Beskæftigelsesplan Beskæftigelses-og Integrationsudvalget Haderslev Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelses-og Integrationsudvalget Haderslev Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Én masterplan som ledestjerne Beskæftigelsesplanen i den samlede kontekst Lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer Forventninger til beskæftigelsen i Haderslev Kommune Forventninger til ledigheden i Haderslev Kommune Udfordringer på længere sigt Rammerne for beskæftigelsesindsatsen Centrale udfordringer for indsatsen i Haderslev i Sigtelinjer for beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesministerens mål for Beskæftigelses- og integrationsudvalgets input til beskæftigelsesplan Indsatsen overfor virksomhederne Indsatsen for at flere unge til at gennemføre en uddannelse Indsatsen for de aktivitetsparate borgere Indsatsen overfor sygedagpengemodtagerne Jobcenter Haderslevs strategi på de fire Ministermål Ministermål Ministermål Ministermål Ministermål Øvrige lokale mål og indsatser Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob Dagpenge Kontant- og uddannelseshjælp Revalidering Rehab forløb Projekter og indsatser LBR-finansierede projekter Øvrige projekter - alle via midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesregion Syddanmark Projekter under forberedelse (pr. Juni 2014) Samarbejde mellem jobcentrene i Sønderjylland Udvidet samarbejde mellem Jobcenter Haderslev, Jobcenter Kolding og Jobcenter Vejen Budget for Jobcenter Haderslev Høringssvar fra LBR Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Syddanmark Øvrige høringssvar

3 1 Indledning Efter flere år med økonomisk krise er arbejdsmarkedet begyndt at vende. I de kommende år forventes der faldende ledighed og stigende beskæftigelse. Det medfører nye krav til og udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune. I Beskæftigelsesplan 2015 er den spirende opgangstids krav forsøgt imødekommet, og igennem planen vil Jobcenter Haderslev bidrage til, at fundamentet er på plads så vækst og stigende beskæftigelse kan få fodfæste i Haderslev Kommune. Beskæftigelsesområdet er under ombygning og præges af mange og hyppige reformer. I dette omskiftelige miljø er politisk retning og strategi vigtigere end nogensinde. I beskæftigelsesplan 2015 adresseres Haderslev Kommunes væsentligste udfordringer med henblik på at sikre en effektiv beskæftigelsesindsats til fordel for borgere, samfund og den kommunale økonomi. Beskæftigelsesplanen er udarbejdet ved involvering og drøftelse med de lokale politikere i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Haderslev Kommune samt Det lokale beskæftigelsesråd. Udfordringer og indsatser frem mod 2015 er løbende blevet drøftet af ledere sammen med måltallene på de enkelte områder. Endeligt har medarbejderne givet input til udfordringer og indsatser igennem en temadag. Formålet har været at sikre en forankring af planen vertikalt og horisontalt. Beskæftigelsesplanen følger Beskæftigelsesministeriets skabelon for Beskæftigelsesplanen skal ifølge bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 12, som minimum indeholde. Beskæftigelsesministerens mål for Beskæftigelsesindsatsen En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Budget for beskæftigelsesindsatsen Til forskel fra tidligere år, stilles der i beskæftigelsesplan 2015 ikke krav om kvantitative målsætninger i planen. På trods af dette, har Jobcenter Haderslev valgt at opstille kvantitative målsætninger for at understøtte kontinuitet og effektevaluering af beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune. Helge Gellert Arbejdsmarkedschef, Jobcenter Haderslev Louise Berg Birgit Juul Sloth Joan Kathrine Mortensen Leder af Aktivitetsparate Leder af Sygedagpenge Leder af Job- og Virk.service 3

4 2 Én masterplan som ledestjerne I 2011 iværksatte ledelsen på beskæftigelsesområdet en masterplan for Jobcenter Haderslevs organisatoriske udvikling. Hensigten bag masterplantanken er at skabe sammenhæng i de mange iværksatte udviklingstiltag og samtidig skabe forståelse for behovet og årsagen til de løbende forandringer. Målet for masterplanen er klar og tydelig; I år 2015 skal det lykkes os at indfri besparelseskravet på 20 mio. kr. på beskæftigelsesområdet. Virkningerne af de tiltag der igangsættes via Horisont 2015 skal dermed være årsagen til, at vi vil få succes med vores målsætning, og på nuværende tidspunkt er besparelseskravet i Jobcenter Haderslev indfriet. Masterplanen hedder Horisont Navnet italesætter, at vi har et fælles mål For at dette lykkes er det nødvendigt at arbejde fokuseret med de 3 hovedoverskrifter Struktur, Kultur og Kompetencer. De er essensen af det, der skal arbejdes med og samtidig essensen af masterplanens logo som kan ses nederst på siden. Under hver af de 3 overskrifter der er 5 udpegede fokusområder der skal arbejdes på frem mod år 2015: Struktur Indsatsorganisering i Jobcenter Haderslev Dynamisk og fleksibel struktur med høj grad af gensidig tilpasning Helhedsorienteret opgave løsning Én enhed Beskæftigelsesplanen med høj inddragelse og ejerskab Ressourcerne matcher opgaver og udfordringer Kultur Virksomhedsfokus Tæt på virksomhederne Kundefokus I øjenhøjde med vores borgere Attraktiv arbejdspladskultur Innovation i højsædet Mål og resultatstyring som bærende kulturelement Kompetencer Kompetenceudvikling af ledere Kompetenceudvikling af medarbejdere It kompetencer der matcher opgaverne Digitalisering på beskæftigelsesområdet Borger selv- og medbetjening. Horisont 2015 Horisont 2015 visionen: Jobcenter Haderslev har en dynamisk og visionær struktur der evner at omstille sig og herigennem imødegå de beskæftigelsesmæssige udfordringer. Jobcenter Haderslev er en attraktiv arbejdsplads der bygger på trivsel, kompetencer og kvalitet. Jobcenter Haderslev er kendt for en kompetent service, et professionelt image og en værdibaseret kultur. Horisont 2015 Målet: Jobcenter Haderslev har indfriet besparelseskravet på 20 mio kr. samtidig med, at Horisont 2015 visionen er indfriet. 4

