Er en teknologipolitik mulig?
|
|
- Jette Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr. 167 februar 2002 Er en teknologipolitik mulig? Ja, men det kræver politisk indsats, viste konference om teknologi og globalisering Beslutningskompetencer flytter væk fra almindelige mennesker > Danmarks mulighed for at sige fra over for teknologier er i fare > National teknologipolitik er vanskelig i en globaliseret verden > Kritikere peger ofte på, at der er problematiske sider ved globaliseringen f.eks. at mange beslutningsprocesser omkring teknologi i højere og højere grad foregår i overnationale organer eller hos multinationale selskaber. Det er uheldigt, da det kan bringe Danmarks muligheder for at føre en selvstændig national teknologipolitik i fare. En teknologipolitik, som vi her til lands har en lang tradition for at føre på et bredt, folkeligt og demokratisk grundlag. For at kunne udnytte de positive muligheder ved globaliseringen er det vigtigt at være bevidst om, hvad der skal til for, at vi i Danmark selv kan bestemme vores teknologipolitik i en fremtidig globaliseret verden. Det er konklusionen på en række ekspertudsagn fra Teknologirådets konference om Teknologi og globalisering. Dette fra rådet til tinget afrapporterer Teknologirådets projekt om Teknologi og globalisering. Konferencen blev holdt den 31. oktober 2001 i Den Sorte Diamant i København. Yderligere oplysninger, se Teknologi og globalisering er på mange måder to sider af samme sag. Forestillingen er, at teknologien, f.eks. i form af Internettets verdensomspændende udbredelse, er forudsætningen for globaliseringen, og globaliseringen, i form af en global økonomi som totalt dominerer verden, er forudsætningen for, at teknologien når ud til alle mennesker på kloden. Men hvordan hænger teknologien og globaliseringen egentlig sammen? Og er globaliseringen så udbredt som vi går og tror? Og hvordan kan det enkelte land bevare en indflydelse på den nationale teknologipolitik i en stadigt mere uigennemskuelig og globaliseret verden? Det er kort fortalt baggrunden for, at projektet om teknologi og globalisering blev sat i værk. Projektet mundede ud i en konference af samme navn. Formålet med Teknologirådets konference var: at bringe teknologi og forskning ind i globaliseringsdebatten at styrke debatten om mulighederne for at føre en national teknologipolitik i fremtiden at sætte fokus på problemstillingen om folkelig indflydelse på teknologiudviklingen. På konferencen deltog danske og udenlandske eksperter og fagpersoner i en diskussion af blandt andet disse emner. Eksperterne havde hver deres syn på mulighederne for at øve indflydelse på teknologien under den eksisterende verdensorden, som de også så på med forskellige øjne. Nogle mente, at der er gode muligheder for national indflydelse på teknologiudviklingen. Andre så mere pessimistisk på det nationale spillerum. Ikke desto mindre var de fleste dog enige om, at der skal arbejdes aktivt for at 1
2 skabe et nationalt rum for selvbestemmelse. Et eksempel herpå er at give danske virksomheder med en høj etisk og miljømæssig standard mulighed for at udvikle unikke teknologiske og forskningsmæssige kompetenceområder, som vil blive efterspurgt mange steder i verden. Et andet er meget bevidst at bruge metoderne til borgerinddragelse i spørgsmål om anvendelsen af ny teknologi. Eller ved aktivt at skabe et rum for en omfattende faglig kritisk teknologidebat og forskning på universiteterne. Fem hovedkonklusioner 1. Den økonomiske globalisering er ikke er så udbredt som mange tror Ej heller har de såkaldt nye teknologier som Internettet ændret verden så meget, som vi gerne vil tro. Konsekvensen er, at det i et vist omfang stadig kan lade sig gøre at kontrollere den globale økonomi, ligesom det stadig har effekt at gøre brug af en national politik. Konklusionen bygger på studier, der viser, at verdensøkonomien er delt op i den rige vestlige og den fattige østlige og sydlige verden, og at det i høj grad er indenfor den vestlige verden, at økonomi og handel er globaliseret. Heller ikke når det gælder Internettets udbredelse, er der basis for at tale om globalisering, da mange udviklingslande stort set har lige så megen Internetadgang, som der er vandhuller i en ørken. Internettet, og de virksomheder, der er vokset op i dets kølvand, har hverken ændret verden bortset fra tidsforbruget, hvor nogle processer foregår hurtigere end i gamle dage eller øget globaliseringen. Årsagerne er flere. Dels har virksomhederne i den nye økonomi haft meget vanskeligere ved at tjene penge på Internettet end først forventet. Og dels har det vist sig, at verden stadig har brug for den samme basale infrastruktur som fx veje, jernbaner og skibssejlads som før i tiden, og at basale jobfunktioner som skraldemænd, vinduespudsere og buschauffører er lige så vigtige som før i tiden. Endelig er det en overbevisning, at selv de største og mest pengestærke multinationale virksomheder er fast forankrede i det nationale eller det lokale miljø. Det skyldes, at selv de mest globaliserede virksomheder her har mulighed for at udnytte en lang række fordele, som f.eks. kendskabet til lokal kultur og indforstået viden, som virksomhederne ellers ikke ville opnå, hvis de var uden tilknytning til én bestemt nationalstat, sådan som det ofte fremhæves om de såkaldte transnationale selskaber. Påstanden er tværtimod, at disse selskaber ikke findes. 2. Internationale virksomheder skal satse på lokalisering En anden og umiddelbart modsatrettet konklusion af ovenstående er, at globaliseringen indenfor erhvervslivet drøner af sted som en centrifuge, der trækker flere og flere virksomheder med i stadigt hastigere tempo. Alligevel er det synspunktet, at danske virksomheder kan sætte deres præg på teknologiudviklingen, hvis de ellers og her er der alli- Hvad er globalisering? Globalisering er blevet et ord, der går igen og igen i den offentlige debat. Det bruges til at beskrive den tendens, at den teknologiske udvikling gør det muligt for både forskning, produktion og handel med varer i stigende grad at foregå på kryds og tværs af kloden uden udspring eller rodfæste i nationalstaterne. Trods de umiddelbare fordele ved større udveksling af viden og varer er det den gængse opfattelse, at globalisering også er årsag til problemer, netop fordi vigtige beslutninger i højere og højere grad træffes i overnationale råd og organer. gevel en overensstemmelse med det foranstående synspunkt om, at globaliserede virksomheder har brug for en nationalstat satser stærkt på at udvikle lokale kompetanceområder og viden indenfor forskning og teknologi på højt internationalt niveau, som ikke kan kopieres andre steder i verden. Derimod vil teknologi, der kan flyttes og kopieres til et hvilket som helst sted på kloden ligesom adgang til Internettet ikke være nogen fordel i sig selv. Derudover er det vigtigt, at Danmark er med til at påvirke de regler i EU og WTO, som er med til at regulere den internationale samhandel med produkter og teknologi, i en positiv retning. Dvs. i en retning, som sigter på at opfylde lokale etiske, miljømæssige og sundhedsmæssige behov. Frygten er, at vi i Danmark hvis ikke der bliver udarbejdet sådanne stærke bindende regler kan komme til at skulle konkurrere på miljøbelastende teknologi, eller at vi ikke kan skærme os mod produkter og teknologier, der overskrider vore etiske grænser. Skal frygten gøres til skamme, er det vigtigt at være bevidst om de barrierer, der står i vejen for at opnå de positive sider ved globaliseringen herunder uigennemskuelig information og mærkningsordninger, der bevirker, at kunderne ikke ved, hvad de køber. Disse barrierer skal overvindes. I så fald vil Danmark få et ikke helt lille nationalt spillerum at arbejde med. 3. De juridiske muligheder for national selvbestemmelse skal afprøves Overnationale organer som EU og WTO sætter i dag grænser for den nationale selvbestemmelsesret på en række områder. Ikke mindst når det gælder varernes frie bevægelighed over grænserne, er det svært for det enkelte land at gå enegang, som f.eks. at indføre strengere miljøregler end andre EU-lande på bestemte områder. Eller at undgå indførelsen af genteknologiske produkter. Ikke desto mindre er der visse muligheder for, at de enkelte lande kan gennemføre deres egen politik, hvis særlige hensyn taler derfor. Ofte vil mulighederne for et nationalt spillerum afhænge af graden af harmonisering indenfor EU. Dvs. om der er tale om minimumsdirektiver eller om totalharmonisering, hvor tendensen tilsyneladende går mod mere totalharmonisering. 2
