Miljøministeriets kommende initiativer i forbindelse med miljøfaktorer og sundhed fortsat opfølgning på regeringens strategi
|
|
- Klaus Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø- og Planlægningsudvalget, Sundhedsudvalget MPU alm. del - Bilag 274 Offentligt Miljøministeriets kommende initiativer i forbindelse med miljøfaktorer og sundhed fortsat opfølgning på regeringens strategi Miljøministeriet, januar 2006
2 2 Forord Danskerne skal beskyttes mod forurening og andre miljøfaktorer Det er en meget vigtig opgave for Miljøministeriet at bidrage til danskernes sundhed. Miljøet har nemlig betydning for sundheden, fordi luftforurening, støj, farlige kemikalier, urent vand og andre former for forurening og andre miljøfaktorer kan påvirke vores helbred. Derfor skal der være et højt beskyttelsesniveau, så risikoen for at blive syg af forurening er mindst mulig. Alle danskere skal kunne leve et trygt og sundt liv også særligt følsomme grupper som børn, gravide og ældre. I 2003 præsenterede regeringen Miljø og sundhed hænger sammen Strategi og handlingsplan for at beskytte befolkningens sundhed mod miljøfaktorer. Strategien kortlagde området og satte mål og initiativer for indsatsen. Som opfølgning på strategien nedsatte regeringen en tværministeriel gruppe med de myndigheder, der er mest involveret i arbejdet med miljø og sundhed. Arbejdsgruppen har i december 2005 udarbejdet en redegørelse med en status for det hidtidige arbejde med miljø og sundhed og en beskrivelse af fremtidige initiativer. For regeringen er det meget vigtigt, at det arbejde, der blev sat i gang i 2003, fortsætter. Det gælder også det tætte samarbejde mellem de ansvarlige myndigheder. Miljøministeriet spiller en aktiv rolle i arbejdet, og denne plan skal vise Miljøministeriets opfølgning på Miljø- og Sundhed hænger sammen i de kommende år. Miljø og sundhed har mange berøringsflader. Derfor arbejder ministeriet også med emnet i mange forskellige sammenhænge, og problemerne tages op i mange forskellige strategier og handlingsplaner. Både for at begrænse belastningen og for at få gavn af de positive indvirkninger på sundheden, som natur og miljø også giver. For eksempel er den fysiske planlægning et vigtigt instrument i forebyggelsen af forureningen af luft, vand, jord og af støjgener. Planlægningen kan understøtte den kollektive trafik og dermed nedbringe kørsel med privat bil. Den kan også bidrage til at skabe og bevare værdifulde bymiljøer og adgang til rekreative områder. Et andet eksempel er friluftsliv i en rig og varieret natur, som kan bidrage til, at sundhedstilstanden forbedres. Miljøministeriet arbejder derfor for at lette adgangen til naturen og for at der gives attraktive og målrettede tilbud, så befolkningen faktisk kommer ud i naturen med de positive virkninger og oplevelser det giver for såvel den psykiske som fysiske sundhedstilstand. Denne plan fokuser imidlertid ligesom Miljø og sundhed hænger sammen på miljøfaktorer, der påvirker sundheden negativt, men selv inden for dette område er kun nævnt nogle af de aktiviteter, som ministeriet gennemfører for at undgå skadelige påvirkninger. Indsatsen underbygges af en særlig bevilling på finansloven.
