VISION GRØNNE FÆRGER
|
|
- Elias Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VISION GRØNNE FÆRGER Visionsrapport version Indhold: Visionsgruppen... 1 Visionen... 2 Fase Fase Fase 3 og Budget... 8 Forrentning og prisreduktioner Se også
2 Visionsgruppen Bag visionen om grønne færger står en række interessenter i form af enkeltpersoner, der alle er enige om, at Ærø mangler en solid og fremtidssikret vision for færgedriften. Samtidig mener vi, at tiden er moden til, en modernisering af den nuværende tonnage og til at tænke i energieffektive og grønne løsninger. Endelig mener vi, at det store ønske om billigere og hurtigere overfart til alle øboer, gæster og virksomheder bliver dårligt tilgodeset med de nuværende løsninger. Vi tror på, at et paradigmeskifte er muligt i dansk færgefart allerede nu. Et skifte væk fra dieseldrift og over mod eldrevne skibe, der henter energien fra moderne batterier opladet af strøm fra vindmøller på land eller til havs. I Skotland, Norge, Frankrig og Kina ses allerede færger ombygget til hel eller delvis eldrift, men på Ærø har vi muligheden for at implementere teknologien for første gang i Danmark i partnerskab med en række virksomheder, der kan drage nytte af projektet til at udvikle nye markeder. Visionsgruppen består af: Flemming Boye, Ekstern Lektor i Økonomi Roar Falkenberg, Værftdirektør Leif Jensen, Havnechef i Thorsminde, fritidshusejer Niels Aage Jensen, Skibsfører og maritim instruktør Peter Danmark Jensen, Hotelejer Jens Kristensen, Rådgivende skibsingeniør Boye Kroman, Skibsreder Henrik Hagbarth Mikkelsen, Lektor og MBA i Shipping og logistik John Strojek, beboer og pendler, MBA fra CBS Visionsgruppen vil i løbet af kort tid nedsætte en egentlig projektgruppe. Der søges derefter midler til ansættelse af egentlige projektmedarbejdere. Dermed kan der arbejdes endnu mere målrettet mod realisering af visionen om et ærøsk transportsystem helt uden udledning af CO 2 og NO x. 1
3 Visionen I stedet for tre store dieselfærger satses på mindre eldrevne færger med batteridrift og ladning fra vindstrøm. Alle Ærøs færger kan forsynes af to vindmøller (2,3 MW) ved ren batteridrift, således opnås nul-udledning af CO 2 og NO x. Elfærgen tager 25 biler med en besætning på kun tre, men kan transportere mere end M/F Ærøskøbing eller Skjoldnæs på grund af højere fart (kortere overfartstid), hvis indsat fra Marstal eller Søby. Elfærgen bruger under halvt så meget energi som tvillingefærgerne ved samme fart og kan alligevel bære tre lastbilstræk. Det slanke skrog giver højere hastighed i de mange sejlrender, op til knob. Besparelser Der spares ni millioner kilo CO 2 per år i forhold til 2012-olieforbrug. Der spares 54 % på energi-/bunkeromkostninger i forhold til 2012-priser. Der spares 22 % ved at bruge el i stedet for diesel i de nye færgers motorer. Der spares 40 % på besætningshyre til trods for 65 % flere afgange. Der spares 25 % på overfartstid fra både Søby og Marstal. Der spares 15 % på overfartstid fra Ærøskøbing. Der opnås % tilskud til moderne tonnage gennem grønne fonde, EU- og statspuljer i en konstruktion som det kendes fra øens solvarmeanlæg. Perspektiver Fuldt implementeret spares driftsomkostninger på over 20 millioner kroner årligt, hvilket overstiger hele kommunens færgetilskud. Alle brugere får hurtigere overfart og flere afgange at vælge imellem. Spidskapaciteten for biler, der i dag er en flaskehals, øges 15 %. 2
4 Bevares færgetilskud, og sendes hele overskuddet tilbage til brugerne spares cirka 40 kr. på en personbillet og 80 kr. på en overført bil (retur). Visionen sikrer Ærø mod højere oliepriser og forventede fremtidige afgifter på udlendning af NO x fra diesel i millionklassen. Synergi med elbusser på en ø med korte vejdistancer er oplagt, og vil sammen med nuværende vind- og solenergi sætte Ærø helt i front på området. Indtægter vil sandsynligvis også øges, da hurtigere, billigere og mere frekvent overfart alle er parametre, der giver flere rejsende. Merindtægt er dog ikke indregnet i budgettet. Hvem skal gøre det? Efter visionsgruppens mening løftes visionen bedst af et offentligt-privat samarbejde, hvori følgende interessenter kunne tænkes at indgå: Hvorfor offentligt-privat-partnerskab? Det offentlige har pligten til servicering af øernes transportbehov i Danmark, og skal leve op til krav og mål om nedbringelse af CO 2 -udledning i den danske transportsektor. De halvoffentlige og private selskaber aflønnes for deres tjenester, men lønnes også fra samarbejdet med ny viden, der kan udnyttes kommercielt andre steder. Ved et offentligt-privat-partnerskab sikres, at så stor en del af besparelsen som muligt kommer borgerne til gode. 3
5 Hvordan skal det gøres? Visionsgruppen danner en egentlig projektgruppe. Denne søger puljemidler til forundersøgelser, herunder ansættelse af projektmedarbejdere. Visionsgruppen søger også at opnå samarbejde med en række relevante partnere som underleverandører, udstyrsproducenter, elforsyningsselskaber, forskningsenheder, værft og transportselskaber, såsom rederi og vognmænd. Visionen implementeres i flere faser, der ikke nødvendigvis er indbyrdes afhængige af hinanden: Lille hurtigfærge købes brugt og ombygges til hybriddrift. Den supplerer i V-sejladsen fra Søby. Herved spares store beløb på sejlads med M/F Skjoldnæs. Tre eldrevne færger erstatter successivt nuværende konventionel tonnage. Herved spares for hver indsat færge store beløb på omkostningerne til brændstof og bemanding. Eventuelle tab ved salg af gammel tonnage tjenes hurtigt ind gennem besparelserne. Busser omlægges til batteridrift (ikke en del af denne rapportens budget). Der opkøbes anparter i mølleparker, f.eks. i Danmark, svarende til forbruget (i denne rapports budget regnes dog med vindstrøm købt på spotmarkedet). I de følgende rapportafsnit, beskrives visionens faser, budget og forudsætninger nærmere. 4
6 Fase 1 Mindre højhastighedsfærge, cirka 10 biler og passagerer erhverves brugt og ombygges til hybriddrift (diesel og elektrisk drift kombineret) med besætning på ned til to. Ved at vælge en højhastighedsfærge (HSC-kode) øges mulighederne for at finde egnet brugt tonnage markant, da HSC-koden gør det lettere at omflage og indklasse færgen til dansk flag. Konkret tonnage er fundet, men ikke handlet på nuværende tidspunkt. Højhastighedsfærgen indsættes det eneste sted på Ærø, hvor højhastighedssejlads over 20 knob ikke kolliderer med miljømæssige restriktioner, nemlig fra Søby. Her indsættes hybridfærgen som supplement i hullerne i M/F Skjoldnæs V-sejlads til henholdsvis Fåborg og Fynshav. Eksempel: Som det fremgår af et tænkt eksempel for en V-sejlplan med to færger, kan der spares en til to daglige af de dyre dobbeltture med M/F Skjoldnæs, der sejler med en langt større besætning. Hybridfærgen passer i størrelse og omkostninger langt bedre til mange af de tynde afgange i ydersæson på V-sejladsen, mens Skjoldnæs bruges til afgange med mange lastbiler eller passagerer. Med overfartsider på ned til 30 minutter til såvel Fåborg som Fynshav vil hybridfærgen give helt nye pendlermuligheder i begge retninger, både til Fyn og Als. Samtidig vil bilister få mulighed for lynhurtig transport til og fra Ærø. Endelig afhjælpes den meget lange ventetid på over 5 timer mellem to afgange i V-sejladsen. Billetsalget sker hovedsagelig ved booking, i automater og gennem rabatkort for at sikre en så lille arbejdsbelastning for besætningen som muligt. Cateringen indgår ikke i sikkerhedsbesætning og lukker på grund af den korte sejltid. Der opsættes automater til kaffe, te, vand med videre. Hybridfærgen ligger til med agterenden i eksisterende lejer. Anlægsinvesteringer til brugt færge og ombygning til hybriddrift (delvis batteridrift) er budgetteret til 25 millioner kr. 5
7 Fase 2 Første eldrevne nybygning med en kapacitet på 25 personbiler og/eller tre lastbiltræk samt 150 passagerer. Fart 13 til 15 knob også mulig i sejlrender. Besætning 3 mand normalt, men muligt at gå helt ned på to ved meget få biler/passagerer, således at yderafgange kan opretholdes uden store tab. Færgen planlægges indsat hurtigst muligt på ruten Marstal-Rudkøbing, hvor kapacitetsudnyttelsen er bedst på grund den korte overfart og det beskyttede farvand. Der kan trods sejlrender sejles med servicefart 13 knob. Overfartstid +40 minutter. Afgang på fast klokkeslæt fra hver havn hver anden time og gratisbus direkte til/fra Svendborg, se budget. Billetsystem ændres med rabatter ved online betaling og booking for at aflaste billettering for færgens personale. Der bliver minutter i havn, hvilket giver god tid til eventuelt batteriskifte. De sene ture sejles på ruten, der giver afgang til Ærø hver anden time i stedet for hver tredje time i dag. Anlægsinvesteringer til konventionel nybygning er cirka 45 millioner kr., dertil kommer merudgifter til opbygning af batterisystem anslået til omkring 10 millioner kr., altså i alt 55 millioner kr. per elfærge. Færgen bygges, så den passer ind i eksisterende færgelejer. Figur 1 Eldrevet færge. 