5 3 Beskæftigelsesplanen i den samlede kontekst Haderslev Kommunes vision lyder: I Haderslev Kommune er det aktive medborgerskab grundlaget for innovation og udvikling. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de overordnede politikker og strategier i Haderslev Kommune. For at sikre sammenhæng mellem indsatser, strategier og politiske målsætninger er det afgørende nødvendigt at skabe rød tråd mellem de strategiske, taktiske og opperationelle niveauer. Sammenhængen illustreres nedenfor. Haderslev Kommunes Vision Det aktive medborgerskab Planstrategien & Kommuneplanen Planer, rammer og arealer i øjenhøjde Haderslev Kommunes politikker Sundheds-,Alkohol og misbrugs-, Idrætspolitik mfl. De kommunale værdier LETT værdierne & Fælles Fremtid lederstrategi Horisont 2015 Masterplan på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesplan 2015 Strategi, mål og indsatser 5

6 4 Lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer I dette afsnit vil de væsentligste udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune opridses. 4.1 Forventninger til beskæftigelsen i Haderslev Kommune På landsplan forventes der i løbet af 2014 og 2014 en stigning i beskæftigelsen på ca personer. Heraf forventer Region Syddanmark, at ekstra kommer i beskæftigelse. Det svarer til en samlet stigning i beskæftigelsen på 1 pct. Det er særligt indenfor brancherne byggeri, privat service og i mindre omfang den offentlige sektor, at stigningen forventes. Hvis brancherne i Haderslev Kommune udvikler sig på samme måde som Syddanmark, kan vi i løbet 2014 og 2015 forvente en stigning på 230 beskæftigede. Det er afgørende for at øge mulighederne for en positiv beskæftigelsesudvikling, at den lokale beskæftigelsesindsats sikrer, at de lokale virksomheder har det bedst mulige udbud af arbejdskraft, herunder at arbejdskraften har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Haderslev Kommune lavede i foråret 2014 en analyse af de over arbejdspladser, som er mistet fra 2008 til Analysen viste, at det faldende antal arbejdspladser i kommunens virksomheder primært er et udtryk for konjunkturernes udvikling. Det kan ses på, at faldet i arbejdspladser stort set er sket uden nettotab af virksomheder. Der er derfor grobund for vækst i antallet af arbejdspladser, når konjunkturerne vender igen. Med andre ord- Virksomhederne er der stadig. Vores opgave er at sikre, at den kvalificerede arbejdskraft er til stede, når opsvinget kommer. Det kræver bl.a., at de ledige bliver synlige og udgør et rekrutteringspotentiale for virksomhederne. Det kræver også, at ledige i Haderslev er fagligt og geografisk mobile i deres jobsøgning. Hvis Haderslev Kommunes borgere er åbne for pendling, brancheskift eller skift af funktion åbner dette f.eks. op for et arbejdsmarkedsopland i trekantsområdet i størrelsesordningen af jobåbninger årligt. Det betyder også, at Haderslev Kommune skal udnytte de muligheder, der er i særlige lokale vækstbrancher f.eks. offshore og vindmølleindustrien. Generelt skal den opkvalificering af ledige, der forgår i Haderslev Kommune forgår under hensynstagen til arbejdsmarkedsbalancen. 6

7 4.2 Forventninger til ledigheden i Haderslev Kommune Tal for marts 2014 viser, at den sæsonkorrigerede ledighed i Haderslev Kommune er 5,3 pct. Det er 0,3 pct. under ledigheden i Region Syddanmark og 0,2 pct. under ledigheden på landsplan. Fra marts 2012 til marts 2014 er den sæsonkorrigerede ledighed faldet fra 7,5 pct. til 5,3 pct. dvs. et fald på 1,8 pct. Der er i Haderslev Kommune en stor variation i ledighedsniveauet og ledighedsudviklingen i de enkelte a-kasser. I Haderslev er det stadig 3F, der er den a-kasser med et ledighedstal, der er væsentligt større end gennemsnittet. Det er på trods af, at 3F s medlemmer har oplevet et fald i ledigheden på 13 pct. Det er positivt, at ledigheden er faldende i Haderslev Kommune. Men på trods af dette er der stadig et stort antal ledige og langtidsledige, der har brug for en aktiv beskæftigelsesindsats for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtige, at den fremadrettede beskæftigelsesindsats er tidlig, individuel og målrettet beskæftigelse. En konkret udfordring i Haderslev kommune er gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Denne gruppe udgjorde i februar 2014 i alt 893 fuldtidspersoner. Det svarer til 75 pct. af samtlige kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Haderslev Kommune. Gruppen er kendetegnet ved forskellige barrierer som fysiske, psykiske eller skolemæssige, og gruppen kræver en massiv indsats på vej tilbage til arbejdsmarkedet. 4.3 Udfordringer på længere sigt På længere sigt har Haderslev Kommune en række væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen. De væsentligste er: Et faldende arbejdsudbud En ikke hensigtsmæssig demografisk udvikling Nye krav til kompetencer på fremtidens arbejdsmarked Det er vigtigt, at Haderslev Kommune har fokus på at øge arbejdsudbuddet. Det gælder såvel kvalifikationer som størrelsen af arbejdsstyrken. Det er derfor en udfordring for arbejdsmarkedet i og omkring Haderslev, at arbejdsstyrken har været faldende igennem de sidste mange år. Konkret har udviklingen den betydning, at allerede i dag vil arbejdsstyrken i Haderslev Kommune ikke kunne understøtte en høj-beskæftigelsesperiode som i eller Med tilbagetrækningsreformen er denne tendens forsøgt modvirket igennem senere efterløn og pensionsalder. Dette vil dog ikke forhindre et fald i arbejdsstyrken, og det bliver en udfordring at udvide arbejdsstyrken ved at flytte borgere fra passiv forsørgelse til beskæftigelse. Det faldende arbejdsudbud hænger også sammen med den anden udfordring, at der i Haderslev Kommune ikke er en gunstig befolkningsudvikling. I Haderslev Kommune kan vi forvente, at en betragtelig del af arbejdsstyrken trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet over de næste år. I 2012 var der samlet set 5790 beskæftigede over 55 år svarende til 23 pct. af de samlede beskæftigede. Der var sågar 2820 beskæftigede svarende til 11 pct. af de beskæftigede over 60 år. Over de næste 10 år forventes følgende demografiske udvikling i Haderslev Kommune: Ca flere i pensionsalderen Ca. 200 flere årige Ca færre årige Ca færre børn og unge 7