3 Connie Hedegaard, miljøminister 3
4 4 Indledning Fire principper er grundlæggende for indsatsen. Miljø og sundhed hænger sammen. Dette var titlen på regeringens strategi fra 2003, og det er udgangspunktet for denne plan, der beskriver Miljøministeriets vigtigste initiativer for at sikre et sundt miljø. I strategien fra 2003 blev fire grundlæggende principper for indsatsen præsenteret: Vi skal sikre et højt beskyttelsesniveau for alle Vi skal bruge forsigtighedsprincippet Vi skal forebygge miljøfaktorers negative virkning på sundheden Vi skal sikre information og inddragelse, så alle kan tage ansvar for en sund tilværelse Disse fire principper er fortsat grundlaget for regeringens handlingsplan og for Miljøministeriets initiativer på området. Med princippet om et højt beskyttelsesniveau skal det sikres, at alle kan få en sund tilværelse uden risiko for, at forurening ødelægger helbredet. Det gælder også særligt følsomme personer, som børn og gravide. Ved at bruge forsigtighedsprincippet skal det sikres, at der handles, når der er en mistanke om, at noget udgør en uacceptabel risiko for miljøet eller menneskers sundhed, men hvor det videnskabelige grundlag er utilstrækkeligt og ikke kan forbedres inden for en overskuelig tidsramme. Forsigtighedsprincippet er anerkendt i både Danmark og EU. Med princippet om at forebygge miljøfaktorers negative virkning på sundheden, skal det sikres, at der laves en forebyggende indsats, så vi ikke venter, indtil problemerne er opstået. Med princippet om sikre information og inddragelse skal det sikres, at danskerne har let adgang til viden, så de kan være trygge, og så de kan tage medansvar. Det er nemlig vigtigt at vi alle hver især gør vores til at sikre et sundt miljø både for vores og for naturens skyld. Miljø og sundhed hænger sammen indeholder en ti-punktsplan som stadig er aktuel for indsatsen i de kommende år. Ti-punktsplan i Miljø og sundhed hænger sammen 1. Negative påvirkninger fra kemikalier skal reduceres, og farlige stoffer skal hurtigere erstattes med mindre farlige: 2. Forekomsten af allergi og luftvejslidelser skal reduceres 3. Indsatsen over for hormonforstyrrende stoffer skal styrkes 4. Støjgenerne skal reduceres 5. De negative sundhedspåvirkninger fra forurening i udeluften og indeklimaet skal reduceres 6. Fødevarerne skal være sikre og fri for forurening 7. Grundvandet og drikkevandet skal beskyttes 8. Der skal forskes mere i miljøfaktorers betydning for sundheden
5 5 9. Samarbejdet mellem myndighederne skal styrkes 10. Der skal fokus på miljøfaktorer og sundhed i det internationale samarbejde Miljøministeriet har fokus på fem områder Som opfølgning på Miljø og sundhed hænger sammen nedsatte regeringen en tværministeriel arbejdsgruppe, der i slutningen af 2005 har udarbejdet en redegørelse for indsatsen siden regeringens strategi blev præsenteret i I redegørelsen præsenteres også en række indsatser, der vil blive gennemført i de kommende år. Med afsæt i regeringens strategi fra 2003 samt den netop afleverede redegørelse fra den tværministerielle arbejdsgruppe for miljøfaktorer og sundhed, sætter Miljøministeriet fokus på fem områder: 1. Begrænse risikoen fra kemikalier 2. Større indsats for at reducere støj 3. Luftforurening skal begrænses 4. Vandet skal være rent 5. Vigtigt med nationalt og internationalt samarbejde 1. Begrænse risikoen fra kemikalier Indsatsen i EU skal styrkes, og der skal følges op på regeringens kemikaliehandlingsplan. Kemiske allergener og hormonforstyrrende stoffer er i fokus. Vi omgiver os i stigende omfang med kemiske stoffer og produkter i dagligdagen. Og vi kender kun i begrænset omfang den miljø- og sundhedsmæssige betydning af denne udsættelse. Samtidig stiger forekomsten af kontakt-allergi og hormonrelaterede sygdomme, og medierne beretter dagligt om indhold af allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter. Vi har derfor en stor opgave i at sikre, at vi overleverer naturen i god stand til de næste generationer, og at forbrugeren i dag trygt kan købe produkter uden at blive udsat for skadelige kemikalier. Den langsigtede målsætning er, at der i år 2020 ikke længere må være produkter eller varer på markedet, som indeholder kemikalier med særlig problematiske effekter for miljø og sundhed. Området er i stor udstrækning dækket af EU-regler, og en væsentlig del af den danske indsats vil derfor ske i forhold til forhandlinger mv. i EU. Det gælder ikke mindst arbejdet med at få en funktionsdygtig ny kemikalieregulering på et højt beskyttelsesniveau. Det vil blive prioriteret højt og kræve en stor indsats også fra dansk side, ikke mindst i det opfølgende arbejde med at fastsætte tekniske vejledninger. Danmark vil forstærke indsatsen for at udvikle computermodeller (QSAR) af kemikalier, så viden om konkrete stoffers egenskaber kan overføres og anvendes ved vurdering og regulering af andre stoffer med tilsvarende opbygning, hvor der foreligger færre data.
6 6 Regeringen har indgået aftale med alle Folketingets partier om en ny kemikaliehandlingsplan for perioden Planen sætter øget fokus på håndhævelse af reglerne på området, på produkter til forbrugere, forbrugerinformation og på kommunikation med virksomheder, herunder især om mulighederne for at erstattet farlige stoffer med mindre farlige stoffer. Der er afsat en pulje på 62 mio. kr. i perioden til at gennemføre initiativerne i planen. Nanoteknologi er en ny teknologi i rivende udvikling. Her arbejdes på det atomare og molekylære niveau, hvor man ved at kontrollere den atomare opbygning kan skræddersy helt nye materialer, komponenter og systemer med attraktive egenskaber og funktioner. De eksisterende metoder til risikovurdering og klassificering og mærkning af kemiske stoffer tager ikke højde for, at stoffer således kan manipuleres. Der er derfor behov for at vurdere de miljø- og sundhedsmæssige aspekter ved nanopartikler og teknologi, og se på om der er behov for en særlig regulering på området. EU-kommissionen har taget initiativ til at undersøge, om der bør udarbejdes retningslinjer for udførelse af tests, modeller og standarder for bl.a. nanomaterialer. I Danmark er der etableret en tværministeriel gruppe til at se på behovet. Miljøministeriet følger området tæt og har igangsat videnopbygning på området særligt med henblik på at kunne vurdere, hvor der er særlige problemer i forhold til at anvende de eksisterende metoder til at undersøge de miljø- og sundhedsmæssige effekter af nanopartikler. Den hidtidige indsats over for de kemiske allergener fortsættes, og der vil her være et særligt fokus på de produkter, som påføres huden direkte. Støtten til Videncentret for Allergi vil også fortsætte i de næste år. En af centrets hovedopgaver er at udvikle en ny risikovurderingsmodel for allergifremkaldende stoffer i miljøet. Den nye model forventes at få stor betydning for en reduktion i antallet af allergitilfælde. Vores viden om hormonforstyrrende stoffer er stadig begrænset, men den nyeste viden bestyrker mistanken om, at stoffer med hormonforstyrrende egenskaber også kan skade mennesker. Indsatsen de kommende år vil derfor koncentrere sig om yderligere videnopbygning, fortsat udvikling af testmetoder, så stofferne kan påvises, samt reguleringsmæssige initiativer i forhold til hormonforstyrrende stoffer. Med henblik på at sikre bedst mulig videndeling planlægges flere nationale workshops og en international forskerworkshop, hvor den nyeste viden om hormonforstyrrende stoffer præsenteres. Organisatorisk skal der etableres en mere formaliseret koordinering af arbejdet med hormonforstyrrende stoffer mellem de enkelte ministerier. Der vil fortsat ske en stor indsats for at dokumentere sammenhænge mellem udsættelse for kemiske stoffer i miljøet og effekter på sundheden, og på at få udviklet og vedtaget internationalt accepterede testmetoder. Indsatsen vil fortsat i stor udstrækning være rettet mod hormonforstyrrende stoffer og øget anvendelse af alternative testmetoder fx computerbaserede metoder (QSAR), og det vil blive tilstræbt at der sker en fælles nordisk indsats på området. 2. Øget indsats for at reducere støj Vejstøjen skal reduceres. Der skal udarbejdes støjhandlingsplaner, aftales flere støjpartnerskaber, og natstøjen fra trafikken skal kortlægges. Mange mennesker i Danmark bor i områder, hvor støjen fra trafikken er generende, og som ved længere tids påvirkning kan føre til egentlige helbredsproblemer boliger er udsat for støj
7 fra vejtrafik over grænseværdien, og det er vurderet, at personer årligt dør tidligere end ellers af hjertesygdom og forhøjet blodtryk som følge af vejstøj. Miljøministeriet vil fortsat arbejde på at øge viden om sammenhængen mellem støj og sundhed. 7 Miljøministeriets indsats for at reducere gener og sundhedskonsekvenser af vejstøj vil i forlængelse af regeringens vejstøjstrategi fra 2003 være koncentreret om at skabe gode rammer for, at den lokale bekæmpelse af støj kan ske effektivt og med fokus på mest miljø for pengene. I den forbindelse vil Miljøstyrelsen revidere vejledningen om vejtrafikstøj i boligområder, der vil ske en indsats for at fremme kendskabet til støj/energiruder, og mulighederne for at fremme efterspørgslen efter mindre støjende dæk vil blive undersøgt. Der vil blive udarbejdet en "kogebog" om finansielle støjpartnerskaber for reduktion af vejstøj. Et støjpartnerskab er en måde at finansiere støjreducerende tiltag på, sådan at fx en støjskærm bliver finansieret af private borgere og offentlig myndighed i fællesskab. En hjemmeside for støjpartnerskaber vil være klar i 2006, og kogebogen forventes færdig i I foråret 2006 udsender Miljøstyrelsen en generel vejledning om støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Der skal ske støjkortlægninger