150 passagerer og 25 biler (3 lastbiltræk). Illustration Fjellstrand katamaran, men mere sandsynligt, at det endelige design bliver konventionelt enkeltskrogsfærge med slanke linjer. Driftsomkostningerne er væsentligt reduceret på grund af lav vandmodstand, lave vedligeholdelsesomkostninger og en besætning, som kan varieres fra 3 helt ned til 2 mand afhængig af sæson og belægning på yderafgange (mod f.eks. M/F Marstals 5 mand). 6
8 Fase 3 og 4 Anden nybygning erstatter M/F Skjoldnæs og supplerer den hurtige hybridfærge i V- sejladsen fra Søby. Overfartstid henholdsvis 45 og 50 minutter til Fåborg og Fynshav. Tvillingefærgerne udfases, når den sidste nybygning indsættes på ruten Ærøskøbing- Svendborg. Sejltiden reduceres her til 65 minutter. Reduktionen er ikke så drastisk som på de øvrige ruter, da færgerne sejler med relativt høj fart på ruten allerede i dag. Salget af tvillingefærgerne ventes at give Ærø Kommune et tab i størrelsesordnen 30 millioner kroner (afhængigt af dato for implementering af fase 3 og 4), da færgernes afskrevne værdi formodentlig ikke modsvarer salgsprisen. Dette skal dog sættes i forhold til forventet driftsbesparelse på over 20 millioner kr. årligt, altså er tabet hentet hjem igen på under to år! Der er ikke i budget indregnet øgede indtægter fra et trafikspring i passagertal trods kortere overfart, billigere overfart og flere afgange. Til gengæld regnes med mulighed for, at også en privat operatør kan besejle Ærøskøbing-Svendborg med lille hurtig passagerfærge, således at pendlere hér for 45 minutters overfart. Eksempel: Alle tre batterifærger tænkes at være af samme størrelse, således kan de frit skiftes rundt på ruterne efter behov. Med elfærgerne og hybridfærgen, indsat på nævnte ruter, øges spidskapaciteten for biler, der i dag ofte udgør en flaskehals, med 15 % i forhold til 2013 sejlplan. 7
9 Budget Budget ved fuld implementering og uden kommunalt driftstilskud i tusinde kroner (2012 priser): Budgettet udviser besparelser fra driften på over 20 millioner kr. årligt i forhold til budget. De største besparelser kommer fra olie- og hyreomkostninger, hvor der spares henholdsvis 10 og 13 millioner kr. årligt med de nedennævnte forudsætninger og en oliepris (MDO) på 1150 $/ton. Den nedlagte cateringfunktion bidrager desuden til besparelsen med knapt to millioner kr. årligt. Ved 50 % tilskud til anlægsinvesteringer fra fonde, udviklingspuljer, EU og stat, er finansieringsomkostningerne cirka to million kr. højere end nuværende leasing af tvillingefærgerne, der dog er finansieret ved en lavere fleksibel rente end brugt i budget. Ved kun 30 % anlægstilskud er meromkostningen 5,5 millioner kr. til finansiering årligt i forhold til 2012-budget. Så selv med lavere tilskud, er der stadig store besparelser ved visionen. Baseres tonnagens finansiering i stedet på kommunale lån, som det er tilfældet i dag, falder finansieringsydelsen drastisk i forhold til opstillet visionsbudget. Det forbedres i så fald med næsten tre millioner kr. årligt. 8
10 Forudsætninger Resultatbudgettet bygger på årlige overførselstal svarende til perioden Muligt trafikspring, på grund af flere afgange og hurtigere overfart, er ikke indregnet. Indtægter svarende til 2012 færgebudget på 66 kr. per overført passager og 140 kr. per overført bil. Omsætningen er eksklusive vareafgifter. Persontransporten er momsfritaget, hvorfor en del af momsen på el og andre varekøb ikke kan løftes af. Forbrug bygger på tidligere nævnte sejlplanseksempler. Der sejles 65 % flere ture end 2013 sejlplan, men naturligvis med mindre færger og mindre forbrug per tur. Elprisen er budgetteret med 60 øre per KWh for vindstrøm i spotmarked, afgiftsfritaget, som for diesel til skibsdrift, men dog inklusive offentlige forpligtelser (PSO-afgift). Den del af momsen, der ikke kan modregnes, er indeholdt i posten ikke refusionsbar moms. Der er ikke regnet med produktionspris fra egne vindmøller i budgettet. Dette forventes dog at kunne give billigere strømpris end brugt i budgettet, også når der tages højde for