8 Udviklingen har den konsekvens, at der i fremtiden i Haderslev Kommune vil være færre beskæftigede borgere ift. til borgere, der ikke er på arbejdsmarkedet. Det kan begrænse Haderslev Kommunes vækstmuligheder, og det er en udfordring for den kommunale økonomi. Det er en generel udfordring på arbejdsmarkedet, at kompleksiteten og dermed kompetencekravene løbende stiger. Frem mod 2020 forventes der på landsplan et fald i efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft på op imod personer 1. Omvendt forventes behovet for faglærte personer og personer med en videregående uddannelse at stige med personer frem mod I Haderslev kan udfordringerne blandt andet opstå i en række af de brancher, hvor mange ansatte nærmer sig tilbagetrækningsalderen. Der vil derfor ske en større afgang af arbejdskraft med både erfaring og kvalifikationer i de kommende år. Derfor skal de unge i Haderslev opnå uddannelse og kvalifikationer, der sikrer, at de kan klare sig i konkurrencen om jobbene på kort sigt og på længere sigt kan erstatte de ældre, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 4.4 Rammerne for beskæftigelsesindsatsen Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i 2015 er under hastig forandring som følge af udviklingen på arbejdsmarkedet og en række reformer på beskæftigelsesområdet. De positive takter på arbejdsmarkedet betyder, at faldet i beskæftigelsen er ved at runde af, og at beskæftigelsen stiger inden for visse brancher og geografiske områder. Det betyder også, at antallet af ledige og langtidsledige i kommunen falder. Dertil kommer, at en række nationale reformer på beskæftigelses- og uddannelsesområdet betyder, at beskæftigelsesindsatsen forandres markant i de kommende år. Efter fem års krise på arbejdsmarkedet har Haderslev kommune en relativ høj ledighed og langtidsledighed. Der er pt. behov for at hjælpe mange ledige tilbage til arbejdsmarkedet, og det begyndende opsving på arbejdsmarkedet forbedrer rammerne for indsatsen. Der er dog fortsat risiko for, at nyledige får længerevarende ledighed, især blandt visse grupper af ledige, og derfor er der ligeledes behov for at spotte risikogruppen og sætte tidligt ind med en forebyggende indsats. Haderslev Kommune har mistet mange arbejdspladser under krisen på arbejdsmarkedet, herunder primært manuelle job. På trods heraf har Haderslev haft et mindre fald i borgernes beskæftigelse end mange andre kommuner i Syddanmark. Det vidner om en høj geografisk mobilitet i kommunens arbejdsstyrke. Antallet af virksomheder inden for kommunens grænser er kun reduceret i begrænset omfang under krisen, og det styrker udsigterne til, at et kommende opsving kan øge antallet af arbejdspladser igen i løbet af 2014 og De mange reformer på beskæftigelsesområdet lægger op til, at der i endnu højere grad tilrettelægges en behovsorienteret indsats. Reformerne sigter på, at der i alle dele af indsatsen arbejdes med screeningsmetoder til at udpege risikogrupper og specifikke indsatsbehov hos ledige, sygemeldte, udsatte grupper mv., og at der lægges en målrettet aktiv linje overfor borgerne. Samtidig betyder reformerne, at der er mere fokus på ordinær uddannelse og samarbejde med virksomhederne i beskæftigelsesindsatsen. 1 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse (2013) 8

9 Ændringerne i rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune vil på kort sigt betyde, at der er behov for fokus på: at øge virksomhedskontakten at udvikle og prioritere samarbejdet med virksomhederne at implementere hidtidige og kommende reformer at forebygge og afhjælpe langtidsledighed at synliggøre flere jobåbninger for de ledige at styrke uddannelsesvejledningen til unge under 30 år og ufaglærte at modvirke et stigende sygefravær som følge af opsvinget på arbejdsmarkedet at udvikle ressourceforløb og tværfaglig indsats for de svageste grupper at udvikle nye serviceprodukter i jobcenterets rekrutterings- og fastholdelsesservice til virksomhederne Med disse rammer vil der i 2015 være behov for at udvikle indsatsen og samarbejdet om indsatsen med andre aktører. Der vil i de kommende år værre behov for en politisk prioritering af indsatsen og for at fastholde et langsigtet perspektiv i beskæftigelsesindsatsen, herunder en forebyggende indsats på flere af de fremhævede indsatsområder. For at det begyndende opsving på arbejdsmarkedet udnyttes bedst muligt, skal der de kommende år være fokus på at styrke dialogen med virksomheder og arbejdsgivere om jobåbninger og samarbejde. 4.5 Centrale udfordringer for indsatsen i Haderslev i 2015 De centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer for 2015 Langtidsledigheden i Haderslev Kommune er en udfordring Efter fem års krise på arbejdsmarkedet har kommunen en relativ stor gruppe af langtidsledige. Selv om ledigheden i kommunen er faldende, vil der være behov for at hjælpe mange af de langtidsledige tilbage til beskæftigelse. Det bliver en udfordring for beskæftigelsesindsatsen i 2014 og 2015 at nedbringe langtidsledigheden. For mange i gruppen vil det kræve høj mobilitet - fagligt og geografisk at genfinde beskæftigelse, og en del af gruppen vil formentlig have brug for jobrettet opkvalificering for at skifte spor på arbejdsmarkedet. Det bliver en udfordring at øge samarbejdet med virksomhederne i beskæftigelsesindsatsen Halvdelen af virksomhederne i Haderslev bruger jobcenterets service, men brugen er relativt snævert knyttet til udplacering af ledige i aktiveringsforløb. Selv om relativt mange virksomheder i kommunen (24 pct.) benytter jobcenterets rekrutteringsservice, er der et stort potentiale for at udvide samarbejdet med virksomhederne på dette felt. Et udvidet samarbejde vil bl.a. kunne øge synligheden af jobåbningerne i virksomhederne til gavn for de ledige og jobsøgende. En central udfordring bliver derfor at styrke virksomhedernes kendskab til jobcenterets services, herunder ikke mindst serviceprodukterne inden for rekrutterings- og fastholdelsesservicen. Det kan kræve en øget virksomhedskontakt, markedsføringstiltag og nye kontaktformer til virksomhederne. 9

