FOKUS summativ evaluering

Transkript

1 FOKUS summativ evaluering Indhold FOKUS det er så positivt. Man falder hurtigt til ro (FOKUS elev pige) 1. Indledning og læsevejledning 2. Formål og mål med evaluering samt opdrag for evaluering 3. Status ift projektets mål og antagelser 3a: Statusopgørelse ift elevflow og målgruppe 3b: Dataindsamling ift samarbejde/kommunikation, fleksible forforløb og betydning/værdi for de unge 3c: Opsamling: Status ift projektets formål, mål og antagelser 4. Evaluering/Vurdering og anbefalinger Konkret jvnf projektet Ift ungepakken 5. Teori om udsatte unge i uddannelsessystemet Mette Pless, Ph.d, Indledning og læsevejledning Projektet har genereret megen information, idet løbende dataindsamling har haft høj prioritet. Denne dataindsamling har bidraget til en kontinuerlig justering og kvalificering af projektets aktiviteter gennem udarbejdelse af kvartalsrapporter og midtvejsevaluering v. evaluator samt bearbejdning og drøftelse heraf på v. netværksmøder og styregruppemøde, hvor procesevaluering har foregået. Ligeledes omhandler de anvendte spørgeskemaer og bagvedliggende forskningsspørgsmål for interviewguidene mange flere spørgsmål og temaer end medtaget i nærværende rapport. Alle data kan naturligvis rekvireres ved evaluator. Intentionen med nærværende summative statusopgørelse og evaluering er at bearbejde informationen til brugbar viden og anbefalinger snævert ift projektets formål, mål og antagelser samt de efterfølgende besluttede evalueringsparametre: samarbejde/kommunikation, fleksible forforløb og betydning/værdi for de unge. Nærværende rapport er som sagt en summativ statusopgørelse til brug for den summative evaluering af projektet. Der er således ikke tale om en procesevaluering. For det processuelle forløb henvises som nævnt til de tre kvartalsrapporter, hvor den løbende udvikling af projektet fremgår således håndtering af projektets udvikling, fremdrift, udfordringer, barrierer og muligheder undervejs. Kvartalsrapporterne og andet materiale kan downloades fra projektets hjemmeside: Rapporten er rå i sin formidling. Der er mange citater og en del gentagelser, idet nogle målformuleringer fra projektbeskrivelsen/forandringsteorien labber over hinanden. Der er forsøgt at præsentere en statusopgørelse snært ift projektets mål, antagelser og forventede resultater. Det sidste afsnit med teori inspiration fra Ph.d.- afhandlingen af Mette Pless (2009): Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet. kunne med fordel indgå i en dybere analyse af resultater og erfaringer fra projekt FOKUS. Det anbefales at gøre denne øvelse, da Ph.d.- afhandlingen præsenterer interessante - 1

2 og for dette projekt brugbare - beskrivelser og analyser af udfordringer i arbejdet med udsatte unge i uddannelsessystemet. Nærværende rapport kan blive omskrevet i mere prosaform efter præsentation for netværkene og den deraf følgende afklaring af formidlingsform og målgruppe herfor. Her vil også være afsnit, hvor aktiviteterne i FOKUS bliver udfoldet det være sig aktiviteter vedr. FOKUS forløb, forforløb, funktionsbeskrivelse for fokuskoordinator (kapitel som ikke er medtaget her). Nærværende skal altså ses som et første råudkast der giver mulighed for kommentarer og indflydelse på den endelige form. Således god fornøjelse med læsning. På netværksmøder vil rapporten blive gennemgået i en pixiform. Århus d. 21. Maj 2010 mindre rettelser efter evalueringsmøde Susanne Minds Evaluator, VIAUC 2. Formål og mål med evaluering samt opdrag/evaluator opgave Projektets overordnede mål er i fællesskab - at få flere unge i uddannelse. Til projektet er hertil formuleret formål, mål og antagleser (se projektplan og forandringsteori - bilag) Nærværende summative evaluering har fokus på evaluering ift om målene er nået. Derudover har projektet gennem forløbet genereret nye evalueringsspørgsmål, som også bliver centrale at evaluere på. Samlet set er evalueringsspørgsmålet: Har projektet initieret flere unge i uddannelse? På et styregr.møde d. 14. januar 2010 blev det besluttet at anvende flg. parametre til evaluering: Form: Samarbejde og kommunikation om projektet Indhold: Fleksible forforløb Værdi: Betydning/værdi for de unge Disse parametre er valgt, fordi det har vist sig at være af fokus for succes med fokusforløbene kom til at omhandle disse parametre. Derudover er ved nævnte styregr.møde angivet flg. temaer for evalueringen - Temaerne vil blive samlet op kap.4, hvor evaluering og anbefalinger præsenteres Fokus på det kvalitative hvad skal der til for at gøre en forskel? For de årige er det lovgivningsmæssigt skabt nye mulighed for at blande udd ved opstart. Evalueringen kunne undersøge på disse muligheder Anbefalinger om kombinationsforløb hvordan flere mellem teknisk skole og PHS Har vi lært noget mht frafald en personlig kontakt har det betydet noget ift den udd. man er gået i gang med Hvad er det vi gør hjælper det? Organisatorisk veje i arbejdet med FOKUS elever Hvor ligger arbejdet med at udvikle personlige kompetencer? Det at organisere sig internt på udd.inst. så man kan løse opgaven hvordan gøres det? Hvordan sker nedsivningen fra ledelse til organisationens dagligdag? 2

3 3. Status ift projektets mål og antagelser (jvnf. Projektansøgning og forandringsteori) Dette kapitel består af tre dele. Første del, 3a er en kort opsamling af resultater vedr elevflowet samt afgræsning af målgruppe for projektet. Anden del, 3b er en opsamling af data fra interviews i projektet set ift de tre evalueringsparametre: form (samarbejde og kommunikation) og indhold (fleksible forforløb), betydning/værdi. Der vil være data fra midtvejsevaluering, elevinterviews og fokusgruppeinterviews (netværk I & II). Data fra interview med fokuskoordinator indgår ikke direkte her men indgår i den samlede statusopgørelse ift projektets mål og antagelser. Dette for at sikre anonymitet. Samtidig skal også siges, at fokuskoordinator deltog i begge fokusgr.interviews. Data fra spørgeskema indgår implicit her, idet fokusgruppeinterview ene netop havde til hensigt at kvalificere på resultater fra spørgeskemaet. I bilagene er en statusopgørelse af spørgeskemasvarene. Tredje del 3c er en statusopgørelse ift projektets mål og antagelser. Hertil anvendes den samlede datamængde: Spørgeskema, elevinterviews og interview med FOKUS koordinator, FK, fokusgruppeinterviews samt øvrige data og statistisk materiale indsamlet under monitoreringsperioden (referater, opgørelse over elevflow, kvartalsrapporter, arbejdet med de udviklede skemaer og procedurer). 3a. data fra elevflow og målgruppe Elevflow Kort om status kan siges, at der pr. medio maj 2010 har været et gennemløb på 57 elever, heraf 59 forforløb 54% af fokusforløbene har resulteret i start på uddannelse eller klar aftale herom (med opstart august 2010). 21% er endnu i FOKUS forløb og derved ikke afklarede om udd.valg og Af de 57 indskrevne elever er 31 elever startet på uddannelse/aktive planer om opstart, 3 i arbejde, 5 elever PHS eller Tamu 2 elever på efterskole/mtm 4 elever på kontanthjælp/jobhjørnet/sygemelding og 12 elever har ikke afklaret endnu. Af de 57 elever er 21 elever stoppet i FOKUS. De 59 forforløb drejer sig om forforløb, der er afviklet eller planlagt afviklet. Forforløb kan enten være praktikforløb på udd.inst. eller praktikforløb på en arbejdsplads. Til registreringen af forforløb medregnes ikke PHS som forforløb ej heller er medregnet forforløb, der er afbrudt inden opstart. Flere elever har gennemført flere forforløb. 12 elever har ikke deltaget i forforløb. Målgruppe Målgruppen for projektet var oprindeligt: Alle unge i alderen år uden uddannelse estimeret til ca. 160 mulige kandidater pr. år, således beskrevet ved projektopstart: Unge årige, der har brug for særlig støtte til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed Ledige årige (Ikke i gang med noget) Unge i færd med at afbryde en ungdomsuddannelse Unge på produktionsskole Unge i ufaglært arbejde Afgrænsning Unge, som viser interesse for at gennemføre et uddannelsesforløb Unge, som vi forventer, vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse Unge, som opfylder betingelserne for at gå på produktionsskole 3

4 Som projektet skred frem, blev det tydeligt, at gruppen af kontanthjælpsmodtagere i matchgr. 3-4 (andre problemer end ledighed) ikke vil kunne profitere tilstrækkeligt af et FOKUS forløb, idet deltagelse i FOKUS forudsætter at eleven kan have udbytte af tilknytning til PHS eller andet udd.lignende sted. Der fordres altså en vis uddannelsesparathed for deltagelse i FOKUS. Under projektperioden blev etableret et andet projekt i regi af UU, hvor netop udvikling af uddannelsesparathed var i fokus. Således blev målgruppen i august 2009 afgrænset yderligere til unge i alderen år, som primært har afklaring af uddannelsesvalg som fokus. Denne afgrænsning var på positiv vis med til at skærpe og tydeliggøre opgaven i arbejdet med FOKUS forløbene. Som et kuriosum kan nævnes at også elevinterviewene understøtter denne afgrænsning, hvilket følgende citater tydeligt viser. Alle elever i interviewene blev spurgt til, hvem de ser som målgruppe for projekt FOKUS Målgruppe? Elevudsagn Alle der gerne vil hjælpes man skal ville hjælpes for at blive hjulpet. Man skal ikke bare sætte sig ned og sige, nu gør de al arbejdet. Man skal også have en viljestyrke til at gøre arbejdet (Fokus-elev Pige). Ikke egnet for nogen, som ikke kan tage imod hjælp og ideer og bruge det til noget. Ikke for lukkede personer. Man skal være imødekommende. (Fokus-elev Pige). For uafklarede, som har brug for noget andet end den rutinepræget behandling, som man får i skolen. At man kan blive taget hånd om, og virkelig føler, at de vil gøre noget for en, altså individuelt. Og man får et socialt netværk Ikke for dem, der har sociale problemer (Fokus-elev Dreng). 3b. Data fra interviews ift evalueringsparametrene: form, indhold og betydning/værdi Form: Samarbejde og kommunikation om projektet Abstract: Interviewene viser med al tydelighed, at samarbejde og kommunikation på tværs af udd.inst. PHS, kommune og UU bidrager til at kvalificere arbejdet med de unge i projektet.. Der var i opstarten af projektet en del udfordringer med at etablere og legitimere samarbejdet særligt ift arbejdet med de konkrete fokusforløb og arbejdet i netværkene. Projektet var angiveligt ikke udbredt og ikke alle havde kendskab til projektet. Det blev vurderet sådan, at der i starten var en vis skepsis overfor projektet og at projektet ikke var blevet tilstrækkeligt værdisat og formidlet internt på de deltagende inst.. Problemstillingen blev behandlet i de formelle mødefora og midtvejsinterviewene med kontaktpersoner og undervisere var yderligere med til at skærpe og sætte spot på vigtigheden af samarbejde og kendskab til projektet. I forlængelse heraf blev det besluttet at fokuskoordinatoren fik faste kontortider på udd.inst. PHS og kommune, ligesom fokuskoordinatoren i højere grad blev tilknyttet den projektansvarlige udd.inst, Handelsskolen.. Disse ændringer kvalificerede samarbejdet betydeligt. FOKUS eleverne oplever generelt et tæt og godt samarbejde med fokuskoordinatoren, med høj grad af anerkendelse og tid til fordybelse. Ligesom de samstemmende udtrykker tilfredshed med samarbejdet mellem de professionelle (kontaktpersoner, undervisere, erhvervsledere/medarbejdere). Om henvisning til FOKUS fortæller et par af eleverne dog, at de oplevede selv at skulle henvende sig til FOKUS koordinatoren efter optagelse på PHS selvom de via UU netop var anbefalet PHS fordi det gav mulighed for optagelse i FOKUS. Disse elever efterspurgte en mere klar og synlig procedure for optagelse på FOKUS. Nedenfor præsenteres udsagn fra interviewene ift samarbejde og kommunikation Midtvejsinterviews 4

