Den tyske model RÆSON 14 JUNI 2013
|
|
- Joachim Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RÆSON 14 JUNI 2013 Efter finanskrisen har Angela Merkel krævet, at de andre europæiske lande skal forme deres økonomiske politik efter den model, der siden 1945 har givet Vesttyskland et økonomisk mirakel. Vil det fungere? Den tyske model Af Peter Nedergaard Eurokrisen har kastet EU ud i unionens hidtil værste krise og berører millioner af mennesker, som rammes på grund af fyringer og nedskæringer. Megen vrede har været rettet mod Tyskland, der ifølge kritikerne burde sætte mere gang i den økonomiske aktivitet ved at styrke efterspørgslen for på den måde at trække andre lande ud af krisen. Af både fag- og lægmænd kritiseres Tyskland for at være alt for fokuseret på at sikre balance på Eurolandenes offentlige budgetter og dermed tvinge andre lande til at spare sig ihjel. Man angriber den hårde tyske kurs mod inflation, og kritikerne mener, at Tysklands insisteren på uafhængige centralbanker og barske reformer sætter teknokraterne over demokratisk valgte politikere. Kort og godt: At Tyskland sætter stabilitet over vækst - med fatale konsekvenser for hele EU. Hvorfor gør tyske politikere, som de gør? Argumenterne for landets politik artikuleres ikke så kraftigt, men de findes og har både konsistens og et teoretisk fundament under sig. Min påstand er, at grundlaget for den tyske position i Eurokrisen er ordo-liberalismen: en teoretisk skole, hvis fremmeste moderne repræsentant er økonomiprofessoren Walter Eucken ( ). Ordo-liberalismen eller på godt dansk simpelthen ordens-liberalismen - er i dag bredt anerkendt som den vigtigste økonomiske filosofi bag den succesfulde tyske samfundsmodel efter Anden Verdenskrig: Den sociale markedsøkonomi ( Soziale Marktwirtschaft ). Den sociale markedsøkonomi er i parentes bemærket ikke nødvendigvis social i den forstand, man ville forvente. Det sociale består i, at markedsøkonomien bør hvile på bestemte samfundsmæssige institutioner xx hvilke?. Ordo-liberalismen har i Tyskland så at sige opnået en slags idémæssigt hegemoni. For de tyske beslutningstagere har Tysklands mange gode økonomiske resultater over årene styrket teorien, der naturligt nok dikterer deres syn på ØMU en [den økonomiske og monetære union bag Euroen, red.] og Eurokrisens løsning. Vesttysklands første forbundskansler, Konrad Adenauer, og hans økonomiminister, Ludwig Erhard, byggede eksplicit efterkrigstidens Wirtschaftswunder på ordo-liberalismens fundament. Fra ruinhoben i Stunde Null i 1945 blev Vesttyskland hurtigt genopbygget. Dette vidunder gav i Tyskland ordo-liberalismen stort medløb og fik i 1957 endda tilslutning fra Socialdemokraterne i SPD, da partiet med Bad Godesberg-programmet skrottede det marxistiske, planøkonomiske arvegods til fordel for markedsøkonomien. Op gennem 1960 erne gjorde den økonomisk-politiske linje, der byggede på ordo-liberalismen, Vesttyskland til Vesteuropas økonomiske powerhouse. Som andre lande blev også Vesttyskland ramt af kriser i midten af 1960 erne og med oliekriserne i 1973 og omkring 1980 men som regel kom Vesttyskland hurtigere ovenpå igen end sine vesteuropæiske naboer. Tyskland blev også hårdt ramt efter den tyske genforening, som ikke førte til de blomstrende landskaber, forbundskansler Helmut Kohl havde spået om. Det tidligere DDR viste sig at være i en elendig økonomisk forfatning, som STADIG koster de tyske skatteborgere milliarder af euro i ekstraordinære overførsler hvert år. Men Tyskland overvandt også denne krise bl.a. via en række gennemgribende ændringer af det tyske arbejdsmarked - de såkaldte Hartz- 1
