fordi 12 procent af de ideer, der bliver tilvejebragt på diverse startups, ender med at blive til reelle arbejdspladser, var det naturligt for Finansforbundet at byde Startup Weekend Finance indenfor. Det, der kendetegner de fleste fintech-virksomheder, er jo netop, at de er globale virksomheder, der i princippet kan operere fra alle steder i verdenen. Hvis de ikke starter i Danmark, får Danmark heller gavn af de arbejdspladser, der medfølger. Derfor er det helt essentielt, at vi i Danmark får dyrket de muligheder og de talenter, vi har. Og det er denne proces, som vi gerne vil være med til at dyrke, siger Kent Petersen. Vinderen af Finansforbundet og CFIRs Start-up blev gruppen Last Move, der havde udviklet et billetsystem, der ved hjælp af blockchain-teknologi, som blandt andet bitcoin er baseret på, skulle sikre valideringen af billetter, der skiftede ejermand. Startup Weekend konceptet er verdensomspændende og finder sted i 110 lande op til et par tusinde gange om året,

9 CFIRs ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015 \\ 9 Et fintech eventyr Mens finanskrisen rasede i 2008 og 2009, sad Christian Lanng, Mikkel Hippe Bruun og Gert Sylvest i IT- og Telestyrelsen og udviklede på en offentlig dansk e-faktureringsløsning ved Nem Handel. Det gik så godt, at de tænkte, at de lige så godt kunne udvikle det til en selvstændig forretningsidé, som skulle være tilgængelig for alle typer virksomheder. Og i 2010 mens de fleste pengeinstitutter kæmpede med blodrøde bundlinjer og fyrede tusindvis af medarbejdere etablerede de Tradeshift. sig på Tradeshifts åbne software, der bygger på principperne i peer-2-peer-modellen lidt ligesom Skype. Det åbnede vores øjne for, at vi havde fat i noget. Hvis man opbygger en platform for Business-to-Business handel, hvor alle var forbundet, vil det virkelig kunne ændre den måde, man handler på, tænkte vi. Og det er den vision, hvor små virksomheder, der fungerer som underleverandører for større virksomheder, får samme nemme adgang til finansielle transaktioner som større virksomheder, Tradeshift bygger på, forklarer Gert Sylvest. Siden er det gået stærkt. Knap fem år senere beskæftiger FinTech-virksomheden 220 ansatte, hvoraf hovedparten er fordelt mellem København, San Francisco og Suzhou i Kina. Vi har siden 2010 fordoblet væksten en gang om året og har rundet virksomhedskunder, der er fordelt i 190 lande, siger Gert Sylvest, CTO i Tradeshift, hvilket vil sige, at han har ansvar for den tekniske udvikling i firmaet. I løbet af kort tid koblede virksomheder Vi ser os selv som en platform, der faciliterer transaktioner mellem virksomheder. E-fakturering er kun en lille del af det. Virksomheder er velkomne til selv at udvikle og tilføje deres applikationer på platformen. Det handler om at gå væk fra silotænkningen og bruge platformen som et socialt netværk blot i forhold til at handle med andre virksomheder. Hvis du som en stor virksomhed kan samle dine underleverandører og dine forskellige systemer på samme platform, er der mange penge og ressourcer sparet, tilføjer direktøren. Denne artikel er skrevet af Finansforbundet for CFIR.

10 10 // CFIRs ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015

11 CFIRs ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015 \\ 11 PLATFORME, BETALINGER OG USABILITY Området platforme, betalinger og usability er højt placeret på dagsordenen både hos bankerne, i pressen og for kunderne. Størstedelen af betalinger i Danmark har via Dankortet i mange år været gennemført digitalt. I disse år sker der dog meget nyt på betalingsområdet, fordi den digitale betaling er ved at finde sig til rette på en ny platform, nemlig den mobile. Også andre områder end mobilbetalinger skaber mulighed for innovation og forandring i den finansielle sektor. Nye webbaserede banker som den tyske bank Fidor Bank arbejder med en åben API og giver derved fri adgang til udvikling af nye løsninger. I CFIR vil vi i det kommende år gennem en møderække om API er sætte fokus på, hvordan den finansielle sektor kan få gavn af at gøre (dele af) API en åben. Et andet stærkt omdiskuteret område, der vil få plads til fordybelse i CFIR det kommende år er bitcoin og blockchain teknologi. Håbet er at samle en bred kreds af interessenter og eksperter i en tænkeboks om blockchain og de muligheder, den nye teknologi stiller til rådighed for den finansielle sektor. Det seneste år fik betalingsområdet desuden yderligere bevågenhed fra en lidt uventet side, da den internationale konference Money20/20 valgte København som værtsby, for konferencens europæiske pendant Money20/20 Europe. Konferencen afholdes første gang i april 2016 og ønsket er at gøre København til permanent hjemby for konferencen. Folkene bag Money20/20 har nemlig en vision om at gøre København til betalingscentrum i Europa, og det skaber spændende muligheder for CFIR, der også i foråret indgik et partnerskab med Money20/20.

12 12 // CFIRs ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015 DENMARK SHOWS US THE MOBILE WAY News arrives that our Scandinavian cousins are getting levels through this channel are significantly lower than serious in the war on cash. they are on cards. They are now extending the app to provide a contactless NFC and Bluetooth option for point The Danish government has proposed getting rid of the of sale. What interests me most about their roadmap is obligation for selected retailers to accept payment in cash, that they have a very good API and are now trialling it with moving the country closer to a cashless economy. some merchants because, as we all know, merchants Nearly a third of the Danish population uses MobilePay want on their own apps to deliver the best customer service and the future is app and pay. I saw a very good Actually half of the adult population of Denmark use example of this using a Copenhagen coffee shop app. MobilePay, the mobile-initiated account-to-account of Barclays PingIt, that is offered by Danske bank in Direct A2A payments from inside merchant apps look set to grow Denmark. It was launched two years ago and has In the UK, we have two ma2a mobile-centric front ends to attracted more than two million users out of a population the faster payments service (FPS). These are the afore- of 5.5 million which, when you look at the demographics, mentioned PingIt, offered by Barclays, and Paym, offered means that already has around two thirds of its total by everyone else. Paym has around two million people addressable market (i.e., Danish smartphone users aged registered and transferred around 26m in 2014, We hap- 13 and up). Right now it is processing around 200,000 pen to be a Barclays-centric household, so I use PingIt all transactions per day with an average value of around 33. the time and find it very convenient. Therefore I was very (ma2a) immediate payment services, the equivalent excited that they decided to extend their addressing from The mobile phone provides a secure and convenient A2A initiator mobile phone numbers to Twitter names! MobilePay has over 7000 merchants signed up and has Barclays has declared on 25 February that it will be the an small business acceptance app in place so that first British bank to allow people to pay each other and merchants can accept electronic payments without a POS small business through their Twitter handles from 10 March. terminal. They charge merchants a flat 1% fee (with a maximum of five Danish Krone, or abut 50p) for payments If you want to try this out for yourself by supporting a good and I m told (by a very reliable source) that the fraud cause, by the way, then simply fire up the PingIt app on

13 CFIRs ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015 \\ 13 your mobile phone, select a modest amount for test pur- is attributed to cash and 0.15% to the domestic PIN debit poses (say, 250) and send it I will let you scheme. know as soon as your payments reaches the Dave Birch Holiday Home in the South of France Emergency Appeal The context here is specific to Denmark. In common law Fund. Both PingIt and Paym are a long way from being countries (e.g., the UK and the USA) there is no require- used by half the adult population of the UK and edging ment for retailers to accept any form of payment at all, cash out of the way for the person in the street but, back cash included. It s a misunderstand of what legal tender across the North Sea, Mobile Pay is playing a key role is means to imagine that they do. But in Denmark, the law edging Denmark closer to cashlessness. says that certain types of retailer must accept cash and so the law is being changed so that they don t have to. The Danish government said as of next year, businesses should no longer be legally-bound to accept cash. The The Danes are very welcoming to visiting consultants proposal is part of a pre-election package of economic I think it is really interesting to see this approach to growth measures aimed at reducing costs and increasing national payment strategy that is, one based on pro- productivity for businesses. ductivity and economic efficiency in contrast to the UK s such as clothing retailers, petrol stations and restaurants where the mere idea of ending cheque clearing in a dethey are doing this because to try to get the total cost of cade was enough to induce apoplexy in the shires and the payment system in Denmark down to the lower levels a shake up of the UK payments industry governance. that are seen in, for example, Finland and Norway. If you include household costs, the total social cost of payments in Denmark is calculated at 0.55% of GDP, of which 0.35% Denne artikel er skrevet af David Birch.

14 14 // CFIRs ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015 MEEWALLET MOBILBETALING PÅ VEJ TIL TUSINDVIS AF DANSKE BUTIKKER MEEwallets digitale pung gør forbrugere i stand til at betale med deres smartphones på en sikker og nem måde direkte ved kasseapparatet i butikken. Den danskudviklede mobilbetalingsløsning bliver i de kommende måneder rullet ud til over butikker i landet. MEEwallet er en digital pengepung, der tilbyder forbrugere en bred vifte af betalingsmidler lige fra kreditkort, debetkort, loyalitetskort, gavekort, kvitteringer, kuponer samt konto-tilkonto-overførsler. MEEwallets mål er at give forbrugere fremtidens betalingsplatform. Med MEEwallet kan du nemt betale dit køb og bruge dine rabatkort og andre forbrugsordninger med samme app. MEEwallet er mobilbetalingens schweizerkniv, siger Kim Vindberg-Larsen, adm. direktør i MEEwallet. Samarbejdspartnere giver stor rækkevidde MEEwallet har to store partnere i ryggen, Forbrugsforeningen og bankdatacentralen SDC, der hjælper med at bringe løsningen ud til Forbrugsforeningen og dens medlemmer. Forbrugsforeningen har medlemmer og udsalgssteder i hele Danmark. Integration mellem SDC og MEEwallet giver mulighed for at dække behov, som andre betalingsudbydere ikke dækker, da brugeren kan anvende eksisterende betalingskort og loyalitetskort i én og samme løsning. Kim Vindberg-Larsen beskriver åbenheden i MEEwallet således: Det, der adskiller MEEwallet fra andre udbydere af mobilbetaling, er vores fokus på nem betaling i butikker samt vores platforms åbenhed. Der findes jo flere populære løsninger til pengeoverførsel mellem personer, men vi mangler stadig en nem, samlet og sikker løsning til betaling i butikker. Her er vores betalingsløsning unik. Og vi er en åben platform forstået på den måde, at vi integrerer andre serviceudbyderes løsninger i vores app, så forbrugeren har adgang til alt ét sted. MEEwallet arbejder desuden tæt sammen med initiativet ebusiness Randers, der har en vision om, at byen skal være et nationalt kraftcenter inden for e-handel. Butikker i Randers var de første til at teste MEEwallet, og Randers Kommune er den første offentlige kunde, der arbejder på at implementere MEEwallet i deres services til borgerne. Planen er, at man skal kunne bruge MEEwallet i fx Borgerservice Randers, betaling af borgeres sportsaktiviteter, mad på skoler m.m. Støttet af Microsoft og Vækstfonden MEEwallet har været en del af Microsofts program for iværksættere, Bizspark, og selve betalingsløsningen er baseret på Microsofts cloud-platform, Azure. Microsoft giver MEEwallet en skalerbar, global platform, der egner sig perfekt til vores ambition om at gøre løsningen tilgængeligt internationalt. Desuden giver Azureplatformen os både driftssikkerhed og en datamæssigt sikker løsning, siger Kim Vindberg-Larsen. MEEwallet har også modtaget midler fra Vækstfonden i form af et iværksætterlån. Fonden begrundede sin støtte med, at MEEwallet giver forbrugere og butikker mulighed for at købe ejerskab i MEEdkk A/S altså blive medejere at sit eget betalingssystem. Denne model for medejerskab er udarbejdet i fællesskab med revisor EY og HNA advokaterne. Modellen åbner op for, at andre iværksættere, der samarbejder med MEEwallet kan crowfundes via ejerskab.

15 CFIRs ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015 \\ 15 Fakta om MEEwallet Kunden skal installere en MEEwallet-app fra App Store eller Google Play og knytte sin konto, sit loyalitetskort eller sine betalingskort til appen, mens butikken får leveret en MEEgg terminal. MEEgg er en kommunikationsterminal (Ground Gateway) til MEE. For at kunne betale i en butik skal butikken have et MEEgg, som kundens mobiltelefon og butikkens kasseterminal eller tablet/ipad kan kommunikere med. Kommunikationen foregår via Bluetooth, hvilket giver en kasseløsning til brug i både fysiske butikker og til e-handel med elektronisk ekvittering. Kvitteringer kan både sendes til kundens adresse og i MEEwallet APP. Beløbet, der er købt for, sendes via MEEgg til kundens mobiltelefon, og kunden vælger via app en hvilken betalingsform han vil benytte og kvitterer betalingen er gennemført. MEEwallet understøtter kontointegration til Beeptify, VISA/Dankort, Mastercard, Visa og Forbrugsforeningens kort der driftes hos SDC. Se hvordan MEEwallet virker her MEEwallet har ikke beløbsgrænse, men overholder de regler, der gælder for den underliggende konto eller betalingskort. Transaktionsrekorden er på hele kr. fra Hotel Randers. MEEwallet er tilgængelig til Android og ios, og om kort tid kommer app en til Windows Phone. Læs mere på Denne artikel er skrevet af MEEWallet for CFIR.

