Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling"

Transkript

1 Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum, Post Boks 50, 8830, Tjele, Danmark. Introduktion Minktævernes mælkekirtler udvikles i perioden mellem parring og fødsel og ca. 70 % af kirtelvævet dannes indenfor de sidste 3 uger inden fødsel (Møller, 1996). Det er tidligere vist at fodringen i perioden hvor mælkekirtlerne dannes har betydning for udviklingen, idet mængden af kirtelvæv er mindre hvis tæverne har været fodret restriktivt. Forskellen øges i løbet af diegivningsperioden og er statistisk sikker omkring 6 uger efter fødsel (Møller & Sørensen, 1998; 1999). I projektet Store mink store udfordringer skaber forsøgsbetingelserne i form af fordring i vækstperioden og selektion af avlsdyr, mink med meget forskellig kropsvægt, ædelyst og foderforbrug. Dette kan forventes at påvirke minkene i resten af produktionsåret og vi ønsker derfor at undersøge om udviklingen af mælkekirtler er blevet forskelligt i de forskellige forsøgslinjer. Tidligere undersøgelser har bl.a. været baseret på aflivning af tæver og vejning af mælkekirtelvævet. Vi ønskede derfor at udvikle en skånsom og hurtig metode til gentagne målinger af mængden af kirtelvæv på levende tæver. Da de fleste tæver ved fødsel har udviklet 8 mælkekirtler er det desuden af interesse at vide mere om hvad der afgør om disse kirtler bliver aktive. I relation til flytning af hvalpe mellem tæver er det desuden af interesse, at undersøge i hvilken udstrækning det er muligt, at aktiverer flere kirtler, når først diegivningen er i gang. Det konkluderes at: Antallet af aktive kirtler er reduceret kraftigt ved 8 uger Arealet af kirtelvæv målt på bugen reduceres til mindre end halvdelen fra 3 til 8 uger efter fødsel Mængden af kirtelvæv var generelt størst i den Restriktivt Fodrede linje RF men forskelen var kun statistisk sikker mht. kirtelarealet i 2006 Måling af arealet af mælkekirtlerne på bugen af tæven er et brugbart udtryk for arealet og vægten af kirtelvæv op til 7 ugers alderen Tilsyneladende inaktive mælkekirtler kan pattes op indtil to uger efter fødsel Materiale og metoder Kirteludvikling: I diegivningsperioden 2005 blev hvalpe fra 10 kuld af den mest hyppige kuldstørrelse (8 og 9) valgt fra hver af linjerne Farm Fodring (FF), Ædelyst eller Ad Libitum (AL) og Restriktiv Fodring (RF) (Møller et al. 2006). Hvalpe fra hvert kuld blev talt og vejet ved 21 og 42 dage. Tæverne blev bedøvet 21 og 42 dage efter fødsel, vejet og mælkekirtlernes længde og bredde målt så godt det kunne observeres, efter barbering af bugen. Målingerne blev gentaget ved fravænning, hvor tæverne blev aflivet og metodens anvendelighed blev

