Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen"

Transkript

1 Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel efter det store åbne hav (de Saint-Expery 1982). Navn: Studienr.: Fag: Faglig vejleder: Pædagogisk vejleder: Antal sider i alt, inkl. Forsiden: Antal anslag: Søren Dissing Jensen A Idræt Torben Vandet Henrik Madsen Titel på bacheloropgaven Motivation af drenge i kønsintegreret og kønsopdelte undervisning Min opgave må senere benyttes til undervisnings- og/eller udviklingsformål Accept ved min underskrift

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemstilling...3 Kønsopdelt og kønsintegreret undervisning... 3 Drenge og idræt... 4 Idræt i folkeskolen... 5 Problemformulering... 6 Teori...6 Motivation... 6 Behovsteori... 8 Stilladsbegrebet Metode...12 Hermeneutik Vejgaard Østre Skole Observerbar motivation Undervisningsplan Indsamlings af empiri Det kvalitative interview Timespørgsmål Observationer Empiri...19 Interviews Observationer Timesedler Kritisk vurdering af egen empiri Analyse...23 Drengenes drivkraft Idræt i og efter skole Behov for sociokulturelt fællesskab Stilladsserende fællesskaber i idræt Hypotesen KLS og EVA Side 1 af 42

3 Rollen som lærer Konklusion...31 Litteraturliste...34 Bilag... Timespørgsmål... Interviewguide... Undervisningsplan... Side 2 af 42

4 Indledning Det er i nærværende professionsbachelor fundet interessant at undersøge drengenes motivation i idræt, da det er almindeligt kendt i det danske folkeskolemiljø, at idræt som oftest er det fag drengene findes mest motiveret for (Laneth: 2012). I diskussionen om forbedring af den danske folkeskole er et centralt og nutidig emne, om undervisningen er mest fyldestgørende, hvis den er kønsintegreret eller kønsopdelt. Der har i Danmark længe være tradition for kønsintegreret undervisning, men i idrætsfaget forholder det sig anderledes. I nærværende projekt er undersøgt, hvorledes fire drenge i min idrætsundervisning, i forbindelse med min fjerde års praktik, er motiveret og om motivationen er forskellig ved kønsintegreret eller kønsopdelt undervisning. I min praktik har jeg således forsøgt med både kønsintegreret og kønsopdelt undervisning og på den måde undersøgt drengenes motivation i idræt. Da det ikke vil være fyldestgørende kun at observere drengene under undervisningen, har jeg foretaget opfølgende interviews, af tilfældige udvalgte drenge efter undervisningsforløbet, samt uddelt reflekterende timesedler efter hver undervisningstime 1. Empirien er behandlet ud fra relevant teori, som har vist sig at give en dybere forståelse i analysen. Mit hovedfokus i nærværende professionsbachelor er dermed motivation af drenge i udskolingen i idrætsfaget. Som en del af projektet har jeg yderligere reflekteret over min egen rolle som lærer, da denne rolle opfattes som en vigtig indikator for en succesfuld undervisning. Projektet tager udgangspunkt i hypotesen "Drenge er mere motiveret for at dyrke idræt, når undervisningen er kønsopdelt og ikke kønsintegreret". Hypotesen udspringer fra egne erfaringer fra idrætsundervisning i praktikker, hvor billedet af undervisningen synes at være dette. Problemstilling I dette afsnit vil problemstillingen forekomme, som ligger til grund for udarbejdelsen af problemformuleringen og tankerne bag den. Dette gøres ved at give et kort indblik i relevante undersøgelser og litteratur omkring emnet. Kønsopdelt og kønsintegreret undervisning Køn er et omfattende emne. Det er en stadig udfordring for skole og lærere at vide, hvilken undervisningsstrategi, der passer bedst ind til idrætsfaget. Der er ikke meget forskning på området, og det er dermed svært at komme med et konkret bud på, hvilken undervisningsstrategi, der passer hensigtsmæssigt til idrætsfaget. I den nordiske undersøgelse Køn, ligestilling og skole, omtales KLS, lavet af Nordisk Ministerråd med professor og forsker, Susanne V. Knudsen i spidsen, er 1 Læs nærmere herom i afsnit Indsamling af empiri Side 3 af 42

5 kønsproblematikken i læringssammenhæng blevet undersøgt, i alle nordiske lande. 2 Undersøgelsen forløber fra år 1990 til år De har blandt andet forholdt sig til, om det er hensigtsmæssigt at undervise elever kønsintegreret eller kønsopdelt. Der har i Danmark længe været tradition for, at undervisning skal være kønsintegreret, men ud fra undersøgelsen, sætter forskerne spørgsmålstegn ved denne undervisningsstrategi. Resultaterne om kønsopdelt undervisning viser blandt andet, at de to køn føler sig mere indflydelsesrige og hørt i undervisningen, at kønsstereotyperne udfordres og at lærerne bliver klogere på kønsmønstrene. Omvendt viser undersøgelsen ligeledes en mere negativ konsekvens af, at opdele kønnene nemlig, at kønsopdelingen cementerer forestillingen om køn som særart, at grænsen mellem køn forstærkes og at der sker en forstærkning af forestillingen om, at piger er svagere og mindreværdige i forhold til drenge (knudsen 2005:12-13). Undersøgelsen bevæger sig omkring de faglige fag, men nævner ikke et fag som idræt. Idræt er et fag, der modsat andre fag i den danske skole, bærer præg af både kønsintegreret og kønsopdelt undervisning og det er et fag, hvor det, i dette projekt antages, at drengene klarer sig godt, grundet deres fysiske formåen. Da idræt er et fysisk fag finder jeg det særligt interessant at undersøge, hvordan drenge begår sig i undervisningen, når den er kønsopdelt og kønsintegreret for at se, hvordan disse undervisningsstrategier påvirker deres motivation. Inspirationen, og et grundlag for hypotesen, tager sit udspring i Howard Gardners teori om den kropslige kinæstetiske intelligens. Denne form for intelligens indebærer blandt andre faktorer, en lyst til at engagere sig i sport, læring ved aktivitet, behov for kropslig kontakt med flere (Gardner 1981:206). Disse faktorer er medvirkende til grundlaget for min hypotese, for det er min opfattelse, at en stor del af drengene i udskolingen grundet deres behov for aktivitet og deres fysik, kan kaldes for kropslig kinæstetisk intelligens. Drenge og idræt Jeg finder det interessant at undersøge motivationsproblematikken blandt drenge i faget idræt, da det er et område, hvor der ikke findes så meget forskning i forhold til integrering eller opdeling af køn. I undersøgelsen Idræt i folkeskolen, lavet af EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) i 2004, bekræfter evalueringsgruppen, at idrætslærere finder det svært, om eleverne skal undervises efter køn, niveau, eller helt andre parametre (Krogh 2004:31). Med tanke på lærernes uvished om undervisningsstrategien finder jeg det interessant at undersøge drengegruppen i 9. klasse i et motivationsperspektiv. Det forholder sig sådan, at drengekønnet er svære at motivere i skolen i 2 Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. Side 4 af 42

