Delegeretmøde 2012, formandsberetning

Transkript

1 Delegeretmøde 2012, formandsberetning Af Signe Bo For et år siden indledte jeg mit formandskab med ordene: Stilstand kan være godt nok for gulerødder og høns, som ikke er bedre vant og med et løfte om, at jeg ville gøre udvikling af DUF-paraplyen til et tema for mit formandskab og vi har taget de første skridt i udviklingen af paraplyen. Jeg har skullet lære min styrelse godt at kende ligesom de skulle lære hinanden og alle jer medlemsorganisationer endnu bedre at kende. Det gjorde vi blandt andet ved styrelsesmødet tilbage i januar, hvor vi spillede det store DUF-fordomsspil. Her lærte vi, at: KFUM og KFUK ere er de spejdere, der bare er bange for edderkopper at CISV fik nyt navn, fordi der alligevel ikke er nogen, der kunne udtale det andet at URK hovedsagligt består af speltbagende, selvvalgt arbejdsledige hipstere fra Nørrebro at pigespejderne spiser mænd til morgenmad VU ere er socialdemokrater, der bare ikke har opdaget det endnu eller også var det det anden vej rundt? Og fælles for os alle er, at vi vist er ret dårlige til at spille fodbold, men at vi også brænder for vores foreninger og de idéer, de bygger på. Fuldstændig som alle jer og vores mange medlemmer ude i foreningerne. Jeg tror, at en historisk gennemgang af DUF-dokumenter og styrelsesreferater vil vise, at vi har mange af de samme punkter på dagsordenen, som vi havde for 10 år siden. Vi spørger os selv: Hvordan kommunikerer vi vores arbejde til medlemsorganisationerne? Hvordan inddrager vi dem? Hvordan sikrer vi legitimitet og sammenhold på tværs af organisationerne? Og hvordan får vi et godt delegeretmøde? Det er de samme spørgsmål som tidligere. Alligevel skal vi stille og behandle dem igen. Fordi de er grundlæggende. Og fordi vi tror, at vi hele tiden kan finde nye og bedre svar.

2 2 Jeg vil takke jer andre 16 styrelsesmedlemmer for at kaste jer ud i at debattere de mange gamle spørgsmål sammen med mig. Og for at turde tænke nyt, når de skal besvares. Og for, at I insisterer på at have fokus på fremtiden for vores paraply. Vil I lige rejse jer op? Her er de alle sammen. Kig godt på dem. I vil også møde dem senere på dagen, når vi holder workshops. Jeg er stolt af denne flok mennesker, som I valgte sidste år. Og det kan I også godt være. For de her unge mennesker, de vil udvikle DUF, de vil gøre en forskel for demokratiet for unge og for foreningslivet, de er en udfordring og en fornøjelse at arbejde sammen med. Jeg synes, vi skal give dem en hånd. DUF arbejder for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. Det gør vi ved at styrke anerkendelsen af vores arbejdes værdi Det gør vi ved at styrke anerkendelsen af unge som ansvarlige, kompetente medborgere Og det gør vi ved at styrke anerkendelsen af DUF som en samarbejdspartner, der er professionel, vidende og nytænkende. Det er tre elementer, som vi finder i alt det arbejde, vi laver i DUF. Og noget af det bedste for mig i DUF og på styrelsesmøderne er, når vi arbejder med strategierne. Når vi får præsenteret resultaterne af det, vi udretter på indsatsområderne D, U og F. Jeg bliver stolt, når jeg præsenterer den skriftlige beretning og de mange konkrete resultater, vi har opnået i år. Jeg har al mulig grund til at tro, at I også kan mærke stoltheden over det, vi præsterer sammen. En af styrelsens første opgaver var at lave den treårige strategi for U Ungdom. Målet om, at DUF styrker anerkendelsen af MOernes bidrag til det gode ungdomsliv fik meget ros i denne forsamling sidste år. Nogle mente endda, at vi var FOR enige om, at det hele er så godt. For vi ved jo, hvor kedeligt det er at være så enige. Men for mig var det først, da vi tog hul på at arbejde med strategien, at det gik op for mig, hvor godt det egentlig er. Vi har haft folketingspolitikere og lokale politikere med på studieture. De skal med ud i det lokale foreningsliv og se det arbejde, vi laver. De møder de foreningsfrivillige, der gør en forskel for børn og unge hver eneste dag. De møder alle jer. 2

3 Tilbagemeldingerne er lige så samstemmende begejstrede som opbakningen til strategien. Alle politikere udtrykker, at de får store oplevelser med hjem. Det gør indtryk på dem at møde ildsjæle og se, hvad der sker lokalt. Tak til alle jer, der stiller op og fortæller og demonstrerer jeres store engagement. Jeg er overbevist om, at jeres fortællinger bliver husket, når de folkevalgte er tilbage bag murene og indtager pladserne bag forhandlingsbordet. Vi har alle sammen unge til fælles. Men vi har også alle sammen meget forskellige tilgange til arbejdet. Derfor er det vigtigt, at vores arbejde med U Ungdom netop demonstrerer den mangfoldighed, vi besidder. Vi skal demonstrere, at det, de unge laver i vores medlemsorganisationer, bidrager positivt til udviklingen af både den enkelte og samfundet. I vores organisationer lærer vi nemlig det, der skal til for at: vi kan begå os på arbejdsmarkedet vi kan gennemføre en uddannelse vi bliver aktive og ansvarsfulde medborgere vi udvikler vores personlige identitet og tør træde i karakter vi har plads til alle på førsteholdet Vi har kun lige taget hul på arbejdet med at vise, hvad vi kan sammen jeg glæder mig til at se meget mere det kommende år. I år afslutter vi den første D-strategi om 16-års valgret. Men vi er ikke helt i mål med indførelsen af 16-års valgret. Og kigger vi bredt på befolkningen, er vi vist ikke engang rigtig tæt på at have overbevist alle. Ikke desto mindre ser vi tilbage på en strategi, som med sit klare fokus og sin store ambition har gjort en forskel. Jeg var selv en af skeptikerne. Er de 16-årige modne nok, interesserede nok, kloge nok? Nej, mente jeg. Jeg må sande, at jeg nu er blevet overbevist af debatten, af det gode argument og den store viden, DUF har indsamlet om unges demokratiske engagement. Jeg løb tør for modargumenter men særligt er jeg blevet overbevist af mødet med unge både i og uden for vores foreninger. Unge, som har stort politisk engagement. Stor viden om samfundet. Masser af skarpe holdninger. Og masser af evner til at begå sig i demokratiet. De her unge kan godt. Men de tror stadig ikke selv på, at de kan. Netop derfor skal vi i DUF være dem, der tror på dem. Fordi vi ved, at demokrati er learning by doing. Fordi vi ved, at demokrati lever af debat og samtale, holdninger og meninger og mennesker, som vil søge nye svar på nye udfordringer. Ikke af mennesker med færdige svar og fastlåste meninger.

4 4 Dette år har stået på opfølgning på Valgretskommissionens anbefalinger fra december sidste år. Konklusioner, som også indgår i regeringsgrundlaget og som Økonomi- og Indenrigsministeriet i år har igangsat opfølgning på. Det sker i samarbejde med øvrige ministerier, KL, kommunerne og Folketinget, hvor samtlige partier bakker op om 27 af de 28 forslag, der blev fremsat. Med andre ord: Et arbejde vi roligt kan være stolte af. Og der sker ikke så lidt på det her område over hele landet. Vi står over for: Indsatser over hele landet i forbindelse med kommunalvalg i 2013, invitationer til førstegangsvælgere, forsøg med alternative afstemningssteder og elektronisk afstemning. Årlige skolevalg, der træner elever på folkeskoler over hele landet i at sætte kryds ved et valg. Ministeriet for Børn og Undervisning har begejstret grebet bolden fra DUF og er i gang med planlægningen. At sikre adgang for samfundsengagerende organisationer på uddannelsesinstitutionerne, så for eksempel vores politiske ungdomsorganisationer kan komme ud til de unge, dér hvor de er. Der er nye retningslinjer på vej, og her er DUF naturligvis pennefører. Når disse ting er sat i søen, så er det takket være DUF og arbejdet med Valgretskommissionen. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak til regeringen og resten af Folketingets partier for, at de sammen med DUF tager det store og vigtige ansvar for at udvikle og fremtidssikre demokratiet. I DUF glæder vi os til at arbejde sammen om det også i de kommende år. Og det stopper ikke her. Vi fortsætter indsatsen med det kommende politiske mål for D. Det handler om unges deltagelse og reelle indflydelse. For når unge deltager i demokratiet, så styrker det både de unges kompetencer samt demokratiet og dermed vores samfund. I 2011 kom der en ny folkeoplysningslov. Ikke ligefrem et begreb med særlig stor sexappeal. Men folkeoplysning handler om at gøre folk i stand til at blive hørt i deres samfund og lokalmiljø. Det bliver aldrig fortid. Men indpakningen trænger nok til en opdatering. I DUF har vi stort fokus på de lokale vilkår for foreningslivet. I dag er der 98 helt forskellige virkeligheder. Èn for hver kommune. Det betyder 98 forskellige udfordringer, tolkninger og prioriteringer, hvilket bestemt ikke gør indsatsen nemmere men blot så meget desto vigtigere. DUF vil være dem, man samarbejder med, når man er en kommune. Vi er og skal blive ved med at være dem, der ved mest om foreningslivet, dem kommunerne spørger til råds og dem, de lytter til. Det er vejen til at sikre gode rammer for 4

5 foreningslivet lokalt. Derfor skal vi sammen forny folkeoplysningen og sikre dens relevans. DUF udvikler foreningslivet. Og heldigvis vil I også gerne udvikle jer. Siden sidste DM har 500 frivillige topledere og ledertalenter fra medlemsorganisationerne deltaget på DUFs uddannelser og fyraftensmøder inden for organisationsudvikling. DUF har en unik mulighed for at skabe dialog på tværs af jer, der er til stede i dag. Derfor udvikler vi hele tiden vores tilbud om netværk for kommunikationsfolk, ledere og konsulenter i foreningerne. I 2012 har 200 deltagere fra 53 medlemsorganisationer fået faglig viden og mulighed for inspiration fra andre organisationer på DUFs netværk. Vi har skabt mange gode resultater i år. Alle vores flotte resultater er kun mulige, fordi vi har dygtige medarbejdere tak til jer. En stor oplevelse var det for mig i år at deltage i valgkonferencen for Ny-Dansk Ungdomsråd. Et helt nyt råd skulle vælges, og selvom der er ganske mange pladser i rådet, sad jeg og tænkte, at det var godt, jeg ikke var på valg her. Mine meritter kunne slet ikke leve op til det, de her mennesker har gjort, prøvet og brænder for. De er store rollemodeller, og de lægger hjerte i at styrke unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. At de lægger hjerte i, kunne man også se senere på året, da rådet og en vis doktor kom i et mediestormvejr. Rådet mener det meget alvorligt, når de sætter radikalisering på dagsorden... Tak til jer for jeres hjerte. Det er ikke kun i DUF, der har været gang i butikken. Der er også sket ændringer i det politiske landskab. Vi er blevet en del af Kulturministeriet og er nu de nye i klassen. Men vi er blevet taget godt imod, og vi har allerede vist, hvad det er, vi kan bedre end alle andre. Organisationer som DUF udfylder en vigtig samfundsmæssig rolle. Et stærkt foreningsliv danner og inviterer til deltagelse og dialog og er en af grundstenene i at skabe selvstændige, opfindsomme og kritiske borgere. Det er ikke mine ord, men faktisk kulturministerens. På tværs af partier er der opbakning til vores foreninger. Det vidner statsministerenes besøg senere dag også om. Det sætter vi pris på. Men vi ved også, at det forpligter.

6 6 Ligesom det er sund fornuft for samfundet at støtte et stærkt og inkluderende foreningsliv, så er det også en forudsætning, at vi bliver ved med at forny os. Det vil vi gerne, og vi ser frem til samarbejdet med kulturordførerne om at sikre, at vi også fremover skaber værdi for den enkelte og for samfundet. Der skal laves større bål, laves flere papsværd, og der skal flere pladser om mødebordet. Der er kommet flere medlemmer til, og der er kommet flere organisationer ind under tipshatten det er positivt, at flere unge vælger det idébaserede børne- og ungdomsarbejde til, og at nye organisationer kommer til. Det gør paraplyen stærkere og mere mangfoldig. Og det gør, at der er større kraft bag ordene, når vi siger, at vi fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. Selvfølgelig giver det også udfordringer, særligt når vi skal fordele de samme midler til flere modtagere. Men en stærk position og en stærk stemme i resten af samfundet kræver et stærkt sammenhold i paraplyen. Vi i denne sal skal fokusere på vores fælles interesser, vi skal lære af hinanden og dele vores viden og erfaringer. Vi må ikke forfalde til misundelighed eller spekulationer eller til utidig debat om, hvem der er bedst eller mest rigtig. Vores rolle i samfundet og i verden er til debat hele tiden vi skal også selv debattere den og det skal være med det formål at styrke den fælles fortælling om, hvad vi er værd sammen. Det er det vigtigste lige nu er lige rundt om hjørnet - hvis vi skal have en chance, skal vi være et stærkt fællesskab. Forskellige ja, men samlet om en stærk fortælling om det frivillige, idébaserede, samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde. Det går godt, send flere penge! Det kunne være ordlyden af mit julekort i år til de folkevalgte i dette land. Det bliver det nu ikke, men det går godt i det danske foreningsliv. Vi møder generelt stor velvilje over for os og det, vi gør. Vi er rimelig godt sikret økonomisk, og der er medlemsfremgang i en hel del af vores organisationer. Så hvad er problemet? Vores udfordring er, at støtten til vores foreninger for børn og unge ikke er en selvfølge. Riget fattes penge, og det betyder, at vi må være endnu skarpere på, hvad det er vi kan, og hvad det er for en forskel, vi gør. 6

7 Det er nu, vi skal ind i kampen, så vi selv kan være med til at bestemme, hvordan vi skal måles og vejes. Jeres værdi skal anerkendes, det er den opgave, vi skal løfte, og I skal alle sammen være med. Kampen om tipsmidlerne er i gang og kommer til at stå de næste år. Det holder mig nu ikke vågen om natten. Vi er godt forberedt, og vi står stærkt. Det er nødvendigt, for der er masser af udfordringer. Der er begrænsede midler i puljen, og der er mange om buddet. Og de mange mener præcis ligesom i vores fællesskab, at deres arbejde er betydningsfuldt. Vi ved, at det, vi gør i vores organisationer, betyder noget. Vores arbejde gør en forskel for de børn og unge, som vi inddrager i vores fællesskaber og vores aktiviteter. De lærer noget, og de bliver til noget. Vi ved det - ikke fordi Hal Kock siger det, ikke fordi vi kan læse det i vores mere eller mindre kendte formålsparagraffer - vi ved det, hver gang vi fortæller vores egen historie. En af mine første opgaver som formand var også den med flest seere. Det er april måned og BBC World er i Danmark for at undersøge, hvad der gør Danmark til et godt sted at være. Danskerne scorer højt på lykkebarometeret. Kigger man rundt i Europa eller resten af verden, ja, så er der generationer af unge, som enten vælter ud på gaderne i protest og splitter byer ad. Eller unge, som sidder helt apatiske og venter på en fremtid, de ikke ved, hvad de skal bruge til. Sådan er det ikke i Danmark, og BBC ville finde ud af hvorfor. Et af svarene har vi. I foreningslivet lærer vi unge at tage ansvar. I vores foreninger lærer vi unge, at de kan blive til noget, og vi lærer dem hvordan. Vi står fast på, at det ikke kun handler om at løse det, der lige nu synes som statens vigtigste udfordring: Nemlig at velfærdsstaten er under pres. Selvfølgelig skal vi være med til at løse problemer her og nu for det er de unge i vores foreninger verdensmestre i. Men en af samfundets virkelige udfordringer er at holde sammen på folk i et fællesskab, hvor alle har lyst til at bidrage. Og at sikre borgernes mulighed og ikke mindst interesse for at deltage i demokratiet. Det har vores organisationer gjort i mere end 100 år, og det gør vi også i fremtiden. Vi bygger samfundet. Vi danner de unge, som lige om lidt er de voksne. Dem, der udgør vores demokrati, og som bestemmer, hvad vores samfunds fællesskaber skal bestå i.

