Projekt: Ressourcedanmark (arbejdstitel)

Transkript

1 Projekt: Ressourcedanmark (arbejdstitel) hvordan flere kan være med til at skabe velfærden Denne projektbeskrivelse er et udkast. Den færdiggøres i dialog med projektets partnere. Velfærdsdanmark har flere ressourcer, end man kunne forledes til at tro, når man hører nyheder. Ressourcerne findes overalt, og de kan være med til at skabe endnu bedre velfærd. Det gælder frivillige organisationer, velfærdsmedarbejdere, private og socialøkonomiske virksomheder og mange flere. Og det gælder ikke mindst aktive borgere, der gør mere for sig selv og andre. Tænk for eksempel på de mange tusinde ensomme ældre danskere. De store årgange, der om få år forlader arbejdsmarkedet. Og de mange unge arbejdsløse. Hvis vi kan bringe deres ressourcer i spil, kan vi løse en række kroniske velfærdsproblemer og samtidig skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed. Derfor tager Mandag Morgen initiativ til projektet Ressourcedanmark. Projektet skal skabe en ny forståelse af, hvad ressourcer er, og anvise konkrete veje til, hvordan velfærdsledere og velfærdsmedarbejdere kan bringe dem i spil i hverdagen. Der er allerede mange projekter, der mere eller mindre udtalt arbejder med at forløse velfærdsressourcer. Men arbejdet rejser en række udfordringer, som kan være svære at finde svar på i enkeltorganisationer. Det drejer sig f.eks. om hvordan kommunen bliver facilitator af velfærd frem leverandør, hvordan frivillige organisationer kan bringes i spil uden, at de bliver en forlængelse af den offentlige velfærd, og hvordan og hvornår medarbejdere konkret kan arbejde med hænderne på ryggen. Projektet skal diskutere og sætte konkrete billeder på, hvordan ny velfærd kan se ud. Vi skal diskutere rollefordeling og organisering af såvel fremtidens kommune som politikere, faglige organisationer, frivillige organisationer, uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og andre velfærdsproducenter m.fl. Med udgangspunkt i diskussionerne og virkeligheden i Velfærdsdanmark vil projektet vise, hvor og hvordan velfærdsledere og medarbejdere helt konkret, i hverdagen, kan arbejde med at identificere og forløse eksisterende og nye ressourcer. Det handler om at sætte billeder på de nærliggende muligheder, så vi kan agere på dem. Mandag Morgen søger partnere, som ønsker at indgå i et arbejdende forum. Der lægges op til, at deltagerne sideløbende arbejder med projektrelaterede temaer i egne organisationer. Det kan være i form af, at deltagerne bruger projektet til at styrke eller udfordre igangværende processer/projekter, at deltagerne bruger projektet til at iværksætte nye indsatser på en særlig problemstilling, at deltagerne bruger projektet til at finde nye samarbejdspartnere eller noget helt fjerde. HVAD FÅR JERES ORGANISATION I PROJEKTET? Viden om, hvordan man kan arbejde med at bringe alle ressourcer i spil for at skabe bedre velfærd, netværk til andre organisationer, som arbejder med samme problemstillinger, og indflydelse på en dagsorden, som vil være central i velfærdsdebatten de kommende år. Eksempelvis kan det være: Konkrete bud på, hvordan kommunens institutioner kan indrettes, så borgernes ressourcer bringes i spil i forhold til kerneopgaver (f.eks. ældreomsorg og dagtilbud). Det kan oplagt ligge i forlængelse af kommunens arbejde med udviklings- og/eller civilsamfundsstrategier eller lign. Idéer til, hvordan rollerne fordeles mellem borgere, medarbejdere, frivillige m.fl. Indspark til hvilke kompetencer, fremtidens velfærdsmedarbejdere skal have med fra skolebænken, som uddannelsesinstitutionerne kan inkorporere. 1

2 Projektet Ressourcedanmark Ressourcedanmark skal udvikle et ressourcebaseret mindset og med udgangspunkt i dette nytænke problemer, indsatser og ressourcer i velfærdssamfundet. Samtidig skal projektet sætte konkrete billeder på, hvordan ny velfærd kan se ud, og hvordan der kan arbejdes med det lokalt. MANDAG MORGENS AMBITION MED RESSOURCEDANMARK Ressourcedanmark bliver Mandag Morgens mest højtprofilerede velfærdsprojekt i det kommende år. Projektet bygger videre på en række tidligere projekter om udvikling af velfærdssamfundet i de senere år, herunder Velfærdens Innovatører, Velfærdens iværksættere, Fremtidens velfærdsalliancer og senest Den aktive borger. Med Ressourcedanmark er Mandag Morgens ambition at videreudvikle den viden, der er skabt i disse projekter, og ikke mindst konkretisere muligheder for handling. Derfor er ambitionen at samle både tidligere og nye partnere, der arbejder med at skabe et bedre velfærdssamfund, og som har lyst til at diskutere udfordringerne på vejen. Målet med projektet er klart: Vi vil bidrage til at skabe bedre velfærd og samtidigt forbedre den offentlige velfærdsøkonomi. Alt efter hvilke konkrete udfordringer, der udvælges i projektet, vil vi sætte klare mål for kvalitetsforbedringen. Det kan f.eks. være, at det bliver at forbedre sundhedsindsatsen eller den sociale indsats over for en målgruppe. Samtidig vil projektet arbejde aktivt på at skabe øget anerkendelse af enkeltpersoner og organisationer, der bidrager til at forløse velfærdsressourcer. Projektet har fire faser. Fase 1: Et nyt ressourcebaseret mindset for velfærdssamfundet Det kræver et nyt mindset, hvis vi skal identificere og forløse ressourcerne i velfærdssamfundet. Dette mindset er det skelet, vi skal bygge velfærden op omkring. Hvis vi bare kører videre med det eksisterende mindset, er der en overhængende risiko for, at de potentielle ressourcer ikke bliver forløst. Så kommer vi i stedet til at se og tale om ressourcerne som substitutter for de hænder og kroner, vi mangler. Heldigvis er vi ikke på bar bund her. De senere års innovationsindsats bygger i høj grad på en anderledes ressourcetænkning. Men der er behov for at eksplicitere og udvikle tænkningen, som drejer sig om: Det offentlige som facilitator: Den offentlige sektor ændrer rolle fra leverandør til facilitator af velfærd. Den offentlige sektor skal være med til at bringe de partnere sammen, der kan løse problemerne. Ressourcesyn: Ressourcerne ses og anerkendes overalt. Styrken i medarbejdernes ideer, borgernes egne ressourcer, effekten af samarbejde med virksomheder mv., skal vises og bruges. Nye tværgående samarbejdsformer: Velfærd er en fælles indsats. Der er brug for flere perspektiver og flere fagligheder, når vi skal løse komplekse problemer. Vi skal øve os intensivt i samarbejde og i at række ud og bygge bro over sektor-, fag- og organisationskløfter med udgangspunkt i en tankegang om fælles effekt. Forebyggelsestænkning: Indsatserne skal i stadig højere grad fokusere på forebyggelse frem for behandling. Det gælder for alle områder. Løbende kommunikation: Historiefortælling, debat og samskabelse med borgerne er en løbende og uomgængelig nødvendighed. Første fase i projektet vil være centreret omkring tilføjelse til og uddybning af disse elementer. Ved at formulere og diskutere mindsettet får vi skabt et stærkt fundament for det videre arbejde. Og vi får skabt en række pejlemærker, som de deltagende organisationer kan bruge som omdrejningspunkt for udviklingsprocesser i egne organisationer. 2

3 POLITIKERNES ROLLE Politikerne spiller en afgørende rolle i forandringen af velfærdssamfundet. Hvad siger lokalpolitikeren f.eks., når den pårørende ringer og klager over, at hendes gamle mor pludselig ikke længere får hjælp til støttestrømperne, men selv skal tage dem på? Og hvad siger de, når der opstår problemer med den indsats, som frivillige i kommunen varetager? Projektet vil løbende diskutere, hvordan politikkerne involveres i arbejdet, og hvilken rolle de kommer til at spille fremover. Derudover lægger projektet op til, at det afsluttende møde i task forcen er et udvidet møde, hvor de deltagende organisationer kan invitere eksempelvis politikere fra deres lokalområde med. Fase 2: Uløste velfærdsproblemer og uforløste velfærdsressourcer Denne fase vil fokusere på at identificere og analysere de velfærdsproblemer, som projektet skal bruge som gennemgående cases. Og på at spejle velfærdsproblemer i ressourcetænkningen. Vi har i mange år med rette været stolte af den danske velfærdsmodel. Men