2 vurderet ved måling og vejning af kirtelvævet. I diegivningsperioden 2006 blev undersøgelsen gentaget 21 og 49 dage efter fødsel med 3 kuld fra hver linje. Kirtelaktivitet og kuldudjævning: I diegivningsperioden 2005 blev hvalpe fra 25 kuld af valgt til pilotundersøgelsen. Heraf fik 7 tæver vurderet antallet og aktiviteten af mælkekirtlerne 4 gange indenfor de første 3 uger af diegivningsperioden. De resterende 18 tæver fik vurderet antallet og aktiviteten af mælkekirtlerne den dag de fik plejehvalpe og igen 1 uge senere. Det blev vurderet om dievorten var synlig og om kirtlen var aktiv, dvs. om der var tydeligt kirtelvæv, om den blev benyttet og om der kunne klemmes mælk ud af den. Resultater og diskussion Kirteludvikling: Antallet af aktive mælkekirtler var 7,7 ved første måling 3 uger efter fødsel, 7,2 ved 6 uger 4,5 ved 8 uger i gennemsnit af alle tre linjer i Faldet i antal kirtler var tilsyneladende størst og hurtigst i den AL fodrede gruppe, hvor der ved 6 uger var 1 kirtel mindre og ved 8 uger 4 kirtler mindre (Tabel 1). En statistisk analyse viste, at antal kirtler faldt med antal uger efter fødsel, mens der ikke var nogen sikker forskel mellem linjerne. Ved 8 uger var de kirtler der kunne måles væsentligt mindre tydeligt afgrænsede, og målingen dermed mindre præcis. Tabel 1. Antal og areal af aktive mælkekirtler ved 3, 6 og 8 uger i Gennemsnit af 10 tæver fra linje FF på farm fodring, linje AL foderet efter ædelyst og linje RF fodret restriktivt. Linje Uge Hvalpe Antal kirtler Kirtelareal, cm 2 Kirtelvægt, g FF 3 8,3 7,6 ± 1,0 60,1 ± 6,0 FF 6 7,8 7,4 ± 1,1 30,7 ± 8,4 FF 8 5,4 ± 3,8 20,7 ± 6,0 3,9 ± 2,9 AL 3 8,3 7,6 ± 0,8 63,2 ± 6,9 AL 6 8,3 6,5 ± 2,4 31,6 ± 7,9 AL 8 3,6 ± 3,8 22,1 ± 6,0 3,0 ± 1,2 RF 3 8,5 7,8 ± 1,0 61,3 ± 5,4 RF 6 7,8 7,8 ± 1,1 34,3 ± 6,8 RF 8 4,6 ± 4,1 28,5 ± 6,9 4,9 ± 1,0 Det målte areal af mælkekirtler viser en endnu tydeligere udvikling i perioden fra 3 til 8 uger efter fødsel, idet arealet i store træk halveres fra 3 til 6 uger, og yderligere reduceres med 1/3 mellem 6 og 8 uger. Reduktionen var tilsyneladende mindre i linje RF end i de to andre linjer (Tabel 1), men også her viste en statistisk analyse, at kirtelarealet afhang af antal uger efter fødsel (P<0,001) og antallet af kirtler (P=0,05) mens der ikke var nogen sikker forskel mellem de tre forsøgslinjer. Den mængde mælkekirtelvæv der kunne dissekeres ud efter aflivning ved 8 uger var meget begrænset i hovedparten af tæverne, og enkelte tæver måtte helt opgives. Den største mængde fandtes i linje RF, men der var ingen statistisk sikker forskel mellem linjerne (Tabel 1). Den meget begrænsede mængde kirtelvæv ved 8 uger kan ses som udtryk for, at hvalpene i mange kuld var ved at blive fravænnet og mælkeproduktionen var under afvikling. Det var derfor ikke muligt at få en tilstrækkelig god afklaring af hvor præcist en måling af kirtelarealet på den barberede bug kunne beskrive den reelle mængde af mælkekirtelvæv. Dette blev derfor gentaget i 2006 på et begrænset antal tæver, der blev målt ca. 7 uger efter fødsel, inden afviklingen af diegivningen var sat ind. Udviklingen fra uge 3 til 7 svarede i store træk til udviklingen fra 3 til 6 uger i 2005, idet antallet af kirtler var reduceret lidt, mens det målte

3 kirtelareal i gennemsnit var reduceret fra 54 cm 2 til 36 cm 2 og denne forskel var statistisk sikker (p<0,001). Arealet af kirtelvæv var mindst i den Farm Fodrede linje FF og størst i den Restriktivt Fodrede linje RF. Arealet af de fritlagte kirtler pr tæve var i gennemsnit 2 cm 2 mindre end målt på ydersiden af bugen, hvilket skyldes én tæve fra linje AL hvor tilsyneladende kirtelvæv målt på bugen, efter dissektion viste sig at være arvæv. I linje FF og RF var der således samme areal af kirtelvæv målt på bugen og efter dissektion, mens der i linje AL var væsentligt mindre areal af de fritlagte kirtler (Tabel 2). Tabel 2 Antal og areal af aktive mælkekirtler ved 3 og 7 uger samt areal af fritlagte og vægt af udtagne kirtler ved 7 uger i Gennemsnit af 3 tæver fra linje FF på farm fodring, linje AL foderet efter ædelyst og linje RF fodret restriktivt. Linje Uge Hvalpe Antal kirtler Kirtelareal, cm 2 Kirtelvægt, g FF 3 7,7 7,3 ± 1,5 46,8 ± 4,3 FF bug 7 7,7 7,3 ± 1,5 32,9 ± 5,9 FF fritlagt 7 7,7 7,0 ± 1,0 34,2 ± 7,8 13,6 ± 7,1 AL 3 8,3 7,7 ± 0,6 60,0 ± 8,9 AL bug 7 8,3 7,0 ± 1,0 36,1 ± 6,6 AL fritlagt 7 8,3 5,7 ± 3,2 26,8 ± 12,9 11,8 ± 2,5 RF 3 8,3 7,0 ± 1,0 54,8 ± 4,1 RF bug 7 8,3 7,0 ± 1,0 39,4 ± 4,4 RF fritlagt 7 8,3 7,0 ± 1,0 40,8 ± 3,6 17,3 ± 2,0 Den mængde mælkekirtelvæv der kunne dissekeres ud efter aflivning ved 7 uger svarede således meget godt til hvad der blev målt på bugen for hovedparten af tæverne og vægten af kirtelvævet afspejler også, at mælkekirtlerne endnu ikke var tilbagedannet. Den største samlede vægt af mælkekirtelvæv fandtes i linje RF, der også havde det største målbare areal af kirtler (Tabel 2), men forskellen i vægt af kirtelvæv mellem tæver fra de tre linjer var ikke statistisk sikker, hvilket næppe heller kunne forventes med kun 3 tæver fra hver linje. Sammenhængene mellem areal og vægt af hver enkelt kirtel ved 3 og 7 uger fremgår af tabel 3. Da hver tæve havde 5 til 7 kirtler ved 7 uger indgår der 58 kirtler i sammenligningerne, til trods for det begrænsede antal tæver. Tabel 3 Sammenhænge mellem areal af mælkekirtler ved 3 og 7 uger og vægt af udtagne kirtler ved 7 uger i I alt 58 mælkekirtler målt på 3 tæver fra hver af 3 linjer FF på farm fodring, linje AL foderet efter ædelyst og linje RF fodret restriktivt. Korrelationskoefficient angivet over diagonalen, sandsynligheden for at sammenhængen er 0 under diagonalen. Kirtelareal 3 uger 7 uger, bug 7 uger, fritlagt 7 uger, vægt 3 uger - 0,25 0,00 0,07 7 uger, bug <0,06-0,67 0,66 7 uger, fritlagt >0,97 <0,001-0,74 7 uger, vægt >0,61 <0,001 <0,001 - Der er en begrænset sammenhæng mellem størrelsen af hver enkelt kirtel ved 3 og 7 uger. Dette tyder på, at der er stor variation i aktiviteten af de enkelte mælkekirteler, således at det er forskellige kirtler der er størst (og producerer mest) i starten og slutningen af diegivningsperioden.

4 Der er en ganske tydelig sammenhæng mellem størrelsen af mælkekirtler målt på bugen af tæverne og de tilsvarende målinger af de fritlagte mælkekirtler og ligeledes mellem størrelsen af mælkekirtler målt på bugen af tæverne og vægten af de udtagne kirtler. Den anvendte metode ser således ud til at kunne bruges til bestemmelse af mængden af mælkekirtelvæv på levende minktæver op til omkring 7 ugers alderen. Kirtelaktivitet og kuldudjævning: Den udvikling og variation i størrelse og aktivitet af de forskellige mælkekirtler der blev fundet ved måling af kirtelstørrelse fra 3 til 8 uger efter diegivningen viste sig også i perioden fra fødsel til 3 uger. Der var således 10 eksempler på at kirtler der var betegnet som Dievorten kun synlig udviklede sig til Aktive, hævede kirtler der kan trykkes mælk ud af i perioden fra 4 til 13 dage efter fødsel. Heraf var de 6 tilfælde hos en enkelt tæve med 3 hvalpe, der i perioden fra 3 til 7 dage efter fødsel gik fra 1 til 7 aktive kirtler. Disse eksempler viser, at mælkekirtlerne kan pattes op langt ind i diegivningsperioden og der burde derfor være gode muligheder for at dette kan ske i kuld der tilføres ekstra plejehvalpe fra andre kuld ved kuldudjævning. Det var derfor overraskende at dette kun skete i 6 tilfælde i alt hos 5 af de 18 tæver der fik tilført hvalpe. Af 4 tæver med færre kirtler end hvalpe (egne + plejehvalpe) udviklede de 2 flere aktive kirtler. Ud af 10 tæver med flere aktive kirtler end hvalpe (egne + plejehvalpe) fik to færre aktive kirtler mens 1 fik flere aktive kirtler. Kun to af de 5 tæver der udviklede flere aktive kirtler havde flere hvalpe (egne + plejehvalpe) end aktive kirtler. Begge de to tæver der mistede aktive kirtler havde til gengæld flere kirtler end hvalpe, også efter at plejehvalpene var kommet til. Der var dermed en svag tendens til, at tæver med flere hvalpe end aktive mælkekirtler fik pattet flere kirtler op, mens tæver med færre hvalpe end aktive kirtler reducerede antallet af aktive kirtler. Der blev i alt sat 37 plejehvalpe til kuld med fra 2 til 6 hvalpe og kuldstørrelsen derefter var mellem 4 og 8 hvalpe, i gennemsnit 6,56. Der blev ikke mistet nogle hvalpe i ugen efter hvalpene var lagt til. Plejetæverne havde i gennemsnit 7,2 aktive mælkekirtler da de fik plejehvalpe og i gennemsnit 7,3 aktive kirtler en uge senere. Konklusion Det kan konkluderes at: Antallet af aktive kirtler er reduceret kraftigt ved 8 uger Arealet af kirtelvæv målt på bugen reduceres til mindre end halvdelen fra 3 til 8 uger efter fødsel Mængden af kirtelvæv var generelt størst i den Restriktivt Fodrede linje RF men forskelen var kun statistisk sikker mht. kirtelarealet i 2006 Måling af arealet af mælkekirtlerne på bugen af tæven er et brugbart udtryk for arealet og vægten af kirtelvæv op til 7 ugers alderen Tilsyneladende inaktive mælkekirtler kan pattes op indtil to uger efter fødsel Referencer Møller S.H Development of the mammary glands in female mink from weaning through first lactation. Progress in fur animal science, Proceedings from VIth International Scientific Congress in Fur Animal Production, August 21-23, Warsaw, Poland. Polish Society of Animal Production. Applied Science Reports 27, Møller, S.H. & Sørensen, M. T Mælkekirtlens udvikling hos førsteårs minktæver ved restriktiv eller ad libitum fodring gennem efterår, vinter og drægtighed. Dansk Pelsdyravlerforening, Faglig Åsberetning, pp