hvert femte år, og de første støjkort bliver samlet og offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside i sommeren Der skal udarbejdes støjkort for store byområder, større veje, jernbaner og lufthavne. Myndighederne kan vælge også at udpege stilleområder, som er afgrænsede områder, hvor støjbelastningen er lav, og hvor der er et ønske om fortsat at bevare området som stille. Ved at udlægge og bevare områder, hvor det er muligt at opleve den naturlige stilhed, sikres en rekreativ kvalitet, som er efterspurgt af befolkningen. Som noget nyt skal der laves en særskilt kortlægning af støjen om natten. Undersøgelser om sammenhængen mellem støj og sundhed tyder på, at det særligt er natstøjen, der især opleves som generende og som kan være sundhedsskadelig. 3. Luftforurening skal begrænses Der er fokus på sundhedsskadelige partikler fra diesel og brændeovne. En lang række undersøgelser har gennem de senere år påvist en sammenhæng mellem luftforurening med små partikler og øget dødelighed. Overført på danske forhold fremskynder partikelforureningen ca dødsfald om året. En stor del af forureningen i Danmark kommer fra andre lande. I byerne giver udledningen af sodpartikler fra dieselbiler desuden et vigtigt bidrag til forureningen. Nye danske undersøgelser har endvidere vist, at der kommer et betydeligt bidrag til partikelforureningen om vinteren i områder, hvor der anvendes meget træ til boligopvarmning. Både nationalt og internationalt er der stor fokus på at få reduceret luftforureningen med partikler. En målsætning i den nye luftstrategi fra EU-kommissionen er, at partikelforureningen skal mindskes med 47 % frem til år Dette mål skal nås gennem en lang række tiltag på både EU og nationalt niveau. Det forventes blandt andet, at Kommissionen i begyndelse af 2006 vil fremsætte et forslag, der vil betyde krav om partikelfiltre på nye dieselbiler. De danske tiltag handler
8 8 både om at øge vores viden om partiklernes sammensætning, kilder og sundhedsmæssige egenskaber samt om tiltag, der kan reducere forureningen. Indsatsen vil blandt andet fokusere på sammenhængen mellem miljø og sundhed, hvor sundhedseffekter af partikler generelt, dieselpartikler og partikler i brænderøg sammenkædes med beregnede eksponeringer. Til brug for dette arbejde er der behov for en fortsat karakterisering af luftforureningen specielt ved at fortsætte målinger i længere tidsserier af koncentrationen af ultrafine partikler på udvalgte steder. Endvidere skal der fortsat arbejdes med at undersøge og udvikle tiltag over for partikelforureningen, herunder om de tekniske muligheder for at begrænse forureningen fra brændeovne og kedler. På indeklimaområdet vil den tværministerielle arbejdsgruppe tage stilling til anbefalingerne af det igangværende udredningsarbejde - herunder til behovet for og organisering af nye initiativer. Miljøministeriet vil have særlig fokus på indendørs belastning med kemikalier. 4. Vandet skal være rent Der skal mere fokus på virus i vandet, og der skal laves ny godkendelsesordning for materialer, der er i kontakt med vand. For forbrugeren er det afgørende, at det vand, der kommer ud af vandhanen, er rent, dvs. at det ikke indeholder skadelige mikroorganismer, rester af bekæmpelsesmidler eller andre skadelige stoffer. Derfor er det nødvendigt at se på hele forsyningskæden fra grundvand til forbrugerens taphane. Grundvandet i Danmark er de fleste steder så rent, at det kan anvendes direkte som drikkevand efter simpel vandbehandling. Men der er områder, hvor grundvandet er truet af bl.a. bekæmpelsesmidler, der siver ned gennem jorden. Målet er fortsat, at vi i Danmark skal kunne anvende urenset grundvand som drikkevand, og at befolkningen har tillid til, at drikkevand er rent og uden rester af bekæmpelsesmidler, andre kemiske stoffer og mikrobiologisk forurening. På europæisk plan arbejdes fortsat med at etablere en fælles europæisk godkendelsesordning for materialer i kontakt med drikkevand. Ordningen vil betyde, at alle materialer, som skal anvendes til distribution af drikkevand fra vandværket og frem til forbrugerens taphane, skal godkendes inden brug. Godkendelsesordningen forventes at træde i kraft i 2010, når der foreligger harmoniserede standarder for og test af produkter. Miljøministeriet vil arbejde for, at den europæiske godkendelsesordning tager højde for afsmitningen fra plastrørene, samt at der stilles krav om, at stoffer, der afgives fra plastrør, ikke giver anledning til mikrobiel vækst i ledningsnettet. Der skal fortsat arbejdes med at fastsætte grænseværdier/kvalitetskrav for mikroorganismer i drikkevand samt foretages risikovurderinger for relevante mikroorganismer. Der vil især blive fokuseret på vira, som vurderes at være en hyppig årsag til vandbårne udbrud, og på Legionella i brugsvand.
9 På badevandsområdet er der opnået en høj hygiejnisk kvalitet, der muliggør badning ved hovedparten af vores strande samt i bynære vandmiljøer, som fx i Københavns havn. Fokus er nu rettet på vandkvaliteten i svømmehaller, hvor Miljøstyrelsen arbejder på at begrænse de skadelige effekter, der kan være fra klordampe og andre uønskede kemiske stoffer eller mikroorganismer. 9 Som opfølgning på de igangsatte projekter om samkøring af registre på drikkevandsområdet vil det blive søgt at drage konklusioner om i hvilken udstrækning, registersamkøring kan anvendes til at fastlægge omfanget af risici. 5. Vigtigt med nationalt og internationalt samarbejde Problemerne er komplekse og kræver omfattende nationalt og internationalt samarbejde. Der er fortsat behov for et tæt samarbejde mellem de involverede myndigheder. Den tværministerielle arbejdsgruppe har vist sig at være et velegnet forum for udveksling af erfaringer og gensidig orientering om såvel den nationale som den internationale indsats. Miljøstyrelsen varetager formandskabet i gruppen. Som opfølgning på ministerkonferencen i Budapest, sommeren 2004, skal der foretages en særlig vurdering af indsatsen i forhold til børns sundhed, evt. ved en særlig handlingsplan. Miljøstyrelsens indsats omfatter især indsatsen i forhold til kemikalier, støj og luftforurening. På kommunikationsområdet vil myndighederne have som mål at give god og relevant information om miljøfaktorer og sundhed. Miljøstyrelsen vil tage initiativ til at øge samarbejdet mellem myndigheder og eksterne parter om risikospørgsmål generelt, så borgerne får lettere ved at tage de fornødne forholdsregler og agere. Miljøministeriet startede i 2005 kampagnen: Grønt ansvar - gør en forskel. Tanken er at vise, at det med omtanke og enkle midler er muligt at flytte verden lidt. Kampagnen skal sætte fokus på borgernes medansvar for fremtiden og på de handlemuligheder, som vi alle sammen har i hverdagen. Regeringen har igangsat et tværministerielt udredningsarbejde om klimatilpasning. I første omgang skal der udarbejdes et katalog over konsekvenser og handlemuligheder, herunder i relation til sundhedsspørgsmål. Stigende temperatur kan bl.a. medvirke til en stigning i antallet af vektorbårne sygdomme, en øget risiko for pollenallergi samt en øget risiko for hedeslag specielt blandt ældre. Et vigtigt element i prioriteringen på området er at få fastlagt størrelsesordenen af risici i relation til de enkelte miljøfaktorer, og i den forbindelse prisfastsætte risiciene. Miljøministeriet vil tage initiativ til, at der etableres et forum for miljø- og sundhedsøkonomer i de involverede ministerier, der kan udveksle erfaringer og forbedre den danske indsats i det internationale arbejde, bl.a. ved prisfastsættelse af sundhedseffekter. Miljøfaktorer og sundhed er et af temaerne i regeringens kommende handlingsplan for miljøeffektiv teknologi. Målet med handlingsplanen er at fremme teknologi og innovation til omkostningseffektiv løsning af prioriterede miljøproblemer, at identificere dansk erhvervslivs styrkepositioner inden for miljøeffektiv teknologi, at udpege områder for en mulig styrket indsats vedr. forskning
10 og udvikling, og at skabe gode langsigtede betingelser for en markedsbaseret udvikling og anvendelse af miljøeffektive teknologier. Handlingsplanen ventes klar i Der er international fokus på miljørelaterede sundhedsproblemer, og Danmark vil fortsat aktivt bidrage til den proces. Målet er at indgå konstruktivt i de igangværende processer med det formål at få gjort dem så effektive som muligt. På Miljøministeriets område gælder det bl.a. arbejdet med EU s strategi for miljø og sundhed (SCALE), Montrealkonventionen om stoffer der nedbryder ozonlaget, Rotterdamkonventionen om import og eksport af farlige stoffer og pesticider og Stockholmkonventionen om persistente organiske forureningsstoffer. Også arbejdet med nye internationale reguleringer på områder, hvor der, som for kviksølvs vedkommende, er dokumenteret et behov for en indsats, vil blive prioriteret. I det nordiske samarbejde er miljø og sundhed et tema for indsatsen i Dette muliggør en fælles indsats og en fokusering af indsatsen, og her er især kemikalieområdet i fokus. Tilsvarende vil arbejdet i OECD kunne få stor betydning for beskyttelsesniveauet, idet der her udarbejdes vejledninger for vurderingen af fx kemikalier. Under Arktisk Råd bidrager Danmark med en række undersøgelser af, hvordan grænseoverskridende forurening påvirker Grønland og Færøerne, og Danmark og Canada deler formandskabet i en arbejdsgruppe om miljø og sundhed. Et særligt miljø- og sundhedsprogram under Arktisk Råd skal beskytte og fremme sundheden særligt hos børn i den arktiske befolkning (herunder Grønland og Færøerne) i relation belastningen fra forurenende stoffer. Arbejdsgruppen skal sikre målinger og vurdere kemikaliebelastningen på mennesker, og gruppen skal vurdere behovet for at reducere forureningsbelastningen af det arktiske område. Nødvendige reguleringsinitiativer vil kunne ske både Arktisk Råd, og fx FN og EU. Der vil fra dansk side bl.a. blive givet støtte til videreførelse af brede epidemiologiske undersøgelser i Grønland og på Færøerne og til opfølgende kviksølvundersøgelser gennemført af Færøernes sundhedsvæsen. Danmark finansierer også hovedparten af et nyt projekt i det nordvestlige Rusland om etablering af et system for indsamling og behandling af kviksølvholdigt affald.
Støjkortlægning og støjhandlingsplaner
Støjkortlægning og støjhandlingsplaner EU-direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (2002) Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner (nr. 717 af 13. juni 2006)
Læs mere2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner
Støjdirektiv, støjkortlægning og handlingsplaner Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen 1. Rammer for støjkortlægningen i Danmark 2. Stilleområder 3. Lidt om støjhandlingsplaner 4. Perspektiver Støjkortlægning
Læs mereMyndighedernes håndtering af miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi. Per Nylykke, kontorchef i Miljøstyrelsen
Myndighedernes håndtering af miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi Per Nylykke, kontorchef i Miljøstyrelsen Myndighedernes håndtering af miljøog sundhedsrisici ved nanoteknologi Per Nylykke Kemikalieenheden
Læs mereNy vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen
Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.
Læs mereNational strategi 2002
Initiativer omkring vurdering og regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen funktionsleder, Kemikalier Miljøstyrelsen Informationsmøde 8. dec. 2010 INDHOLD Baggrund national strategi Vejen
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereMiljø og sundhed hænger sammen Strategi og handlingsplan for at beskytte befolkningens sundhed mod miljøfaktorer
Forslag Miljø og sundhed hænger sammen Strategi og handlingsplan for at beskytte befolkningens sundhed mod miljøfaktorer Regeringen, 2003 Forslag Miljø og sundhed hænger sammen Strategi og handlingsplan
Læs mereUdarbejdet af den tværministerielle arbejdsgruppe for Miljøfaktorer og Sundhed
Miljø- og Planlægningsudvalget, Sundhedsudvalget MPU alm. del - Bilag 274 Offentligt Miljø og Sundhed Redegørelse for indsatsen 2003-2005 Udarbejdet af den tværministerielle arbejdsgruppe for Miljøfaktorer
Læs mereNational workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion
National workshop om hormonforstyrrende stoffer Introduktion Pia Juul Nielsen, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer 7/12 2006 1 Oversigt Hormonforstyrrende stoffer
Læs mereTALEPAPIR. Tale - samråd om regeringens indsats overfor hormonforstyrrende stoffer. Samrådsspørgsmål G (stillet af Pia Olsen Dyhr, SF)
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 212 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPSHM Sagsnr.: 1505351 Dok.
Læs mereStøjforureningen på Nørrebro
Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger
Læs mereMiljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer
Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen, Miljøstyrelsen, Kemikalier CeHoS informationsmøde 3. november 2011 Oversigt Baggrund Aktiviteter
Læs mereTeknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren
Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AA-AC stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 131 Offentligt J.nr. MST-707-00122 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AA-AC stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereDANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ
DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau
Læs mereByrådscentret 24-07-2013
NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer
Læs mereSundhedsmæssige effekter af partikler
Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Læs mereKemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer?
Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Bent Horn Andersen, Funktionsleder. Miljøstyrelsen Kemikalier Oversigt Risikovurdering af kemiske stoffer Forsigtighedsprincippet
Læs mereCISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne?
CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? Lis Keiding og Jette Blands Enhed for Forebyggelse og Borgernære sundhedstilbud Indhold 1. Landskabet 2. Eksempler på områder
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 161 Offentligt Ministeren J.nr. Den 3. december 2008 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereSamrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL).
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt T A L E Samråd om arbejdsmiljø og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Beskæftigelsesudvalget den 20. oktober 2015
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk
SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en
Læs mereInterventionsstudier:
Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereIndstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse
Læs mereUNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER
UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke
Læs mereSamlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget
Læs merekemikaliehandlingsplan 2010-2013 Sikkerhed i Danmark samarbejde internationalt
kemikaliehandlingsplan 2010-2013 Sikkerhed i Danmark samarbejde internationalt RegeRingen Marts 2010 kemikaliehandlingsplan 2010-2013 Sikkerhed i Danmark samarbejde internationalt RegeRingen Marts 2010
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereSekundavand og Sundhed
Sekundavand og Sundhed 29.01.2013 Henrik L Hansen Kontorchef, ledende embedslæge Konklusion Sekundavand er en del af den fremtidige vandforsyning 1 Vi har godt drikkevand i dag - og det vil vi gerne fortsat
Læs mereIndsats mod ultrafine partikler i lufthavnen
Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde
Læs mereMåling af partikelforureningen i Søgaderne
Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi
Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere
Læs mereDet fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.
Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder
Læs mereSundhedsmæssige overvejelser ved anvendelse af sekundavand (her regnvand) til rekreative formål
Sundhedsmæssige overvejelser ved anvendelse af sekundavand (her regnvand) til rekreative formål 15.04.2013 Lis Keiding Afdelingslæge Konklusion Regnvand kan anvendes til nogle rekreative formål, hvis sundhedsmæssige
Læs mereTilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne.
Bilag 1 Hvordan søger man Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Ansøgningsfrist: 1. december 2005 (senere forlænget
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed
Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,
Læs mereArbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)
Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,
Læs mereMUDP handlingsplan for december 2018
MUDP handlingsplan for 2019 20.december 2018 Bestyrelsen for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) udstikker i denne handlingsplan rammerne for indsatsen i 2019. MUDP handlingsplanen
Læs mereMUDP 2018 og den nye kemiindsats
MUDP 2018 og den nye kemiindsats Virksomheders erfaring med substitution 11. april 2018 Henrik Søren Larsen Kontorchef, Kemikalier Hvorfor og hvornår? Forebygge skader på mennesker og miljø under brug
Læs mere2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017
2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. oktober 2009 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank
Læs mereI både nationale love, såsom arbejdsmiljøloven, samt Det Europæiske Kemikalieagenturs REACH, finder du substitutionskrav.
SUBSTITUTION SÅDAN ERSTATTER DU FARLIGE KEMIKALIER ECOONLINE Indledning Substitution betyder udskiftning. Med andre ord, når man taler om substitution af kemikalier, handler det om at erstatte stoffer
Læs mereBiocidforordningen (EU) 528/2012. Esra Alici Pedersen, MST Pesticider & Genteknologi
Biocidforordningen (EU) 528/2012 Esra Alici Pedersen, MST Pesticider & Genteknologi Lad os få et overblik Produkter omfattet af dansk godkendelsesordning: - Træødelæggende svamp - Algevækst - Slimdannende
Læs mereKan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre?
Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Lone Mikkelsen Kemikaliefaglig medarbejder Det Økologiske Råd Odense, 12. juni, 2014 Oversigt REACH EU s kemikalieregulering Hvad har
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider
Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider
Læs mere1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan
Læs mereSvar Den danske lovgivning sikrer helt generelt borgerne et godt drikkevand i Danmark.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 603 Offentligt J.nr. NST-4601-00072 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CY stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AT stillet den 9.marts 2016 af Pia Olsen Dyhr (SF).
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 660 Offentligt Pesticider og Genteknologi Den 30. marts 2016 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AT stillet
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereUændret mål Ambitionsniveau Uændret: 80 % af endelige V1- og V2- kortlægninger sendes indenfor 3 uger.
Bilag 8: Opdaterede driftsmål, Det Regionale Udviklingsområde Driftsmål Måling af tilfredshed i forbindelse med V1 kortlægning Tilfredshed og V2 undersøgelser af jordforurening. forslag til ændring i mål
Læs mereEuropaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den
Læs mereKemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014
Kemi up-date 25. Februar 2014 Mette Herget Herget.dk Kemirådgivning Kemikalieregulering REACH Tilgrænsende speciallovgivning med berøring til kemi bl. a. Nanomaterialer Hormonforstyrrende stoffer Biocider
Læs mereElbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)
Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:
Læs mereRedegørelse for feltundersøgelse af plastrør til drikkevandsbrug
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt MILJØstyrelsen 27. november 2005 Vand 2041-0066/67 SR/KRH/4 Redegørelse for feltundersøgelse af plastrør til drikkevandsbrug Baggrund
Læs mereRegional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010
Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010 26. april 2010 Forord Regionsrådets indsats for at bekæmpe jordforurening hænger tæt sammen med vores arbejde
Læs mereKemikaliehandlingsplan Sikkerhed i Danmark Samarbejde internationalt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 239 Offentligt 3. december 2009 Kemikaliehandlingsplan 2010 2013 Sikkerhed i Danmark Samarbejde internationalt UDKAST Forord af miljøministeren
Læs mereEuropaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik
Læs mereLuft- og støjforurening i Søgaderne
Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening
Læs mereOpfølgning på Internationalt review
på Internationalt review Baggrund Historik Politisk aftale 31. Maj 2016 Ph.d. i miljøkemi Anne Louise Gimsing Pesticider & Genteknologi 1. juni 2016 Baggrund Citat: For at sikre, at DK opnår den bedste
Læs merePræsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu
Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse
Læs mereSamrådsspørgsmål BG og BH
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål BG og BH Side 1 af 11 Spørgsmål BG & BH Spørgsmål BG: Hvad er årsagen til, at
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-229-00025/Dep. sagsnr. 10486 Den 24. juni 2011 FVM 900 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereMiljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune
Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder
Læs mereEuropaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt
Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. MST-6230-00071 Ref. doble GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets
Læs mereHvad vil der ske på kemikalieområdet
Hvad vil der ske på kemikalieområdet Henrik Søren Larsen Kontorchef, Miljøstyrelsen Kemikalier På den globale scene På den europæiske scene På den nationale scene Kemikalieregulering 2015 - Hvad skal vi
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 9. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat
Læs mere(FISCUS) (KOM(2011)706).
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program
Læs mereLuft- og støjforureningen på Østerbro. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd
Luft- og støjforureningen på Østerbro Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd karp@env.dtu.dk www.ecocouncil.dk Luftforurening Trafikal luftforureningen øger risikoen for:
Læs mereFaktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information
Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder
Læs mereTILSYNSPLAN. Miljøtilsyn på virksomheder og landbrug Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013-2016 UDKAST I HØRING
TILSYNSPLAN Miljøtilsyn på virksomheder og landbrug Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013-2016 UDKAST I HØRING Indhold 1. Indledning... 2 2. Geografisk område... 2 3. Virksomheder og landbrug som Ishøj Kommune
Læs mereTIL EU-KOMMISSIONEN, ECHA, MYNDIGHEDER, NGO ER OG ERHVERVSLIVET
KEMIKALIEFORUM Den 14. oktober 2015 TIL EU-KOMMISSIONEN, ECHA, MYNDIGHEDER, NGO ER OG ERHVERVSLIVET STYRKET FOKUS PÅ KEMIKALIEINDSATSEN I EU Brug af kemiske stoffer er en del af alle menneskers dagligdag
Læs mereMiljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen
Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:
Læs mereRådets konklusioner om integreret jordbundsbeskyttelse
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. juli 2002 (29.07) (OR. en) 10800/02 ENV 397 AGRI 170 DEVGEN 106 ELARG 233 FORETS 23 FSTR 12 RECH 121 REGIO 22 TRANS 200 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt NOTAT GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om accept af ændringen til 1998-tungmetalprotokollen
Læs mereressourcestrategi DAKOFA-konference 4. november 2014 Ressourcestrategien - Danmark uden affald: Hvorfor er elektronikaffald i fokus?
Den danske ressourcestrategi DAKOFA-konference 4. november 2014 Hvad vil jeg fortælle om? Ressourcestrategien - Danmark uden affald: Hvorfor er elektronikaffald i fokus? Forventede effekter og initiativer
Læs mereRegional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010
Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010 21. december 2009 Forord Kampen mod jordforurening er en vigtig opgave,
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07116/Dep sagsnr: 25723 Den 16. april 2014 FVM 268 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereLuft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole
Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Projektleder: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N Indledning Nærværende afrapportering
Læs mereKortlægning, Værditabsordningen og 1/2 meter-reglen
Miljøjura for enhver ATV-møde tirsdag den 17. juni 2008 Kortlægning, Værditabsordningen og 1/2 meter-reglen nogle praktiske aspekter af betydningen for boligejere, sagsbehandlere og andre Kortlægning,
Læs mereOpfølgning på Internationalt review
på Internationalt review Baggrund Historik Politisk aftale 21. Januar 2016 Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi 26. januar 2016 Baggrund Citat: For at sikre, at DK opnår den bedste mulige
Læs mereINDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE
INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereStoffers toksikologi og indeklimapåvirkning
Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.2.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 1484/2008 af Catherine Le Comte, fransk statsborger, om virkningen af støj- og luftforurening
Læs mereStøjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune
Støjudfordringen i kommunen Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjproblemet i Københavns Kommune Støjniveau Boliger Andel > 70 db 5.000 2 % 65-70 db 31.000 11 % 60-65 db 49.000 17 % 55-60 db
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod
Læs mereKommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen
Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug
Læs merePesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger
Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter
Læs mereForretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Forretningsorden Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 2 Indhold 1: Baggrund... 4 2: Partnerskabets sammensætning... 4 3: Koordineringsgruppe... 5 4: Sekretariat...
Læs mereHvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.
Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereKilde: Sundhedspolitik , Frederiksberg Kommune
Bilag 3 Status på sigtelinjer for sundhedspolitik 2015-2018 Marts 2017. Justeret november 2017. Denne statusopfølgning giver en status på sigtelinjerne for de mål, der er sat i Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren
Læs mereLovgivning indeklima i boliger
Prioriteringsniveauer og deres anvendelse ATV Vingstedmøde Workshop Indeklima 8. Marts 2011 Børge Hvidberg www.regionmidtjylland.dk Lovgivning indeklima i boliger Lidt kompliceret Kommune: Region: Kommune:
Læs mereHVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN
HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006
Læs mere