forrentning af mølleinvesteringer i f.eks. en vindmøllepark et sted i Danmark. Elforbruget kan dækkes af to 2,3 MW møller til 23 millioner kr. per styk, men de er, som nævnt ikke indregnet i budget. Budgettet bygger på fuld konvertering til batteridrift. Ved ren dieseldrift af nye færge bliver omkostning til bunker omkring 2,8 millioner kr. højere per år, inklusive ikke refusionsbar moms. Det antages, at den samlede virkningsgrad af elmotor, transmission og batteriop- og afladning bliver over 0,75. De bedste batterier i dag har virkningsgrader på over 0,95, og i færgedrift kan batterierne opereres indenfor deres mest effektive ladeområder. Tab ved transmission er marginal og elmotorer i denne størrelse ligger typisk mellem 0,85 og 0,92. Med en samlet virkningsgrad på 0,75, er der derfor budgetteret forholdsvis konservativt. Vedligeholdelsesomkostninger er skønnet ud fra skibsstørrelse og driftsform. Der knytter sig nogen usikkerhed til batteriernes levetid, hvorfor tallene er lagt tæt op af dieseldrift, selvom batteridrift teoretisk set kræver meget lidt vedligehold i maskinrum. Forventet levetid på batterier er p.t. 5-7 år, men udviklingen går hurtigt. Således formodes næste batterigeneration at holde længere og være endnu mere effektive. Flere batterityper konkurrerer lige nu, om at være de mest effektive i forhold til pris, ydelse og vægt. Lønomkostningerne er baseret på 3 mands besætning på alle afgange på nær hybridfærgen. Der er regnet med relativt høje lønninger til skibsførere og maskinmestre, selvom lavere certifikater er tilstrækkeligt for skibsstørrelsen. Dette for altid at kunne sikre kvalificeret arbejdskraft. Rengøring foretages af andet personale. Der regnes med tilsvarende rabatter på skibsafgifter, som indikeret i det seneste færgeforlig fra Svendborg Kommune. Ligeledes er udgifter til færgeleje reduceret for ruten Marstal-Rudkøbing, da Ærø Kommune tager et stort tab på disse i
11 Eksisterende landanlæg/færgelejer skal kun tilpasses i mindre grad, da der hovedsagelig er tale om nybygninger. De nuværende tilskud fra andre kommuner tænkes kanaliseret til Ærøs færgepassagerer via forbedringer og rabatter i infrastrukturen omkring havne og gratisbusser for færgepassagerer. Til gratisbus for færgepassagerer til/fra Rudkøbing forventes behov for tilskud til Fynbus på cirka 1,5 milloner kroner årligt (ikke i budget). Ruten rammer nu faste minuttal. Til og fra Fynshav er behovet for tilskud til Sydtrafik noget mindre (kun få gående passagerer). Administration, booking og markedsføring er på niveau med 2012-budget inklusive kommunal direktion. Der spares op mod to millioner kr. årligt ved, at cateringfunktionen på de hurtige og mindre færger erstattes af automater, da personalet ikke længere skal indgå som sikkerhedsbesætning og turerne er kortere. Hele visionen koster naturligvis mange arbejdspladser i færgerne. Dette skal dog sammenholdes med den store samlede besparelse for kommune og samfund, der giver væsentligt lavere billetpriser, hurtigere rejsetid og mulighed for at skabe nye arbejdspladser. Hybridfærge betales af over 15 år og nybyggede elfærger over 25 år, der er set bort fra restværdi i budget. I stedet benyttes fast låneydelse på 8 % for de nænvte perioder til den nødvendige kaptital på 95 millioner kr. forudsat 50 % tilskud. Ved kun 30 % tilskud er kapitalbehovet 137 millioner kr. og den årlige ydelse stiger med 3,7 millioner kr. Idet der ikke er regnet med trafikspring, trods mange forbedrede serviceparametre, er der gjort plads til indtægter for lille privat passagerfærge på ruten Ærøskøbing-Svendborg. Hverken dennes indtægter eller omkostninger fremgår af budgettet. 10
12 Forrentning og prisreduktioner Fonde samt stats- og EU-puljer Modellen kendt fra udvidelserne af Marstals store solvarmeanlæg benyttes til finansiering af visionen. Med den miljømæssige innovation og nyhedsværdi, der ligger i visionen om at gøre Ærøs offentlige transport udledningsfri, vurderes det realistisk at efterligne konstruktionen, hvor op til halvdelen af anlægsinvesteringerne til grøn teknologi kommer fra fonde, stat og EU. Hvis målet om 50 % tilskud ikke kan nås, er merudgiften ved kun 30 % tilskud, som nævnt, omkring 3,7 millioner kr. per år ved 15 henholdsvis 25 års afbetaling og ydelse ud fra fast forrentet 8 % lån over nænvte perioder. Dette giver stadig mulighed for en fornuftig forrentning af investeringen. Forrentning, driftstilskud og prisreduktioner Resultatbudgettet indikerer en god forrentning af den investerede kapital for de deltagende parter. Det skal errindres, at der, udover resultatet i budgettet, også frigøres hele det kommunale driftstilskud i dag, da budgettet opererer med den rå billetindtægt. Det forventes dog, at det frigjorte beløb fortsat anvendes som tilskud til billigere færgebilletter. Det vil forudsat de nævnte anlægstilskud give besparelser på cirka 40 kr. for en personbillet og 80 kr. for en overført bil (retur). En familie med to voksne og to børn i bil sparer dermed 200 kr. i forbindelse med et besøg på øen. Ved 50 % anlægstilskud er kapitalbehovet 95 milloner kr. til visionen. Ved 30 % er det 133 millioner kr. og tænkes det offentligt-private-partnerskab at gennemføre visionen helt uden anlægstilskud fra andre kilder, er kapitalbehovet 190 millioner kr. I de to første tilfælde giver visionsbudgettet et positivt resultat, mens det netop går i nul, hvis der ses helt bort fra anlægstilskud fra grønne fonde eller puljemidler. Men stadig vil der, så være frigjort hele det nuværende kommunale driftstilskud til prisnedsættelser. Da der på dette tidlige tidspunkt i visionsarbejdet, ikke er sat endelig dato på de forskellige implementeringsfaser, er det endnu ikke muligt at beregne nutidsværdien af investeringen eller investeringens indre forrentning. Men ovennævnte overvejelser antyder dog en endda overordenligt god forrentning af investeringen. 11
Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk
Vision grønne færger Eldrevne færger til Ærø www.greenferries.dk Visionen I stedet for tre store dieselfærger satses på mindre eldrevne færger med batteridrift og ladning fra vindstrøm. Alle Ærøs færger
Læs mereVISION GRØNNE FÆRGER
VISION GRØNNE FÆRGER Visionsrapport version 14.01.2013 Indhold: Visionsgruppen... 1 Visionen... 2 Fase 1... 5 Fase 2... 6 Fase 3 og 4... 7 Budget... 8 Forrentning og prisreduktioner... 11 Se også www.greenferries.dk
Læs mere!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!
Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...
Læs mereNotat vedr. budget Færgedrift, ændringer indarbejdet til budgetarbejdsdag og 1. behandling.
Indhold Overblik tekniske korrektioner:...2 Udgifter...2 Lønninger...2 Olie...2 El...4 Reparationer...4 Vareafgifter...6 Skibsafgifter...6 Birkholmsbåden...6 Besparelsespulje...6 Catering...6 Indtægter...7
Læs mereUdvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 153 Offentligt
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 153 Offentligt af Jess Jessen-Klixbüll, juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Det er de tre øers overordnede mål: 2 2. Udviklingsstrategier: 2 3.
Læs mereAgenda. Baggrund. Vision. Analyser: Markedsanalyse og trafikanalyse. Situation for medarbejdere. Krav til en ny Læsøfærge
Oktober 2017 1 Agenda Baggrund Vision Analyser: Markedsanalyse og trafikanalyse Situation for medarbejdere Krav til en ny Læsøfærge Tidsplan for byggeri af ny færge Konklusion 2 Baggrund Der er stort potentiale
Læs mereBesvarelse af samrådsspørgsmål W, X, Y og Z vedr. færgebetjeningen af Bornholm. Samrådsspørgsmål W:
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 418 Offentligt TALEMANUSKRIPT Besvarelse af samrådsspørgsmål W, X, Y og Z vedr. færgebetjeningen af Bornholm Side 1 af 16 Samrådsspørgsmål
Læs mereDen fremtidige færgebetjening af Ærø. Hovedrapport
Den fremtidige færgebetjening af Ærø Hovedrapport Sammenlægningsudvalget for Ærø Kommune Juni 2005 Den fremtidige færgebetjening af Ærø Facts og udviklingstendenser Sammenlægningsudvalget for Ærø Kommune
Læs mereFærgesejladsens rolle i fremtidens infrastruktur v/ Mikkel Sune Smith. Transportministeriet
Færgesejladsens rolle i fremtidens infrastruktur v/ Mikkel Sune Smith Samfundsbegrundede ruter Staten () er ansvarlig for de samfundsbegrundede færgeruter: Rønne-Ystad og Rønne-Køge Samsø-Kalundborg Bøjden-Fynshav
Læs mereGas til maritim transport. Danske færgeruter med CNG potentiale
Gas til maritim transport Danske færgeruter med CNG potentiale Udarbejdet af: Niels Thomas Hviid og Martin Therkildsen, HMN Naturgas I/S Kontrolleret af: Thomas Hernø, HMN Naturgas I/S Kontakt: Martin
Læs mereUdbuddet er nu afsluttet, hvorfor der ikke længere er behov for at holde beregningen fortrolig.
PRESSEMEDDELELSE Samsø Kommune offentliggør kontrolbud. Samsø Kommune havde ved udløb af budfristen på færgeruten Samsø Jylland kun modtaget et tilbud på besejling af ruten, der ville medføre en femdobling
Læs mereDen fremtidige færgebetjening af Bornholm
Dato J. nr. 11. decemer 2014 2014-3228 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
Læs mereHele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold:
Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F DK-1220 København K Att.: Kontorchef David Klæsøe-Lund 14. januar 2014 Pr. e-mail Vedr. Forespørgsel om indsættelse af på færgeruten Bøjden- Fynshav Kære David,
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereDer er ikke på noget møde truffet endelig beslutning om at iværksætte den påtænkte tre-kantsejlads.
Vedr. evt. færgesejlads Rudkøbing - Strynø - Marstal Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø behandlede på sit møde den 20. april 2015 første gang et forslag om at undersøge muligheden for etablering af sejlads
Læs mereHurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus
Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus Samsø Byråd mk 2.115 Etablering af en hurtigrute
Læs mereFærgekapacitet på Esbjerg-Fanø overfart
Skrivebordsstudie Endelig rapport Fanø kommune / Rev. A1 FORCE Technology, Kgs. Lyngby Hjortekærsvej 99 2800 Kgs. Lyngby, Denmark Tel. +45 72 15 77 00 Fax +45 72 15 77 01 FORCE Technology Norway AS Claude
Læs mereOpdateret Projektbeskrivelse
Opdateret Projektbeskrivelse 1. Projekttitel E-bus KBH 2. Resumé Københavns Kommune har en målsætning om at 33% af alle kommunens busser kører på CO 2 -neutral el i 2025. Sker dette vil CO 2 -reduktionen
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereELFÆRGEDRIFT MED NYT KONCEPTDESIGN
ELFÆRGEDRIFT MED NYT KONCEPTDESIGN Resumé af feasibility-studiet: Green Ferry Vision, case Ærø, efterår 2014 Version 05112014 Side 1 Formålet med vision grønne færger feasibility-studiet er at udvikle
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Bilag Beregninger af økonomi i husstandsvindmøller i forlængelse af høringsnotatet af 28. november 2012, L 86 I svarene (i ovennævnte
Læs mereEMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3
EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antagelser 2 2.1 Færger
Læs mereSOLCELLER en lys idé til jeres boligforening
SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2015.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mere1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter
Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs merePartnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011
Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler
Læs mereANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser
ANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Olieprisen er faldet kraftigt siden 2014, hvilket for en familie med bil frigiver
Læs mereNye færger til nye tider
Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen sætter i 20 to nye færger i drift på ruten Spodsbjerg Tårs. Skibene er bygget i Tyskland, og den nyeste teknologi er
Læs mereNye færger til nye tider
Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen (tidligere NFS) sætter i andet halvår af 2011 en ny færge ind på overfarten til Samsø fra Jyllandssiden. I begyndelsen
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereCLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist
Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;
Læs mereUdvalget for Landdistrikter og Øer ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 95 Offentligt
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 95 Offentligt MINISTEREN Udvalget for Landdistrikter og Øer Folketinget Dato J. nr. 11. februar 2015 2015-423 Frederiksholms
Læs mereKatalog over virkemidler
der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereCLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist
Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;
Læs mereGRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK
03-10-2012 GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Kristiana Stoyanova Kontrakter og miljø 03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 2 TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK Varetager planlægning, udbud, kundeservice,
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereSpildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)
Budget 2013-1 Side 1 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0130-0019 2. november 2012 SH/JMP Det er tidligere besluttet at udsætte godkendelse af budget 2013-1 til november måned, da det var forventningen, at Forsyningssekretariatet
Læs mereBestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning.
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 8. december 2011 Henrik Visborg Thune 15 Movias likviditetsstyring Indstilling: Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring
Læs mereFORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER
FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER TORBEN THORØ PEDERSEN 10. DECEMBER 2018 1 OPGAVE OG KONKLUSIONER Bornholms Regionskommune har bedt Copenhagen Economics om at vurdere
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereOrientering om forløbet for Mols-Linien A/S i 1. -3. kvartal 2004. Mols-Liniens samlede overførsler i perioden 01.01. - 30.09.04
1 Ebeltoft, den 24. november 2004 Sideantal: 5 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 Postbox 1040 1007 København K Elektronisk indberettet Fondsbørsmeddelelse nr. 96 (Findes på Internettet under www.mols-linien.dk)
Læs mereDerudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.
Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen
Læs mere1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på molen Forslag til etablering af vindmøller på molen i Køge
Indledende undersøgelse Vindmøller på molen Forslag til etablering af vindmøller på molen i Køge Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 26. september 2016. 1. Introduktion
Læs mereKøreplantimer og passagerantal. Tabel 1 viser den kollektive bustrafik i køreplantimer og passagerantal.
Notat: Region Syddanmark FynBus - perioden 2007 til 2015 - udvikling i køreplantimer, passagerantal og økonomi - regionens ramme og konsekvens for fremtiden herunder likviditet Efter Regionens første 2
Læs mereReferat Ø-udvalget's møde Mandag den Kl. 15:00 Gæstekantine, Rådhuset
Referat Ø-udvalget's møde Mandag den 13-03-2017 Kl. 15:00 Gæstekantine, Rådhuset Deltagere: Lars Erik Hornemann, Susanne Gustenhoff, Lars Milling, Birgitte Svendsen, Bjarne Madsen Ved punkt nr. 8 deltager:
Læs mereBudget Enhedslistens forslag til budget
Budget 2018-21 Enhedslistens forslag til budget 24. september 2017 Enhedslisten vil ikke være med til at skære mere ned på velfærden Budgetforliget blev i år uden Enhedslisten. Det borgerlige flertal lagde
Læs mereTransportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereA1 Elektrisk Transport
A1 Elektrisk Transport ChoosEV forretningsmodel Our mission. No emission. Electric cars now at choosev.com Hvad handler det om i dag? ChoosEV s målsætninger er: Tage ansvar for den samfunds- og miljømæssige
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereBrint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereFartplan og priser. Læsøfærgen. Vi byder velkommen ombord. Overfartstid 90 hyggelige minutter. Book på laesoe-line.dk
færgen. Vi byder velkommen ombord Fartplan og priser Overfartstid 90 hyggelige minutter 2018 Book på laesoe-line.dk laesoe-line.dk Tlf. +45 98 49 90 22 Havnepladsen 1 9940 færgen. Kom godt til og fra året
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
Læs mere- Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af
v/ Jan Mayland - Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af projektet - Sammenligningen - Den attraktive
Læs mereAfregning for individuelle solcelleanlæg
Afregning for individuelle solcelleanlæg Solceller kan blive en god forretning igen for husholdninger Den høje elafgift gør solceller til en god forretning. Det var tilfældet i 2012, da husholdningerne
Læs mereFynBus Repræsentantskab. Referat. Fredag den 14. september 2012 kl. 14.00
FynBus Repræsentantskab Referat Fredag den 14. september 2012 kl. 14.00 Deltagere:, bestyrelsesformand Torben Andersen, Kerteminde Lars Kristian Pedersen, Assens Kasper Westh, Odense Fraværende Niels Bebe,
Læs mereSAMSØ KOMMUNE DEN FREMTIDIGE KOLLEKTIVE TRAFIK PÅ SAMSØ 1. DECEMBER 2016
KOMMUNE DEN FREMTIDIGE KOLLEKTIVE TRAFIK PÅ SAMSØ 1 AGENDA 1. NUVÆRENDE KØREPLAN FOR LINJE 131 VIGTIGE KARAKTERISTIKA 2. FORSLAG TIL NY KØREPLAN FOR LINJE 131 FORDELE/ULEMPER I FORHOLD TIL EKSISTERENDE
Læs mereEnergiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000
Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført
Læs mereUdnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet
Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Hvid bog om indførelsen og finansieringen af elektriske biler og færger på Ærø gennem folkeejet vindkraft Resumé Ærø har tidligere investeret i en
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereThe Innovation Board. Odense, den 7. januar 2014. Henrik Karlsen, partner. Copyright. tirsdag den 7. januar 14
The Innovation Board Odense, den 7. januar 2014 Henrik Karlsen, partner Vores mission Vi skal hjælpe virksomheder med at styrke deres konkurrenceevne gennem strategiske, systematiske og værdiskabende tilgange
Læs mereKNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS FÆRGEN A/S
FÆRGEN A/S SKIBSTEKNISK VURDERINGER AF MOLS LINIENS TILBUD FOR FÆRGEBETJENING AF BORNHOLM KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS Lundegaarden Claessensvej 1 DK-3000 Helsingor Denmark
Læs mereLæsøfærgen Kapacitets behov for ny færge til den fremtidige færgebetjening af Læsø Præsentation KB