3 Uanset dette, er det et synspunkt, at det i høj grad gælder om at prøve de juridiske mulighederne af i så stort omfang, det skønnes nødvendigt. Men ét vitalt område synes at halte. Det er det etiske grundlag for at afvise eller acceptere bestemte teknologier eller frihandelsaftaler. I dag er det alene tekniske handelshindringer, der kan bruges som årsag til et enkelt lands ønske om at lave en selvstændig national lovgivning på et område. I fremtiden kunne EU overveje at udfærdige en ny konvention for etiske regler på f.eks. plante- og fødevareområdet. 4. Den folkelig teknologidebat skal sikres En fjerde konklusion er, at det bliver sværere og sværere at engagere den almindelige befolkning i teknologispørgsmål, når beslutningerne i højere og højere grad tages i overnationale organer som EU og WTO og når diskussioner og beslutninger om teknologi rykker ind i bestyrelseslokalerne hos de store virksomheder eller foregår internt i organisationerne. Det store spørgsmål er derfor, hvordan vi i dagens Danmark fortsat sikrer en bred, folkelig og kritisk teknologidebat, som den vi har haft tradition for tidligere. Tænk bare på den engagerede, folkelige debat for og imod atomkraft, som foregik fra 1973 til Eller på 1980 ernes debat om informationsteknologiens indtog i folkeskolen. Dengang accepterede vi ikke bare de udefra kommende teknologier. Tværtimod: Atomkraften blev af Folketinget afvist som brugbar teknologi, og de udenlandske ITtræningsprogrammer til undervisningen blev omformet efter dansk pædagogik og mentalitet. Havde vi blot blindt indført teknologierne, havde vi sandsynligvis hverken haft en succesfuld vindmølleindustri eller været i gang med at integrere IT i en dansk form for pædagogik. I dag er tiden en anden, og EU og WTO er fremtrædende og aktive medspillere i de beslutningsprocesser, der foregår i dag. Og derfor opstår den folkelige debat ikke altid af sig selv, da det i dag kan være vanskeligt at få øje på, hvilke teknologier, der er ved at blive indført måske af bagdøren. Af den grund er det vigtigt at sørge for, at der bredt bliver gjort opmærksom på nye teknologier, og at man aktivt forsøger at få gang i en folkelig debat. Til det formål findes blandt andet en række velafprøvede metoder til borgerinddragelse, udviklet af bl.a. Teknologirådet. Det er derfor vigtigt, at politikerne ikke bare er bevidste om at bruge disse metoder men også at Danmark går i gang med at udvikle en strategi for en demokratisk teknologipolitik, der kan dæmme op for de tendenser, der går i retning af mindre borgerinddragelse og debat. 5. Rammerne for teknologivurdering på universiteterne skal genskabes Et andet sted, hvor man med fordel kan sætte ind, er ved at (gen)skabe mulighederne og rammerne for en uafhængig teknologisk forskning og teknologivurdering på universiteterne. Det vil sammen med en folkelig debat skabe den bedste og en folkelig debat skabe den bedste og mest kvalificerede baggrund for politikere at handle ud fra. Uddybning af hovedkonklusioner Det er englænderenpaul Hirst, professor i samfundsteori ved Birkbeck College, University of London, der på baggrund af tilgængelige data for verdensøkonomien har udtrykt skepsis over omfanget af globaliseringen. Paul Hirst siger: Alle taler om, at verdensøkonomien er global. Men verdensøkonomien er ikke global i normal forstand. I stedet er den domineret af en udveksling mellem de rige lande i OECD. International handel og investeringer foregår i overvældende grad indenfor de tre store blokke: EU, Japan og NAFTA (Det nordamerikanske frihandelsområde). Dette vil sandsynligvis ikke ændre sig meget i fremtiden. Udviklingslandene vil ikke blive som OECD, hvis man ser bort fra nogle få hurtigt udviklende, nyligt industrialiserede lande som for eksempel Brasilien og Kina. Tværtimod er de langt fra nogensinde at blive mere tæt integrerede i verden en verden som er opdelt på en måde, så de fattigste tyve procent nærmest er udelukket fra handel og investeringer, og de midterste 60 procent kæmper for at leve op til de konkurrenceforhold