5 Møller, S.H. & Sørensen M.T Virkning af varierende foderstyrke på mængden af mælkekirtelvæv. I S.H. Møller (red) Temamøde vedr: Hvordan forbereder vi minktæver til parring, fødsel og diegivning. Intern rapport nr Møller, S.H., Nielsen, V.H. & Hansen, B.K Fodereffektivitet efter to generationers selektion under ædelyst eller let restriktiv fodring i vækstperioden. Intern rapport nr.?, Temamøde om Store mink store udfordringer, Forskningscenter Foulum, 19. september, 9 pp.

Huldstyring i praksis

Huldstyring i praksis Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Hvad data viser om fodring op til fødsel Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet

Læs mere

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen

Læs mere

Huldstyrring økonomisk gevinst

Huldstyrring økonomisk gevinst Huldstyrring økonomisk gevinst Driftlederkursus Vet- Team 01.11.2016 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Flere hvalpe hvordan får vi det Vi har ca. 5,3 hvalp i gennemsnit per tæve i DK Er der penge i højere

Læs mere

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere 1-3-216 Mange mål for reproduktion Fodermannagement og reproduktion LandboNord 1.3..216 At farmen er fuld ved udsætning Mange tæver parret Mange hvalpe født Mange hvalpe på få avlsdyr Høj pelskvalitet

Læs mere

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel.

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Omkring fødsel Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Selv gamle i gårde opdrættere, der mener de har oplevet alt, hvad der næsten kan gå galt i en fødsel, må ofte sande, at det

Læs mere

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning

Læs mere

Forsøg med ENERGY WATER til mink.

Forsøg med ENERGY WATER til mink. NYT FODERADDITIV. Det ny århundreds længe ventede foderadditiv, der er designet med henblik på at udvikle det optimale dyr, er nu til rådighed. ENERGY WATER optimerer immunsystemet over tid, først efter

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 LVK årsmøde Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 VELKOMST Præsentation af LVK MINK s hjemmeside med sygdoms leksikon og illustrative videoer - ved dyrlæge Peder Elbek, LVK Året 2014 - Hvor

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber

Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber Christina Dahlin, cand.scient i Husdyrvidenskab Specialeprojekt Hovedvejleder: Anne Sofie

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

MÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER

MÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER MÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER MEDDELELSE NR. 1117 Optælling af patter på 405 danske krydsningssøer viste, at 50 % af søerne havde mindst 14 patter, 10 % af søerne havde mindst 16 patter, og at

Læs mere

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen

Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Område Dyrevelfærd Emne Pelsdyrsproduktion (ræv og mink) og dyrevelfærdsmæssige problemstillinger. Presseansvarlig DDDs formand

Læs mere

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske

Læs mere

TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING

TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEEN H. MØLLER OG STEFFEN W. HANSEN (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 045 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed?

Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed? Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed? Maria Fredberg 1,2,3, Peer Berg 2 og Bente Krogh Hansen 2 1 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter 2 Afd. for Genetik

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Justitsministeriet Vedrørende spm. 369-374 fra Fødevareudvalget Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO MEDDELELSE NR. 938 Man kan ikke forudse, hvor mange mælkekirtler der vil fungere ved første diegivning, ved at undersøge yveret

Læs mere

Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen

Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen AARHUS UNIVERSITY Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet - Foulum PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Håndtering af sår 2015

Håndtering af sår 2015 Håndtering af sår 2015 LVK Årsmøde 2015 Af Karin Mundbjerg Baggrund Ny viden Ny sårsygdom Nyt om sårheling I behandler mange sår Hvad er det optimale? Fur animal epidemic necrotic pyoderma Ansigts- og

Læs mere

Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet. 14.03.2116. Dyrlæge Børge Mundbjerg

Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet. 14.03.2116. Dyrlæge Børge Mundbjerg Fodring under drægtighed og diegivning Ø vet. 14.03.2116 Dyrlæge Børge Mundbjerg Fodring - sundhed økonomi Skabe debat om brug af foderdata Kan vi koble oplysninger om fodring til sundhed, reproduktion

Læs mere

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd

Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd Hermed

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen

Læs mere

IUGR og andre svagfødte grise

IUGR og andre svagfødte grise Institut for Produktionsdyr og Heste IUGR og andre svagfødte grise Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, ca@sund.ku.dk Københavns Universitet, IPH Laura Lundgaard Jensen, dyrlæge, LVK, llj@lvk.dk Slide

Læs mere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

BAGGRUND FOR NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE FRA 30 TIL 140 KG

BAGGRUND FOR NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE FRA 30 TIL 140 KG Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE FRA 30 TIL 140 KG NOTAT NR. 1418 Der er på baggrund af litteraturgennemgang og modelberegninger udarbejdet

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) BEK nr 1553 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Bilag 399 Svar på Spørgsmål 53 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 31. januar 2006 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5401-0001 Dok.: CAG40481 Udkast

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

Anmodning samt spørgsmålene 424 til 428 er vedhæftet besvarelsen.

Anmodning samt spørgsmålene 424 til 428 er vedhæftet besvarelsen. Justitsministeriet Bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 424-428 om minks velfærd fra Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.)

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) DJF rapport Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) Husdyrbrug nr. 75 December 2006 DJF rapport Husdyrbrug nr. 75 December 2006 Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Intern rapport. Forskning i relation til praktisk minkproduktion. Temamøde den 30. september 2004 på Forskningscenter Foulum

Intern rapport. Forskning i relation til praktisk minkproduktion. Temamøde den 30. september 2004 på Forskningscenter Foulum Intern rapport Forskning i relation til praktisk minkproduktion Temamøde den 30. september 2004 på Forskningscenter Foulum Birthe M. Damgaard og Steffen W. Hansen (red.) Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Intern rapport. Store mink store udfordringer Produktion af højtydende mink uden uønskede følgevirkninger. Steen Henrik Møller (red.

Intern rapport. Store mink store udfordringer Produktion af højtydende mink uden uønskede følgevirkninger. Steen Henrik Møller (red. Intern rapport Store mink store udfordringer Produktion af højtydende mink uden uønskede følgevirkninger Steen Henrik Møller (red.) Husdyrbrug Nr. 2 sep tember 20 06 Husdyrbrug N r. 2 sep tember 20 0 6

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) Bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) I medfør af 4, 12 og 28, stk. 5 og 8, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005, som ændret

Læs mere

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug

Læs mere

Disposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg

Disposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg Disposition Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg WelFur - sætter tal på dyrevelfærd og omsætter forskning til praktisk værktøj Systematisk måling

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 3 14. juni 2013 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

Sorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb. 2004.

Sorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb. 2004. Sorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb. 2004. Historie: Salg af pels har længe været i "danskerne" blod, de første kilder om salg stammer fra biskop Krag i 1294! Senere indgår pelshandel i Erik

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

NEUTRALISERING AF HUNDE KORT FORTALT

NEUTRALISERING AF HUNDE KORT FORTALT NEUTRALISERING AF HUNDE KORT FORTALT www.dyrefondet.dk ... NEUTRALISERING AF HUNDE NEUTRALISERING AF HUNDE I det moderne samfund er vores hunde - og i dette tilfælde vores familiehunde - underkastet samfundets

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

Danska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion

Danska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion Danska försök med olika typer av grisningsboxar Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion VIGTIGT! Kan ikke laves om Derfor byg rigtigt første gang Tænk tænk

Læs mere

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med

Læs mere