Læsøfærgen Kapacitets behov for ny færge til den fremtidige færgebetjening af Læsø Præsentation KB 5.10.2017 Side 1 1 Erfaringer andre steder fra Side 2 Trafikspring og årlig vækst Storebælt 12.000.000
Læs mereNotat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening
Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af
Læs mereBaggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark
Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse
Læs mereVi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva
Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vejen til mere miljøvenlig kollektiv trafik Arriva pionerer nye energiformer i kollektiv trafik med miljøet på første række operation af biogas
Læs mereKære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg. Vedr. Husstandsmøller L 86
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Kære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg 10. december 2012 Vedr. Husstandsmøller L 86 Som opfølgning
Læs mereOpgaver til kort 152
Opgaver til kort 152 Søren Toftegaard Olsen Søren Toftegaard Olsen Skovvænget 16-B 7080 Børkop www.studienoter.dk Opgaver til kort 152 2. udgave 1. oplag Denne bog må ikke sælges eller ændres; men kan
Læs merepowerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne
powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private
Læs mereMinisteriet kan efter hovedkontraktens pkt tilkøbe billetprisreduktioner for op til 50 mio. kr. årligt uafhængigt af Mols-Liniens tilbud.
NOTAT Dato J. nr. 19. januar 2017 2016-3941 Opfølgning på spørgsmål Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm Ministeriet deltog i et møde med kontaktrådet den 15. december 2016 for at præsentere
Læs mereAfgiftslempelse for gas til tung transport
Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse
Læs merePræsentation og Emne
Præsentation og Emne Jeg er: Michael Wengel-Nielsen (Sekretariatschef) (færger) og (fragtskibe) Jeg skal tale om : Konkurrence på fremtidens godstransport Afgrænsning og konkurrence Ser alene på markedet
Læs mereVandvejen til fremtiden et projekt der er landfast i begge ender Investorpræsentation af Carbon Cat Line A/S
Vandvejen til fremtiden et projekt der er landfast i begge ender Investorpræsentation af Carbon Cat Line A/S 51018_Samsoe_faergen.indd 1 15/11/12 08.50 For at gøre en lang historie kort De følgende sider
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereNår kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.
Dato: 7. april 2014 Til: Økonomiudvalg og byråd Vedrørende: i Holbæk Kommune Indledning Holbæk Kommune havde efter kommunesammenlægningen i 2007 en gæld på 700 mio. kr. ved udgangen af 2013 var gælden
Læs mereMovia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer
Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og
Læs mereIndstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereLandevejspengene (statstilskud til nedsættelse af billetpriser)
Tak til dirigenten Velkomst Der er nu gået et år siden vi sidst var sammen, og det har været et forrygende år i Rederiet, med fremgang og opgaver, der virkelig har krævet omtanke og nye ideer. Færgebyggeri
Læs mereVarmepumper som energibesparelse
Varmepumper som energibesparelse v/ Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Gastekniske Dage 2018 Billund, den 08. maj 2018 Om DFP DFP er et andelsselskab og ejes
Læs mereDen fremtidige færgebetjening af Bornholm (23. oktober 2002)
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om: Den fremtidige færgebetjening
Læs mereMiljøudvalget MIU Alm.del Bilag 278 Offentligt. Deputation i Miljøudvalget 3. April 2014 Scandlines miljøagenda
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 278 Offentligt Deputation i Miljøudvalget 3. April 2014 Scandlines miljøagenda Agenda - vi har 3 budskaber i dag Miljølovkrav 2015 - vi har investeret et stort beløb
Læs mereEU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter
EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for
Læs merevejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE
Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens
Læs mereDelårsrapport for 1. januar september 2008
Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2008 Bestyrelsen for Mols-Linien A/S har på sit møde d.d. behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for perioden 1. januar 2008 til 30. september 2008.
Læs mereNOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.
NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.
Læs mereFÆRGEBETJENING AF BORNHOLM INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Beregningsmetode 2
TRANSPORT-, BYGNINGS- OG BOLIGMINISTERIET FÆRGEBETJENING AF BORNHOLM ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 2
Læs mereRegnskabsresultat for 2018 Sagsbehandler: CV
Regnskabsresultat for 2018 Sagsbehandler: CV I dette notat præsenteres de overordnede resultater i Fors A/S koncernregnskab. Det detaljerede koncernregnskab for 2018 er revisor i færd med at færdiggøre.
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mere