2 reformer xx en halv linje, om reformerne - under forbundskansler Gerhard Schröder. Også disse reformer kan på sin vis siges at være udledt af den ordo-liberalistiske filosofi. Resultatet er, at Tyskland i dag har godt styr på de offentlige finanser, er indehaver af et meget konkurrencedygtigt erhvervsliv, kan præstere store overskud på betalingsbalancen, har en efter international målestok moderat arbejdsløshed og kan udvise økonomisk vækst på et tidspunkt, hvor andre europæiske lande plages af nulvækst. Alt i alt har Tyskland således klaret sig bedre end sammenlignelige lande på alle økonomiske parametre akkurat så længe, som ordo-liberalismen har været den dominerende økonomiske filosofi. Det vil sige siden Ordo-liberalismen som samfundsfilosofi Hvori består da denne tilsyneladende effektfulde økonomiske medicin, som indtil nu har været temmelig ukendt uden for Tysklands grænser? Walter Euckens tænkning lægger i udgangspunktet vægt på, at den økonomiske orden er (gensidigt) afhængig af alle andre ordener i samfundet. Grundlaget for succesfuld økonomisk politik var for Eucken opbygningen af stærke juridiske og institutionelle rammer, som han kaldte Ordnungspolitik. Andre spørgsmål måtte således underordnes den grundlæggende økonomiske ordens behov. Eucken anså laissez faire-liberalisme for at være uforenelig med princippet om retsstaten ( Rechtsstaat ), da denne form for liberalisme risikerede at udarte sig til skade for helheden (f.eks. via monopoler). Ligeledes var Eucken yderst kritisk over for keynesianismen og dens idé om, at en ekspansiv finanspolitik skal løse økonomiske kriser og opfylde en målsætning om fuld beskæftigelse. Han anså keynesianismen for at være uden orden i den forstand, at den ingen grænser sætter for, hvor ekspansiv finanspolitikken kan være. Dermed er der ifølge Eucken alvorlig risiko for, at keynesianismen vil føre til permanente offentlige underskud. Det var efter Euckens mening heller ikke en statslig opgave at sikre fuld beskæftigelse kun at sikre rammerne, stabiliteten og forudsigeligheden, som øgede chancerne for, at dette mål blev opfyldt i så høj grad som muligt. Ifølge ordo-liberalismen er det imidlertid heller ikke nok blot at overlade tingene til markedet, sådan som det ofte ser ud til at være den dominerende politiske holdning i USA og Storbritannien. Eucken lagde i stedet vægt på statens pligt til at skabe en stabil pengepolitik og undgå store offentlige underskud. Eucken afviste samtidig keynesianismens tendens til detailstyring, idet han i stedet anbefalede vedtagelsen af en slags økonomisk forfatning. Den skal styre de grundlæggende økonomiske rammer frem for at regulere selve den økonomiske udvikling via finanspolitikken, som keynesianerne synes at mene. ØMU en har været ordo-liberalisme i teorien, men ikke i praksis Oprindeligt var ØMU en et fransk ønske, som Tyskland hurtigt gik med på. Samtidig var regelgrundlaget for ØMU en i høj grad udledt af den tyske ordo-liberalisme. Optagelseskriterierne bestod primært i kravet om, at den samlede statsgæld maksimalt måtte udgøre 60 procent af BNP, og at det årlige underskud på de offentlige budgetter maksimalt måtte være tre procent af BNP. For at sikre at disse krav blev overholdt, også efter at et land var indtrådt i ØMU en, vedtog man Stabilitets- og Vækstpagten i Tyskland ønskede stabilitet, og Frankrig ønskede vækst, således som det måtte forventes ifølge teorien. I pagtens navn kom begge ønsker med, men stabilitet står meget sigende først. Med Pagten blev adgangskravene fra Maastricht-traktaten gjort permanente. Det skyldes ikke mindst, at der kom flere lande med i ØMU en fra begyndelsen, end især Tyskland oprindeligt havde regnet med. Meget tyder på, at Tyskland havde forestillet sig en ØMU i de første år, der alene bestod af Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg og Danmark, og som på visse strækninger lignede Tysklands måde at føre økonomisk politik på. Stabilitets- og Vækstpagten skulle sikre, at også de øvrige lande bedrev en ansvarlig økonomisk politik i stil med Tyskland. 2
3 Konkret betyder Stabilitets- og Vækstpagten, at EU s økonomi- og finansministre i rådet EcoFin løbende vurderer ØMU-landene med henblik på at sikre, at de overholder de fastsatte grænser. I tilfælde af eksempelvis en drastisk stigning i arbejdsløsheden kan EcoFin vælge at acceptere en overskridelse. I andre tilfælde kan EcoFin vælge at sanktionere lande, som ikke overholder pagtens krav. Men på trods af at der hidtil har været ganske mange overtrædelser af bestemmelserne i Stabilitets- og Vækstspagten, er der i praksis aldrig blevet sanktioneret. Det var uden konsekvenser, da Tyskland og Frankrig begge overskred de maksimale tre procent i offentlige underskud allerede i Ordo-liberalismens anbefalinger følges således heller ikke altid af teoriens moderland, selv om den følges mere her end andre steder (måske med undtagelse af Holland). I 2003 havde Grækenland imidlertid allerede overtrådt Stabilitets- og Vækstpagtens grænser for maksimale underskud, således som landet har gjort lige siden. I de fleste af årene efter Euroens indførelse har også Italien, Østrig og Belgien overtrådt Stabilitets- og Vækstpagten. Men sanktionerne er blevet undgået, fordi et kvalificeret flertal i EcoFin ikke har villet tage dem i brug. Samtidig er regelværket til at sikre den nødvendige harmonisering af den økonomiske politik i ØMU en i stigende omfang blevet anset for at være for svagt. Det skyldes, at der tilsyneladende ikke var tilstrækkeligt med sanktioner, som fik Eurolandene til at holde sig på ordo-liberalismens smalle sti. ØMU en bliver også ordo-liberalisme i praksis Fra 2008 skete der en kraftig stigning i den offentlige gældsætning i en række Eurolande. Den økonomiske vækst faldt som følge af den internationale finanskrise, hvilket medførte mindre privat efterspørgsel (forbrug, investeringer og eksport) og samtidig betød færre offentlige indtægter og flere udgifter. Hertil kom regningen for redningsaktionerne over for den finansielle sektor. EU har gennemført svaret på udfordringen på to måder: I EU og ØMU en har man for det første styrket samarbejdet vedrørende den økonomiske politik. Nogle af initiativerne omfatter alle EU-lande, nogle kun Eurolandene, nogle et mix af stater. Det er sket gennem en række omfattende EU-retsakter under navnene Six Pack og Two Pack, som bl.a. indebærer automatiske sanktioner ved overtrædelse af ØMU-reglerne. Disse sanktioner vil det være langt vanskeligere at få bremset i Ministerrådet, end det er i dag. Det skyldes, at der fremover skal to-tredjedele af stemmerne i Ministerrådet til at fjerne sanktionerne. Før skulle der to-tredjedele af stemmerne til for at gennemføre sanktionerne. Med andre ord: en omvendt bevisbyrde med hensyn til sanktionerne. Disse initiativer omfatter alle EU s medlemsstater, men der kan kun gives egentlige bøder til de 17 medlemsstater, som er fulde medlemmer af ØMU en. For det andet har EU s kamp mod medlemsstaternes gældsstiftelse ført til forsøg på at traktatfæste forpligtelsen om balancerede budgetter, som dog mislykkedes på grund af især britisk modstand. I stedet blev Finanspagten i december 2011 vedtaget som en international traktat med tilslutning fra 25 medlemsstater, dvs. hele EU minus Storbritannien og Tjekkiet. Pagten eller traktaten om stabilitet, samordning og styring er i den ordoliberalistiske optik en økonomisk forfatning for Eurolandene samt visse andre EU-lande, herunder Danmark, som skal sikre, at den rigtige, ordo-liberalistiske økonomiske politik gennemføres i praksis. En skærpet budgetdisciplin vil nedbringe den offentlige gæld for derigennem at genoprette tilliden til Euroen og til EU-medlemsstaternes offentlige økonomi. Det sker via skrappere krav til medlemsstaternes budgetbalancer samt gennem sanktioner for at sikre overholdelsen af Stabilitetsog Vækstpagtens bestemmelser. Konkret skal det opnås ved hjælp af fem stabiliseringsinitiativer: 1) Medlemsstaterne må ikke have et strukturelt underskud på årsbasis (dvs. underskuddet korrigeret for konjunkturudsvingenes påvirkning) på mere end 0,5 procent af det nominelle BNP. 3
4 2) Medlemsstaterne skal arbejde for at stabilisere balancen mellem offentlige indtægter og udgifter. Der skal i den forbindelse ske en automatisk korrektion, hvis ikke punkt 1 overholdes, og både dette og forrige punkt skal indskrives i medlemsstaternes nationale lovgivning, hvilket EU-Domstolen får beføjelse til at sikre. 3) Medlemsstaterne udarbejder individuelt et såkaldt økonomisk partnerskabsskabsprogram til EcoFin og Kommissionen. Heri skal der være en plan for strukturreformer, som skal forhindre offentlige budgetunderskud. 4) Overskrider medlemsstaterne 60 procents-grænsen for den maksimale offentlige akkumulerede gæld, skal gælden nedbringes efter en fast plan. 5) Medlemsstater af Finanspagten skal på forhånd orientere om nationale planer vedrørende offentlig gældsstiftelse. Samtidig blev der indgået en international aftale (altså IKKE en egentlig traktat) om en række strukturpolitiske initiativer på skatte- og erhvervsområdet i form af Europluspagten (også kendt som Konkurrenceevnepagten) for alle Eurolandene samt Danmark, Polen, Letland, Litauen, Bulgarien og Rumænien. Desuden er det også blevet foreslået, at en ny post som europæisk finansminister skal oprettes. Denne skal have kompetence til at underkende nationale finanslove, hvis de strider mod Eurozonens fælles regler. Desuden har EU etableret to krisefonde (EFSF/ESM), som udelukkende står til rådighed for - og er finansieret af - Eurolandene med henblik på at kunne anvendes, hvis en enkelt medlemsstat rammes af en krise og medfølgende ekstraordinære offentlige udgifter og underskud. European Financial Stability Facility (EFSF) blev oprettet i forbindelse med den græske krise, men i 2012 suppleret med den permanente European Stability Mechanism (ESM). Den Europæiske Centralbank (ECB) har imidlertid ikke påtaget sig den rolle som lender of last ressort, som man ofte ser i nationalstaters centralbanker. Derimod er Euro-obligationer eller andre former for kollektiv hæftelse for medlemsstaternes gæld blevet afvist af især Tyskland. Man frygter herfra, at dette princip på nuværende tidspunkt ville øge usikkerheden og mindske troværdigheden om europæisk økonomi på grund af risikoen for, at medlemsstaterne igen ville opføre sig uansvarligt. De nationale regeringer ville kunne øge den offentlige gæld, som alle andre Eurolande derefter ville hænge på, fordi Euro-obligationer ikke skelner mellem de enkelte medlemslandes gældshovedstole. En sådan situation ville også stride mod Tysklands nationale interesser om ikke at gøre EU til en såkaldt transfer-union, hvor visse lande (og især Tyskland) risikerer at skulle hjælpe andre EUlande direkte med pengeoverførsler ud over den hjælp, som landene allerede får indirekte via EU s strukturfonde. I disse spørgsmål er Tyskland helt i tråd med ordo-liberalismens anbefalinger. Og forslaget om en bankunion er et yderligere initiativ, som skal genopbygge troværdigheden omkring ØMU ens politik og institutioner. Den vil indføre en europæisk tilsynsmyndighed under ECB samt en bankopløsningsordning med en form for fælles finansielt regelsæt samt muligvis en fælles bankindskudsgaranti. Lande, der ikke er med i euroen, vil kunne blive medlemmer, men kun medlemslandene får stemmeret. Hvorfor nationalbankerne skal være uafhængige Ifølge den ordo-liberalistiske forståelse er ØMU en grundlæggende ordo-liberalistisk i strukturen, selv om den langt fra altid har været det i praksis. Et vigtigt kendetegn ved ØMU en er, at den styres af en politisk uafhængig centralbank i form af ECB. Det kan umiddelbart virke udemokratisk, at der ikke er politisk indflydelse på så vigtig en institution. Men når ECB er uafhængig, er det på grund af en række teoretiske antagelser om udformningen af pengepolitikken, som bl.a. udspringer af den ordo-liberalistiske tradition, der efter krigen gav den tyske forbundsbank netop denne udformning. 4
5 Ordo-liberalismen er opmærksom på, at konsekvenserne ved pengepolitikken er vidtrækkende og bl.a. har stor indflydelse på den langsigtede arbejdsløshed. Fristelsen for politikerne er, at man her og nu bruger pengepolitikken til at sikre sig kortsigtede politiske og økonomiske fordele, som på længere sigt er skadelige for samfundsøkonomien som helhed. For eksempel ville politikerne op til et valg kunne finde på at bede centralbanken om at forbedre situationen med hensyn til arbejdsløsheden og boliglånene ved at foretage rentenedsættelser, selv om det er ødelæggende for den samfundsøkonomiske stabilitet og fremgang på længere sigt. Hensynet til det lange sigt tilsiger derfor, at centralbanken bør være uafhængig af politisk påvirkning. I forbindelse med Maastricht-traktaten vedtog man derfor, at ECB i lighed med den tyske centralbank skulle være uafhængig, og at dens vigtigste opgave er at føre en langsigtet stabilitetsorienteret pengepolitik. Denne uafhængighed giver i en ordo-liberalistisk optik ECB troværdighed. Det indebærer først og fremmest, at der er fokus på inflationsbekæmpelse i stedet for arbejdsløshedsbekæmpelse, idet antagelsen er, at inflationsbekæmpelse er en god langsigtet måde at bekæmpe arbejdsløsheden på. Tyskland kunne tale med en vægt i netop disse spørgsmål, eftersom den tyske ordoliberalistiske model (udmøntet i den sociale markedsøkonomi) efter manges vurdering har været hovedbidragyder til det store tyske vækstmirakel efter Ordo-liberalismen har ifølge fortalerne så at sige bevist sin sandhed via Tysklands økonomiske performance. Det ordoliberalistiske fokus på inflationsbekæmpelse og budgetbalance kritiseres imidlertid ofte af nykeynesianere som den amerikanske økonomiprofessor Paul Krugman. Blandt andet påpeger han, at inflationen allerede i dag er ret lav og endda FOR lav. Det ordo-liberalistiske svar herpå er, at Krugmans syn er et typisk udtryk for keynesianismens kortsigtethed, mens ordo-liberalismen i stedet tager vare på et lands langsigtede økonomiske interesser. Ordo-liberalister anerkender, at man kunne få her-og-nu-gevinster ved at følge Krugman, men på blot lidt længere sigt ville det skade mere, end det gavnede, hvis hans råd blev til virkelighed. På pengepolitikkens område falder ordo-liberalismen sammen med monetarismen, der opererer med de samme anbefalinger om uafhængige centralbanker og lavinflation. Monetarismen fik sit gennembrud med Milton Friedmans påvirkning af Ronald Reagans og Margaret Thatchers økonomiske politik fra slutningen af 1970 erne. Men den blev først en internationalt toneangivende pengepolitisk teori år efter, at ordo-liberalismen var slået igennem i Tyskland. En anden ting er, at monetarismen yderligere styrkede gennemslaget af ordo-liberalismens syn på pengepolitikken omkring 1990, da retningslinjerne for ØMU en blev fastlagt. ECB er med andre ord fra starten blevet sat i verden med et primært mål om målrettet at gå efter en lav inflation. EcoFin fik opgaven med at pålægge medlemsstaterne bøder, hvis de ikke overholdt kravene om nogenlunde ligevægt på de offentlige budgetter. Problemet i euroens første år var som diskuteret ovenfor, at sanktionerne skulle vedtages ved kvalificeret flertal og samtidig havde Eurolandenes beslutningstagere tilsyneladende ikke af sig selv internaliseret den ordo-liberalistiske måde at anskue økonomisk politik på. I Angela Merkels Eurokrisetale i den tyske forbundsdag den 2. december 2011 lød hendes formaning: Læren er enkel: Regler skal overholdes, overholdelse skal overvåges, og manglende overholdelse skal udløse konsekvenser. Derfor blev vedtagelsen af disse sanktioner også strammet i finanstraktaten. Konklusioner og perspektiver for eurokrisens løsning Man kan kun forstå Tysklands synspunkter angående ØMU og eurokrisen, hvis man forstår ordoliberalismen og dens rolle for Tysklands økonomiske mirakel efter Anden Verdenskrig. Spørgsmålet er naturligvis, om ordo-liberalismen kan eksporteres til andre lande. Mange af Eurolandene er ikke en del af den ordo-liberalistiske tradition og har ikke de historiske erfaringer, 5
6 som i sin tid førte til doktrinen. Lande som Portugal, Spanien, Italien, Grækenland og selv i betydeligt omfang Frankrig har været vant til at følge en økonomisk filosofi, som traditionelt har bygget på løbende devalueringer for at sikre konkurrenceevnen, når lønningerne var løbet løbsk. De har ofte opereret med store offentlige budgetunderskud, de har haft højinflation, og nationalbankernes pengepolitik har typisk været et politisk instrument i hænderne på finansministrene. Spørgsmålet er derfor, om ikke ordo-liberalismen, som EU med Tyskland i spidsen docerer til de arbejdsløshedsplagede sydeuropæiske lande, i virkeligheden har den modsatte effekt af målet om at skabe stabilitet og forudsigelighed. Er en stram økonomisk politik ( austerity ) det, der skal til, eller bliver Tyskland nu selv ramt af sin egen medicins bivirkninger? Vi kender ikke svaret herpå, men ikke meget tyder på, at Tyskland for alvor ryster på hånden. Dertil er ordo-liberalismen for indgroet, og dertil har den i for mange andre tilfælde vist sin styrke. Det kan godt være, at austerity er som en kold tyrker for en narkoman - men det virker, synes at være tankegangen. Endvidere venter der vækst lige om hjørnet, når folk først får tillid til, at alle Eurolande har indoptaget de ordoliberalistiske dyder. Så vil man begynde at bruge de penge, som allerede ligger gemt i systemet. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt de nationale forskelle i EU er så store, at samme økonomiske politik ikke kan gennemføres overalt, er det tyske svar i hvert fald forventeligt: Hvad er alternativet til at tage den ordo-liberalistiske medicin, således at alle lande begynder at opføre sig fornuftigt? Er en opløsning af ØMU en et alternativ? Er det et alternativ at lade gælden eksplodere? Siger man nej til de to sidste spørgsmål, er der ifølge ordo-liberalisterne kun Modell Deutschland tilbage. 6
Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union
Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle
Læs mereDen økonomiske og monetære union
Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereEuro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012
Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereEU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk
EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:26 3. november Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) 1.
STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2008:26 3. november 2008 Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) Resumé: Samlet set opfyldte de 27 EU-lande ØMU-kriterierne for både det
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereUafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE
Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereDansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009
Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn, Europaudvalget UPN Alm.del Bilag 131, EUU Alm.del Bilag 313 Offentligt
Det Udenrigspolitiske Nævn, Europaudvalget 2011-12 UPN Alm.del Bilag 131, EUU Alm.del Bilag 313 Offentligt NOTAT Til: Folketingets Europaudvalg J.nr.: 400.A.Jur.10-5; 400.A.jur.10; 400.A.1. CC: Bilag:
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereStabilitets- og vækstpagten: Status efter første runde, foråret 1999
27 Stabilitets- og vækstpagten: Status efter første runde, foråret 1999 Niels Bartholdy, Internationalt Kontor INDLEDNING Starten på ØMUens tredje fase 1. januar 1999, med 11 EU-landes overgang til fælles
Læs mereReferat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg
18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i
Læs mereEuropaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereStabilitets- og vækstpagten status i 2001
4 Stabilitets- og vækstpagten status i 200 Tina Winther Frandsen, Internationalt Kontor INDLEDNING De offentlige finanser i EU-landene har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling i løbet af 990'erne.
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereStabilitets- og vækstpagten status i 2002
4 Stabilitets- og vækstpagten status i 00 Tina Winter Frandsen og Jens Anton Kjærgaard Larsen, Internationalt Kontor INDLEDNING Den generelle vækstafmatning i Europa har betydet, at de offentlige finanser
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereStabilitets- og vækstpagten status 2003
93 Stabilitets- og vækstpagten status 2003 Niels Bartholdy og Lars Falkenberg, Internationalt Kontor INDLEDNING Hensigten med at indgå stabilitets- og vækstpagten i 1997 var først og fremmest at sikre,
Læs mereDanmark er duksen i et gældsplaget Europa
Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Anvendelsen af artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ajourføring af oplysninger, der anvendes
Læs mereDen europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup
Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles
Læs mereGældskrisen og Fremtidens EU
Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Luke Ming Flanagan for GUE/NGL-Gruppen
24.4.2017 A8-0160/1 1 Henvisning 4 a (ny) - der henviser til det usædvanlige i, at Revisionsrettens revisionserklæring er opdelt i to dele, nemlig i a) en revision af regnskabernes rigtighed og b) en revision
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereEuroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk
20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten
Læs mereOm Stabilitets- og Vækstpagten
Om Stabilitets- og Vækstpagten Af Christen Sørensen Stabilitets- og Vækstpagten blev implementeret med to forordninger, 1466/97 (den forebyggende del) og 1467/97 (den korrigerende del), der efterfølgende
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereEuropaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.
Læs mereLever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?
3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet
Læs mereEurolandene har overskud på handlen med omverden
Den 22. august 212 Eurolandene har overskud på handlen med omverden Eurolandene oplever nu tilsammen det største handelsoverskud i dette årtusinde. Handelsoverskuddet skyldes i stor udstrækning en stigende
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereOpgavedel A: Paratviden om økonomi
Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne
Læs mereOver 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år
Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden
Læs mereEuropaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt
Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)
Læs mereBudgetlovens nye vagthund
Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den
Læs mereRegler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)
Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Christiansborg Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereDØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet
DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mereSamlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011
Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -
Læs mereEuropa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016
Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 jesperj@ruc.dk Europa vækker altid stærke følelser 1. Fordi vi er en del af Europa fælles problemer:
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereBig Picture 1. kvartal 2015
Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive
Læs mereEuropæisk statsgældskrise: Forløb og årsager
Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Gymnasielærerdag Oktober 2015 Claus Thustrup Kreiner Professor, Økonomisk Institut Tidl. formand, De Økonomiske Råd Dagsorden Baggrund for den europæiske statsgældskrise?
Læs mereGLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN
GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk
Læs mere9021/19 aan/ht/ipj 1 ECOMP 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2019 (OR. en) 9021/19 ECOFIN 468 UEM 139 SOC 346 EMPL 260 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (2. afdeling)/rådet
Læs mereDen økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation
Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER
8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 15 Offentligt
Europaudvalget 2017-18 EUU Alm.del EU Note 15 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2018 Kontaktperson: Morten Knudsen Lokal nr:
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive
Læs mereAddendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten
Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten I lyset af de betydelige økonomiske udfordringer, som de europæiske lande står overfor, blev der indgået
Læs mereDANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES
BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at
Læs mereFinanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj
Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereKort vejledning om euroen
Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereSamlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012
Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO
Big Picture 3. kvartal 2017 WEB Jeppe Christiansen CEO Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mere1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro?
MAKROøkonomi Kapitel 5 Valuta Vejledende besvarelse Opgave 1 1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? 1 GBP = 0,6300 1,9798 =
Læs mereNotatet er lavet for LO og SAMAK og præsenteret på en Østersøkonference den 2. og 3. februar 2005.
11. marts 2005/AV Resumé: Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 7724 KONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Alle lande i EU (med undtagelse af Storbritannien) skal opfylde reglerne i stabilitets- og vækstpagten,
Læs mere1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7
Læs mereSkrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011
En artikel fra KRITISK DEBAT EUROPAGT: Hensyn til offentlige finanser, konkurrenceevne og finansiel stabilitet overordnes nationalt økonomisk råderum til velfærds - og beskæftigelsespolitik Skrevet af:
Læs mereDen Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya
Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereFremskridt med den økonomiske situation
#EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne
Læs mereEU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014
EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil
Læs mereForslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram, som Portugal har forelagt
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.11.2016 COM(2016) 900 final 2016/0358 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram, som Portugal har forelagt DA DA 2016/0358 (NLE) Forslag
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereDanmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt
Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark
Læs mere