DCV. Danmarks Center for Vildlaks
|
|
- Dorte Andreasen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014
2 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV) forskellige aktiviteter, samt som afrapportering til myndighederne i forbindelse med tilladelser opnået i 2014 eller tidligere. Den beskriver mængden af laks og ørreder, der sættes ud, udsætningslokaliteterne, indfangning og afstrygning af moderfisk samt beholdningen af fisk til udsætning. Desuden er der en kort beskrivelse af de øvrige aktiviteter som DCV har beskæftiget sig med i Yderligere information kan fås ved at rette henvendelse til Danmarks Center for Vildlaks via e-post: eller telefon: Generelle informationer om DCV kan ses på internetadressen Danmarks Center for Vildlaks består af to afdelinger: DCV-Randers og DCV-Skjern. Hos DCV- Randers produceres lakseungfisk til udsætning i Gudenåen og Storåen samt til diverse tyske vandløb. Derudover produceres der aborre-sættefisk til videre opdræt. Hos DCV-Skjern produceres lakse- og ørredungfisk til udsætning i Skjern Å systemet samt lakseungfisk til de øvrige vestvendte jyske laksevandløb. Udover produktion af udsætningsfisk deltager DCV også i forskellige fiskeribiologiske undersøgelser, samt forsøgsopdræt hovedsageligt i samarbejde med DTU Aqua. Desuden bidrager DCV aktivt med rådgivning omkring udsætningsplaner. DCV udfører også konsulentopgaver på vandløbsområdet, eks. projektering af vandløbsrestaurering, effektundersøgelser, bestandsundersøgelser m.m. Tak til sponsorer og bidragsydere, foruden DCV ikke ville være i stand til at ophjælpe og sikre den danske laksebestand. 2
3 Indholdsfortegnelse FORORD 2 1. UDSÆTNINGER DCV-RANDERS DCV-SKJERN EKSPORT TIL TYSKLAND 6 2. FANGST AF LAKS OG ØRRED GUDENÅEN INDFANGNING AF LAKSEMODERFISK GUDENÅEN LYSTFISKERFANGST SKJERN Å LYSTFISKERFANGST VARDE Å LYSTFISKERFANGST RIBE Å - LYSTFISKERFANGST INDLÆGNING AF MODERFISK INDLÆGNING - GUDENÅEN INDLÆGNING - STORÅEN INDLÆGNING SKJERN Å, VARDE Å & RIBE Å AFSTRYGNING AF MODERFISK DCV-RANDERS DCV-SKJERN BEHOLDNING AF FISK DCV-RANDERS DCV-SKJERN ØVRIGE AKTIVITETER VANDLØBSRÅDGIVNING AKTIVITETER I TYSKLAND MÆRKNINGSUNDERSØGELSER MED FINNEKLIP OG CODED WIRE TAGS OPDRÆT AF ABORRER PERSONALE 20 3
4 1. Udsætninger 1.1 DCV-Randers Der blev i 2014 udsat års laksesmolt af vestjysk oprindelse i Gudenåen nedstrøms Tangeværket. Udover 1-års smoltene, blev der udsat stk. 1-års unglaks. Den samlede lakseudsætning i Gudenåen var på stk. Dato og lokalitet for udsætningerne fremgår af tabel 1. Tabel 1. Lakseudsætninger fra DCV-Randers i Dato Type Vandløb/Lokalitet Antal 14. marts 1-års ungfisk Gudenå/Stevnstrup marts 1-års ungfisk Gudenå/Stevnstrup marts 1-års ungfisk Gudenå/Ulstrup marts 1-års ungfisk Gudenå/Stevnstrup marts 1-års ungfisk Gudenå/Bjerringbro april 1-års smolt Gudenå/Bjerringbro april 1-års smolt Gudenå/Bjerringbro april 1-års smolt Gudenå/Langå april 1-års smolt Gudenå/Ulstrup april 1-års smolt Gudenå/Langå april 1-års ungfisk Gudenå/Ulstrup april 1-års ungfisk Gudenå/Bjerringbro april 1-års smolt Gudenå/Bjerringbro april 1-års ungfisk Gudenå/Ulstrup april 1-års ungfisk Gudenå/Ulstrup april 1-års ungfisk Storå september ½-års ungfisk Storå Der blev leveret stk. 1-års laks og stk. ½-års laks til udsætning i Storåen. Disse laks blev produceret, efter aftale med Holstebro og Omegns Fiskeriforening på moderfisk indfanget i Storåen i 2012 og Lakseungfiskene til Storåen blev mærket med bortklipning af fedtfinnen. 4
