Er en teknologipolitik mulig?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er en teknologipolitik mulig?"

Transkript

1 Nr. 167 februar 2002 Er en teknologipolitik mulig? Ja, men det kræver politisk indsats, viste konference om teknologi og globalisering Beslutningskompetencer flytter væk fra almindelige mennesker > Danmarks mulighed for at sige fra over for teknologier er i fare > National teknologipolitik er vanskelig i en globaliseret verden > Kritikere peger ofte på, at der er problematiske sider ved globaliseringen f.eks. at mange beslutningsprocesser omkring teknologi i højere og højere grad foregår i overnationale organer eller hos multinationale selskaber. Det er uheldigt, da det kan bringe Danmarks muligheder for at føre en selvstændig national teknologipolitik i fare. En teknologipolitik, som vi her til lands har en lang tradition for at føre på et bredt, folkeligt og demokratisk grundlag. For at kunne udnytte de positive muligheder ved globaliseringen er det vigtigt at være bevidst om, hvad der skal til for, at vi i Danmark selv kan bestemme vores teknologipolitik i en fremtidig globaliseret verden. Det er konklusionen på en række ekspertudsagn fra Teknologirådets konference om Teknologi og globalisering. Dette fra rådet til tinget afrapporterer Teknologirådets projekt om Teknologi og globalisering. Konferencen blev holdt den 31. oktober 2001 i Den Sorte Diamant i København. Yderligere oplysninger, se Teknologi og globalisering er på mange måder to sider af samme sag. Forestillingen er, at teknologien, f.eks. i form af Internettets verdensomspændende udbredelse, er forudsætningen for globaliseringen, og globaliseringen, i form af en global økonomi som totalt dominerer verden, er forudsætningen for, at teknologien når ud til alle mennesker på kloden. Men hvordan hænger teknologien og globaliseringen egentlig sammen? Og er globaliseringen så udbredt som vi går og tror? Og hvordan kan det enkelte land bevare en indflydelse på den nationale teknologipolitik i en stadigt mere uigennemskuelig og globaliseret verden? Det er kort fortalt baggrunden for, at projektet om teknologi og globalisering blev sat i værk. Projektet mundede ud i en konference af samme navn. Formålet med Teknologirådets konference var: at bringe teknologi og forskning ind i globaliseringsdebatten at styrke debatten om mulighederne for at føre en national teknologipolitik i fremtiden at sætte fokus på problemstillingen om folkelig indflydelse på teknologiudviklingen. På konferencen deltog danske og udenlandske eksperter og fagpersoner i en diskussion af blandt andet disse emner. Eksperterne havde hver deres syn på mulighederne for at øve indflydelse på teknologien under den eksisterende verdensorden, som de også så på med forskellige øjne. Nogle mente, at der er gode muligheder for national indflydelse på teknologiudviklingen. Andre så mere pessimistisk på det nationale spillerum. Ikke desto mindre var de fleste dog enige om, at der skal arbejdes aktivt for at 1

