3. Grænseoverskridende underholdning

Transkript

1 3. Grænseoverskridende underholdning Giftigt: Klædt af er en artikel, som er skrevet af Søren Staal Balslev (forkortet SSB), der er mag. art i litteraturvidenskab og journalist ved Weekendavisen. Dog er den artikel, der bliver bearbejdet i denne kronik, kun et uddrag af den artikel, som blev bragt i Weekendavisen den 26. september Weekendavisen er en nicheavis og denne avis største læsergruppe er de veluddannede i alderen år 1. I artiklen går SSB til angreb på et nyt program kaldet Sandhedens Time. Dette program udvisker grænserne for privatlivet, og afslører deltagernes dybeste hemmeligheder. Men er det virkelig etisk/moralsk i orden at udstille mennesker på den måde? Sandhedens time er kommet. Med udgangspunkt i det nyeste program Sandhedens time, beskriver SSB, hvor forarget han er overfor det nye program. I starten af artiklen langer han ud efter selve konceptet i Sandhedens Time, hvor han skriver: Konceptet er lige så enkelt, som det er kvalmende. Men det er ikke bare programmet Sandhedens Time, der bliver hængt ud, det er hele mediekulturen, der er noget galt med. SSB skriver at mediekulturen er nede på så lavt et niveau, at X Factor kommer til at fremstå som en venlig lilleput-produktion. For at illustrere hvor galt det er med mediekulturen skriver SSB følgende: Jeg er sitrende arrig og fyldt op med lede og væmmelse. Lede over den mediepolitik som ikke kun tillader en systematiseret udnyttelse af svagt stillede individer og deres familier. Her ser vi eksemplet på det ikke blot er konceptet, som han er arrig over, men hele mediebranchen. Med dette mener han, at branchen udnytter de svagtstillede individer for at bruge hans egne ord. I artiklen uddyber han denne kritik af mediernes valg af deltagere, bl.a. skriver SSB, at faktum er at alle disse deltagere kommer fra miljøer hvor man ikke har personlig integritet og hvor man ikke tænker på konsekvenserne af ens handlinger. Ydermere har deltagerne mangel på intellektuelt overskud og finanser, som SSB selv formulerer det. Der er dog ikke kun deltagerne det går ud over, det er hele familien, som må tage konsekvenserne af at være med i et sådant program. Fx skriver SSB at den ene deltageres far, blev spurgt om det var hårdt at se sin søn drage til Afghanistan. Dette er et meget personligt spørgsmål ifølge SSB, og ikke nok med at spørgsmålene bliver stillet - alt materialet bliver også redigeret, så svarene afspejler 1http:// Side 1 af 5

2 ikke engang virkeligheden. Denne måde at lave tv på beskriver SSB som: Det oprørende indhold er som en lækker bøf, der serveres til os af tyven, der ønsker at aflede sindet fra de egentlige problemer. Altså er hans pointe, at mediekulturen udnytter de svage i samfundet, og de henleder vores opmærksomhed fra den egentlige problemstilling, som er at medierne (herunder Sandhedens Time) udnytter de svage i samfundet. I stedet fremlægger de, de svages problemer, og vi forholder os til disse i stedet, hvilket SSB mener, er yderst kritisabelt. En af de ting, som SSB bruger for at overbevise læseren er unormale /svære ord/begreber såsom: den grundlæggende sadistiske mekanisme, depraverede, singulær udvisning af kynisk kommercialisme, psykologisk skrøbeligt befolkningssegment m.fl. Det at SSB skriver på denne måde, fortæller os også meget godt, hvem artiklen henvender sig til - de veluddannede. Dette er også meget karakteristisk, da vi jo tidligere 2 så at denne avis største læsergruppe er de unge veluddannede. Derudover så giver ordvalget læseren et indtryk af vi har med en fagperson at gøre - en troværdig person, som kan sit kram. Enkelte steder i teksten er sætningerne også lange og snørklede fx: Lede over den mediepolitik som ikke kun tillader en systematisk udnyttelse af svagt stillede individer og deres pårørende, men også den grundlæggende sadistiske mekanisme, som vores moderne tv-seere gladelig og naivt folder ud, under indtagelse af depraverede underholdsprogrammer. Dette er et eksempel på hvor fagorienteret SSB er (her tænkes på fagord), men eksemplet viser også hvor lange nogle af stykker kan være. Her skal læseren holde tungen lige i munden, og det forhøjer sværhedsgraden 3 af artiklen. Igen må det pointeres pga. disse faktorer, at artiklen nok er henvendt til veluddannede. For yderligere at styrke troværdigheden i sin argumentation, bruger han også et enkelt sted en canadisk medieteoretiker Marshall McLuhans. Det at han bruger en medieteoretiker forøger troværdigheden af hans argumenter. En medieteoretiker er jo en person, som har specialiseret indenfor medier, og hvis man kan benytte disse som belæg for ens påstand, bliver det endnu mere troværdigt. Så vi kan altså konkludere at SSB benytter sig meget af etos i denne artikel. 2Reference til indledningen 3Hvor svær en tekst er at læse Side 2 af 5