16 16 // CFIRs ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015 INNOVATIONSNETVÆRK FOR FINANS-IT Fra den 1. juli 2014 overgik det gamle CFIR (Copenhagen Finance IT Region) fra at være et projekt støttet af EU s Regionalfond og Region Hovedstaden til at være en medlemsforening CFIR. De fire velkendte bogstaver blev samtidig nyt synonym for foreningens navn Copenhagen Fintech Innovations and Research. Foreningen CFIR blev samtidig vært for det nye innovationsnetværk for Finans IT, der er støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation. Organisatorisk er Innovationsnetværk for Finans IT altså tæt forankret i den almennyttige forening CFIR en organisering, der skaber rigtig gode forudsætninger for fortsat udvikling af den danske finans-it-klynge. arrangementer og konferencer med internationale key notes. Figur: Organisering af CFIR og IFFI Copenhagen Fintech Innovation and Research Organisering og deltagere De 13 deltagende organisationer i Innovationsnetværket for Finans IT tæller universiteter, GTS er fagforeninger og brancheorganisationer med interesse for og kompetencer på finans-it området. I et stærkt samarbejde skal de deltagende organisationer arbejde for at skabe forskningsbaseret vækst og innovation på finans-it-området og styrke eksporten af danske finans-it-virksomheders services. Det sker ved at skabe ambitiøse forskningsprojekter, netværks- Som ovenstående figur viser, kan nogle aktiviteter ligge i CFIR, mens andre udføres af Innovationsnetværket for

17 CFIRs ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015 \\ 17 Finans IT. Desuden er der mulighed for, at CFIR og Innovationsnetværket er sammen om forskellige initiativer. I den opstartsperiode, som den nye organisering har været igennem det seneste år, har der været flest aktiviteter, som man har arbejdet sammen om, men med tiden bliver der rig mulighed for, at Innovationsnetværket kan bistå til at igangsætte yderligere projekter, der kan blive forankret i foreningen CFIR. Innovationsnetværkets fokusområder Innovationsnetværket for Finans IT arbejder som foreningen CFIR med fem særlige fokusområder. Virksomheder, der deltager aktivt, får derfor priviligeret adgang til viden og kontakter. Det kan være match making til konkrete projekter, finde projektpartnere; og skaffe ressourcer til udvikling af forsknings-og innovationssamarbejde med universiteterne. De fem fokusområder er: Fintech iværksætteri Betalinger, platforme og usability Cybersikkerhed Digitale processer Computational finance. Hvad er et innovationsnetværk? Et innovationsnetværk samler forskere, virksomheder og offentlige myndigheder om at skabe innovation og vækst. Uddannelses- og Forskningsministeriet støtter 22 landsdækkende innovationsnetværk. Netværkene findes inden for områder, hvor Danmark har vigtige styrkepositioner, som for eksempel produktion, it, energi, miljø, transport, livsstil, sundhed og fødevarer. Netværkene er ramme om aktiviteter og projekter, der kan inspirere virksomheder og forskere om nye trends og teknologier, konkretisere og teste ideer, og skabe nye samarbejder både i Danmark og i udlandet. Kilde: De 13 deltagende organisationer i Innovationsnetværket for Finans IT s styregruppe er: Aarhus Universitet Alexandra Instituttet Copenhagen Business School Copenhagen Fintech Innovation and Research Delta DI Itek Danmarks Tekniske Universitet Finansforbundet Finansrådet Forsikring og Pension IT-Branchen IT-Universitetet Københavns Universitet

