ORIENTERING OG DEBAT OM TRANSPORT * LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I EU. Danmarks 105 repræsentationer i udlandet (pr )

Transkript

1 UGE 40 * 2015 ORIENTERING OG DEBAT OM TRANSPORT * LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I EU Danmarks 105 repræsentationer i udlandet (pr ) Udenrigsminister Kristian Jensen udtaler: - Det er helt centralt, at Danmark er på forkant med det globale vækstbillede. Den nye analyse peger på en række markeder vi særligt bør være opmærksomme på, og som kan give en vigtig vækstimpuls til dansk eksport frem mod Ny trendanalyse: Vækstatlas mod 2020 En ny analyse fra Udenrigsministeriet viser, at Danmark står over for en stor vækstimpuls fra en række lande i Asien og Nordamerika frem mod Denne vækstimpuls fra 15 lande kan teoretisk give et løft i den danske vareeksport på op mod 100 mia.kr. i 2020 og den nye analyse peger på en række markeder vi særligt bør være opmærksomme på, og som kan give en vigtig vækstimpuls til dansk eksport frem mod Analysen har grundlæggende to vigtige pointer. Først og fremmest at der er et meget stort potentiale for vækst i dansk eksport, som vil give øget vækst, velstand og beskæftigelse i Danmark. Og for det andet, at vi skal være på forkant af det globale vækstbillede, hvis vi skal opnå det størst mulige bidrag til dansk økonomi og beskæftigelse i Baggrund: Trendanalysen fra Udenrigsministeriet viser, at frem mod 2020 forventes 86 pct. af den globale BNPvækst at finde sted i blot 15 vækstbærende lande med særligt fokus på lande i Asien og Nordamerika. Kina og USA forudses samlet at stå for mere end halvdelen af væksten i den globale økonomi. Her klarer dansk eksport sig relativt godt i forhold til andre eksportører i Vesteuropa. Men samlet set over

2 MAERSK LINE er en af vore største danske bidragsydere på eksportmarkederne. Foto: Maersk Line perioden har dansk eksport mistet terræn i forhold til vore europæiske konkurrenter på de forudsete vækstbærende markeder. En fremskrivning til 2020 viser, at den danske vareeksport til de 15 vækstbærende lande står til at stige med ca. 47 pct. og vil stå for omkring 30 pct. af væksten i den samlede vareeksport mod Eksportvæksten til de vækstbærende markeder kunne potentielt være langt højere mod Hvis dansk vareeksport hypotetisk kunne følge den økonomiske vækst på de 15 vækstbærende lande ( 2020-top15 ) ville det kunne bidrage til et løft i dansk vareeksport i på ca. 100 mia.kr. i Dette tal er en indikation af, hvad Danmark mister som følge af, at vores eksport primært er rettet med nærmarkeder med lav økonomisk vækst, og vi ikke fuldt udnytter velstands- og efterspørgselsstigningen i andre dele af verden. De 100 mia. kr. i 2020 svarer til et løft i dansk vareeksport på ca. 12 pct. i Hermed ville den årlige vækst i vareeksporten øges ca. 2 procentpoint årligt, fra 4,4 pct. p.a. i basisfremskrivningen til 6,4 pct. p.a. fra De europæiske nærmarkeder med Tyskland, Sverige, Polen m.fl., vil dog stadig være de største og vigtigste for dansk eksport i Beregningen forudsætter, at der ikke sker en hel eller delvis reduktion i eksporten til andre markeder. Udbudsbegrænsninger i Danmark kan også gøre det vanskeligt at indfri potentialet. Derfor er det vigtigt at forbedre rammevilkårene for erhvervslivet. De 15 lande i 2020-Top15 er: Kina, inkl. Hong Kong, USA, Indien, Indonesien, Sydkorea, Canada, Australien, Storbritannien, Rusland, Tyrkiet, Mexico, Argentina, Nigeria, Filippinerne, Taiwan. Referencegruppen, som dansk eksport sammenlignes med, består af: Belgien, Finland, Nederlandene, Sverige, Tyskland og Østrig. De europæiske nærmarkeder med Tyskland, Sverige, Polen m.fl., vil dog stadig være de største og vigtigste for dansk eksport i Den fulde analyse kan læses på: Kilde: UM. Foto: UM For yderligere information kontakt: Særlig rådgiver Peter Høyer, tlf TOGTRÆNGSEL: REKORDMANGE REJSTE MED ØRESUNDSTOGENE I SOMMERS Synes du, at det føltes trængt i Øresundstoget i sommers? To gange i løbet af sommeren satte Øresundstogene passagerrekord. Samtidig har der været færre togvogne at fordele de mange rejsende i. I sommers har 13 af 110 togvogne været ude af drift på grund af vedligehold og reparationer samt fejl og større skader. Læs mere på:

3 CMP ER VÆRT FOR GREENPORT CRUISE & GREENPORT CONGRESS 2015 Deltagere fra havne i Europa mødes i København til oktober for at diskutere miljøspørgsmål - I CMP er vi stolte over at have værtskabet for GPC i København. CMP har en høj grøn profil, og vi er glade for at være med til at udvikle den miljømæssige side af havnedrift yderligere, siger Gert Nørgaard, Strategy and Planning Manager, CMP. De internationale konferencer GreenPort Cruise og GreenPort Congress 2015 finder sted i DGI-Byen i København, oktober 2015, hvor emission, affald og trængsel er de overordnede temaer, der skal diskuteres. Unik at så mange mødes om miljøet Det er unikt, at vi er i stand til at få så mange til at mødes om de emner, og at vi kan øge fokus på lovgivning og relevante politiske emner på tværs af de daglige skel, siger Events Manager Isobel Roberts fra GreenPort Congress. GreenPort Congress er et mødested, hvor de delegerede kan få ny viden og diskutere den seneste udvikling inden for bæredygtighed og miljømæssig praksis, og dermed bedre være i stand til at øge miljøhensynet og nedbringe CO2-udslippet fra deres arbejdsplads. Det er tiende gang, at GreenPort Congres sætter fokus på miljøforhold i havnene, og konferencen henvender sig især til de personer, der arbejder med ledelse, logistik, miljø og energi for havne, rederier, shipping, transport, havnebyer, m.m. Danske havnes best practice, og de krav, det stiller til alle interessenter i branchen, er et af de emner, der vil blive behandlet på konferencen. I Europa har vi strengere lovkrav, og vi er generelt foran på miljøområdet, og de delegerede er næsten alle fra Europa, men vi har altid indlæg med fra den øvrige verden også. Selv om de kan være bagefter Europa er de klar over, hvad der skal forbedres, siger Isobel Roberts. Daglige arbejdsgrupper En vigtig del af GreenPort Congress er de tre daglige arbejdsgrupper, de delegerede kan vælge imellem. - Arbejdsgrupperne er vigtige, for det er mindre grupper, hvor de delegerede både har mulighed for at udveksler erfaringer og få ny viden, og for at udvide deres netværk, som er et vigtigt udbytte af at