3 En anden central ting ved sproget er den måde SSB forsøger at skabe stemninger i artiklen på. Han benytter sig utrolig meget af tillægsord for at forstærke indtrykket, man får, når man læser artiklen. Dette kan ses allerede i den 2. sætning i teksten, hvor der står: Det var her, at Tv3 allernådigst og storsindet. Her kan vi se SSB bruger tillægsordene til at forstærke ironien i det, han skriver. Der er også flere steder i teksten, hvor han smører tykt på fx: Jeg er sitrende arrig og fyldt op med lede og væmmelse. Han er ikke bare arrig, nej han er sitrende arrig. Han forstærker her igen sætningen ved hjælp af tillægsord. Specielt er det også værd at lægge mærke til hans ordvalg. Et ord som væmmelse forbinder man jo oftest med opkast/bræk. Så alle de associationer man får, når man læser alle disse ord er negative, hvilket gør at SSB sag bliver stillet i bedre lys, mens mediebranchen bliver stillet i utrolig negativt lys. SSB argumenter ud fra hans egne tolkninger af situationer eller hans egen analyse af andres adfærd. Her kan fx nævnes situationen med Dan Hansens fader, som bliver spurgt om det var hårdt at se sin søn drage til Afghanistan. For at pensle det lidt mere ud, hvordan han argumenterer, vil jeg lige fremhæve situationen fra teksten:.spurgte om det havde været svært at se sønnen drage til Afghanistan. Det kropssprog den aldrende far udviste ved denne lejlighed, hævede og afvisende hænder i afmagt og ubehag over at blive adspurgt om noget så privat - fortæller om, hvilke angreb spørgsmålene egentlig er. Her ses det tydeligt at SSB analyserer faderens adfærd og selv kommer med konklusionerne. Denne form for argumentation bygger udelukkende på hans egen subjektive mening, ingen data, udsagn fra faderen eller andet til at bakke sin påstand op. Det er bare en løs påstand uden belæg. Det han argumenterer uden belæg, kan modsat være med til at sænke troværdigheden af det han siger. En anden måde han argumenter på er ved at drage en sammenligning til X Factor. Han siger X Factor fremstår som en venlig lilleput-produktion i forhold til det tv som Tv3 nu laver, herunder Sandhedens Time. Han benytter denne sammenligning til igen at forstærke og klargøre, hvor nådesløse disse programmer er. Langt de fleste danskere har jo set X Factor, og set hvor hårde dommerne er ved auditions. Ved disse auditions bliver nogle af deltagere gjort til grin foran hele Danmark af dommerne, fordi disse dommere ikke synes vedkommende kan synge. Ydmyget på offentligt tv foran ca. 1 millioner seere, som X Factor jo har. Dette sætter tingene i perspektiv for læseren, der danner sig et billede af deltagernes oplevelse i disse programmer, som et rent helvede. Denne parallel får læseren til selv at lave sine egne koblinger mellem tingene, hvilket gør læseren bliver mere opmærksom på problemet og gør sig nogle tanker omkring dette problem. Side 3 af 5

4 SSB synes det er koldt og kynisk, at deltagerne skal fortælles deres dybeste hemmeligheder i et program som Sandhedens Time. En person, der er af en anden overbevisning, er værten fra Sandhedens Time - Lars Hjortshøj 4. Han mener, at det er oppe i tiden, at følge med hinandens liv, vi gør det jo hele tiden via fx Facebook. Derudover så mener LH også at programmet ikke handler om at udstille folk, men det at være menneskelig på godt og ondt. På den ene side, så kan man godt forsvare SSB synspunkt omkring ens privatliv skal være forbeholdt en selv, og ikke offentligt tv. Ens privatliv og dybeste hemmeligheder kommer jo ikke andre ved. Om en person er homoseksuel, har skudt en person i Afghanistan, er tilhænger af Scientology m.m. er jo en privatsag - akkurat ligesom religion er det. Det kommer ikke andre ved, og hvad nytte har andre mennesker af disse oplysninger? De kan ikke bruge det til noget alligevel. Derudover så kan det blive en ydmygelse for åben skærm, hvorfor er det sjovt at se andre blive ydmyget? Hvorfor er det sjovt at se andre dumme sig? På den anden side, kan man så forsvare programmet med argumentet: Folk har selv valgt at deltage i programmet. Dem der deltager, har jo selv valgt at være med. Der er ingen tvang. De deltager i programmet velvidende, at der nok vil blive spurgt ind til nogle følsomme emner. Det samme gælder for familien, fx med Dan Hansens far. Hvis han nægtede at stille op i programmet, så kunne de jo heller ikke tvinge ham til at komme ind og snakke om sin søns tur til Afghanistan. På trods af denne ydmygelse programmet kan være, så er der jo også en gulerod ved at deltage. Fx så kan man vinde penge i Sandhedens Time - helt op til ½ million. Disse penge kan være let tjente ved at deltage i et sådant program, så det er ikke sådan deltagerne ikke får noget ud af det. Derudover så har LH ret i at sådanne koncepter sælger godt, de har jo omkring ½ million seere. Så ud fra mere forretningsorienteret synspunkt er det jo også en god forretning, og siden der er så mange seere, så de jo gøre et eller andet rigtigt. En anden af SSB pointer er at medierne udnytter de mennesker, der har mangel på intellektuelt overskud i deres programmer. Igen kan man modargumentere denne påstand med at de selv har valgt at deltage, så de konsekvenser, der kommer af at være med i programmet, er selvforskyldte. Men jeg må erklære mig enig i denne påstand, som SSB kommer med. Af hvad jeg har set af reality 4Omtales også som LH Side 4 af 5

5 tv og andet i den kategori, så er det ikke de skarpeste hjerner, som deltager i disse programmer. Jeg tror at selskaberne helt bevidst går efter nogle bestemte typer til det program, de nu engang skal sælge. Prøv at forstil dig fx Paradise Hotel med veluddannede unge, der har læst molekylær biomedicin, antropologi, international business eller andre uddannelser som kræver hårdt arbejde og masser af år på uddannelsesbænken. Ville de deltage i programmer som Paradise Hotel? Højst usandsynligt. Ville Tv3 headhunte nogle af disse mennesker til deres programmer? Svaret må være nej. Det er min opfattelse at tv stationer som fx Tv3 går efter folk, der ikke har så meget at skyde med. Folk der uvidende, vil nok i højere grad dumme sig. Jeg er ydermere enig i, at disse mennesker på trods af de har et valg, ikke tænker over konsekvenserne af deres valg. De tænker ikke over konsekvenserne af at have haft sex på offentligt tv ellerdet at have ydmyget sig selv på offentligt tv, før de oplever konsekvenserne på egen krop. Jeg kan godt følge SSB omkring de problematikker, han fremlægger i artiklen, men jeg mener ikke, det er noget, man kan gøre ved, medmindre man fratager folk den frie vilje. Hvis man ikke har en fri vilje, hvilket samfund befinder vi os så i? I stedet så burde man lade være med at se disse programmer. Hvis der ikke er nogle seere, så var der heller ingen Sandhedens Time eller Paradise Hotel. Personligt ser jeg ikke sådanne programmer, da jeg føler det er spild af tid. Hvorfor skulle jeg støtte programmer, der ydmyger folk og nedgør dem? Så konklusionen må være, brug din tid på noget bedre end at se folk blive nedgjort på tv. Side 5 af 5