Lynghøjens læreplan 2010 LYNGHØJENS

Transkript

1 LYNGHØJENS LÆREPLAN

2 Indhldsfrtegnelse Beskrivelse af Lynghøjen: Side Fredericia kmmunes Børne g Unge plitik: Side De 6 læreplanstemaer med mål: Side Barnets sciale kmpetencer Kulturelle udtryksfrmer g værdier Krp g bevægelse Naturen g naturfænmener Barnets alsidige persnlige udvikling Sprgligt Lynghøjens læringsfrståelse: Side Analyse af iagttagelser ud fra læringsfrståelsen: Side Det almen pædaggiske: Hverdagslivstema LEGEPLADSEN: Side Sammenhæng /prblemfrmulering Mål Tiltag Tegn Evaluering Børne Miljø Vurdering: Side Frældrebestyrelsens kmmentarer til Børne Miljø Vurderingen 2010 Tiltag Det særlige pædaggiske: Børn med særlige behv: Side Hvrnår har barnet brug fr særlig msrg? Hvrdan kan vi hjem g børnehave- i samarbejde hjælpe barnet? Arbejdsmål 2010 Arbejdet med børns sprg i Fredericia kmmune Lynghøjens læsestrategi g sprgpædaggens arbejde Arbejdet med børns mtrik Overgange i børns liv: Side Mål Afsked med gamle børn Mdtagelse af nye børn Mdtagelse af børn fra dagpleje Overlevering fra vuggestue til børnehavegruppe Overflytning til anden institutin Overflytning til skle/sfo Overgange fr børn med særlige behv Livsglæde: Side Evaluering af Garderben 2008 : Side Evaluering af Måltidet : Side Bilag 1. Iagttagelser ud fra læringsfrståelsen: Side Bilag 2. Spørgeskema til frældrebestyrelsen m Børne Miljø Vurdering: Side Bilag 3. Iagttagelser af Måltidet : Side

3 Beskrivelse af Lynghøjen Du kan finde en beskrivelse af Lynghøjen ved at gå ind på vres hjemmeside: Fredericia kmmunes børne- g ungeplitik. De 6 læreplanstemaer med mål. På en pædaggisk dag i efteråret 2008 udarbejdede persnalet mål fr de 6 læreplanstemaer g hvrdan de bliver udmøntet i praksis i Lynghøjen. Barnets sciale kmpetence. Barnets sciale kmpetencer udvikles gennem fællesskabet, hvr børnene har mulighed fr at udflde sig i leg, i samarbejde med andre m at løse pgaver g realisere drømme. Vres mål i Lynghøjen er, at barnet udvikler empati evnen til at tilpasse sig frskellige legerum msrg venskaber fantasi evnen til at sætte egne grænser g respektere andres - behvsudsættelse knkurrence - få kendskab til almindelige nrmer g værdier. De vksne spiller en central rlle i frhld til barnets udvikling af den sciale kmpetence. De skal støtte børnene bl.a. gennem aktiviteter g børnenes fri leg, i at etablere venskaber, g sikre dem tid g mulighed fr frdybelse. Børnene skal lære, hvrdan man kmmer ind i g ud af legen. Glashuset giver f.eks. mulighed fr, at børnene lærer at samarbejde g indrette sig efter hinanden. Eks.: Når de bygger huler med puder, leger stpdans, g skal deles m de ting, der er til rådighed. I Lynghøjen pririterer vi venskaber højt. Børnene integreres i grupper/fællesskaber med andre børn g vksne. Gennem fællesskabet lærer børnene mange frskellige kmpetencer, f.eks. at tage initiativ, lytte til andres behv(ellers vil de ikke lege), empati(se situatinen fra den andens perspektiv), samt udvise respekt. Børnenes frskellige alder gør, at de ældre er rllemdeller fr de yngre, samt udvikler at drage msrg fr hinanden. Vi mener, det er af str betydning at have venner, men samtidig respekterer vi at ikke alle børn har samme behv fr at være sciale. Vi lærer børnene at respektere egne g andres grænser. Det er vigtigt at børnene lytter til hinanden, g de vksne hjælper med at understøtte dette. De sciale færdigheder trænes g indøves ver alt, hvr barnet færdes sammen med andre børn g vksne. De vksne skal være anerkendende i deres tilgang til barnet, så barnets selvværd vkser, mens nye kmpetencer læres. Kulturelle udtryksfrmer g værdier. Kultur er et udtryk fr menneskets frståelse af - g tilgang til verden. Gennem mødet med andre g det anderledes lærer vi at definere vres kultur. 3

4 Vres mål i Lynghøjen er: - At børnene skal være i et miljø, der inspirerer til børnenes fantasi, sanser g lyst til at eksperimentere. At børnene bliver præsenteret fr børnefilm, udstillinger, frskellig musik, dans, bøger g teater, så de derigennem får inspiratin til deres egne lege g aktiviteter. At børnene møder danske traditiner, men gså mødet med det anderledes vil styrke barnets egen kulturelle pfattelse. De vksne skal være nærværende, inspirerende g skabe rum g mulighed fr frdybelse. De skal ligeledes udfrdre barnets nærmeste udviklingszne. De vksne skal lytte til børnenes ønsker g ideer samt kunne msætte dem til aktiviteter, der passer til børnenes behv. Vi mener det er vigtigt, at børnene har medindflydelse på hvad de gerne vil, men da små børn ikke nødvendigvis ved, hvad der er muligt, er det vigtigt, at de vksne præsenterer dem fr en palet af muligheder. Gennem de frskellige kulturelle udtryksfrmer inspireres børnenes fantasi. Børnene skal have tid g plads til at udfrske deres egne muligheder, deres kmpetencer g grænser. De skal lære, hvad de frskellige materialer kan g ikke kan. Børnene skal ind imellem have mulighed fr at arbejde på egne ideer, gså uden det nødvendigvis resulterer i et prdukt. De skal lære at være selvhjulpne, g vise respekt fr hinanden g hinandens prdukter. I Lynghøjen arbejder vi med frskellige materialer i hele huset. Vi bager g laver marmelade i køkkenet, vi har mdellervks på stuerne.s.v. Men værkstedet har en særlig central plads i frhld til mødet med mange frskellige materialer. Værkstedet skal være inspirerende g materialerne skal være tilgængelige. Det skal ligeledes være et miljø, der vækker børnenes nysgerrighed på, hvad man kan pnå med de frskellige materialer g redskaber. Værkstedet skal være et trygt sted, g børnene skal pleve, at de bliver anerkendt i det de laver, så de føler sig værdifulde. Krp g bevægelse. Krp g bevægelse er redskaber til at erbre verden. Vres mål i Lynghøjen er: - At børnene plever glæde ved at bevæge sig. At de får lært frskellige færdigheder, sm f.eks. kravle, krybe, stå, gå, løbe, hppe, sidde, klippe g tegne At børnenes får trænet de 4 frskellige sanser. (vestibuler, kinæstetiske, taktile g labyrintsansen). At børnene får en frståelse fr egen krpslig frmåen. Vi har delt krp g bevægelse p i 4 pkt. Aktiviteterne sker både i det daglige g når vi er på ture. 1. Krp g bevægelse sm et redskab til at erfare g erbre verden: 2. Krp g bevægelse sm en sanselig tilgang til den mkringværende verden. 3. Krp g bevægelse sm grundlag fr kmmunikatin g samvær med andre. 4. Krp g bevægelse sm tilgang til egen persnlighed g identitet. 4

5 1. I Lynghøjen kan børnene lære at udvikle deres grv g finmtrik. Vi vil udvikle børnenes frskellige styrker, udhldenhed g bevægelighed på deres aktuelle funktinsniveau. Vi vil sætte rammerne, så børnenes hverdag vil blive sjv, spændende g lærerig. Sm eksempel har børnene mulighed fr de gængse mtriske aktiviteter, så sm klippe g klistre, perler, puslespil, gå, løbe g spille bld, cykle g klatre i legestativ, gynge. Leg med jrd g vand, hjælpe til i køkkenet, samt øve sig i at blive selvhjulpen. Vi vil på vres ture gså vælge mråder med ujævnt terræn, så børnene herigennem får trænet mtrikken. 2. Sm grundlag fr at få en sanselig tilgang til verden, skal aktiviteterne handle m at udfrske, nyde g frstå gennem krpslig handling. Derved vil børnenes sanser blive stimuleret igennem frskellige pgaver g udfrdringer. Eksempel: Sansekasser, kimsleg, bage snbrød, lydltt, massage. 3. Fr at deltage i Lynghøjens aktiviteter, er det en frudsætning, at alle er i stand til at kmmunikere g udvikle krpslige, kulturelle g sciale færdigheder. Fr børnene er det sciale element i legen vigtig. Her får de afprøvet demkratiets svære kunst, hvr deres mral udvikles igennem de regler, børnene skaber i legen. Eks. Det at spille fdbld g lære at efterkmme spillets regler.(kunne tabe g vinde). 4. Børnene skal have mulighed fr at mærke succesplevelser på egen krp. At få psitiv respns på deres handling g væremåde, g derigennem styrke deres selvpfattelse. Ligeledes skal de styrkes i deres persnlige g krpslige virke, g de skal have mulighed fr at tilegne sig viden m - g indsigt i krppens funktiner g dens betydning fr sundhed g et rigt liv. Eks: Lære at binde snørebånd, spænde bælte, hælde mælk p, lave temauge m sund mad g krpsbevidsthed. Bevægelsestilbud til børn med særlige behv. De vksne skal være aktive rllemdeller, der tilbyder et udfrdrende miljø, g understøtter børnenes egne initiativer. Naturen g naturfænmener. Naturplevelser i barndmmen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale g fysiske udvikling. Når børn har mulighed fr at være i, sanse g pleve naturen på alle årstider, i frskelligt vejr, styrkes deres sanser g deres mtriske udfldelse. I Lynghøjen har vi valgt, at udegrupper er en del af vres struktur. Her får børnene mulighed fr at kmme på tur. Vres mål i Lynghøjen er: At give børnene gde plevelser i naturen, så de gså fremver bruger g respekterer den. At skabe interesse fr -g viden m naturen. At skabe kendskab til de 4 årstider. At bruge naturen g legepladsen sm et ekstra rum. 5

6 I naturen udvikler børnene: Mtriske færdigheder. De triller, kravler, løber g færdes på kuperet terræn. Tid til frdybelse. Give børnene tid til at være nysgerrige g undrende. Fantasi. Børnene bruger deres fantasi til at skabe eksempelvis huler g andet. Sanser. At børnene får styrket deres frskellige sanser. At de vksne giver børn tid g plads til at være pmærksmme g nysgerrige i naturen. Regler g frståelse fr naturen. Man skal værne m naturen. Give børnene viden m naturen: Hvad kan man bruge af planter til bålmad? sv. Vi vksne skal lære børnene, hvrdan man færdes i naturen g hvrdan man passer på den. Læse g frtælle m dyr g natur, hvilket giver børnene en frståelse fr naturen, samt udvikler deres kgnitive færdigheder. I Lynghøjen har vi frskellige materialer m naturen, sm børnene kan bruge. I huset lærer vi børnene at værne m naturen. Eks, hvrdan behandler man et dyr, man finder på legepladsen. Srtering af grønt affald g hvrfr, samt srtering af papir g andet. Vi bringer naturens materialer hjem til Lynghøjen g anvender dem på frskellige vis. De vksnes rlle er at stille undrende spørgsmål g evt. vække børnenes nysgerrighed g interesse. De skal være medlevende g hjælpe børnene med at finde svar på deres spørgsmål. De vksne skal give tid g rum til frundring g undersøgelser. De er rllemdeller fr børnene. Det betyder, at de ikke knækker nye grene af træerne, smider affald i naturen. lign. De vksne sikrer, at børnene får plevelser g viden med både lys, luft, ild, vand g jrd. Barnets alsidige persnlige udvikling. Børnene deler deres erfaringer med både andre børn g vksne. Lynghøjen er derfr en vigtig medspiller i barnets udvikling. Børns persnlige udvikling trives bedst i en mverden, der støtter g udfrdre barnet. Vksne skal engagere sig i barnets hverdag. Vres mål i Lynghøjen er: At børnene skal pleve sig værdifulde g anerkendte, sm vigtige medspillere i Lynghøjens liv. At børnene lærer at være selvhjulpne i frskellige situatiner. 6

7 At børnene lærer at takle frskellige følelser sm f.eks. glæde, vrede, men gså at tabe/vinde ved knkurrence g ligegyldighed. At børnene får frskellige redskaber/færdigheder til at takle knflikter. Børnene skal, gennem små pgaver i dagligdagen, pleve sig sm betydningsfulde. De skal have mulighed fr medbestemmelse i deres dagligdag alt efter deres alder. Derved pdrages de til at være aktive medspillere i eget liv. Børnene skal i det daglige have mulighed fr at udfrdre sig selv g blive udfrdret i samspil med andre børn g vksne. Derigennem pnår de større kendskab til sig selv g deres kmpetencer. Børnene skal have redskaber til, at kunne tackle de frskellige følelsesmæssige erfaringer, de gør sig i dagligdagen, fr derved at kunne udvikle empati g selvstændighed. Børnene skal udvikle evnen til at håndtere mdstand ved f.eks. knflikter g uvenskab. Ved knflikter skal den vksne verveje, m der er brug fr vksenindblanding, eller m børnene selv skal/kan løse knflikten. Børnenes egen håndtering af knflikten kan være med til at øge barnets selvværd g selvpfattelse. Den vksne skal sikre, at børnene får mulighed fr at afprøve g udfrdre egne ptentialer. Den vksne skal være anerkendende g kunne sætte grænser, så barnet er tryg g ved, hvilke handlemuligheder der er. Den vksne skal kunne rumme alle barnets følelser. Sprgligt. Sprgtilegnelsen er en dynamisk prces, hvr barnets kmmunikatin g aktive handlen med sine mgivelser er det primære. Sprgtilegnelsen g den sprglige udvikling fregår i samspil med andre. Ved sprglig udvikling frstår vi både talesprg skriftsprg krpssprg g tegnsprg. Vres mål i Lynghøjen er: At børnene lærer at bruge sprget i frskellige sciale kntekster. Til at kunne udtrykke følelser, tanker, hensigter, meninger, stille krav, bede m hjælp, sætte grænser, knytte venskaber g løse knflikter. At lære børnene at aflæse hinandens krpsprg, ansigtsudtryk, stemmeleje g tale. I Lynghøjen ser vi venskaber sm et vigtigt fkus mråde i vres pædaggik. Vi støtter børnene i at se g høre hinanden g arbejder med anerkendende kmmunikatin. Vi arbejder med sprglig pmærksmhed på mange planer, integreret i hverdagslivet. Vi hjælper børnene til at sætte rd på deres følelser, billeder. lign. Vres struktur, med traditinel stuepdeling kmbineret med åbne aktivitets/værkstedsrum m frmiddagen, giver efter vres mening en gd basis fr at rganisere et gdt sprgmiljø. Et gdt sprgmiljø er, når der gives muligheder g skabes rum til at tilegne sig sprget g udvikle sprglig kmpetence igennem dagligdagens praktiske gøremål g frskelligartede lege g aktivitets tilbud. 7