10 Den faldende arbejdsstyrke er en udfordring for indsatsen i de kommende år Arbejdsstyrken i Haderslev Kommune er faldende. Det kan udfordre et kommende opsving, da det blive vanskeligt at erstatte de mange uddannede beskæftigede, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af alder. Der er risiko for, at der i 2014 og 2015 opstår problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til bl.a. industrien og byggebranchen. Det bliver en udfordring for beskæftigelsesindsatsen at understøtte en opkvalificering af ufaglærte unge og voksne til faglært niveau. Et stort antal unge uden uddannelse er en udfordring for beskæftigelsesindsatsen Ca. 900 unge under 30 år modtager aktuelt dagpenge eller kontanthjælp i Haderslev Kommune. Der er tale om en sammensat gruppe med meget forskellige udfordringer og indsatsbehov. Det stiller krav om en differentieret indsats, der favner ca. 200 uddannede unge, ca. 475 uddannelsesparate unge og ca. 225 aktivitetsparate unge. Det bliver en central udfordring for beskæftigelsesindsatsen i 2014 og 2015 at få de uddannelsesparate unge i kommunen i gang med en uddannelse. Det kan udfordre, at mange unge har svært ved at træffe et uddannelsesvalg, at en del unge ikke er motiverede for at investere i en uddannelse, og at jobcentermedarbejderne ikke har specialiseret viden om uddannelser, herunder indhold, krav og forudsætninger for de enkelte uddannelser. Derfor bliver en af udfordringerne i 2014 og 2015 at få styrket samarbejdet om uddannelsesvejledningen med UU og uddannelsesinstitutionerne. Samtidig bliver det en udfordring at hjælpe de ca. 200 uddannede unge ind på arbejdspladserne. De nyuddannede unge har fortsat den højeste langtidsledighed blandt grupperne på arbejdsmarkedet, og der er store økonomiske perspektiver i at understøtte gruppen i at blive skatteydere i kommunen. Den tværfaglige indsats udgør en udfordring for beskæftigelsesindsatsen: Tilgangen til førtidspension er bremset, og der arbejdes på at holde flere af de svagere kontanthjælpsmodtagere i et aktivt spor. Antallet af ressourceforløb i kommunen er stigende, men det udfordrer beskæftigelsesindsatsen i 2014 og 2015, at antallet af langvarige kontanthjælpsforløb stiger i kommunen. Derfor bliver det en central udfordring at øge antallet af ressourceforløb og aktive tiltag overfor målgruppen yderligere i 2014 og 2015, hvis der skal opnås permanente virkninger af reformerne på området. 4.6 Sigtelinjer for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Sigtelinjer for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Der skal sigtes efter at styrke uddannelsesvejledningen Det er et mål, at flere unge gennemfører en uddannelse eller kommer hurtigt i job. Der er behov for en indsats, som motiverer til uddannelse og kvalificerer uddannelsesvalget hos de unge. I indsatsen skal der være fokus på at styrke 10

11 klargøringen af både unge og ufaglærte til uddannelse - og på at øge gennemførelsen af de valgte uddannelser. Der skal sigtes efter at skaffe praktikpladser til flere uddannelsessøgende unge Antallet af uddannelsessøgende unge i Haderslev er steget markant i de senere år. Den løbende etablering af lære- og praktikaftaler (ca. 40 om måneden) er dog ikke steget i takt med efterspørgslen på praktikpladser, og derfor vokser manglen på praktikpladser i kommunen. Erfaringen fra de senere år er, at de manglende praktikpladser får en del unge til at falde fra de påbegyndte uddannelsesforløb. Der skal sigtes efter at øge jobsynligheden på arbejdsmarkedet Der er løbende mange jobåbninger på arbejdsmarkedet, da ca. hvert fjerde job i virksomhederne i Haderslev kommune genbesættes med nye medarbejdere hvert år. Årligt er der knap jobåbninger i kommunens virksomheder, og hertil kommer ca jobåbninger i de tilgrænsende kommuner. Udfordringen for indsatsen er, at kun ca. 15 pct. af jobåbningerne er synlige for beskæftigelsesindsatsen og de ledige. Der er derfor behov for at styrke dialogen med virksomhederne om en øget jobsynlighed, herunder via en øget virksomhedskontakt og brug af andre kontaktformer. Der skal sigtes efter at afhjælpe langtidsledigheden Knap 400 ledige i kommunen har pt. en længerevarende ledighed. Selv om langtidsledigheden er faldende, er der fortsat risiko for, at mange kommer i en situation, hvor deres dagpengeret er opbrugt. Der er behov for at prioritere en indsats, der fokuserer på at flest mulige af de udfaldstruede vender tilbage til arbejdsmarkedet. Der skal sigtes efter at opkvalificere arbejdsstyrken En af de største udfordringer for kommunen bliver at understøtte en opkvalificering af arbejdsstyrken, herunder både beskæftigede og ledige. Der er stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet, og det ikke-faglærte arbejdsmarked forventes at blive stadig mindre. Det betyder, at der i beskæftigelsesindsatsen bl.a. kan sættes mere fokus på jobrotation, voksenlærlinge, ordinære uddannelse mv. Der skal sigtes efter at styrke den aktive linje for de udsatte grupper Med en reduceret tilgang til førtidspension er der risiko for, at flere udsatte borgere får lange passive forløb på kontanthjælp. Der er derfor behov for at øge antallet af ressourceforløb til de svageste grupper og for at skabe plads til de svageste grupper i fleksjob, skånejob mv. Pt. er antallet af fleksjob til de svageste grupper stigende i kommunen, og en øget kontakt til virksomhederne i de kommende år skal også have fokus på at udvide rummeligheden på arbejdspladserne i kommunens virksomheder yderligere. Der skal sigtes efter at øge samarbejdet med virksomhederne En brugerundersøgelse blandt kommunens virksomheder viser, at der er stor interesse for jobcenterets service og for samarbejde med jobcenteret. Det viser, at der er potentiale for dels at samarbejde med flere virksomheder og dels at styrke intensiteten af samarbejdet med flere virksomheder. 11