4 deltage. Vi sørger altid for at arbejdsgrupperne har en god mødeleder, der kan få gang i diskussionen, fortsætter Isobel Roberts. Krydstogt har sin egen dag Dagen inden den 6. oktober sætter konferencen GreenPort Cruise fokus på krydstogter og de miljøudfordringer, den form for havneaktivitet skaber, og hvordan udfordringerne løses. - Krydstogt har sine egne problemer. Antallet af passagerer er vokset, og krydstogdestinationer er ofte små havne, der er tæt på bevaringsværdige bymidter, så støj og vibrationer kan være et problem. Når der kommer tusinder af gæster på i løbet af en dag kan det skabe store problemer for byerne, men også for rederier, terminaler og busoperatører. Endnu et vigtigt emne er affaldet fra skibene, slutter Isobel Roberts. Tekst & Foto: CMP (redigeret af KM) Du kan læse mere på: 23 ÅR EFTER BYGGESTART INDVIES SKÅNSK JERNBANETUNNEL Hallandsåstunnelen på Västkustbanen mellem Lund og Gøteborg, blev testkørt i denne uge af Øresundstoge. Tunnelen bliver indviet i december. Foto: Trafikverket Siden 1992 har byggeriet af den næsten ni kilometer lange Hallandsåstunnel på Västkustbanan mellem Lund og Gøteborg været i gang. I denne uge har Øresundstog testkørt tunnelen og i december skal den åbne for togtrafik. Det enkelte jernbanespor over over den langstrakte bakke Hallandsåsen ved Bjerrehalvøen i Skåne har været en flaskehals i togtrafikken. Når tunnelen bliver indviet i december, efter 23 år og 10,8 milliarder svenske kroner, vil det ifølge Trafikverket forbedre kapaciteten fra 4 til 24 tog i timen. I denne uge blev tunnelen testkørt af Øresundstog med 180 km/timen. Den skal kunne klare tog med en fart på 250 km/timen. - Det er en fantastisk følelse at se, at togene nu ruller igennem tunnelen. Vi er gået fra at være et bjergprojekt til et jernbaneprojekt og nu er vi et installationsprojekt. Så vi ser virkelig lyset i tunnelen nu, siger Erik Lööv, projektchef for Hallandsåstunnelen i en pressemeddelelse. 10,5 milliarder svenske kroner er prisen for tunnelprojektet. Undervejs har byggeriet stødt på mange problemer. Projektet startede i 1992, men i 1997, da en tredjedel af tunnelen var boret, blev byggeriet stoppet på grund af udslip af det miljøfarlige akrylamid. I 2003 blev byggeriet genoptaget, men det har ikke været problemfrit, blandt andet skete der endnu et udslip af cement og betonitler i en nærliggende bæk og retsprocessen om miljøovertrædelserne har været langvarig. Kilde: News Øresund Læs mere på:

5 Fire politikere med målet at skabe dansk-svensk enighed Det dansk-svenske samarbejde i Öresundskomiteen og den planlagte fusion med det danske samarbejde Greater Copenhagen har fået en ny chance. Ved onsdagens møde i sidste uge i Öresundskomiteens forretningsudvalg i Malmø blev det besluttet, at forhandlingerne skal fortsætte til den 5. oktober og forhandlingsgruppen udvides til nu at bestå af fire politikere: Katrin Stjernfeldt Jammeh, (borgmester i Malmø), Sophie Hæstorp Andersen (regionrådsformand Region Hovedstaden), Henrik Fritzon (formand for Region Skåne) og Steen Christiansen (formand for kommunesamarbejdet KKR Hovedstaden og Greater Copenhagen samt borgmester i Albertslunds Kommune.) Tekst & Foto: News Øresund Læs mere på: Transportens dag 2015 DI TRANSPORT SATTE KUNDEN I CENTRUM Transportministeren fremlagde regeringens planer for transportområdet Mere end 200 personer var mødt om til Transportens dag 2015 den 21. september i Industriens Hus i København, hvor de bl.a. hørte om, hvordan transportbranchen kunne blive bedre til at se verden fra kundens stol. DI Transport havde derfor stillet en rød stol på scenen, der skulle minde deltagerne om at tænke på kunden. Her kunne de mange deltagere bl.a. høre: Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt præsentere regeringens planer for transportområdet * Ditlev Engel, formand for Den Grønne Investeringsfond, fortælle om megetrends og hvordan fremtiden skulle være holdbar for at være værdiskabende fra rapporten Big Future. Jonathan Wichmann fra W/S fortælle om brugen af sociale medier og deleøkonomien * Thomas Ritter, professor på CBS, der fortalte om hvordan kundehensigt skal tænkes ind i forretningsstrategien. Samt en lynpræsentation af 20 cases fra hele verden og 10 måder at sætte kunden i centrum, leveret af Niels Philbert fra Snakbar. Efter Transportens Dag blev en lille rød stol sendt på rundtur blandt DI Transports medlemmer. Historierne herfra vil løbende blive offentliggjort på hjemmeside og i DI Transports nyhedsbrev. Transportpolitisk åbningsdebat Udover at sætte kunden i centrum var der transportpolitisk åbningsdebat med de to transportordfører Rasmus Prehn (S) og Kristian Pihl Lorentzen (V). Møde med generalsekretær for International Transport Forum Den 22. september var DI vært, da en række virksomheder mødte generalsekretær José Viegas fra International Transport Forum (ITF) ved OECD. ITF er en mellemstatslig organisation med 57 medlemslande, der fungerer som transportpolitisk tænketank og organiserer et årligt topmøde for transportministrene. På mødet i DI drøftede man en række af de udfordringer og udviklingstendenser, som transportsektoren står over for, herunder eksempelvis bæredygtighed og selvkørende biler. Læs mere om mødet på:

6 Vi har sakset Ugens Kommentar fra DI Transport Der er noget at komme efter Ugens kommentar af Rune Noack, chefkonsulent i DI Transport. Et af regeringens mål er at gøre op med overimplementering af EU-reglerne. En lidt tung formulering, men med et godt formål. Danmark skal selvfølgelig leve op til de fælles EU-regler, vi selv har været med til at vedtage. Men der findes eksempler på, at vi I Danmark er gået for langt, enten i den måde vi håndhæver reglerne, eller ved at lægge ekstra krav eller byrder på danske virksomheder, som vores konkurrenter i resten af EU ikke har. Findes det på transportområdet? Ja, mener vi i DI Transport. På Transportens Dag 2015, som blev afholdt i mandags i Industriens Hus, fortalte transport- og bygningsministeren, at han havde bedt sine embedsmænd om at se på sagen. Svaret: Ja, der er også noget at komme efter på transportområdet. Et par hurtige eksempler fra min hånd: Det er sværere at blive vognmand i Danmark end i f.eks. Tyskland og Polen. Og vi sanktionerer meget hårdt på køre- og hviletid for busser og lastbiler for banale småfejl, der ikke har betydning for trafiksikkerheden. Der er helt sikkert flere eksempler, så jo der er noget at komme efter. Ligger man med virksomhed inde med flere eksempler, så send dem gerne til DI Transport. Især i et international erhverv som transportbranchen er det et problem, når vi stiller os selv dårligere end vores udenlandske konkurrenter. Så derfor skal der helst ikke være noget at komme efter. Du kan læse meget mere om Transportens Dag på: Nice tramway Citadis, Nice, France, August 2007 Foto: ALSTOM Transport / J. Goudstikker Kommentar af chefredaktør Knud Meldgaard DERFOR ER LETBANER VIGTIGE RegionsrådsformandSophie Hæstorp Andersen (S) svarer Transportministeren i en Kronik i Dagbladet Ingeniøren Under overskriften Derfor er letbaneanalysen vigtig svarer Regionsformanden på ministerens brev af 14. September. Det er en udmærket Kronik, men jeg savner lidt Pondus og, frem for alt, savner jeg den klare udmelding fra Regionsformanden om, at Letbaner og ikke Letbaneanalyser er det vigtigste. Netop hjemkommet fra Sydfrankrig, hvor hovedformålet med rejsen var Letbanen i Nice kan jeg igen konstatere, at Letbaner, i samarbejde med busser, tog og Metro er vejen frem i et moderne, mobilt samfund. I Nice er de utroligt stolte af deres Letbane, der blev indviet i 2007, og hvor det er batteridrevne, miljørigtige vogne der betjener en stor del af Nice samtidig med, at der arbejdes på højtryk for at få banen til snarest, at gå hele vejen til lufthavnen. Vi håber på et snarligt interview med Sophie Hæstorp Andersen ligesom vi i en senere udgave vil beskrive Letbanen i Nice og andre byer nærmere i et snævert samarbejde med Udgiver: Meldgaard Media & Marketing s.m.b.a. * CVR-nr Redaktion & Annoncer * Motalavej 37 * DK 4220 Korsoer kem@meldgaard.mail.dk * Ansvarshavende Chefredaktør & Udgiver Knud Meldgaard