18 18 // CFIRs ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015

19 CFIRs ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015 \\ 19 CYBERSIKKERHED Cybersikkerhed og it-sikkerhed er en hastigt voksende samfundsmæssig udfordring. Cyberangrebene bliver mere vedholdende og komplekse og de it-kriminelle mere organiserede og professionelle. Cybersikkerhed er et kerneområde inden for finans, da sikre it-systemer og tillid til systemer er en forudsætning for moderne finansielle virksomheder og borgernes anvendelse af finansielle services. Regulering, privacy, identitetshåndtering og samarbejde mellem offentlige og private aktører er nogle af de områder, der får stor betydning for udviklingen, hvor virksomhederne skal balancere efterspørgslen efter gode services med de rette lag af sikkerhed for at beskytte kritiske data. Det giver udfordringer, men bestemt også internationale muligheder for danske it-sikkerhedsvirksomheder. Behovet for dygtige cybersikkerhedsfolk er presserende. Derfor har CFIR i alliance med Forsvaret, IBM og DTU skabt en cybersikkerhedsspecialisering på kandidatuddannelsen på DTU og arbejder på at skabe konferencer og forskningsprojekter med nøgleaktører på tværs af sikkerhedskritiske brancher blandt andet med it-sikkerhedsmorgenmøderne i samarbejde med DI ITEK. CFIR og Innovationsnetværket for Finans IT arbejder sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet og InfinIT på at skabe et nationalt netværkssamarbejde inden for cyber- og informationssikkerhed på tværs af uddannelsesinstitutioner og virksomheder og på tværs af brancher samt en kortlægning af forskning- og uddannelse inden for cyber- og informationssikkerhed.

20 20 // CFIRs ÅRSMØDEPUBLIKATION 2015 KAN VI I DET HELE TAGET BESKYTTE OS MOD CYBERCRIME I FREMTIDEN? Igennem de senere år er der sket et skift fra, at cybercrime var noget unge mennesker gjorde i en mørk kælder, til det i dag er en professionel branche. Det formodes, at der i visse lande er ansat op til personer til professionelt at angribe virksomheder, kunder og myndigheder. FBI anskuer, at der i dag foregår flere kriminelle angreb i cyber space end fysiske indbrud i fx banker. I forbindelse med at Danmark har fået en ny strategi for beskyttelse mod cybercrime, er det ofte udtrykt at kun ved at arbejde sammen på tværs af brancher, myndigheder og private, kan man opnå en sikker it beskyttelse. Dette bekræftes af FBI i deres are we ready to work together initiativ. Så kan vi ved at arbejde sammen stoppe cybercrime, eller er det bare blevet noget, vi må acceptere i fremtiden? FBI udtaler også, at der dagligt introduceres nye angreb, at procent af alle enheder er inficeret, og at 40 procent af os alle har været angrebet, ofte uden vi er bevidst om dette. Hvis vi ser tilbage i historien, er der mange leverandører af bredbånd, der har forsøgt sig med at tilbyde gratis sikkerhedsløsninger. Desværre har det aldrig været særlig succesfyldt, og kundens enheder er i dag ofte ubeskyttede og mangler at blive opdateret. Det er en selvfølge, at virksomheder i dag beskytter deres infrastruktur med løsninger som Firewalls og Virus scanning, men hvad gør vi, når kundens data bliver kompromitteret, eller en hacker overtager kundens session? Det forventes, at den EU bestemte lovgivning om brugers data strammes væsentligt senere i år, og at virksomheder derefter kan risikere bøder med op til 5 procent af årlig omsætning, hvis ikke virksomheden har gjort, hvad den kan for at beskytte forbrugeren. Lige som et tæt samarbejde er nødvendigt, er det også nødvendigt for virksomheder at beskytte sig med et multilayer setup. 100 procent sikkerhed findes ikke i dag, og vil nok aldrig gøre det. På trods af at mange virksomheder, der leverer sikkerhed, annoncerer vidt og bredt for deres løsning, er det nemlig ofte tilfældet, at de er gode til et eller flere niveauer af sikkerhed, men ikke til alle. Dagens typiske setup kunne bestå af: Firewall: Beskytter mod angreb som eks. DOS/DDoS, altså angreb som ofte bruges til at få adgang til infrastrukturen eller til brug for at lægge virksomheders platforme ned. Dette kan have store økonomiske konsekvenser og ikke mindst negativ omtale. Hvem kender ikke til tilfælde, hvor ens bank ikke var tilgængelig? Vedligeholdelsen af Firewalls kan ofte være tidskrævende, og da de generelt beskytter mod kendte angreb, vil det betyde, at nye angreb dagligt også kræver up-to-date signaturer og definitioner. Virus scanning: Som med Firewalls kræver Virus scanning, at man har opdateret de sidste kendte virus definitioner. Da vi ved, at kunder sjældent gør dette, og at stort set alle med en Windows 8/8.1 enhed alene kører med indbygget sikkerhed, efterlader det klart risiko for, at kunder har en inficeret enhed. Som med Firewalls så er det svært at forestille sig en virksomhed, som ikke kører med intern beskyttelse og daglige opdateringer. Angreb som Ransomware har desværre vist, at opdaterede definitioner ikke altid er nok, og mere bør derfor gøres.