8 I læsehulen er der indrettet sprgværksted. Her får børnene læst højt i små grupper, spiller sprgspil, øver mundmtrik (puste/suge øvelser), synger fagte sange g laver andre sprgstimulerende aktiviteter. Vi har særlig fkus på de børn, der har et særligt behv, frsinket sprgudvikling eller sprgvanskeligheder. De vksnes rlle er at lytte g gøre sig umage med at frstå det, barnet prøver at frtælle. Vi støtter børnenes udvikling af deres rdfrråd. Vi ser de vksne sm vigtige rllemdeller fr en anerkendende kmmunikatin. Vi er pmærksmme på, hvrdan vi henvender s til hinanden g til børnene. Vi udfrdrer g mtiverer børnene til at turde lege g eksperimentere med sprget. Vi er ligeledes rllemdeller i frhld til at inspirere børnene med det meningsfyldte g det sjve g det rare. At være i dialg, at læse, at synge, at skrive g lege med rd. De vksne støtter g giver ideer til de frældre, der har børn med særlige sprglige behv. Vi tilbyder sprgscreening til børn der er max 3.4 år. LYNGHØJENS LÆRINGSFORSTÅELSE. Vi har i arbejdet med at gøre vres læringsfrståelse krt samt kæde den sammen med teri. Vres prces har været at lave iagttagelser på, hvrdan børn i Lynghøjen tilegner sig læring. Flere ansatte har læst artikler m læring samt Søren Smidt g Susanne Krghs bg Anerkendelse g iagttagelse. Vi har valgt at sammenskrive vres læringsfrståelse fr børn med særlige behv med vres generelle læringsfrståelse. Børn lærer på følgende måde: Der sker læring gennem de erfaringer/gentagelser barnet gør sig. Der sker læring, når barnet får passende udfrdringer. NUZO Ngle børn lærer ved at se g høre andre ved at røre g gøre. Børn lærer af hinanden g af det, de vksne gør. Relatinsfrskningen viser, at når relatiner er etableret, er barnet klar til læring. Mtivatinen fås gennem fællesskaber. Nære stabile vksne g gde rllemdeller gør en frskel, gså fr udsatte børn. Derfr har den vksne en central funktin i barnets tilegnelse af læring. Den vksnes rlle er: At anerkende g vide hvr barnet er i sin udvikling. Give passende støtte ved at kende barnets nærmeste udviklingszne. At skabe plads til, at barnet kan tilegne sig erfaringer gennem fantasi, leg g eksperimenter. At være en gd rllemdel. At være sig bevidst m, hvrdan det enkelte barn tilegner sig læring. At være bevidst m, hvrvidt barnet har behv fr støtte ved, at den vksne er fran, ved siden af eller bagved barnet. At møde barnet med frståelse, indlevelse, bekræftelse g selvreflektin. At være inkluderende g støtte barnet i at etablere venskaber. At handle med det samme, hvis et barn viser mistrivsel i hverdagen, i børnekulturen eller i aktiviteterne. At være empatisk g nysgerrig på barnet g dets relatiner. 8

9 At tilrettelægge dagligdagen, så gså børn med særlige behv fungere g trives. At arbejde med samspil g knflikter mellem børn g mellem børn g vksne. At lære barnet legereglerne - men gså ngle redskaber, hvis disse ikke verhldes/respekteres. At støtte barnets selvværdsfølelse, da det er afgørende fr, m barnet har det svært eller trives. Analyse af iagttagelser udfra læringsfrståelsen Alle iagttagelserne viser læring, frdi børnene får passende udfrdringer (NUZO) Flere af iagttagelserne viser, hvrdan børn lærer af hinanden. De små lærer af de stre, g får derved større tryghed ved dem, ved situatinerne g desuden flere kmpetencer. At børn lærer af det, de vksne gør g ved gentagelser /egne erfaringer kan bl.a. ses i iagttagelsen med pigen, der skal skrælle sin banan g drengen, der leger Banke bøf. At børn har frskellige læringsstile ses bl.a. i iagttagelsen med pigen, der ville p på taget af legehuset. Hun lærer at kravle p ved at høre g først g fremmest se, hvad den anden pige gør. Det almen pædaggiske: Hverdagslivstema Legepladsen I 2010 har vi valgt at arbejde med temaet Legepladsen. Baggrunden er, at vi ønsker at kmme til at inddrage den mere i vres pædaggiske hverdag. Vi har et legepladsudvalg bestående af 3 medarbejdere, sm idéudvikler g igangsætter nye tiltag på legepladserne ud fra den gældende læreplan. Fr at sætte fkus på legepladsen har vi på et p-møde arbejdet med en SMITTE mdel: Sammenhæng/prblemfrmulering: Vi plever at hverdagen på legepladsen fte er præget af, at de vksne fungerer sm gårdvagter, g at børnene keder sig, knflikter pstår g hverdagen er rutinepræget. Fr få vksne på legepladsen. Snævre rammer, men masser af plads udenfr hegnet. Børn sm hellere vil ind g lege. Mange børn er fr passive g mange har mtriske prblemer. Mål: De vksne skal: Deltage aktivt g nærværende i børnenes liv på legepladsen Fremme børnenes fysiske liv på legepladsen. Tiltag: Studietur fr det samlede persnale fr at se på andre legepladser. Legepladsudvalget arbejder videre med udvikling af vres legeplads til fremme af børnenes fysiske udfldelse. Vi har udarbejdet skema fr struktur på det pædaggiske arbejde på legepladsen, således at vi beskriver flyver- base- g værkstedsrllen fr de vksne. Vi arrangerer arbejdsdage på legepladsen med frældre. 9

10 Vi laver en aktivitetskasse g idémappe til brug fr aktiviteter på legepladsen. Vi udøver selvreflektin: Vi tænker ver, hvrdan vi placerer s på legepladsen g m vi er til rådighed fr børnene. Tegn: Børnene spørger efter at kmme ud g vil være ude dagen lang. Engagerede vksne der vil være ude hele dagen Færre børn med mtriske prblemer. Børnene er frdybede g i gang hele tiden. Færre knflikter. Mere aktivitet på legepladsen. Aktivitetskasse g idémappe bliver brugt flittigt. Børnene kmmer selv med idéer til aktiviteter på legepladsen. Evaluering: Vi laver iagttagelser, børneinterviews g evaluering hen ver smmeren 2010, g ffentliggør dem i næste læreplan: Vi laver iagttagelser både m frmiddagen, ver middag g m eftermiddagen på begge legepladser. Vi laver børneinterviews med de ældste børn. Vi analyserer g handler ud fra iagttagelserne. 10

11 Børnemiljø vurdering. I børnemiljø vurderingen arbejder vi med Legepladsen sm det nuværende valgte hverdagstema g analyserer de indsamlede data i frhld til: Det fysiske børnemiljø sm handler m de fysiske rammer, mulighed fr bevægelse, ergnmi, pladsfrhld, hygiejne, støj, lys g sikkerhedsmæssige frhld. Det psykiske børnemiljø, sm handler m, hvrdan børnene trives med hinanden g med de vksne. Om fællesskaber, venskaber, rummelighed, msrg, tryghed, tillid g medbestemmelse til en psitiv hverdag. Det æstetiske børnemiljø, sm handler m samspillet mellem mgivelserne g børnenes sanser i dagligdagen. Om det er rart, inspirerende, mtiverende, udfrdrende g behageligt. Vksenperspektiv, sm handler m persnalets intentin g pædaggiske praksis. Børneperspektiv, sm handler m at inddrage børnene sm aktører i deres egen hverdag, således at de vksne gennem børnene får en ny viden, sm kan bruges i pædaggisk praksis til nye handlemuligheder g udvikling. Frældrebestyrelsens kmmentarer til Børnemiljøvurderingen Vi udarbejdede ngle spørgsmål til frældrebestyrelsen m legepladsen, sm de kunne besvare skriftligt. Vi afhldte møde med 3 bestyrelesesmedlemmer fr at gennemgå besvarelserne. Disse 3 medlemmer henter g bringer børn på tidspunkter, hvr legepladsen er fuld af aktivitet. Følgende udsagn fremkm på mødet: Fint sl/skygge frhld hvis parasller g læsejl bliver sat p. Gerne mere grønt i frm af træer, buske, krydderurter, græsarealer g klatreplanter p ad trådhegnet. De stre drikkevandsbehldere bør vaskes af Gdt at legepladsen er alderspdelt vuggestue g børnehave. Plads nk, mulighed fr at lege ugenert i krgene. Fr få gynger i frhld til børnetal sansegynger en gd idé. Rlig stemning gde lege børnene i mellem uden råb g kas. Synes tit der er rdet, men mere rden på det sidste. Gerne mere farverigt på legepladsen. Dejligt at kmme g se, at persnalet er gde til at udnytte legepladsen med spisning, hygge g aktiviteter. Gerne flere muligheder fr at lege med vand lave mudderbad g grave huller, pjaske vand m smmeren g lege med vandlegetøj. Fdbldbanen er nedslidt, fr lille g mangler en afskærmning. Gdt med bildækkene rundt m sandkassen. Bakken i midten af legepladsen giver gde muligheder m vinteren. Blmsterdagen en rigtig gd idé, giver et gdt fællesskab g ansvar fr tingene. 11

12 Inddrag børnene i flere praktiske gøremål, f.eks. vaske cykler/pumpe luft i hjulene. Trygt på legepladsen: Altid en vksen til at trøste, de vksne har et strt hjerte til msrg. Ikke så mange begrænsninger fr børnenes lege g idéer til nye lege. Tiltag i frhld til frældrebestyrelsens kmmentarer. De mange knstruktive indput fra frældrebestyrelsen vil vi arbejde videre med, dels i persnalegruppen via persnalemøder g dels i legepladsudvalget. Flere af frslagene er allerede sat i værk, mens andre er i støbeskeen. F.eks. har vi allerede plantet kapriflie p ad hegnet. Vi har desuden planlagt en arbejdsaften med frældrene, hvr der blandt andet skal psættes læsejl, hængekøjer, vippedyr, etableres grønne hyggekrge samt fretages diverse reparatins- g malepgaver. Det særlige pædaggiske: Børn med særlige behv Børn med særlige behv kræver en særlig indsats af persnalet i Lynghøjen. I Lynghøjen tænker vi børn med særlige behv meget bredt. Overrdnet handler det m msrg at børn i krtere eller længere perider har brug fr særlig msrg, pmærksmhed eller særlig støtte. Børn med særlige behv kan være svære at aflæse g afkde, g derfr bruger vi frskellige undersøgelsesmetder fr at synliggøre barnets ubalance. Hvrnår har barnet brug fr særlig msrg? Meget fte handler det m akut pståede frandringer i familiens liv, strt sm småt, men nget der påvirker barnet følelsesmæssigt: Det kan være frældre, der er væk fra hjemmet i krtere eller længere tid. Det kan være en ændring i frældrenes arbejdssituatin, f.eks. en fyring. Det kan være sygdm eller srg i familien. Det kan være frældres skilsmisse. Ved nye udfrdringer eller frandringer i barnets hverdag, kan barnet have brug fr særlig msrg, pmærksmhed g støtte fra persnalet. Vi skal hjælpe barnet med respekt fr individuelle frskelle. Hvad der er let fr et barn kan være svært fr et andet. Vi skal lytte g møde barnet hvr det er svært: Det kan være svært at være ny i børnehaven. Det kan fr ngle børn være glædeligt, men gså svært, at blive stresøster/brr. Det kan være svært hvis bedste vennen flytter fra børnehaven. Det kan være svært at miste et elsket kæledyr. Det kan være svært fr s vksne at vurdere hvr meget prblemet fylder fr det enkelte barn. Men igennem iagttagelser g et gdt samarbejde mellem frældre g persnale, kan vi i fællesskab få en større indsigt i barnets prblem. Andre børn kan have mere permanente prblemer eller behv: Sprgligt Intellektuelt 12

13 Mtrisk Scialt Fr at afdække børn hvis trivsel vi er i tvivl m g børn med særlige behv, har vi særlige prcedurer: på hvert persnalemøde gennemgår vi børn deres trivsel i hverdagsrutiner, aktiviteter g i børnekulturen. hvert halve år udfylder g drøfter vi relatinsskemaer fr at afdække børnenes venskaber g relatiner til vksne. til identificering af børn med særlige behv har vi en bks med 3 inddelinger: - Børn der trives - Børn vi er i tvivl m - Børn med særlige behv. Til tvivls børn g børn med særlige behv har vi frskellige pædaggiske redskaber til afdækning: 1. TRAS 2. Mini Pas 3. Iagttagelser. 4. Skle Paratheds Undersøgelse. 5. Marte Me metden I Lynghøjen har vi p.t. frtrinsvis børn med mtriske g sprglige prblemer. Derfr sammensætter vi i hverdagen mindre grupper af børn, hvr vi sætter fkus på sprg, mtrik g leg. Vi har en struktur sm giver et bredt tilbud af frskellige aktiviteter sm taler til mange frskellige interesser/ læringsstile. I Lynghøjen har vi bl.a. følgende kmpetencer i frhld til børn med særlige behv: 1 legepilt (uddannet indenfr mtrik g leg) 1 sprgpædagg 1 kmmende AKT pædagg (sm er gdt i gang med sin uddannelse) 1 kmmende Marte Me pædagg (sm bliver færdig uddannet i 2011.) Derudver har vi kntakt til eksterne samarbejdspartnere: Børnefamiliesundhedsteams Talepædagg (sm er tilknyttet huset) KKP (krdinerende kntaktpersn) sm har mulighed fr sparring blandt persnale g familier. Fysiterapeuter, psyklg, sundhedsplejerske, småbørnsknsulent g støttepædagger. Hvrdan kan vi hjem g børnehave -i samarbejde hjælpe barnet? I Lynghøjen vil vi igennem dialg arbejde på: At få større åbenhed mellem persnale g frældrene. At skabe tryghed fr frældrene, så de kmme til persnalet når der er ændringer i deres hverdag. At vi sm persnale er lyttende verfr frældrenes bekymringer mkring deres barns trivsel. 13

14 At frældre bliver pmærksmme på, hvr vigtigt det er at børnehaven får infrmatiner m barnets hjemmeliv. Arbejdsmål fr 2010 i Lynghøjen. Persnalet vil gennem stuemøder g persnalemøder sætte mere fkus på børn. Vi har lavet små grupper af børn, sm har brug fr lidt ekstra pbakning. Dette gør, at disse børn plever at udvikle deres ressurcer sammen med andre børn. Vi grupperer børnene, så vi kan støtte det enkelte barn mest muligt, ud fra de styrker g ressurcer barnet har. I persnalegruppen vil vi løbende snakke m hvrdan grupperne fungerer. Temadag fr persnalet m Den svære samtale. Temadag fr bestyrelsen: Åbenhed m børn med særlige behv. Temadagen skal resultere i et brev til frældrene. Temadag fr bestyrelsen: rummelighed. AKT dag fr persnalet. Arbejdet med børns sprg Fredericia kmmunes læsestrategi: se Lynghøjens læsestrategi g sprgpædaggens arbejde. Sprgpædaggen er tvhlder på 3 - års sprgvurderingerne. Har ansvaret fr sidemandsplæring af primærpædaggen. Sprgpædaggen klargører papir primærpædaggen sprgvurdere g sprgpædaggen slutter med at registrer til KMD. Sprgpædaggen g primærpædaggen samarbejder m evt. pfølgning på sprgtest. Sprgpædaggen deltager i temadage g kurser, så det sprglige faglige niveau i institutinen hele tiden udvikles. Sprgpædaggen kan i perider etablere små sprggrupper, hvis der er behv. Det sker i samarbejde med husets talepædagg. Sprgpædaggen skal understøtte, at det sprgpædaggiske arbejde er integreret i det daglige pædaggiske arbejde, så ALLE børn får mulighed fr at udvikle deres sprg igennem dagligdags aktiviteter. Det er vigtigt, at den enkelte pædagg er sig sprgligt bevidst i det daglige samt i planlagte aktiviteter. På stuerne er rim g remser, spil, højtlæsning, frtællinger g sang, nget, sm vi gør i dagligdagen. Dette er gså med til at udvikle barnets sprg. Sprgpædaggen er med til at udvikle læsehulen/sprgværkstedet. Læsehulen er åben i frmiddagstimerne. Her kan man få læst histrie, spille spil, spille dukketeater, synge.m.m Sprgpædaggen skal være aktiv g inspirerende i frhld til husets sprgpædaggiske miljø, så børnene i institutinen udfrdres til sprglig kreativitet, får erfaringer med litteratur, læsning g skrivning. Dermed styrker vi børnenes sprglige g kmmunikative færdigheder. Derigennem skaber vi grbund fr gde læsefærdigheder 14

15 Arbejdet med børns mtrik I Lynghøjen tænker vi børns mtrik ind i hele vres dagligdag. Både i vres struktur g i vres indretning tilgdeser vi udvikling af børns mtrik. Grvmtrikken arbejder vi med, når vi sætter aktiviteter i gang på legepladsen eller i glashuset. I værkstedet g på stuerne kan vi især arbejde med finmtrikken, f.eks. klippe, lege med perler g puslespil. Har et barn mtriske prblemer, sætter vi ekstra ind ver fr dette barn. Her kan vi kntakte en fysiterapeut, der kan vejlede både s g frældrene med mtriske øvelser. Vi gennemfører temauger m leg g bevægelse, sm tilgdeser alle børn i Lynghøjen g især børn med mtriske prblemer. Blandt persnalet har vi en uddannet legepilt. Derudver har ngle været på endags kurser, g en enkelt skal i efteråret 2010 på ugekursus mkring mtrik g bevægelse. Overgange i børns liv. Enhver vergang i et barns liv er en str mvæltning. Mål: Vi skaber rammerne fr en tryg g psitiv plevelse af vergange i barnets liv. Vi går i dialg med frældrene fr at skabe et gdt samarbejde mkring barnets vergange. Afsked med gamle børn. Vi hlder afskedsfest samlet på gruppen: Når et barn fra vuggestuen rykker p i børnehavegruppen. Hvis et barn rejser fra Lynghøjen til en anden institutin. Når vi hlder afskedsfest, pynter vi p, dækker brd g anretter maden, sm barnet har haft med til uddeling. Vi spiser, synger g hlder taler fr det. Derefter vælges et lykkedyr, sm barnet får med i sin videre færd i livet. Når børnene frlader Lynghøjen fr at begynde i skle enten ved glidende vergang eller efter smmerferie hlder vi en fælles afskedsfest fr hele ældstegruppen. Festen hldes i Natursklen på Trelde Næs. Frmiddagen bruges på plevelser ved skv g strand g leg på græsplænen. Dernæst er der frkst i det grønne med mad g drikkevarer, der er dneret af frældrene. Det kan være hjemmelavede burger eller pitabrød. Om eftermiddagen kmmer frældrene til kaffe g kage. Børnene ptræder med små histrier m vres tid i ældstegruppen g et lille skuespil. Til sidst får hvert barn et lykkedyr g et diplm verrakt g et par rd med på vejen. Mdtagelse af nye børn. Vi aftaler besøg med frældre, når de henvender sig i frbindelse med indmeldelse af barnet. Frbesøget aftales med primærpædaggen. Ved frbesøget viser pædaggen familien rundt i Lynghøjen, g viser hvr barnet har garderbeplads. Vi byder på kaffe/the g får en startsnak m barnet, indkøringen, Lynghøjens dagligdag g den daglige frældre/persnale kmmunikatin. Derudver får frældrene en 15

16 velkmstflder g et stamkrt, sm skal afleveres senest den første dag. Desuden infrmeres frældrene m tilbud m sprgscreening af 3 årige børn. Efter ca. 3 6 måneder inviterer vi frældrene til en pfølgnings samtale. På stuemøder viderebringes infrmatiner m barnet. Mdtagelse af børn fra dagplejen. I mråde syd er der igangsat initiativer til at pkvalificere samarbejdet mellem dagplejen g institutinerne i mrådet. En lille arbejdsgruppe har udarbejdet et vergangspapir, sm skal udfyldes af dagplejeren g afleveres til barnets nye institutin. På arbejdsgruppens møde udvekslede man desuden idéer g ønsker til et fremtidigt tættere samarbejde. Det kunne være gensidige besøg mellem institutinen g dagplejen, fælles aktiviteter g tegninger, sm barnet sender til sin tidligere dagplejer. I Lynghøjen vil vi tage idéerne p g fastlægge en fremtidig strategi. Overlevering fra vuggestue til børnehave gruppe. Et stykke tid før barnet skal rykke p i børnehaven, begynder vi at lave aftaler m, at barnet f. eks spiser frkst på sin kmmende gruppe ngle dage. Barnet kmmer gså mere på børnehavens legeplads eller med på deres ture. Vi har i frvejen en meget åben struktur i huset, så barnet har megen kntakt med de vksne g de børn, der hører til børnehavegrupperne. Vi har dannet en miniturgruppe med de ældste vuggestuebørn g de yngste børnehavebørn. Primærpædaggen fra vuggestuen g den nye primærpædagg fra børnehaven afhlder et verleveringsmøde m barnet, evt. med frældrenes deltagelse. Denne viden bringes videre til resten af stuens persnale. Overflytning til anden institutin. At begynde i en ny institutin kan fr et barn både være spændende g samtidig give lidt smmerfugle i maven. Hvis det er praktisk muligt, arrangerer vi et besøg med en lille gruppe børn i den nye institutin. Dette giver barnet mulighed fr, under trygge frmer, at møde sin nye institutin g stlt fremvise den fr de andre børn. Vi vægter gensidige besøg med barnets nye institutin fr at fremme kendskab g frståelse fr barnet, g fremme barnets tryghed ved vergangen. Samtidig udveksler vi relevante infrmatiner m barnet, efter at have indhentet tilladelse hs frældrene. 16

17 Overflytning til skle/sfo. På baggrund af Fredericia kmmunes beslutning m pkvalificering af vergangen mellem børnehave g skle/sf, har vi i distrikt syd sat gang i et udvidet samarbejde mellem mrådets skler g institutiner. På møder mellem bhklasserne/sf på Lyng skle g Snaremsen, Brhaven g Lynghøjen er følgende samarbejdsfrmer blevet besluttet: Evalueringmøde m det frløbende år g afklaring af gensidige frventninger til det kmmende år. Frårsmøde mellem sklen g børnehaverne m verlevering af børn. Efterårsmøde mellem skle g børnehave m hvrdan sklestarten er gået. Deltagelse i sklernes mtinsdag. Fællesarrangement mellem børnehaverne på sklens mråde. Fællesarrangement mellem sklen g børnehaverne med pgaver på sklens mråde. Børnehaverne g sklen bytter børn fr en dag. Vi deltager i sklens idrætsdag. Børnene afleverer deres eget vergangspapir (diplm) med persnlige plysninger på første skledag til phængning i klassen. Til brug ved verleveringssamtaler er vi i gang med at udarbejde et nyt fælles skema. Punkterne i skemaet tager bl.a. udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer. Skemaet bliver taget i brug i det kmmende skleår. I Lynghøjens ældstegruppe arbejder vi ud fra følgende mål: At udvide børnenes rdfrråd At udvise respekt fr andre At mdtage en kllektiv besked At øve sig i at aflæse hinandens følelser At være en gd ven /legekammerat At få mere selvværd g selvtillid At fremme mtrisk udvikling At fremme selvhjulpenhed At stifte bekendtskab med kultur g kulturelle udtryksfrmer At værdsætte g bruge naturen Overgange fr børn med særlige behv Når et barn med særlige behv skal videre fra Lynghøjen, er prceduren anderledes. I samarbejde med frældrene g vres faglige samarbejdspartner indkalder vi til et møde, hvr vi frmidler viden m barnet til det nye sted. 17

18 Livsglæde Vi arbejder med emnet ud fra Hans Henrik Knps definitin på Livsglæde: Tryghed det rare liv. Udfrdring g læring (flw) det engagerede liv. Meningsfuldhed - Det meningsfulde liv I Lynghøjen definerer vi det rare liv således: At barnets basale behv dækkes At barnet har en ngenlunde frudsigelig hverdag At vre pædaggiske rammer imødekmmer barnets behv At barn altid ved hvr det kan finde hjælp. At barnet møder anerkendende vksne, der tager det alvrligt At vi samarbejder med frældrene m at skabe helhed i barnets liv. I Lynghøjen definerer vi det engagerede liv således: Vi tilstræber at give børnene passende udfrdringer. Vi skal udfrdre hvert barn efter, hvr barnet er i sin udvikling. Vres struktur tilgdeser, at barnet kan psøge udfrdringer, der udvikler barnet på alle mråder. Persnalets engagement g alsidighed er med til at pirre børnenes nysgerrighed g trang til udfrskning. Vres struktur tilgdeser, at der er tid g plads til at afprøve egne muligheder g kmpetencer. I Lynghøjen definerer vi det meningsfulde liv således: Vi mener at det er vigtigt, at barnet er en del af et større fællesskab. Gennem vres pædaggik fremmer vi, at barnet finder venner. Venskaber er udviklende g giver barnet mulighed fr, at bruge alle sine følelser i samværet. Evaluering af hverdagslivstema Garderben 2008 I 2007/08 havde vi valgt at arbejde med Garderben, frdi vi plevede prblemstillinger mkring fr mange børn g fr få vksne i garderben, når vi skulle ud g ind fra legepladsen. Det medførte støj, frustrerende ventetid, stressede vksne g manglende tid til at understøtte barnets selvhjulpenhed. Vi aftalte følgende: 1. Efter frkst går den ene børnehavegruppe altid først i garderben. D en anden gruppe venter på stuen hygger sig med rlige aktiviteter. 18

19 2. Om eftermiddagen aftaler de vksne rllefrdeling g sender børnene fra legepladsen ind i små grupper. 3. På vuggestuen prøver vi, både at lade børnene gå på legepladsen g ind fra legepladsen i små hld. Punkt 1: Vi besluttede i 2009 at frtsætte strategien. Siden ændrede vi på den pædaggiske praksis i den ene børnehavegruppe. Vi hygger først g spiser frkst sidst. På den måde undgår vi frnemmelsen af at sidde g vente på at kmme i garderben. I det stre g hele fungerer aftalen efter hensigten, med færre knflikter g en mere afdæmpet stemning i garderben. Ulempen er at den ene børnehavegruppe kan kmme til at vente længe på at kmme derud. Vi er meget afhængige af, at aftalerne verhldes g at der kmmunikeres stuerne imellem. Punkt 2: Vi har indført ny arbejdsfrdeling ver middag, således at en af de vksne arrangerer frugt til børnenes eftermiddagsmåltid. Derved er vi en vksen færre ved børnene, men vi gennemfører aftalen alligevel. Frdelen er, at børnene kmmer ind i små grupper g derved har r g plads til at få tøjet af. Det er gså en frdel at frugten er anrettet på frhånd men det betyder fte, at der ikke er en vksen klar på stuerne, når børnene kmmer derind. Punkt 3: Vi har ændret pædaggisk praksis, så vi nu har 2 vksne på vuggestuebasen m frmiddagen. De 2 vksne frdeler sig, så den ene går i garderben g den anden bliver på stuen/på legepladsen. Aftalen fungerer bedre når vi skal ud på legepladsen, end når vi skal ind. Det skyldes nk især trætte børn! Nye tiltag De nye justeringer vi har fretaget, begynder at fungere efter hensigten. Vi arbejder videre med dem, g fasthlder aftalerne. Evaluering af hverdagslivstema Måltidet 2009 Vi valgte at arbejde med Måltidet i 2009, frdi vi plevede fr megen ur, af både børn g vksne, lige før g under måltidet. Fr megen ventetid fr børnene, frstyrrelser udefra g manglende tid til at spise sin madpakke færdig. Fr få vksne til at dække de frskellige funktiner ind. Vi aftalte følgende: 1. Vi lukker dørene g sætter madskilte på. 2. Vi skal være mere kncentrerede g nærværende under måltidet. 3. Vi skal være gde rlle mdeller. 4. Vi placerer børnene ud fra respekt fr det enkelte barns behv. 5. Vi infrmerer g medindrager børnene i disse tiltag. Med støtte i 3 iagttagelser fra måltidet samt vres generelle plevelser, knkluderer vi følgende: Punkt 1. Det ser ud til at madskiltet bliver glemt ind i mellem. Punkt 2. Vi er blevet gde til at være nærværende g kun frhlde s til børnene. Punkt 3. Vi arbejder på at være gde rllemdeller, ved f.eks. at kmme ind ad døren med respekt g blive ved brdene under måltidet. Punkt 4. Vi tænker meget ver det enkelte barns behv, når vi placerer børnene ved brdene. 19