12 5 Beskæftigelsesministerens mål for 2015 Den aktive beskæftigelsesindsats skal understøtte, at ledige kommer i varig beskæftigelse, og at virksomheder får den arbejdskraft, som de har brug for. De beskæftigelsespolitiske mål sætter en overordnet ramme for de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. Nedenfor begrundes Ministermålene, der for Ministermål 1,2 og 4 er en videreførelse af målene for Ved udmelding af Ministermål for 2015 præciserede Beskæftigelsesministeren, at der i mål 2 ikke udelukkende skal være fokus på at forebygge førtidspension, men at jobcentrene generelt skal styrke indsatsen overfor alle langvarige modtagere af offentlig forsørgelse, så flere opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet. Ministeren har besluttet at afbureaukratisere processen for de kommunale beskæftigelsesplaner, så kommuner får større råderum til at tilrettelægge indsatsen med udgangspunkt i målene. Derfor vil der bl.a. ikke længere stilles krav om kvantitative målsætninger i beskæftigelsesplanerne. Haderslev Kommune vil stadig opstille kvantitative mål for at understøtte en løbende opfølgning på resultaterne af beskæftigelsesindsatsen. De fire Ministermål er: 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikkevestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. 12

13 6 Beskæftigelses- og integrationsudvalgets input til beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Haderslev afholdt den 2. og 3. maj 2014 et seminar med deltagelse af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd i Haderslev kommune. Formålet med seminaret var, at det politiske niveau fik mulighed for: En fælles drøftelse og identificering af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer og sigtelinjer En drøftelse af indsats og strategier for den borger- og virksomhedsrettede indsats med henblik på input til beskæftigelsesplan 2015 Seminaret var tilrettelagt efter, at deltagerne kunne drøfte følgende temaer: 1) De overordnede beskæftigelsespolitiske udfordringer og sigtelinjer 2) Status på resultater og indsatser i beskæftigelsesindsatsen 3) Fire centrale indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen a. Indsatsen for at få flere unge i uddannelse b. Indsatsen overfor og samarbejdet med virksomhederne c. Indsatsen overfor aktivitetsparate borgere d. Indsatsen overfor sygedagpengemodtagere En stor del af de samlede udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune på kort og længere sigt knytter sig til de fire indsatsområder, som blev drøftet på seminaret. I nedenstående er oplistet en række af seminarets budskaber om og forslag til de kommende års indsats på de fire områder. 6.1 Indsatsen overfor virksomhederne Den gennemførte virksomhedsundersøgelse viser, at halvdelen af virksomhederne i kommunen samarbejder med Jobcenter Haderslev, og heraf medvirker ca. 35 pct. til at aktivere ledige fra Haderslev Kommune. Der var enighed på seminaret om, at inddragelsen af virksomhederne i indsatsen vil gavne alle målgrupper, hvad enten det drejer sig om udplacering af borgere, aktivering eller fastholdelse. Derfor var der tilslutning til, at der virksomhedskontakten skal prioriteres og øges i de kommende år, så det kommende opsving udnyttes bedst muligt. Samtidig blev der peget på, at et udvidet samarbejde med virksomhederne kan ske i bredden og dybden, dvs. at der inddrages flere virksomheder i beskæftigelsesindsatsen, og at der prioriteres at etablere et endnu tættere samarbejde med virksomheder, der er villige til at tage et medansvar. På seminaret blev der peget på følgende sigtepunkter, der kan være med til at sætte retning for indsatsen overfor virksomhederne. 13

14 Centrale sigtepunkter i indsatsen overfor virksomhederne Større synlighed af jobåbningerne i Haderslev Kommune Der var enighed på seminaret om, at det vil gavne rammevilkårene for både de ledige og for indsatsen, hvis virksomhederne i højere grad synliggør deres jobåbninger. I dag synliggøres ca. hver sjette jobåbning, hvilket vanskeliggør de lediges muligheder for at målrette jobsøgningen. Der er behov for at få en styrket dialog med virksomheder og arbejdsgiverorganisationer om en større jobsynlighed, og det vil bl.a. kræve en øget opsøgende indsats overfor virksomhederne fra jobcenteret. Samtidig er der behov for at imødekomme virksomhedernes ønske om flere valgmuligheder i rekrutteringsservicen ved at udvikle nye serviceprodukter, herunder tilbud om at screene ansøgere for virksomheder. Størst mulig inddragelse af virksomheder i indsatsen Der var på seminaret enighed om, at det afdækkede potentiale i virksomhedsundersøgelsen skal udnyttes bedst muligt til at øge samarbejdet med virksomhederne i kommunen. På alle indsatsområder skal jobcenteret sigte efter størst mulig medinddragelse af virksomhederne i indsatsen. I den forbindelse blev det fremhævet, at det bliver helt centralt at øge virksomhedernes kendskab til jobcenterets service og tilbud, da dette i sig selv kan styrke grundlaget for samarbejdet. Én indgang for virksomhederne Der var enighed om, at der bør etableres én indgang for virksomhederne til jobcenteret og på sigt én indgang til kommunen. Det kan bl.a. ske i form af en telefonisk hotline for virksomhederne. Øget virksomhedskontakt lokalt Der var enighed om, at virksomhedskontakten skal øges i 2014 og 2015 for at få en endnu højere samarbejdsgrad med virksomhederne. I den forbindelse vil der være behov for at prioritere flere ressourcer til virksomhedsbesøg og jobformidlingsaktiviteter samt at afprøve/indføre nye kontaktformer med virksomhederne, der kan styrke dialogen ad andre kanaler, f.eks. digitale informationsudvekslinger og foretræde på eksisterende virksomhedsnetværk i kommunen. Prioritering af virksomhedssamarbejdet Der var enighed om, at der vil være fordele i at prioritere et samarbejde med virksomheder, der er indstillet på gensidigt forpligtende samarbejde. Det vil give muligheder for at styrke samarbejdet med virksomheder, der er åbne overfor at medvirke i indsatsen. Tværkommunalt fokus Der blev peget på, at der er behov for at styrke det tværkommunale samarbejde, da de fleste virksomheder rekrutterer på tværs af kommunegrænser. 14