5 1.2 DCV-Skjern Der blev i 2014 udsat i alt stk. ½-års og stk. 1-års laks fra DCV-Skjern. Fordelingen mellem vandløbene er vist i tabel 2. Tabel 2. Lakseudsætninger fra DCV-Skjern Vandløb ½-års 1-års Skjern Å + tilløb Varde Å Sneum Å Kongeåen Ribe Å Brede Å Vidå Total Bestanden af oprindelige ørreder i Skjern Å systemet er meget lille, og det er vanskeligt og ressourcekrævende at indfange moderfisk til produktion af udsætningsørreder. Vi har derfor kun produceret ørreder fra æg fra de ørredmoderfisk vi fangede under elfiskeri efter laksemoderfisk. Der blev produceret og udsat stk. 1-års. Og stk. store 1-års jf. tabel 3. Tabel 3. ørredudsætninger fra DCV-Skjern Vandløb Antal 1-års Antal store 1-års Hover Å Skjern Å Total
6 1.3 Eksport til Tyskland Leveringer af lakseyngel og -ungfisk fra DCV til udsætninger i tyske vandløb i 2014, er vist i tabel 4. Tabel 4. Antal lakseungfisk leveret til udsætning i Tyskland i Type Stamme Antal Vandsystem Øjenæg Ätran Elben Øjenæg Vestjysk Elben Yngel Ätran Rhinen Yngel Vestjysk Weser ½-års Ätran Rhinen ½-års Ätran Elben ½-års Vestjysk Elben 1-års smolt Ätran Elben 1-års smolt Vestjysk Ems 1-års smolt Vestjysk Weser 1-års Vestjysk Treene ½-års Vestjysk Elben ½-års Vestjysk Weser Der blev i alt eksporteret stk. øjenæg, stk. yngel, stk. ½-års fisk, stk. 1-års ungfisk og stk. 1-års smolt til tyske vandløb i
7 2. Fangst af laks og ørred 2.1 Gudenåen indfangning af laksemoderfisk Som i de tidligere år foregik elfiskeriet efter laksemodrfisk i samarbejde med Bjerringbro Sportsfiskerforening, Langå Sportsfiskerforening, Randers Sportsfiskerklub, og Gudenåen Ørredfond. Elfiskeriet fandt sted mellem Tangeværket og Langå, og blev afviklet i ugerne 45, 46 og 47. Fordi udsætningerne af Ätran stammen, der gyder i november, ophørte i 2011, og vi derfor kun forventede at fange laks med vestjysk genetik, foregik elfiskeriet i 2014 ca. en måned senere end normalt. Da elfiskeriet foregik senere og dermed tættere på havørredernes gydetidspunkt, blev der også indsamlet havørreder til Gudenåens Ørredfond på de dage de var i stand til at modtage dem. De øvrige dage blev havørrederne kun talt og ikke nettet. Fangsten er vist i tabel 5. Tabel 5. Samlet fangst ved elfiskeri i Vandstanden er angivet i m over dansk normal nul efter data på Havørreder: Tallet i parantes angiver hvor mange havørreder der blev overdraget til Gudenåens ørredfond. Dato Strækning Vandtemp., ⁰C Vandstand, m Laks Havørreder 3. november Tangeværket - Bjerringbro , (3) 4. november Bjerringbro - Bamsebo 11,0 3, (0) 5. november Ulstrup - Langå 10,5 3, (0) 11. november Bjerringbro - Bamsebo 8,8 3, (0) 12. november Stenstrækning Ulstrup 9,0 3, (1) 17. november Tangeværket - Bjerringbro 9,0 3, (4) 18. november Bjerringbro - Bamsebo 8,8 3, (3) Der blev i alt fanget og hjembragt 76 laks fra Gudenåen. Der blev observeret og/eller fanget 43 havørreder, hvoraf 11 blev overdraget til Gudenåens Ørredfond. Det er markant færre end i 2013, hvor der blev fanget 103 laks og observeret 222 havørreder. Det skal dog 7
8 bemærkes, at der i 2013 blev fisket systematisk på hele strækningen fra Tangeværket til Fladbro, da indsamlingen af moderfisk var en del af en bestandsundersøgelse. 2.2 Gudenåen lystfiskerfangst Medlemmer af Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening (BSF) og Langå Sportsfiskerforening (LSF) har pligt til at oplyse om fangster af laks til foreningen. Der blev indberettet 111 laks til BSF og 74 laks til LSF. 2.3 Skjern Å indfangning af lakse- og ørredmoderfisk Laks Der blev ved elfiskeri i Skjern Å-systemet, fanget og hjembragt 100 laks, fordelt på 50 hunner og 50 hanner. Længdefordelingen er vist på figur 1. Ørred Ved elfiskeri blev der fanget og hjembragt 12 ørreder, fordelt på 6 hunner og 6 hanner. 8
9 Figur 1. Længdefordeling af laks fanget ved elfiskeri i Skjern Å
10 2.4 Skjern Å lystfiskerfangst Lystfiskere ved Skjern Å har pligt til at rapportere om fangster af laks og havørreder til Skjern Å Sammenslutningen. I 2014 blev der i sammenslutningen registreret 1085 laks, hvoraf 686 blev genudsat og 529 havørreder (368 genudsat). Det er 16 % flere laks end i 2013, hvor 937 laks blev indberettet, men 8 % færre havørreder. I 2013 blev der indberettet 574 havørreder. 2.5 Varde Å lystfiskerfangst Lystfiskere ved Varde Å fangede i 2014 i alt 488 laks, hvoraf 375 blev genudsat (http://vardesportsfiskerforening.dk/fangststatistik/) 2.6 Ribe Å - lystfiskerfangst Lystfiskere ved Ribe Å fangede i 2014 i alt 233 laks, hvoraf 171 blev genudsat (Preben Nielsen. Pers medd.). 10
11 3. Indlægning af moderfisk 3.1 Indlægning - Gudenåen I efteråret 2014 blev der hjembragt 76 laks fra Gudenåen fanget vha. elfiskeri. Fordelingen på stamme og køn er vist i tabel 6. Tabel 6. Indlagte laks fra Gudenåen Døde betegner de laks, der omkom før afstrygningstidspunktet. Benyttede fisk betegner det antal laks, der er afstrøget for kønsprodukter. Ej strøget betegner fisk der er udleget eller kasseret og aflivet pga. dybe sår eller mistanke om sygdom. Indlagt Døde Ej strøget Benyttede fisk Hunner Hanner Total Af de 76 indlagte laks døde 25 (33 %) før afstrygningstidspunktet. Det er forholdsvis flere end i 2013, hvor 27 % døde. Der blev udtaget vævsprøver fra 17 afstrøgne hunlaks (repræsentativ stikprøve) til veterinære test for anmeldepligtige fiskesygdomme. Alle prøver blev fundet fri herfor. 3.2 Indlægning - Storåen I 2014 blev der indlagt 80 laks fra Storåen. I tabel 7 er vist fordelingen af køn, og på figur 2 er vist længdefordelingen af laks indlagt fra Storåen. 15 hunner og 12 hanner, svarende til 34 % af det samlede antal, døde før afstrygning. 11
12 Figur 2. Længdefordeling af laks indlagt fra Storåen Tabel 7. Indlagte laks fra Storåen Døde betegner de laks, der døde før afstrygningstidspunktet. Benyttede fisk betegner det antal laks, der er afstrøget for kønsprodukter. Indlagt Døde Benyttede fisk Hunner Hanner Total Der blev udtaget vævsprøver fra samtlige afstrøgne hunlaks fra Storåen til veterinære test for anmeldepligtige fiskesygdomme. Alle prøver blev fundet fri herfor. 3.3 Indlægning Skjern Å, Varde Å & Ribe Å Til DCV-Skjern blev der hjembragt 100 laks fra Skjern Å, fordelt på 50 hunner og 50 hanner. 12
13 Fra Varde Å blev der afhentet 98 laks (46 hunner og 52 hanner) og fra Ribe Å 98 laks (45 hunner og 53 hanner) til DCV-Skjern. Antallet af indlagte laks fra Skjern Å, Varde Å og Ribe Å, samt laks, der døde eller var udleget inden afstrygning fremgår af tabel 8. Tabel 8. Laks indlagt fra Skjern Å, Varde Å og Ribe Å, samt ørreder fra Skjern Å i Udleget/ej strøget er udlegede fisk samt fisk kasseret af veterinære årsager eller pga. mistanke om undsluppet opdrætslaks. Hunner Vandløb Afstrøget Døde/ej strøget Udleget/ej strøget Afstrøget Hanner Døde/ej strøget Sum Skjern Å Varde Å Ribe Å Ørred Der blev udtaget vævsprøver fra samtlige afstrøgne hunlaks og ørreder til veterinære test for anmeldepligtige fiskesygdomme. Alle prøver blev fundet fri herfor. Længdefordelingen på laks fra Varde Å er vist på figuren herunder. Figur 3. Længdefordeling af laks fanget ved elfiskeri i Varde Å
14 Længdefordelingen på laks fra Ribe Å er vist på figuren herunder. Figur 4. Længdefordeling af laks fanget ved elfiskeri i Ribe Å Afstrygning af moderfisk 4.1 DCV-Randers I efteråret 2014 blev der hos DCV-Randers i alt afstrøget 635 laks: 50 stk. hjembragt fra Gudenåen, 53 hjembragt fra Storåen samt 532 stk. opdrættede laks (genbank). I tabel 9 er vist antal afstrøgne laks fordelt på stammer og vandløb. 14