vi må erkende, at den ikke længere er bæredygtig. Det skyldes først og fremmest, at vi ikke længere har hænder og kroner til at fortsætte som hidtil. Men modellen har også en række systemfejl. Der findes i dag store grupper af befolkningen, der oplever udfordringer med at passe ind i den måde, vi har indrettet velfærden. Det gælder f.eks.: Kronisk syge, der i dag ofte ender på passiv forsørgelse Ældre, der når de forlader arbejdsmarkedet, også nærmest forsvinder fra samfundets radar som en ressource Psykisk syge, der ekskluderes og marginaliseres Socialt udsatte børn og familier, der lever under radaren og først kommer i fokus, når skaden er sket, og skandalerne ruller i medierne Etniske minoriteter, der besidder sociale og faglige kompetencer, der ikke udnyttes Børn med diagnoser, der trækkes ind og ud af specialtilbud Unge, der ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet Og der kunne nævnes flere. Fælles for disse grupper er, at de først og fremmest bliver set som problemer og som aktuelle eller fremtidige udgiftsposter. Men disse grupper er også ressourcer. Kronikere, ældre, psykisk syge, socialt udsatte, unge arbejdsløse m.fl. kan også bidrage til at skabe et bedre liv for sig selv og et bedre samfund. Det er der heldigvis en stigende erkendelse af. Vi er blevet bedre til at se de mange ressourcer i det danske velfærdssamfund. Det gælder f.eks.: Aktive borgere: Der er kommet et stigende fokus på værdien af at styrke borgernes deltagelse i deres eget og andres liv. Samskabelse med borgerne om indretning og udførelse af velfærdsopgaver kan give langt bedre resultater. Frivillige organisationer: Der er stigende bevidsthed om, at frivillige organisationer løfter en væsentlig del af velfærdsindsatsen i Danmark. Det gør de selvstændigt, men i højere og højere grad i samarbejder med offentlige organisationer. Private virksomheder: De senere år er der kommet en mere positiv holdning til private virksomheders rolle i velfærdssamfundet og en højere grad af forståelse for hinandens vilkår både fra det offentlige og det privates side. Vi står derfor med muligheden for et intensiveret og forbedret offentlig-privat samarbejde. Men nogle virksomheder bidrager også direkte ved f.eks. at lade medarbejderne arbejde frivilligt for en sag med løn. 3

4 Socialøkonomiske virksomheder: Der er voksende fokus på den type virksomheder, der vender en borgergruppes umiddelbare handicap til konkurrencefordele. De samler grupper op, som det hidtidige system ikke har kunnet hjælpe tilstrækkeligt og giver dem nye muligheder for at opnå mening i livet. Fonde og pensionskasser: Der er stigende fokus på, hvordan fonde og pensionskasser kan bidrage til at løse samfundsudfordringer. Det handler om økonomiske midler men også om at bringe den viden, disse organisationer rummer, i spil. Medarbejdernes ideer og motivation: Der er kommet stigende fokus på kontrolkulturens begrænsninger og de uforløste ressourcer i medarbejderdreven innovation. Velfærdsteknologi: Der er efterhånden mange eksperimenter i gang med at implementere teknologier i velværdservicen. Det handler f.eks. om KOL-kufferter, intelligente senge, interaktive undervisningsmidler mv. DELTAGERNES UDFORDRINGER I projektet skal vi være så konkrete som muligt. Derfor spiller projektets deltagere en nøglerolle. Det er dem, der skal pege på, hvad de konkret mærker og kæmper med i hverdagen. Ved at sammensætte en bred kreds af stærke interessenter kan vi på den måde dele udfordringer, viden og erfaringer på områder, som fylder lokalt og nationalt. Arbejdet vil blive indledt med, at Mandag Morgen interviewer alle de deltagende organisationer. Interviewene vil blive kvalificeret af supplerende desk reseach, samt undersøgelser i Mandag Morgens Velfærdspanel. På baggrund af interview m.v. udpeges 4-5 fokusområder, som resten af projektet vil koncentrere sig om. Fase 3: Nytænkning af problemer, indsatser og ressourcer Fremtidens velfærdsindsats bygger på en dobbelt ressourcetænkning. Det betyder, at vi ser alle som potentielle ressourcer også de kronisk syge, ældre osv. Og at vi bringer andre ressourcer ind frivillige organisationer, velfærdsteknologi mv. Hvis vi lykkes med det, kan vi skabe et velfærdssamfund, der er bedre for den enkelte og mere socialt og økonomisk bæredygtigt. Men det er svært. Fordi vi har haft en stærk velfærdsmodel, bliver forandringer af og til mødt med mistro og spørgsmål om, hvorvidt det ikke bare er en ny spareøvelse. Hvis de gode intentioner skal blive til virkelighed, skal vi have de omtalte målgrupper og danskerne i bred forstand med. Det kræver, at vi er i stand til at vise, hvordan en ny og anderledes velfærd ser ud. Det sker ikke med abstrakte visioner og strategier udtænkt på den kommunale direktionsgang. Det sker ved konkret at vise, hvordan velfærden kan være bedre. På baggrund af de foregående faser vil vi i denne fase arbejde os ned i fokusområderne. Konkret vil vi lægge ud med at nytænke problemstillingen. Nye svar opstår netop, når vi kigger på problemet på en ny måde. Her bliver ressourcetænkningen en afgørende nøgle. Ved at gå ind i problemstillingerne, kan vi blive i stand til at se, hvordan eksisterende og nye ressourcer kan forløses optimalt. På baggrund af dette arbejde vil vi sætte vores nydefinerede mindset i spil. Arbejdsspørgsmålet er: Hvordan kan vi gennem en nytænkning af problemet omlægge indsatsen, så vi bringer alle ressourcer i spil? Det drejer sig både om ressourcer hos den målgruppe, der konkret er i fokus, og øvrige ressourcer, der har særlige kvaliteter, der gør dem egnede til at trække ind. Det kunne f.eks. være, at vi ville kigge på kronisk syge deres ressourcer og andre ressourcer, der kunne bidrage i forhold til dem. 4

5 Dette arbejde vil tage udgangspunkt i konkrete cases, metoder og den nyeste viden på felterne. Målet er ikke at udvikle en samlet strategi eller model inden for det enkelte problem. Det handler om at pege på, hvor der kan og skal sættes ind med handling, hvordan denne handling kan se ud. Vi skal diskutere, hvad det betyder og kræver af de deltagende aktører deres organisering, rolle, kompetencer mv. EKSEMPLER PÅ GENTÆNKTE PROBLEMER OG RESSOURCER Unge, enlige mødre Statistik viser, at blandt enlige mødre, der fik deres første barn, før de fyldte 21 år, har blot 25 pct. en erhvervsuddannelse. For at forebygge social deroute for de unge kvinder har Mødrehjælpen i samarbejde med to kommuner kigget nærmere på de problemer, som de unge mødre slås med. Resultatet er to nye familiehuse i hhv. Esbjerg og Høje Taastrup. Et af de springende punkter er, at kvinderne tabes i kommunens forvaltningsopdelte system. I stedet for at de unge mødre skal færdes på egen hånd mellem de forskellige kommunale sagsbehandlere, tilbyder familiehusene alt-under-et-tag. I husene vil både socialrådgivere, sundhedsplejersker, uddannelsesvejledere og frivillige mentorer kunne arbejde tæt sammen om at hjælpe den unge mor med at få styr på boligsituation, samværsordning, uddannelsesstart og det sociale liv. Problemet analyseret: forvaltningsstruktur opleves som udmattende/uoverskuelig, manglende tillid til kommunale sagsbehandlere, frygt for tvangsfjernelse og at der skæres i kontanthjælpen, Ressourcer gentænkt: frivillige organisationer opleves som ufarlige derfor højere grad af tillid, samling af eksisterende ressourcer, de unge mødres egne ressourcer Børn der rejser alene Mange hundrede børn rejser ankommer hvert år til Københavns Lufthavn alene. Lufthavnspersonale ledsager de mange rejsende børn, men logistikken er krævende og det kan være en stressende oplevelse for både børnene, deres forældre og det personale, der skal tage sig af børnenes rejse. Et hold studerende fra CIID udviklede på baggrund af observationsstudier i Københavns Lufthavn en digital community-service, der matcher uledsagede børn med rejsende familier. Børnene får en sjovere og tryggere oplevelse, og lufthavnspersonalet sparer det daglige besvær med at håndtere logistikken omkring de mange hundrede mindreårige, der rejser alene. Problemet analyseret: Utryghed, stress, logistik, omkostningstung service. Ressourcer gentænkt: Teknologi, tillid, rejsende familier. Fase 4: Konkrete ord og billeder på nye indsatser Denne fase i projektet handler først og fremmest om kommunikation. Kommunikationen om velfærdsforandringer har ofte en tendens til at blive meget indforstået, teknisk og i det hele taget noget, der først og fremmest taler til eksisterende systemer. Sådan behøver det ikke være. For det her handler om alle danskere. I denne fase er opgaven derfor, at vi skal oversætte den viden, vi i fællesskab har skabt i projektet, til ord og billeder, der giver mening for såvel borgere som politikere, ledere og medarbejdere, der til daglig i en eller anden form arbejder med velfærd. Pejlemærket vil ikke være at beskrive et Utopia eller Velfærdssamfundet anno I stedet vil vi have øjnene rettet mod den nuværende situation. Konkret vil vi derfor give bud på, hvordan de nytænkte indsatser, vi har udviklet i projektet, kan gøres til virkelighed. 5

6 Det præcise greb vil vi udvikle i fællesskab i projektet, men det afgørende vil være, at vi kan vise en farbar vej fra den nuværende indsats til en nytænkt indsats. Det vil med andre ord være de lavthængende frugters princip, der er afgørende. Det kan f.eks. være, at vi viser, hvordan eksisterende institutioner kan samle de nytænkte indsatser op. F.eks. hvordan et udvalgt plejecenter, botilbud eller en professionshøjskole kan implementere projektets findings. KOMMUNIKATION I PROJEKTET Mandag Morgen vil i samarbejde med styregruppen løbende diskutere, hvordan den viden, der genereres i projektet, kan kommunikeres bredt ud til relevante målgrupper. Allerede nu ved vi dog, at vi vil lave et nedslag på Velfærdens Innovationsdag 2013, og at vi vil kommunikere de konkrete handlingsmuligheder ud i form af en afsluttende publikation, som lanceres i forbindelse med det afsluttende task force møde. Her vil projektdeltagerne have mulighed for at invitere kolleger, lokalpolitikere og/eller samarbejdspartnere med. Samtidig vil Mandag Morgens ugebrev undervejs beskæftige sig med temaet. Organisering Styregruppe, task force, sekretariat og Velfærdspanel Projektet organiseres med en styregruppe, en task force, et sekretariat og Velfærdspanelet: STYREGRUPPE Styregruppen har ansvaret for projektets overordnede proces og indhold. Styregruppen mødes i umiddelbar forlængelse af eller mellem møderne i task forcen. På møderne vil vi diskutere de væsentligste temaer, udfordringer og muligheder, der dukker op undervejs i projektet. Samtidig vil styregruppen være forankring for en aktiv indsats for at videreformidle projektets diskussioner i medier, på Velfærdens innovationsdag mv.. Deltagerne i styregruppen vil forventeligt bestå af repræsentanter fra offentlige organisationer, private organisationer, interesseorganisationer, frivillige organisationer og uddannelses- og forskningsinstitutioner. TASK FORCE Task forcen mødes 5-6 gange i løbet af projektet. Møderækken aftales nærmere i forbindelse med det første møde. Task forcen vil udover deltagere fra styregruppen bestå af organisationer, der har ejerskab til velfærdsproblemer og/eller velfærdsressourcer. Det er organisationer, der ønsker at bidrage til at udvikle et nyt mindset for velfærdssamfundet, nytænke problemer, indsatser og ressourcer og at sætte nye ord og billeder på, hvordan forandringen af velfærden kan finde sted. Det kan være repræsentanter fra: Offentlige, private og frivillige organisationer og institutioner Interesseorganisationer Uddannelses- og forskningsinstitutioner Borgerorganisationer 6

7 HJÆLP TIL AT OPTIMERE VÆRDIEN AF AT DELTAGE I PROJEKTET Mandag Morgen vil i opstarten af og undervejs i projektet bistå den enkelte organisation med at optimere udbyttet af deltagelsen i projektet. Ud over at organisationerne altid har mulighed for at kontakte og sparre med Mandag Morgen, iværksættes følgende tiltag: Opstartssamtale med Mandag Morgen: Vi diskuterer den enkelte organisations ønsker til projektet, hvordan projektet kan spille ind i interne tiltag og processer hos organisationen, samt hvad der er afgørende for, at deltagelsen i projektet bliver en succes. Fælles sparring om at bruge projektet hjemme: Undervejs i projektet vil vi løbende skabe rum for, at deltagerne kan sparre med hinanden om, hvordan projektet kan give værdi hjemme i organisationen. Denne sparring vil være styret af, hvordan den enkelte organisation kobler deltagelsen i projektet med indsatser i egen organisation. Vi ved fra tidligere projekterne, at denne inspiration kan være yderst værdifuld. Materialer til brug i egen organisation: Efter hvert møde i task forcen vil deltagerne modtage 3 slides, der indrammer de væsentligste pointer fra mødet. Meningen er, at de skal kunne bruges til at kommunikere projektet og bringe diskussionerne herfra ind i egen organisation. Afsluttende udvidet task force møde: Her kan den enkelte organisation invitere lokalpolitikere, samarbejdspartnere eller lign. med. På mødet skal vi diskutere konklusioner og perspektiver på projektet og det kan på den måde være med til at inspirere deltagerne til arbejdet hjemme i egen organisation. Mandag Morgen-workshop i egen organisation: Mandag Morgen tilbyder at afholde en workshop om projektets temaer i de deltagende organisationer til en særlig rabatpris (se side 10). SEKRETARIAT Mandag Morgen er sekretariat for projektet. Projektet bygger på Mandag Morgens omfattende erfaringer med at facilitere udvikling og innovation i netværk og task forces på tværs af sektorer. I de senere år bl.a. med initiativerne Velfærdens Innovatører, Velfærdens iværksættere, Fremtidens velfærdsalliancer og senest Den aktive borger, se også sidste side. Mandag Morgens team vil bestå af projektleder Morten Christensen, projektchef Astrid Læssø, senioranalytiker Anne Kjær Skovgaard og en projektmedarbejder. VELFÆRDSPANELET Velfærdspanelet består af godt nøglepersoner i den offentlige sektor og det offentliges grænseflade. Fra det offentlige deltager bl.a. skoleledere, institutionsledere, afdelingsledere, kontorchefer og kommunaldirektører. Fra de faglige og frivillige organisationer sidder sekretariatsledere, kredsformænd, formænd m.v. Fra private virksomheder deltager chefkonsulenter, udviklingschefer og direktører. Velfærdspanelet er med andre ord en alliance mellem forskellige niveauer og forskellige sektorer i velfærdssamfundet. Velfærdspanelet vil bidrage til at kvalificere de vigtigste velfærdsproblemer, samt til at give løbende sparring og konkrete eksempler og erfaringer på nytænkning af problemer, indsatser og velfærdsressourcer. 7

8 Tidsplan Møder og øvrige vigtige nedslag Det præcise projektforløb fastlægges i samarbejde med styregruppen på et møde i august Et første bud ser dog således ud: Fase 1: Et nyt ressourcebaseret mindset for velfærdssamfundet Interviews med projektdeltagerne 1. styregruppemøde 1. møde i task forcen: intro og mindset for ny velfærd Fase 2: Formulering af principper for ny velfærd Høring i Velfærdspanelet: kvalificering af velfærdsproblemer 2. styregruppemøde 2. møde i task forcen: vi lærer problemerne bedre at kende og diskuterer, hvordan de kan nytænkes Offentliggørelse af principper for nyt velfærdsmindset og indsatsområder Fase 3: Nytænkning af problemer, indsatser og ressourcer Velfærdspanelet: Indsamling af viden og eksempler på nytænkning af problemer og velfærdsressourcer 3. styregruppemøde 3. møde i task forcen: Nytænkning af løsninger, indsatser og ressourcer med udgangspunkt i det tidligere formulerede mindset for ny velfærd Evt. ekstra møde i task forcen * Fase 4: Kommunikation af handlingsmuligheder 4. styregruppemøde 4. møde i task forcen: Fra den aktuelle indsats til de muligheder, projektet har udviklet Velfærdens Innovationsdag 2013 Dialog med styregruppen om udformning af publikationen Udgivelse af publikationen Ressourcedanmark (arbejdstitel) 5. task force møde: præsentation, diskussion og perspektivering af projektets findings. Det vil være et udvidet møde, hvor partnerne kan invitere kolleger, politikere og/eller øvrige samarbejdspartnere med. Evaluering af projektet August September Oktober November December Januar Februar * Hvis der viser sig behov for at arbejde yderligere med udvikling af nye løsninger, er der mulighed for at lægge et ekstra møde i task forcen ind i forløbet. Det aftales undervejs i projektet. 8

9 Leverancer Værdien for din organisation ved at deltage i Ressourcedanmark MEDLEMSKAB AF STYREGRUPPEN Medlemskab i styregruppen forudsætter en medfinansiering på kr kr. ekskl. moms pr. organisation. For det beløb, får de deltagende organisationer: Viden Deltagerne får adgang til al den viden, der genereres i projektet. Det indebærer: Deltagelse i styregruppemøder Deltagelse med 2 medarbejdere i 5-6 møder med task forcen Deltagelse med 5 medarbejdere, politikere og/eller samarbejdspartnere til det afsluttende udvidede task force møde Modtagelse af notater forud for hvert møde Mandag Morgen bidrager desuden med at tilrettelægge de enkelte organisationers deltagelse i projektet, så hver deltager får mest muligt ud af at være med. Inspiration Deltagerne sikres ny inspiration gennem deltagelse i projektets møder. Samtidig får deltagerne: 20 eksemplarer af den endelige publikation 5 billetter til Velfærdens Innovationsdag 2013 med mulighed for at bestille flere til særlig pris Netværk Deltagerne får med projektet god mulighed for at pleje deres relationer til en række af de nøglepersoner, der i de kommende år står i spidsen for udviklingen af fremtidens velfærdssamfund i Danmark. Deltagerne får: En blå bog over alle deltagerne Deltagelse i løbende netværksfremmende aktiviteter på møderne Adgang til at tilbyde nøglemedarbejdere og interessenter medlemskab af Velfærdspanelet Eksponering Deltagerne får med projektet god mulighed for at eksponere sin organisation og sine medarbejdere som frontløbere inden for velfærdsinnovation. Deltagerne bliver eksponeret via: Medunderskrivelse af forordet i den endelige publikation Organisationsbeskrivelse og kontaktoplysninger på projekt-websitet 9

10 MEDLEMSKAB AF TASK FORCEN Medlemskab i task forcen forudsætter en medfinansiering på kr kr. ekskl. moms pr. organisation. For det beløb, får de deltagende organisationer: Viden Deltagerne får adgang til al den viden, der genereres i projektet. Det indebærer: Deltagelse med 1 medarbejder i 5-6 møder Deltagelse med 3 medarbejdere, politikere og/eller samarbejdspartnere til det afsluttende udvidede task force møde Modtagelse af notater forud for hvert møde Mandag Morgen bidrager desuden med at tilrettelægge de enkelte organisationers deltagelse i projektet, så hver enkelt får mest muligt ud af at være med. Inspiration Deltagerne sikres ny inspiration gennem deltagelse i møderne i task forcen. Samtidig får deltagerne: 5 eksemplarer af den endelige publikation 1 billet til Velfærdens Innovationsdag 2013 med mulighed for at bestille flere til særlig pris Netværk Deltagerne får med projektet god mulighed for at pleje deres relationer til en række af de nøglepersoner, der i de kommende år står i spidsen for udviklingen af fremtidens velfærdssamfund i Danmark. Deltagerne får: En blå bog over alle deltagerne Deltagelse i løbende netværksfremmende aktiviteterne på møderne Adgang til at tilbyde nøglemedarbejdere og interessenter medlemskab af Velfærdspanelet Eksponering Deltagerne får med projektet god mulighed for at eksponere sin organisation og sine medarbejdere som frontløbere inden for velfærdsinnovation. Deltagerne: Optræder som projektdeltager i den endelige publikation Optræder som projektdeltager på projekt-websitet TILKØB: WORKSHOP I EGEN ORGANISATION De deltagende organisationer har mulighed for at få Mandag Morgen til at arrangere en tre-timers workshop i egen organisation i løbet af projektperioden. Workshoppen kan behandle et eller flere af de temaer, som vi kommer omkring i Ressourcedanmark. Det kan være, at der netop i din organisation er behov for at udvikle nye løsninger inden for områder som samarbejde med frivillige organisationer, social forebyggelse, aktive borgere, forandrings- /innovationskommunikation eller lign. Indholdet aftales naturligvis nærmere med den enkelte organisation. Workshoppen er et tilkøb ud over medlemskabet af enten styregruppen eller task forcen. Prisen for workshoppen er kr ekskl. moms og transport. Dette er et særligt tilbud til deltagerne og gælder kun inden for projektperioden. Normalprisen er kr ekskl. moms. 10

11 Om Mandag Morgen Mandag Morgen har omfattende erfaring med netværksbaserede projekter om, hvordan vi kan udvikle et bedre velfærdssamfund. Et par eksempler: Den aktive borger: Sammen med 19 kommuner, uddannelsesinstitutioner, frivillige og faglige organisationer satte Mandag Morgen i fokus på, hvordan flere borgere kan være aktive i velfærdssamfundet. Over en række temamøder rundt i landet blev spørgsmålet adresseret fra forskellige vinkler. Projektet kulminerede med en større rapport og temasession på Velfærdens Innovationsdag i januar Projektet skabte en del medieomtale. Se rapporten på Velfærdens Innovationsdag: Konferencen er den største i Danmark med fokus på velfærdsinnovation. Konferencen samler ledere, udviklingsansvarlige og frontmedarbejdere på tværs af sektorer og hierarkier i et stort laboratorium med fokus på velfærdsinnovation i praksis. Omdrejningspunktet er inspiration fra løsninger, deling af udvikling, dagsordenssættelse og indgåelse af nye samarbejder. Velfærdens Innovationsdag 2010 samlede 500 deltagere, Velfærdens Innovationsdag 2011 samlede 1000 deltagere, og i 2012 deltog over 1200 velfærdsledere. Velfærdens Innovationsdag i januar 2013 forventes at samle et lignende deltagerantal. Se mere på Velfærdens Innovatører: Under overskriften Hvordan skal vi redesigne fremtidens velfærdssamfund? samlede Mandag Morgen en styregruppe bestående af kommuner, en region, en styrelse, en række interesseorganisationer og en konsulentvirksomhed. Sammen stod partnerkredsen bag en proces, hvor de største velfærdsudfordringer blev udvalgt, hvor de bedste velfærdsløsninger blev fremhævet, og hvor de tværgående læringer blev identificeret. Projektet foregik i tæt samspil med Velfærdspanelet og kulminerede på Velfærdens Innovationsdag 2011 (se nedenfor) og i Velfærdens Innovationskatalog Fremtidens velfærdsalliancer: Sammen med en række partnere startede Mandag Morgen i sommeren 2010 en task force, hvor 45 beslutningstagere fra den offentlige, private og frivillige sektorer arbejdede målrettet på at kickstarte nye samarbejder på tværs, skabe fælles forståelser af kravene til samarbejde med forebyggelse som case. Arbejdet i task forcen mundede ud i en guide til fremtidens velfærdsalliancer, der blev offentliggjort i marts Se Virksomhedernes velfærdsalliancer: Mandag Morgen satte sammen med Københavns Kommune, Beskæftigelse og Integration, projektet i søen for at undersøge, hvad der motiverer, og hvordan socialt ansvar kan virke i praksis. En lang række virksomheder bidrog i en kvalitativ undersøgelse og som deltagere i en rundbordssamtale om muligheder og udfordringer, når det sociale ansvar udleves. Resultatet af projektet blev offentliggjort i september Se Velfærdens iværksættere: Mandag Morgen udarbejdede i en strategi for socialt iværksætteri i Danmark på baggrund af projektet Velfærdens Iværksættere, hvor 70 dedikerede repræsentanter for områdets vigtigste interessenter: Sociale iværksættere, virksomheder, organisationer, fonde, uddannelser, kommuner, regioner og statslige myndigheder, analyserede og diskuterede perspektiverne for socialt iværksætteri. Se 11

12 Det arbejder vi også med i Tænketanken for Radikal Velfærdsinnovation [opstart august 2012]: Mandag Morgen tager sammen med en bred kreds af fremsynede velfærdsorganisationer initiativ til et projekt, der skal sætte fokus på samt skabe viden om radikal velfærdsinnovation. Målet er, at tænketanken skal være en rugekasse for idéer og et udviklingsforum for nuværende og fremtidige innovatører med andre ord, skal tænketanken bidrage til flere og bedre projekter inden for radikal velfærdsinnovation i Danmark. Vi er lige nu ved at sammensætte partnerkredsen og hører derfor gerne fra organisationer, der kunne have interesse for projektet. Kontakt: Projektleder Morten Christensen, telefon eller mail moc@mm.dk. Velfærdens Innovationsdag 2013 Mandag Morgen samler for fjerde år i træk velfærdens frontlinje. Se ovenfor eller 12