20 Punkt 5. Børnene kender g er trygge ved rytmen på stuen. De er frtrlige med rutinerne brddækning, skraldemand g vandmand. Nye tiltag Vi skal arbejde på at skabe mere tid til frdybelse ved måltidet. Vi havde det sm mål i 2009, men fik det ikke indarbejdet i vres tiltag. Vi skal bl.a. se på, m vres aftaler fra temaet Garderben støder sammen med målene fra temaet Måltidet. Vi vil se på prblematikken fr få vksne, g justere vres mål g frventninger efter vres nrmering. Vi vil huske at sætte madskiltet på døren. Vi vil blive bedre til at have afklaret rllefrdeling ver middag generelt, så vi kan kncentrere s m børnene. 20

21 Bilag 1. Iagttagelser til Læringsfrståelsen: På sklen. Ældstegrupperne er samlet på Lyng skle. De leger Banke bøf. Der bliver sagt bøf til Michael g han løber, men når ikke først på plads, så han skal være den. Han går rundt g banker g siger bøf til en dreng. Drengen løber men Michael tøver før han starter med at løbe. Han kmmer fr sent til pladsen. Jeg siger til ham: Michael du skal løbe med det samme, så du kan nå på plads. Da Michael har været den 4 gange vælger jeg at hjælpe ham. Jeg går bagved ham mens vi går rundt g da han siger bøf løber vi med det samme. Michael når at kmme hen på pladsen først. En af pigerne er den. Lidt senere bliver der igen sagt bøf til Michael, han når ikke hen på pladsen g er den igen. Michael går rundt g banker g siger Bøf til en dreng fra Brhaven. Denne gang løber Michael med det samme, g når pladsen før den anden dreng. Billerne. Ida 4 år går rundt på legepladsen med en spand med græs g dyr. Viser mig spanden med tusindben g biller. Ida spørger mig bekymret m de små biller kan spise tusindbenet. En af de andre børn hører spørgsmålet g siger Det ved B!. Ida render hen med spanden i hånden g finder B (5 år). Ida: B kan tusindbenet gdt være heri fr billerne? B ser ufrstående ud. Ida: Kan billerne gdt finde på at bide tusindbenet? B: Nej Ida: Men billerne er heri sammen med tusindbenet, kan de gdt det? B: Er det srte biller? Ida: Ja B: Det kan de gdt Ida: Tak. Smiler g går med spanden. Frmiddagsfrugten. Pige på 2 år sidder ved frugtbrdet. Hun har taget et stk. banan med skræl g sidder længe vender g drejer frugtstykket. Pigen henvender sig til mig, siger: Ha skralle af. Jeg nikker g siger: Ja, du skal ha skrællen af, prøv igen. Pigen siger igen: Ha skrallen af g rækker den frem. Jeg siger: Prøv at stikke fingeren ned i bananen g åben skrællen. (mens viser jeg det på min). Pigen prøver lidt drejer rundt på banan stykket, prøver at undgå fedtede fingre. Så åbner hun bananskrællen g glemmer alt m fedtede fingre, smiler g siger: Jaaa.. Hun viser mig skrællen. På besøg i børnehaven. Et vuggestuebarn Andreas der snart skal begynde i børnehaven er på besøg ved Skvtrldene til middag. Alle børnene sidder med en bg g læser. Den vksne kmmer ind med Andreas. 21

22 Vksen: Andreas, nu må du tage en bg i kurven. Andreas sætter sig på gulvet. Den vksne skal lige til at gentage, da 2 drenge af de kmmende sklebørn rejser sig g tager Andreas i hver sin hånd g siger: Km Andreas. Andreas går med g sammen finder de en bg. Km siger drengene g sætter sig i kredsen med de andre. Andreas følger efter, sætter sig med sin bg g ser sig smilende mkring. På legepladsen. En af de ældste piger, Naja sidder på taget af legehuset. Mette på 4 år kigger på mig g siger: Jeg vil gså derp! Mig: Så må du kravle derp! Mette: Det kan jeg ikke! Naja: Se her, du skal bare gøre sådan her!! (viser Mette, hvrdan man kan sætte sit ben ind i vindueskarmen g herefter tage fat i taget g kravle p.) Mette kravler p på taget sm Naja viste, g smiler til mig. Vi synger. Vi sidder ved frugtbrdet g hygger s med at spise frugt g synge. Vi synger lille Frække Frederik. Det er de vksne der synger, et par af de stre vuggestuebørn synger lidt med. igen, igen siger de ældste vuggestuebørn. En vksen: skal vi synge den igen. Så snart vi synger sangen igen, genkender Marie 1 år sangen. Hun klapper g smiler. 22

23 Bilag 2. Kære frældrebestyrelse Lynghøjen, den 4. Maj 2010 Sm vi aftalte på sidste bestyrelsesmøde, får I her ngle spørgsmål m vres legeplads. Vi skal bruge det i frbindelse med udarbejdelse af en børnemiljøvurdering i vres pædaggiske læreplan. De følgende spørgsmål skal I frsøge at tænke på ud fra både et vksen-g et børneperspektiv: Vksenperspektiv: Handler m persnalets intentin g pædaggiske praksis. Handler gså m frældrenes vksenperspektiv. Børneperspektiv: Handler m at inddrage børnene sm aktører i deres egen hverdag, således at de vksne gennem børnene får en ny viden, sm kan bruges i pædaggisk praksis til nye handlemuligheder g udvikling. 1. Det fysiske børnemiljø sm handler m de fysiske rammer, mulighed fr bevægelse, ergnmi, pladsfrhld, hygiejne, støj, lys g sikkerhedsmæssige frhld. Her skal I tænke på, hvrdan det er fr børnene at phlde sig/udflde sig g tilbringe en str del af deres dag på legepladsen, især m fråret g i smmermånederne. F.eks.: Er der plads nk? Er legepladsen udfrdrende nk? Er den sikker? Hvad med sl/skygge frhld? Hvad synes I m indretningen, legeredskaberne.s.v.? 2. Det psykiske børnemiljø, sm handler m, hvrdan børnene trives med hinanden g med de vksne. Om fællesskaber, venskaber, rummelighed, msrg, tryghed, tillid g medbestemmelse til en psitiv hverdag. Hvrdan synes I, at livet på vres legeplads, ud fra jeres kendskab, tilgdeser disse værdird? Har I ídeer /tanker m, hvrdan vi kunne gøre det anderledes? 3. Det æstetiske børnemiljø, sm handler m samspillet mellem mgivelserne g børnenes sanser i dagligdagen. Her er det vigtigt at huske, at ud fra børneperspektivet skal vurderingen ikke kun bygge på, hvad vi sm vksne synes er pænt. Det skal i lige så høj grad bygge på det spændende, inspirerende g udviklende fr børnenes lyst g nysgerrighed til æstetiske plevelser. Er det rart, mtiverende, eksperimenterende, udviklende g samtidig en rekreativ nydelse at phlde sig på vres legeplads? Hvrdan med gemmesteder, gravesteder g fltte blmster? Hvad tænker I m mulighederne fr at sidde g hygge sig med en bg, tegne/male g spise sin mad? Synes I, at legepladsen i det hele taget tilgdeser det æstetiske børnemiljø? Skriv jeres tanker ned g afleverer til s senest mandag den 10. Maj På frhånd TAK fr hjælpen! Berit g Martha 23

24 Bilag 3. 3 Iagttagelser af måltidet. Iagttagelse af måltidet i en børnehavegruppe. Alle børnene går ud på badeværelset fr at vaske hænder. Herefter går alle børnene hver især ver g finder en bg at kigge i, mens de venter på at de vksne frtæller hvem der må hente madkasser først. Pædaggen frtæller, at m tirsdagen er det de mindste fra stuen, sm må hente madpakker først. Mens de små henter deres madpakker, spørger pædaggen resten m, hvrdan deres weekend har været. Børnene venter med at svare, til pædaggen er færdig med at snakke. Efter at de små har hentet deres madpakker, kmmer de ind på stuen igen, hvr de afventer at få at vide, hvr de skal sidde. Efter at alle har hentet deres madpakker g fået tildelt en plads, sidde alle g venter på, at der bliver sagt værsg. Pædaggen spørger, hvem der har dækket brd, hvrefter 4 piger rækker hånden p. Pædaggen frtæller, at det så er de 4, sm må sige værsg. Værsg mad r! siger pigerne. Alle børnene åbner deres madpakker g begynder hver især at frtælle hvad de har med. De 4 piger sm sidder ved brdet uden vksne, bliver lidt højtråbende. Pædaggen går ver til brdet g sætter sig på hug, hvr efter hun med en meget rlig g venlig stemme siger, at hun synes de er blevet lidt højtråbende, så derfr skal de dæmpe sig lidt. Pigerne dæmper sig lidt. Alle børnene er meget stille g rlig mens de spiser, g der er en dejlig rlig g hyggelig stemning på stuen. De taler alle sammen i et dæmpet tneleje, men lige højt nk til at man sagtens kan høre hvad de siger. Børnene bruger meget hinanden under måltidet, hvis de skal have hjælp til nget. F. eks. Spørger Oda Peter m han vil hjælpe hende med at åbne hendes stehaps. Peter siger desværre nej, da han er i dårligt humør. Oda kigger herefter rundt ved brdet, hvrved hun får øjenkntakt med Tina sm straks tilbyder sin hjælp. Da vi er ved at være færdige med spisningen, tager pædaggen svebørnene med ud på badeværelset fr at hjælpe dem med bleskift.s.v. Ingen andre på stuen spørger, m de må gå fra brdet, frdi pædaggen HAR frklaret dem, at det kun er svebørnene der kan gå fra brdet. Efter at svebørnene er blevet puttet, kmmer pædaggen igen ned på stuen, hvr hun giver børnene lv til at gå fra brdet. Børnene går herefter ud med deres madkasser, går på tilet g i garderben, hvr jeg hjælper dem med vertøjet. Iagttagelse af måltid i vuggestuen Gruppen kmmer ind fra legepladsen g står i kø ved håndvasken. Derefter går børnene ind på stuen, hvr de frdeles ved 2 brde med henhldsvis 1 g 2 vksne ved hvert brd. Døren lukkes g madskiltet sættes på. Børnene får uddelt tallerkner, krus g smøreknive. Børnene får et stykke rugbrød hver. De vælger selv fra fadet hvilket pålæg de ønsker. De største pmuntres til selv at smøre brødet. Børnene hælder selv mælk i kpperne. Efter 5 10 min kan de vksne åbne deres madpakker. Der bliver talt m hvad pålægget kaldes. Børnene guides Trin -fr- trin i at smøre en mad. ( 1 rugbrød 2 smør 3 valg af pålæg) Børnene er rlige g spiser med gd appetit. Børnene tager selv initiativ til at tage mere brød. I takt med at børnene bliver mætte, stiger lydniveauet en smule, g ngle børn eksperimenterer med maden (nulrer brød i stykker, mærker på mælken i kppen). Selv m ngle af børnene begynder at vise tegn på træthed g er mætte, sidder de rligt ved brdet g hlder brdskik. De vksne pmuntrer børnene til kmmunikatin: Vksen: Mgens, kan du bede Alfred m brødet? Mgens: Be m brød! (Alfred rækker Mgens brødet) 24

25 Mgens: Smør! (Alfred rækker Mgens smørret) Iagttagelse af måltidet i børnehavegruppe. 12 børn 2 vksne. Børnene har været på wc fr at tisse, g derefter vaske hænder. Så går de på stuen, hvr de alle skal finde en bg, sm de kigger i alene eller sammen med en kammerat. Børnene sidder på gulvet eller i sfaen. Efter at der er blevet læst, synger vi en sang sm børnene vælger. Derefter vælger den vksne hvilket brd børnene skal sidde g spise ved. Børnene snakker meget mens de finder deres pladser, g de børn, sm stadig ikke har fået en plads, råber: Må jeg sidde der? Den vksne får dem dæmpet, g så er der r. Børnene pakker deres mad ud (alt mad skal pakkes ud). De fleste af børnene gør det med det samme, mens ngle enkelte går i gang med at spise inden alt er pakket ud. Ved hvert brd vælges der en skraldemand g vandmand. Der småsnakkes ved brdene, g ngle af børnene glemmer at spise. Efter ngen tid er ngle af børnene ved at være færdige med at spise, g så bliver der lidt ur. 4 stre piger ( ældstegruppe) sidder ved det lille brd g spiser g pludselig skal alle på wc på én gang. Den vksne undrer sig ver at de alle skal, g at de ikke var på wc inden maden. Han sender dem af sted én ad gangen. Dennis bliver meget urlig g højtråbende, så han bliver flyttet ver til et andet brd. Så går der tiletbesøg i det, g pludselig skal alle på tilettet. Dem sm gdt kan vente, får at vide, at de ikke kan kmme på wc, men ngle af børnene er nødt til at gå på wc fr de har svært ved at hlde sig. Så er måltidet ved at være slut g børnene skal rydde p efter sig. Derefter skal de tisse/vaske fingre g så går turen ud på legepladsen. 25