15 Tabel 9. Afstrygning 2014 hos DCV-Randers fordelt Herkomst. Genbank er afkom af vildlaks opdrættet til kønsmodenhed. Herkomst Antal hunner Ægvolumen, l Antal hanner Storå 28 28,6 25 Gudenå 23 24,5 27 Genbank , DCV-Skjern Hos DCV-Skjern blev der i alt afstrøget 283 laks fordelt på 100 fra Skjern Å, 89 fra Varde Å og 94 fra Ribe Å. Desuden blev der afstrøget 12 ørreder fra Skjern Å. Fordelingen og ægudbyttet er vist i tabel 10. Tabel 10. Laks og ørreder afstrøget i 2014 ved DCV-Skjern. Vandløb Hunner Hanner Æg-vol. (l) Skjern Å Varde Å Ribe Å Total Ørred Skjern Å
16 5. Beholdning af fisk 5.1 DCV-Randers Beholdningen af laks per 31. december 2014 hos DCV-Randers fremgår af tabel 11. Tabel 11. Beholdning af laks hos DCV-Randers per 31. december Stamme Ungfisk (til udsætning) Avlsfisk (genbank) Ätran Vestjysk/Storå Total Antallet af ungfisk opfylder efterspørgslen til udsætning. 5.2 DCV-Skjern Beholdningen af laks og ørreder per 31. december 2014 hos DCV-Skjern fremgår af tabel 12. Tabel 12. Beholdningen af laks og ørreder hos DCV-Skjern per 31. december Stamme Avlsfisk (genbank) Ungfisk (til udsætning) Laks/Skjern Å Laks/Varde Å Laks/Ribe Å Laks/Sum Ørred/Skjern Å Beholdningen af laks opfylder desværre ikke behovet til udsætningsplanen. 16
17 6. Øvrige aktiviteter 6.1 Vandløbsrådgivning Vandløbsrådgivningen udførte i 2014 bl.a. følgende opgaver: Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet for Vejen, Billund og Varde Kommuner samt Varde Å Sammenslutningen. Fiskeundersøgelser for Ringkøbing-Skjern Kommune, Silkeborg Kommune, Holstebro Kommune, Ikast-Brande Kommune, Vejle Kommune, Favrskov Kommune, Billund Kommune og Herning Kommune. Forundersøgelser i vandplansregi (spærringer og forbedring af fysiske forhold) Billund Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Herning Kommune. Projektering og udførsel af vandløbsforbedringer kommuner og private. Formidlingsopgaver (rundvisninger m.m.) Laksebiotopundersøgelser for DTU Aqua. Effektundersøgelsesprogram i forbindelse med dæmningsbrud ved Brande Elværk Sø. Iltmålinger, fiskeundersøgelser og vandløbsbeskrivelser. DCV projekterede vandløbsrestaureringsprojekter for Ringkøbing-Skjern Kommune og Kærhede Dambrug. I kommuneregi udførte rådgivningen forundersøgelser i forbindelse med passageprojekter i Ringkøbing-Skjern Kommune, samt Herning Kommune og Billund Kommune. Der blev i 2014 lavet kvantitative og kvalitative fiskeundersøgelse i vandløb i otte forskellige kommuner, bl.a. forundersøgelser eller effektundersøgelser i forbindelse med vandløbsrestaureringsprojekter eller vurderinger af vandløbenes fiskebestande i forhold til Naturstyrelsens risikoanalyser op til vandplansperiode 2. Af andre opgaver kan nævnes: Opfiskning af undslupne ørreder fra dambrug i Hover Å og Ganer Å, grødeskæring i bl.a. Kjelstrup Bæk, databasearbejde i WinBio for kommuner samt rundvisninger og foredragsvirksomhed. 17
18 6.2 Aktiviteter i Tyskland DCV har i 2014 samarbejdet med flere tyske myndigheder og interesseorganisationer, og har rådgivet omkring driften af et mindre opdrætsanlæg i Nordtyskland umiddelbart syd for Hannover, i byen Gronau. Faciliteterne fungerer primært som demonstrationsanlæg samt transit lokalitet for udsætninger fra DCV i det nordtyske område. Desuden har DCV involveret som konsulent i opførelse og drift af et opdrætsanlæg til udsætningsfisk i Nordrhein-Westfalen i Tyskland. Samarbejdet med foreninger og myndigheder omkring bestandsophjælpning af laks i tilløb til Elben fortsætter i Mærkningsundersøgelser med finneklip og coded wire tags Danmark Som led i en generel plan om mærkning af udsætningsfisk blev alle laks udsat i Skjern Å, Varde Å, Ribe Å og Storåen mærket med bortklipning af fedtfinnen (fedtfinneklip). Desuden blev 1-års laksen udsat i Skjern Å mærket med fedtfinneklip og med wire tag i næsebrusken eller rygmuskulaturen (smolt). Udsætningsmængderne ses i tabel 1 og 2. Tyskland Til udsætning i efteråret 2014 i Sieg, blev der mærket ½-års laks af Ätran stammen med fedtfinneklip ½-års laks af den vestjyske stamme blev mærket med fedtfinneklip. Disse blev udsat i efteråret 2014 i Stepenitz, et tilløb til Elben. Til vandløbet Nuthe, ligeledes et tilløb til Elben, blev der mærket ½-års fisk (vestjysk afstamning) med bortklipning af venstre bugfinne. 18
19 6.4 Opdræt af aborrer I 2014 blev der produceret aborre sættefisk fra en forårs- og efterårsgydning. Der blev i alt eksporteret sættefisk på 1,5-3 gram. Den samlede beholdning af aborre-moderfisk samt aborreyngel hos DCV-Randers fremgår af nedenstående tabel 14. DCV-Randers vil i 2015 fortsætte opdræt af aborreyngel. Tabel 14. Beholdning af aborrer hos DCV-Randers per 31. december Antal Moderfisk Yngel
20 7. Personale Det faste personale bestod i 2014 af: Gert Holdensgaard, administrerende direktør. Kim Iversen, vandløbsbiolog. Søren T. Thomassen, produktionsleder. Søren Larsen, fiskemester i Skjern. Marc Skovby Petersen, fiskeassistent i Skjern. Janus Lysdal, Fiskemester, Randers. Carsten Staal, produktionsmedarbejder, Skjern. John Andersen, produktionsmedarbejder, Randers. Maria Kaspersen, biolog, Randers. 20
DCV. Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
DCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!
Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen
Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge
Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011
Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type
Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015
Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Per Hougaard med laks 5,7kg/79cm fanget 17. september 2015 med ønske om god Gudenå konkurrence! Oktober 2015 I dette nummer af Gudenå Nyt er der informationer
Red laksen i Varde Å!
Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere
Krafttak for Laksen i. Danmark
Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!
Skjern Å lakseprojektet
Skjern Å lakseprojektet Ringkøbing Amts undersøgelse af vildfiskebestanden i Skjern Å-systemet i 1981 blev startskuddet til lakseprojektet i Skjern Å. Fundet af lakseyngel i Karstoft Å, var dengang overraskende
Effektundersøgelse i øvre Holtum Å
2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...
Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua
Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af
Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016
Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016 Viborg Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Undersøgelse af opgangen af gydelaks til Gudenåen 2016 Udført af Danmarks Center for Vildlaks for:
Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015
Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015 Vinderne af gule-ærter konkurrence 2015: Erik Søndergaard (laks 3.65kg), Poul Verner (Laks 4,3kg), Jonas Suk Nielsen (laks 3,72kg), Arne Clausen (laks
Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006
Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret
Opgangen af laks i Skjern Å 2011
Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning
AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011
ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit
Varde Å 50 km forhindringsløb for laks
Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...
Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.
1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver
Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Grødeskæring Gydeforhold og skjulesteder
Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Udfordringer og behov er forskellige afhængig af, hvor man er i Søhøjlandet eller vandløbene i henholdsvis nedre og øvre Gudenå, men
Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune
Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,
Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi
DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015
Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 0 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen,
DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af
DANSKE LAKS OG HAVØRREDER Udgivet af Kolofon Titel: Udgiver: Illustrationer: Fotos: Forfattere: Layout: Konsulenter: Oversættere: Redaktør: Danske laks og havørreder Danmarks Sportsfiskerforbund Thomas
Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å
Michael M. Hansen og Einar Eg Nielsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å Resultater fra den populationsgenetiske forskning
Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2016
Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2016 Aage Jørgensen med en laks 5,93kg og 85cm fanget 17.september 2016 på spinner zone 4 Oktober 2016 Fiskeriet hos Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening
Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2016
Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2016 9. november 2016 omløbsstryget ved Møllebækken indvies det kommer til at give flere havørreder i Gudenåen omkring Bjerringbro. Foto: Erik Søndergaard
Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi
Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National
Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015
Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015 Efter et par år hvor vi ikke har kunnet levere på grund en kombination af sygdomme på dambruget og oddere der har spist vores fisk, er vi igen ved at være oppe
Fiskeundersøgelser i Omme Å
Fiskeundersøgelser i Omme Å ---------------------------------------------- - Effekterne af vandløbsrestaurering i Omme Å, Vejle Kommune 2009 - Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser
Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!
Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter
Gudenåens Ørredfond Beretning 2008
Gudenåens Ørredfond Beretning 2008 2008 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Ørredfonden har rundet de 37 år og trives stadig. Gudenåens Ørredfond har i 2008: opfyldt udsætningsplanen for
Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012
Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...
Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex
Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker
Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -
Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,
Skarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune
Skarvbortskræmning ved Skjern Å Skarvbortskræmning ved Skjern Å Hvorfor ønsker vi at bortskræmme skarverne? Økonomien bag projektet. Bortskræmningsaktiviteter: koordinering og foreløbige resultater. Baggrunden
Stort fokus på laksefiskeriet
Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet
VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden
VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge
Bjerringbro og Omegns sportsfiskerforening. Bestyrelsens beretning 2009.
Bjerringbro og Omegns sportsfiskerforening. Bestyrelsens beretning 2009. Så er der igen gået et år og det er tid til at gøre status. 2009 har budt på udfordringer i form af meget grøde i åen, sløjt sommerfiskeri
Bjerringbro og omegns Sportsfiskerforening
Bjerringbro og omegns Sportsfiskerforening Referat fra generalforsamling 4. december 2014 49 medlemmer deltog i generalforsamlingen. Generalforsamlingen startede med at mindes Orla Jørgensen der døde i
I bilag IV findes en status for genfangster af mærkede pighvar og skrubber.
NOTAT Til 7-Udvalget Vedr. Status for Fiskeplejen pr. 1.3.2011 Fra DTU Aqua v/peter Geertz-Hansen 9. maj 2011 PGH/tik J.nr.: 09/00231 Status for Fiskeplejen pr. 1.3.2011 Generelt Det økonomiske ansvar
Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014
Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071
Arternes kamp i Skjern Å!
Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været
INDHOLD. Konklusioner 2. 1 Undersøgelsens formål og gennemførelse 3
GUDENÅKOMITEEEN LOKALØKONOMISKE EFFEKTER AF DET UDSÆTNINGSBASEREDE LAKSEFISKERI I GUDENÅEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD
INDHOLD. Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt. Konklusioner 2. 1 Undersøgelsens formål og gennemførelse 3
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt GUDENÅKOMITEEEN LOKALØKONOMISKE EFFEKTER AF DET UDSÆTNINGSBASEREDE LAKSEFISKERI I GUDENÅEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et
ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen
ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det
Skjern Å naturprojektets betydning for laksen
Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å huser landets største bestand af laks og er efterhånden blevet et Mekka for danske og udenlandske fiskeentusiaster. Det er derfor relevant at spørge,
UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND
UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND 95 V/ Formand Kurt Jørgensen Bødkervænget 5, Sæby 4270 Høng Tlf. 20898182 kj@ufv95.dk ÅRSBERETNING 2014 Udsætningerne 2014 Den 31. marts 2014 blev der udsat 30.700 stk.
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,
Referat af ordinær generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening torsdag den 10. februar 2011 kl i byrådssalen på det gamle rådhus
Referat af ordinær generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening torsdag den 10. februar 2011 kl. 19.00 i byrådssalen på det gamle rådhus Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslog Troels Miltoft,
Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet
Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Støttet af: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, EU, Skov- og Naturstyrelsen, Randers, - Favrskov, - Syddjurs og Norddjurs Kommune,
Den vestjyske laks i markant fremgang
i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern
Klik for at redigere titeltypografi i masteren
Hva kjennetegner en attraktiv sportsfiskedestinasjon - set med en danskers øjne? titeltypografi i undertiteltypografien i Hardangerfjordseminaret 8.- 9. maj 2015 Miljøkonsulent Lars Brinch Thýgesen, DSF
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7 udvalget den 25. juni 2014
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Fiskeri/RIMA Sagsnr: 12-7440-000002 Dato: 3. september 2014 Referat af møde i 7 udvalget den
Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg
Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse
Handlingsplan for Fiskeplejen 2015
Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Fødevareminister Dan Jørgensens vision for lyst- og fritidsfiskeri Fødevareminister Dan Jørgensen inviterede lørdag den 6. september 2014 til konference om vision for
Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk
Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Nr.1. Januar Februar Marts -34. årg. 2013 Information omkring Sportsfiskerforeningen Nordborg Bestyrelsen: Formand: Jesper Erhardsen Dyvigvej 7 Holm 64433334/23
Fiskeri i vandløb med bestande af laks
NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen (Fødevareministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet) og fiskeriberettigede (grundejere og lystfiskerforeninger) Vedr. Ens regler for fiskeri i alle danske laksevandløb
Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer December 2016
Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer December 2016 Rødder fra en opstemning i Gullev bæk. Rødderne blev fjernet af Anders Stougaard og Erik i november 2016 for at skabe passage for havørrederne til de
Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord.
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 28. marts 2014 Projekt: Skælanalyser 1 Indledning: Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget
National forvaltningsplan for laks
National forvaltningsplan for laks 2004 National forvaltningsplan for laks N A T I O N A L F O R V A L T N I N G S P L A N F O R L A K S 1 National forvaltningsplan for Laks 2004 Miljøministeriet, Skov-
Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten
Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og
Detaljeret aktivitetsbeskrivelse
Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Gennemgang af de enkelte projekter. Ressourceanvendelsen fremgår dels under de enkelte projekter og dels i mere oversigtlig form i bilag 6-11. Bestandsophjælpning & Rådgivning
Status for Laksehandlingsplanen
Status for Laksehandlingsplanen af Anders Koed, Kim Aarestrup, Einar Eg Nielsen og Heine Glüsing Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. For Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg ISBN:87-88047-55-5
Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2017 finansieret af Fiskeplejeordningen
Til udsætningsforeninger 7. marts 2017 PGH/tika Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2017 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen for Fiskeplejen er nu iværksat. De samlede ørred-
»IDEER TIL, HVORDAN MAN SKABER GODE PROJEKTER - biologi og samarbejder. Af Kasper Rasmussen,
»IDEER TIL, HVORDAN MAN SKABER GODE PROJEKTER - biologi og samarbejder Af Kasper Rasmussen, kara@alectia.com » Disposition Hvad er det gode projekt? Vandløbsprojekter anno 2013 Interessenter/projektdeltagere
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085
Handlingsplan 2011 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 35.200.000 kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Fiskepleje 2011 - til disposition:
Klik for at redigere titeltypografi i masteren
Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund
PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen
PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Smoltens passage forbi Tange 2005 G U D E N Å C E N T R A L E N Smoltens passage forbi Tange, 2005 RAPPORT UDARBEJDET FOR
Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Juli August 2017
Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Juli August 2017 Vi har haft et fantastisk godt laksefiskeri i maj måned. Laks 9,6kg 97cm fanget af Gert Winther Molbech 17.maj 2017 på wobler. Juli August 2017 God
Baggrundsnotat for å-turismeprojekt
Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Herning Kommune har besluttet at afsætte i alt 5 millioner, i budget år 2016 og 2017, til udvikling af turismen langs Skjern Å og Karup Å. Der er på nuværende tidspunkt
Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Juli-August 2016
Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Juli-August 2016 Per Hougaard med laks fanget 16.juni 2016, 4,7kg og 78cm. Juli-August 2016 Fiskeriet hos Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening er stort set gået
Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer December 2017
Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer December 2017 Sidste fiskedag 2017. En laks i gydedragt har taget fluen. Fisken blev hurtigt landet og derefter nænsomt genudsat. Foto: Erik Søndergaard. December
Forslag til vandløbsrestaurering i Vegen Å ved udvidelse af 2 eksisterende gyde- og opvækstområder for bl.a. laks, ørred, stalling og lampretter.
Side 1/6 Sammenslutningen ved Storå v. John Balleby Munkbrovej 29 7500 Holstebro Dato: 26-01-2016 Sagsnr.: 06.02.03-P19-5-16 Henv. til: Jakob Larsen Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7798 Afdeling tlf.:9611
Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016
Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-
FERSKVANDSFISKERIBLADET
FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 6 108. årg. november / december 2010 Millioner til laksefisken Dambrug i verdensklasse på vej Der må pulses i Skive-Karup
NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi
NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri
Projektforslag til forbedring af gyde- og opvæksområder i Skallebæk
Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvæksområder i Skallebæk Skallebæk er et tilløb
Handlingsplan for Fiskeplejen 2014
Handlingsplan for Fiskeplejen 2014 Fiskeplejens formål og indhold Formål Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ( 61 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),
Møde om lystfiskeri ved Gudenåen ved Gudenåkomitéens sekretariat
Møde om lystfiskeri ved Gudenåen ved Gudenåkomitéens sekretariat Tirsdag 13. maj 2014 kl. 15.00-17.30 på Viborg Rådhus Formål GudenåSamarbejdet er i færd med at udarbejde en Gudenå Helhedsplan, som blandt
Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter:
02-07-2007 BBL Organisering af Havørred Fyn Dette notat beskriver organisering af Havørred Fyn diagram ses i bilag 1. Målet er, at sikre at de tre dele af projektet arbejder sammen, og at der sker en udvikling
Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12
Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 2011 var året hvor vi rejste os efter de massive sygdomsproblemer tilbage i 2009. I 2011 har vi stort set opfyldt udsætningsplanen bortset fra ½-årsfisk til Allingå
Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring
Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse
Referat og beretning for GENERALFORSAMLING FOR 2013 Den 20. februar 2014 kl.19.00 på Hotel Arnbjerg.
Dagsorden Referat og beretning for GENERALFORSAMLING FOR 2013 Den 20. februar 2014 kl.19.00 på Hotel Arnbjerg. 1. Valg af dirigent Erik Nielsen valgt. Erik konstaterede at generalforsamlingen var lovlig
Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.
Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen
Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013
Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.
Referat og dagsorden fra møde i Gudenåkomitéen 24. september 2012
Modtagere: Gudenåkomiteen/VOS en 12. oktober 2012 Referat og dagsorden fra møde i Gudenåkomitéen 24. september 2012 Deltagere: Se side 6. Dagsorden 1. Velkomst v/ Charlotte Green (kl.: 09:00 09:10) Velkommen
FERSKVANDSFISKERIBLADET
FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 1 112. årg. januar/februar 2014 Ministersvar til Ferskvandsforeningen Fiskeplejen i 2014 koster 43,2 millioner En
Vejledning til NaturErhvervstyrelsens akvakulturindberetning på virk.dk
Vejledning til NaturErhvervstyrelsens akvakulturindberetning på virk.dk Dette skal du have klar inden elektronisk indberetning: NemID medarbejdersignatur (kan bestilles gratis på www.medarbejdersignatur.dk)
Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag
Nr. U-201 Forslag Udvidelse på vandløbsområdet Politikområde 202 Natur, miljø og vandløb Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at udvide driftsbudgettet for Vandløbsvæsen
Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk
Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund
Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å
Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å DTU Aqua-rapport nr. 316-2016 Af Martin H. Larsen, Blaike O. Hingst, Kim Aarestrup, Gert Holdensgaard, Søren T. Thomassen, Søren Larsen og Anders
Seværdigheder langs Skjern Å
Seværdigheder langs 9 Naturcenter Naturcenter Naturcenter udstillingsbygningen er i midten af billedet. I området mellem Boris og Skjern ligger Naturcenter og Danmarks Center for Vildlaks (DCV), som arbejder