og det prisniveau, som er fastsat af de rige lande, samt for at udjævne ulighederne i deres egne befolkninger. Paul Hirst maner desuden myten om de globaliserede transnationale selskaber i jorden. De findes simpelthen ikke. Dertil er fordelene ved at være tilknyttet et bestemt land for mange. Poul Hirst uddyber: Nationalt tilknyttede virksomheder har glæde af, at landet har systemer til produktionsfremme og innovation. De får del i den statslige støtte til forskning- og teknologiudvikling. Og desuden har de gavn af landets særlige virksomhedskultur, dvs. det sæt regler og den indforståede viden, som nedbringer omkostningerne til uddannelse af medarbejdere og til kontrol. Den nationale tilknytning giver desuden en virksomhed mulighed for at opnå en særlig identitet, f.eks. giver mærkevarer nogle bestemte kulturelle associationer. Ligeledes er patentrettigheder bedst beskyttet indenfor eksisterende systemer i de mest udviklede lande. De fleste er derfor stadig gammeldags multinationale virksomheder. Det vil sige, at de arbejder ud fra en national basis og har datter- og søsterselskaber til at producere og sælge varer i udlandet. Tag f.eks. de store amerikanske bilproducenter Ford eller General Motors. De fleste af Ford s og GM s biler produceres og sælges i Nordamerika, og disse virksomheder har intet imod at forblive indenfor de rige landes markeder. Det er faktisk kun ikkekommercielle foretagender, som f.eks. Amnesty International, der kan siges at være ægte transnationale og virke i alle dele af verden, uanset om det er den rige eller fattige del. 3
4 Det lokale og nationale er styrken Jens Nyholm, afdelingschef i Økonomi- og Erhvervsministeriet, har også en overraskende hovedpointe om end han mener, at globaliseringen allerede har et godt tag i erhvervslivet. Han mener, at man på trods af globaliseringen kan konstatere, at lokalisering og diversitet dvs. forskelle i arbejdsmetoder og kompetencer, specialisering indenfor viden samt kendskab til lokal kultur og æstetik aldrig har været vigtigere. Samtidig mener Jens Nyholm, at viden og teknologi, som er flytbar og som alle derfor i princippet har adgang til ingen rolle spiller som konkurrencefaktor. I lyset af dette besvarede Jens Nyholm spørgsmålet om, hvorvidt spillerummet for en dansk teknologipolitik er blevet større eller mindre, på følgende måde: Når det handler om investeringer i forskning, uddannelse og innovation (nyskabelser indenfor f.eks. teknik) bliver spillerummet større. I fremtiden vil vi endda opleve et stigende behov for en regional teknologipolitik. Når det handler om regulering af teknologien bliver spillerummet mindre. Danmark får i fremtiden meget svært ved at indføre spilleregler, der afviger fra resten af Europa. Men problemet er måske ikke så stort, fordi vi med de rigtige initiativer kan få markedet til at trække i den retning, som før krævede regulering. Det skyldes, at både virksomheder og forbrugere lægger stigende vægt på etik, miljø og social ansvarlighed. For Jens Nyholm er det den nationale teknologipolitiks opgave at skabe grobund for følgende: Lande og regioner vil konkurrere om at udvikle unikke miljøer med en særlig kompetence og viden, der kan skabe grobund for en produktion baseret på denne særlige kompetence og viden, og som kan tiltrække udenlandske virksomheder. Det er her stat, amter og kommuner skal sætte ind med virkemidler, der kan fremme en opdeling af viden og risikovillig kapital indenfor specifikke områder (se boks: Sådan kan Danmark opdeles i kompetenceområder, red.). Det man skal satse på er, at de stærke vidensmiljøer får lov at udvikle sig over en årrække og baserer sig på forskning i verdensklasse, innovative virksomheder og uddannelse. Områderne har samtidig det særkende, at den viden, der er i miljøet ikke kan kopieres og flyttes til andre regioner. Sådan kan Danmark opdeles i kompetenceområder: Nordjylland: Mobiltelefoni Hovedstadsregionen: Optiske fibre og farmaceutisk virksomhed DTU: Mikroteknologi Sønderjylland: Transport og logistik Århus: Intelligent software Hold liv i den folkelig teknologidebat For Oluf Danielsen, lektor ved Institut for Kommunikation ved RUC er der én eneste betingelse for at bevare et nationalt spillerum i en globaliseret verden: Betingelsen er, at vi i Danmark er i stand til at fastholde en kritisk teknologidebat. Hvis debatten dør, vil det betyde en tilbagevenden til tilstanden i 1950 erne. Dengang accepterede vi blot hvad der nu måtte komme til os udefra af nye teknologier. I dag er den brede, folkelige teknologivurdering ikke mere så synlig som den har været i de seneste årtier. Det skyldes blandt andet, at teknologivurderingens metoder er blevet optaget i design af produkter f.eks. i materialevalget ved at vælge mindre miljøbelastende og genbrugsvenlige materialer, samt i miljøog arbejdsmiljøvurderinger. Det er godt. Men det er også et problem på længere sigt, fordi diskussionerne nu i højere grad foregår internt i organisationer og virksomheder. Den kritiske refleksion i befolkningen skal genopfindes som en offentlig kritisk demokratisk aktivitet. Og universiteterne skal med i udviklingen af teknologivurderingen igen. Det kræver politiske initiativer, der sikrer disse aktiviteter. Ellers dør det nationale spillerum ud. Oluf Danielsen fremhæver igen og igen, at vores pædagogik i Danmark har et særkende ved at være meget dialog- og gruppeorienteret. Derfor mener han, at det er en konkret udfordring at få denne form for pædagogik integreret med informationsteknologien f.eks. ved at etablere et Netuniversit i Danmark. Det kunne blive fremtidens ITvindmøller. EU og WTO prøv det nationale spillerum af Spørger man Charlotta Zetterberg, dr. jur. i miljøret ved Juridisk Institut, Uppsala Universitet, Sverige, om hvad hun mener om de rent juridiske muligheder for et nationalt spillerum, svarer hun ikke entydigt, men siger at der er nogle muligheder indenfor EU og WTO, og at det gælder om at prøve dem af. For eksempel nævner hun den såkaldte miljøgaranti, der giver mulighed for at opstille strengere regler i det enkelte land af hensyn til miljøet eller sundheden. Men for at gøre dette, skal en række betingelser være opfyldt: Der må ikke være tale om en skjult handelshindring Der må ikke være tale om tilfældig diskriminering Der skal være tale om proportionalitet det vil sige, at de anvendte midler skal stå mål med problemets omfang og alvor.: Der skal være tale om nødvendighed. Der skal være videnskabelig dokumentation dvs. problemet skal være opstået. Det er op til det enkelte medlemsland at dokumentere de forskellige punkter. Desuden skal der som 4
5 et ekstra krav være tale om specifikke problemer for lige netop det medlemsland, der ønsker de strengere regler, fastslår Charlotta Zetterberg. Det er med andre ord ikke let, men dog ej heller altid umuligt. Hun mener dog, at et vigtigt skridt på vejen mod et bæredygtigt globalt samfund ville være, at man i EU begynder at inddrage etiske overvejelser på relevante områder som f.eks. i en ny konvention for planter og fødevarer. Den folkelige debat i konflikt med globaliseringen Netop EU og WTO er imidlertid en væsentlig årsag til, at det til tider kan være svært for den enkelte borger at se, at det nytter at engagere sig i samfundsdebatten om teknologi, mener Lars Klüver, sekretariatschef i Teknologirådet. Han siger: En væsentlig motor i demokratiet er at det skal give mening for den enkelte borger at engagere sig i samfundsdebatten. At man kan konstatere, at debatten får indflydelse på, hvordan teknologien udvikles og spredes i samfundet lokalt og globalt. Der ligger derfor en konflikt i, at de demokratiske samfund i disse år lægger politisk magt over den teknologiske udvikling ud til overnationale organer. Dermed bliver der mentalt og fysisk større afstand til beslutningerne, både for politikere, embedsmænd, eksperter, institutioner, opinionsdannere og borgere. Der bliver ingen direkte mulighed for indflydelse. Men den folkelige teknologidebat er absolut nødvendig i et demokratisk samfund, mener Lars Klüver, og siger videre: Løsningen på konflikten findes i etableringen af en strategi for demokratisk teknologipolitik og i at arbejde for markedsregler, der kan håndteres demokratisk. Charlotta Zetterberg, dr. jur. i miljøret, Juridisk Institut, Uppsala Universitet. Oluf Danielsen, lektor, Institut for Kommunikation, RUC. Jens Nyholm, afdelingschef, Økonomi og Erhvervsministeriet. Rachel Iredale, lektor, University of Glamorgan. Lars Klüver, sekretariatschef, Teknologirådet. Birte Weiss (Socialdemokratiet), daværende forskningsminister. Henrik Toft Jensen, formand for Teknologirådet. Fra rådet til tinget udgives af Teknologirådets sekretariat. Dette nummer er skrevet af Hanna Sigga Madslund. De seneste fem numre af Fra rådet til tinget er: 166: Total kontrol på Internettet 165: En naturlig udvikling? Særnummer om bioteknologi. 164: Stejl debat om beriget mad 163: Udstøder teknologien ældre? 162: Kroppen som identifokation Det kan vi gøre hvis vi vil have en demokratisk teknologi. Det er derfor vigtigt, at vore politikere arbejder for at muliggøre en folkelig teknologidebat. Jo sværere vilkår debatten har, jo vigtigere er den, mener Lars Klüver. Han opsummerer: Vi skal insistere på og vedligeholde den folkelige teknologidebat ved dels at investere i afklaring og debat om teknologi også i transnational sammenhæng, og dels ved at gøre globalisering og indflydelse til et fast tema i teknologiske projekter. Derfor skal Danmark i gang med at udarbejde en strategi for en demokratisk teknologipolitik. En del af den bør handle om, hvor meget beslutningsevne, vi vil afgive, og om den bør muliggøre, at der politisk kan følges op på forbrugernes holdninger. Oversigt over oplægsholdere på Teknologirådets konference: Paul Hirst, professor, Birkbeck College, University of London. 5
Den globale centrifuge. april 2002 udgivet af teknologirådet. Et debatoplæg om teknologi og globalisering
Den globale centrifuge april 2002 udgivet af teknologirådet Et debatoplæg om teknologi og globalisering 1.0 Teknologi og globalisering hænger sammen men hvordan? 3 2.0 Globaliseringen foregår den overhovedet?
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereKOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen
Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget
Læs mereHvem er Teknologirådet?
Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud
Læs mereLiberaliseringen af den globale samhandel
Liberaliseringen af den globale samhandel v/ Vicedirektør Jan O. F. Laustsen Landbrugsraadet, Danmark Konference om globalisering og etik København, 27. januar 2006 Fødevareerhvervets globalisering EU
Læs mere(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.
PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale
Læs mereTTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 9
Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs mereVÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark
VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereGlobalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen
Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereHvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker
Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereretssikkerhed AdvokAtrådets program 2009
retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.
Læs mereIndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mereEt liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mereLæseplaner og Verdensmålene
FN-forbundet Læseplaner og Verdensmålene Fysik: Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Geografi: Naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår Naturgeografi: Klima, klimaændringer,
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereBilag 1. Diskussionsoplæg: Frihandel under pres hvordan skal Danmark stille sig?
Bilag 1. Diskussionsoplæg: Frihandel under pres hvordan skal Danmark stille sig? Disruptionrådets sekretariat Februar 2018 Spørgsmål til drøftelse Danskernes holdning til frihandel og globalisering: Hvordan
Læs mereUndersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed
Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereDen Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder
Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereGlobalisering. Danske toplederes syn på globalisering
Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for
Læs mereKloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske
August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe
Læs mereGM-MADEN ER GIVET FRI - MEN HVOR BLIVER KUNDERNE AF?
GM-MADEN ER GIVET FRI - MEN HVOR BLIVER KUNDERNE AF? Peter Sandøe og Jesper Lassen Center for Bioetik og Risikovurdering Københavns Universitet, LIFE www.bioethics.life.ku.dk PROBLEM Indtil 2005 politisk
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereBilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik
Bilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik Disruptionrådets sekretariat Februar 2018 J.nr. 2017-179 Hvad er god dataetik? Når man taler om ansvarlig anvendelse af data og ny teknologi, italesættes ofte værdier
Læs mereRubrics for global linje på Kerteminde 10. Klasse Center
Rubrics for global linje på Kerteminde 10. Klasse Center Slutmål Du er på vej Du nærmer dig Du har nået slutmålet om skikke i andre kulturer, og indgå i kulturmøder på en etisk og respektfuld måde. Tilstrækkelig
Læs mereHvad er fremtiden for internettet?
Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereDanske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet
November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Læs mereNotat fra Cevea, 03/10/08
03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne
Læs mereINTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012
INTERNATIONAL POLITIK for Kolding Kommune 2012 1. Forord Vi lever i globaliseringens tidsalder. Verden er åben og tilgængelig som aldrig før; folk i alle aldre rejser til og kommunikerer ubesværet med
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereMad og mennesker. Overordnede problemstillinger
Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og
Læs mereStrategisk ledelse i skrumpende markeder
Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske
Læs mereViden og teknologi forandrer verden
Viden og teknologi forandrer verden Velkommen! Velkommen til Engineer the future Engineer the future er en alliance mellem virksomheder, uddannelsessteder og organisationer. Vi tror på, at viden og teknologi
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereUdlandet trækker i danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mereRapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereVækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden
Læs mereNej til patentdomstolen
Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.
Læs mereKonference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram
Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereMANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET
September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,
Læs mereGlobale ambitioner i Region Midtjylland
23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige
Læs mere- samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og kommunerne
- samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og kommunerne Kommunernes internationale konference 2011 Afsætningspolitisk chef Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,
Læs mereLedelse & kapital i praksis- Internationalisering. v/ Jens Alsbirk, Underdirektør EU & International afdeling DANSK ERHVERV Børsen d. 3.
Ledelse & kapital i praksis- Internationalisering v/ Jens Alsbirk, Underdirektør EU & International afdeling DANSK ERHVERV Børsen d. 3. april 2014 HVEM ER DANSK ERHVERV? 17.000 medlemsvirksomheder og 100
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF).
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Den 13. december 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. Q: Vil ministeren redegøre
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereHøjindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære
Læs merePublic service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud
Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereKend dine rettigheder! d.11 maj 2015
1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med
Læs mereProtektionismen pakkes ind som krisehjælp
Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen
Læs mereog verden Foto: Vibeke Meyling
Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Kolding VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Hf enkeltfag i samfundsfag,
Læs mereØkonomisk vækst som politisk mål?
Økonomisk vækst som politisk mål? Finn Arler Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Hvad er økonomisk vækst? Udveksling af varer og tjenester Selvforsyning Arbejdsdeling + maskineri
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mereEn friere og rigere verden
En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mereHistorie og organisation
Historie og organisation ECCO en dansk familievirksomhed 2 En multinational organisation 3 Hvem vil have os? 5 En mand og hans drøm 6 ECCO ejer hele værdikæden 7 ECCOs læderproduktion 8 damkjær & vesterager
Læs mereRegion Midtjylland i en international verden
20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt
Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig
Læs mereOpgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave
6.1 Redegør for de forhold, der påvirker konkurrenceforholdene for virksomhederne i et land. 6.2 Beskriv, hvilke hovedformer for økonomisk politik, der normalt anvendes i forbindelse med politiske bestræbelser
Læs mereGrænser. Overordnede problemstillinger
Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereDEMENS OG TEKNOLOGI. Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle
Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle indsats for demente Tirsdag den 29. maj 2018 Kl. 10 14 på Esbjerg Kommunes
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereFødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs mereFå hindringer på de nære eksportmarkeder
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden
Læs mereMANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol
Læs mereDanmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereViden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark
Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad
Læs mere