6 forhold til pigerne, blandt andet på grund af deres behov for aktivitet, som gør det svært for dem at sidde stille i en længere periode (Sjørup 2011:17-18). Det gør dem dermed spændende at undersøge i faget idræt, hvor de netop har mulighed for fysisk udfoldelse. Meget tyder dermed på, at drenges motivation er høj i idræt, og det må betyde at de befinder sig godt i dette fag. En tillige forklaring findes måske i drenges naturlige behov for at være fysisk aktive (Gardner 1981:206). Det interessante bliver hermed, om deres motivation påvirkes positivt eller negativt, når undervisningen er kønsintegreret eller kønsopdelt. Idræt i folkeskolen Idræt er et vigtigt fag i skolen og ud fra nogle fakta om faget, vil det her blive forklaret hvorfor. Her tages udgangspunkt i undervisningsministeriets formål for idrætsfaget, samt EVA rapporten, der har undersøgt idrætsfagets status i skolen Undervisningsministeriets formulerer formålet for idræt således: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling (undervisningministetiet). Ud fra denne passage fremgår det, at idrætsfaget er et læringsfag, hvor eleverne opnår forskellige kompetencer igennem idrætslige læringsforløb. Det fremgår ligeledes, at disse kompetencer, til sammen, skal medfører til en kropslig og almen udvikling. Idrætsfaget bliver på denne måde et dannelsesfag, som skal medvirke til, at eleverne igennem deres opnåede kompetencer, kan anvende den erfarede viden i samfundet. Når idræt er et lærings og dannelsesfag, betyder det samtidig, at der tages afstand fra opfattelsen om, at idræts et fag, der blot skal ses, som et fysisk afbræk fra skolens stillesiddende fag. Idræt er ikke et fag, der skal tænkes som en fysisk pause, men et fag, hvor eleverne, ligesom i alle andre fag, skal lære noget. Dette fremgår desuden af idrætsfagets formål, stk. 2: [...] opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse [...] (Ibid.). Det er idrætslærernes, der skal påtage sig ansvaret for, at eleverne forstår idræt som et lærings og dannelsesfag. Det fremgår i EVA rapporten, at det er idrætslærerne, der med deres bevidsthed om fagets nuancerede bidrag til elevernes udvikling, skal ændre elevernes opfattelse af idræt som et frikvarter (Krogh 2004:15). Idræt er et fag, hvor der kan arbejdes med flere forskellige elementer, der må antages at være med til at skærpe elevernes almene udvikling. Eksempelvis er idræt et fag der kan medvirke til at øge Side 5 af 42

7 elevens sociale kompetencer. Igennem boldspil med fokus på samarbejde, kan idrætslæreren arbejde med eleverne som en homogen gruppe. Det er vigtigt at idrætslæreren sætter fokus på mål, progression og evaluering, så idræt ikke bare bliver til underholdning for eleverne, men et fag, hvor de udvikler sig og skaber bevidsthed om krop og sjæl (Ibid.). Idræt bliver dermed et vigtigt fag i skolen, og medvirkende til at udvikle elevernes kompetencer. Det findes højest relevant at undersøge motivationen i idræt, da motivation er en vigtig faktor i eleverne læringsproces. Problemformulering På baggrund af overstående er følgende problemformulering udformet, og som er udgangspunktet for nærværende professionsbachelor. Hvordan påvirker kønsintegreret og kønsopdelt undervisning drenges motivation i idræt? Teori I følgende afsnit vil en teoretisk forståelse af begrebet motivation forekomme med udgangspunkt i forskellige teoretiske perspektiver, samt en klargørelse af, hvordan begrebet forstås i nærværende projekt. Til at redegøre for motivationsbegrebet anvendes Einar M. Skaalvik og Sidsel Skaalviks teoretiske afhandling Skolens læringsmiljø. Skaalvik og Skaalvik har sammenfattet flere teorier omkring motivation, heriblandt dele af Abraham Maslows ( ) teori om behovshierarki. Endvidere redegøres der for udvalgte begreber der vurderes at kunne gøre bedst nytte i analysen af respondenternes motivation. Herunder anvendes Lev Vygotskys ( ) Zonen for nærmest udvikling således, at det fungerer som afsæt til et andet begreb, Stilladsbegrebet. Bruner (1915) m.fl. har videretænkt Vygotskys teori Zonen for nærmest udvikling. Motivation Dette afsnit vil berøre nogle af de teorier, som gør sig gældende i en motivationskontekst. Motivation er et vidt begreb, der kan anvendes i mange sammenhænge. Alene i skolekonteksten, er det et kompliceret begreb, og flere af teorierne herom, overlapper hinanden eller tager udgangspunkt i andres teorier. Indledningsvist, vil en kort redegørelse af, hvordan begrebet motivation forstås, forekomme. Det er ud fra følgende opfattelser, at begrebet motivation vil blive anskuet i projektet. Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere Side 6 af 42

8 opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel efter det store åbne hav (de Saint-Expery 1982) Denne passage illustrerer metaforisk, kort og præcist, aspekter og udfordringer, som læreren står overfor i dagligdagen. De Saint-Expery ( ) mener med dette begreb, at motivation er en tilstand, der skal vækkes ved at henvende sig til længslen efter det åbne hav og ikke gennem uddelegering af ordre og opgaver. De Saint-Expery er ikke motivationsteoretiker, men derimod børnebogsforfatter, med en filosofisk tilgang. Dette gør dog ikke citatet mindre relevant, da det er meget sigende for, hvad motivation er. Forstås citatet ud fra skolekontekst, fremgår det, at motivation er en tilstand der skal vækkes hos individet. Motivation opnås ikke ved ydre påvirkninger, men ved at vække lysten til at stræbe efter noget, f.eks. læringsudbytte. Et er, at eleven selv er motiveret efter udbytte, andet er, at læreren ligeledes skal være motiveret for, at hjælpe eleven i jagten på at opnå motivation og dermed udbytte. Læreren bliver dermed vigtig i sit engagement igennem undervisning. Citatet vidner dermed også om, hvor bredt begrebet motivation rækker, og at det påvirkes af mange forskellige faktorer. En anden opfattelse af motivation er følgende: Motivation beskrives ofte som en drivkraft, der har betydning for adfærd; både for retning, intensitet og udholdenhed. Motivationen viser sig da ved de valg, eleverne træffer, den indsats, de yder, og den udholdenhed, de lægger for dagen, når de støder på vanskeligheder, og opgaverne kræver en ekstra stor indsats (Skaalvik & Skaalvik 2007:61) Motivation forstås ifølge Skaalvik og Skaalvik som en tilstand, der ikke kan se sig fri for at have en sammenhæng med adfærd. Denne sammenhæng vil senere blive uddybet i afsnit Observerbar motivation. Skaalvik og Skaalvik anser motivation som en essentiel drivkraft der kommer til udtryk igennem menneskets adfærd. Ved at anse motivation som en drivkraft, bliver det en smule mere overskueligt at forstå, hvor meget motivation betyder i en skolekontekst. Motivation tænkes som den drivkraft, der skal medvirke til elevens læring. Motivation betyder altså ikke kun noget for arbejdsindsatsen, men ligeledes noget for elevenens udholdenhed og vilje i svære situationer. Lader eleven sig nedkæmpe af en udfordrende opgave eller tager vedkommende udfordringen med rettet ryg, er således også et vigtigt perspektiv omkring motivation. Side 7 af 42

9 I et andet perspektiv på motivation siger Terje Manger at Motiverede mennesker er engagerede, målrettede og udholdende. Elever, som er motiverede, bliver ved med at arbejde, selvom de ikke behøver det [...] (Manger 2010:17). Manger fokuserer i denne passage på, hvilket et menneske motivation skaber. Han ser, at motivation er med til at forstærke menneskets kvalifikationer, forstået på den måde, at motivation er en tilstand af arbejde, der udføres, selv når det ikke er nødvendigt. Det betyder, at det ikke nødvendigvis kun er motivation i en situation, hvor eleven skal løse en pålagt opgave, men ydermere en tilstand, hvor eleven af egen fri vilje, yder en indsats. Det bliver dermed til en tilstand af selvrealisering hos eleven, drevet af motivationen (Manger 2010:17). Ovenstående illustrerer, hvor et omfattende begreb motivation er, og relevansen af det i en folkeskolekontekst. I nærværende projekt ses motivation som værende allestedsværende. Motivation styrkes af at eleven kan se mening med projektet. Motivation skal ses i sammenhæng med adfærd og er med til at gøre mennesket mere reflekterende og bedre til at klare fremtidige udfordringer. Der gøres opmærksom på, at det er drengenes motivation med henblik på læring der undersøges i nærværende projekt. Behovsteori I Abraham Maslows teori om behovshieraki, anser han mennesket som værende aktivt og handlende, med egen fri vilje og behov for at skabe mental vækst. Maslow søgte at finde grundlæggende behov hos mennesket for at få en forståelse af, om disse behov kunne forklare basale fællestræk hos menneskers adfærd. Ifølge Maslow skal forklaringer på menneskets adfærd findes i menneskets mangel på tilfredsstillede behov. Behov er med til at drive et menneske. Grundlæggende er mennesket programmeret til at forsøge at tilfredsstille de behov der måtte være. Der er tale om mange forskellige slags behov. Et behov skal forstås som enhver mangel i den menneskelige organisme eller som et fravær af goder, som et individ har brug for, for at kunne føle sig tilfreds eller sågar lykkelig (Maslow 1970:44). Årsagen til, at teori omkring behov inddrages, skyldes at det er motivation der driver mennesket i stræbelsen efter at opfylde behov. Motivation bliver i denne forstand et tegn på at et eller flere vigtige behov ikke er tilfredsstillet (Ibid.). Maslow skelner vedbehovshieraki mellem mangelbehov og vækstbehov. Mangelbehov er grundlæggende behov, som er inddelt i fire hovedgrupper: Fysiologiske behov, behov for sikkerhed og tryghed, behov for tilhørsforhold og kærlighed samt behov for at blive værdsat og for at Side 8 af 42

10 værdsætte sig selv. Ifølge Maslow skal disse behov tilfredsstilles. Hvis ikke behovene er tilfredsstillet, vil individet rette fokus herpå og dermed blive motiveret for at opfylde sine behov. Når behovene er imødekommet vil motivationen aftage, for senere at vende tilbage, hvis et nyt behov skal dukke op. Vækstbehov omfatter behov for viden og forståelse, æstetiske behov og behov for selvaktualisering. Dvs. at disse behov vil indtræffe, så individet kan udvikle sine muligheder. Disse behov træder tydeligere frem, når mangelbehovene er tilfredsstillet. Det er ikke absolut nødvendigt, at mangelbehovene skal være tilfredsstillet før individet kan rette sig i retning af vækstbehovene. Det er dog Maslows påstand, at det vil være lettere for individet at blive selvaktualiseret, når mangelbehovene er imødekommet og dermed ikke stjæler motivationen (Maslow 1970:46). Vækstbehovene kan dog aldrig blive fuldt ud tilfredsstillet, da mere vil have mere i form af viden. Maslow har indsat individets behov i en pyramide, der omtales som Maslows behovspyramide. Her er mangelbehovene nederst og vækstbehovene øverst. 3 Skaalvik og Skaalvik bruger Maslows behovspyramide relateret til skolen. Ved inddragelse af en skoleelev forklarer de, hvordan mangelbehov kan forklare, hvordan en skoleelev kan have svært ved at blive selvaktualiseret, når der er basale behov, som ikke er imødekommet. Først of fremmest fokuseres på mangelbehovene: Nederst i pyramiden er de fysiologiske behov, som er mad, vand, ilt og søvn. Midterst er behov om tryghed. En elev har behov for at føle sig tryg, hvad enten der tales 3 Møllers grafiske tegnestue Side 9 af 42

11 om skolen eller i hjemmet. Hvis eleven f.eks. udsættes for vold i hjemmet eller mobbes i skolen, vil det være utænkeligt, at eleven kan fokusere på skolearbejdet. Herefter nævnes tilhørsforhold. Skolen indeholder flere sociale systemer og dem har eleverne behov for at indgå i. En elev har behov for at føle sig inkluderet i et socialt fællesskab, ligesom, at eleven også har behov for at føle kærlighed. Hvis eleven føler sig ekskluderet, rettes fokus på det manglende behov og forsøget på at imødekomme det. Det sidste mangelbehov er selvværd og anerkendelse. Eleven har behov for opgaver, som vedkommende kan mestre og, at det arbejde som eleverne udfører, bliver anerkendt. Endnu vigtigere er det, at eleven selv bliver anerkendt, uafhængigt af, hvor gode elevens resultater er. Det er svært at forestille sig at motivationen er høj hos en elev, der ikke føler at han anerkendes af læreren eller som får opgaver som han ikke har forudsætninger for at mestre (Skaalvik & Skaalvik 2007:169). Det antages nu, at mangelbehovene er tilfredsstillet og eleven kan hermed vende sig i retning af vækstbehovene. Eleven vil søge at udvikle sine talenter, kundskaber og færdigheder. Det er nu nysgerrigheden, kundskabstrangen og skaberglæder vækkes. Nu kan eleven blive selvaktualiseret og udvikle sig i alle retninger som skolen hjælper til at bidrage til. Pointen er, at skole og forældre ikke kan forlange, at eleven kan klare nogle af vækstbehovene, hvis ikke mangelbehovene er tilfredsstillet. Man kan ikke forvente, at en elev, der for eksempel på grund af utryghed og manglende selvtillid er mere motiveret for at undgå nederlag end for at opnå succes, gør sit bedste (Ibid.). Eleven vil være motiveret for at imødekomme behovene i stedet for at blive selvaktualiseret og heri består Maslows pointe, formuleret af Skaalvik og Skaalvik (Ibid.). Maslows behovsteori er relevant for nærværende projekt, da den i analysen vil være medvirkende til at kunne forklare, hvordan forskellige mangelbehov er medvirkende til, at eleven kan blive selvaktualiseret. I idræt skal elevens selvaktualisering forstås som, at mangelbehovene er tilfredsstillet og eleven dermed kan fokusere på dagens undervisning og dermed opnå læring. Da behovsteorien er fra 1970, antages den som værende en ældre teori. Det ændre dog ikke på dens relevans for nærværende projekt, da teorien som bekendt indeholder betragtninger, i form af behov, som kan være medvirkende til at gavne undersøgelsen af drengenes motivation i idrætsundervisningen. Stilladsbegrebet I følgende afsnit tages der udgangspunkt i stilladsbegrebet. Ved stilladsbegrebet forstås, at læring er social baseret og at det lærende individ har brug for en passende støtte fra omgivelser, hvis dets Side 10 af 42

12 læring skal optimeres (Hansen 1999:9). For at få en dybere forståelse af begrebet, gives der her en kort afklaring af den teori begrebet tager sit udspring fra. Lev Vygotsky er med teorien om zonen for nærmest udvikling (omtales ZfnU) central, da denne teori er afgørende for stilladsbegrebet. Med begrebet om zonen for nærmeste udvikling menes kort sagt afstanden mellem barnets aktuelle udviklingstrin for problemløsning og dets potentielt mulige udviklingstrin for problemløsning under støtte fra voksne eller mere vidende jævnaldrende (Vygotsky 1978:86) Dette betyder, at der på den en side er et område, hvor eleven selvstændigt udfører handlinger eller opgaver som han mestrer. På den anden side er der et område, hvor eleven kun kan udføre en opgave, hvis det sker med hjælp fra en lærer. Zonen imellem disse to områder er ZfnU. Når en elev skal lære noget nyt, er det lærerens opgave, at finde en udfordring på et passende niveau. Eleven bevæger sig gradvist igennem ZfnU, for at blive i stand til at udføre en ønsket opgave. ZfnU fordre, at læreren finder en opgave, der ikke er for let for eleven, da dette ikke resulterer i læring, men ligeledes, at opgaven ikke er for svær, da det vil lede til frustration hos eleven. ZfnU er ikke kun med læreren som vejleder, men sker ligeledes i fællesskaber, hvor der også skabes viden. I en gruppe, hvor en elev mestrer noget en anden endnu ikke gør, mødes de i ZfnU og erstatter læreren som vejleder. Den mestrende elev lærer den ikke-mestrende elev noget, og dette medfører ligeledes læring. Det handler ikke nødvendigvis om faglige kompetencer, men også sociale og personkompetencer (Hansen 1999:21). Det kan være svært at se den egentlige forskel mellem stilladsbegrebet og ZfnU. Forvirringen opstår, da Vygotsky dør i en tidlig alder, og før han får færdiggjort sine studier om ZfnU. Andre har med tiden kastet sig over teorien, hvilket har ført til, at stilladsbegrebet er opstået. Bruner m.fl. har videretænkt Vykotskys ZfnU, og de har dermed tydeliggjort Vygotskys tænkning med begrebet stilladssering. Stilladsbegrebet dækker over en metaforisk forklaring af lærerens rolle som stillads i en elevs lærerproces. Lærerens rolle bliver, at vejlede eleven i lærerprocessen, og lige så snart eleven udviser tegn på forståelse for opgaven, skal læreren trække sig og lade eleven klare sig selv (Hansen 1999: 21-22). Tidligere er forholdet lærer elev nævnt i forbindelse med ZfnU. Stilladsering skal forstås som læreren der vejleder eleven, men ligeledes eleverne, som indgår i samspil med hinanden. Hvis en lærer står med 20 elever, er det svært at indgå i et godt lærer/elev stilladsarbejde, Side 11 af 42

13 da flere vil kræve lærerens opmærksomhed. En løsning herpå vil netop være, at læreren forsøger at få eleverne til at være stilladser for hinanden, så de i samarbejde lærer at løse opgaverne (Hansen 1999:28). Ud fra nærværende projekts undersøgelse, bliver stilladsbegrebet relevant i flere sammenhænge. Stilladsering er en sociokulturel tilgang i den forstand, at elevens udviklingsproces sker på en dynamisk måde i et socialt samspil. Det sociale samspil tillægges en stor betydning, for hvis eleven rykker sig fra at være en perifer person, til at indgå i et fællesskab, øges elevens stillads og dette skaber motivation hos eleven. For at kunne forstå denne motivation tilbagevises der til Maslows behovsteori. Motivationen opstår i elevens søgen efter at imødekomme behovet for at indgå i fællesskab. Motivationen får dermed stor betydning for fællesskabet og de stilladser der opstår heri. Ydermere er det interessant at påpege, hvilken rolle fællesskabet har i idræt. I den tidligere nævnte EVA rapport, forklarer de adspurgte idrætslærere, at idræt er et fag, hvor de i høj grad kan arbejde med elevernes sociale kompetencer og opbygning af fællesskaber (Krogh 2004: 13). Med henblik på opbygning af stilladser blandt eleverne, betyder det, at idræt er et fag, hvor fællesskaber skabes. For drenge, er især idræt vigtig, når der dannes praksisfællesskaber. Hos drenge er normaniteten, at sport er centrum for fællesskabet. Samværet er fysisk, og fysisk styrke er efterstræbelsesværdigt. Tekniske færdigheder i fodbold, samt kendskab til den internationale fodboldverden spiller ligeledes en central rolle (Jensen og Brinkmann 2011:99). Der må siges at være tale om færdigheder, der alle er mere eller mindre repræsenteret i idræt, og ikke mindst, at disse medvirker til skabelsen af sociale fællesskaber blandt drenge. Når drengens motivation er rettet mod fællesskaberne, har idrætslæreren gode muligheder for at skaber stilladser blandt eleverne, og forarbejdet for lærerprocessen er gjort. Metode I følgende afsnit redegøres der for de metodiske overvejelser der er blevet gjort i forbindelse med nærværende projekt. Jeg kommer ind på en teoretisk gennemgang af observation og interview i form af en argumentation for hvad metodens stærke og svage sider er i idrætsfaget. Endvidere præsenteres den empiri, der er blevet indsamlet i form af interviews, timespørgsmål og observationer, som til sammen danner min empiri, og det gøres den ud fra en kritisk vinkel i form af undersøgelsens validitet og reliabilitet. Undersøgelsen er primær hermeneutisk, og denne tilgang vil ligeledes blive diskuteret i kommende afsnit. Side 12 af 42

14 Hermeneutik Nærværende projekt bygger på hermeneutisk videnskabsteori. Hermeneutikken handler kort sagt om forståelse og fortolkning af den menneskelige verden. Det medvirker, at hermeneutikken samtidig tager afstand fra naturvidenskaben, der søger at forklare fænomener med love. Den modstående videnskab til naturvidenskaben er den forståelsesorienterede tilgang, der modsat den naturvidenskabelige tilgang, lægger vægt på fortolkning, og dette er hermeneutik. Desuden går hermeneutikken ud fra, at man kan opnå viden om og forståelse af den komplekse menneskelige verden, og denne viden betragtes som videnskabelig (Langergaard et al. 2006: ). Et vigtigt element i forbindelse med hermeneutikken, er den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel henviser til forholdet mellem del og helhed. Det handler kort sagt om at se de enkelte dele i lyset af helheden og i lyset af de enkelte dele, når noget skal fortolkes. Ifølge hermeneutikken er vejen til erkendelse en vekselvirkning mellem del og helhed. Ved at veksle mellem del og helhed kommer man tættere på forståelse af objektet. Jo længere man kommer i forståelsesprocessen, des jo større er indblikket i en sag. Herefter må man revidere sin mening om sagen, og komme med udkast til en ny forståelse af helheden (Langergaard et al. 2006: ). I forbindelse med nærværende projekt kommer hermeneutikken til udtryk i flere sammenhænge. I projektet søges der at komme tættest muligt på at kunne besvare problemformuleringen, men eftersom der er med mennesker at gøre, kan der ikke søges et endeligt svar. Hermed tages der afstand fra naturvidenskaben. Der forsøges derimod at skabe en forståelse for drengekønnet i idrætsundervisningen ud fra forskellige teorier. I takt med at teorierne behandles med empirien i analysen, skabes der i flere tilfælde en ny forståelse, der forudsætter, at en tidligere forståelse vil blive revideret for at skabe en ny. Dette ses eksempelvis i den kommende analyse af en observation fra en lektion med basketball. Der tolkes først ud fra observationen; Observation af basketball, hvorefter denne tolkning revideres, da drengen med nogle udtalelser i sit interview, giver anledning til en nyfortolkning. Hensigten med den hermeneutiske metode i dette projekt bliver dermed, at komme så tæt på en forståelse og besvarelse af undersøgelsen ud fra nærværende empiri, vel vidende om, at andre undersøgelser ikke nødvendigvis kommer frem til samme besvarelse som i nærværende projekt. Vejgaard Østre Skole I min fjerde års praktik, var jeg på Vejgaard Østre Skole. Praktikken bestod af ni lektioner fordelt på syv uger, hvor jeg havde tre fag. Af årsager, kunne det kun lade sig gøre, at få to lektioner idræt om ugen. Jeg havde forstillet mig flere idrætslektioner, men jeg måtte nøjes med dette antal. Senere Side 13 af 42

15 vil det lave timetal blive diskuteret i forhold til undersøgelsen i afsnit Kritisk vurdering af empiri. Jeg underviste to niende klasser med i alt 45 elever. Det gik dog hurtigt op for mig, at lærerne havde store problemer med elevernes fremmøde, da der havde været tilfælde, hvor kun syv elever var mødt op. Jeg oplevede dog ikke det problem i så alvorlig grad, da jeg i min praktik havde et gennemsnit på 28 fremmødte elever. Eleverne var vant til at blive delt op i køn, hvor den mandlige idrætslærer tog sig af drengene og den kvindelige idrætslærer tog sig af pigerne. Jeg spurgte til årsagen bag kønsinddelingen, og de gav udtryk for at der ikke var nogle dybere tanker bag handlingen. Heraf opstod den egentlige interesse til at arbejde med kønsopdelt og kønsintegreret undervisning, så jeg med egne erfaringer kunne få et indtryk af, om dette havde betydning for drengenes motivation. Samtidig var jeg meget betaget af drengenes interesse for idrætsfaget, og jeg var meget beundret over deres motivation. Dermed blev drengene til min fokusgruppe for denne undersøgelse. Grundet aflysninger af undervisning to gange, passede det med at jeg kunne undersøge henholdsvis kønsintegreret og kønsopdelt undervisning to gange hver. Jeg observerede undervisningen og delte samtidig timespørgsmål ud til drengene efter hver idrætslektion, for at få deres vurdering af deres indsats. Slutligt interviewede jeg drengene med henblik på min undersøgelse. Den omtalte indsamling af empiri vil blive omtalt senere i metodeafsnittet. Observerbar motivation I følgende afsnit, vil forskellige perspektiver af motivation blive anskuet fra forskellige teoretisk vinkler for at give et billede af min rolle som lærer, om hvilke overvejelser der ligger bag min undervisning og indsamling af empiri. Ifølge Skaalvik og Skaalvik, er det almindeligt blandt lærere, at konstatere, at motivationen hos en elev er enten lav eller høj. Ofte drages der slutninger alene ud fra de iagttagelser, læreren gør sig i undervisningen. Det er dog ikke alt læreren kan se eller forstå, for ofte ligger der en god forklaring bag, at en elev kan være meget eller lidt motiveret. Hvis vi forestiller os en helt normal matematiklektion, hvor eleverne bliver bedt om at udregne forskellige opgaver, vil vi kunne se, hvor let det er at drage en forkert slutning (Skaalvik & Skaalvik 2007:161). Typisk vil det være sådan, at nogle af eleverne vil kaste sig over regneopgaverne uden at tøve. Der vil også være de elever, der lige skal på toilettet, spidse blyanter eller noget helt tredje. Der vil måske endda være et antal elever, der vil kigge tomt ud i luften, uden at fortrække en mine. Læreren konkluderer, at nogle af eleverne har høj motivation, mens andre har lav. Dette eksempel illustrerer en helt Side 14 af 42

16 almindelig dagligdag i folkeskolen, og eksemplet udspiller sig formodentligt ofte, hvad enten der er tale om matematik, dansk eller idræt. Det påfaldende ved dette eksempel er, at der udspiller sig to forhold. Det ene er, at læreren betragter motivation som noget eleverne har meget eller lidt af. På denne måde betragtes motivation som en kvantitativ størrelse. Læreren drager ofte slutninger om motivation på baggrund af iagttagelser af adfærd. Dette er en naturlig slutning ifølge Skaalvik & Skaalvik, da der en nær forbindelse mellem motivation og adfærd. Alternativet er motivation som en kvalitativ størrelse, hvor det ikke vil være et spørgsmål om, hvor motiverede eleverne er, men hvad der motiverer dem (Ibid.). Skaalvik og Skaalviks pointe i deres eksempel er, at motivation kan observeres ud fra adfærd, men det er ikke muligt at forklare ud fra observationen, hvad det er, som skaber motivationen. For at imødekomme dette perspektiv i min undersøgelse, er der udover at måle motivationen hos eleverne, blevet etableret to forskellige undervisningsformer henholdsvis kønsintegreret og kønsopdelt. Dermed formodes det, at der er mulighed for at observere respondenternes adfærd og undersøge om den ændres under de to undervisningsstrategier. Det er begrænset, hvad iagttagelse af adfærd siger om elevens motivation. Adfærden kan blot repræsentere motivation for en enkelt aktivitet og hvor stærk motivationen er for denne, men dette vil ikke nødvendigvis altid stemme overens. Ydre påbud, f.eks. tvang fra læreren, kan få en elev til at arbejde med en opgave, som vedkommende slet ikke er motiveret for. Det betyder, at der er andre forhold der kan spille ind på elevens adfærd, end motivation. Det at videreføre til en anden konkret begrænsning ved iagttagelse af adfærd som et kriterium for motivation. Adfærd siger ikke, hvorfor eleven er motiveret for en bestemt adfærd, hvad eleven er motiveret for, eller hvad der er elevens mål (Ibid.). Dette betyder, at læreren i teorien kun kan anvende elevens adfærd som en indikator for elevens motivation. Læreren må derfor træde varsomt, før der drages slutninger. Søger læreren et svar på en elevs lave motivation, er vedkommende nødsaget til at ty til andre midler, for at kunne forstå eleven (Ibid.). Ud fra ovenstående opfattelse af motivation betyder det, at vi i matematikeksemplet, ikke kan forstå, hvorfor nogle af eleverne ikke kaster sig over opgaverne med det samme, som et tegn på, at disse elever ikke er motiveret for matematik. Sådan en skolesituation, er et eksempel på, hvad Skaalvik og Skaalvik kalder, en præstationssituation. I en præsentationssituation, bør læreren i stedet for at henvende sig til disse elever, for at finde ud af hvad de er motiveret for og hvad deres mål er (Ibid). En præstationssituation skal forstås som en enkelt situation, hvor forskellige motiver kan inddrages som forklaring. Dette kan være elever der er motiverede for at øge deres viden, blive beundret af klassekammeraterne eller, og særligt interessant for ovenstående eksempel, at undgå at Side 15 af 42