15 6.2 Indsatsen for at flere unge til at gennemføre en uddannelse På seminaret var der bred enighed om at indsatsen for de unge fortsat vil være en af de helt centrale udfordringer, som skal prioriteres højt i indsatsen. Der blev peget på følgende sigtelinjer, der kan sætte retning for indsatsen for at sikre unge uddannelse eller job. Centrale sigtepunkter i indsatsen for de unge Afgørende med en god uddannelsesvejledning til de unge Der var enighed på seminaret om, at uddannelsesvejledningen skal styrkes for at få endnu flere unge i uddannelse og for at mindske frafaldet fra de påbegyndte uddannelser. I den sammenhæng blev det diskuteret, at jobcentermedarbejdere ikke skal være specialister på uddannelser, og at det bliver vigtigt at få et velfungerende samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om uddannelsesvejledning til de unge. Der blev peget på, at der kan hentes eksempler og erfaringer fra andre kommuner, om konkrete samarbejdsinitiativer mellem jobcenter og uddannelsesinstitutionerne, der kan understøtte de unge i at træffe de rette uddannelsesvalg. Bedre viden om de unges uddannelsesbarrierer Der blev peget på, at der vil være perspektiver i at inddrage viden fra UU og de kommunale forvaltninger om unge, der har uddannelsesbarrierer. Der kan med fordel samarbejdes om vidensgrundlaget for uddannelsespålæg til de unge over 18 år og om tidligere aktiviteter for årige, der taber kursen i forhold til uddannelsessystemet. Fastholdelse af unge i uddannelse Der var enighed om, at der skal tages initiativer til at mindske frafaldet fra uddannelse blandt de unge i kommunen. Det kan bl.a. handle om at styrke uddannelsesvalget (jf. ovenfor), at skaffe praktikpladser eller delaftaler til de unge i skolepraktik, og at sætte ind med aktiviteter/vejledning af frafaldstruede unge, så de vælger om fremfor at vælge fra. Det blev drøftet, at der kan være perspektiver i at etablere et varslingsberedskab mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutionerne, der kan møde de unge sammen eller koordineret med vejledning, når der opstår en konkret frafaldsrisiko. Job til uddannede unge Der var enighed om, at de uddannede unge skal have mere fokus i 2014 og 2015, da gruppen kan være en af de lavthængende frugter i beskæftigelsesindsatsen. Gruppen er ressourcestærk og rummer et stort beskæftigelsespotentiale, hvis de kan hjælpes med at få foden inden for på konkrete arbejdspladser. Der blev peget på, at både virksomhedspraktikker og løntilskudsansættelser kan være en effektiv vej ind i virksomhederne for gruppen, og at en del af gruppen kan hjælpes med tilbud om forbedrede samtaletræning, præsentationsteknik, der kan øges deres gennemslagskraft overfor arbejdsgiverne. 6.3 Indsatsen for de aktivitetsparate borgere 15

16 Tilgangen til førtidspension i kommunen er reduceret markant over de senere år, selv om antallet af aktivitetsparate borgere er stigende. I forlængelse af førtidspensionsreformen er der kommet gang i etableringen af ressourceforløb og fleksjob til de svageste grupper. På seminaret var der enighed om, at der skal sigtes efter en aktiv linje for de aktivitetsparate borgere, der kan fastholde flest mulige i målgruppen i aktivt spor i forhold til arbejdsmarked og uddannelse. Der blev peget på følgende sigtelinjer, der kan sætte retning for indsatsen: Centrale sigtepunkter i indsatsen for de aktivitetsparate borgere Afgørende med en aktiv linje Der var enighed på seminaret om, at der fortsat skal sigtes efter en aktiv linje for målgruppen mhp. at fastholde målet om en deltagelse på arbejdsmarkedet. Der blev peget på, at det for mange i målgruppen vil kræve en langsigtet indsats at blive inkluderet på arbejdsmarkedet, da der ofte er tale om komplekse og sammensatte problemer. Fokus på arbejdsidentitet og uddannelse Der blev peget på, at det er vigtigt at afdække og udvikle ambitioner om fremtiden hos de pågældende i målgruppen, og at der i den tidligere fase vil være behov for at udvikle en arbejdsidentitet og ønske om uddannelse hos de enkelte i målgruppen. En stor del af gruppen har mangelfulde kompetencer og kvalifikationer og vil typisk have brug for at tilegne sig nye kvalifikationer for at komme ind på arbejdsmarkedet. Brug af mentorordninger Der var enighed om, at der for mange i målgruppen vil være behov for støtte og opbakning, som kan fastholde den gode kurs. I den forbindelse peges der bl.a. på, at mentoren ofte kan få en dybere og mere ærlig dialog med borgeren som følge af den tætte kontakt, og at der er brug for at italesætte de gode oplevelser og successer i forløbet. Skabe plads i virksomhederne Der var enighed om, at det vil styrke indsatsen overfor målgruppen og øge progressionen, hvis de svageste borgere kan deltage i afstemte forløb ude i virksomhederne. Det kan styrke arbejdsidentitet, selvværd mv. hos de pågældende og konkretisere gevinsterne af uddannelse. 6.4 Indsatsen overfor sygedagpengemodtagerne Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet over de senere år, hvilket bl.a. afspejler konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Med det kommende opsving på arbejdsmarkedet er der udsigt til en stigning i det arbejdsrelaterede sygefravær og dermed flere sygedagpengemodtagere. På seminaret var der enighed om, at der er behov for en indsats, der både forebygger og afhjælper sygedagpengefraværet. Der blev peget på følgende sigtelinjer, der kan sætte retning for indsatsen: 16

17 Centrale sigtepunkter i indsatsen overfor sygedagpengemodtagere Fokus på hovedleverandører af sygedagpengemodtagere Der var enighed på seminaret om, at der kan være perspektiver i en opsøgende dialog med brancheområder og arbejdsgivere, der leverer mange sygeforløb. Der blev bl.a. peget på, at en øget markedsføring af forebyggelsestiltag i virksomhederne kan være et godt initiativ, og at der kan skabes opmærksomhed på jobcenterets rådgivning via nyhedsbreve til virksomhederne. Tidlig indsats med fokus på TTA Der blev peget på, at der skal være fokus på at konsolidere de sygemeldtes tilknytning til arbejdspladsen for at mindske risikoen for afskedigelse. I den forbindelse blev der kort præsenteret de eksisterende og kommende TTAtiltag, der er målrettet på at fastholde den sygemeldte i virksomheden. Markedsføring af jobcenterets serviceprodukter En mindre del af virksomhederne kender efter eget udsagn de services, som jobcenteret kan tilbyde for at fastholde sygemeldte og handicappede i virksomhederne. Ifølge den gennemførte virksomhedsundersøgelse er der dog stor interesse i virksomhederne for de forskellige ordninger, som jobcenteret råder over. Der var enighed om, at der er behov for at få øget virksomhedernes kendskab til disse ordninger via en øget virksomhedskontakt og andre markedsføringstiltag. 17

18 7 Jobcenter Haderslevs strategi på de fire Ministermål På baggrund af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Haderslev Kommune samt input og retning fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Haderslev Kommune, arbejder Jobcenter Haderslev efter følgende strategier på de fire ministermål. 7.1 Ministermål 1 Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Udfordringen Med kontanthjælpsreformen er det besluttet, at alle unge under 30 år uden uddannelse skal have et uddannelsespålæg, hvorefter der skal sættes ind med en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en uddannelse. Ydelsen for denne gruppe er uddannelseshjælp og er på niveau med SU. Det bliver en central udfordring for beskæftigelsesindsatsen i 2015 at få uddannelsesparate unge i kommunen i gang med en uddannelse. Det er en udfordring, at nogle unge har svært ved at træffe et uddannelsesvalg, samt at en del unge ikke er motiverede for at investere i en uddannelse. Derfor bliver det afgørende i 2015 at få styrket samarbejdet om uddannelsesvejledningen med UU og uddannelsesinstitutionerne. Det er langt fra alle unge uden uddannelse, der er parate til at påbegynde et uddannelsesforløb. Ca. halvdelen af gruppen på uddannelseshjælp er visiteret som aktivitetsparat, dvs. at det kræver en tværfaglig og koordineret indsats at gøre unge i gruppen klar til at starte en uddannelse. Det er derfor vigtigt at holde fokus på udvikling af gruppen af aktivitetsparate unge imod uddannelsesparathed. Når unge er påbegyndt uddannelse bliver det en udfordring i fællesskab med uddannelsesinstitutionerne at fastholdelse unge under uddannelse, så frafald mindskes. I den forbindelse er det en udfordring at sikre den nødvendige mentorstøtte til unge. I Haderslev kommune er der ca. 200 uddannede unge uden arbejde. Disse skal ind på arbejdspladserne. De nyuddannede unge har fortsat den højeste langtidsledighed blandt grupperne på arbejdsmarkedet, og der er store økonomiske perspektiver i at understøtte gruppen i at blive skatteydere i kommunen. En stor del af disse vil være i gruppen af åbenlyse jobparate, og vi ønsker som jobcenter, at de kommer hurtigere i beskæftigelse. Det bliver fremadrettet vigtigt for at opnå vores målsætning, at vi følger op på kontrakter, der er indgået med uddannelsesinstitutioner i forbindelse med omstillingen af aktiveringsindsatsen 18

19 i Haderslev Kommune. På den måde understøtter Jobcenter Haderslev, at vi løbende sikrer de bedst mulige uddannelsestilbud til kommunens ledige unge. Strategi Jobcenter Haderslev vil arbejde strategisk med uddannelsesvejledningen til unge. De første skridt er allerede taget ved at placere UU i Jobcenteret ligesom at samarbejde med uddannelsesinstitutioner om studievejledning generelt er blevet styrket. Frem mod 2015 skal Jobcenter Haderslev arbejde med at styrke visitationsprocessen og vejledningen af de unge. Frem mod 2015 vil anvendelse af mentorer særligt til de aktivitetsparate unge fortsat styrkes således, at mentorer kan sikre, at målgruppen hurtigst muligt udvikler sig imod at kunne påbegynde uddannelse. Desuden vil mentorindsatsen blive styrket bl.a. indenfor psykiatri og god løsladelse for at sikre god indslusning til uddannelse. I 2. halvår af 2014 starter erhvervsmentorkorpset med midler fra Det lokale Beskæftigelsesråd. Frem mod 2015 vil der i Jobcenter Haderslev blive arbejdet målrettet med screening af unge. Det er afgørende, at den unge visiteres korrekt ift. til at kunne gennemføre uddannelse. En forkert screening vil kunne resulterer i frafald. Unge skal også visiteres korrekt til de uddannelsesrettede tilbud, hvor fokus er forberedelsen af den unge til optagelse på et egentligt studie. Her lægges der stor vægt på, at aktiviteterne på sigt foregår i et så studienært miljø som muligt. En del af ungegruppen vil dog have brug for at deltage i for-forløb inden de kan integreres i et studiemiljø. Det betyder, at de tilbud, som den unge visiteres til, fortrinsvis skal placeres på uddannelsesinstitutionerne. Det skal sikre, at de unge kommer tættere på uddannelsesmiljøet og udvikler en egentlig uddannelsesidentitet. Samtidig skal der arbejdes med at blive bedre til at vende unge i døren. Det er afgørende, at Jobcenter Haderslev medvirker til at understøtte fastholdelse på de virksomhedsrettede tilbud. Det gøres igennem løbende opfølgning og evaluering. Det tværfaglige samarbejde i forbindelse med aktivitetsparate unge-, misbrug og psykiatri skal udbygges. Der vil være fokus på progressions- og udviklingsmål, hvor der er fokus på anerkendelsen af de små skridt imod uddannelse. Dette forudsætter en forståelse for flere og sammenhængende barrierer til uddannelse for denne ungegruppe. For at ungeindsatsen skal lykkes er det væsentligt, at den unge mødes med klare og realistiske forventninger. For at lykkedes med ungeindsatsen skal vi kontinuerligt udvikle og tilpasse vores indsatser og tilbud så flest muligt lykkedes med at komme i uddannelse og gennemføre uddannelser. Borgerrettet indsats Vores indsats skal være borgerrettet, så borgeren ikke oplever skiftet mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner som et problem. For at dette skal lykkes, er der behov for at styrke videregivelsen af viden om de unge til uddannelsesinstitutionerne, så de tager hånd om de unges uddannelsesbarrierer. 19

20 De unge skal opleve, at der sammengæng mellem eksisterende skole- og kompetencebaggrund, og disse skal tænkes ind det fremadrettede forløb. På den måde kan der opnås sammenhæng mellem uddannelsesplan og uddannelsespålæg for borgeren. Uddannelsesinstitutionerne skal i samarbejde med jobcenteret klædes på til at modtage en anden ungegruppe end de normalt møder. Jobcentrer Haderslev skal derfor medvirke til at sikre, at de ordinære uddannelsesinstitutioner kan håndtere borgere, der har andre og mere komplekse uddannelsesbarrierer end mangel på færdigheder. Den fremskudte indsats skal prioriteres. Mødet med de unge skal ikke nødvendigvis være i jobcenteret. Jobcenter Haderslev skal understøtte progression for de unge i samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Jobcentret medvirker til at sikre, at de ordinære uddannelsesinstitutioner kan håndtere borgere, der har andre og mere komplekse uddannelsesbarrierer end færdigheder. Virksomhedsrettet indsats I 2015 skal der arbejdes med et Erhvervsmentorkorps, der skal skabe bro til erhvervslivet for unge. Hensigten er blandt andet, at den unge opnår indsigt i uddannelsesvalg i forskellige erhvervsspor, men også at erhvervslivet får en mere fremtræden rolle i beskæftigelsessystemet. Haderslev Kommune skal fortsat understøtte, at der oprettes praktikpladser til unge. Jobcenter Haderslev vil i 2015 anvende de virksomhedsrettede tilbud f.eks. løntilskud og praktik til forsikrede ledige samt jobklare kontanthjælpsmodtagere. Der er evidens for, at transition fra ledighed til beskæftigelses bedst opnås via private virksomheder. Den Aktivitetsparate ungegruppe virksomhedspraktik. Her vil Jobcenter Haderslev sigte imod, at indsatsen løftes, så flere virksomheder vil tage imod borgerer i virksomhedspraktik. Mål Antal fuldtidspersoner mellem år ved udgangen af Kontanthjælp i alt* Uddannelseshjælp i alt** Februar 2014 Måltal

21 7.2 Ministermål 2 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Udfordringen Tilgangen til ressourceforløb har indtil nu ikke haft det ønskede omfang i Haderslev kommune. Tilgangen til førtidspension har siden 2010 været faldende. Udfordringen bliver, at fastholde reduktionen i tilgangen til førtidspension via en tidlig tværfaglig indsats. Den største risiko for tilgang til førtidspension er i Haderslev blandt personer på sygedagpenge med et forløb på over 26 uger, borgere på ledighedsydelse, aktivitetsparate borgere samt kontanthjælpsmodtagere. Udfordringen for Haderslev kommune er, at vi fortsat har en forholdsvis stor andel langvarige, passive kontanthjælpsmodtagere og langvarige sygedagpengeforløb. Da vi ikke er nået i mål med det antal ressourceforløb der var forventet, er der stadig stor risiko for en øgning i tilgangen til de permanente ydelser og en manglende øgning i tilknytningen til arbejdsmarkedet for disse borgergrupper. Strategi For at sikrere en øget tilgang til arbejdsmarkedet, er det af afgørende betydning, at vi får udbygget det tværfaglige samarbejde på tværs af forvaltningerne, med virksomhederne i kommunen og med sundhedsvæsenet. På den måde kan vi sikre, at borgerne får en målrettet, helhedsorienteret og forebyggende indsats, der udvikler arbejdsevnen og dermed øger mulighederne for en tilknytning til arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsreformen giver alle en aktiv, tværfaglig indsats, der er målrettet den enkeltes behov. Det er vigtigt, at vi så vidt det er muligt bruger den indsats, der har evidens for at have effekt for den enkelte. Der er evidens for, at den virksomhedsrettede indsats virker, enten via almindelige virksomhedspraktikker eller via virksomhedscentrene. Vi har taget den nye lovgivning på fleksjobområdet i anvendelse. Her bliver det vigtigt at fastholde borgerne i mikrofleksjobbene og i de etablerede fleksjob, samt hjælpe dem med at få 21

22 progression i timetal og opgavevaretagelse. På den måde kan vi medvirke til at sikre, at de bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. I forhold til sygedagpengeområdet vil den nye sygedagpengereform styrke den tidlige indsats og give et øget fokus på delvise raskmeldinger. Det er meget vigtigt for et sygedagpengeforløb, at borgerne fastholder en tilknytning til arbejdsmarkedet under sygeperioden. Med indførelse af Fast track løsningen fra , vil der være et øget fokus på den tidlige tværfaglige indsats med et øget samarbejde med virksomhederne, således at muligheden for at fastholde den sygemeldtes tilknytning til arbejdspladsen øges. Borgerrettet indsats Kontanthjælpsreformen sikrer, at alle får et aktivt kontanthjælpsforløb. Alle får tilknyttet en koordinerende sagsbehandler og sikres en tværfaglig indsats. Denne indsats vil på sigt medvirke til at borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet øges. For borgere på ledighedsydelse er der iværksat flere initiativer. Der er etableret mikrofleksjob og indsatsen vil her være at medvirke til at borgerne opnår progression i timetal og opgavevaretagelse så deres tilknytning til arbejdsmarkedet fastholdes og forbedres. Parallelt hermed er der igangsat visitering af kan sager til rehabiliteringsteamet, således at de borgere der har gået ledige i en længere periode, får tværfaglig hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Disse initiativer skal fastholdes og bruges også fremover. På sygedagpengeområdet skal der lægges vægt på øget kontakt til arbejdsgiverne og øget brug af rundbordssamtaler for at fastholde den syges tilknytning til arbejdsmarkedet under sygeperioden. Med sygedagpengereformen øges fokus på den tidlige, individuelle og målrettede indsats for den enkelte. Og på et øget samarbejde med virksomhederne både for de ledige og for de sygemeldte der allerede har en arbejdsgiver. I den borgerrettede indsats er det nu helt centralt, at vi har fokus på den forebyggende indsats og sikrer, at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet får støtte til at genvinde og bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Her er ressourceforløbene helt centrale. Vigtigt er også, at den indsats vi tilbyder den enkelte har en reel effekt. Progressions måling bliver derfor et nøglebegreb i den fremtidige indsats. Progressionsmålingerne vil sikre at borgeren inddrages og ansvarliggøres for eget liv, samt at vi har de rigtige tilbud til borgerne. Altså et øget fokus på Screening af risikofaktorer og forslag til tidlig og tværfaglig indsats Holdningsbearbejdelse og fokus på udvikling af ressourcer Progressionsmåling som værktøj i beskæftigelsesindsatsen Virksomhedsrettet indsats På sygedagpengeområdet fortsættes indsatsen med at fastholde den øgede kontakt til både virksomheder og ny-sygemeldte. I øvrigt bruges rundbordssamtaler som aktivt redskab for at bibeholde den sygemeldtes kontakt til arbejdspladsen. Sygedagpengereformen og Fast Track 22