2 skabe et nationalt rum for selvbestemmelse. Et eksempel herpå er at give danske virksomheder med en høj etisk og miljømæssig standard mulighed for at udvikle unikke teknologiske og forskningsmæssige kompetenceområder, som vil blive efterspurgt mange steder i verden. Et andet er meget bevidst at bruge metoderne til borgerinddragelse i spørgsmål om anvendelsen af ny teknologi. Eller ved aktivt at skabe et rum for en omfattende faglig kritisk teknologidebat og forskning på universiteterne. Fem hovedkonklusioner 1. Den økonomiske globalisering er ikke er så udbredt som mange tror Ej heller har de såkaldt nye teknologier som Internettet ændret verden så meget, som vi gerne vil tro. Konsekvensen er, at det i et vist omfang stadig kan lade sig gøre at kontrollere den globale økonomi, ligesom det stadig har effekt at gøre brug af en national politik. Konklusionen bygger på studier, der viser, at verdensøkonomien er delt op i den rige vestlige og den fattige østlige og sydlige verden, og at det i høj grad er indenfor den vestlige verden, at økonomi og handel er globaliseret. Heller ikke når det gælder Internettets udbredelse, er der basis for at tale om globalisering, da mange udviklingslande stort set har lige så megen Internetadgang, som der er vandhuller i en ørken. Internettet, og de virksomheder, der er vokset op i dets kølvand, har hverken ændret verden bortset fra tidsforbruget, hvor nogle processer foregår hurtigere end i gamle dage eller øget globaliseringen. Årsagerne er flere. Dels har virksomhederne i den nye økonomi haft meget vanskeligere ved at tjene penge på Internettet end først forventet. Og dels har det vist sig, at verden stadig har brug for den samme basale infrastruktur som fx veje, jernbaner og skibssejlads som før i tiden, og at basale jobfunktioner som skraldemænd, vinduespudsere og buschauffører er lige så vigtige som før i tiden. Endelig er det en overbevisning, at selv de største og mest pengestærke multinationale virksomheder er fast forankrede i det nationale eller det lokale miljø. Det skyldes, at selv de mest globaliserede virksomheder her har mulighed for at udnytte en lang række fordele, som f.eks. kendskabet til lokal kultur og indforstået viden, som virksomhederne ellers ikke ville opnå, hvis de var uden tilknytning til én bestemt nationalstat, sådan som det ofte fremhæves om de såkaldte transnationale selskaber. Påstanden er tværtimod, at disse selskaber ikke findes. 2. Internationale virksomheder skal satse på lokalisering En anden og umiddelbart modsatrettet konklusion af ovenstående er, at globaliseringen indenfor erhvervslivet drøner af sted som en centrifuge, der trækker flere og flere virksomheder med i stadigt hastigere tempo. Alligevel er det synspunktet, at danske virksomheder kan sætte deres præg på teknologiudviklingen, hvis de ellers og her er der alli- Hvad er globalisering? Globalisering er blevet et ord, der går igen og igen i den offentlige debat. Det bruges til at beskrive den tendens, at den teknologiske udvikling gør det muligt for både forskning, produktion og handel med varer i stigende grad at foregå på kryds og tværs af kloden uden udspring eller rodfæste i nationalstaterne. Trods de umiddelbare fordele ved større udveksling af viden og varer er det den gængse opfattelse, at globalisering også er årsag til problemer, netop fordi vigtige beslutninger i højere og højere grad træffes i overnationale råd og organer. gevel en overensstemmelse med det foranstående synspunkt om, at globaliserede virksomheder har brug for en nationalstat satser stærkt på at udvikle lokale kompetanceområder og viden indenfor forskning og teknologi på højt internationalt niveau, som ikke kan kopieres andre steder i verden. Derimod vil teknologi, der kan flyttes og kopieres til et hvilket som helst sted på kloden ligesom adgang til Internettet ikke være nogen fordel i sig selv. Derudover er det vigtigt, at Danmark er med til at påvirke de regler i EU og WTO, som er med til at regulere den internationale samhandel med produkter og teknologi, i en positiv retning. Dvs. i en retning, som sigter på at opfylde lokale etiske, miljømæssige og sundhedsmæssige behov. Frygten er, at vi i Danmark hvis ikke der bliver udarbejdet sådanne stærke bindende regler kan komme til at skulle konkurrere på miljøbelastende teknologi, eller at vi ikke kan skærme os mod produkter og teknologier, der overskrider vore etiske grænser. Skal frygten gøres til skamme, er det vigtigt at være bevidst om de barrierer, der står i vejen for at opnå de positive sider ved globaliseringen herunder uigennemskuelig information og mærkningsordninger, der bevirker, at kunderne ikke ved, hvad de køber. Disse barrierer skal overvindes. I så fald vil Danmark få et ikke helt lille nationalt spillerum at arbejde med. 3. De juridiske muligheder for national selvbestemmelse skal afprøves Overnationale organer som EU og WTO sætter i dag grænser for den nationale selvbestemmelsesret på en række områder. Ikke mindst når det gælder varernes frie bevægelighed over grænserne, er det svært for det enkelte land at gå enegang, som f.eks. at indføre strengere miljøregler end andre EU-lande på bestemte områder. Eller at undgå indførelsen af genteknologiske produkter. Ikke desto mindre er der visse muligheder for, at de enkelte lande kan gennemføre deres egen politik, hvis særlige hensyn taler derfor. Ofte vil mulighederne for et nationalt spillerum afhænge af graden af harmonisering indenfor EU. Dvs. om der er tale om minimumsdirektiver eller om totalharmonisering, hvor tendensen tilsyneladende går mod mere totalharmonisering. 2

3 Uanset dette, er det et synspunkt, at det i høj grad gælder om at prøve de juridiske mulighederne af i så stort omfang, det skønnes nødvendigt. Men ét vitalt område synes at halte. Det er det etiske grundlag for at afvise eller acceptere bestemte teknologier eller frihandelsaftaler. I dag er det alene tekniske handelshindringer, der kan bruges som årsag til et enkelt lands ønske om at lave en selvstændig national lovgivning på et område. I fremtiden kunne EU overveje at udfærdige en ny konvention for etiske regler på f.eks. plante- og fødevareområdet. 4. Den folkelig teknologidebat skal sikres En fjerde konklusion er, at det bliver sværere og sværere at engagere den almindelige befolkning i teknologispørgsmål, når beslutningerne i højere og højere grad tages i overnationale organer som EU og WTO og når diskussioner og beslutninger om teknologi rykker ind i bestyrelseslokalerne hos de store virksomheder eller foregår internt i organisationerne. Det store spørgsmål er derfor, hvordan vi i dagens Danmark fortsat sikrer en bred, folkelig og kritisk teknologidebat, som den vi har haft tradition for tidligere. Tænk bare på den engagerede, folkelige debat for og imod atomkraft, som foregik fra 1973 til Eller på 1980 ernes debat om informationsteknologiens indtog i folkeskolen. Dengang accepterede vi ikke bare de udefra kommende teknologier. Tværtimod: Atomkraften blev af Folketinget afvist som brugbar teknologi, og de udenlandske ITtræningsprogrammer til undervisningen blev omformet efter dansk pædagogik og mentalitet. Havde vi blot blindt indført teknologierne, havde vi sandsynligvis hverken haft en succesfuld vindmølleindustri eller været i gang med at integrere IT i en dansk form for pædagogik. I dag er tiden en anden, og EU og WTO er fremtrædende og aktive medspillere i de beslutningsprocesser, der foregår i dag. Og derfor opstår den folkelige debat ikke altid af sig selv, da det i dag kan være vanskeligt at få øje på, hvilke teknologier, der er ved at blive indført måske af bagdøren. Af den grund er det vigtigt at sørge for, at der bredt bliver gjort opmærksom på nye teknologier, og at man aktivt forsøger at få gang i en folkelig debat. Til det formål findes blandt andet en række velafprøvede metoder til borgerinddragelse, udviklet af bl.a. Teknologirådet. Det er derfor vigtigt, at politikerne ikke bare er bevidste om at bruge disse metoder men også at Danmark går i gang med at udvikle en strategi for en demokratisk teknologipolitik, der kan dæmme op for de tendenser, der går i retning af mindre borgerinddragelse og debat. 5. Rammerne for teknologivurdering på universiteterne skal genskabes Et andet sted, hvor man med fordel kan sætte ind, er ved at (gen)skabe mulighederne og rammerne for en uafhængig teknologisk forskning og teknologivurdering på universiteterne. Det vil sammen med en folkelig debat skabe den bedste og en folkelig debat skabe den bedste og mest kvalificerede baggrund for politikere at handle ud fra. Uddybning af hovedkonklusioner Det er englænderenpaul Hirst, professor i samfundsteori ved Birkbeck College, University of London, der på baggrund af tilgængelige data for verdensøkonomien har udtrykt skepsis over omfanget af globaliseringen. Paul Hirst siger: Alle taler om, at verdensøkonomien er global. Men verdensøkonomien er ikke global i normal forstand. I stedet er den domineret af en udveksling mellem de rige lande i OECD. International handel og investeringer foregår i overvældende grad indenfor de tre store blokke: EU, Japan og NAFTA (Det nordamerikanske frihandelsområde). Dette vil sandsynligvis ikke ændre sig meget i fremtiden. Udviklingslandene vil ikke blive som OECD, hvis man ser bort fra nogle få hurtigt udviklende, nyligt industrialiserede lande som for eksempel Brasilien og Kina. Tværtimod er de langt fra nogensinde at blive mere tæt integrerede i verden en verden som er opdelt på en måde, så de fattigste tyve procent nærmest er udelukket fra handel og investeringer, og de midterste 60 procent kæmper for at leve op til de konkurrenceforhold og det prisniveau, som er fastsat af de rige lande, samt for at udjævne ulighederne i deres egne befolkninger. Paul Hirst maner desuden myten om de globaliserede transnationale selskaber i jorden. De findes simpelthen ikke. Dertil er fordelene ved at være tilknyttet et bestemt land for mange. Poul Hirst uddyber: Nationalt tilknyttede virksomheder har glæde af, at landet har systemer til produktionsfremme og innovation. De får del i den statslige støtte til forskning- og teknologiudvikling. Og desuden har de gavn af landets særlige virksomhedskultur, dvs. det sæt regler og den indforståede viden, som nedbringer omkostningerne til uddannelse af medarbejdere og til kontrol. Den nationale tilknytning giver desuden en virksomhed mulighed for at opnå en særlig identitet, f.eks. giver mærkevarer nogle bestemte kulturelle associationer. Ligeledes er patentrettigheder bedst beskyttet indenfor eksisterende systemer i de mest udviklede lande. De fleste er derfor stadig gammeldags multinationale virksomheder. Det vil sige, at de arbejder ud fra en national basis og har datter- og søsterselskaber til at producere og sælge varer i udlandet. Tag f.eks. de store amerikanske bilproducenter Ford eller General Motors. De fleste af Ford s og GM s biler produceres og sælges i Nordamerika, og disse virksomheder har intet imod at forblive indenfor de rige landes markeder. Det er faktisk kun ikkekommercielle foretagender, som f.eks. Amnesty International, der kan siges at være ægte transnationale og virke i alle dele af verden, uanset om det er den rige eller fattige del. 3

4 Det lokale og nationale er styrken Jens Nyholm, afdelingschef i Økonomi- og Erhvervsministeriet, har også en overraskende hovedpointe om end han mener, at globaliseringen allerede har et godt tag i erhvervslivet. Han mener, at man på trods af globaliseringen kan konstatere, at lokalisering og diversitet dvs. forskelle i arbejdsmetoder og kompetencer, specialisering indenfor viden samt kendskab til lokal kultur og æstetik aldrig har været vigtigere. Samtidig mener Jens Nyholm, at viden og teknologi, som er flytbar og som alle derfor i princippet har adgang til ingen rolle spiller som konkurrencefaktor. I lyset af dette besvarede Jens Nyholm spørgsmålet om, hvorvidt spillerummet for en dansk teknologipolitik er blevet større eller mindre, på følgende måde: Når det handler om investeringer i forskning, uddannelse og innovation (nyskabelser indenfor f.eks. teknik) bliver spillerummet større. I fremtiden vil vi endda opleve et stigende behov for en regional teknologipolitik. Når det handler om regulering af teknologien bliver spillerummet mindre. Danmark får i fremtiden meget svært ved at indføre spilleregler, der afviger fra resten af Europa. Men problemet er måske ikke så stort, fordi vi med de rigtige initiativer kan få markedet til at trække i den retning, som før krævede regulering. Det skyldes, at både virksomheder og forbrugere lægger stigende vægt på etik, miljø og social ansvarlighed. For Jens Nyholm er det den nationale teknologipolitiks opgave at skabe grobund for følgende: Lande og regioner vil konkurrere om at udvikle unikke miljøer med en særlig kompetence og viden, der kan skabe grobund for en produktion baseret på denne særlige kompetence og viden, og som kan tiltrække udenlandske virksomheder. Det er her stat, amter og kommuner skal sætte ind med virkemidler, der kan fremme en opdeling af viden og risikovillig kapital indenfor specifikke områder (se boks: Sådan kan Danmark opdeles i kompetenceområder, red.). Det man skal satse på er, at de stærke vidensmiljøer får lov at udvikle sig over en årrække og baserer sig på forskning i verdensklasse, innovative virksomheder og uddannelse. Områderne har samtidig det særkende, at den viden, der er i miljøet ikke kan kopieres og flyttes til andre regioner. Sådan kan Danmark opdeles i kompetenceområder: Nordjylland: Mobiltelefoni Hovedstadsregionen: Optiske fibre og farmaceutisk virksomhed DTU: Mikroteknologi Sønderjylland: Transport og logistik Århus: Intelligent software Hold liv i den folkelig teknologidebat For Oluf Danielsen, lektor ved Institut for Kommunikation ved RUC er der én eneste betingelse for at bevare et nationalt spillerum i en globaliseret verden: Betingelsen er, at vi i Danmark er i stand til at fastholde en kritisk teknologidebat. Hvis debatten dør, vil det betyde en tilbagevenden til tilstanden i 1950 erne. Dengang accepterede vi blot hvad der nu måtte komme til os udefra af nye teknologier. I dag er den brede, folkelige teknologivurdering ikke mere så synlig som den har været i de seneste årtier. Det skyldes blandt andet, at teknologivurderingens metoder er blevet optaget i design af produkter f.eks. i materialevalget ved at vælge mindre miljøbelastende og genbrugsvenlige materialer, samt i miljøog arbejdsmiljøvurderinger. Det er godt. Men det er også et problem på længere sigt, fordi diskussionerne nu i højere grad foregår internt i organisationer og virksomheder. Den kritiske refleksion i befolkningen skal genopfindes som en offentlig kritisk demokratisk aktivitet. Og universiteterne skal med i udviklingen af teknologivurderingen igen. Det kræver politiske initiativer, der sikrer disse aktiviteter. Ellers dør det nationale spillerum ud. Oluf Danielsen fremhæver igen og igen, at vores pædagogik i Danmark har et særkende ved at være meget dialog- og gruppeorienteret. Derfor mener han, at det er en konkret udfordring at få denne form for pædagogik integreret med informationsteknologien f.eks. ved at etablere et Netuniversit i Danmark. Det kunne blive fremtidens ITvindmøller. EU og WTO prøv det nationale spillerum af Spørger man Charlotta Zetterberg, dr. jur. i miljøret ved Juridisk Institut, Uppsala Universitet, Sverige, om hvad hun mener om de rent juridiske muligheder for et nationalt spillerum, svarer hun ikke entydigt, men siger at der er nogle muligheder indenfor EU og WTO, og at det gælder om at prøve dem af. For eksempel nævner hun den såkaldte miljøgaranti, der giver mulighed for at opstille strengere regler i det enkelte land af hensyn til miljøet eller sundheden. Men for at gøre dette, skal en række betingelser være opfyldt: Der må ikke være tale om en skjult handelshindring Der må ikke være tale om tilfældig diskriminering Der skal være tale om proportionalitet det vil sige, at de anvendte midler skal stå mål med problemets omfang og alvor.: Der skal være tale om nødvendighed. Der skal være videnskabelig dokumentation dvs. problemet skal være opstået. Det er op til det enkelte medlemsland at dokumentere de forskellige punkter. Desuden skal der som 4

5 et ekstra krav være tale om specifikke problemer for lige netop det medlemsland, der ønsker de strengere regler, fastslår Charlotta Zetterberg. Det er med andre ord ikke let, men dog ej heller altid umuligt. Hun mener dog, at et vigtigt skridt på vejen mod et bæredygtigt globalt samfund ville være, at man i EU begynder at inddrage etiske overvejelser på relevante områder som f.eks. i en ny konvention for planter og fødevarer. Den folkelige debat i konflikt med globaliseringen Netop EU og WTO er imidlertid en væsentlig årsag til, at det til tider kan være svært for den enkelte borger at se, at det nytter at engagere sig i samfundsdebatten om teknologi, mener Lars Klüver, sekretariatschef i Teknologirådet. Han siger: En væsentlig motor i demokratiet er at det skal give mening for den enkelte borger at engagere sig i samfundsdebatten. At man kan konstatere, at debatten får indflydelse på, hvordan teknologien udvikles og spredes i samfundet lokalt og globalt. Der ligger derfor en konflikt i, at de demokratiske samfund i disse år lægger politisk magt over den teknologiske udvikling ud til overnationale organer. Dermed bliver der mentalt og fysisk større afstand til beslutningerne, både for politikere, embedsmænd, eksperter, institutioner, opinionsdannere og borgere. Der bliver ingen direkte mulighed for indflydelse. Men den folkelige teknologidebat er absolut nødvendig i et demokratisk samfund, mener Lars Klüver, og siger videre: Løsningen på konflikten findes i etableringen af en strategi for demokratisk teknologipolitik og i at arbejde for markedsregler, der kan håndteres demokratisk. Charlotta Zetterberg, dr. jur. i miljøret, Juridisk Institut, Uppsala Universitet. Oluf Danielsen, lektor, Institut for Kommunikation, RUC. Jens Nyholm, afdelingschef, Økonomi og Erhvervsministeriet. Rachel Iredale, lektor, University of Glamorgan. Lars Klüver, sekretariatschef, Teknologirådet. Birte Weiss (Socialdemokratiet), daværende forskningsminister. Henrik Toft Jensen, formand for Teknologirådet. Fra rådet til tinget udgives af Teknologirådets sekretariat. Dette nummer er skrevet af Hanna Sigga Madslund. De seneste fem numre af Fra rådet til tinget er: 166: Total kontrol på Internettet 165: En naturlig udvikling? Særnummer om bioteknologi. 164: Stejl debat om beriget mad 163: Udstøder teknologien ældre? 162: Kroppen som identifokation Det kan vi gøre hvis vi vil have en demokratisk teknologi. Det er derfor vigtigt, at vore politikere arbejder for at muliggøre en folkelig teknologidebat. Jo sværere vilkår debatten har, jo vigtigere er den, mener Lars Klüver. Han opsummerer: Vi skal insistere på og vedligeholde den folkelige teknologidebat ved dels at investere i afklaring og debat om teknologi også i transnational sammenhæng, og dels ved at gøre globalisering og indflydelse til et fast tema i teknologiske projekter. Derfor skal Danmark i gang med at udarbejde en strategi for en demokratisk teknologipolitik. En del af den bør handle om, hvor meget beslutningsevne, vi vil afgive, og om den bør muliggøre, at der politisk kan følges op på forbrugernes holdninger. Oversigt over oplægsholdere på Teknologirådets konference: Paul Hirst, professor, Birkbeck College, University of London. 5

Den globale centrifuge. april 2002 udgivet af teknologirådet. Et debatoplæg om teknologi og globalisering

Den globale centrifuge. april 2002 udgivet af teknologirådet. Et debatoplæg om teknologi og globalisering Den globale centrifuge april 2002 udgivet af teknologirådet Et debatoplæg om teknologi og globalisering 1.0 Teknologi og globalisering hænger sammen men hvordan? 3 2.0 Globaliseringen foregår den overhovedet?

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Hvem er Teknologirådet?

Hvem er Teknologirådet? Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Rubrics for global linje på Kerteminde 10. Klasse Center

Rubrics for global linje på Kerteminde 10. Klasse Center Rubrics for global linje på Kerteminde 10. Klasse Center Slutmål Du er på vej Du nærmer dig Du har nået slutmålet om skikke i andre kulturer, og indgå i kulturmøder på en etisk og respektfuld måde. Tilstrækkelig

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Viden og teknologi forandrer verden

Viden og teknologi forandrer verden Viden og teknologi forandrer verden Velkommen! Velkommen til Engineer the future Engineer the future er en alliance mellem virksomheder, uddannelsessteder og organisationer. Vi tror på, at viden og teknologi

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

og verden Foto: Vibeke Meyling

og verden Foto: Vibeke Meyling Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Nej til patentdomstolen

Nej til patentdomstolen Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.

Læs mere

Ledelse & kapital i praksis- Internationalisering. v/ Jens Alsbirk, Underdirektør EU & International afdeling DANSK ERHVERV Børsen d. 3.

Ledelse & kapital i praksis- Internationalisering. v/ Jens Alsbirk, Underdirektør EU & International afdeling DANSK ERHVERV Børsen d. 3. Ledelse & kapital i praksis- Internationalisering v/ Jens Alsbirk, Underdirektør EU & International afdeling DANSK ERHVERV Børsen d. 3. april 2014 HVEM ER DANSK ERHVERV? 17.000 medlemsvirksomheder og 100

Læs mere

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Lars Dagnæs 1 Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen virksomhed:.dk

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Kolding VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Hf enkeltfag i samfundsfag,

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF).

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Den 13. december 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. Q: Vil ministeren redegøre

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

TEKNOLOGI I FREMTIDENS PLEJESEKTOR

TEKNOLOGI I FREMTIDENS PLEJESEKTOR Program Torsdag den 27. oktober 2011 kl. 13.30-17.30 V-Cen-TAH, lokale B3-104, Aalborg Universitet HVORDAN BANES VEJEN FOR TRIVSEL FOR ÆLDRE OG HANDICAPPEDE GENNEM TEKNOLOGISK INNOVATION? Temamøde i ATV

Læs mere