17 dumme sig. Det er netop sådanne motiver der kan forklare en elevs adfærd, og det styrker desuden påstanden om, at læreren ikke kan drage slutninger alene ud fra elevens adfærd (Ibid.). I dag, er det almindeligt blandt motivationsteoretikere, at se motivation som en situationsbestemt tilstand, der kan påvirkes af f.eks. erfaringer, selvvurdering og forventninger. Elevernes miljø og tilrettelæggelsen af læringssituationen har af den grund stor betydning for elevernes motivation. Læreren har derfor mulighed for at påvirke elevernes motivation (Skaalvik & Skaalvik 2007:162). Med andre ord, er det ikke tilfældigt om eleverne er motiveret i en skolesituation. Lærerens undervisning betyder meget for elevernes motivation. Det betyder samtidig, at læreren skal have et godt kendskab til sine elever for at kunne motivere dem igennem hans undervisning. Undervisningsplan Nærværende undersøgelse bygger på min fjerde års praktik og de erfaringer jeg har gjort mig i forbindelse med min idrætsundervisning. Undervisningen er styret af en undervisningsplan (se bilag undervisningsplan), som er designet således, at jeg kan indsamle empiri til dette projekt samt sikre mig, at eleverne bliver undervist efter kravene til idrætsundervisning i folkeskolen (undervisningministeriet). Omdrejningspunktet er drenges motivation ud fra to forskellige perspektiver: kønsintegreret undervisning og kønsopdelt undervisning. For at jeg bedst muligt kan undersøge drengenes motivation, har jeg lavet to næsten identiske forløb (forenklet illustrering nedenfor). Det var vigtigt, at de to forløb minder så meget som muligt om hinanden, for at gøre den indsamlede empiri så valid som mulig. Det betyder, at omgivelserne skal være de samme, da enkelte ændringer i disse kan påvirker undervisningen og dermed empirien. Samtidig bruger jeg første gang med eleverne på at lege en masse forskellige lege, så eleverne kan komme til at lærer mig at kende, før jeg påbegynder min egentlige undervisning, rettet mod dette projekt. De to underviste forløb er henholdsvis basketball og volleyball. Jeg må naturligvis respektere at jeg har med to vidt forskellige spil at gøre, men tanken er således, at det handler om at lære spillene fra bunden og ud fra samme progression. Der er sat fire lektioner af til hvert boldspil. De første to går med grundlæggende teknik i form af driblinger og skud i basketball, og fingerslag og bakkerslag i volleyball. Herefter er der minikampe med regler. De to sidste lektioner skal afspejle progressionen i spillet. Fokus er afleveringer, forsvar og layups i basketball og modtagninger, serve og tre berøringer i volleyball. Undervisningen er planlagt ud fra tre slutmål; Anvende kropslige færdigheder, udvikle og anvende idrætslige lege og spil og anvende viden og fysiske og biologiske Side 16 af 42

18 faktorer i idrætten (Ibid.). Ud fra disse mål kan jeg styrke elevernes kompetencer og færdigheder i forhold til lege, basketball og volleyball. Til sidst spilles det endelige spil. På denne måde har jeg to forskellige forløb, men bygget op efter den samme skabelon med samme omgivelser. Dermed kan jeg nu påbegynde undersøgelsen af drengene i henholdsvis det ene og det andet forløb. Der er dog enkelte udfordringer med de to forløb og dermed den indsamlede empiri, men dette vil blive behandlet i afsnit Kritisk vurdering af empiri. Forenklet undervisningsplan Basketball kønsintegreret Fokus: Driblinger og skud minikampe med regler Basketball kønsintegreret Fokus: Afleveringer, forsvar og layups det endelig spil Volleyball Kønsopdelt Fokus: Fingerslag og bakkerslag minikampe med regler Volleyball kønsopdelt Fokus: Modtagninger, serve og tre berøringer det endelige spil Indsamlings af empiri Jeg har i dette projekt valgt at lave kvalitativt interview af fire respondenter, observationer af undervisningen og timesedler efter hver undervisningstime. Jeg vil i afsnittene herunder argumentere for mine valg af undersøgelsesmetoder, og hvordan jeg har udformet og udført mine interview og timesedlerne samt mine tanker bag mine observationer. Det kvalitative interview Formålet med interviewene er at afdække, drengenes motivation igennem det idrætsforløb jeg har undervist dem i og deres generelle oplevelser af faget idræt. Det semistrukturerede interview er valgt som undersøgelsesmetode til dette projekt. En semistruktureret interviewguide indebærer, at jeg som interviewer har nogle overordnede spørgsmål at forholde mig til igennem interviewet, men også har muligheden for at forfølge spændende udsagn eller lade eleven forsætte ud af et spor, som i sidste ende kan være relevant for analysen. Fordelen ved at anvende en semistruktureret interviewguide er åbenheden i denne form for interview. Her er der mulighed for at spørge yderligere ind til respondentens svar, stille opfølgende og opklarende spørgsmål og dermed få en bedre forståelse af respondenten (Kvale & Brinkmann 2008: ). Interviewsituationen udspiller sig som en empatisk samtale mellem intervieweren og respondenten. Det er en god måde at fange den interviewedes oplevelser fra Side 17 af 42

19 hverdagen på. Når man anvender interview som undersøgelsesmetode, frem for eksempelvis spørgeskemaundersøgelse, giver man sin respondent lov til at udtrykke sig fra eget perspektiv og med egne ord (Kvale & Brinkmann 2008:165). Dette er en fordel i min undersøgelse, da det netop er drengenes eget perspektiv på motivationen der ønskes undersøgt. Det kvalitative interview giver muligheden for at gå mere i dybden med respondentens svar, og derved få en dybere forståelse end ved anvendelse af eksempelvis et spørgeskema. Dette er altså en undersøgelse i dybden frem for i bredden, da formålet er at få indsigt i drengenes liv. Jeg har ikke anvendt gruppeinterviews, grundet en overbevisning om, at jeg får mere ærlige svar ud af drengene, hvis de ikke bliver interviewet sammen med andre. Det har været formålet med udarbejdelsen af interviewguiden at skabe en sammenhæng mellem de aspekter, der er anvendt i teorien, og de spørgsmål jeg har stillet til de fire drenge fra min idrætsklasse. Dette er gjort ved først at stille dem nogle 'nemme' spørgsmål såsom, deres alder, deres ynglingsfag og generelle spørgsmål omhandlende faget idræt. Derefter er der stillet mere reflekterende spørgsmål ind til de to undervisningsforløb, for indirekte at spørge ind til begreberne kønsintegreret og kønsopdelt undervisning. Efterfølgende indeholder interviewguiden indirekte spørgsmål om motivation ved eksempelvis at spørge ind til, hvordan deres tanker er omkring et forløb med dans der skal afspejle perspektivet på, om drengene er motiveret for, at løse komplicerede opgaver og udfordringer. Slutteligt under interviewene er mere direkte spørgsmål blevet stillet med henblik på at se, om deres udsagn her stemmer overens med deres svar på de indirekte spørgsmål (se bilag Interviewguide). Timespørgsmål Som et led af empiriindsamlingen, forsøgte jeg at måle elevernes motivation. Da motivation er en tilstand hos et individ, er det kompliceret at måle motivationen helt nøjagtigt. Jeg valgte at anvende det som jeg kalder for timesedler. Ideen med disse var, at alle de deltagende drenge fra idrætsundervisning til slut i hver time, skulle præsenteres for nogle spørgsmål, der gav dem mulighed for at vurdere deres egen indsats og lektionens værdi. Dermed ville jeg få en indirekte indikator på deres motivationsniveau. Drengene blev præsenteret for de samme to spørgsmål efter hver lektion, hvor de skulle sætte ring om deres svar. Disse ses nedenfor. Meningen med timesedlerne var at jeg med mine egne observationer af drengenes præstation kunne sammenfatte denne med deres vurdering af indsatsen. På denne måde kunne jeg komme frem til en i nogen grad Side 18 af 42

20 præcis vurdering af motivationen. Timespørgsmålene var dog anonyme, så jeg ville ikke kunne måle motivation på en eksakt elev, men derimod drengegruppens ca. motivation. Timespørgsmål Hvordan vurderer du at din deltagelse har været i denne idrætslektion? Sæt ring om dit valgte svar. Rigtig god God Middel Dårlig Rigtig dårlig Ved ikke Hvordan har denne idrætslektion været? Sæt ring om dit valgte svar. Rigtig god God Middel Dårlig Rigtig dårlig Ved ikke Observationer Observationer udgør det sidste led i empiriindsamlingen. Observationer af undervisningen giver mulighed for at iagttage en situation, som jeg senere søger at forklare. Som det nævnes i afsnit Observerbar motivation, bør konklusionen ikke drages alene ud fra hvad øjet ser, da der kan være forskellige faktorer, der lægger bag en bestemt handling. Derfor anvendes observationerne forsvarligt i analysen, og der tages højde for deres unøjagtighed. Ofte anvendes de sammen med udtalelser fra elevernes interview, så undersøgelsen dermed styrkes. Efter hver time skrev jeg mine motivationer ned. I projektet er udvalgte observationer medtaget. Empiri I det følgende afsnit vil empirien blive præsenteret. Afsnittet består af profiler af de fire respondenter, timespørgsmål og udsnit af mine observationer som underviser. Profilerne er lavet for at give et indtryk af, hvem respondenterne er, så de lettere kan identificeres i analysen. Der gives altså blot et kort oprids af interviewene og ikke referater. Jeg er bekendt med elevernes rigtige navne, men har i projektet, af hensyn til deres anonymitet, valgt at give dem tilfældige navne. Interviews Hans 15 år: Hans synes, at volleyballforløbet var det bedste, da han synes dette var sjovest. Hans kan bedst lide når drengene har idræt for sig selv, da de kan gå mere til hinanden rent fysisk. Piger er ikke lige så gode som drengene til idræt. Ydermere kan han godt lidt idræt, for her får han lov til at røre sig og dette er årsagen til, at idræt er hans yndlingsfag. Side 19 af 42

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere