Slut med uklare miljøregninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slut med uklare miljøregninger"

Transkript

1 Tema: Potentialet i OPS er i milliardklassen > side 6 7 For lidt forskning EU investerer i velfærdsteknologi. Danske virksomheder er ikke med på vognen. > side 3 Lighed forsvinder Lighedsprincippet skal fjernes fra klagenævn. DI og Advokatrådet er bekymrede. > side 4 Kamp på kvalitet Kvaliteten af kinesiske produkter stiger, og deres serviceniveau bliver også bedre. > side 8 Slut med uklare miljøregninger En regning fra Miljøcenter Roskilde på godt kr. dumpede uden varsel ind hos virksomheden pk Chemicals. Det skal være slut med den slags uigennemskuelige regninger, mener miljøordfører Eyvind Vesselbo (V). René Madsen Nummer april 2010 DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI 1787 København V Telefon Adm. direktør Lars Skov Ibsen er rasende. Hans virksomhed pk Chemicals fik uden forudgående varsel en regning på kr., efter Miljøcenter Roskilde revurderede virksomhedens miljøgodkendelse. //Anders Birk Det skal være fortid med uigennemskuelige miljøregninger fra myndighederne, som falder ned fra himlen uden varsel, mener miljøordfører Eyvind Vesselbo. Baggrunden er en sag fra Køge, hvor pk Chemicals har fået en regning på kr. for en revurdering af virksomhedens miljøtilladelse fra Miljøcenter Roskilde. Virksomheden var på intet tidspunkt blevet advaret om, at en regning i hundredetusindekroners-klassen var på vej. Det er klart, at der skal være klare retningslinjer for, hvad myndigheder må tage betaling for, og der skal ligge en klar og kontant regning på, hvad det er, man betaler for. Det er noget, vi må have op til drøftelse hurtigst muligt. Vi kan ikke have, at det her accelererer, så virksomheder kommer til at betale meget store regninger, siger Eyvind Vesselbo. Ifølge reglerne på området skal en virksomhed betale for den tid, myndigheden bruger på arbejdet med virksomheden. Men myndigheden er ikke forpligtet til at oplyse om hvor stor en regning, virksomheden kan forvente. Samtidig er det svært at gennemskue, hvad den fakturerede tid går til. Hvis du går til en advokat, er han forpligtet til at give dig et overslag over, hvad det kommer til koste. Hvis det så viser sig, at budgettet skrider, får du besked. Det samme burde myndighederne også være forpligtet til, så virksomhederne havde bedre mulighed for at budgettere med udgiften, siger chefkonsulent Jens Ulrik Jensen, DI. > > Læs mere side 8 Flexible Executive MBA - Do Your MBA Differently The CBS Executive MBA conveniently divided into 3 Modules Business Essentials with a focus on practical leadership training Business Development and Innovation Performance and Strategy followed by the Integrated Strategy Project Information Meeting Thursday 15 April, :00-19:00 Executive MBA with CBS For more information please visit our website or contact us by or by phone Copenhagen Business School Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg

2 DI Business 6. april OK-afstemning slutter 20. april Forligsmand Asbjørn Jensen fremsatte 26. marts et samlet mæglingsforslag om overenskomstfornyelsen Mæglingsforslaget er til afstemning hos arbejdsgivere og lønmodtagere, og resultatet foreligger 20. april. Hos arbejdsgiverne afgør DA s bestyrelse, hvor DI er repræsenteret, om mæglingsforslaget kan vedtages. Lønmodtagerne tager stilling ved en urafstemning blandt medlemmerne af de berørte fagforbund. Forslaget samler de aftaler, hvor parterne er blevet enige. Herudover fastsætter mæglingsforslaget vilkårene for de overenskomster, hvor parterne ikke har kunnet blive enige. Afstemningen sker under ét, så alle overenskomster enten bliver godkendt eller forkastet. I sidstnævnte tilfælde vil resultatet i givet fald blive en storkonflikt fra normal arbejdstids begyndelse den 25. april. Jobmesse gav nyt håb for mange 400 medarbejdere har MAN Diesel i Frederikshavn måttet sige farvel til. Men den nordjyske virksomhed har med en række initiativer søgt at hjælpe dens tidligere medarbejdere videre til nyt job. Dels har de fyrede medarbejdere frit kunnet vælge sig ind på et efteruddannelsesprogram, og dels arrangerede virksomheden for nylig jobmesse. I selskab med Frederikshavn Erhvervsråd dukkede 14 lokale virksomheder op på messen for at kigge efter nye medarbejdere. Det blev på stedet til godt 50 aftaler om nyt job for de tidligere ansatte i MAN Diesel, og flere aftaler om job er på vej. Danmark skal nytænke innovationspolitik Når det gælder innovation ryger Danmark fra en fjerdeplads til en femteplads og taber for andet år i træk terræn blandt de 27 EU-landes evne til at skabe mere innovation. Det viser en EU-rapport, European Innovation Scoreboard. DI efterlyser derfor et eftersyn af den danske innovationspolitik. Man må redefinere den måde, vi tænker innovationspolitik og se på, hvordan alle politikområder kan understøtte øget innovation i erhvervslivet; lige fra miljøpolitikken over sundhedsområdet til erhvervsstøtten, siger chefkonsulent Rasmus Anderskouv, DI. Leder Der er både penge og kvalitet at hente Alle vender i denne tid hver en 50-øre, før de giver den ud. Nu gør man det også i det offentlige. I hvert fald har finansministeren måttet konstatere, at han efter en årrække med hastigt stigende udgifter står og mangler op mod 100 mia. kr. for at få budgettet til at hænge sammen. Denne virkelighed sidder mange af de nyvalgte borgmestre også i. De har tilmed fået beskeden fra selvsamme finansminister: Der er ikke mulighed for at øge de kommunale udgifter de kommende år. Det giver kommunalpolitikerne lejlighed til at se nærmere på, hvordan de løser opgaverne i dag og anledning til at overveje, om nogen af tingene kunne gøres lidt smartere. Mange kommuner har allerede gode erfaringer med at lade private virksomheder løse en række af de kommunale opgaver. Men en forudsætning for at nå dertil er, at kommunen overhovedet er klar over, hvad det egentlig koster at løse opgaven i dag. Kunne det måske gøres billigere eller bedre på anden vis? Løbende test af opgaveløsning gennem konkurrenceudsættelse på markedet giver vigtige informationer om, hvorvidt pengene bliver brugt mest effektivt og om kvaliteten er tilstrækkelig høj. Vi vurderer, at alene en sådan test på en lang række offentlige opgaver indeholder muligheden for at kunne løse opgaverne pct. mere effektivt. I 2009 var ISS Facility Services A/S nomineret og i år vandt de så Miaprisen 2010 i kategorien store private virksomheder. Miaprisen for mangfoldighed i arbejdslivet blev indstiftet i 2003 af Institut for Menneskerettigheder for at fremme mangfoldighed og ligebehandling i arbejdslivet. Prisen uddeles en gang om året til virksomheder, der lægger ekstra mange kræfter i at fremme mangfoldigheden på deres arbejdspladser. Servicevirksomheden ISS blev ved årets prisuddeling før påske bl.a. hædret for sine interne lederkurser, der også handler om mangfoldighedsledelse. ISS har i øjeblikket 16 pct. ledere med anden etnisk baggrund end dansk. Virksomheden er dermed halvvejs mod de 33 pct., som er målet for di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V Tlf.: di.dk DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald, Jens Fuglsang Edelholt, Søren Falck, Kenneth Jørgensen, Gordon Trier Holm, René Madsen, Per Geckler Møller. Layout: Belle Djerberg Træholt. Viceadm. direktør Ole Krog ISS røg helt til tops i andet forsøg Frv. Teamleder Maria Bøge og adm. direktør Maarten van Engeland (nummer to frh.), ISS, modtager Miaprisen 2010 med bl.a. en skulptur af billedhugger Vibeke Glarbo. I midten beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), der overrakte prisen på Experimentarium i København //Hans Søndergård ISS uddeler i øvrigt årligt sin egen mangfoldighedspris til en afdeling, der opnår gode resultater med mangfoldighed. Man arbejder desuden en test på markedet giver mulighed for at løse opgaverne pct. mere effektivt. Det er dog ikke kun et spørgsmål om penge. Det er en særskilt pointe, at en beskrivelse af opgaven, der skal testes på markedet, vil have et stærkt fokus på kvaliteten af det endelige produkt eller serviceydelse. Det er blandt andet slående, at erfaringer med udbud af hjemmepleje viser en større tilfredshed blandt de ældre med private leverandører frem for kommunale. Undersøgelser viser samtidig, at der ikke er den store forskel på borgmesterens partifarve, når det gælder graden af inddragelse af private i løsningerne. Vi er heldigvis kommet ud over det punkt, hvor problemstillingen er kendetegnet af en mere ideologisk præget tilgang. Så meget desto mere glæder vi os til samarbejdet med kommunerne og deres nye formand, Horsens borgmester Jan Trøjborg. Vi kender ham fra hans tid som bl.a. erhvervsminister. Vi kender ham som en person, der har en praktisk og løsningsorienteret tilgang til tingene. Og det er netop, hvad der er brug for i de kommende år. med at få flere kvinder i ledelsen, og endelig har virksomheden også sin egen ombudsmand, der kan tage sig af klager om forskelsbehandling. /fgb 42 numre årligt, bestilles hos DI, Michelle Puck Nielsen, tlf.: DI-medlemmer gratis. Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 30. marts Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Annoncer: DG Media A/S, tlf.: Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN

3 6. april 2010 DI Business 3 K vil efterse forskerskatteordning Tiden er kommet til at kigge den såkaldte forskerskatteordning efter i sømmene, mener den konservative skatteordfører Mike Legarth. Ønsker om ændringer skal komme fra en bred vifte af virksomheder, mener han. Det er to år siden forskerskatteordningen trådte i kraft. Nu er det tid til at kigge ordningen efter i sømmene, mener de konservatives skatteordfører Mike Legarth. Jeg synes, at når ordningen har kørt i to år, er det passende, at vi kigger på den og vurderer, om den har den effekt, som vi forudså, eller om vi skal kigge på betingelserne, siger han. Udmeldingen kommer efter, at DI Business i sidste uge kunne fortælle, at kun 50 ud af specialister og nøglemedarbejdere, som benytter forskerskatteordningen, bruger den femårige ordning. Resten bruger den treårige ordning, hvor man kan slippe med at betale 25 pct. i de tre år, man er i Danmark, mens man skal betale 33 pct. i fem år, hvis man vælger den femårige ordning. Mike Legarth vil dog ikke love, at en gennemgang af forskerskatteordningen fører til ændringer. For, at jeg vil revidere den, så skal der være en bred vifte af virksomheder, som siger, at vi har behov for, at vi kan bevare vores videns- og kompetenceniveau for særlige medarbejdere. Og vi kan se, at vi ikke kan holde på dem, og vi derfor har brug for et stærkere beredskab på skattesiden, end det vi har i dag, siger Mike Legarth. /rema Mere viden om arbejdskulturen i de nordiske lande kan hjælpe virksomheder, der eksempelvis fusionerer eller udvider i Norden. //Colourbox Arbejdskultur skal kortlægges Ledelse Den nordiske arbejdskultur skal under lup. Det vil give virksomheder med nordiske medarbejdere en række redskaber. Jens Fuglsang Edelholt Bedre ledelse, der giver færre konflikter blandt medarbejderne. Det bliver formentlig et af resultaterne, når en stor kortlægning af den nordiske arbejdskultur om et par år er færdig. Kortlægningen skal hjælpe de virksomheder i Danmark, Sverige og Norge, der har nordiske medarbejdere eller som står foran en fusion, en sammenlægning eller en udvidelse i Norden. Vi vil skabe en række redskaber til virksomhederne, så de bliver bedre til at lede og integrere deres nordiske medarbejdere, fortæller projektkoordinator Jeppe Thielke fra Foreningen Norden, der i samarbejde med nordiske universiteter står for undersøgelsen. Helt konkret vil projektet udvikle en række metoder, der kan vise, hvor god en virksomhed er til at integrere medarbejdere fra andre nordiske lande. For godt nok ligner vores kultur hinanden, men der er alligevel forskellige måder at lede på og en anderledes sammensætning af virksomheder i de forskellige lande. Derfor vil projektets resultater gøre virksomhederne i stand til at få større gavn af deres nordiske medarbejdere, mener Jeppe Thielke, der opfordrer relevante virksomheder til at være med i projektet. Vi synes, at det vil være en fordel at være med helt tæt på processen. Det vil ikke kræve meget af virksomhederne, men vil give dem et bedre udbytte af projektet, siger Jeppe Thielke. Hvis din virksomhed er interesseret i at være med i projektet, kan du henvende dig til projektkoordinator Jeppe Thielke, Foreningen Norden. Danmark går glip af EU-millioner til velfærdsforskning Forskningsmillioner EU investerer mange millioner i velfærdsteknologi. Men indtil videre har kun ganske få danske forskere og virksomheder fået del i millionerne. René Madsen Der bliver brug for masser af ny teknologi og masser af nye løsninger, hvis samfundet i fremtiden skal kunne tage sig af de store generationer, som er på vej ud af arbejdsmarkedet. Det er baggrunden for, at EU investerer millioner af euro i forskning og udvikling af ny velfærdsteknologi. Markedet forventes at blive kæmpe stort, men hidtil har danske forskere og danske virksomheder kun fået del i 0,55 pct. af de 250 millioner euro, som EU indtil videre har uddelt til forskning og udvikling på velfærdsområdet. Den danske deltagelse er desværre meget lav. Det er et område, hvor Danmark burde kunne spille en langt større rolle, siger Head of Sector ICT & Ageing ved EU Kommissionen Peter Wintlev-Jensen. Det kom frem, da han og en række andre aktører fra både forskningsverdenen og virksomhedsverdenen i sidste uge var samlet for at diskutere mulighederne for at søge midler fra EU s forskningsprogram for it og kommunikationsteknologi. Generelt har danske it-virksomheder været dårlige til at få del i midlerne. Det gælder også for programmet for velfærdsteknologi, men danske virksomheder burde have gode forudsætninger for at deltage, påpeger Peter Wintlev-Jensen. Kræver bred strategi Danmark er langt fremme på sundhedsområdet og har en høj udbredelse af bredbånd og et højt teknologisk niveau. Det burde give gode muligheder for at udnytte EU s forskningsstøtteprogram, siger Peter Wintlev-Jensen. Danmark har allerede ABT-fonden, som også støtter udviklingen af arbejdsbesparende teknologi, og kombineret med mulighederne for at hente støtte i EU har danske virksomheder og forskere gode forudsætninger for at markere sig på området. Men der er brug for en bedre kobling mellem, hvad der sker på nationalt plan og i EU, hvis Danmark skal få del i midlerne, vurderer konsulent Christian Graversen, DI. Der er flere aspekter i spørgsmålet om, hvorfor Danmark ikke er mere med, men det kræver en bred makro-strategi, og at man mere aggressivt promoverer mulighederne, siger han. /rema EU s forskningsmilliarder > EU har afsat 380 milliarder til forskning i årene 2007 til 2013, hvoraf 67 milliarder går til it-forskning. > Danske it-virksomheder har kun fået del i en meget lille andel af milliarderne. Derfor står blandt andre DI ITEK bag DICTAT, Danish ICT Ambassador Taskforce, der skal arbejde for flere midler til dansk forskning. > Kontakt chefkonsulent i DI, John Sarborg Pedersen, eller tlf.:

4 DI Business 6. april Når natur og industri fremover mødes, vil det være uden lighedsprincippet. Det skaber en række problemer, mener både DI, Advokatrådet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. //Scanpix Lighed i klagenævn forsvinder Miljø Miljøministeriet slår natur- og miljøklagenævnene sammen og fjerner dermed lighedsprincippet, som ellers har sikret både erhvervslivet og NGO ere ret til at blive hørt i klagesager. Søren Falck Når en virksomhed er utilfreds med en kommunes afgørelse på en miljøgodkendelse, eller hvis Naturfredningsforeningen mener, at en virksomhed ikke skulle have haft lov til at bygge større bygninger, kan man klage til den uvildige instans i miljø- og naturklagenævnene. Hidtil har klagenævnene haft to lister med sagkyndige eksperter, der skal høres i forbindelse med klagesager. Én liste med sagkyndige indstillet fra erhvervsorganisationer og én liste med sagkyndige, der repræsenterer NGO erne. Det har i mange år sikret lighed, da begge sider bliver hørt i forbindelse med en klagesag det såkaldte lighedsprincip. Miljøministeren vil nu samle de to lister til én liste og dermed vinke farvel til lighedsprincippet. For selvom lighedsprincippet har fungeret i praksis, mener ministeren ikke, at det har været hensigten med de to lister. Den nye ordning med kun én liste er med til at understrege, at de sagkyndige ikke repræsenterer de organisationer eller myndigheder, der har indstillet dem, og at de sagkyndige ikke skal varetage bestemte interesser. Jeg har fuld tillid til, at den kommende formand for nævnet vil udnytte sine kompetencer på en sådan måde, at der ikke vil opstå tvivl om formandens eller nævnets uvildighed, siger miljøminister Karen Ellemann (V). Det er et retssikkerhedsmæssigt forkert skridt at fjerne lighedsprincippet. Vivi Bruhn Knudsen Advokater: Skråplan Den tillid deler man ikke i Advokatrådet. Her mener man, at når klagenævnet nu i stedet skal udpege de sagkyndige fra én liste, er miljøministeren ude på et retssikkerhedsmæssigt skråplan. Det er et retssikkerhedsmæssigt forkert skridt at fjerne lighedsprincippet. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man konkret kommer til at favorisere en part frem for en anden, men hvorvidt man nu kan få en mistanke om det. Det er sammenligneligt med habilitetsvurderinger, hvor man er inhabil, så snart en mistanke ikke kan afvises, siger advokat Vivi Bruhn Knudsen, medlem af Advokatrådets lovekspertudvalg for miljøret. DI: Det ender i domstolene DI forstår ikke, at miljøministeren hævder, at lighedsprincippet aldrig har været tilsigtet, og man vurderer, at klagesagerne fremover vil blive afgjort ved retssager i stedet for. Hvis det aldrig har været tilsigtet, at de to lister skulle repræsentere et lighedsprincip, hvorfor har man så haft to lister? Og hvorfor vælger man at slå dem sammen nu? Tilliden til klagenævnets afgørelser bliver svækket, hvis ikke der er et lighedsprincip. I sidste ende betyder det, at klagesagerne vil ende i domstolene, og det er jo netop det, man ville undgå, da klagenævnene blev etableret, siger viceadm. direktør Ole Krog, DI. Økonomi- og Erhvervsministeriet udtrykker bekymring Økonomi- og Erhvervsministeriet har i deres høringssvar til Miljøministeriet udtrykt bekymring om sammenlægningen. Økonomi- og Erhvervsministeriet ser ikke behov for, at der i natur- og miljøklagenævnene arbejdes med én liste frem for to. Der kan være en potentiel risiko for, at der ikke i alle sager med betydning for erhvervslivet udpeges sagkyndige, der både har miljø- og erhvervsfaglig viden, skriver ØEM.

5 6. april 2010 DI Business 5 Den nye BMW 5-serie jan-nygaard.dk Ren køreglæde LYKKEN ER, NÅR DESIGNET TALER FOR SIG SELV. Når det gælder den nye BMW 5-serie, kan det være svært at finde ord. Dynamisk, elegant, sofistikeret og karismatisk trænger sig på. Men endnu en gang har BMW drevet både design og teknologi så langt, at det virker umuligt at finde ord for en bil, der både er overdådigt udstyret, udviser imponerende overskud og samtidig er mere miljøvenlig end langt mindre biler. Hvis De selv vil begejstres og samtidig miste mælet, vil vi anbefale Dem at opleve BMW's legendariske køreegenskaber på nærmeste hold hos Jan Nygaard AS. DEN NYE BMW 5-SERIE. TÆT PÅ PERFEKT. Jan Nygaard AS Firskovvej I 2800 Kgs. Lyngby I Telefon BMW 523i Sedan fra kr. Motorer fra hk, Nm, forbrug fra 9,6-12,8 km/l, CO 2 -emission fra g/km. Leveringsomkostninger kr. BMW ErhvervsLeasing fra kr./md. (ekskl. moms) med førstegangsbetaling på 0 kr. Beskatningsgrundlag fra kr., 36 mdr., km, inkl. BMW Service Inclusive Ultimate, leveringsomkostninger og metallak. Ekskl. dæk, brændstof, grøn ejerafgift og forsikring. Etableringsomkostninger kr. (ekskl. moms). Bilen er vist med ekstraudstyr.

6 DI Business 6. april Tema: Offentlig-privat samarbejde DI Business har taget temperaturen på klimaet for det offentlige private samarbejde på tre forskellige borgmesterkontorer /kenj Borgmester Thomas Banke (V), Fredericia Kommune Borgmester Kjeld Hansen (S), Herlev Kommune Borgmester Niels Hörup (V), Solrød Kommune Fredericia Herlev Solrød Fremtiden byder på mere konkurrenceudsættelse Kommunen og virksomhederne er hinandens forudsætninger, når det handler om uddannelse af arbejdskraft og arbejdspladser. Der er ingen tvivl om, at der skal mere offentlig-privat samarbejde til på de områder, hvor det er muligt. F.eks. kan et område som folkeskolen ikke konkurrenceudsættes. Men borgere i Danmark lever med den højeste skattesats i verden og har dermed krav på de bedste og billigste løsninger. Konkurrenceudsættelsen kan bl.a. ske på områder som rengøring, pleje og infrastruktur. Men i flere kommuner hersker stadig en ideologisk og halv-religiøs holdning til, at mere offentlig-privat samarbejde er noget skidt. Men med de udfordringer, vi står over for i dag, er det vigtigt med kloge løsninger til færre penge og bedre kvalitet. Så for mig at se er det uundgåeligt, at fremtiden vil byde på mere konkurrenceudsættelse. Vi skal have et større politisk frirum Offentlig-privat samarbejde er en konstruktiv aktivitet, hvor der på mange områder ligger et stort potentiale. Det har været et tema i længere tid, der har været under et voldsomt tryk på grund af betegnelsen privatisering, der er fremkaldt af en ideologisk tilgang. Det betød, at der blev fokuseret på, hvad det private kunne gøre bedre og billigere i stedet for, at man så på, hvad to i forvejen gode sektorer kunne udrette i fællesskab og under friere rammer. Jeg ser positivt på mere offentlig-privat samarbejde, men det kræver, at man får gang i en udvikling, der bygger på gensidig anerkendelse og respekt fra begge parter. Desuden skal Folketinget give et større politisk frirum, hvor det offentlige og det private kan komme med nye løsninger og få tilladelse til at afprøve dem. Gode eksempler skal give blod på tanden Der ligger f.eks. et stort forarbejde, første gang en kommune laver et udbud. Men vi kan konstatere, at allerede ved første genudbud står man med solide erfaringer. Den udvikling skal fortsætte også i andre kommuner. Der er ingen tvivl om, at der ligger et stort potentiale for besparelser og højere kvalitet med mere offentlig-privat samarbejde, og at vi i fremtiden vil se mere af det på flere områder. Men for at en sådan udvikling kommer i gang, er det hamrende vigtigt med gode eksempler og samtidig have et åbent syn på de erfaringer, flere kommuner har gjort sig. Succes forudsætter, at vi stopper med at se samarbejdet som sort eller hvidt. Vi skal være realistiske og lære af tidligere fejl og på den måde skabe en tryghed, der giver flere kommuner blod på tanden til at udbygge og udvikle samarbejdet mellem det offentlige og private via partnerskabstankegangen. OPS kan lappe hullet i kommunekassen Kommunerne, regionerne og staten kan høste velfærdsgevinster på 15 milliarder kr., hvis de lader private virksomheder byde på de offentlige opgaver. Det fremgår af DI s Redegørelse for Offentlig-privat samarbejde. Per Geckler Møller Udsigten til nulvækst i den offentlige økonomi er en oplagt lejlighed til at få skabt klarhed over udgifterne og få sat fokus på, om de forskellige offentlige opgaver kan løses mere effektivt. Det vurderer DI, som i sin nye Offentlig-privat Samarbejde, Redegørelse 2010 peger på, at den offentlige sektor kan realisere 15 milliarder kr. til mere velfærd ved at øge konkurrencen om de offentlige opgaver. Redegørelsen kommer i forlængelse af DI s forslag om, at regeringen nedsætter en udgiftskommission, som skal kulegrave de offentlige opgaver og udgifter. Øget offentlig-privat samarbejde er sådan set ikke et mål i sig selv. Men det er dokumenteret, at konkurrence om de offentlige opgaver er et effektivt middel til at frigøre ressourcer til at løse de velfærdsopgaver, som den offentlige sektor varetager. Det væsentligste er, at vi får sikkerhed for, at de offentlige opgaver løses af de billigste og bedste leverandører. Om det så ender med en privat eller offentlig udbyder, må afhænge af den enkelte opgave, siger chef for offentlig-privat Henrik Friis, DI. Ældre og børn i fokus I kommunerne er de største udgiftsområder de såkaldte borgernære områder, som blandt andet omfatter tilbud til ældre og handicappede og dagtilbud til børn og unge. Her er det langt fra alle kommuner, der er nået lige langt med at sende opgaverne i udbud, så potentialet for at øge konkurrencen er fortsat stort. Ifølge redegørelsen kunne der sendes for yderligere 30,7 mia. kr. opgaver på det borgernære område i udbud, hvis alle kommuner gjorde som de fem kommuner, der er nået længst. Det er på tide at få gjort op med forestillingen om, at det kun er offentlige hænder, der kan pleje vores borgere. På ældreområdet har vi nu i flere år haft dokumentation for, at tilfredsheden er større hos ældre med privat hjemmepleje end kommunal hjemmepleje. Og de kommuner, der rent faktisk sender plejehjemsopgaver i udbud, oplever ikke, at der er mangel på leverandører. Så der er ingen undskyldning for at gå glip af de effektiviseringsgevinster på pct., som kan opnås ved at sende opgaverne i udbud, siger Henrik Friis. Hent bogen gratis på di.dk/shop/publikationer

7 6. april 2010 DI Business 7 Ingen opgaver er for hellige DI Business har spurgt chef for offentlig-privat Jakob Scharff i Kommunernes Landsforening (KL) om KL s syn på mulighederne for mere offentlig privat samarbejde. Han mener bl.a. der er uafhentede gevinster, men det kræver, at de private leverandører vil være med til at udvikle markedet. Per Geckler Møller Hvorfor er der så stor forskel på, hvor meget kommunerne konkurrenceudsætter? Fordi de enkelte kommuner bruger forskellige strategier til at effektivisere og kvalitetsudvikle deres ydelser. Nogle vælger at fokusere på offentligprivat samarbejde (OPS), mens andre i højere grad fokuserer på Lean, optimering af arbejdsgange eller lignende. Det følger af det kommunale selvstyre, at de folkevalgte i den enkelte kommune beslutter, hvordan de vil løse opgaverne. Og det er ikke i alle kommuner, at OPS nødvendigvis står højest på listen over instrumenter, man vil benytte sig af. Der er brug for en tættere dialog mellem kommunerne og leverandørerne om de mulige gevinster ved at inddrage de private leverandører især på velfærdsområdet. Jakob Scharff, KL Hvordan vurderer du muligheden for effektiviseringsgevinster ved OPS? Kommunerne har indgået en aftale med regeringen om at øge det offentlig-private samarbejde, fordi vi er enige i, at OPS er ét af flere instrumenter til at effektivisere de kommunale ydelser. Vi har selv taget initiativ til at få oprettet en dokumentationsdatabase, som viser, at der er en række gode erfaringer med OPS om end erfaringerne ikke altid er lige gode. Men selvfølgelig kan der være gevinster at hente ved OPS. Er man nået langt nok med at konkurrenceudsætte? Kommunerne konkurrenceudsætter i dag cirka 25 pct. og vi har aftalt en målsætning med regeringen om at nå op på 26,5 pct. inden udgangen af Jeg synes, at kommunerne i praksis har demonstreret, at vi har en åben holdning til at øge brugen af offentlig-privat samarbejde, og vi tror da også på, at der kan være endnu mere at hente. De såkaldt borgernære områder med bl.a. dagtilbud til børn og unge hører til kommunernes store udgiftsposter. I den nye Offentlig-privat Samarbejde, Redegørelse 2010 peger DI på, at den offentlige sektor kan realisere 15 milliarder kr. til mere velfærd ved at øge konkurrencen om de offentlige opgaver. //Scanpix Hvilke barrierer er der for at øge offentlig-privat samarbejde? Den største barriere er, at vi ikke har et velfungerende marked for velfærdsservice. Der er brug for, at vi får en tættere dialog mellem kommunerne og leverandørerne om de mulige gevinster ved at inddrage de private leverandører især på velfærdsområdet. Kommunerne har i en ny analyse klart efterlyst flere kompetente leverandører. Kommunerne oplever det også som en barriere, at flere leverandører tidligere har trukket sig fra markedet eksempelvis for børn og ældre. De har brug for, at leverandørerne melder klart ud, at de kan skabe merværdi for kommuner og at de tænker langsigtet i markedsudvikling. Er der opgaver, som ikke kan konkurrenceudsættes? I princippet nej bortset fra myndighedsopgaver, hvor det i givet fald kræver lovhjemmel. Vores indfaldsvinkel er, at ingen opgaver er for hellige til at blive konkurrenceudsat. Men der er stadigvæk områder, hvor markedet endnu ikke er til stede.

8 DI Business 6. april Kineserne indhenter os Marked i fokus Kvaliteten af kinesiske produkter er stigende. Sammenholdt med de lave lønninger er det en farlig cocktail for danske virksomheder. Jens Fuglsang Edelholt Det var en mellemstor dansk industrivirksomhed med fabrik i Kina, der bad firmaet Asia Base Research om at analysere markedet, fordi virksomheden tabte ordrer til en kinesisk konkurrent. Asia Base Research hjælper danske virksomheder ind på markedet i Kina, og markedsanalysen afslørede ifølge stifter og ejer Peter Rasmussen, at kvaliteten af de kinesiske produkter samtidig bliver stadig højere. Der er ikke længere tale om ret store kvalitetsforskelle. Kineserne har allerede halet godt ind på udlændingenes kvalitets- og serviceniveauer og i mange tilfælde overhalet dem. Kineserne er på få år blevet meget mere kompetente, når det gælder kvalitetsstyring og effektivitet. Selv Kineserne er ikke bare billige. Kvaliteten er deres produkter er stigende, og det skal danske virksomheder erkende, mener en Kina-kender. //Scanpix på produktudviklingssiden er de ved at begynde at markere sig, fortæller Peter Rasmussen. Dermed bør den gængse opfattelse af de kinesisk producerede varer ændre sig i bevidstheden hos danske direktører. Og det samme gælder opfattelsen af, hvem den reelle konkurrent er, mener Peter Rasmussen. Spurgte man for bare få år siden udenlandske virksomheder i Kina, hvem de opfattede som deres værste konkurrent, var svaret altid navnet på en anden udenlandsk virksomhed. De udenlandske og de kinesiske virksomheder opererede i to helt vidt forskellige kvalitets- og prissegmenter uden egentligt overlap. Ofte kostede den kinesiske vare under halvdelen af den udenlandske, men set med vestlige øjne var varen af lav kvalitet og designet uden innovation. Sådan er det ikke længere, siger han. Erkend problemet Han mener, at når produktkvaliteten er kommet op, samtidig med, at omkostningsniveauet er blevet nede, bør det sætte en alarm i gang hos danske virksomheder, der må erkende, at Kina er ved at indhente os på kvaliteten. De fleste danskere erkender ikke, hvad der er ved at ske. Og dem, der erkender det, hænger måske i bremsen, når det handler om at reagere på det, siger Peter Rasmussen. Han ser sort på fremtiden for udenlandske virksomheder i det kinesiske marked, og tror, at langt de fleste udenlandske virksomheder vil blive tvunget ud af det kinesiske marked inden for en kort årrække. De, der overlever, vil være de virksomheder, der besidder højteknologi som eksempelvis medicinalbranchen. De andre bliver nødt til at få styr på omkostningerne og blive så konkurrencedygtige, at de kan sælge deres produkter til kineserne i Kina i konkurrence med kinesiske virksomheder, siger Peter Rasmussen. Kina-konference 13. april Det 21. århundrede vil tilhøre Kina. Hør Peter Rasmussen og en række af de fremmeste Kina-eksperter give deres bud på Kinas fremtidige rolle og betydningen for danske virksomheder. Det sker på en konference hos DI 13. april. di.dk/shop/arrangementer kr. for en miljøgodkendelse Uigennemskueligt pk Chemicals var ved at tabe både næse og mund, da de fik regningen for at få revurderet deres miljøgodkendelse. Den lød på hele kroner. René Madsen Kort før nytår faldt en regning ind ad brevsprækken hos pk Chemicals A/S i Køge. Regningen var fra Miljøcenter Roskilde, og regningen dækkede over udgiften til revurderingen af virksomhedens miljøgodkendelse i det forløbne år. Men ingen på virksomheden havde i deres vildeste fantasi forestillet sig, at det kunne løbe op i så stort et beløb. Regningen lød nemlig præcist på 133,182,55 kr. Det, jeg synes, er det værste, er manglen på sikkerhed. Vi prøver at lægge et budget, men det kan vi jo ikke, når de bare kan fakturere os på den måde, siger adm. direktør Lars Skov Ibsen. Tag selv bord Det var især faktureringen af 328 timer til miljøtilsyn uden for virksomheden, som sprang virksomheden i øjnene. Myndighederne må kun tage sig betalt for tid, som er gået direkte til behandlingen af den konkrete virksomhed, men ikke for tid, som er brugt på at sætte sig ind i generelle regler på området. Virksomheden frygter, at mange timer er blevet brugt på at sætte sig ind i generelle regler på området. Men som reglerne er i dag, er det umuligt for virksomheden at gå regningen efter i sømmene og se, hvad tiden konkret er brugt til. Det er et tag selv bord. De bestemmer selv, hvor meget de skal have ind. Hvorfor skulle de holde sig tilbage, siger Lars Skov Ibsen. Hos Miljøcenter Roskilde afviser kontorchef Helge Andreasen fuldstændigt, at sagsbehandleren har overfaktureret virksomheden. Jeg skal som chef godkende de registreringer, der er. Det gør jeg ved at gennemgå sagsbehandlerens registreringer, men jeg gør også det, at jeg henter nøgletal ud, hvor jeg kan se forholdet mellem forskellige registreringer, for at sikre at alle får en ens behandling i så høj grad, som man nu kan, siger han. Betaler under protest Han påpeger i stedet, at virksomheden blandt andet ikke har leveret luftemissionsmålinger og en række andre undersøgelser, og det har betydet ekstra sagsbehandlingstid. Derudover er en af grundene til den store regning, at virksomheden har stillet mange spørgsmål. Det er jo ikke en straf at få en regning. Men hvis man får et spørgsmål, så sidder der en medarbejder, som skal svare på det. Det har kørt som mailkorrespondance, og så må sagsbehandlere sige, jeg har brugt tid, som man betaler for, på at svare på det her spørgsmål, siger han. Hos pk Chemicals har man kun hovedrysten til overs for den forklaring, for spørgsmålene er stillet for at vise virksomhedens gode vilje og for have en god dialog med myndighederne. Men virksomheden har opgivet at få sine penge igen. Vi kan vælge mellem at betale eller vente på at skat indkassere pengene. Men vi har meddelt, at vi betaler under protest, siger Lars Skov Ibsen.

9 6. april 2010 DI Business 9 Mangfoldighed kan sikre væksten Forskellighed Danske virksomheder mangler mangfoldighed blandt både medarbejdere og ledelse. Dermed går de glip af vækst og innovation. Jens Fuglsang Edelholt Nye kunder på nye markeder er en af vejene ud af krisen for danske virksomheder. Men skal man have en mangfoldighed blandt kunderne, så er man også nødt til at have en mangfoldighed blandt medarbejderne. Det var et af budskaberne på en DI-konference om mangfoldighed for nylig, hvor seksualitet, hudfarve, køn og religion blev drøftet. Med et fremtidsscenarie, hvor en ændret arbejdsstyrke giver en række nye udfordringer, er det afgørende at få fat i alle de talenter, der er derude uanset hudfarve, seksualitet, religion og køn. Ellers går Danmark glip af innovation og vækst, mente ligestillingsminister Lykke Friis (V). Mangfoldighed er en del af både virksomheder og samfundets måde at nå målene på, sagde ministeren, der understregede, at der ikke er genveje inden for mangfoldighed. Det er igennem debat, at vi skal acceptere forskelligheden ikke via kvoter, sagde hun med hentydning til bl.a. kvindernes andel af de ledende poster. En mangfoldig medarbejderskare kan ses på bundlinjen, og derfor er det afgørende for danske virksomheder, at de får udnyttet den forskellighed, der er i befolkningen. Det mener direktør Bolette Christensen, DI. Hvis man skal klare sig i konkurrencen, skal man have fat i de skarpeste hoveder. Og dermed bliver forskellighed til en del af forretningsstrategien, siger Bolette Christensen, der peger på tre områder, hvor virksomheder kan sætte ind: I rekrutteringen af medarbejdere, i at matche nye markeder og ved at klæde virksomhedens ledere på til at acceptere de forskellige medarbejdere. Flere gode ideer En af de virksomheder, der gerne vil have en mere mangfoldig medarbejderskare, er Falck Schmidt Defence Systems A/S. Produktionsleder Kim Nygaard Kristensen mener, at danske virksomheder kan lære meget af udlandet, når det kommer til en mangfoldighed medarbejderskare. Som virksomhed har vi brug for alle de input, vi kan få. For vi har brug for at tænke ud af boksen på alle områder. Forskellighed giver flere gode ideer og det er det, det handler om, siger Kim Nygaard Kristensen. Hos Falck Schmidt Defence Systems A/S diskuterer man bla., hvordan virksomheden kan få flere kvinder i produktionen og i ledelsen. Det vil gavne både ideer og udvikling. Vi vil gerne have en mere ligelig fordeling, og vi mangler især kvindelige ledere, siger han. ««Virksomheder kan nå deres mål, hvis de giver plads til forskelligheden. Så kommer de gode ideer og væksten, mener ligestillingsminister Lykke Friis (V). //PR RUSSIA DENMARK Russian-Danish Business Conference MEETS Join in! The conference will feature four areas of strong commercial and strategic significance to both countries: E Energy F Food and Agribusiness T Transport I Investment 28 April 2010 from 9.00 to TAP 1, Carlsberg, Copenhagen For programme and registration see di.dk/russia H. E. President Dmitry Anatolyevich Medvedev H. E. Prime Minister Lars Løkke Rasmussen Director General and CEO Hans Skov Christensen, Confederation of Danish Industry

10 DI Business 6. april !! Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m. Undgå korruption både ude og hjemme Hvordan håndterer man gaver og hvor går grænsen? Det spørgsmål bliver besvaret på DI-seminaret 22. april 2010 i København. Flere og flere danske virksomheder er aktive på markeder, hvor korruption er et stort problem, og hvor virksomhedens medarbejdere risikerer at blive mødt med krav om bestikkelse. Bestikkelse i udlandet er strafbart i Danmark. At give gaver kan også være en udfordring hjemme i Danmark. Ofte sætter private virksomheders gaver til offentlige ansatte modtageren i en penibel situation. NYE VIRKSOMHEDER I DI Royal Greenland Seafood A/S Svenstrup J Scan Belt Modular Conveyor Systems A/S Hjørring ServiceFactory ApS Frederiksberg SL-BUS v/svend Aage Laursen Silkeborg Snedkeri & Design v/thomas Asger Nilsson Rødovre Spar To Vinduespolering v/bent A Hansen Esbjerg V Søllested Trælasthandel A/S Søllested ULN-Security v/ Ulrik Leif Nielsen Risskov Wiking Gulve A/S Roslev *Teamovation v/bøje Moustgaard Brønshøj *Trolle Promotion & Marketing ApS København N *We- Tech ApS Vejle *ZCC København Ø På seminaret får man overblik over lovgivningen om korruption, bestikkelse og gavegivning både på det danske og de internationale markeder. > > Flere oplysninger hos konsulent Christine Jøker Lohmann, eller tlf.: di.dk/shop/arrangementer Medarbejderkurser i miljø og innovation Nye DI-kurser uddanner medarbejderne i at begrænse virksomhedens miljøbelastning og energiforbrug samt fremme innovationen. DI har således udviklet tre kurser sammen med 3F, og de udbydes på en række erhvervsskoler og AMU-centre landet over. Det drejer sig om to korte *3DByggeri Danmark ApS København S *AKP Design Frederiksberg C *Aprismo A/S Hørsholm *Aspector A/S Århus C *Attention Film ApS København Ø *Aurora Group Danmark A/S Ballerup *AXXON Group A/S Højer * Associeret kurser i miljø og et kursus i innovation. Kurserne kan holdes på virksomheden. Læs mere om kurserne, deltagerbetaling og VEU-godtgørelse på uddannelsesguiden.dk eller kontakt den lokale erhvervsskole eller AMU-center. > > Flere oplysninger hos konsulent Christine Bernt Henriksen, eller tlf.: di.dk/virksomhed/uddannelse Lufthavne og konkurrenceevnen Transportøkonomisk Forening, TØF, holder sammen med DI Transport konference om metropolens konkurrenceevne bl.a. med fokus på lufthavnenes betydning for konkurrenceevnen. Det sker 7. april 2010 i København. Storbyerne konkurrerer med hinanden for at tiltrække investeringer, arbejdspladser, internationale konferencer og turister. Danmarks hovedstad har f.eks. nydt godt af Københavns Lufthavnes position som nordeuropæisk trafikknudepunkt. Men positionen er under pres. Der er risiko for forringet tilgængelighed, som i sidste ende vil skade konkurrenceevnen. Hvad kan der gøres for at modstå denne negative udvikling? Det spørgsmål søges besvaret på konferencen, hvor der også er lagt op til debat mellem transportminister Hans Christian Schmidt (V), Københavns Overborgmester Frank Jensen (S) samt politikere fra Folketinget og regionerne. > > Flere oplysninger hos chefkonsulent Per Henriksen, eller tlf.: transport.di.dk toef.dk Vejen til et godt lederskab Som leder har man indflydelse på sine medarbejderes livskvalitet, når de er på arbejde. DI s lederuddannelse giver lederen redskaber til at påtage sig dette store ansvar. På uddannelsen lærer man bl.a. at håndtere: Enkle og effektive ledelsesværktøjer Delegering af opgaver Udvikling af egen lederrolle Lederuddannelsen starter 27. april 2010, og der er endnu ledige pladser. > > Flere oplysninger hos chefkonsulent Henrik Wedell-Neergaard, eller tlf.: di.dk/shop/kurser Lønforhandling i praksis Man skal vide, hvad man gør, når man forhandler løn eksempelvis efter Industriens Overenskomst. Denne viden Ny DI-aNalyse: bestil redegørelsen gratis på di.dk/shop under publikationer Redegørelse 2010 Offentlig- privat samarbejde analysen giver dig bl.a. overblik over holdninger og potentialer i offentligprivat samarbejde og indsigt i, hvor langt samarbejdet er nået.

11 6. april 2010 DI Business 11 får man på kurset Lønforhandling i praksis 19. april 2010 i Nyborg. Man får indgående kendskab til de gældende regler, så man senere kan undgå fodfejl i forhandlingerne. Endelig får man styrket sin rolle som forhandler både juridisk og rent forhandlingsteknisk. Kurset henvender sig både til hovedforhandleren og til andre, der fra ledelsen deltager i lønforhandlinger. > > Flere oplysninger hos chefkonsulent Allan K. Larsen, eller tlf.: di.dk/shop/kurser Hjælp til overvægtige Overvægtige medarbejdere skal kunne henvende sig til en nøgleperson på arbejdspladsen, hvis de vil have hjælp til at tabe sig. Det er kernen i et nyt projekt, som Sundhedsstyrelsen støtter med 1,8 mio. kr. Idéen med ordningen er, at en person på arbejdspladsen udpeges som nøgleperson, som overvægtige kollegaer kan henvende sig til, hvis de vil tabe sig, eller gerne vil vide mere om muligheder og tilbud. Nøglepersonen skal være en medarbejder på arbejdspladsen, men behøver ikke at have en sundhedsfaglig baggrund. Virksomheden kan søge om støtte gennem satspuljen Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne, og ansøgningsfristen er 16. april 2010 kl Man kan finde ansøgningsskema på sst.dk > > Flere oplysninger hos konsulent Jan Lorentzen, eller tlf.: sst.dk di.dk/personale/arbejdsmiljo Nordic Green i Silicon Valley Grøn innovation, cleantech og bæredygtige løsninger er i fokus på Nordic Green II konferencen april i Silicon Valley, USA. Konferencen fokuserer på forskning, udvikling og iværksætteraktivitet indenfor bæredygtige, grønne teknologiløsninger i f.eks. it, vand, byggeri og transport. Som deltager får man mulighed for at lære af de pionerer, der har bidraget til den grønne udvikling i de nordiske lande og man får indblik i den seneste teknologi fra regionen. Og så er der mulighed for erfaringsudveksling mellem etablerede virksomheder og nye iværksættere fra Danmark, Sverige, Island, Norge, Finland, Estland og USA. > > Flere oplysninger hos konsulent Henrik Dissing, eller tlf.: di.dk/virksomhed/miljoe Vejledning i Cradle to Cradle I DI s nye vejledning tilbydes man den seneste viden om potentialet i og udfordringerne ved Cradle to Cradle (C2C). Man får samtidig en praktisk guide til, hvordan man bruger metoden. C2C er et koncept, der opfatter affald som en ressource. Et produkt, der har overstået sin brugsfase, skal således ikke ende på en losseplads, men indgå i en cyklus så det kan forarbejdes tilbage til råvarestadiet og indgå i et nyt produkt eller blive nedbrudt naturligt til næringsstoffer for naturen. > > Flere oplysninger hos Simon Stig-Gylling, eller tlf.: di.dk/virksomhed/miljoe Bedre sundhedsteknologi gennem dialog Man kan opnå et bedre og hurtigere salg af sine sundhedsteknologiske løsninger, hvis de er udviklet i tæt samarbejde med de personer, der skal bruge teknologien. 5. maj 2010 kan man på Herlev Hospital derfor møde læger og sundhedspersonale, som skal bruge sundhedsteknologien og således få information med sig hjem om brugernes behov. DI ITEK står bag arrangementet. > > Flere oplysninger hos konsulent Mette Bjørn-Andersen, eller tlf.: itek.di.dk DI s Produktpris 2010 Man kan via et ansøgningsskema på di.dk søge DI s Produktpris Sidste frist for at søge er 20. april. DI s Produktpris er virksomhedens mulighed for at vise verden sit nye vinderprodukt. Prisen bliver uddelt på DI s Erhvervspolitiske Topmøde til september i København foran toppen af dansk erhvervsliv, politikere og pressen. For at vinde prisen skal virksomheden have udviklet et enestående produkt et fysisk produkt, en serviceydelse, et rådgivningskoncept, et softwareprodukt eller en unik kombination. Produktet skal være udviklet i de sidste fem år. Der lægges vægt på ideen med produktet (den brugermæssige nyhedsværdi), og ideen i produktet (den produktmæssige nyhedsværdi). > > Flere oplysninger hos chefkonsulent Henrik Valentin Jensen, eller tlf.: di.dk/virksomhed Tjekliste til øget produktivitet Man kan øge produktiviteten på mange måder. DI har udarbejdet en tjekliste på di.dk med otte punkter, der kan tjene som inspiration til at øge produktiviteten. De otte punkter omhandler: Lønomkostninger, automatisering, procesforbedringer, fleksibilitet og arbejdstid, fleksibel levering, reaktionstid, outsourcing samt uddannelse. DI sætter desuden spot på produktiviteten på den årlige produktivitetskonference april 2010 i Kolding. > > Flere oplysninger hos produktivitetskonsulent Christina Villefrance Møller, eller tlf.: di.dk/virksomhed/produktion Dødsfald Tidligere direktør og formand Benned Hansen er død, 86 år. Som direktør i industrikoncernen FLSmidth var Benned Hansen en særdeles aktiv organisationsmand. Op gennem 1980 erne sad han i bestyrelsen for en række industriorganisationer. Benned Hansen beklædte blandt andet formandsposten i Jernets Arbejdsgiverforening Sideløbende hermed var han medlem af Industrirådets forretningsudvalg i som viceformand. Han har således været med i ledelsen af flere af de organisationer, der i dag udgør en del af fundamentet for DI. Benned Hansen trådte ind i Dansk Arbejdsgiverforenings hovedbestyrelse og forretningsudvalg i 1980 og besad formandsposten i Kalender 8. april Transport og logistik DI IBN og DI Transport holder seminar om effektiv eksportteknik. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Anette Suhr Rasmussen di.dk/shop/arrangementer april Produktivitetskonferencen 2010 Styrk virksomhedens produktivitet med visuelle midler. Sted: Comwell Kolding Kontakt: Christina Villefrance Møller di.dk/shop/arrangementer 19. april En god eksportstrategi Kom strategisk godt ud i verden. Sted: Sundkrogskaj 20, Kbh. Kontakt: Marit Hvithamar di.dk/shop/arrangementer 28. april Indbrud og anden kriminalitet Sikkerhedsseminar om at værne sig mod indbrud. Sted: Crowne Plaza, Ørestads Boulevard, Kbh. Kontakt: Kasper Lindøe Pedersen service.di.dk 4. maj DI Fyn holder erhvervstræf Generalforsamling og erhvervstræf Sted: Kold College, Odense Kontakt: Niels Conradsen di.dk/di/regionalt 5. maj DI Lolland-Falster holder erhvervstræf Generalforsamling og erhvervstræf Sted: Knuthenborg Park og Safari Kontakt: Kim Faurby di.dk/di/regionalt

12 DI 1787 København V di.dk ID nr Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst Jyske Bank er en anderledes bankoplevelse også for erhvervskunder. Find inspiration i de mange erhvervspakker og i en innovativ bank, der giver ideerne luft under vingerne. Visse vasse. Selvfølgelig gør vi det. Har du et fornuftigt projekt, får du en solid finansiering. Og mere til. Jyske Bank er lig med helhedsrådgivning. Det betyder, at vi sammen med din virksomhed kan komme omkring fx indhentning af de nødvendige markedsinformationer, optimering af betalingssystemer, finansiering af den løbende drift, risikostyring, investeringer og planlægning af gene rationsskifte. Er virksomhedens hjul velsmurte, er visionerne skarpslebne, og har vi en fælles forståelse for, hvad der skal til for at nå målene ja, så er finansieringen heller ikke noget problem. Bestil et møde på jyskebank.dk/nykunde så kontakter vi dig.

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Medarbejderudvikling øger optimismen

Medarbejderudvikling øger optimismen TREPART AMU skal tilpasses efterspørgslen Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Onsdag den 2. september 2015, 05:00 Del: Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener

Læs mere

» Invitation. vækst og velfærd. I et højhastigheds samfund

» Invitation. vækst og velfærd. I et højhastigheds samfund » Invitation vækst og velfærd I et højhastigheds samfund » Mød Foto: Stig Stasig Tid Mandag den 26. april 2010 kl. 13 17.30 Hans Skov Christensen DI Jens Klarskov Dansk Erhverv Claus Hjort Frederiksen

Læs mere

Danmark har talent lad os bruge det!

Danmark har talent lad os bruge det! PROGRAM 10.30 GENERALFORSAMLING Alle s medlemmer er velkomne til at overvære generalforsamlingen. Check-in åbner kl. 10.00 og finder sted i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Koncertsal (tidl. Radiohusets

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BALLERUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Anledning Samråd i Finansudvalget Dato / tid 2. februar 2017

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BORNHOLM Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØGE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Resultat af Business Fredericia's kendskabs- og

Resultat af Business Fredericia's kendskabs- og Nyhedsbrev nr. 4 Oktober 2015 Kære Modtager Dette nummer holder dig opdateret med nyheder, nye arrangementer og inspiration. God læselyst. Business Fredericia Resultat af Business Fredericia's kendskabs-

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9.

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. juni 2015, 05:00 Del: Vi kan sagtens konkurrere med kineserne, polakkerne og tyskerne,

Læs mere

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København SUNDHED 2010 SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København Lægemiddelindustri foreningen inviterer til debat Danmark er begun stiget af en international stærk sundhedsbranche,

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus DS Regioner 22 lokale afdelinger 5 regionsudvalg 1 fælles regionsudvalg 1 hovedbestyrelse 1 sekretariat

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør Job- og personprofil for Erhvervsdirektør Direktøren i Næstved Erhverv A/S har besluttet at tiltræde en direktørstilling i andet regi. Stillingen som direktør opslås derfor til besættelse cirka 1. november

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Nytænk. Produktiviteten. + reduceret lønandel. + fleksibel teknologi. + leverandører og kunder i h. + øget udvikling af viden

Nytænk. Produktiviteten. + reduceret lønandel. + fleksibel teknologi. + leverandører og kunder i h. + øget udvikling af viden Kundetilpassede løsning + Masseproduktion i små mæ + fleksibel teknologi + reduceret lønandel + øget udvikling af viden + leverandører og kunder i h = konkurrencedygtig fr Nytænk Produktiviteten 8. 9.

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse GULDBORGSUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen 2010/1 BSF 120 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Bjarne Laustsen (S), Christine Antorini (S), Orla Hav (S), Kim Mortensen (S) og

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Samarbejde mellem FRI og DI

Samarbejde mellem FRI og DI DANSK INDUSTRI Den 6. december 2007 PFo Samarbejde mellem FRI og DI 1. DI som erhvervslivets interessevaretager Kort om DI DI er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. DI samler internationalt

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

NYTÅRSKURER I KREDSEN

NYTÅRSKURER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 16. JANUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten NYTÅRSKURER I KREDSEN Den første uge i januar

Læs mere

Kommunale erfaringer med private leverandører i ældreplejen

Kommunale erfaringer med private leverandører i ældreplejen Kommunale erfaringer med private leverandører i ældreplejen I 2011 fik borgerne leveret 30,7 mio. timers praktisk hjælp og personlig pleje i eget hjem. Borgerne valgte at få 4 mio. af timerne leveret af

Læs mere

SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE

SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE di.dk/kommunefakta Fakta om konkurrenceudsættelse ALBERTSLUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere