Vurdering af risiko for kardiovaskulær sygdom hos patienter med psoriasis i almen praksis. Følges guidelines?
|
|
- Inger Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aarhus Vurdering af risiko for kardiovaskulær sygdom hos patienter med psoriasis i almen praksis. Følges guidelines? Opgave i forskningstræning - Hold 27, Forskningsenheden for almen praksis Forfattere: Erik Tilly og Christian Johnsen, Vejleder: Flemming Bro Forskningstræ ning 2015
2 2 OPGAVE I FORSKNINGSTRÆNING - HOLD 27, FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS Introduktion Psoriasis (PS) er en kronisk, recidiverende, inflammatorisk hudsygdom med velafgrænsende erytematøse, skællende elementer på ekstensorsiderne af ekstremiteter på kroppen og i hårbunden. I Danmark, som i øvrige delen af verden, får 2-3 % af befolkningen PS i løbet af livet. Sygdomen kan debutere i alle aldre, men hyppigst i en alder mellem 15 og 30 år. Det er ingen kønsforskel. Psoriasisartrit (PsA) er en autoimmun, inflammatorisk ledsygdom associeret med hudsygdommen PS og indgår i gruppen af tilstande, som betegnes spondylartropatier % af psoriasispatienter får ledsymptomer. PsA debutere ca. 10 år senere end PS, dvs. mellem 30 og 40 år. Årsagen til PS er ikke præcist klarlagt, men årsagen er multifaktoriel og genetiske og immunologiske mekanismer antages at spille en central rolle. Centralt er autoantigener som trigger lymfocytter til dannelsen af cytokiner som indicerer inflammation. Sygdommen viser en familiær ophobning, sandsynligvis polygen arv, med øget PS tendens hos patienter med vævstypeantigenerne HLA- B13, HLA- B17m DR7 og DW6. Hvis en eller to af forældrene har PS er risikoen for at udvikle PS henholdsvis ca % og ca. 50%. i Der har været kendt i over 35 år at forekomsten af kardiovaskulære sygdomme (CVD), såsom myokardieinfarkt og apopleksi, er højere hos individer med PS i forhold individer uden PS. Dette skyldes formentlig den kroniske inflammation, som er en væsentlig proces i patfysiologien ved både PS og aterosklerose. Patienter med svær PS har en dødlighed af CVD som er øget med ca. 50 % i forhold til baggrunds befolkningen. Ved svær PS forstås at mindst 10 % af hudoverfladen er involveret. Mindre end 25 % af patienter med PS har det i svær grad. Patienter med PS har en øget forekomst af traditionelle risikofaktorer for CVD som overvægt, diabetes mellitus, hypertension, dyslipidæmi og rygning. Herudover er svær PS en selvstændig risikofaktor for CVD. Ved svær PS er den relative risiko omkring 1.5 for CVD. For PsA er der ligeledes vist at der forekommer en øget dødlighed pga. CVD. Ved mild og moderat PS er forekomsten af CVD mindre end ved svær PS, dog sandsynligvis større end for individer uden PS. Den øgede risiko for CVD er mest udtalt hos yngre patienter. Med stigende alder aftager betydningen af PS som selvstændig risikofaktor for CVD og den er sædvanligvis negligeabel hos personer på 70 år og derover. ii
3 OPGAVE I FORSKNINGSTRÆNING - HOLD 27, FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS 3 I 2011 udkom en rapport fra Dansk Dermatologisk selskab, Dansk Cardiologisk selskab og Dansk Reumatologisk selskab, med anbefalinger for vurdering af risiko for CVD hos patienter med PS og PsA. Man anbefaler at patienter med PS og PsA som minimum bør følge de generelle retningslinjer for kardiovaskulær risikovurdering og intervention. For patienter med svær PsA anbefales en tilpasning af den generelle risikoscore ved at anvende en multiplikationsfaktor på 1.5, dvs. en sidestilling med diabetes mellitus. Kardiovaskulær risikovurdering skal foretages jævnligt afhængigt af patientens risikoprofil. For patienter med svær PS og eller PsA tilstræbes blodtryk <130/80mmHg og LDL kolesterol <2.5 mmol/l. Patienterne skal opfordres til livstilsintervention, omfattende rygestop, kostændring, vægttab og motion. Det er uvist i hvilket omfang almen praktiserede læger i Danmark følger anbefalingerne for vurdering af CVD risiko for pateinter med PS og PsA Formål At belyse hvor stor en andel af patienter med PS og PsA som har fået foretaget CVD risikovurdering i to almen praksis i henholdsvis Bjerringbro og Vildbjerg indenfor 1 år, 3 år, og nogensinde. Bestemme CVD risiko for patienter med PS og PsA ved at beregne HeartScore (HS). Beregne korrigeret HS, ved at multiplicere HS med 1,5. Hvor stor andel af patienterne med HS 5% er i behandling med lipid og blodtrykssænkende medicin. Hvor stor en andel af patienterne med korrigeret HS 5% er i behandling med lipid og blodtrykssænkende medicin. Vi formoder at anbefalingerne vedrørende vurdering af CVD hos patienter med PS og PsA, endnu ikke er implementerede i almen praksis, på samme niveau som andre kroniske sygdomme, såsom
4 4 OPGAVE I FORSKNINGSTRÆNING - HOLD 27, FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS diabetes. Det er vigtigt at spørgsmålet bliver belyst, således at opsporing og behandling af CVD hos PS og PsA patienter i almen praksis kan blive optimeret og forekomsten af CVD reduceret. Metode Vi havde adgang til patientdata fra Lægerne Klinikgaarden, Bjerringbro og Lægerne i Vildbjerg. De to praksis er beliggende i Region midt i mindre byer med ca og 4000 indbyggere. Lægerne Klinikgården er en praksis i Bjerringbro. Praksis har tilknyttet 7500 patienter fordelt på 5 faste læger. I Bjerringbro benyttes det elektroniske journalsystemet MedWin. Journalnotaterne bliver ikke systematisk påført diagnosekoder. I Bjerringbro forsøgte vi først at lave diagnosesøgning via IPC2- koden for PS, men fandt ingen patienter ved denne søgning. Vi besluttede derfor at finde studiepopulationen ved at foretage en fritekst søgning i alle journaler med søgeordet psoriasis. Søgeordet identificerede også ordet psoriasisartrit. I alt blev 74 patienter identificerede. Vildbjerg er en praksis som består af 3 faste læger. Praksis har aktuelt tilknyttet 5009 patienter fordelt på 3 faste læger. I praksis bruges det elektroniske journalsystemet WinPLC. Journalnotaterne bliver påført en eller flere diagnosekoder. Patienterne i Vildbjerg blev fundet gennem at foretage en søgning i journal systemet på ICPC- 2 diagnosekoden S91. IPC2 I alt blev 111 patienter identificerede.
5 OPGAVE I FORSKNINGSTRÆNING - HOLD 27, FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS 5 Patienteripraksis: n=12509 Flowchart** Psoriasissomdiagnose,eller skrevetijournalen. n=185 Ikkepsoriasisdiagnose.Ordetpsoriasisoptræder ikkejournalen. n=12324 Opfylderikkeinklusionskriterierne. n=22 Inkluderedepatienter n=163 Manglendejournaloplysninger. n=56 Patientermedtilstrækkeligeoplysningertilat HEARTscorekanberegnes. n=107 Figur 1: Flowchart af patient inklusion. Inklusion: Der blev foretaget en manuel journalgennemgang af alle patienter. Inklusionskriterier for deltagelse i studiet er: PS eller PsA, tilknyttet praksis, alder 18 år.
6 6 OPGAVE I FORSKNINGSTRÆNING - HOLD 27, FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS Eksklusion Patienter blev ekskludere hvis de ikke opfyldte diagnosen PS / PsA, alder <18 år, ikke tilknyttet praksis (passant, fraflyttet eller døde) Studiepopulation Den endelige studiepopulation bestod af 163 patienter, 63 og 100 patienter blev rekrutteret fra hhv. praksis i Bjerringbro og Vildbjerg. Der blev lavet en fornyet journalgennemgang på alle patienter i studiepopulationen. Følgende parametre blev registreret: Blodtryk, køn, kolesteroltal, rygestatus, og alder. Det vil sige alle parametre som danner grundlag for HS. Data blev registreret således, at patienter blev opdelt i grupper i henhold til hvornår patienterne sidst havde fået foretaget målinger som er tilgrundliggende for HS. Inddelingen er HeartScore indenfor 1 år (HS1), indenfor 3år (HS3) og nogensinde (HSN). Indholdet i grupperne er akkumuleret, hvorfor patienterne med oplysninger indenfor det sidste år (HS1) også er inkluderet i gruppen indenfor for 3 år (HS3), og disse er igen inkluderet i gruppen indenfor for 5 år(hsn). Vi gennemgik endvidere patienternes epikriser, for at finde ud af hvorvidt de blev behandlet på reumatologiske eller dermatologiske specialafdelinger. Hvis det fremgik at patienterne havde fået foretaget en måling, blev denne brugt til beregning af HS, medmindre den pågældende patient havde fået foretaget en nyere målinger i praksis. Tobak Rygestatus er registreret for alle inkluderede patienter som enten aktivt rygende, ikke rygende eller ej oplyst. Det har været svært at registrere rygestatus ud fra journaloplysningerne da flere patienter stopper og starter så igen. På baggrund af dette besluttede vi kun at bruge registrering af rygestatus indenfor det seneste år. Dette har betydet et stort antal med ukendt rygestatus. Disse er ved beregning af HS registreret som værende ikke rygende.
7 OPGAVE I FORSKNINGSTRÆNING - HOLD 27, FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS 7 HeartScore Heart(Systematic COronary Risk Evaluation) er et scoringsredskab som er udviklet af European Society of Cardiology (ESC). iii Det er tiltænkt som et redskab der kan hjælpe klinikeren med at vurdere patientens kardiovaskulære risiko. Det er udviklet på baggrund af et stort datasæt fra 12 EU lande. Det er et værktøj som beregner 10 års risikoen for at en person vil få en fatal CVD. Vi brugte en online kalkulator på Vi brugte den kalkulator som beregner CVD risikoen for lav risiko lande, da Danmark betegnes som lavrisiko land. For patienter under 60 år er 10 års risikoen for fatal CVD lav. Når patienterne bliver ældre stiger risikoen markant. Patogenesen bag den aterosklerotiske proces er ikke fuldstændigt klarlagt. Det vides ikke hvor lang tid et aterosklerotisk plaque tager om at udvikles. Processen er formentligt langvarig, og hvis man estimerer år kan det betale sig at intervenere tidligt overfor kendte risikofaktorer, for at forebygge CVD. For patienterne som er under 60 år, blev HS beregnet med at bruge alderen 60 år. Dette fordi at vi er interesserede i at nedsætte patientens livstidsrisiko for CVD. 10 års estimatet er ikke særligt relevant ved de yngre patienter, da vi jo ønsker at nedsætte livstidsrisikoen for CVD. Det vurderes at patienternes risiko for alvorlig CVD er 3-4 gange højere end den beregnede HS da risikoen jo kun dækker endepunktet død. Patienter over 65 år har formentligt en risiko som er højre end den beregnede HS. Det skyldes at alderen ligger over programmets beregningsalgoritme. Patienter med CVD; Diabestes I med proteinuri, DMII og patienter med særligt høje enkelte risikofaktorer falder ligeledes udenfor programmets algoritme. De har forhøjet risiko for CVD og skal behandles som sådan. Det har vi ikke taget højde for i vores undersøgelse. Vi inddelte patienter i kategorierne: Lav til moderat risiko, HS på 1- <5%. Høj risiko, HS 5%. Efterfølgende beregnede vi en ny HS på alle patienter gennem at multiplicere HS med 1.5. Denne korrigerede HS medregner den øgede CVD risiko for patienter med PS.
8 8 OPGAVE I FORSKNINGSTRÆNING - HOLD 27, FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS For patienter med høj til meget høj risiko, samt for patienter som skiftede fra moderat til høj risiko, ved den modificerede beregning, registrerede vi hvorvidt patienten var i behandling med blodtryks- og cholesterol- sænkende medicin. Patientdata er registreret i et regneark således at vi har kunnet finde tilbage til den enkelte patients CPR- nummer, eksempelvis for at finde medicinoplysninger. Analyse STATA 13.1 er benyttet til at beregne gennemsnit og confidensintervaller (CI) for blodtryk og cholesterol efter det er undersøgt at disse data er normalt fordelt. Det vurderes at gennemsnit og range er mere oplysende for alderen end gennemsnit og CI. Patienter hvor der beregnes HS over 5% vurderes muligvis at kunne profitere af medikamentelbehandling til at sænke risikoen for CVD. Derfor har vi søgt oplysninger i FMK om behandling med cholesterol-, blodtryks- sænkende medicin. Resultater Vi søgte sammenlagt på patienter i de 2 praksis som begge kan karakteriseres som landpraksis om som ligner hinanden fint i størrelse. Vi fik inkluderet 63 og 100 patienter fra hhv. Bjerringbro og Vildbjerg. Hvis vi regner med en prævalens af PS på 2% ville vi have forventet at finde ca. 250 patienter med PS. Der er lidt flere kvinder inkluderet end mænd i undersøgelsen. Særligt i Vildbjerg er der overvægt af kvinder. Gennemsnitsalderen for de inkluderede er 53 år med en range på Der er ca. 10 % rygere i begge praksis. Cholesterol og blodtryk er sammenlignelige i de to praksis da confidensintervallerne overlapper.
9 OPGAVE I FORSKNINGSTRÆNING - HOLD 27, FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS 9 Tabel 1: Inkluderede patienter Bjerringbro Vildbjerg Total Patienter (n) Inkluderede (n) 63 (0,8) 100 (1,9) 163(1,3) Mandligt køn (n) 32 (0,51) 40 (0,40) 71 (0,44) Alder, gennemsnit; år 54 (23-86) 51(18-85) 53(18-86) Tobak ja/nej/ukendt 6/16/41 11/46/43 17/62/84 Rygning som riskikofaktor (%) 6/63 (9,5) 11/100(11) 17/163(10) Cholesterol (mmol/l) 4,64(4,31-4,98) 4,97(4, ) 4,8 (4,61-5,04) Blodtryk 133( ) 134,7( ) 134( ) Tabel 1. (.) Angiver procent hvis ikke andet er angivet. (.) Range. (.) Gennemsnit og confidensinterval. HeartScore Vi finder at i alt 107 patienter med mulighed for at beregne HS i de to praksis kombineret. Dette svarer til 66 % af de inkluderede. HS indenfor 1 og 3 år kan beregnes for hhv. 27 % og 45% af patienterne. Der er tendens til at patienterne bliver undersøgt hyppigere i Bjerringbro end i Vildbjerg. Der findes forhøjet HS ( 5%) ved i alt 17 af de 107 undersøgte svarende til 16 %. Der er ca. dobbelt så mange med en risiko 5% i Bjerringbro sammenlignet med Vildbjerg. Det ses at forskellen primært findes i HS foretaget indenfor det seneste år (HS1), og at denne så medregnes når man kigger på HS3 og HSN. Ved beregning af korrigeret HS findes 22% af patienterne at have risiko 5%.
10 10 OPGAVE I FORSKNINGSTRÆNING - HOLD 27, FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS Tabel 2: HeartScore Bjerringbro Vildbjerg Total HS1 # 20 (32%) 24(24%) 44(27%) HS3 # 36(57%) 38(38%) 74(45%) HSN # 47(74%) 60(60%) 107(66%) HS1 5% 5/20 (25%) 2/24(8%) 7/44(15%) HS3 5% 9/36(25%) 6/38(16%) 15/74(20%) HSN 5% 10/47(21%) 7/60(12%) 17/107(16%) Korrigeret HS 13/47(28%) 11/60(18%) 24/107(22%) Tabel 2: # Andel af patienter hvor det er muligt at lave HS. Korigeret HS: Antal patienter med HS 5% når risikofaktor på 1,5 multipliceres. Af patienterne med HS 5% findes det at 24 % er i behandling med statin og blodtryksmedicin. Der er tendens til at flere patienter er i medicinsk behandling Bjerringbro end i Vildbjerg. Af patienterne med korrigeret HS 5% er 33 % i behandling med både statin og blodtryksmedicin. Tabel 3: HeartScore 5% - medicinsk behandling. Bjerringbro Vildbjerg Total Statin 4/10(40%) 2/7(29%) 6/17(35%) Blodtryksmedicin. 5/10(50%) 2/7(29%) 7/17(41%) Statin + BT medicin 2/10(20%) 2/7(29%) 4/17(24%) Korrigeret HeartScore 5% - medicinsk behandling. Statin 7/13(54%) 4/11(36%) 11/24(46%) Blodtryksmedicin 8/13(62%) 4/11(36%) 12/24(50%) Statin + BT medicin 5/13(38%) 4/11 (36%) 8/24(33%)
11 OPGAVE I FORSKNINGSTRÆNING - HOLD 27, FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS 11 Diskussion Vi fandt i vores undersøgelse at 66% af de inkluderede PS patienter nogensinde havde fået lavet de undersøgelser der skal bruges for at kunne vurdere risikoen for CVD ud fra HS. Når vi kiggede på antallet indenfor 1 og 3 år var det hhv.27% og 45 %. Vi gennemførte HS beregning på alle patienter hvor det var muligt. Vi fandt at 16 % af de undersøgte havde en HS 5%, hvor man vanligvis vil overveje at intervenere med medicinsk behandling, hvis man ikke kan nå lavere risiko ved livsstilsændringer. Journalerne på disse patienter undersøgte vi og vurderede hvorvidt der var iværksat relevant medicinsk behandling. Da patienter med svær PS vurderes at have risiko svarende til patienter med DMII, mener vi, at relevant medicinsk behandling er en kombination af cholesterol- og blodtryks- sænkende medicin. Vi fandt at 76 % af patienterne med HS 5% ikke var i denne behandling. Dette virker som et meget højt tal. Sværhedsgraden af PS kendes ikke, men tidligere undersøgelser viser dog at risikoen også er forøget i mindre grad ved mild og moderat PS. Vi mener at disse patienter er underbehandlede og i større udstrækning burde være i medicinsk behandling. Årsagen er formentligt at praktiserende læger ikke er opmærksomme nok på PS som selvstændig risikofaktor. Alternativt kender de praktiserende læger vejledningen fra 2012, men betragter ikke patienternes PS som svær, og deres forøgede risiko vurderes dermed med en faktor <1,5. Vi har ikke undersøgt hvorvidt patienterne med en HS <5% er i medicinsk behandling. En tredje mulighed er således, at vi har overset patienter i denne gruppe, som rent faktisk er i medicinsk behandling. Endeligt kan patienterne jo have frabedt sig behandling med statin og blodtryksmedicin. Den korrigerede risikoberegning medførte at yderligere 7 patienter fik høj risiko for CVD. Dette svarer til en øgning på 6% forhold til den ikke korrigerede risiko, eller sammenlagt 22 % af patienterne hvor der kunne beregnes en HS. Disse patienter var i vores undersøgelse mere intensivt behandlede med medicin end dem med HS 5%, Dette var overraskende.
12 12 OPGAVE I FORSKNINGSTRÆNING - HOLD 27, FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS Svagheder Vi har lavet et tværsnits-, register- studie. Vi har derfor ikke kunnet vurdere sværhedsgraden af patienternes PS. Vi valgte derfor at beregne en korrigeret HS for patienterne svarende til risikoen for patienter med svær PS. Dette overvurderer risikoen for de patienter der kun har mild PS, men det har vi ikke kunnet tage højde for i denne undersøgelse. Vores patientpopulationer og resultater varierer i de to praksis, og det gør det svært at overfører resultaterne fra vores undersøgelse til Almen Praksis generelt. Som eksempler på forskelle imellem de inkluderede grupper kan nævnes; uens inklusions hyppighed, ujævn kønsfordeling, ujævn screeningsintensitet og ujævn behandlingsintensitet. Det efterlader stor risiko for selektionsbias. Det havde måske givet et mere homogent billede hvis vi havde kunnet inkluderet flere patienter. Vi har anvendt HS til at vurdere risiko for CVD. Dette er nok ikke optimalt når man laver et tværsnitsstudie som dette. HS er udviklet til beregning af risiiko inden patienten sættes i behandling og risikoprofilen ændrer sig når en behandling er iværksat. Et eksempel på at dette er et problem kan ses i vores resultater. De bedst behandlede patienter er dem med HS <5%, men korrigeret HS 5%. Disse patienter mener vi er behandlet ned i et lavere niveau, end det udgangspunkt de havde da de startede medicinsk behandling. Når vi ikke har tidsperspektivet med i undersøgelsen kan konklusionen hurtigt blive forkert. I dette tilfælde altså at de mest intensivt behandlede patienter er dem der har moderat risiko for CVD, og ikke dem med forhøjet risiko, som det ville være vores logiske slutning. Styrker Vi har prioriteret at få så mange patienter som muligt med i undersøgelsen. Vi har udelukkende inkluderet patienter hvor vi er sikre på PS diagnosen. Vi har haft adgang til et stort journalmateriale med tilhørende biokemi. Vi har ved journalgennemgangen sikret diagnosen ved 1,3 % af patienterne, som er blevet inkluderet. Dette synes vi er tilfredsstillende da baggrundsbefolkningen ifølge dansk PS forening har en prævalens af PS på 2-3%.
13 OPGAVE I FORSKNINGSTRÆNING - HOLD 27, FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS 13 Vi har ikke fokuseret på forskelle imellem patientgrupperne i de to praksis, da vi har fundet det mere interessant at se på gennemsnittet af de to praksis, da vi på denne måde har kunnet arbejde med et større patientgrundlag. Perspektivering Det er kendt at PS og PsA patienter har øget risiko for CVD, men sammenhængen imellem sværhedsgrad og risikofaktor er ikke grundigt belyst. DDS, DRS og DCS udarbejdede i 2010 en vejledning til vurdering af risikofaktorer for CVD, ved patienter med PS og PsA. Denne vejledning anbefaler at patienterne med PS og PsA som minimum følger de generelle retningslinjer for CVD risikovurdering og intervention. Ved svær PS anbefales det at multiplicere risikoen med faktor 1,5. Denne retningslinje burde være implementeret i det danske sundhedsvæsen på nuværende tidspunkt men det er ikke tilfældet. I artiklen patienter med psoriasis har øget kardiovaskulær sygdom, skriver PR Hansen, at patienter med svær PS er dårligere behandlet end baggrundsbefolkningen. Han skriver også om patienter opført i DERMBIO iv altså nok dem med den sværeste PS, og som med sikkerhed følges på de dermatologiske afdelinger. At de er signifikant dårligere farmakologisk behandlet end baggrundsbefolkningen, når det gælder modifikation af risikofaktorer for CVD. (hypertension, hypercholesterolæmi, diabetes). Dette stemmer fint overens med vores fund, som bekræfter at 76 % af patienterne med forhøjet HS ikke er i behandling med BT- og cholesterol- sænkende medicin. Samlet konklusion og klinisk betydning Vi finder oplysninger i journalerne på 66% af PS patienterne der muliggør risikoscreening for CVD ved HS. Dette mener vi adækvat tal og afspejler den almindelige patient i praksis godt og tænker at andelen er passende høj når man kigger på alders-, cholesterol- og BT- værdierne. Dette mener vi skyldes at man i de 2 undersøgte praksis har haft fokus på at opspore patienter med forhøjet risiko for CVD om de har psoriasis eller ej. Vi finder at 24% af patienterne med HS 5% er i behandling med både statin og blodtryksmedicin, hvilket vi synes er for få patienter. Når vi
14 14 OPGAVE I FORSKNINGSTRÆNING - HOLD 27, FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS korrigerer for PS som selvstændig risikofaktor vil disse patienters 10 års risiko for at dø af CVD sygdom stige til minimum 7,5 % - hvilket trækker endnu tungere i retning af medicinsk intervention. Det er både i praksis og i sekundær sektoren at man skal være opmærksom på psoriasispatienternes forøgede risiko for CVD. De sværest syge patienter vil typisk blive fulgt på dermatologiske afdelinger, hvorfor man der bør være særligt opmærksom. Hovedparten af PS patienter følges dog i almen praksis, og tidligere undersøgelser tyder på at også mild og moderat PS har en forøget risiko for CVD, men størrelsen af denne har vi ikke kunnet finde oplysninger om. Derfor er det også på sin plads at den praktiserende læge i sin samtale med patienten omkring KRAM faktorer også overvejer PS som risikofaktor. Det vedvarende inflamtoriske respons ved PS øger, ligesom det er tilfældet ved reumatoid artritis og andre inflamatoriske lidelser, risikoen for CVD.
15 OPGAVE I FORSKNINGSTRÆNING - HOLD 27, FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS 15 Referencer i ii Anbefalinger for vurdering af risiko for kardiovaskulær sygdom hos patienter med Psoriasis og Psoriasisartrit Rapport udvalg nedsat af Dansk Dermatologisk Selskab, Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Reumatologisk Selskab iii iv Hansen P S. Patienter med psoriasis har øget risiko for kardiovaskulær sygdom- Nye danske registerdata. BestPractice, Hjerte- Kar- Sygdomme, 2014; 11: 13-17
16 16 OPGAVE I FORSKNINGSTRÆNING - HOLD 27, FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS Protokol Forskningsspørgsmål: At belyse hvor stor en andel af patienter med psoriasis(ps) og psoriasisartrit (PsA) som har fået foretaget CVD risikovurdering i to almen praksis i henholdsvis Bjerringbro og Vildbjerg indenfor 1 år, 3 år, og nogensinde. Bestemme CVD risiko for patienter med PS og PsA ved at beregne HeartScore (HS). Beregne korrigeret HS, ved at multiplicere HS med 1,5. Hvor stor andel af patienterne med HS 5% er i behandling med lipid og blodtrykssænkende medicin. Hvor stor en andel af patienterne med korrigeret HS 5% er i behandling med lipid og blodtrykssænkende medicin. Baggrund/Formål PS er en selvstændig risiko faktor for CVD og patienter med svær PS har en forøget risiko faktor på 1.5 for at udvikle CVD. I 2011 udkom en fælles anbefaling fra DDS, DRS og DCS angående opsporing og behandling af CVD hos PS patienter. Det er uvist i hvilket omfang praktiserede læger i Danmark følger retningslinjerne og vi formoder at området kan forbedres. Formålet med dette studie er, at belyse hvor mange patienter med PS som har fået foretaget CVD risikovurdering i to almen praksis i henholdsvis Bjeringbro og Vildbjerg indenfor 1 år, 3 år og nogensinde. Vi vil bestemme 10 års risikoen for fatal CVD gennem at beregne HS for alle patienter. Vi vil undersøge hvor stor andel af patienterne med HS 5 % som er i behandling med lipid og blodtryksænkende medicin. Til sidst vil vi beregne en korrigeret HS, ved at multiplicere HS med 1.5, og undersøge hvor stor en andel af patienterne med korrigeret HS 5% som er i behandling med lipid- og blodtryks- sænkende medicin. Dette emne er vigtigt at få belyst, således at opsporing og forebyggelse af CVD ved psoriasispatienter kan optimeres. I sidste ende kan det føre til at forekomsten af CVD ved psoriasispatienter reduceres. Materiale og metode PS patienter identificeres i de to praksis ved at søge i journalsystemet på ICPC- 2 diagnosekoden S91 PS, alternativt fritekst søgning på PS. Efterfølgende foretages inklusion/eksklusion ved journalgennemgang hvor diagnosen bekræftes. Det registreres om patienterne har fået foretaget CVD risiko vurdering indenfor 1 år, 3 år eller nogensinde. Kolesteroltal, systolisk blodtryk, rygestatus og medicinforbrug registreres. HS beregnes for alle patienter ved at bruge online kalkulator. Efterfølgende beregnes en korrigeret HS for PS patienter gennem at multiplicere HS med 1.5. Vi vil bruge statistik programmet STATA til data analyse. Tidsplan Maj og juni: indsamling af data. Færdigt den 25. juni Juli, august, september: analyse af data samt opgaveskrivning.
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereAnnex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler
Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mere4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk
4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk
Læs mereI 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.
Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereResultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil
Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereEn styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereResultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft
Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen
Læs mereBehandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereForekomst af kroniske sygdomme
Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereSelektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs merePlanlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6
Sundhedsadfærd Indhold Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... Hjertesygdom... Astma... 4 Kræft... Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed... Langvarig behandling
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereMPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003
Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereTræn dit blodtryk sundere - sådan gør du
Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereINSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereFagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.
Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs mereTelemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013
Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Læge,, PhD. studerende Nikolai Hoffmann-Petersen Medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Generelle udfordringer >
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereFysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereKortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk
Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev
Læs mereOmkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereScreening for hjerte-kar-sygdomme
Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne
Læs mereKunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereTelemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital
Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt
Læs mereSYMPTOMER OG BEHANDLING
Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt
Læs mereSammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering
page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereSOC SCI MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA
MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA Rapport lavet af COHERE Analyse på vegne af Danske Regioner. Multisygdom er ikke entydigt defineret vi forsøger at identificere
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs merePsykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser
2015 Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser Michael Thinggaard Juhl Region Hovedstaden 04-11-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Opdragsholder til audit... 2 1.2 Baggrund for audit...
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs merePsykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring
Læs mereType 2 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Ny med type 2 diabetes Du har fået konstateret type 2 diabetes, og du vil opleve at få mange råd og anbefalinger om sund livsstil og medicinsk behandling. Du kan sagtens have
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereGrundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens
Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereBetydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes
Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereBefolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden
Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereMulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair
Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Notat, oktober 2003 Mere end halvdelen af -brugerne i perioden 1999-2002 var 50 år eller derover. Heraf fik mellem 43 og 46 % også lægemidler, der primært
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mere