SEPTEMBER Den vigtige refraktion i socialoftalmologien. Et optometrisk forskningsperspektiv. I Svendborg kan de lære børnene at læse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEPTEMBER 2009. Den vigtige refraktion i socialoftalmologien. Et optometrisk forskningsperspektiv. I Svendborg kan de lære børnene at læse"

Transkript

1 Danmarks Optikerforening Nr. 5 SEPTEMBER 2009 Den vigtige refraktion i socialoftalmologien I Svendborg kan de lære børnene at læse Et optometrisk forskningsperspektiv Multipurpose-væsker og antimikrobiel effekt

2

3 SEPTEMBER 2009 L E D E R E N 3 Solbriller og rådgivning Sommeren har altid været agurketid, og årets sommer er ingen undtagelse. Med overskriften Optikernes råd helt hen i vejret bragte dagbladet Politiken flere artikler, hvor de påstod, at optikerne vildleder kunderne med forkerte udsagn, når de køber solbriller. Ifølge artiklen havde optikerne i 5 udvalgte butikker oplyst overfor journalisten, at det var nødvendigt at bruge solbriller, fordi solens UV-stråler kunne fremprovokere grå stær, ødelægge øjnene, fremkalde hovedpine m.v. Interviewede øjenlæger afviste udsagnene og tog disse som et udtryk for stærk mangelfuld faglighed. Såvel i Politikken som i et radiointerview støttede Danmarks Optikerforening optikerne i, at internationale undersøgelser viste, at det kunne være skadeligt ikke at beskytte sig mod solens UV-stråler, specielt hvis man opholdt sig på vandet, i sneen eller ferien gik til de mere sydlige himmelstrøg. Men hvor langt skal vi gå i vores rådgivning Der er ingen i branchen, der er i tvivl om fordelene ved at bruge solbriller. Når branchen som her bliver udsat for kritik, giver det god anledning til selvransagelse. Rådgiver vi nok? Hvad kan en kunde forvente af rådgivning, når de f.eks. vælger at købe solbriller hos optiker? Det er en god ide at finde de gamle dyder frem og udspørge kunden om behov og ønsker. I de fleste tilfælde er det enten almindelig beskyttelse mod skarpt lys for at undgå at knibe øjnene sammen eller ønsket om at skifte til en ny smart model, der er årsag til, at kunden kommer ind i butikken. Mange kunder er meget fokuseret på UV-stråling. Vi ved godt, at det kun er under ekstreme forhold med lang tids ophold i områder med forøget UV-stråling, der er forøget risiko for f.eks. grå stær. Vi skal derfor være meget opmærksomme på ikke at overspille behovet for UV-beskyttelse under hjemlige himmelstrøg. Komforten alene ved en god solbrille, der er rigtig tilpasset og med optisk gode glas, der modsvarer kundens krav, er grund nok til, at kunden ønsker at købe brillen hos optikeren. Der skal her lyde en opfordring til at sørge for, at alle i butikken er opdateret med den nyeste viden om solbriller med artiklen: Hvilken type solbrilleglas skal jeg anbefale min kunde? I OPTIKEREN nr. 2, 2009 har du et godt udgangspunkt. Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

4

5 OPTIKEREN N U M M E R Indhold I N D H O L D 5 LEDER DEN VIGTIGE REFRAKTION I SOCIALOFTALMOLOGIEN... 6 Henrik Holton Forside I SVENDBORG KAN DE LÆRE BØRNENE AT LÆSE Bjarne Hansen ET OPTOMETRISK FORSKNINGSPERSPEKTIV Steen Aalberg KØREKORTET BLEV MOTIVATIONEN TIL AT TRÆNE SYNET EFTER EN HJERNESKADE Lene Frigast MAN KAN GODT VÆRE VILD MED SINE BRILLER Claus Suk Yong Jacobsen CATWALK RAPPORT Marie Nielsen Forside annonce: Designit Eyewear A/S Vi ses på Silmo - La Village, hal 3 - stand D59 For mere info: eller ring MULTIPURPOSE-VÆSKER OG ANTIMIKROBIEL EFFEKT Catherine Scheuer, Fang Zhao, Tara Erb og Gary Orsborn DATASELSKABET RYKKER Claus Suk Yong Jacobsen OPTIK I MEXICO Tone Aguilar EUROPEAN COUNCIL OF OPTOMETRY AND OPTICS (ECOO) IN LAUSANNE Jette Rosenstand Møller PRODUKT-/BRANCHENYT KALENDEREN ADRESSER

6 6 Den vigtige refraktion i socialoftalmologien Af Henrik Holton, optiker, F.A.A.O. Synscentralen i Vordingborg Schh@Vordingborg.dk Abstract Formål: At undersøge hvor stor en procentdel af patienter med diagnosticeret svagsyn og social blindhed, der kunne opnå visusforbedring med brillekorrektion. Metode: Effekten af brillekorrektion hos 2888 ældre patienter henvist til Synscentralen i Vordingborg som svagsynede (6/60 < visus 6/18) eller socialt blinde (1/60< visus 6/60) blev retrospektivt opgjort efter refraktionsundersøgelse. Resultater: I svagsynsgruppen kunne 35,5% få visusforbedring med ny brillekorrektion, og heraf kunne 18,5% hæves til normalsynsområdet. I gruppen af socialt blinde kunne 34% få visusforbedring med ny brillekorrektion. Heraf kunne 21% løftes over i svagsynsgruppen og 3,5% kunne rykkes til normalsynsområdet. (p=0,0001) Konklusion: Undersøgelsen viste, at en tredjedel af de henviste patienter fik en signifikant visusforbedring med ny brillekorrektion. Nøgleord: visusforbedring, faldulykker, brillekorrektion. Introduktion Det er et velkendt problem, at livskvaliteten forringes, når synet svigter pga. øjensygdom (Mangione et al. 1998). Med aftagende syn vil forskellige daglige gøremål, herunder ADL (almindelige daglig levevis) og mobility (at kunne færdes selvstændigt som blind eller stærkt svagsynet) blive sværere at udføre end tidligere (Kuyk et al. 1996; Kuyk & Elliott 1999). Selv en lille forringelse af visus kan få konsekvenser i dagligdagen. Er visus ringere end 6/12 på bedst seende øje, er det ikke længere muligt at læse almindelig avistekst uden ekstra stærk læseaddition, ligesom kørekortet ikke kan generhverves. Opstår det dårlige syn i den erhvervsaktive alder, kan revalidering være nødvendigt for at patienten kan forblive på arbejdsmarkedet. I andre tilfælde vil førtidspension være en konsekvens. Herudover viser forskning, at der er en direkte sammenhæng mellem faldulykker og dårligt syn blandt ældre mennesker (Cummings et al. 1995; Lord et al. 1991). Studier har vist, at faldrisikoen stiger lineært med graden af visustabet (Kelsey et al.1992; Cummings et al. 1995), samt at risikoen for en faldulykke fordobles, når visus er nedsat (Klein et al. 1998; Lord et al. 1994, 1991, 1991). I Danmark er der årligt faldulykker blandt mennesker over 65 år, hvilket foranlediger hospitalsindlæggelser og 1350 dødsfald. Knoglebrud er den hyppigste skade, der ses på skadestuen og det udgør 44% af skaderne. Alvorligst er det, når faldene fører til brud på hofte eller lårben, hvilket i Danmark sker ca gange årligt. Hoftebrud medfører ofte lange hospitalsindlæggelser og i endnu længere tid nedsat funktionsevne (Statens Institut for Folkesundhed). Der er fire forskellige faktorer, der har indvirkning på balanceevnen: Synssansen, vestibularsystemet, den proprioceptive refleks og den taktile følsomhed i fødderne. Evnen til at bruge den proprioceptive refleks (at kunne svaje i kroppen og samtidig holde balancen) er en af de vigtigste sanser, vi har for at kunne afværge et fald. Undersøgelser viser, at ældre mennesker er langt mere afhængige af synet for at kunne holde balancen end unge mennesker (Pyykko et el. 1990), hvilket skyldes, at den muskulære reaktionstid nedsættes med alderen (Lord et al. 1994). Man regner med at ca. en fjerdedel til halvdelen af registrerede faldulykker blandt ældre mennesker skyldes nedsat syn (Harwood 2001). Et dårligt syn kan, udover øge risikoen for faldulykker, medføre store psykosociale problemer, og patienten vil i visse situationer have sværere ved at kunne udføre almindelige daglige gøremål end tidligere. Det er derfor væsentligt, at patienten, foruden at være oftalmologisk/ medicinsk velbehandlet, også er refraktivt udredt. Refraktion, der er et subspeciale i den oftalmologiske disciplin, kræver uddannelse og erfaring og udføres af øjenlæge og optiker. At kunne udmåle en god brillekorrektion forudsætter, at undersøgeren er i stand til at kombinere patientens synsklage med andre parametre som resultatet af spaltelampeundersøgelsen, keratometeret, patientens mentale kapacitet m.m. Refraktionsundersøgelse er ofte kompleks, hvis patienten har en høj alder og er svagsynet. Her kræves ofte ekstra god tid til undersøgelsen, da disse patienter ofte har en længere reaktionstid end øjenraske, yngre mennesker. På Synscentralen i Vordingborg modtages patienter, der er svagsynede eller socialt/praktisk blinde med henblik på rådgivning og vejledning vedrørende deres synshandicap. Ved hver henvendelse indhenter Synscentralen, med samtykke fra patienten, øjenoplysninger fra pati-

7

8 8 Henrik Holton entens øjenlæge, og med baggrund i disse vurderer Synscentralens øjenlægekonsulent, om patienten opfylder indstillingskravene, dvs. om patienten ser 6/18 med senest udmålte brillekorrektion, har hemianopsi eller et synsfelt under 20 grader. De patienter, som øjenlægekonsulenten vurderer kan få udbytte af en refraktionsundersøgelse, henvises til Synscentralens optiker. Ved optikerundersøgelsen registreres patientens data via Synscentralens elektroniske journalsystem. Her lagres oplysninger om visus med habituel og ny korrektion, kontrastfølsomhed, scotomer, metamorfopsi, diagnose, lyspræferencer, m.m. Med baggrund i disse data har formålet med dette studie været at undersøge, hvor stor en procentdel af øjenpatienterne, der kunne opnå visusforbedring med ny brillekorrektion. Alle patienter var diagnosticeret som enten socialt blinde eller svagsynede. Metode Effekten af brillekorrektion hos 2888 patienter henvist til Synscentralen i Vordingborg som svagsynede (6/60 < visus 6/18) eller socialt blinde (1/60 < visus 6/60) med diagnosticeret øjensygdom blev retrospektivt opgjort. Der var henvist 991 mænd med en gennemsnitsalder på 75 år og 1897 kvinder med en gennemsnitsalder på 81 år af patienterne var kategoriserede som svagsynede og 1211 som socialt blinde. Patienterne blev henvist i perioden Samtlige patienter gennemgik en refraktionsundersøgelse på Synscentralen. Den objektive refraktion blev udmålt ved skiascopi/retinoscopi og den subjektive refraktion ved hjælp af prøvebrille, prøveglas og Jacksons håndholdte krydscylinder. Visus blev udmålt på Log Mar ETDRS 4 meters visustavle med baggrundsbelysning. Alle undersøgelser blev udført i samme klinik, der var udstyret med blændfrit lys og mørklægningsgardiner. Patientens data blev registreret i Synscentralens journalsystem. Forskellen i visus på bedst seende øje før og efter korrektion blev statistisk vurderet med McNemars test. Resultater Diagnoserne hos de henviste patienter fordelte sig på 47 forskellige diagnoser. De fire hyppigste diagnoser var aldersbetinget makula degeneration (AMD), der udgjorde 63%, efterfulgt af diabetisk retinopati (8%), glaukom (6%) og katarakt (4%). Resultatet, der er statistisk signifikant (p=0,0001 udregnet med McNemar), viste følgende: I svagsynsgruppen kunne 35,5% få visusforbedring med ny brillekorrektion, og heraf kunne 18,5% hæves til normalsynsområdet. I gruppen af socialt blinde kunne 34% få visusforbedring med ny brillekorrektion. Heraf kunne 21% løftes over i svagsynsgruppen, og 3,5% kunne hæves til normalsynsområdet. Diskussion Nedsat syn påvirker væsentligt livskvaliteten, både hvad angår de synsmæssige begrænsninger i hverdagen, og de konsekvenser en faldulykke kan medføre. En engelsk undersøgelse baseret på 2002 ældre kvinder viste eksempelvis, at der over en 12 måneders periode var en markant stigning af faldulykker, når patienterne havde et moderat visustab på enkelte bogstaver på visustavlen, sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke havde synstab eller fik forbedret deres syn via brillekorrektion (Coleman et al. 2004). En forbedring af synsevnen, f.eks. med at par velkorrigerede briller er derfor af stor betydning for såvel de menneskelige som de samfundsmæssige omkostninger. Mange ældre mennesker, med eller uden øjensygdom, kan til tider have svært ved at medvirke optimalt ved den subjektive refraktion. Det kan være svært for patienten at skelne mellem de forskellige linser, der hurtigt og konstant udskiftes foran øjnene, samtidig med at man skal svare på, om glassene gør synet bedre eller dårligere. Forudsætningen for en god refraktionsundersøgelse er derfor, at der foretages en god objektiv refraktionsudmåling, så måleresultatet ligger så tæt på øjets reelle synsfejl som muligt. En rutineret øjenlæge eller optiker kan ved hjælp af et retinoskop udmåle patientens synsfejl med en kvart dioptris nøjagtighed og med maksimalt 10 graders afvigelse i astigmatismens akseretning. I dag foretages de fleste objektive refraktioner ved hjælp af en autorefraktor. Det er min erfaring, at så længe patienten er øjenrask og kan kooperere, kan en autorefraktor være et udmærket alternativ til retinoscopi/sciascopi. Men ved uklare øjenmedier, excentrisk fiksation, nystagmus eller ved dårlig kooperation, vil en autorefraktor ikke kunne måle præcist nok. Dette kan måske være forklaringen på, hvorfor omkring en tredjedel af patienterne, der deltog i denne undersøgelse, kunne opnå visusforbedring med ny brillekorrektion udmålt vha. retinoscopi/sciascopi. Hos AMD-patienterne, der var hyppigst repræsenteret i undersøgelsen, var der procentmæssigt færre, der kunne opnå visusforbedring i forhold til de øvrige diagnoser. AMD patienter er ofte af den opfattelse, at deres syn ikke kan forbedres med briller, men den aktuelle opgørelse viste at 13,5% af patienterne i svagsynsgruppen kunne løftes til normalsynsområdet (visus 6/15) med optimal korrektion. AMD kan ikke helbredes, og en patient, der opnår en visusforbedring med briller, vil naturligvis over en periode få yderligere forværringer af synet, men så længe synet kan optimeres med brille, bør dette gøres.

9 9 Til sammenligning kunne 26% af svagsynspatienterne, der var henvist med katarakt, hæves til normalsynsområdet med ny brillekorrektion. Dette er interessant, idet en undersøgelse har vist, at der var færre faldulykker blandt kataraktpatienter efter kataraktoperation (Brannan et al. 2003). Da der kan være lang ventetid på en kataraktoperation, vil en patient, hvor visus kan forbedres med korrektion i perioden frem til operationen, derfor få nytte af ny brille. En brille med individuelt korrigerede glas kan i dag anskaffes for få hundrede kroner. Et godt syn kan ikke kun defineres ud fra hvor god scoring der kan opnås på visustavlen. Nedsat kontrastsensibilitet, farvesyn, adaptationsevne, metamorfopsi og synsfeltsdefekter er symptomer, der ofte følger med øjensygdom, og flere af disse symptomer kan ikke afhjælpes med briller. Ved nedsat kontrastsyn svækkes evnen til at se farver og konturer, og derfor vil patienten opleve synet som tåget og diset. Niveauforskelle som trapper, kantsten og lign. ses og perciperes pga. deres skygger, afgrænsninger og konturer. Er patientens kontrastfølsomhed nedsat, vil patienten som følge heraf have svært ved at se disse niveauforskelle i terrænet. Kontrastfølsomhed er derfor yderligere et at de symptomer, der har stor betydning for balanceevnen (Lord et al. 1991). Årsagen til nedsat kontrastsyn skyldes enten ukorrigerede refraktionsanomalier, uklare øjenmedier, patologi i enten synsnerven eller i retina eller en kombination heraf. Nedsat kontrastsyn kan forbedres betydeligt med optimalt korrigerede briller, evt. kombineret med brilleglas med særlige spektrale egenskaber. Da det estimeres, at ca. en fjerdedel til halvdelen af alle faldulykker kan skyldes dårligt syn, vil man med en national indsats omkring refraktionsudredning af ældre mennesker sandsynligvis kunne forbygge antallet af faldulykker. På landets forskellige Synsrådgivninger og på enkelte øjenafdelinger er der ansat optikere, der udelukkende tager sig af disse komplekse refraktionsopgaver og derfor har stor erfaring med disse ofte øjenkomplicerede patienter. Procent Katarakt Glaukom Diabetisk retinopati AMD Diagnose Diagram 1. Patienterne, der var kategoriseret som svagsynede, opnåede langt hyppigere synsforbedring til normalsynsområdet end de patienter, der var kategoriseret som socialt blinde. Søjlediagrammet viser at ca. 25% af svagsynspatienterne med hhv. katarakt, glaukom og diabetisk retinopati kunne hæves til normalsynsområdet, dvs. visus 6/15 med ny brillekorrektion. Hos AMD patienterne kunne 13,5% løftes til normalsynsområdet. Antal patienter: Katarakt 89, glaukom 124, diabetisk retinopati 151, AMD 991. Procent /6 6/7,5 6/9 6/12 6/15 Visus Diagram 2. 18,5% af patienterne med svagsyn og 3,5% med social blindhed kunne efter fornyet brillekorrektion hæves til normalsynsområdet. Søjlediagrammet viser de visusforbedringer, der kunne opnås med optimal korrektion. Eksempel: En patient kan med habituel korrektion se 6/48, men kan forbedres til 6/12 med ny brillekorrektion. Procent Visusforbedring 6/18 6/24 6/30 6/36 6/48 Visus Diagram 3. Af de 1211 patienter der var kategoriseret som socialt blinde kunne 21% med optimalt korrigerede briller hæves til svagsynsgruppen. Søjlediagrammet viser de vidusforbedringer der kunne opnås med fornyet brillekorrektion. Eksempel: En patient kan se 3/60 med habituel korrektion, men kan forbedres til 6/24 med ny brillekorrektion.

10 10 Konklusion Undersøgelsen viste, at en tredjedel af de patienter, der deltog i studiet, fik en signifikant forbedring af visus med ny brillekorrektion. Heraf kunne 18,5% med svagsynethed og 3,5% med social blindhed hæves til normalsynsområdet. En optimering af visus kan måske forebygge antallet af faldulykker blandt ældre mennesker samt generelt give bedre livskvalitet. Det kan derfor kun anbefales, at øjenpatienten i forlængelse af øjenlægeundersøgelse bliver refraktivt udredt hos optiker. Tak Til overlæge Michael Albeck for forslag til ændringer af manuskriptet og den statistiske bearbejdelse. Litteratur Brannan S, Dewar C, Sen J, Clarke D, Marshall T, Murray P I. A prospective study of the rate of falls before and after cataract surgery. Scientific correspondence. Br j Ophhalmol 2003; 87: Cummings SR, Nevitt MC, Browner WS Stone K, Fox KM, Ensrud KE, Cauley J, Black D & Vogt TM (1995): Risk factors for hip fracture in white women. Study of Osteoporotic Fractures Research Group. New Engl J Med 332: Coleman et al. Changes in visual acuity and falls. Ophthalmology, volume 111, november 5, may Harwood R H. Visual problems and falls. Age and Aging 2001; 30-S4: British Geriatrics Society. Kuyk T, Elliott JL, Biehl J & Fuhr PS (1996): Environment variables and mobility performance in adults with low vision. J Optom Assoc 67: Kuyk T & Elliott JL (1999): Visual factors and mobility in persons with age-related macular degeneration. J Rehab Des Dev 36: Kelsey JL, Browner WS, Seeley DG, Nevitt MC, Cummings SR. Risk Factores for fractures of the distal forearm and proximal humerus. The study of Osteoporotic Fractures Research Group. Am J Epidem 1992; 135: Klein BE, Klein R, Lee KE, Cruickshanks KJ. Perfomance-based and self-assessed measures of visual function as related to history of falls, hip fractures, and measured gait time. The Beaver Dam Eye Study. Ophthalmology 1998: 105: Lord SR, Clark. RD & Webster IW (1991): Physiological factors associated with falls in an elderly population. J Am Geriatr Soc 39: Lord SR, Clark JA, Williams P, Anstey KJ. Physiological factors associated with falls in older community-dwelling whomen. J Am Geriatr Soc 1994; 42: Lord SR, Clark RD, Webster IW. Visuale acuity and contrastsensitivity in relation to falls in an elderly population. Age Aging 1991; 20: Mangione CM, Lee PP, Pitts J, Gutierrez P, Berry S & Hays RD (1998): Psychometric properties of the National Eye Institute Visual Function Questionnaire (NEI-VFQ). NEI-VFQ Field Test Investigators. Arch Ophthalmol 116: Pyykko I, Jantti P, Aalto H. Postural control in eldery sujects, age Aging 1990; 19:

11

12 12 I Svendborg kan de lære børnene at læse Der er ikke noget, der hedder ordblind, men der er noget, der hedder forkert undervisning, siger Jesper Ege, læselærer på Byhaveskolen i Svendborg Af Bjarne Hansen Byhaveskolen er Svendborg Kommunes specialskole for et bredt udsnit af børn med særlige behov for specialundervisning og specialpædagogisk støtte. Skolen ligger godt gemt bag træer og høje hække på en af indfaldsvejene til byen. Bag hækkene gemmer der sig en flot skole med en smagfuld arkitektonisk indretning og nogle lækre udenoms faciliteter, der giver børnene gode udviklingsmuligheder. Og som det allervigtigste et engageret læreteam, der skaber resultater med eleverne. Skolen blev landskendt i januar 2009, da den blev udpeget til Månedens gode eksempel af undervisningsminister Bertel Haarder. Ideen med den pris er, at folkeskolerne skal lære af hinandens succeser. For Byhaveskolen blev det samtidig oplevet som en cadeau at blive betragtet som en folkeskole. Læselærer Jesper Ege Lydbilledemetoden Det hele startede med en ferie i London, hvor Jesper Ege tilfældigvis fandt en bog med titlen: Why children can t read, and what we can do about it. Titlen vækkede straks hans interesse, og en hurtig bladring overbeviste ham om, at den handlede om læseundervisning på en anden måde, end det normalt praktiseres i Danmark. Metoden hedder lydbilledlæsning, og den bygger på teorier om læseundervisning, som den amerikanske psykolog og læseforsker, Diane McGuiness har udviklet. Hendes hovedtese er, hvis et barn, der går i skole ikke lærer at læse, så ligger fejlen ikke hos barnet, men i undervisningen. Jesper Ege fandt det med det samme meget mere motiverende at arbejde ud fra det princip end det traditionelle danske syn på det problem - med stemplet: Ordblind, du kan ikke lære at læse.

13 13 Ved lydbilledlæsning handler læseprocessen om at kende den kode, der er mellem tale- og skriftsprog. Fra et tidligere læseprojekt på Byhaveskolen vidste læseteamet på skolen, at motivation er en vigtig faktor, når et barn skal lære at læse. Motivation skabes ved succesoplevelser, og succesoplevelser kommer, når en elev kan klare de udfordringer, der stilles. Udgangspunktet for den nye læsemetode er talespoget, og fordelen er, at det kan eleven. Læreren begynder med at sige ord i modsætning til traditionel læseundervisning, hvor man begynder med noget nyt skriftsproget. Resultaterne er overbevisende. På otte år har skolen næsten otte-doblet antallet af elever, der lærer at læse. For otte år siden var det kun hver tiende af skolens 137 elever, der havde lært at læse, når de forlod skolen. I dag kan tre ud af fire elever læse, når de forlader skolen. Det danske sprog er svært Alle sprog, der har et skriftsprog, har en kode, der koder tale til skrift og omkoder skrift til tale. Danske børn har det sværere end finske og italienske børn, når de skal lære at læse. Fælles for finsk og italiensk er, at hvert bogstav kun har en lyd. På dansk skal børnene lære at holde styr på 42 lyde og 70 lydbilleder. Det viser sig i praksis ved, at i lande med en nem kode, lærer børn at læse i løbet af det første skoleår, medens det er almindeligt, at man i lande, der har en svær kode, først får de fleste med i løbet af tredje skoleår. Og en del af dem, der ikke har brudt koden på tidspunkt, får prædikatet ordblind. Et eksempel fra det danske sprog er lyden å, den findes i ordene ål, ost og kun. Et lydbillede kan bestå af et eller flere bogstaver. I ordene vis og hvis er henholdsvis v og hv repræsentant for lyden v. Et lydbillede kan repræsentere flere lyde. Lydbilledet o i Ole, ost og som. I lydbilledlæsning skal eleverne ikke i første omgang lære bogstavernes navne. De er kun med til at skabe forvirring. Eleverne begynder med at lære, hvordan lyd og lydbillede hører sammen i små lydrette ord. For at kunne omsætte tale til skrift (skrivning) og skrift til tale (læsning) skal eleven kunne skille og samle lydene. For forfatteren til denne artikel virker det teoretiske kompliceret, men det fungerer overbevisende i praksis. Når eleven arbejder sig igennem lydende, kommer ordet helt af sig selv. Læsning er alle fags moder Undervisningsminister Bertel Haarder var imponeret over skolens resultater med den nye metode. Læsning er alle fags moder. Man kan ikke hverken løse regneopgaver eller lære geografi og historie, hvis man ikke kan læse, sagde Bertel Haarder ved prisoverrækkelsen. Det er også svært at få en uddannelse uden at kunne læse, ligesom det er næsten også er umuligt at klare sig, hvis man ikke kan tyde en brugsanvisning. Undervisningsmetoden kan også anvendes med fordel i almindelig læseundervisning, og Jesper Ege fremhæver, at det ikke at kunne læse eller blot lærer det senere end andre, har stor betydning på en elevs selvværd. En dårlig skolestart kan have betydning hele livet. Tegnediktat Sideløbende med læseprojektet har Byhaveskolen arbejdet med at lære børnene at tegne og skrive bedre ved hjælp af en teknik, der hedder tegnediktat / Eleverne er meget disciplinerede og følger aktivt med. Thomas viser sit flotte billede frem. skriftlig opmærksomhed. Lærerne Ene Kissov og Mette Vestergaard hentede inspiration fra en amerikaner Mona Brooks, der har skrevet bogen Tegn med børn. Mona Brooks har udviklet en metode, der giver eleverne et fantastisk

14 14 Lærer Kathrina Gaard arbejder intensivt med den enkelte elev. redskab til at lære at tegne. Hun har bl.a. været med i projekter for elever med forskellige indlæringsproblemer og ordblinde børn. Det viste sig, at de elever, der havde modtaget systematisk undervisning efter tegnediktatmetoden, hurtigere lærte at genkende og gengive bogstaver, og Ene Kissov og Mette Vestergaard har videreudviklet metoden, så den dels kan virke som skriveundervisning, og også som en metode, der sandsynligvis medvirker til: Fra venstre: Ene Kissov og Mette Vestergaard 1. At eleverne bliver bedre til at lægge strategier 2. At elverne bliver bedre til at fokusere 3. At eleverne bliver bedre til at tilegne sig viden Og selvfølgelig: 4. At eleverne bliver bedre til at tegne. Tidlige var det almindeligt på skolen, at børnene blot tegnede krusseduller på mange stykker papir, derefter blev tegningerne gemt alle vegne i skuffer og skabe, fordi ingen nænnede at smide dem ud. Med den nye teknik kan børnene lave flotte farvelagte billeder, de med rette er meget stolte af. Metoden tager udgangspunk i, at tegninger, tal og bogstaver tager udgangspunkt i De fem form familier : Cirkel Punkt Rette linjer Krumme linjer Vinkler Med rigtigt brug af de fem, kan alt opbygges. Eleverne lærer de fem familier ved som udgangspunkt at finde dem i deres omverden. Dermed skærpes elevernes opmærksomhed overfor, hvad de ser. Resultaterne er overbevisende. Vejen er overraskende kort fra krusseduller til farvelagte tegninger og flotte tal og bogstaver. Byhaveskolen udbyder kurser Summen af lydbilledlæsning og tegnediktat har været med til at sætte Byhaveskolen i Svendborg på Danmarkskortet. Med Bertel Haarders ord: I Svendborg kan de lære de mest svage elever at læse, kan skolen være med til at sætte nye standarter. Gæster på skolen bliver imponeret over den entusiasme, stedets elever og lærere udstråler. Det er tydeligt, at opmærksomheden fra omverden er med til at bekræfte, at succes avler succes. Med ministeriets opmærksomhed kan Lydbilledlæsning og Tegnediktat / skriftlig opmærksomhed være med til at reformere læseundervisningen i folkeskolen. Byhaveskolen vil gerne udbrede metoden og udbyder kurser så interesserede folkeskolelærere og andre kan tilegne sig den nødvendige viden. Det måske være en barriere, at metoden kan opleves svær for lærerne, men så må seminarierne på banen, så lærerne får den som basisviden.

15

16 16 Et optometrisk forskningsperspektiv Syn og visuel funktion ved rehabilitering af hjerneskade Af Steen Aalberg, optometrist, Fellow of College of Optometrists in Vision Development, (F.C.O.V.D.), Synsplejeklinikken i Sønderborg & Carla Caetano, Ph.D., neuropsykolog, forskningsleder, Center for Hjerneskade (CFH), Københavns Universitet. I vores hverdag ser vi et stigende antal hjerneskaderamte, der søger hjælp på grund af synsproblemer. Typisk kommer de ret sent i forløbet, fordi der sjældent fokuseres på synsproblemer i rehabiliteringen af hjerneskadede. Den klinisk-optometriske vurdering viser dog, at der er et stort potentiale til forbedret syn for denne gruppe. Optometrisk behandling er endnu ikke et almindeligt tilbud i Danmark. Det skyldes blandt andet, at der endnu ikke er meget forskning, der kan dokumentere effekten af behandlingen. ofte påvirket (3). Alle disse komponenter indgår i mere komplekse funktioner som f.eks. læsning, der kan derfor vise sig at afspejle en forringet synsfunktion. På Center For Hjerneskade er vi p.t. i gang med at identificere omfanget af synsproblemer hos en gruppe voksne med erhvervet hjerneskade. Gruppen testes i begyndelsen af deres træningsforløb på centeret og igen efter for at undersøge, om de fortsat har synsproblemer. Hvis det er tilfældet, undersøger vi, om der kan opnås et forbedret syn ved at lade dem indgå i et optometrisk synstræningsforløb. Optometrisk synstræning Optometrisk synstræning har to formål: 1. At genudvikle kvalitet, præcision, hastighed og udholdenhed af øjenmotorik og samsyn. 2. At udvikle en sikker, stabil og detaljeret indre repræsentation af den ydre verden, som kan danne en solid base for al bevægelse og planlægning. Optometrien har en række midler og værktøjer til kontrol af visuelle input fra synsmiljøet. Anvendelse af farver, lysfiltre og optik giver mulighed for at skabe en unik læringssituation, hvor færdigheder kan udvikles. For eksempel kan polariseret lys bruges til at give en entydig tilbagemelding til patienten om, hvilket øje den aktuelle information kommer fra. Synstræning ved hjælp af optometrik er helt nyt i rehabiliteringen af hjerneskadede i Danmark. Om kliniske forsøg i rehabiliteringen understreger Whyte (2003), at der er behov for at definere forskningsdeltagerne, den undersøgte behandling og de måleredskaber, som skal bruges til at bedømme behandlingseffekten. I overensstemmelse med dette er Center for Hjerneskade ved at lave et deskriptivt studie, som kan beskrive relationer mellem patienttype og behand- Synsevnen Synet kan defineres som evnen til at uddrage mening af og at reagere på lysbåret information. Syn og perception gør det muligt for os at skabe en detaljeret, intern repræsentation af verden, som vi kan agere ud fra. Både den indre repræsentation og de tilknyttede fysiske synskomponenter, som f.eks. øjenmotorik, kan tage skade ved en hjerneskade. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at vurdere synsfelter, synsskarphed og dobbeltsyn. Ved hjerneskader er samsynet mellem de to øjne (binokularitet), følgebevægelser, sakkader (1), fiksation (2) Mette træner central-perifer visuel opmærksomhed og simultankapacitet. To områder som har stor betydning for vores evne til at færdes og orientere os ubesværet

17 Malene øver stabil øje-hånd koordination, balance og øjenfølgebevægelser på samme tid på roterende skive. Billedet kan ikke rigtigt illustrere den dynamik, træningen indeholder, men det er faktisk svært F A G L I G T S T O F 17 lingstype, og et Single-Case Design (4) (en eller få personer i et eksperiment), hvor vi håber at identificere de kritiske variable for diagnostik, behandling og optræningsresultater. Den gyldne standard inden for evidensbaseret forskning anses for at være randomiserede (5) kontrollerede studier (RCT). I forhold til hjerneskaderehabilitering kan det dog diskuteres, om det altid er den mest relevante forskningsmetode (Se f.eks. Reiper & Folke Hansen, 2007). Behandling af binokulære problemer er velbeskrevet og figurerer i den internationale klassifikation af diagnoser og behandlinger med egne koder (WHO-koder). Mens konvergensinsufficiens behandlingsmæssigt er særdeles veldokumenteret i den optometriske litteratur (Scheiman 2005), finder man, når det gælder effekten af optometrisk behandling i forhold til erhvervet hjerneskade i databaserne PsycInfo, Medline og Cochrane Library, derimod kun tre review artikler med få undersøgelser: 1. Cicerone et al. (2005) fandt ved en søgning på kognitiv træning kun ét kontrolleret studie (RCT), der vedrørte synsfeltsbehandling (Kasten et al., 1998). Studiet viste, at et computerbaseret program havde medført betydelig (signifikant) udvidelse af synsfeltet hos 95 procent af deltagerne, og at effekten havde holdt sig stabilt frem til to-års opfølgningsundersøgelsen. 2. Riggs et al (2007) fandt ved søgning på halvsidig synsfeltudfald (6) eller udfald af en fjerdedel af synsfeltet (7) kun to mindre studier, som begge dokumenterede en vis forbedring efter behandling, og hvor effekten havde holdt sig i henholdsvis tre og seks måneder. Med hensyn til dobbeltsyn og konvergensinsufficiens fandt de kun ét casestudie, som dokumenterede forbedring, dog uden opfølgning. De konkluderede, at der er er utilstrækkelig evidens for behandling af halvsidig synsfeltudfald, dobbeltsyn (8) og konvergensinsufficiens (evnen til at rette blikket stabilt mod nære objekter), at der mangler opfølgningsdata, og at det er begrænset, hvad der findes af dokumentation for, at træningens resultater kan overføres til patientens dagligliv. 3. Bouwmeester & Lucas (2007) beskrev fem studier med signifikant effekt af Vision Restoration Therapy og to studier uden synlig effekt. Dog viste alle studier om skannings-kompensationsterapi en betydelig (signifikant) effekt på op til 30 graders øgning af visuelt afsøgningsfelt og en betydelig forbedret læsehastighed og læsning uden fejl. Bouwmeester & Lucas påpeger endvidere, at validerede spørgeskemaer giver de mest pålidelige data til vurdering af overførselsværdi af træning til dagligdags færdigheder. Konklusion Der er en udbredt mangel på forskning inden for behandling med optometrisk synstræning i rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. Optometrisk synstræning bør vise behandlingseffekt både på testresultater (impairmentniveau) og på funktionelt niveau samt i forhold til patientens subjektive oplevelse af eget funktionsniveau. På det beskrivende niveau er det nødvendigt at definere optometriske kriterier for diagnostik og behandling af hjerneskaderamte. På det experimentielle niveau kan single case design og gruppestudier bruges til at vise effekt og varighed af behandlingen. Center for Hjerneskade vil i samarbejde med optometrister derfor forsætte denne forskning med henblik på at optimere rehabiliteringsindsatsen for mennesker med hjerneskade. Litteratur Links til engelsksprogede referencer om synsproblemer og træning af vergensog akkommodationsproblemer kan findes på: ResearchandClinicalStudiesonVT.pdf og ResearchonVisionandLearning.pdf Noter 1) Øjnenes bevægelse fra et fiksationspunkt til det næste 2) Imellem sakkaderne står øjet stille; dette kaldes fiksation, hvor den visuelle information opfattes. 3) Cohen & Rein, 1992; Ciuffreda, ) Skal ikke forstås som en case beskrivelse; der henvises til specifikke eksperimentale krav. Se f.eks. Kazdin, A.E. (1982). Single-case research designs: Methods for clinical and applied settings. New York: Oxford University Press 5) Tilfældigt udvalgte 6) Hemianopsi: halvsidig synsfeltudfald 7) Kvadrantanopsi: En fjerdedel synsfeltudfald 8) Diplopi: dobbeltsyn

18 18 Kørekortet blev motivationen til at træne synet efter en hjerneskade Martin blev som 16-årig hjerneskadet og fik så alvorlige synsforstyrrelser, at han måtte opgive skolegang og fritidsjob. Tre år efter skaden begyndte han i synstræning. I kraft af en stærk motivation til at få et kørekort, lykkedes det at få synet så forbedret, at Martin i dag har kørekort og kører rundt på store landbrugsmaskiner Af Lene Frigast, uddannet optiker i Indehaver af Holstebro syns- og motorikklinik. Gennem mit daglige arbejde med synstræning har jeg oplevet mange gode resultater hos patienter med synsproblemer efter en hjerneskade, eksempelvis efter piskesmældslæsioner, hjerneblødninger eller traumer efter trafikulykker. Ofte har klienten mindre lammelser af en hjernenerve, en nedsat funktion af en/flere øjenmuskler og/eller andre problemer med koordineringen af øjnene. Patienten oplever dobbeltsyn, nogle i en eller flere blikretninger, mens andre oplever konstant dobbeltsyn. Ofte er patienten forsøgt hjulpet ved tildækning af det ene øje med klap/kontaktlinse, med pupilblænde, operation eller med prismebriller. At løse et dobbeltsynsproblem ved tildækning af det ene øje kan give store tilvænningsproblemer. Dels er det mindre synsfelt og det manglende stereosyn (dybdesyn)afgørende for afstandsbedømmelsen, dels er mange kede af det kosmetiske i at skulle gå med et tildækket øje. Prismebrillerne kan kun løse dobbeltsyns-problemerne til en vis grad. Årsagen er, at skelevinklen oftest er afhængig af blikretningen på grund af lammelsen, og at det skrøbelige samsyn, der er opnået ved prismebrillerne, ikke har den nødvendige udholdenhed. Derfor oplever mange fortsat lejlighedsvise gener som dobbeltsyn/sløret syn/urolige bogstaver med prismekorrektionen. Mine egne erfaringer er, at prismernes styrke jævnligt skal øges for at opretholde enkelt-syn, hvis korrektionen med prismer ikke suppleres med synstræning. Operation er oftest en kosmetisk løsning og hjælper ikke klienten til at genvinde den tabte styring af øjenbevægelserne. Kun meget sjældent lykkes det at ramme så præcist ved en operation, at der opnås enkelt syn og klart syn efter indgrebet. Ved synstræning kan patienten oftest opnå en væsentlig forbedring af symptomerne, og nogle gange forsvinder symptomerne for altid ved at genoptræne den tabte styring og koordinering af øjnene. Martins ulykke I februar 1999 bliver Martin 16 år gammel alvorligt hjerneskadet. Tre år efter ser jeg Martin. Han har store problemer med at passe sin skole og simple pligter i hjemmet som at passe kaniner. Han bliver hurtig træt og skal sove mindst 12 timer for at klare dagligdagen. Han har problemer med hukommelsen og andre kognitive funktioner. Efter ulykken har Martin flere sansemotoriske problemer og synsproblemer. Hans balance er dårlig, og han bliver svimmel ved rotationer. Kinæstesisansen (1) er velfungerende. Men efter kort tids læsning oplever han dobbeltsyn. Martin kan ikke samle billedet igen, og han må holde sig for det ene øje eller lukke det for at undgå dobbeltsyn. Han har opgivet at læse og bruge computer. Han kan ikke bedømme afstande eller færdes i trafikken. Martin lider endvidere af daglig hovedpine i venstre side. Martin får diagnosen oculomotoriusparese en lammelse i de muskler, der styrer øjet til drejning indad, op og ned, og som også har betydning for fokuseringen. Lammelsen har også givet Martin en let ptose (2) på venstre øje. Martin er ikke motiveret for at yde den store indsats, det kræver at genoptræne synet via synstræning og han modtager derfor heller ingen synstræning. Farvel til kørekortet! Jeg ser Martin igen til en synsundersøgelse to år efter. Martin har nu oplevet, at det er umuligt at klare skolegangen og at tilpasse sig et normalt liv på grund af synsproblemerne. Det betyder også, at han ikke kan tage kørekort, og det bliver for alvor motivationen for Martin til at komme i gang med synstræningen. Hans klare mål er at få et kørekort! En fornyet synsundersøgelse viser, at Martin stadig har dobbeltsyn og daglig hovedpine. Han ser dobbelt 50 cm fra næsen og indefter og undgår derfor nærarbejde som læsning og brug af computer. Forsøger han at læse, slører bogstaverne fortsat efter kort tid og begynder at stå uroligt på linjerne, han kan ikke følge tekstlinierne i bogen og mister hele tiden læsestedet. Problemerne er stort set uændret i forhold til den undersøgelse, der er foretaget to år tidligere (3). Træningen Martin starter med genoptræning af synsfunktionen. På det tidspunkt bor han stadig på Aktivitets- og Udviklingscenterets botræning i Holstebro, og han har derfor altid en pædagog eller ergoterapeut med, som hjælper med synstræningen derhjemme. Det er nødvendigt for Martin, da han stadig har kognitive problemer efter ulykken. Kommunen bliver ansøgt om tilskud til betaling af synstræningen, og det lykkes efter nogen korrespondance at få bevilget synstræning og materialer til Martins hjemmetræning. Igennem halvandet år arbejder Martin dagligt med synstræning i sin lejlighed. Han laver øvelser inden for balance- og ligevægtssansen, samarbejde mellem højre og venstre hjernehalvdel (4), rum og retningssans, øjenkoordination og øjenbevægelser, fokusering, øje-hånd koordination, samsyn, visualisering og visuel hukommelse. Udover synsproblemerne har Martin også problemer med balancen. Balancen er afhængig af en god funktion og et godt samarbejde mellem følesansen (taktilsansen), labyrintsansen (vestibulærsansen), muskel og ledsansen (kinæstesisansen også kaldet stillingssansen) og synssansen. Martins labyrintsans er meget dårligt fungerende, og

19 han bliver svimmel, når han drejer rundt eller får hovedet nedad. En velfungerende labyrintsans har stor betydning for styringen af øjenbevægelserne (pga. vestibular ocular refleksen). Det er derfor vigtigt, at Martin får genoptrænet funktionen af labyrintsansen og dens samarbejde med de ydre øjenmuskler, og at Martin udfører øvelserne inden for dette derhjemme. Efter halvandet års intensiv træning Efter halvandet års træning er målet nået. Martins hovedpine og dobbeltsyn er forsvundet. Han læser uden problemer og læser nu også gerne længe. Bogstaverne er ikke slørede, og han kan uden problemer følge tekstlinien med øjnene og uden at miste læsestedet. Teksten på computeren fremstår enkel og tydelig. Men for Martin er det allervigtigste, at han nu kan takle hverdagens udfordringer og ikke længere oplever den voldsomme træthed. Han færdes i trafikken uden dobbeltsyn og vurderer afstande og rumlige forhold uden problemer. Han kan tilmed passe et skånejob og har fået et aktivt fritidsliv med heste og ridning. Vi sendte derfor et brev til Martins læge og øjenlæge, og der blev fortaget en ny vurdering af synsfunktionen. Papirerne herfra gik videre til embedslægen, som nu skulle afgøre, om Martin måtte få lov til at tage kørekort. I efteråret 2005 kom der et positivt svar fra embedslægen og Martin gik straks i gang! I dag er Martin fastansat som medhjælper på en landbrugsskole i et skånejob. Han har opnået det, der motiverede ham hele vejen igennem synstræningsforløbet at få taget et kørekort, og han mestrer nu de store landbrugsmaskiner. For Martin har synstræningen betydet, at han ikke længere er handicappet på grund af sine synsproblemer. Og han har ikke behov for synshjælpemidler takket været en vedholdende og ihærdig indsats fra hans side. Se mere på Noter 1) Følesansen for muskler og led 2) Nedhængende øvre øjenlåg 3) Se synsundersøgelsen før og efter synstræning i netudgaven af Fokus på 4) Lateralitet F A G L I G T S T O F 19 Heldagskurser Hvor godt ser dine kunder på jobbet Afholdes: Byggecentrum i Middelfart Dato: 9. september 2009 Undervisere: Pernille Andersen, fysioterapeut og Bjarne Hansen, jobsynskonsulent Indhold: Introduktion til erhvervsoptometri Lær hvordan du hurtigt og nemt optimerer din kundeservice, får endnu mere tilfredse kunder og samtidig øger styksalget af briller. Dette kursus er en appetitvækker til optikere, der: Har lyst til at bevæge sig ud på virksomhederne og rådgive om brille- og kontaktlinseløsninger. Tør se, hvordan briller og kontaktlinser virker på jobbet. Optikerne er medansvarlige for mange nakke og rygskader, men det burde være omvendt. Optikeren kan hjælpe med at forebygge netop de skader. Samtidig vil du få en uvurderlig viden om behovet for et bedre syn ude på arbejdspladserne. - Det kan du udnytte til et mere tilfredse kunder i butikken. Pris: Kr ,00 for medlemmer af Danmarks Optikerforening Kr ,00 for ikke medlemmer Basisforståelse for synstræning Grundlæggende forståelse for behandling og træning af lidelser i synsfunktionen med fokus for voksne mennesker. Afholdes: Byggecentrum i Middelfart Dato: 20. oktober 2009 Underviser: Torben Helstrup, Optometrist, FCOVD Indhold: Vi gør status over fagets videnbase for lidelser i synsfunktionen og trækker en linie bagud til fagets start. I den sammenhæng kommer vi omkring WHO S lidelsesklassifikation og kodebetegnelser for relevante øjenfejl samt deres mulige anvendelse i Danmark. Vi gør status over synsfunktionens rolle og sammenhæng til balancefunktionen og andre hverdagsopgaver. Herfra belyses andre fagfelters indsats på synstræningsområdet. I sammenhæng til ovenstående vil vi diskutere forskelle og ligheder i begreberne sygdom og lidelse samt hjælpemuligheder. Vi vil fokusere stærkt på tegn og signaler i anamnese og synsprøve, som indikerer, at der er mulige væsentlige indsatsområder ud over refraktionsopgaven, herunder også prismekorrektion. Praktiske eksempler vil belyse pointerne for forskellige lidelseskategorier og personer. Vi kommer omkring de mest almindelige øvelser og belyser pointer og faldgrupper. Formålet med kurset er at forstå grundlaget og virkningen af udvalgte lidelser i synsfunktionen samt mulige afhjælpningstiltag. Alt sammen, med henblik på at være i stand til at yde god up-to-date rådgivning, evt. selv være i stand til at iværksætte lettere træningsopgaver. Pris: Kr ,00 for medlemmer af Danmarks Optikerforening Kr ,00 for ikke medlemmer

20 20 Man kan godt være vild med sine briller Ren, rå kærlighed til design har fremtryllet et dansk brillemirakel: Ørgreen Optics har lært os at elske at gå med briller med designs så trendy, at arme stakler med helt udmærket syn går rundt og lader som om, de har en synsfejl. Af Claus Suk Yong Jacobsen Nogle af verdens mest populære brilledesigns kommer fra et hold af danske designere med rødder i action sport som surfing og skateboarding. Det er mere end nogen andre Ørgreen Optics, der har introduceret lir og gejl i optikerbranchen med nyskabende design og farver inspireret af 50 ernes bildesign i USA. Bare fem år efter Henrik Ørgreen sprang fra at sælge udstyr til action sport og begyndte at designe high end briller sammen med partnerne i Ørgreen Optics blev deres vitale stil så toneangivende, at brilleproducenter verden over begyndte en massiv kopiering af deres designs. I dag har Ørgreens briller kultstatus blandt bærerne, der sjældent går ud og vælger et andet mærke, når de skal have nye briller. Den hyppigste tilbagemelding fra kunderne er ganske enkelt: Jeg får enormt mange komplimenter for mine briller nu. Et design fra Ørgreen Optics har netop prydet forsiden af maj- udgaven af musikmagasinet Rolling Stone, der viser det ekstremt stilskabende og tidløst populære engelske orkester Depeche Mode det er keyboard-spilleren Andrew Fletcher, som fører sig frem med en Ørgreen. Ifølge Mick Jagger er det at komme på forsiden af Rolling Stone den største ære, der kan overgå dig, siger Henrik Ørgreen med et grin. Det er så sket for os. Brillebærerne krævede det Ørgreen Optics er kendt som brilleproducenten, der designer og fremstiller bemærkelsesværdige designs, man kan være stolt af at tage på ansigtet. Det har der været brug for i brillebranchen, hvor det længe har været svært at finde nogen, der med begejstring erklærer deres udødelige kærlighed til en brille. Ligesom forbrugere af alt fra tøj, mobiltelefoner, computer, biler og møbler somme tider nærer en nærmest kultisk hengivenhed for deres produkter og mærker, har Ørgreen Optics opnået både kultstatus og kommerciel succes. Ørgreens brilledesign får ligefrem folk til at købe stel med neutrale glas bare for at kunne indramme øjnene med noget frækt. Faktisk begyndte brille-eventyret, da Ørgreen Optics opdagede, at flere købere af deres tidligste solbrillemodeller Arrow, Nord, C53 var så glade for designet, at de tog solbrilleglassene ud og brugte stellene som almindelige brillestel. Dengang, i 1998, producerede det nystartede Ørgreen Optics udelukkende solbriller og havde bare tre designs på markedet. Det var en af grundene der fik os til at sige: Så skal vi da til at lave briller, fortæller Henrik Ørgreen, der ifølge sit visitkort er virksomhedens kingpin. Fra venstre: Tobias Wandrup, Gregers Fastrup og Henrik Ørgreen Action sport er mere innovativ end modebranchen Alle indehaverne af Ørgreen Optics Henrik Ørgreen selv, Tobias Wandrup og Gregers Fastrup er gamle venner og er fælles om kærligheden til action sport. Vi er alle tre stadig aktive indenfor ekstrem-sport. For eksempel kører vi rigtig meget off piste rundt omkring i verden, siger Henrik Ørgreen, der i øvrigt selv ser ud som om han lige har stået på vandski i en time. Håret stritter uberegneligt ud fra hans

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013 Henrik Holton Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra Synscentralen Javel, men hvor dårligt skal synet være? 10 En undersøgelse fra Synscentralen i Vordingborg viser, at blandt ældre

Læs mere

Øjets kontrastfølsomhed I teori og praksis. Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 10-11 november 2012

Øjets kontrastfølsomhed I teori og praksis. Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 10-11 november 2012 Øjets kontrastfølsomhed I teori og praksis Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 10-11 november 2012 Henrik Holton 2012 Normalt syn Nedsat kontrastsyn Kontraster i hverdagen Trappe set nedefra Samme

Læs mere

40% Næsten. af svagsynede kan forbedre synet dramatisk med en ny brille. Ny dansk undersøgelse: - men de ved det bare ikke og tror heller ikke på det!

40% Næsten. af svagsynede kan forbedre synet dramatisk med en ny brille. Ny dansk undersøgelse: - men de ved det bare ikke og tror heller ikke på det! Ny dansk undersøgelse: Næsten 40% af svagsynede dramatisk med en ny brille - men de ved det bare ikke og tror heller ikke på det! Henrik Holton Optiker, f.a.a.o. Mange mennesker med nedsat syn har ofte

Læs mere

Henrik Holton, optometrist, F.A.A.O. Synscentralen i Vordingborg

Henrik Holton, optometrist, F.A.A.O. Synscentralen i Vordingborg Henrik Holton, optometrist, F.A.A.O. Synscentralen i Vordingborg Lysets indflydelse på øjets kontrastfølsomhed hos AMD patienter Henrik Holton, Synscentralen i Vordingborg Asger Bye Christiansen, Laboratoriet

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM SYNSTRÆNING

VÆRD AT VIDE OM SYNSTRÆNING VÆRD AT VIDE OM SYNSTRÆNING VÆRD AT VIDE OM SYNSTRÆNING Et godt syn er ikke kun et spørgsmål om at kunne læse alt det med småt. Det handler også om, at øjnene skal være i stand til at arbejde sammen; dvs.

Læs mere

TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE NAVN: ALDER: FIRMA: DATO:

TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE NAVN: ALDER: FIRMA: DATO: TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE NAVN: ALDER: FIRMA: DATO: TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE TrainYourEyes er et internationalt firma, med hovedsæde i Danmark, som har specialiseret sig

Læs mere

v æ r d A t v i d E o M s y n s t r æ n i n g

v æ r d A t v i d E o M s y n s t r æ n i n g VÆRD AT VIDE OM Synstræning Værd at vide om synstræning Et godt syn er ikke kun et spørgsmål om at kunne læse alt det med småt. Det handler også om, at øjnene skal være i stand til at arbejde sammen; dvs.

Læs mere

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT Som det eneste sted i Skandinavien er Instituttet certificeret til at tilbyde NVTforløb. Den unikke teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade, så man efter cirka

Læs mere

Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn!

Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn! Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn! Men hvad er kontrastsyn? Og kan nedsat kontrastsyn afhjælpes? Henrik Holton Optiker, f.a.a.o. Synscentralen Vordingborg Måling at øjets kontrastevne

Læs mere

Excentrisk læsetræning af AMD patienter

Excentrisk læsetræning af AMD patienter Excentrisk læsetræning af AMD patienter LAVET AF LISBETH POULSEN, ANNA BIRTHE ANDERSEN OG DANIEL MIKKELSEN Disposition - Det canadiske studie - Hvordan læser man normalt - Hvordan påvirkes læsning af skotomer

Læs mere

synets forandringer med alderen

synets forandringer med alderen scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er

Læs mere

NEURO VISION TECHNOLOGY. Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade

NEURO VISION TECHNOLOGY. Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade NEURO VISION TECHNOLOGY Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade »Det er vigtigt at bakke op om udviklingen af NVT, for der er ikke mange tilbud rettet specifikt mod at forbedre synsfunktionen

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

Synsfelt øje og hjerne

Synsfelt øje og hjerne 60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og

Læs mere

Jeg søgte om tilskud hos kommunen, men fik afslag fra Synscentralen.

Jeg søgte om tilskud hos kommunen, men fik afslag fra Synscentralen. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 8 Offentligt Ørnevej 2 4873 Væggerløse. Til Folketingets Socialudvalg Kære damer og herrer, jeg tillader mig at henvende mig til Dem i håb om at kunne få et svar

Læs mere

Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede. Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom.

Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede. Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom. Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom. Synscentralen Storstrøms Amt Januar 2006 Baggrund Mange psykisk udviklingshæmmede

Læs mere

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE Synsafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION Center for Kommunikation drives af Herning Kommune, og er et tilbud til borgere i Lemvig Kommune, Struer

Læs mere

Evaluering af Hold Hjernen Frisk

Evaluering af Hold Hjernen Frisk Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns

Læs mere

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

Kørekortet. Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste øje - er der belæg for den grænse? Svaret er nej!

Kørekortet. Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste øje - er der belæg for den grænse? Svaret er nej! Kørekortet er afgørende for social mobilitet og livskvalitet for de fleste der skal derfor være solidt grundlag for at fradømme en borger denne rettighed Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Tværfaglig udredning og indsats for borgere med synsmæssige vanskeligheder som følge af erhvervet hjerneskade

Tværfaglig udredning og indsats for borgere med synsmæssige vanskeligheder som følge af erhvervet hjerneskade Tværfaglig udredning og indsats for borgere med synsmæssige vanskeligheder som følge af erhvervet hjerneskade Nina Rygård Andersen, neuropsykolog Syn-hjerneteamet September 2017 Indhold Om Kommunikationscentret

Læs mere

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

3 Synet (A) og hørelsen (B)

3 Synet (A) og hørelsen (B) 3 Synet (A) og hørelsen (B) 3.1 Synet (A) 3.1.1 Generelle forhold En fører af et motorkøretøj skal have et syn, der er så tilstrækkeligt godt, at føreren kan køre motorkøretøj på betryggende vis. I kørekortsammenhænge

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

360 PERSONLIG LEDELSE

360 PERSONLIG LEDELSE 360 PERSONLIG LEDELSE NYT OG ANDERLEDES 360 UDVIKLINGSKONCEPT TIL PERSONLIG LEDELSE: IMKB GØR DIG STÆRKERE I BÅDE KROP OG SIND Som det første 360 personlige udviklingskoncept herhjemme kombinerer IMKB

Læs mere

Synshjælpemidler til svagtseende (briller, linser og lup)

Synshjælpemidler til svagtseende (briller, linser og lup) Synshjælpemidler til svagtseende (briller, linser og lup) Af Kirsten Lau Baggesen, speciallæge i øjensygdomme 52 Hvornår er man svagsynet? Man er svagsynet, når man - trods en rigtig tilpasset brille -

Læs mere

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Af Gill Levy, RNIB Bearbejdet af øjenlæge Mette Warburg Videncenter for Synshandicap Vær opmærksom på synsproblemer

Læs mere

KEN nr 9263 af 15/09/1998 (Gældende) Udskriftsdato: 20. maj 2019

KEN nr 9263 af 15/09/1998 (Gældende) Udskriftsdato: 20. maj 2019 KEN nr 9263 af 15/09/1998 (Gældende) Udskriftsdato: 20. maj 2019 Ministerium: Journalnummer: J.nr.: 200909-97 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Værd at vide om TRAFIKSYN. - vælg de rigtige briller til din kørsel

Værd at vide om TRAFIKSYN. - vælg de rigtige briller til din kørsel Værd at vide om TRAFIKSYN - vælg de rigtige briller til din kørsel TRAFIKSYN 3 Synet er din vigtigste sans også i trafikken Kom ind og prøv vores synsprøve, før du prøver Politiets synsprøve Når man bevæger

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

VÅD AMD. Alderspletter på nethinden

VÅD AMD. Alderspletter på nethinden VÅD AMD Alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping Visuel Mind Mapping 5 Visuel Mind Mapping - introduktion Kunne du tænke dig: At have overblik - også i pressede situationer - det gælder som taler, som referent, som mødeleder, i eksamenssituationer eller...?

Læs mere

Sikker senior - bag rattet

Sikker senior - bag rattet Sikker senior - bag rattet Side 1 Side 2 Sikker bag rattet Bare fordi du er kommet lidt op i årene, har du ikke nødvendigvis problemer som bilist. Men det kan være rart at vide, hvad du kan gøre for at

Læs mere

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED Ser du stadig godt nok? Synet er din vigtigste sans, da ca. 70 % af alle dine sanseindtryk kommer fra øjnene. Hos næsten alle mennesker udvikler synet sig livet

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Klinik for ergo- og fysioterapi Rigshospitalet Balance og svimmelhed

Klinik for ergo- og fysioterapi Rigshospitalet Balance og svimmelhed Balance og svimmelhed Klinik for Ergo- og Fysioterapi Rigshopitalet Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø 1 Svimmelhed Svimmelhed opstår som følge af en uligevægt mellem balanceorganet, synet og stillingssansen. Summen

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

AFAKE på et øje, straffes økonomisk? Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver

AFAKE på et øje, straffes økonomisk? Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver Figur 1 Snit i hornhinden Nedkrænget hornhinde Uklar linse Johnnie Jørgensen Optometrist Husum Special Optik Illustrationer: Mediafarm Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver AFAKE på et øje, straffes økonomisk?

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

VÅD AMD alderspletter på nethinden

VÅD AMD alderspletter på nethinden VÅD AMD alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Du skal ikke finde dig i det. Din skærm skal stå skarpt uden at du skærer ansigt. Løsningen hedder skærmbriller

Du skal ikke finde dig i det. Din skærm skal stå skarpt uden at du skærer ansigt. Løsningen hedder skærmbriller Du skal ikke finde dig i det Din skærm skal stå skarpt uden at du skærer ansigt. Løsningen hedder skærmbriller En enkel løsning som skærmbriller kan være nøglen til, at du opnår større koncentrationsevne,

Læs mere

Hvad giver dig 100 % bevægelsesfrihed?

Hvad giver dig 100 % bevægelsesfrihed? KONKNSER Hvad giver dig 100 % bevægelsesfrihed? F O R E il alt for alle Der er mange fordomme om kontaktlinser. Sandheden er, at kontaktlinser på mange måder er den mest optimale måde at sikre sig et godt

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Sikker bilist. så længe som muligt

Sikker bilist. så længe som muligt Sikker bilist så længe som muligt www.gftrafiksikker.dk Husk at forny kørekortet Hvis du vil beholde dit kørekort, skal du forny det, inden det udløber. Udløbsdatoen står på kørekortets forside under punkt

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

PAS PÅ DIT BARNS ØJNE

PAS PÅ DIT BARNS ØJNE Værd at vide om børn og syn PAS PÅ DIT BARNS ØJNE MOTORIK- OG KONCENTRATIONS- BESVÆR? DET KAN SKYLDES DÅRLIGT SYN Et velfungerende syn er afgørende for, hvordan barnet klarer sig i skolen, til sport og

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Synsrådgivning for Skolebørn og Unge

Synsrådgivning for Skolebørn og Unge Synsrådgivning for Skolebørn og Unge Børn og unge med synshandicap CSU-Slagelse, Center for Specialundervisning, tilbyder rådgivning og vejledning vedrørende børn og unge med nedsat syn, som følge af

Læs mere

De legende mennesker FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

De legende mennesker FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Henrik Hautop Lund De legende mennesker Fakta Fald i kondition fra 20-60 års alderen på 30% - hvis man ikke holder samme vægt forværres den med yderligere 10% Muskelstyrken falder med 20% Fra 60 års alderen

Læs mere

Hvem er vi... Ann Bleshøy. Jes Bleshøy

Hvem er vi... Ann Bleshøy. Jes Bleshøy Hvem er vi... Vi er Ann og Jes, søskende, og 4. generation i Bleshøy familien. Som indehavere viderefører vi med stolthed den forretning, som blev grundlagt i 1887, da vores oldefar startede med at sælge

Læs mere

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig

Læs mere

Synscentralen Vordingborg

Synscentralen Vordingborg Synscentralen Vordingborg Januar 2014 Servicedeklaration: Synscentralen er et tilbud til alle blinde og svagsynede borgere i kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg. Synscentralen

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Basalt modul Sprog- og kommunikationsforstyrrelser som følge af erhvervet hjerneskade

Basalt modul Sprog- og kommunikationsforstyrrelser som følge af erhvervet hjerneskade Bilag B(1): Basalt modul Sprog- og kommunikationsforstyrrelser som følge af erhvervet hjerneskade Sagsbehandlere, hjemmevejledere, hjemmehjælpere, (social)pædagoger og andre, der har behov for kendskab

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Forskning har medført, at operation for makulahul i mange tilfælde kan genskabe det tabte syn

Forskning har medført, at operation for makulahul i mange tilfælde kan genskabe det tabte syn Forskning har medført, at operation for makulahul i mange tilfælde kan genskabe det tabte syn FOTO: EDLER VON RABENSTEIN/SHUTTERSTOCK.COM Ulrik Correll Christensen Overlæge, lektor, ph.d., FEBO Rigshospitalet

Læs mere

Om forfatteren og bogen

Om forfatteren og bogen Om forfatteren og bogen Jeg er født i 1973 og er uddannet cand.merc. Jeg har siden 1995 arbejdet med blandt andet revision, regnskab og økonomistyring. Jeg er pt. ansat som Business Controller i en mellemstor

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

Synscentralen - Vordingborg

Synscentralen - Vordingborg Synscentralen - Vordingborg August 2014 Synscentralen har indgået følgende aftale med et antal optikere i de 5 kommuner, som Synscentralen har leveringsaftaler med: Prisaftale / indkøbsaftale vedr. synshjælpemidler

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Henvisninger. Danmarks Optikerforening 2014 Steen Aalberg, Bo Lauenberg, Annette Slyngborg

Henvisninger. Danmarks Optikerforening 2014 Steen Aalberg, Bo Lauenberg, Annette Slyngborg Henvisninger Danmarks Optikerforening 2014 Steen Aalberg, Bo Lauenberg, Annette Slyngborg Henvisning, hvornår og hvordan KL. 19 Velkomst Kort intro om autorisationsloven Annette: Kontaktlinserelateret

Læs mere

Nej farfar, det er en mus ikke en elefant! GRÅ STÆR KATARAKT. Hindrer din grå stær dig fra at se alle livets små underværker?

Nej farfar, det er en mus ikke en elefant! GRÅ STÆR KATARAKT. Hindrer din grå stær dig fra at se alle livets små underværker? Nej farfar, det er en mus ikke en elefant! GRÅ STÆR KATARAKT Hindrer din grå stær dig fra at se alle livets små underværker? GRÅ STÆR KATARAKT Ser du uskarpt, eller har du et sløret syn? Ser du matte og

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Kraftigt lys bremser udbredelsen af NÆRSYNETHED. Lennart Kiil. Videnskabsjournalist VOS

Kraftigt lys bremser udbredelsen af NÆRSYNETHED. Lennart Kiil. Videnskabsjournalist VOS Kraftigt lys bremser udbredelsen af Lennart Kiil Videnskabsjournalist NÆRSYNETHED BLANDT SKOLE 18 BØRN Nærsynethed myopi har ofte øjensygdom som følgevirkning ærsynethed er N en plage for stadigt flere

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

LEAN PIT STOP MED KØBENHAVNS ENERGI ET FORLØB MED LEVENDE CASE I FAGET SUPPLY CHAIN FOR 1. SEMESTER

LEAN PIT STOP MED KØBENHAVNS ENERGI ET FORLØB MED LEVENDE CASE I FAGET SUPPLY CHAIN FOR 1. SEMESTER LEAN PIT STOP MED KØBENHAVNS ENERGI ET FORLØB MED LEVENDE CASE I FAGET SUPPLY CHAIN FOR 1. SEMESTER AF CAMILLA WITTENKAMP OG MARIE HELLES Lean Pit Stop med Københavns Energi et forløb med levende case

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. klasse i 2008

Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. klasse i 2008 Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. klasse i 2008 Baggrund Det er en almen opfattelse blandt synskonsulenter for skolebørn, at blinde og svagsynede

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1

Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne

Læs mere

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten Fakta Kommunikation er den afgørende faktor for, om du lykkes med dine mål og dit liv. Uddannelsen handler om, hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, og om hvordan vi kan påvirke egne tankemønstre

Læs mere