8 8 Vi skaber unge mennesker, som forstår, at de har en rolle at spille i et forpligtende fællesskab. Et fællesskab, som kræver, at alle bidrager, og at alle tager ansvar for den fælles oplevelse. Sådan et samfund vil jeg også gerne have i fremtiden, og her i salen har jeg svaret på, hvordan vi får det. Det svar skal vi blive ved med at give den fortælling skal vi blive ved med at fortælle. Vi beder jer om at give os jeres gode historier og altid huske på, at det ikke er nok at gøre det godt, vi skal også være gode til at fortælle om det. I skal fortælle omverdenen, hvad I er værd! Hvis vores omgivelser ikke ved, hvem vi er, og hvad vi kan, så risikerer vi at udspille vores rolle i samfundet. I 2012 har vi set et styrket fokus på frivillighed. I foråret inviterede dronningen til haveselskab for at fejre det frivillige Danmark. Morten, Kåre og jeg mødte op i vores stiveste puds til kanapeer og prinsens vin sammen med repræsentanter for DUFs organisationer og resten af det frivillige Danmark. Også social - og integrationsministeren har fokus på frivillighed og beder om input til en rapport om barrierer for frivilligt arbejde, og i medierne ser vi, at debatten om os frivillige drøner derudad. Det er et godt og vigtigt fokus, og vi stiller gerne op både til fejring og faglig sparring. Men jeg bliver også bekymret på DUF-foreningernes vegne, når jeg oplever, at fokus på frivilligheden bliver for ensidig. Når det handler for meget om byhaver på Nørrebro og besøgsvenner og kommunale, frivillige gartnere, som en række fynske borgmestre ønsker sig. Når det handler om brugen og effektmålingen af frivillige. Jeg bliver bekymret. Ikke fordi det er forkert, at engagerede borgere på Fyn eller i København gerne vil gøre noget for deres grønne områder. Ikke fordi det er dårligt at være besøgsven. Men fordi frivillige ikke er nogen, man kan ansætte på kommunale kontrakter de er ikke nogen, man kan sætte til at konkurrere mod hinanden på pris. Frivillige er ikke nogen, man blot kan bruge af til at løse problemer gratis. Frivillige er ikke robotter, man kan aktivere, når en kommune er på sparetogt. Og frivillige er ikke nogen, kommunerne kan evaluere på slutbrugerniveau, når opgaven er løst. Vi er ikke, og vi vil ikke være statens reservetropper, der bliver sat til at arbejde, når pengene ikke længere slår til som en dårligere, men dog billigere løsning. Vi er bedre end det. Vi vil gerne være en aktør i det lokale samfund, i Danmark og i verden. Vi vil bidrage til samfundet og komme med løsninger på dets problemer. Men vi vil have lov til at gøre det af grunde, vi selv bestemmer. 8

9 Vi er alle sammen frivillige, fordi vi brænder for en idé, og det er den idé, der skal have lov at være drivkraften i vores arbejde, uanset om det er tro, ideologi, spejderløfter eller noget helt andet. Når debatten om frivilligheden raser af sted, står vi fast på, at der er forskel på frivillige. Der er nogle frivillige, der er bedre end andre. Ja, DUFs frivillige er bedre end andre. Vi tager ansvar for børn og unge, deres ungdomsliv og deres voksenliv, samtidig med at vi tager ansvar for et samfund og et demokrati. Det er enestående. Vi ved, at frivillige i det idébaserede børne- og ungdomsarbejde er dem, der bruger flest timer på frivilligt arbejde. Det er også dem, der sætter sig om bordet i skolebestyrelser og tager en tørn i andelsboligforeningen eller et lokalt udvalg. I vores organisationer skaber vi frivillige, som har det engagement, som hele samfundet trækker på. Med et alt for ensidigt fokus på frivilligt arbejde risikerer staten at save den gren over, de selv sidder på. Det idébaserede børne- og ungdomsarbejde er fundamentet i et helt lands frivilligkultur. Når stat og kommuner pålægger frivillige at løfte velfærdsopgaver, så risikerer vi at underminere dette fundament. Vi risikerer at udhule den enestående glæde og det engagement, der er i vores foreninger. Vi må til gengæld aldrig bare stå i hjørnet og holde vejret og vente på, at verden igen forstår det fantastiske i det idébaserede børne- og ungdomsarbejde. Vi skal vise verden det. Vi skal styrke anerkendelsen af vores frivillige. Af vores foreninger. Uden den anerkendelse og opmærksomhed kan vi ikke sikre, at vi har gode vilkår også i fremtiden. Vi vil tage et ansvar og skal gøre en forskel vi skal også løse problemer, og vi skal også tage ansvar for den del af samfundet, der handler om velfærd. Det kan vi sagtens det kan vi endda se flere steder, at vi er rigtig gode til: Når de i Ungdomsringen står fast på fællesskaber, hvor der skal være plads til alle. Når vi har både rollespillere og skakspillere, der finder nye måder, børn kan lære på, når der er lektiecafeer, børnedisko, kvindenetværk og integrationsprojekter rundt om i hele landet, så løser vi problemer, og så viser vi både børn og unge, deres forældre og et helt samfund, at frivillighed er et forpligtende fællesskab, og frivillighed fødes af idéer ikke af kommunale krav.

10 10 Jeg startede denne beretning med et citat om gulerødder jeg vil gerne slutte med noget, der rager lidt højere op, fordi jeg er sikker på, at denne paraply har det, der skal til for at nå rigtig højt og rigtig langt. Det er det, vi skal arbejde videre på at udvikle det næste år. Vi skal arbejde solen sort det kommende år for at sikre rammevilkår og anerkendelse af DUFs medlemsorganisationer, og vi skal arbejde på at give unge en stemme i det demokrati og det samfund, de skal skabe i fremtiden. Et samfund har i lighed med sine politikere og sine krige den ungdom, det har fortjent. Sådan lyder citatet fra John B. Priestly. Jeg har det ønske, at vores samfunds fællesskab vil gøre sig fortjent til den danske ungdom, vi har i dag, og de generationer, der kommer efter. Det kan det gøre ved at fastholde, at frivillighed bæres af idéer, at demokrati fødes af samtale og udvikles ved at tænde unges engagement. Og det gør det ved at styrke den demokratiske samtale og debat. Styrelsen og jeg har det ønske til delegeretmødet i år, at vi holder en demokratifest med debatten i centrum, og lysten skulle gerne være vakt med min beretning. Tak for ordet, tak for et godt år og kom så med den debat. 10