5 Samarbejde mellem parterne kan ikke erstatte den lim som fokuskoordinatoren kan tilbyde netop fordi hun er neutral og tværgående Problemet er at udd.inst. sidder hver for sig og kontaktlæreren skal have mange bolde i luften koordinering udadtil er vanskelig at afsætte ressourcer og overskud til. Det gør man ikke. Grænsen er sin egen skole Netværket kan ikke eksistere uden en koordinator (FK) Vigtigt at der er en, man bare kan ringe til. Og vigtigt at der er en, der sikrer overlevering Elevinterviews Karins rolle? Fomidle kontakten og så jeg ikke skulle stå selv og få det til at køre. Bedre måde at få vejledning Karin ved lidt mere løser det mere. Jeg har et problem, som jeg gerne vil have løst. Karin har været rimelig god til at foreslå nogle steder. Man har fået flere ideer og blevet mere interesseret - lyst til at give det en chance. Praktik på handelsskolen nemmere, når Karin har formidlet kontakten og have én med, der kan hjælpe med at huske alle informationer. Nemmere, når hun hjælper med at formidle kontakten (Fokus elev pige) Samarbejdet med Karin? Hun har hjulpet mig, har givet mig redskaber. Havde brug for en meget nænsom person, der kunne åbne døre. Troede at FOKUS var noget med at prøve nogle praktiksteder. Det havde jeg ikke brug for. Jeg havde brug for en meget nænsom person. Der blev ikke taget nogle valg for mig. Jeg troede jeg skulle i et forløb, hvor jeg ikke havde noget at sige, jeg troede det var kæft trit og retning, hvor jeg bare skulle skubbes i gang. Men det var det ikke, det var meget selektivt. Det var perfekt. Kunne selv få lov til at bestemme. Jeg har ADHD (Fokus elev dreng) Hvad har fokus hjulpet på er du blevet afklaret med valg af udd? Yep! Tidligere erfaringer med vejledning? Folkeskolen! Det var ikke specielt meget værd. Man stod bare der som et stort spørgsmålstegn bagefter. Anderledes ved Fokus? Ved jeg ikke, det er det der med Karin, det er jo Karin, der står for det, gør så meget mere ud af det det der man kan komme ud i de der forløb, og man kan køre rundt til stederne og se det ordentligt og grundigt igennem. I stedet for den der standard, man kan slå op på en hjemmeside eller så får man ikke helt så meget ud af det. Hvad gør det ved dig? Det gør, at jeg kan se stederne og jeg bliver mere afklaret over, hvad der sker. Man har et fint billede af, hvad der sker (Fokus elev dreng). Fokusgruppeinterviews Netværk I (april 2010) Mødefora samarbejde: Ikke så stabilt mødeaktivitet i netværket. Vigtigt med videndeling og svært når folk ikke kommer på møderne. Nye mennesker på hvert møde. Vigtigt at være tydelig omkring forventninge til samarbejde. Dette netværk er vigtigt det er her videndeling kan ske. Ungeteamet er det der moderfora. Og netværk I (i projekt FOKUS) består af repr. fra ungeteamet samt nogle flere. Man kunne med fordel samle netværkene og lade de forskellige projekter blive dagsordens pkt. på en fælles dagsorden. Det vil skabe overblik over de forskellige indsatser, tiltag og muligheder samt forsimple det hele Samarbejdet omkring de konkrete fokusforløb er godt nok det er det formelle samarbejde, der halter (jvnf. spørgeskema): Der er mange fora. Dette forum er meget vigtigt her man lærer om hinanden. Man skal føle, at man er i det. De første møder ødelagde lidt af stemningen ikke stabilt, vigtigt at vide, hvad man skal og hvornår. Netværket kan implementeres i de allerede eksisterende netværk blive et pkt på dagsordenen så der ikke skabes for mange forskellige netværk. Der er mange forskellige netværk der er mange forskellige fora svært at holde fokus og prioritere møderne. Vigtigt med en mere enkel ramme. 5

6 Der var i starten lidt støj det var uklart hvad målet var med projektet, og hvordan der skulle arbejdes med den. Og uklart hvordan ledelsen har formidlet forventninger til medarbejdere om deltagelse i FOKUS. Der udtrykkes ønske om at ledelsen fremover er mere skrap og formulerer krav/skal ift samarbejde og opgaver i projektet. Det er vigtigt for de prof. Deltagere, at de føler at de er med i projektet det har været en særlig udfordring at håndtere, at der ofte er kommet nye medarbejdere til, som skal inddrages i projekterne God videndelig med lærerne på TS blandt forsk. Afd. hovsa gør I sådan! Ejerskab for at gide at engagere sig i noget. Netværk II (ledere marts 2010) Netværk i projektet? Netværk er godt er blevet bedre. Det daglige kunne ikke eksistere uden at have FK Netværk har vi meget af i Skive kommune Netværk på forsk. Niveauer: Ikke så udfoldet på lærer/underviser niveau mellem skolerne Samarbejdet i kommune ml. familieafd. Og UU kunne kvalificeres yderligere Jobhjørnet kunne have mere fokus på projektet, og henvise flere derfra til FOKUS Der er skabt et godt netværk mellem kontaktpersonerne og lederne. Indhold: Fleksible forforløb Abstract: Elevinterviewene viser tydeligt, at det har været en succes at gennemføre forforløb både på uddannelser og i erhverv. Alle FOKUS elever interviewene siger samstemmende, at netop forforløbene hjalp til bedre udd.afklaring ved at få mulighed for at prøve rigtigt. Det blev også angivet som en særlig fordel, at forforløbet var afgrænset tidsmæssigt og ikke indebar optagelse på fx en udd. Mange af eleverne har dårlige erfaringer med afbrudte udd.forløb og forventningspres på at skulle beslutte sig og fastholde. Forforløbene gav mulighed for at snuse og undersøge uden at opleve nederlag ved at vælge noget andet. Om øvrige aktiviteter i FOKUS angav flere elever, at de savnede fælles aktiviteter med andre FOKUS elever: Flere aktiviteter med de andre så man kan få en bedre tilknytning, så man kan snakke med dem også (FOKUS elev pige). Der blev også udtrykt ønske om mulighed for opfølgning: Opfølgende møder med grupper af fokus elever (FOKUS elev dreng). I styregruppen er medio marts 2010 gjort status over arbejdet med forforløb, håndteret på de tre erhvervsuddannelser: Teknisk Skole, Handelsskolen og Sosu. Det ser sådan ud (jvnf. Referat af styrer.møde d. 15/03/10): Der begynder at tegne sig nogle mønstre for de gode forforløb. De gode forforløb er betinget af at få en tryghedspakke hvem skal jeg møde, hvad skal jeg lave og hvordan finde ud af, hvad der passer bedst til eleven. Dette sker ved møde mellem modtagende udd.inst (kontaktperson/underviser), elev og FK (se skemaer i bilag til planlægning og evaluering af forforløb samt skabelon for forforløb v. Teknisk skoler) På alle skoler er en særlig kontaktperson, som tager hånd om fokuseleverne. Ofte med FK som mellemled FK har ofte direkte kontakt med faglærer, så aftaler sker direkte. Der kan være problem med evt. ventelister. Der er generelt et stort fokus på undgåelse af frafald. Fremover skal udd.parathed afklares gennem såvel indsigt i det faglige, personlige og sociale kompetencer. Giver FOKUS mulighed for at måle på alle kompetencer? a. Teknisk Skole. Skabelon for forforløb (elementer af eksisterende grundforløb de indgår i noget etableret) se vedhæftede. Nogle af projekterne er gennemført ikke alle. Nogle er gennemført med succes og nogle med mindre succes, hvor eleverne ikke har følt sig velmodtagede, eller der var hånd nok om forløbet, eller følt sig alene. 6

7 b. Sosu: Forforløbene har under hele forløbet kontakt til skolens ungekoordinator. De gode forløb har været ved start af øvrige starter på Grundforløb, således at de kan fortsætte efterfølgende. Godt fungerende har også været at fokuseleverne tilknyttes elevteams. Succes afhænger i væsentlig grad af om man falder til i elevgruppen vigtigt med fokus på det sociale. Det har også en positiv effekt at være med til at starte op fra beg. Ved grundforløbet i det eleverne er med til at starte et socialt fællesskab. c. Handelsskolen. Flexforløb er brugt som base for forforløbene hvor der i forvejen er fleksibelt/løbende optag her høj grad af samspil mellem teori og praksis fx virksomhedspraktik 2 dage. Forløbet bruges også nu ved tilrettelæggelse af de ordinære forløb. Meget individuelle forløb men mange overvejelser herom et team på meget løbende evaluering af eleverne. Målet er at kunne håndtere elever med vidt forskellig baggrund og motivation og give dem en uddannelse. Nedenfor præsenteres udsagn fra interviewene ift de fleksible forforløb Midtvejs interviews (sept. 2009) med kontaktpersoner og undervisere FOKUS dækker et hul. Trods det at eleven er udd.parat, kan man godt være usikker Forforløb giver mulighed for ikke at opleve nederlag samtidig med, at man er undersøgende på udd.valg I FOKUS må man gerne fejle Forforløb giver ikke kun mulighed for at se om det faglige niveau passer én. Det giver også mulighed for at fornemme det sociale miljø og mærke om man føler sig tilpas/hjemme det er vigtigt! Og giver tryghed for nogle af de svagere elever. Mange FOKUS elever har glæde af det håndholdte det giver på sigt ikke så mange omvalg Giver et indblik i uddannelsen, hvad den kan bruges til Svært at vide, hvad automekaniker reelt er lettere med skraldemand. Elevinterviews (marts 2010) Ved du ikke, hvad du skal, skal du næsten prøve FOKUS, for du får mulighed for at prøve en masse ting. Du får mulighed for at prøve som en rigtig elev jeg var en elev her det blev ikke pakket ind. Man prøver udd. sådan som den rigtig er man kommer med som de andre. Ikke et praktikforløb lærer nogle mennesker at kende. Det er en anderledes måde. Prøve at være et sted tilbage igen og så prøve et nyt sted. Det var i hvert fald det jeg havde brug for..(fokus elev pige) Godt med de to praktikker. For så kan man jo komme ud at prøve tingene. Ting man aldrig kunne få ordentlig prøvet. Jeg tænkte maler, det er da et fint arbejde. Men så kom jeg ud at prøve det tænkte ikke over, at det egentlig er hårdt. Men så kom jeg ud at prøve det, så fik jeg en helt anden vinkel på det. God mulighed at få afprøvet. Gerne have afprøvet som sygeplejerske eller jordemoder (Fokus elev pige) Forskel på at gå hjemme og være på PHS/FOKUS? At man har noget at lave, noget at stå op til. Det betyder allermest at man har noget at stå op til. På UU snakkede i da meget om valg af udd.? Snakket meget om hvad for nogle hjemmesider, jeg kunne gå ind på han gjorde i hvert fald sit. Kom ikke i gang med det (kigge på hjemmesider)? Nej det var meget indviklet. Jeg har det sådan, at jeg ikke ordentlig kan sige at jeg ikke vil det før jeg ligesom har prøvet det. Jeg synes ikke ordentlig, man kan læse sig frem til at være elektriker. Man skal prøve det. Hvis man har en idé om, hvad man vil, så synes jeg man skal prøve det (Fokus elev- dreng) Hvordan finde ud af om praktikken (forforløbet) fungerer at det er noget for dig? Sådan, hvis jeg står op om morgenen og sådan og har haft en god dag. Ikke, nej i dag gider jeg ikke. Jeg skal have lyst. (Fokus elev dreng) Når jeg skal ud på praktikstederne, så plejer vi lige at køre ud og se stederne og så får de også lige papirerne fra FOKUS, så kan de kigge på det. Og så bestemmer vi, hvornår jeg skal begynde og hvornår jeg skal slutte og så Hvad har betydning for at være på et praktiksted? Det at komme ud og se, 7

8 hvordan det foregår og prøve nogle ting af. Det er nemmere at prøve det i stedet for at kigge på det.(fokus elev dreng) Fokusgruppeinterviews Netværk II (ledere marts 2010) Vi er kommet rigtig langt skride til handling Alle udd.inst. har lavet forforløb Godt med FK som formidler Der mangler et forløb, hvor man kan opkvalificere på konkrete faglige færdigheder. Der mangler et værktøj. Et forløb, hvor de kan opgraderes fx i matematik. Rent fagfagligt. Vigtigt at vi har FK tage over skabe kontakt mellem udd.inst. Vigtigt at der skabes forforløb, som de unge er interesserede i Værdi: Betydning/værdi for de unge Abstract: Samtlige elevrespondenter udtaler sig positivt om FOKUS forløbenes værdi og betydning for de deltagende unge. Generelt omhandler dette følgende: Vejledning v. FOKUS koordinator opleves meget positivt, fordi der er god tid og mulighed for sammen med hende at se steder og hun tager kontakt og er med til fremvisning/aftaler om forforløb. Det ikke at blive ladt alene eller selv skulle tage kontakt angives som en særlig fordel ved FOKUS Arbejde med mål: Generelt er oplevelsen blandt de deltagende unge, at det har været positivt at arbejde med egne mål. De er blevet mere klar på, hvad de selv kan gøre for at kvalificere sig og fastholde uddannelse, ligesom målarbejdet har givet perspektiv og retning. Vejen til den endelige uddannelse/erhverv kan vare flere år og det har tidligere virket uoverskueligt for de unge at se perspektiv og mening. Selvtillid. Eleverne beretter gennemgående, at forløbet har givet større selvtillid, mod og tro på, at det er muligt at gennemføre en uddannelse. Alle elever vil gerne en uddannelse forventningspresset er generelt højt men det opleves svært for eleverne at indfri det. FOKUS forløbet har bidraget til at vende negative forventninger til positive forventninger. Nedenfor præsenteres udsagn fra interviewene ift betydning/værdi for de unge Midtvejsinterviews Elever der er i fokus, elsker det. Det har værdi at være i fokus. Eleverne vil gerne have en at snakke med de vil gerne hjælpes og tages af. Hør på mig!. Mange vil gerne i FOKUS. Kun oplevet én elev, der havde modstand mod FOKUS : Nej spørg ikke ind til mit liv FOKUS er en god arena at prøve ting af i Det gode var, at eleven ikke bare blev udskrevet og ind i en anden udd. Blev fokuseleven afklaret i forforløbet? Det er ikke sikkert, men hun fik et boost af selvtillid mod på at prøve. Elevinterviews Jeg har altid villet være maskinsnedker min far har også været maskinsnedker og jeg tror, der blev lagt lidt for hårdt på mig og så den klasse, jeg gik i, der følte jeg mig ikke tryg. Og så gik jeg ligesom ikke op i det mere det blev ligesom et helvede for mig, fordi jeg ikke havde det godt i de klasser, jeg gik i. Min far lagde stort pres på mig, at jeg skulle fortsætte (som maskinsnedker) og jeg skulle ikke på PHS, og jeg skulle bare derover (TS) og alt sådan noget og jeg var sådan lidt skal jeg bare tage et eller andet altså jeg havde jo tænkt meget på social- og sundhedshjælper, men jeg turde ikke rigtig bare starte, for hvad nu hvis jeg siger, nu gider jeg ikke det her mere og så en og så en. Fordi jeg ville heller ikke have, at det skulle være nogle klassekammerater, der skulle ødelægge min fremtid - så jeg havde det sådan, at jeg skulle have en pause, jeg ville ikke bare i en klasse, og så gider jeg ikke det mere, fordi så er de så en i min klasse. Så mister jeg ønsket om at blive det og så står jeg igen og ved ikke, hvad jeg skal (Fokus elev pige) 8

9 Vigtigt at færdiggøre HG så har jeg noget.. Blevet bedre til at komme i gang nu har jeg nogle lektier og det skal bare laves. Blevet bedre til at prioritere jeg kan se, der er et mål. Det er det vi går efter. Nu har du (Karin, KF koordinator) gjort noget for mig Karin har egentlig gjort meget. og så vil jeg også gerne vise, at jeg kan (Fokus elev pige) Karin hjælper mig videre. Hun hjælper med uddannelse og hvis jeg har nogle problemer. Hvad er vigtigt på en uddannelse? Det faglige og det sociale jeg ville ikke gå på en uddannelse, hvis jeg ikke havde det godt socialt Hvordan var møderne med Karin? Det var mere min mening det var mig, der skulle. Stor betydning, at hun lytter til mig og jeg kan fortryde og sige, at jeg ikke vil alligevel. Så har hun lyttet og så blev det ændret. UU vejledere har ikke rigtig lyttet godt nok. Hvordan har det været at arbejde med mål? Godt at arbejde med mål godt til at fastholde. Det betyder, at jeg kan komme herop og følge med. Karin har hjulpet mig med at lave en plan for hjemmearbejde og lektier. Hvad har hjulpet dig mest ved FOKUS? De samtaler jeg har haft med Karin og hun har været med rundt Hvad har været din største læring: De forskellige uddannelser. Ved mere om at strukturere min hverdag (Fokus elev pige). Jeg er blevet bekræftet meget i, hvad jeg kan. Blevet bedre til at sætte mig små mål. Lave lektier, stolt over at have lavet lektier. Små mål, som giver succes (Fokus elev dreng) Karins rolle? hjælpe mig sætter sig og tager sig tid til at se på de forskellige uddannelser hun har gode forslag. Vi mødtes jævnligt aftalte på SMS. Har du erfaring med at andre vejledere også har givet sig god tid? Nej, der var ikke så megen tid 2 møder. Vi skal, vi skal have fundet en uddannelse. Og så tæt på slutning (af vejledningsmødet). Nåh, så skal jeg have besluttet mig (fokus elev pige) Hvad er din største læring ved FOKUS? Jeg skal selv gøre noget for at få det jeg vil ha. Man kan ikke bare sidde og forvente, at det hele bliver leveret for en. Jeg glæder mig meget mere mig og min kæreste sidder og snakker han hjælper mig. At man bare skal være sig selv, frem for at være en, som de andre godt kan li. Selvom jeg har nogle ting i min fortid, som er trælse. Så er det vigtigt at snakke om det Karin griner af alt hvad man siger. Hun griner, det er sjovt at snakke med hende. Det er også en bekræftelse, at hun ikke bare er professionel (Fokus elev pige) Fokusgruppeinterviews Netværk I (april 2010) Principperne og metoderne kan bruges andre steder. Projektet har godt kunne rumme flere elever. Men eleverne siger også at det er godt at der er tid. Her vil elever ad gangen være optimalt. Også vigtigt at der bliver taget hensyn til elevernes behov. Anerkendelse vigtigst ses i spørgeskemaet. Er der i projektet udviklet en fælles forståelse for anerkendelse? Nej, det har alle ikke. Det har stor betydning. Hvis ledelsen har mere forståelse det skal jo passe inden for nogle økonomiske rammer. Fælles forståelse? Alle vil sige, at de arbejder ud fra en anerkendende tilgang men forstår alle det ens? Nej. Hvis man virkelig skulle arbejde ud fra en fælles forståelse så skulle der meget mere til og en større ledelsesopbakning. Der er bare 1000 ting. Havde ungeteamet taget det op, ville det have større virkningskraft. Vigtigt at anerkende, hvor eleverne er. Netværk II (ledere marts 2010) Læring? Lært meget om det at samarbejde og det at starte samarbejde op Betydningen af det forpligtende samarbejde hvor svært det er Lært meget om, hvad der skal til, at unge kommer i gang: Tæt opfølgning, kontakt, styring, kontakt (til en voksen) og koordinering. Og tid til at fjumre. At der er nogen der lytter og tager én alvorligt. Dette er min plan. Bekræfter at det at prøve tingene af det er vigtigt for de unge. 9

10 3c. Status ift projektets formål, mål og antagelser (jvnf. Projektansøgning) Her forsøges at samle status ift projektets formål, mål, undersøgelsesfoki samt antagelser ifølge projektansøgning og den udarbejdede forandringsteori. Forandringsteorien er vedlagt i bilag. Formål jvnf. Ansøgning Mål for de unge Mål for projektet Projektets undersøgelsesfoki: Projektets antagelser NB: Til læsevejledningen: Med sort skrift: Målbeskrivelse fra projektansøgning og forandringsteori. Med grøn skrift: Status vedr. projektets erfaringer og resultater Formål, jvnf ansøgning 1. Udvikle og gennemføre fokusforløb for de unge Status: Der er i projektet udviklet rammer for fokusforløb og deslige gjort erfaringer med gennemførelse af disse. Såvel udvikling som opsamling af erfaringer er sket gennem en fortløbende og udviklende proces, hvor erfaringer er forholdt projektmålene og inddraget i videreudvikling af forløbene. Derved er projektets afsluttende beskrivelser af fokusforløb et resultat af afprøvede forløb, hvor barrierer og muligheder løbende har været genstand for nyvurderinger og justeringer. 1. Skabe netværk og forpligtende samarbejder om de unge Status: I projektet er o to formelle netværksfora (ledelse og kontaktpersoner). Disse fora er mødtes kontinuerligt og forløbet har fulgt aktiviteter som beskrevet i forandringsteorien. Der har været et stabilt fremmøde i netværket for ledere. Fremmødet i netværket for kontaktpersoner har været mindre stabilt. Af fokusgr.interviewet for kontaktpersoner beskrives den manglende fremmødestabilitet med, at der i forvejen er mange forskelligartede mødefora ofte med de sammen deltagere. o dyrket et mere adhoc og uformelt samarbejdsfora mellem undervisere, vejledere, værktstedsledere, medarbejdere på arbejdspladser og fokuskoordinator omkring de konkrete FOKUS forløb disse fora vurderes af kontaktpersoner i fokusgr.interviewet som særligt betydningsfuldt og vigtigt for at sikre de helhedsorienterede forløb og skabe gode overgange for eleven. De uformelle samarbejdsfora har iflg. interviewene krævet nye samarbejdsformer, idet det fungerer tværinstitutionelt og især for de større inst. (Teknisk skole, og produktionsskolen), har det været en udfordring at skabe et flow og en synlighed i mulighederne for samarbejde. Således har det ikke altid være klart, hvem der skal samarbejde med hvem om hvad og hvem, det kunne være relevant at kontakte for at få etableret samarbejder om forforløb. Fælles drøftelser herom har klart udviklet samarbejdet positivt. Forslag: Kontaktpersonerne anbefaler, at o aktiviteter vedr. FOKUS forløb kunne indlejres i andre mødefora ved at være et pkt på dagsordenen herved sikres angiveligt bedre sammenhæng til andre 10

11 projekter/aktiviteter og en bedre implementering, da FOKUS aktiviteterne således indgår naturligt på ligefod med andre aktiviteter for unge. o De uformelle samarbejdsfora fortsat dyrkes og evt gerne i form af kontinuerlig mødeaktivitet 2. Videndeling, videnprocesser, metodeudvikling og dokumenteret viden Status: Der er skabt mulighed for videndeling dels gennem netværksmøder og dels gennem projektets to pitstop. Pitstop ene har særligt omhandlet håndtering af en anerkendende tilgang. Projektet har udviklet metoder/tilgange for samarbejde, forforløb, vejledning og tilgang til arbejdet med uafklarede unge. Der er skabt dokumenteret viden gennem den løbende erfaringsopsamling og nærværende summative evaluering 3. Udvikling af best practise til videnspredning og efterfølgende implementering i alm. drift Status: Best-practise ses gennem de udarbejdede og gennemprøvede procedurer og rutiner, som projektdeltagerne har vurderet formålstjenligt og relevant at videreføre. Det drejer sig om best-practise ift samarbejde, gennemførelse af forforløb, vejledning og koordinator rolle. Spørgsmål om ressourcer og prioritering (ift den videre implementering) afklares i den resterende del af projektet. Mål for de unge 1. At alle de deltagende unge i forløbet mindst afklares omkring mulighedsbetingelser for uddannelse samt fagligt og personligt får mere viden om egne muligheder og derved i højere grad tager medansvar for egen uddannelse. Status: Af interviews med elever samt gennemgang af statistik/opgørelser over fokusforløb, evalueringer og løbende erfaringsudveksling ved netværksmøder etc. fremgår, at der for størstedelen af de deltagende fokuselever er sket en afklaring af mulighedsbetingelser for uddannelse såvel personligt som fagligt. De unge er tydeligt er blevet mere bevidste om egne styrker og svagheder samt muligheder og begrænsninger ved de uddannelser/erhverv, som de har været involveret i gennem forforløbene og andre aktiviteter i projektet. 2. At så mange deltagende unge i forløbet som muligt overgår til egentlig uddannelse og gennemfører denne. Status: 54% af fokusforløbene har resulteret i start på uddannelse eller klar aftale herom (med opstart august 2010) Mål for projektet 1. At alle de gennemførte aktiviteter genererer viden om, hvorvidt PHS, etablering af kontaktpersonsordning (i regi af PHS), forpligtende samarbejde mellem PHS; udd.inst, kommune og virksomheder kan bidrage til, at flere unge (frafaldstruede/ikke startet i udd.) (gen)starter og fastholder uddannelse Status: Det synes klart, at: PHS kan få en central rolle dels som kvalificerende til uddannelse og dels som pitstop for elevernes vej mod uddannelse. Typisk sker optag på forskellige tidspunkter og fravalg/arbejdsløshed giver tomme perioder, som kan udfyldes meningsfuldt ved tilknytning til PHS det angiver de fleste elever som meget positivt ved PHS så er der noget at stå op til. I projektperioden er denne rolle blevet mere tydelig og det er blevet mere klart, hvordan PHS kan kvalificere denne yderligere. Udfordringen har været, at ændre perspektiv til et fælles mål om elevernes uddannelse og det derved større krav om mere tæt samarbejde mellem kommune, UU, udd.inst og PHS hvilket fordrer at hver enkelt organisation ændrer fokus fra opgaveløsning i eget regi til fælles opgaveløsning på tværs af organisationerne og hvor elevernes behov kommer i fokus. 11

12 Fokus koordinatoren har haft en koordinerende rolle tværinstitutionelt og har således udfyldt et kendt gab (jvnf. Også problemstilling om fælles problemløsning beskrevet ovenfor). Typisk agerer kontaktpersoner/studievejledere indad i egen organisation (dvs vejledning ift fortsat udd. indenfor egen udd.inst) og af elevinterview ene fremgår, at fokusforløbet har kunnet tilbyde en hyppigere kontakt (med flere møder og deltagelse i besøg v. praktiksteder) end UU angiveligt plejer at tilbyde. FK har ageret som bindeled mellem PHS, udd.inst., kommune og UU og har deraf fået tilnavnet: Edderkop. Desuden har projektet givet mulighed for at knytte flere ressourcer til de enkelte vejlednings- /fokusforløb, så der kunne fastholdes en kontakt kendetegnet ved at være tæt, opfølgende, støttende og konsekvent. 2. At alle deltagende professionelle i projektet udvikler og kvalificerer sin viden om, hvordan opgaven løses bedst muligt og har indsigt i egen rolle og samarbejdets betydning Status: Det fremgår af fokusgr.interview ene, at de deltagende professionelle gennem deltagelse i netværksmøder samt konkrete møder om fokuselevforløb har fået mærkbar og mere kvalificeret viden om opgaven og egen rolle. Desuden er det tydeligt, at samarbejdets kvalitet har en afgørende betydning for succesfulde fokusforløb. Erfaringen er, at uformelle kontakter og relationer har betydning for engagement, at samarbejdet glider, og at det er nemt at tage kontakt og løse problemer umiddelbart når de opstår. 3. At der gennem projektet sker en løbende erfaringsopsamling og kvalificering af viden om opgaveløsningen mhp at generere metodeudvikling og designe opgaveløsning, der efterfølgende kan implementeres i alm. Drift Status: Det er tydeligt, at den genererede viden og metodeudvikling i projektet kan indgå i kvalificerede overvejelser over evt. videre implementering og hvordan man bedst hjælper uafklarede unge i gang med uddannelse 4. At projektet gennem videndeling og videnproces generelt set bidrager til kvalificering af metoder og tilgange til opgaveløsning til inspiration for andre virksomheder, erhvervsskoler, produktionsskoler og kommuner Status: Gennem projektet er gennem løbende erfaringsopsamling, udvikling af og afprøvning af metoder/tilgange/arbejdsformer genereret viden om netværk, fokusforløb, unge og udd.valg., vejledning, koordinering, samarbejde, (formelt som uformelt) på alle niveauer i arbejdet med at unge, som er uafklarede omkring uddannelse kommer i uddannelse. De udviklede metoder og arbejdsformer prioriteres ved netværksmøder i foråret 2010 mhp at afklare/vælge dem, der kan/skal indgå i alm. Drift. Erfaringer hermed gøres i efteråret 2010 afsluttende med en samlet vurdering og konklusion af projektet og de udviklede metoder. Konkret er der tale om afklaring vedr Metoder/tilgange FOKUS forløb: Procedurer for ind, under og ud af FOKUS. Samarbejds- og forløbsaftaler med den unge, samt en afsluttende evaluering. Disse skemaer er fortrinsvis blevet brugt i samarbejdet mellem FOKUSkoordinator og fokuseleven. Skemaet for Ind i fokus har indgået i samarbejdet med UU. Det er vurderingen at, skemaerne og anvendelsen af disse klart har bidraget til tydelig opgave- og ansvarsfordeling både for FOKUSkoordinator og elev. Flere elever udtrykker i elevinterview ene, at de er blevet mere klar på, hvad de kan gøre for at få en uddannelse og den tydelige retning og perspektiv på forløbet har klart virket motiverende FORFORLØB: Procedurer til at sikre det gode forforløb (mål, opstart, selve forforløbet og evaluering) er udviklet i netværket af kontaktpersoner - og derefter afprøvet og justeret. Den løbende statistiske opgørelse synes noget omstændelig og tænkes primært til dokumentation ift projektet som sådan. Men de udviklede skemaer, hvor der i samarbejde mellem elev, fokuskoordinator og øvrige relevante (undervisere, UU, kontaktpersoner etc) nedfældes mål, indhold, form og evaluering har været til stor gavn ift at skabe klarhed over opgave-/ og ansvarsfordeling, ligesom det gav mulighed for at vurdere forløbets succes såvel for de deltagende elever (ses i elevinterviews) som for de deltagende professionelle (synliggjort ved fokusgr.interviews og netværksmøder). Desuden har skemaerne bidraget til 12

13 at skabe en ramme for, hvad et fokusforløb er og ikke er samt bidraget til udvikling af et fælles sprog for udvikling og gennemførelse af fokusforløb. Samarbejde Formelt på alle niveauer: ledelse (netværk II), kontaktpersoner (netværk I), undervisere (gruppe af undervisere på de enkelte udd.inst) samt omkring de konkrete fokusforløb. Det formelle samarbejde sker ved mødeaktivitet. Netværksmøderne har fungeret med dagsorden og referater. Erfaringen er, at mødeaktiviteterne og formen kan kvalificeres. Der foreslås i fokusgr.interviews med kontaktpersoner at samle kommunens forskellige projekter/initiativer, så det hele indlejres i få møder. Af samme grund blev styregruppemøder placeret i direkte forlængelse af netværksmøder for ledere, da deltagerne var de samme. Uformelt på alle niveauer gennem telefonsamtaler, mails, sms og ved fokuskoordinatorens fysiske fremmøde på udd.inst. I løbet af projektet blev det besluttet, at fokuskoordinatoren har faste ugentlige besøgsdage på udd., PHS og kommune, hvilket angiveligt har kvalificeret relationerne betydeligt og bidraget til en hurtig og nem kommunikation. Det uformelle samarbejde gennem fokuskoordinatorens fysiske fremmøde og de forskellige kommunikationsmedier (mail, telefon, sms) synes angiveligt at have stor betydning for et smidigt samarbejde, der kan agere hurtigt som mange af elevsagerne efterlyser. Projektets undersøgelsesfoki Projektet vil således undersøge om følgende elementer vil befordre fokuselevernes valg og gennemførelse af uddannelse: En tilgang med afsæt i PHS og FK som de centrale agenter Status: o Af fokusgr.intervewene og forløbet i helhed fremgår, at afsættet med PHS som central agent er særdeles gavnlig for et sikre sammenhængende og meningsfulde forløb (derved sikres aktiviteter for de unge i perioder mellem opstart på udd.) og der skabes mulighed for samtidig udvikling af personlige og faglige kompetencer som klargøring til uddannelse. Det synes også klart, at PHS kan kvalificere egen intern kontaktpersonsordning for en mere smidig, direkte og udd.orienteret kontakt til udd.inst. o Det vurderes samstemmende fra alle involverede i projektet, at FK er en særdeles central agent for at sikre sammenhængende og meningsfulde forløb rollen som tæt og koordinerende kontaktperson for eleven og dennes konkrete fokusforløb sammen med rollen som edderkop/koordinerende blandt de involverede parter (udd.inst, kommune, UU og PHS) er unik og særdeles betydningsfuld for succesfulde forløb for de deltagende unge i projektet. o Funktionen som FOKUS koordinator er ny og eksisterer således ikke i allerede etablerede samarbejder. Det antages blandt projektdeltagerne, at koordinatorfunktionen ikke umiddelbart kan indeholdes i eksisterende rammer.. Forpligtende samarbejder mellem PHS, erhvervsuddannelser, virksomheder og kommune Status: o o Til projektet er skabt formelle samarbejdsaftaler om håndtering af elevflowet mellem udd.inst. Dette vedr. aftaler om økonomi, og form. Disse aftaler er med rimelig succes blevet overholdt og der resterer en yderligere justering af aftalerne, så alle parter tilgodeses ligeligt. Det er en gennemgående opfattelse, at sådanne aftaler er afgørende for at sikre samarbejdet Til projektet er deslige etableret samarbejdsaftaler ift de konkrete forforløb disse er forpligtende og tilskæres individuelt efter de konkrete behov og mulighedsbetingelser. Der er stor tilfredshed med disse aftaler, da de sikrer en klarhed over opgave og ansvarsfordeling for alle parter såvel elev, modtagende inst. Og afgivende inst. 13

14 Gennemførelse af fokusforløb bestående af ophold på PHS, forskoleforløb og/eller forpraktikforløb samt brobygningsforløb o Status: Af gennemgangen af såvel kvantitativt som kvalitativt datamateriale fremgår, at der er blevet gennemført fokusforløb som består af ophold på PHS, forforløb samt brobygningsforløb. Forløbene er forskelligartede og individuelt sammensat. Det fremgår også at størsteparten af fokuseleverne har oplevet forløbene som en succes og at det har bidraget til større klarhed, retning og tro på at uddannelse kan lade sig gøre. Løbende erfaringsopsamling og videndeling for at sikre yderligere kvalificering, løbende justering og videnproces o Status: Samtlige aktiviteter i projektet er beskrevet, og har indgået i erfaringsudveksling på netværksmøderne. Det har bidraget til den løbende justering og derved kvalificering af aktiviteterne. Videnprocessen er sikret gennem evaluators deltagelse i samtlige møder og løbende udveksling med fokuskoordinator og projektleder. Videnprocessen er løbende dokumenteret gennem kvartalsrapporter samt ved nærværende afsluttende evalueringsrapport. Projektets antagelser som afsæt for forandringsteorien Projektet hviler på den antagelse, at følgende elementer i fokusforløbet vil bidrage positivt til, at flere unge (frafaldstruede/ikke i gang med udd.) kommer i gang med uddannelse og gennemfører denne: Nedenfor er en vurdering af de samlede resultater ift projektets bagvedliggende antagelser 1. En gennemgående og fælles pædagogisk tilgang med anerkendelse, krav, støtte og udfordring som de bærende elementer er en tilgang, der vil motivere og initiere den unge til deltagelse, fastholdelse og medansvar. a. Det fremgår ikke af hverken fokusgr.interviews med netværk eller spørgeskemaundersøgelsen, at projektet som sådan har bidraget til en gennemgående og fælles pædagogiske tilgang. Der har dels gennem det konkrete arbejde med eleverne samt indhold på de to fælles pitstops været mest fokus på den anerkendende tilgang, som angiveligt har været genstand for mange fælles refleksioner og alle deltagere er positivt stemt for denne tilgang. Af elevinterview ene fremgår tydeligt, at den anerkendende tilgang har været typisk for elevernes oplevelser af fokusforløbene. Således er det gennemgående, at eleverne siger, at der har været fokus på deres ønsker, med afsæt i deres fortælling og livshistorie. Der har været god tid til drøfte og afklare mål og planer hvilket alt i alt har været befordrende for elevernes motivation, mod og medansvar. b. Det vurderes, at en fælles pædagogisk tilgang har afgørende betydning for den unges motivation og fastholdelse i uddannelse. c. Det vurderes således at antagelsen kan bekræftes vedr. fælles anerkendende tilgang 2. Produktionshøjskolen (PHS) er bærende og koordinerende for at skabe helhedsorienterede forløb, der integrerer udvikling af faglige og personlige kompetencer for uddannelse a. Som udgangspunkt erfares PHS i projektet som en central agent i FOKUSforløbene og derved bærende de fleste fokus elever er tilknyttet PHS. Imidlertid er også en mindre andel af fokusforløbet etableret udenom PHS (4 i alt = 7%) fx som et samarbejde mellem elev, FK og to udd.inst. Der har været lagt vægt på, at fokusforløbene blev etableret med afsæt i elevens ønsker og muligheder. Deraf mange forskelligartede forløb, der krævede kreative og ofte hurtige og smidige løsninger/beslutninger på tværs af de deltagende institutioner. b. Det vurderes, at FK i projektet har været koordinerende for helhedsorienterede forløb mere end PHS FK har i løbet af projekttiden ændret sin tilknytning fra mere tæt på PHS til mere tæt på alle parter, dvs PHS, udd.inst, Kommune og UU. c. Det vurderes jvnf også ovenstående statusgennemgang vedr. PHS rolle, at PHS kan udvikle og kvalificere sin rolle som bærende og koordinerende for helhedsorienterede elevforløb 14

15 d. Det vurderes, at det antagelsen kan bekræftes ved et mere intensiveret arbejde for yderligere kvalificering af en bærende og koordinerende rolle v. PHS 3. Samarbejde mellem PHS, erhvervsuddannelser, virksomheder og kommune gennem formelle samarbejdsaftaler om forforløb og brobygningsforløb kvalificerer den unges uddannelsesvalg og efterfølgende gennemførelse a. Det vurderes, at de formelle samarbejdsaftaler har bidraget til klarhed over opgavefordeling og håndtering af økonomi. b. Ligeså vurderes, at de unges muligheder for at prøve forskellige muligheder i rigtige forløb enten udd.mæssigt eller arbejdsmæssigt har haft en helt afgørende betydning for de unges afklaring og derved beslutning om udd samt fastholdelse i udd. c. Det vurderes, at antagelsen er bekræftet 4. Etablering af kontaktpersonsordning (fokuskoordinator, FK) med den unge, der gennem en tæt kontakt og vedholdende opfølgning på indgået fokusaftale med den unge befordrer succesfulde fokusforløb a. Det vurderes, at netop den tætte og vedholdende kontakt med opfølgning på såvel faglige og personlige områder befordrer fokusforløb, der resulterer i bedre afklaring, mod og motivation for uddannelse. Ligeledes vurderes det, at fokusaftalerne virkede motiverende og bidrog til medansvar hos eleven. Statistik over elevgennemstrømning med opgørelse over de unges valg af udd. samt Elevinterviewene bekræfter dette tydeligt. b. Det vurderes, at antagelsen er bekræftet 5. Etablering af forpligtende samarbejdsfora dels direkte gennem de involverede undervisere/erhvervsuddannelser, vejledere og dels mere indirekte gennem netværk blandt relevante parter vil befordre og fastholde et løbende fokus på at skabe de bedst mulige og helhedsorienterede løsninger. a. Spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviews med såvel netværkene (forår 2010) samt kontaktpersoner/undervisere (efteråret 2009) fortæller at de involverede ser, at etablering af forpligtende samarbejdsfora vil være frugtbart. Samtidig viser erfaringen også, at det kan være en særlig udfordring at fastholde og vedligeholde sådanne forpligtende samarbejdsfora. Spørgsmål om ressourcer (timer), prioritering (ift deltagelse i andre planlagte møder/aktiviteter) og grad af tydelighed i ledelsesforventninger samt formidling fra ledelsen (klarhed i forventning om kan eller skal deltagelse, værdisættelse samt hjælp til prioritering og ressourcer) påvirker kvaliteten og graden af forpligtethed i de etablerede samarbejdsfora. b. Det vurderes, at der fremover skal arbejdes mere med forventningsafstemning, håndtering og prioritering af de forpligtende samarbejdsfora c. Det vurderes, at antagelsen kan bekræftes 6. Arbejde med motivering af den unge fx gennem synliggørelse af ressourcer og potentialer samt samarbejde om realisering af fokusaftale bidrager til, at den unge tager medansvar for eget uddannelsesforløb og kan se mål og mening med forløbet a. Projektet viser, at det tætte og ofte langvarige samarbejde med den unge bidrager til at den unges ressourcer og potentialer tydeliggøres, ligesom et klart fokus på at skabe holdbare og realiserbare fokusaftaler klart har bidraget til at størstedelen af fokusaftalerne blev fulgt og realiseret med succes. I elevinterviewene fremgår, at mål og mening har været centralt og særligt betydningsfuldt for eleverne og at FOKUS netop har bidraget til dette. b. I projektet var oprindeligt tænkt udvikling af fælles arrangementer for grupper af fokuselever. Det har med succes været forsøgt få gange, men eleverne efterspørger denne mulighed i interviewene for at skabe fælleshed og høre, hvordan det går de andre c. Det vurderes, at antagelsen kan bekræftes 15