I dette nummer af stavsinfo bringes: Forside Forord Index Den første opskrift

Transkript

1 STORT OG SMÅT FRA STAVENS INFORMATIONSRÅD REDAKTØR JØRN HOLM BENDTSEN N R. 5 A U G U S T Å R G A N G F o r r å d s k o g e b o g Århus Stavs hjælpeforening udgav i 1992 en forrådskogebog, 3 centimeter tyk, bestående af A4-ark beskrevet på én side. I dette nummer af stavsinfo bringes: Forside Forord Index Den første opskrift I de følgende numre bringes yderligere opskrifter! Læs mere på side 4 O g s t a v s a r r a n g e m e n t e r STAVSPRÆSIDENT KURT FREDERIKSEN svarer i denne artikel på spørgsmål omkring standarder. Standarder har gennem de sidste halvtreds år været et tilbagevendende tema omkring sprogbrug, påklædning og opførsel. Standarderne har først og fremmest været anbefalet til brug i kirkeregi, men har også været et varemærke i vores liv uden for kirken. Det har til tider været drøftet hæftigt, hvor grænserne for påklædning skulle ligge, hvad var tilladt, og hvad man helst ikke måtte? Læs her om baggrunden og tankerne med det tiltag som stavspræsidenterne har udsendt til menigheder og grene! Læs mere på side 2 Århus St@vsinfo er en -avis - Bestil den hos Jørn Holm Bendtsen på joran@stofanet.dk

2 Er der en årsag til, at man sætter fokus på netop standarder ved stavsarrangementer? Der er et kontinuerligt behov for, at kirkens medlemmer er opmærksomme på at have gode standarder. Lucifer forsøger hele tiden, at få os til at nedgøre os selv og bryde Guds bud. Ved at have fokus på standarderne til stavsarrangementer ønsker vi, at gøre opmærksom på, at vi er Guds børn, og at vi børe respektere os selv og hinanden som sådanne. Med høje standarder bliver det sværere for Lucifer at friste os til at bryde Guds bud. Hvordan ser det ud på lokalt plan, gælder reglerne også der? Reglerne for påklædning er de samme overalt. De tager udgangspunkt i hæftet "Til styrke for de unge", samt de standarder der gælder ved EFY. Men på lokalt plan bør der være plads til, at mennesker som kommer i Kirken for første gang, ikke kender reglerne, og først skal til at lære om dem. Hvordan er regelsættet opstået? De to stavspræsidentskaber i Danmark har i samråd med de respektive ledere i Unge Pigers og Unge Mænds præsidentskaber drøftet behovet for et fælles regelsæt. Det tager som sagt udgangspunkt i hæftet "Til styrke for de unge" og de gældende standarder ved EFY, men det følger også de retningslinjer Brødrene har givet os i Kirkens Instruktionshåndbog. Hvad håber man at opnå ved en påpegning af omgangsregler på denne måde? Det kan være svært at være ung, og leve i en verden hvor moral, etik og gode standarder er i forfald. Ved at undervise om moral og gode standarder, er det vores håb, at kirkens unge kan se og føle, at lykke i livet nemmere opnås ved retfærdig levevis, end ved at give køb på standarderne og leve på verdens vis. Desuden bør man kunne fornemme, at der er forskel på at være til fest i kirken, og til fest andre steder. Man kan godt have det sjovt og rart, uden at klæde sig sløset eller udfordrende, eller indtage alkohol. Det får vi i Kirken en chance for at opleve. Hvordan spredes regelsættets punkter til især de unge? Ansvaret for at undervise principperne om standarder, ligger først og fremmest hos forældrene. Men forældrene får god hjælp af præstedømmeledere og de unges ledere i hjælpeorganisationerne. Og de unge selv kan jo læse om, hvilke standarder de forventes og opfordres til at efterleve i hæftet "Til styrke for de unge". Hvad gør man, når unge møder frem og påklædningen ikke er i orden? Til stavsaktiviteter er det stavsledernes ansvar at påpege det over for de unge, og om nødvendigt også for de unges præstedømmeledere. Heldigvis er det som regel tilstrækkeligt at snakke fornuftigt om tingene. Der findes steder, hvor man til kirkefester er nødt til at have dørmænd. Sådan er det heldigvis ikke her i Danmark. Det er trist når nogen få forsøger at ødelægge tingene for de mange, som gerne vil have gode og sjove oplevelser sammen. Der er oplysninger om, at en ung blev afvist ved et arrangement for nylig. Hvordan Side 2

3 oplevedes det? (Skal reglerne overholdes, eller kan der fires på kravene?) Vi havde for nogen tid siden et arrangement, hvor der var nogen polemik om håndhævelse af de regler, vi i staven ønsker at følge. Jeg har efterfølgende hørt flere beretninger om dette arrangement. Ud fra det jeg har hørt, har jeg talt med flere, som var til stede, for der igennem at få et indtryk af de faktiske hændelser. På den baggrund er det min opfattelse, at sådanne beretningen har det med at udvikle sig, ganske som H.C. Andersens beretning "Det er ganske vist!", om én fjer der blev til fem høns. Hvis en ung er blevet afvist, eller i fremtiden bliver afvist ved et stavsarrangement, så må det skyldes, at personen ikke har været villig til at følge de standarder, som de øvrige deltagere gerne følger. Hvordan jeg personligt har det med det? Jeg synes det er trist, når nogen på denne måde har brug for at prøve grænser af, og tiltrække sig opmærksomhed. Men det minder mig også om mit ansvar for at være god og kærlig mod alle, så vi sammen kan være med til at dække den enkeltes behov for opmærksomhed. Vi har jo alle behov for at føle os accepteret, elsket og afholdt. Om reglerne skal overholdes, eller om der kan fires på kravene? Hvis vi fastsætter regler, er det for at de skal overholdes. Ellers kan vi lige så godt afskaffe dem. Men det er naturligvis vigtigt, at vi til stadighed spørger os selv HVORFOR vi har valgt disse regler. Ellers bliver det bare regler for reglernes skyld, og det er ikke godt. Gælder der specielle regler for musik til festerne? Ja. Den musik vi spiller til kirkens fester bør være dansevenlig, og ikke indeholde sprog der forherliger eller opfordrer til umoralitet, vold o.l. Desuden bør lydniveauet ikke være højere end, at man kan føre en samtale med den man danser med. Musikken er for høj, hvis man er nødt til at gå udenfor, for at "hvile ørerne" eller for at snakke. Det bliver da også en bedre fest, når man kan snakke med den man danser med! Hvilke regler synes du er de vigtigste at overholde? Den måde man klæder sig på, har en tendens til at påvirke den måde man opfører sig på. Det kan desuden være et udtryk for ens grad af kropsfiksering. Et afslappet forhold til måden at klæde sig på, går ofte forud for brud på kyskhedsloven. Husk, man kan omvende sig fra sådanne handlinger, men handlingen kan aldrig gøres om, og konsekvenser ved sådanne handlinger forsvinder ikke, selv om man omvender sig! Gælder reglerne kun i vores stav? Det regelsæt som gælder i Århus Stav, gælder også i København Stav. Og følger man disse simple regler, vil man aldrig få problemer med standarderne, uanset hvor i verden man er til en kirkefest! Gælder de samme regler i andre lande i Europa? Som hovedregel glæder de samme regler for standarder i alle lande, men der kan være mindre forskelle. For eksempel kan der være forskel på hvornår man slutter fester, eller hvordan man lokalt vælger at håndhæve reglerne. Side 3

4 Århus Stav

5 FORORD Udarbejdelsen af denne KOGEBOG er sket på grundlag af indsendte opskrifter fra søstrene i hjælpeforeningen i Århus Stav i årene Endvidere har vi haft flg. Krav til indhold/udformning: Sund forråds- og hverdagsmad lige fra morgenmad til syltning m.v., foruden tips og ideer til dagligt brug Kogebogen skulle være overskuelig samt let at slå op i Mulighed for at supplere kogebogen med egne opskrifter og ideer Dette var ønskerne, og her sidder du så med det færdige resultat i hænderne! Vi håber kogebogen bliver et godt arbejdsredskab for dig, og vil være med til at inspirere dig, til selv at bygge videre på det grundlag den giver. Du må hellere end gerne supplere med netop dine og din families helt egne opskrifter og ideer, således at kogebogen efterhånden bliver en personlig MAD-MAPPE lige i din og din families smag. Lykkes dette, - så er vi glade for at forarbejdet er slået til! Bliver denne mappe med kogebogen hurtigt fyldt op, foreslår vi, at f.eks. ½-delen af materialet flyttes over i en anden mappe. Det er dog nok en god idé, at bibeholde emneinddelingen, således at mapperne stadig er overskuelige at slå op i. Vedrørende kogebogens indretning: INDEX/INDHOLDSFORTEGNELSE (Lige efter dette forord) Viser de 10 forskellige emner/afsnit, som kogebogen er inddelt i, samt en detaljeret oversigt over afsnittene. (F) Mærket i indholdsfortegnelsen angiver: DETTE ER EN FORRÅDSOPSKRIFT d.v.s. alle ingredienser er varer, det er muligt at opbevare i længere tid som forråd. Alle øvrige opskrifter er, (når de anvendes), en god hjælp til at få dit forråd til at rotere. RIGTIG GOD FORNØJELSE MED KOGEBOGEN Venlig hilsen ÅRHUS STAVS HJÆLPEFORENING, MARTS Anna-Liisa Buur, Esbjerg præsidentinde Gerda Jensen, Aalborg 1. rådgiver Karen Bidstrup, Århus 2. rådgiver Kogebogskomitéen: Karen Bidstrup, Århus Anette Rosenkilde, Århus Lise Poulse, Århus

6 INDEX 1 MORGENMAD 2 FROKOST/SMÅRETTER/SALATER 3 SUPPER 4 HOVEDRETTER 5 BAGVÆRK 6 DESSERTER/KONFEKT 7 DRIKKE 8 GRØD 9 SYLTNING 10 TIPS/IDEER, samt DIVERSE

7 JORDNØDDEFYLDTE PEBRE 4.1 Tilberedningstid: 1 time 15 min. (Heraf min. i ovnen). Ovntemperatur: 175 grader Antal personer: 4 * Ingredienser: 4 grønne pebre 1 spsk. Smeltet margarine ¾ dl ukogt ris 3 spsk. Fint hakket løg ½ dl hakket selleri 1 tssk salt 2 1/3 dl vand 3 dl flåede tomater 1½ dl hakkede, saltede jordnødder ½ dl tør brødkrumme bl. Med smeltet smør Tilbehør: Pynt: