Projekt Bedre medicin til de ældre". Redegørelse for undersøgelsen af forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Bedre medicin til de ældre". Redegørelse for undersøgelsen af forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen."

Transkript

1 Projekt Bedre medicin til de ældre". Redegørelse for undersøgelsen af forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Københavns Kommune. September 2006.

2 Indholdsfortegnelse Resume... 3 Baggrund... 6 Formål... 8 Undersøgelsens ramme (setting)... 8 Materiale og metode... 9 Statistisk metode...9 Etik...9 Referencegruppe...9 Resultater, medicinforbrug Resultater af interview Beboernes, de pårørende og personalets påvirkning af den medicinske behandling...12 Kompetence...12 Konklusioner...13 Forslag til handleplan Efterskrift Litteratur Bilagsoversigt Forbrug af psykofarmaka...18 Forbrug af angstdæmpende medicin...19 Forbruget af sovemedicin...19 Forbruget af antipsykotika...20 Forbruget af antidepressiva

3 Resume Baggrund Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har, på baggrund af en aftale i budgetforlig 2006, gennemført en undersøgelse af medicinforbruget på plejehjemmene i Københavns Kommune. Undersøgelsen har fokus på forbruget af psykofarmaka, der er lægemiddelgruppen af nervemedicin, og på det totale antal af lægemidler, som den enkelte beboer behandles med dagligt. Formålet med undersøgelsen er at skabe fundament for en målrettet indsats til at sikre hensigtsmæssig medicinsk behandling af de ældre såvel generelt i ældresektoren som lokalt på de enkelte plejehjem i forhold til sovemedicin, angstdæmpende medicin og antipsykotisk medicin samt polyfarmaci. Materiale og metode Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har afdækket medicinforbruget og forhold vedrørende forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene. I dataindsamlingen er anvendt kombineret kvantitativ og kvalitativ metode. Data er indsamlet ved, at det medicinansvarlige personale har udfyldt et registreringsskema for medicinforbruget hos en tilfældig repræsentativ andel af plejehjemsbeboere fordelt på alle plejehjem fra hver bydel - i alt ca Data er suppleret med strukturerede kvalitative interview om forhold på medicinområdet. Interviewene er gennemført med de medicinansvarlige på alle plejehjem samt med en mindre gruppe praktiserende læger. Data er kodet og analyseret for at afdække fokusområder for en målrettet indsats. National medicinstatistik Lægemiddelstyrelsens nationale statistikker over medicinforbrug viser, at det generelle forbrug af psykofarmaka i København er højere end landsgennemsnittet, målt på antal behandlede pr indbyggere, mens Apotekerforeningens analyser viser, at forbruget af sovemedicin og angstdæmpende medicin i København er det højeste på landsplan, målt på antal døgndoser pr. indbygger pr. år. Forbruget af medicin stiger med alderen, hvorfor de ældre er den gruppe, der anvender mest medicin. Lægemiddelstyrelsen har analyseret de ældres medicinforbrug og fundet, at de 10 mest solgte lægemiddelgrupper til ældre er lægemidler til fordøjelse og stofskifte, mod blodpropper og blodmangel, til behandling af hjertesygdomme, hormoner, lægemidler til nervesystemet (psykofarmaka) og astmamidler. Lægemiddelstyrelsen har udarbejdet særlige analyser for forbruget af flere af lægemiddelgrupperne, herunder psykofarmaka. Sammenholdes forbrugsstatistikkerne for de enkelte grupper af psykofarmaka med Sundhedsstyrelsens vejledninger om behandling, antyder sammenligningen, at der behandles i længere perioder og med større doser end anbefalet. Undersøgelsens resultater Psykofarmaka Psykofarmaka kan inddeles i fem hovedgrupper 3

4 Angstdæmpende medicin (Anxiolytika) Sovemedicin (Hypnotika) Psykosemidler (Antipsykotika) Midler mod depression (Antidepressiva) Øvrige psykofarmaka I undersøgelsen indgår de fire hovedgrupper, mens gruppen øvrige psykofarmaka ikke er medtaget. Registreringen af medicinforbruget hos de 666 plejehjemsbeboere, der indgår i dataindsamlingen, viser sammenlignet med tal fra Institut for Rationel Farmakoterapis temanummer om psykofarmaka forbrug til ældre (2006), at forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene i Københavns Kommune er mindre end landsgennemsnittet, bortset fra i gruppen antidepressiva, hvor forbruget er højere i København, se nedenstående figur. Forbrug psykofarmaka (%) på plejehjem 2006 Københavns Kommune* Hele landet ** Psykofarmaka (i alt) 68,4 % (456 beboere) 70 % Angstdæmpende 12,1 % (81 beboere) 20 % Sovemedicin 14,1 % (94 beboere) 20 % Antipsykotika 23,4 % (156 beboere) 28 % Antidepressiva 49,7 % (331 beboere) 40 % * Undersøgelsen Københavns Kommunes kortlægning af forbrug af psykofarmaka **Institut for Rationel Farmakoterapi. Temanummer om psykofarmaka forbrug til ældre Sammenholdes forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene i Københavns Kommune med Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledninger, tyder tallene på, at der er behov for at gennemføre en vurdering af den enkeltes beboers forbrug af psykofarmaka. Tallene antyder, at forbruget på plejehjemmene er højere end anbefalet, at der behandles i længere tid end anbefalet, ligesom undersøgelsen viser, at anbefalingerne om at anvende speciallæger ved en række tilstande ikke altid følges. Generelt peger interviewene på, at der er brug for at styrke samarbejde og kommunikation indbyrdes mellem plejehjem, praktiserende læger, speciallæger i psykiatri og geriatri (ældres sygdomme) og i forhold til hospitalerne, vedrørende behandling med psykofarmaka af plejehjemsbeboerne, ligesom der er behov for mere viden om psykofarmaka og behandling af de ældre hos alle faggrupper. Polyfarmaci En anden vigtig problemstilling vedrørende medicinforbruget hos de ældre er mængden af det daglige antal lægemidler. Medicinforbruget stiger med alderen. Særligt ældre er i risiko for at få bivirkninger og utilsigtet effekt af medicin, hvis de behandles med mere end 4 lægemidler. Begrebet kaldes polyfarmaci, der betyder indtagelse af mere end ét lægemiddel dagligt, men ofte sættes grænsen ved mere end 3 eller 5 lægemidler dagligt. I undersøgelsen viser registreringerne, at blandt de 666 plejehjemsbeboere, der indgår i registreringen, får 492 (73,9 %) mere end 4 lægemidler dagligt 116 (17,4 %) mere end 10 lægemidler dagligt. 4

5 På baggrund af viden om bivirkninger og utilsigtet effekt af medicin, hvis den enkelte behandles med mange lægemidler, peger resultaterne på, at der er brug for, at den enkelte beboer får gennemgået den medicinske behandling. Forslag til handleplan Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anbefaler, at alle indsatser aftales og tilrettelægges i dialog og samarbejde med aktørerne, forankres i praksis, monitoreres og eventuelt justeres for at sikre implementering og effekt. De nedenstående handlingsforslag forventes at kunne sikre en hensigtsmæssig medicinsk behandling af de ældre, - i forhold til forbruget af psykofarmaka og i forhold til det daglige antal lægemidler. Anbefalinger/løsninger Samarbejde, sparring og kvalificeret faglig intervention og supervision Nøglepersoner på medicinområdet Udvikling af systemer Samarbejde med sygehusene og forløbsoptimering ved indlæggelse /udskrivelse Kurser Benchmarking Handling/strategi Lægelige konsulenter tilknyttet det enkelte plejehjem. Etableret, systematisk supervision og samarbejde med geriater og gerontopsykiater om pleje og behandling, med vægt på behandling med psykofarmaka Nøglepersoner/konsulenter med særligt kompetence, ansvar og fokus på medicinområdet tilknyttet det enkelte ældre- og P/O-kontor Øget brug af polyfarmaciaftalen (er på vej) Øget brug af forebyggende hjemmebesøg af praktiserende læge (indeholdt i overenskomst) Aftale om Ringkøbing modellen, hvor ordinationer af psykofarmaka, sker ved konsultationer hos læger eller lægebesøg, dvs. ophør af telefon/faxrecepter Udvikling af observations- og dokumentationsskemaer til medicin, evt medicingennemgange af nøglepersoner Udrulning af dosisdispensering Registrering og etablering af læringssystem for utilsigtede hændelser I samarbejde med hospitalerne og den kommende region udvikle systemer, standarder og aftaler, der sikrer det gode forløb og dokumentation, områder der også er fokus på i det nye regionsarbejde Kompetence kurser for alle faggrupper inkl. lægerne om psykofarmaka og evt. andre lægemiddelgrupper Årlige medicin-temadage i ældreplejen med fokus på lægemiddelforbrug, observation, håndtering, kvalitet og utilsigtede hændelser Benchmarking og statistik til refleksion, læring og kompetence-udvikling for plejehjem og praktiserende læger Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurdering, at indsatserne vil kunne tilpasses og overføres til andre lægemiddelgrupper og til ældre borgere i hjemmeplejen. 5

6 Baggrund I Danmark har der de senere år været fokus på kvalitet, forbrug og udgifter i forhold til medicinsk behandling. Der findes mange forskellige lægemiddelgrupper, der er inddelt efter de sygdomme og organer, de har virkning i forhold til. Ældre mennesker er den gruppe der bruger mest medicin, da mange gennem livet får flere sygdomme. Undersøgelsen Ældres forbrug af lægemidler foretaget af Lægemiddelstyrelsen i viser, at de 10 mest solgte lægemiddelgrupper til ældre over 65 år er lægemidler til fordøjelse og stofskifte, mod blodpropper og blodmangel, til behandling af hjertekredsløbssygdomme, hormoner, lægemidler til nervesystemet og astmamidler. På baggrund af forbrugsstatistikker og stikprøvekontroller rundt om i Danmark har Lægemiddelstyrelsen gennemført analyser af medicinforbruget i flere lægemiddelgrupper. Der er blandt andet udarbejdet særlige analyser af forbruget af psykofarmaka, der er lægemiddelgruppen af nervemedicin. Lægemiddelstyrelsens nationale statistikker over medicinforbrug 2 viser, at det generelle forbrug af psykofarmaka i København er højere end landsgennemsnittet, målt på antal behandlede pr indbyggere, mens Apotekerforeningens 3 analyser viser, at forbruget af sovemedicin og angstdæmpende medicin i København, er det højeste på landsplan, målt på antal døgndoser pr. indbygger pr. år. På baggrund af statistik og analyser af forbruget af psykofarmaka på landsplan og i Københavns Kommune vurderes det, at de anbefalede retningslinier ikke altid overholdes i den praktiske anvendelse. Af Lægemiddelstyrelsens analyser 1 fremgår det, at særligt hos ældre mennesker kan der forekomme for lang behandlingsvarighed og måske også anvendelse af psykofarmaka ved symptomer, hvor vejledninger anbefaler andre løsninger end medicin. Psykofarmaka Psykofarmaka er medicin, der bruges i behandlingen af psykiske lidelser. Medicinen påvirker de psykiske funktioner. Psykofarmaka virker på symptomerne, men helbreder ikke sygdommene. Psykofarmaka opdeles i den praktiske anvendelse typisk i fem grupper 4,5. Angstdæmpende medicin (Anxiolytika) Sovemedicin (Hypnotika) Psykosemidler (Antipsykotika) Midler mod depression (Antidepressiva) Øvrige psykofarmaka En del psykofarmaka giver anledning til bivirkninger og nogle kan virke afhængighedssskabende, hvorfor Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen har udgivet en række vejledninger og cirkulærer om anvendelsen af disse lægemidler 6,7,8 (bilag 1). Lægemiddelstyrelsens statistik 2 viser at forbruget af medicin til behandlingen af psykiske lidelser er højere i København (figur 1) end landsgennemsnittet og højt i gruppen af ældre 1. 6

7 Figur 1. Psykofarmaka forbrug 2005, fordelt på amter i Danmark. Kilde: Lægemiddelstyrelsen Psykofarmaka forbrug 2005, antal i behandling pr indbyggere. Århus Amt Ringkøbing Amt Roskilde Amt Frederiksborg Amt Hele landet Københavns Kommune Vejle Amt Sønderjyllands Amt Nordjyllands Amt Vestsjællands Amt Ribe Amt Amter Fyns Amt Viborg Amt Københavns Amt Bornholms Amt Storstrøms Amt Frederiksberg Kommune En sammenligning af forbruget af psykofarmaka i Danmark med forbruget i Norge 9 viser at forbruget totalt er lidt større i Norge, mens der i Danmark bruges mere antipsykotisk og antidepressiv medicin (figur 2). Figur 2. Psykofarmaka forbrug i Danmark og Norge 2005 (Døgndoser pr indbyggere) Kilde: Lægemiddelstyrelsen og Norsk lekemiddelforbruk. Danmark Norge Psykofarmaka (i alt) 63,9 73,3 Angstdæmpende 19,7 21,0 Sovemedicin 31,2 41,0 Antipsykotika 13,0 10,6 Antidepressiva 59,5 51,6 Analyser 1 viser, at det gennemsnitlige mængdeforbrug af antipsykotika er større blandt plejehjemsbeboere end blandt hjemmeboende. Dette tyder på, at plejehjemsbeboere enten behandles gennem længere tid eller får en højere dosering. Lægemiddelstyrelsens undersøgelse 1 af forbruget af antipsykotika fra 2005 viser, at der er store amtslige forskelle i forbruget af antipsykotiske lægemidler til ældre på 65 år eller der over. I Århus Amt er forbruget af antipsykotika betydeligt lavere end i resten af Danmark. Årsagen er formentlig at man gennem en årrække har haft særligt fokus på området og via den geronto-psykiatriske afdeling har haft mulighed for at yde såkaldt shared-care, hvor patientens egen læge i samarbejde med specialafdelingen har styret behandlingen af patienten. 7

8 Polyfarmaci En anden vigtig problemstilling vedrørende medicinforbruget hos de ældre er mængden af det daglige antal lægemidler. Medicinforbruget stiger med alderen, og særligt ældre er i risiko for at få bivirkninger og utilsigtet effekt af medicin, hvis de behandles med mere end 4 lægemidler. Det kan blandt andet skyldes den farmakologiske påvirkning, der kan virke anderledes i en ældre organisme, men også at den ældre borger har sværere ved at tage et stort antal lægemidler korrekt. Tager en ældre person mere end 4 forskellige slags medicin, er risikoen for fald væsentlig øget 10,11. Begrebet kaldes polyfarmaci 12. Polyfarmaci betyder indtagelse af mere end ét lægemiddel dagligt, men ofte sættes grænsen ved mere end 3 eller 5 lægemidler dagligt. Den nødvendige polyfarmaci er kombinationer af medicinsk behandling, der bør anvendes, når en kombination af flere lægemidler kan gøre noget godt for borgeren, for eksempel i behandlingen af diabetes. Unødvendig polyfarmaci er for eksempel, når en borger får flere forskellige medicinske behandlinger, der indvirker uhensigtsmæssigt på hinanden, eller hvis borgeren får flere lægemidler for den samme lidelse, uden at der er opmærksomhed på dette. Det koster penge for både patienten og samfundet, og det kan resultere i øget sygelighed af patienten med risiko for mange bivirkninger og interaktioner 12. Formål Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har, på baggrund af en aftale i budgetforlig 2006, gennemført en undersøgelse af medicinforbruget på plejehjemmene i Københavns Kommune. Undersøgelsen har fokus på forbruget af psykofarmaka og på det totale antal af lægemidler dagligt. Formålet med undersøgelsen er at skabe fundament for en målrettet indsats til at sikre hensigtsmæssig medicinsk behandling af de ældre såvel generelt i ældresektoren som lokalt på de enkelte plejehjem i forhold til sovemedicin, angstdæmpende medicin og antipsykotisk medicin samt polyfarmaci. I undersøgelsen er der alene medicinforbruget på plejehjem undersøgt. Undersøgelsens ramme (setting) I Københavns Kommune bor der ca indbyggere, heraf er over 65 år (januar 2006). I alt bor 3853 borgere på plejehjem i Københavns Kommune (maj 2006). Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har knap 60 plejehjem. Plejehjemmene er meget forskellige i størrelse, fysiske rammer, beliggenhed, personalesammensætning og ledelse. Ca. 2/3 af kommunens plejehjem er selvejende. Københavns Kommune har 3 demenscentre samt et antal demenspladser fordelt på plejehjemmene. I alt er der 222 demenspladser i kommunen, mens der i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ikke findes egentlige psykiatriske plejehjem. De socialpsykiatriske bocentre i Københavns Kommune drives af Socialforvaltningen. Medicinsk behandling af beboere på plejehjem sker efter samme regler og principper som for andre. Den enkelte beboer er tilmeldt hos en praktiserende læge, der overvejende er den person, der ordinerer den medicinske behandling. 8

9 Københavns Kommune har gennem mange år haft en større andel af borgere med psykiske lidelser end resten af landet. Aktuelt bor 25 % af landets skizofrene patienter, 23 % af patienter med dobbelt-psykiatriske diagnoser og 23 % af landets retspsykiatriske patienter i Københavns Kommune 13. I Københavns Kommune er der 318 praktiserende læger, 89 vagtlæger og 190 speciallæger, hvoraf 21 er speciallæger i psykiatri (januar 2006). Der er seks hospitaler. På de af hospitalerne hvor det er relevant, er der såvel gerontopsykiatri (speciale for ældre med psykiske lidelser) som geriatri (speciale i ældres sygdomme). Materiale og metode I undersøgelsens dataindsamling er anvendt kombineret kvantitativ og kvalitativ metode. Data om medicinforbruget er indsamlet ved, at det medicinansvarlige personale på plejehjemmene har udfyldt registreringsskemaer med den aktuelle medicinske behandling for et tilfældigt udvalgt repræsentativt udsnit af beboerne, i alt 700, på alle plejehjem i perioden 20. marts 28. april Data om forhold for medicinområdet er indsamlet gennem strukturerede kvalitative interview om forhold vedrørende psykofarmaka. Interviewene er gennemført med medicinansvarlige på alle plejehjem, samt med en mindre gruppe praktiserende læger. Alle medicinregistreringsskemaer er kodet for psykofarmaka ud fra lægemiddelkatalogets medicinklassificering 5 samt i forhold til af antallet af daglige lægemidler, polyfarmaci. Ved denne kodning indgår al fast daglig medicin, undtaget fra vitamintabletter, kosttilskud og naturmedicin. Alle kvantitative data er tastet og analyseret i SPSS. Der er anvendt ren deskriptiv analyse samt kombination af udvalgte variable. Alle kvalitative interview er læst, kodet og analyseret, hvorigennem nøglebegreber, temaer og fokusområder er identificeret. Statistisk metode Gallups repræsentativitetsberegning fra brugerundersøgelsen i Københavns Kommune i 2005 er genanvendt. Det vil sige, at der er udtrukket en tilfældig repræsentativ andel af beboerne på plejehjem fordelt på alle plejehjem fra hver bydel - i alt ca Alle plejehjem har deltaget i dataindsamlingen. Der er således tale om en tværsnitsundersøgelse. De praktiserende læger, der deltog i de individuelle kvalitative interview, er udpeget af de praktiserende lægers samarbejdsudvalg. Etik Alle data er indsamlet anonymt. Det er således ikke muligt at identificere beboere, personale eller læger, der har indgået i dataindsamlingen. Referencegruppe Til undersøgelsen er tilknyttet en referencegruppe med bred repræsentation for aktører på medicinområdet i Københavns Kommune. 9

10 Resultater, medicinforbrug Der er registreret medicinforbrug hos 666 beboerne fordelt på alle plejehjem i Københavns Kommune. For 34 af de udvalgte beboere, er der ikke indsamlet data (dropouts). Det skyldes overvejende, at enkelte plejehjem var lukkede for ombygning i perioden. Det er ikke muligt at vurdere om de 34, der udgik af registreringen, adskiller sig fra de 666, der indgår. Alder og køn for de 666 beboere fremgår af tabel 1. Der mangler oplysninger om alder og køn på 16 af de 666, hvorfor antallet der indgår i de alders- og kønsopdelte analyser, vil være 650. Tabel 1. Fordeling alder og køn, alle 666 beboerne på plejehjem. Alder Kvinder Mænd Antal i alt Procent Under 70 år ,4 % år ,5 % år ,0 % Over 90 år ,7 % Uoplyst 16 2,4 % I alt % Der er gennemført kvalitative interview på alle plejehjem. I interviewene deltog fra en til fem personer, der var medicinansvarlige eller havde ledelsesmæssigt ansvar. Desuden er der gennemført individuelle kvalitative interview med i alt 5 praktiserende læger. Psykofarmaka forbrug Psykofarmaka kan inddeles i fem hovedgrupper. I undersøgelsen indgår angstdæmpende medicin, sovemedicin, antipsykotisk medicin og antidepressiv medicin, mens gruppen øvrige psykofarmaka ikke er medtaget. Registreringen af medicinforbruget hos de 666 plejehjemsbeboere (bilag 2), der indgår i dataindsamlingen, viser sammenlignet med tal fra Institut for Rationel Farmakoterapis temanummer om psykofarmaka forbrug til ældre (2006), at forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene i Københavns Kommune er mindre end landsgennemsnittet, bortset fra i gruppen antidepressiva, hvor forbruget er højere i København, se nedenstående figur. Forbrug psykofarmaka (%) på plejehjem 2006 Københavns Kommune* Hele landet ** Psykofarmaka (i alt) 68,4 % (456 beboere) 70 % Angstdæmpende 12,1 % (81 beboere) 20 % Sovemedicin 14,1 % (94 beboere) 20 % Antipsykotika 23,4 % (156 beboere) 28 % Antidepressiva 49,7 % (331 beboere) 40 % * Undersøgelsen Københavns Kommunes kortlægning af forbrug af psykofarmaka **Institut for Rationel Farmakoterapi. Temanummer om psykofarmaka forbrug til ældre 10

11 Sammenholdes forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene i Københavns Kommune med Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledninger, tyder tallene på, at der er behov for at gennemføre en vurdering af den enkeltes beboers forbrug af psykofarmaka. Tallene antyder, at forbruget på plejehjemmene er højere end anbefalet, at der behandles i længere tid end anbefalet, ligesom undersøgelsen viser, at anbefalingerne om at anvende speciallæger ved en række tilstande, ikke altid følges. Generelt peger interviewene om den medicinske behandling på, at der er brug for at styrke samarbejde og kommunikation indbyrdes mellem plejehjem, praktiserende læger, speciallæger i psykiatri og geriatri (ældres sygdomme) og i forhold til hospitalerne, vedrørende behandling med psykofarmaka af plejehjemsbeboerne, ligesom der er behov for mere viden om psykofarmaka og behandling af de ældre hos alle faggrupper. Polyfarmaci En anden vigtig problemstilling vedrørende medicinforbruget hos de ældre er mængden af det daglige antal lægemidler. Medicinforbruget stiger med alderen. Særligt ældre er i risiko for at få bivirkninger og utilsigtet effekt af medicin, hvis de behandles med mere end 4 lægemidler. Begrebet kaldes polyfarmaci. Undersøgelsen viser, at blandt de 666 plejehjemsbeboere får 492 (73,9 %) mere end 4 lægemidler dagligt 116 (17,4 %) mere end 10 lægemidler dagligt. I tabel 7 ses forbruget af det daglige antal lægemidler hos beboerne på plejehjemmene. I analysen er alle lægemidler medtaget, undtaget almindelige vitamintabletter, kosttilskud og naturmedicin. Tabel 7. Forbruget af daglige lægemidler blandt de 666 beboerne på plejehjem. Mængden af lægemidler dagligt i gruppen af plejehjemsbeboere, der indgik i dataindsamlingen i perioden marts/april i Københavns Kommune Antal plejehjemsbeboere Antal fast ordinerede lægemidler dagligt På baggrund af viden om bivirkninger og utilsigtet effekt af medicin, hvis den enkelte behandles med mange lægemidler, peger resultaterne på, at der er brug for at den enkelte beboer får gennemgået den medicinske behandling. 11

12 Resultater af interview Samarbejde mellem plejehjem, praktiserende læger, psykiatere og hospitaler Praktiserende læger Generelt angiver plejehjem og de praktiserende læger, at det gensidige samarbejde er godt. På alle plejehjem har beboerne deres egen praktiserende læge. Det betyder, at der på mange plejehjem kommer mange forskellige læger, - på 20 % af plejehjemmene samarbejdes med ca. 15 læger mens antallet på de øvrige plejehjem varierer fra to til 90 læger. Plejehjemmene oplever det som en stor fordel, at der kommer et mindre antal læger fast på plejehjemmet. Det betyder gensidigt kendskab og lettere adgang til tværfaglige drøftelser af beboernes problemstillinger. Plejehjemmene oplever, at mange ældre gerne vil have besøg af deres praktiserende læge, men at der er forskel på, om lægerne foretager hjemmebesøg på plejehjemmene. Plejehjemmene oplever generelt, at det er vanskeligt og tidskrævende at komme i kontakt med lægerne telefonisk. De praktiserende læger angiver at kompetence og gensidigt kendskab er afgørende for samarbejdet. Samarbejdet om medicinstatus opleves meget forskelligt, og det forventes, at den nye polyfarmaciaftale vil give bedre vilkår for medicingennemgang. Psykiatere 2/3 af plejehjemmene har psykiater tilknyttet. Samarbejdet med psykiaterne er godt. En del plejehjem har aftaler med en psykiater, der kommer fast. Plejepersonalet angiver, at det er en stor fordel, ligesom de fremhæver, at psykiateren ofte har særlig engagement i ældre mennesker. Den faste tilknytning giver gensidigt kendskab, mulighed for sparring og undertiden planlagt undervisning. Psykiaterne er meget fleksible og tilgængelige. Flere af de selvejende plejehjem honorerer psykiaterne for at komme fast. Hospitaler En stor andel af plejehjemmene og de praktiserende læger oplever samarbejdet med hospitalerne som problematisk. Problemerne på medicinområdet drejer sig om ufuldstændig dokumentation, mangel på information og mangel på medicin ved udskrivelsen. Der mangler ofte udskrivningsbreve og medicinoversigter, der er uoverensstemmelse mellem informationer til læge og plejepersonale, og der mangler stillingtagen og planer for den medicinske behandling. Beboernes, de pårørende og personalets påvirkning af den medicinske behandling Generelt oplever plejehjemmene og de praktiserende læger samarbejdet om medicin med beboere og pårørende som godt og konstruktivt. Både plejehjem og læger oplever, at personalet påvirker den medicinske behandling. Lægerne bemærker, at det næsten altid er personalet, der tager initiativet vedrørende den medicinske behandling. Det sker som en del af omsorgen for beboeren og ofte som en naturlig del i forlængelse af observationen af beboeren. Kompetence Generelt oplever plejehjemmene og de praktiserende læger, at viden og kompetence om medicinen i forhold til de forskellige faggruppers ansvar er god. Det gælder både for det medicinansvarlige personale og for det ikke medicinansvarlige personale. De praktiserende læger oplever, at plejepersonalet har tilstrækkelig viden/kompetence, men ofte har urealistiske forventninger til effekten af medicin. Såvel det medicinansvarlige personale som de praktiserende læger angiver, at kompetenceudvikling altid er vigtigt og ønskeligt, og særligt ønskes mere viden og kompetence om psykofarmaka. 12

13 Dosisdispensering Dosisdispensering, der er en ordning, hvor apoteket pakker medicin til den enkelte borger, bliver indført på alle plejehjem i Københavns kommune i løbet af Plejehjemmene angiver at, der er mange fordele ved dosisdispensering. Der frigives mere tid og betyder færre fejldoseringer. Ulempen kan være, at personalet mister overblikket over hvilken medicin, der gives, og at der skal efterdoseres. Konklusioner Forbrug af psykofarmaka Sammenlignes undersøgelsens resultater med oplysninger fra Institut for Rationel Farmakoterapis temanummer om psykofarmaka forbrug til ældre, viser resultatet at forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene i Københavns Kommune er mindre end landsgennemsnittet af forbrug af psykofarmaka på plejehjem, bortset fra forbruget af antidepressiva, som er højere i København (figur 3). Figur 3. Forbrug psykofarmaka (%) på plejehjem 2006 Københavns Kommune* IRF** Psykofarmaka (i alt) 68,4 % 70 % Angstdæmpende 12,1 % 20 % Sovemedicin 14,1 % 20 % Antipsykotika 23,4 % 28 % Antidepressiva 49,7 % 40 % * Undersøgelsen Københavns Kommunes kortlægning af forbrug af psykofarmaka **Institut for Rationel Farmakoterapi. Temanummer om psykofarmaka forbrug til ældre Sammenholdes forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene i Københavns Kommune med Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledninger, tyder tallene på, at der er behov for at gennemføre en vurdering af den enkeltes beboers forbrug af psykofarmaka. Tallene antyder, at forbruget er højere end anbefalet, at der behandles i længere tid end anbefalet, ligesom undersøgelsen viser, at anbefalingerne om at anvende speciallæger ved en række tilstande, ikke altid følges. Det er ikke muligt på baggrund af de indsamlede data, at vurdere i hvilken udstrækning befolkningssammensætningen, og det større antal borgere med psykiske lidelser, påvirkninger og begrunder forbruget af psykofarmaka. Anbefalingerne om angstdæmpende medicin er kun at anvende små doser i kort tid, da en række angstdæmpende midler er afhængighedsskabende. Undersøgelsen viser, at 12,1 % af beboerne får angstdæmpende medicin, og interviewene med plejehjemmene beskriver, at den angstdæmpende medicin, hvis den har effekt, ofte gives i lange perioder. Anbefalingerne om sovemedicin er at anvende laveste effektive dosis i så få nætter som muligt. Undersøgelsen viser, at 14,1 % af beboerne får sovemedicin og interviewene med plejehjemmene beskriver, at mange beboere har fået sovemedicin i mange år, før de kom på plejehjem. Opstår der nye søvnproblemer hos en beboer, beskriver mange af plejehjemmene, at der forsøges med andre løsninger end medicin, og at sovemedicin kun anvendes i kortere tid. Lægerne oplever, at virkningen af medicinen ofte er kortvarig, men at vanen tager over, - dog bruges der meget mindre sovemedicin end tidligere. 13

14 Anbefalingerne om antipsykotika beskriver, at antipsykotika er rettet mod psykotiske symptomer og, og at ukorrekt anvendelse af disse præparater medfører unødvendige fysiske og psykiske bivirkninger. Indikation for behandling med antipsykotika i mere end to til tre uger er en psykiatrisk speciallægeopgave, og speciallæger i psykiatri skal varetage den fortsatte behandling eller vejlede heri. Undersøgelsen viser, at 23,4 % af beboerne får antipsykotika, og interviewene med plejehjemmene beskriver, at mange af disse beboere har fået antipsykotika gennem lang tid, og at kun få beboere får seponeret antipsykotisk medicin. Det er meget forskelligt om de enkelte plejehjem har etableret samarbejde med psykiatere, hvis der behandles med antipsykotika i længere tid. Interviewene beskriver, at der efter ordination af antipsykotika ofte er et gråt felt, hvor ingen rigtig tager ansvar og følger op. Anbefalingerne i vejledningen om antidepressiva beskriver, at behandlingsvalget afhænger af, hvilken depressionskatagori patienten har, hvor svær sygdommen er, og om der forekommer andre former for psykiske lidelser. Undersøgelsen viser, at 49,7 % af beboerne får antidepressiva. Interviewene beskriver, at mange ældre udvikler depressioner som følge af fysiologiske ændringer i kroppen, og at mange ældre har psykiske lidelser og demenssymptomer, hvor behandlingen er antidepressiv medicin. Polyfarmaci Næsten ¾ af de beboere på plejehjem, der indgik i registreringen, får mere end 4 lægemidler dagligt, mens mere end 17 % får mere end 10 lægemidler dagligt. Da polyfarmaci øger risikoen for at behandlingerne indvirker uhensigtsmæssigt på hinanden, og kan resultere i øget sygelighed med risiko for mange bivirkninger, er der brug for en mere deltaljeret gennemgang af indikationerne for den medicinske behandling af de ældre. Samarbejde Generelt peger interviewene på, at der er brug for at styrke samarbejde og kommunikation indbyrdes mellem plejehjem, praktiserende læger, speciallæger i psykiatri og geriatri (ældres sygdomme) og i forhold til hospitalerne, vedrørende behandling med psykofarmaka af plejehjemsbeboerne, ligesom der er behov for mere viden om psykofarmaka og behandling af de ældre hos alle faggrupper. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at der gennem en målrettet indsats kan opnås bedre kvalitet og en mere hensigtsmæssig medicinsk behandling af de ældre på en række områder, herunder anvendelsen af psykofarmaka. På baggrund af resultaterne har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejdet en målrettet handleplan. Det er projektgruppens vurdering, at indsatserne vil kunne overføres til andre lægemiddelgrupper og til de ældre borgere i hjemmeplejen. 14

15 Forslag til handleplan På baggrund af resultaterne forslås nedenstående handlingsplan: Anbefalinger/løsninger Samarbejde, sparring og kvalificeret faglig intervention og supervision Nøglepersoner på medicinområdet Udvikling af systemer Samarbejde med sygehusene og forløbsoptimering ved indlæggelse /udskrivelse Kurser Benchmarking Handling/strategi Lægelige konsulenter tilknyttet det enkelte plejehjem. Etableret, systematisk supervision og samarbejde med geriater og gerontopsykiater om pleje og behandling, med vægt på behandling med psykofarmaka Nøglepersoner/konsulenter med særligt kompetence, ansvar og fokus på medicinområdet tilknyttet det enkelte ældre- og P/O-kontor Øget brug af polyfarmaciaftalen (er på vej) Øget brug af forebyggende hjemmebesøg af praktiserende læge (indeholdt i overenskomst) Aftale om Ringkøbing modellen, hvor ordinationer af psykofarmaka, sker ved konsultationer hos læger eller lægebesøg, dvs. ophør af telefon/faxrecepter Udvikling af observations- og dokumentationsskemaer til medicin, evt. medicingennemgange af nøglepersoner Udrulning af dosisdispensering Registrering og etablering af læringssystem for utilsigtede hændelser I samarbejde med hospitalerne og den kommende region udvikle systemer, standarder og aftaler, der sikrer det gode forløb og dokumentation, områder der også er fokus på i det nye regionsarbejde Kompetence kurser for alle faggrupper inkl. lægerne om psykofarmaka og evt. andre lægemiddelgrupper Årlige medicin-temadage i ældreplejen med fokus på lægemiddelforbrug, observation, håndtering, kvalitet og utilsigtede hændelser Benchmarking og statistik til refleksion, læring og kompetence-udvikling for plejehjem og praktiserende læger Efterskrift Undersøgelsen er tilrettelagt på baggrund af teksten i budgetforlig Dataindsamlingsmetoden er valgt for at afdække forbruget af psykofarmaka og de forhold, der knytter sig til ordinationerne af psykofarmaka. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har gennem hele forløbet oplevet stor interesse for projektet. Alle aktører har været velforberedte ved dataindsamlingsbesøgene både på plejehjemmene og hos de praktiserende læger, hvilket har gjort det til en meget positiv oplevelse at gennemføre projektet. 15

16 Litteratur Praktisk gerontopsykiatri. Gulman, Niels Christian. 3. udgave, 2. oplag. København Benzodiazepiner i almen praksis, Institut for rationel Farmakoterapi, september Vejledning om behandling med antidepressiva. Vejledning om behandling med antipsykotika. Vejledning om behandling af børn med antidepressiva, antipsykotika og centralstimulerende midler. Sundhedsstyrelsen december The connection between Drugs and Falls in Elders. Miller C. Geriatric Nursing 2002;23;2: Drug prescriptions and multiple falls in community-dwelling elderly subjects. Nikolaus T, Specht-Leible N, Bach M.. Zeitschrift fur Gerontologie und Geriatrie: Organ der Deutschen Gesellschaft fur Gerontologie und Geriatrie 1999;32;5: Socialforvaltningen, Københavns Kommune, Henrik Stall Nielsen, Chefkonsulent. Bilagsoversigt Bilag 1. Psykofarmaka Bilag 2. Oversigt over forbruget af psykofarmaka i Københavns Kommune 16

17 Bilag 1. Psykofarmaka Psykofarmaka er medicin, der bruges i behandlingen af psykiske lidelser. Medicinen påvirker de psykiske funktioner. Psykofarmaka virker på symptomerne, men helbreder ikke sygdommene. Psykofarmaka opdeles i den praktiske anvendelse typisk i fem grupper 4,5. Angstdæmpende medicin (Anxiolytika) Sovemedicin (Hypnotika) Psykosemidler (Antipsykotika) Midler mod depression (Antidepressiva) Øvrige psykofarmaka Angstdæmpende medicin gives mod situationsbetinget og stress-relateret angst og spænding, mod egentlige angsttilstande, som supplement til behandling mod depression, mod abstinenstilstande, mod sindssygdommen skizofreni som supplement til behandling med medicin mod psykoser, mod søvnforstyrrelser og andre tilstande med psykoser, depressioner og forfølgelsesprægede psykoser. I gruppen af angstdæmpende medicin anvendes næsten udelukkende benzodiazepiner. Typiske bivirkninger til behandlingen er, at den hæmmer indlæring og færdigheder og øger risikoen for faldulykker og hoftebrud. Angstdæmpende medicin bør derfor kun anvendes i små doser og i kort tid. En række angstdæmpende lægemidler er omfattet af Sundhedsstyrelsens cirkulære om afhængighedsskabende lægemidler 4,5,6,7. Sovemedicin er ofte de samme lægemidler, som anvendes mod angst. De korttidsvirkende sovemidler anvendes overvejende ved indsovningsbesvær. De giver en sikkerhed for, at lægemidlet ikke påvirker de almindelige funktioner i dagtiden, men der er en risiko for angst og glemsomhed. De langtidsvirkende sovemidler bør kun anvendes, hvis der ud over søvneffekt ønskes en angstdæmpende virkning. Det anbefales at bruge laveste effektive dosis i så få nætter som muligt, det vil sige op til 4 nætter. Bivirkningerne er de samme som ved angstdæmpende medicin 4,5,6,7. Antipsykotika er rettet mod psykotiske symptomer og kan fjerne eller lindre pinagtige psykotiske tilstande. Omvendt kan ukorrekt anvendelse af disse præparater medføre unødvendige fysiske og psykiske bivirkninger. Indikation for behandling med antipsykotika i mere end to til tre uger er en psykiatrisk speciallægeopgave, og speciallæger i psykiatri skal varetage den fortsatte behandling eller vejlede heri. Bivirkninger til antipsykotika spiller en væsentlig rolle for livskvaliteten. Bivirkningerne kan blandt andet være muskelstivhed, parkinsonlignende tilstande, påvirkning af hjertefunktion, psykiske bivirkninger, samt ændring i vægt og hormonbalance 1,4,5,8. Antidepressiva er midler mod depression. Behandlingsvalget afhænger af, hvilken depressionskatagori patienten har, hvor svær sygdommen er, og om der forekommer andre former for psykiske lidelser. For alle depressive patienter gælder, at en eventuel medikamentel behandling altid bør følges op af støttende samtaleterapi. Bivirkninger kan være vanskelige at registrere, da de ofte optræder som symptomer ved den depressive tilstand. Særligt kan nævnes mundtørhed, forstoppelse, svimmelhed, træthed, søvnforstyrrelser, angst, uro, rystelser, hjertebanken og øget svedtendens 1,4,5,8. Gruppen øvrige psykofarmaka indeholder medicin mod maniodepressive tilstande, epilepsimidler der anvendes som beroligende medicin, samt midler mod demenstilstande og midler til stimulering. 17

18 Bilag 2 Forbrug af psykofarmaka Af de 666 beboerne på plejehjem, der indgår i registreringen, får 456 (68,4 %) psykofarmaka (12,1 %) får angstdæmpende medicin - 94 (14,1 %) får sovemedicin (23,4 %) får antipsykotisk medicin (49,7 %) får antidepressiv medicin 334 (70,2 %) af kvinderne og 120 (69 %) af mænd får psykofarmaka. 210 (31,6 %) får ikke psykofarmaka.11 (1,7 %) får ikke medicin. Alders- og kønsfordelingen i gruppen der indgår i registreringen, gruppen af beboere der får psykofarmaka og gruppen af beboere, der ikke får psykofarmaka, har en alders- og kønsfordeling meget lig hinanden. Fordeling af forbruget af psykofarmaka i grupperne angstdæmpende medicin, sovemedicin, antipsykotisk medicin og antidepressiv medicin fremgår af tabel 2. Flere beboere tager kombinationer af psykofarmaka, hvilket er årsagen til, at der figurerer flere beboere end de 456 i oversigten. Kolonnerne + sovemedicin, + antipsykotika, + angstdæmpende og + antidepressiva indikerer, at beboerne ud over medicinen i venstre kolonne får det lægemiddel, der er indikeret med et +. F.eks. er der 16 beboere, der får angstdæmpende medicin og sovemedicin. Tabel 2. Forbruget af psykofarmaka, fordelt på lægemiddelgrupper blandt de 456 beboerne, som får psykofarmaka. Lægemiddelgrupper Antal plejehjems Procent (%) + sovemedicin + antipsykotika + angstdæmpende + antidepressiva beboere Antal % Antal % Antal % Antal % Angstdæmpende 81 17,8 16 3,5 29 6, ,2 Sovemedicin 94 20, ,6 16 3, ,2 Antipsykotika ,2 21 4, , ,6 Antidepressiva , , , ,2 0 - Nogle beboere får mere end to typer psykofarmaka, således får - 9 beboerne sove-, angstdæmpende,- og antidepressiv medicin - 11 beboerne sove-, antidepressiv og antipsykotisk medicin - 18 beboerne angstdæmpende, antidepressiv og antipsykotisk medicin Ingen beboere får alle fire typer medicin. 18

19 Forbrug af angstdæmpende medicin Af de 666 beboere, der indgår i dataindsamlingen, får 81 (12,1 %) angstdæmpende medicin fast. Alle, der får angstdæmpende medicin, får benzodiazepiner eller benzodiazepinlignende midler. Tabel 3 viser antal og procent beboere inden for den enkelte aldersgruppe, der får angstdæmpende medicin. Godt 12 % af alle mænd og 12 % af alle kvinder får angstdæmpende medicin. Tabel 3. Forbruget af angstdæmpende medicin blandt de 650 beboerne, fordelt på alder og køn** Angstdæmpende Antal mænd Procentfordeling* Antal kvinder Procentfordeling* medicin (i alt 174) (i alt 476) Under 70 år 3 10,7 % 4 19,0 % år 7 15,6 % 4 8,9 % år 9 13,6 % 26 13,4 % Over 90 år 3 8,6 % 24 11,1 % I alt 22 12,6 % 58 12,2 % * af den pågældende gruppe (alder og køn) ** der foreligger ikke data om alder og køn for 16 beboere, hvorfor de ikke indgår i denne oversigt. Interviewene beskriver, at den angstdæmpende medicin ofte har god effekt og lindre de ældres symptomer. At der kun er få beboere, der får angstdæmpende medicin og at der ikke ordineres store mængder angstdæmpende medicin på plejehjemmene længere. Der er dog fortsat beboere der har fået angstdæmpende medicin gennem lang tid. Kompetencen hos personalet påvirker forbruget af angstdæmpende medicin. Forbruget af sovemedicin Af de 666 beboerne, der indgår i dataindsamlingen får 94 (14,1 %) sovemedicin fast. Af de 94, der får sovemedicin, får 11 (11,7 %) sovemidler af den ældre type med lang halveringstid (>12 timer), hvilket betyder, at virkningen er længe om at komme ud af kroppen. 83 (88,3 %) får den nyere type sovemidler med kort halveringstid (<12 timer), hvor virkningen hurtigere er ude af kroppen. Tabel 4 viser antal og procent beboere inden for den enkelte aldersgruppe, der får sovemedicin. 15,5 % af alle mænd og 14,0 % af alle kvinder får sovemedicin. Tabel 4. Forbruget af sovemedicin blandt de 650 beboerne på plejehjem fordelt på alder og køn** Sovemedicin Antal mænd Procentfordeling* Antal kvinder Procentfordeling* (i alt 174) (i alt 476) Under 70 år 2 7,1 % 2 9,5 % år 7 15,6 % 7 15,6 % år 11 16,7 % 28 14,4 % Over 90 år 7 20,0 % 30 13,9 % I alt 27 15,5 % 67 14,0 % * af den pågældende gruppe (alder og køn) ** der foreligger ikke data om alder og køn for 16 beboere, hvorfor de ikke indgår i denne oversigt. Interviewene beskriver at beboernes søvnmønstre observeres gennem længere tid, før beboeren får sovemedicin, at der er fokus på sovemedicin fra lægeside, og der kun bruges lidt sovemedicin. 19

20 Interviewene beskriver, at sovemedicin typisk er ordineret, før beboeren flytter på plejehjem, og at sovemedicinen er det første, man forsøger at nedtrappe, når beboeren flytter på plejehjem Ofte er virkningen af medicinen ophørt, mens at vanen med sovemedicin tager over. Det er dog meget bedre end tidligere Forbruget af antipsykotika Af de 666 beboere, der indgår i dataindsamlingen, får 156 (23,4 %) antipsykotisk medicin. Heraf får 26 (16,7 %) antipsykotika af den ældre type - de typiske - der hyppigst forbindes med bivirkninger. 130 (83,3 %) får de nyere antipsykotika, - de atypiske - der har betydeligt færre bivirkninger. Tabel 5 viser antal og procent beboere inden for den enkelte aldersgruppe, der får antipsykotisk medicin. 21,3 % af alle mænd og 23,9 % af alle kvinder får antipsykotisk medicin. Tabel 5. Forbruget af antipsykotika blandt de 650 beboerne på plejehjem fordelt på alder og køn**. Antipsykotika Antal mænd Procentfordeling* Antal kvinder Procentfordeling* (i alt 174) (i alt 476) Under 70 år 8 28,6 % 9 42,9 % år 15 33,3 % 10 22,2 % år 9 13,6 % 50 25,8 % Over 90 år 5 14,3 % 45 20,8 % I alt 37 21,3 % ,9 % * af den pågældende gruppe (alder og køn) ** der foreligger ikke data om alder og køn for 16 beboere, hvorfor de ikke indgår i denne oversigt. Interviewene beskriver, at der foretages mange observationer, forud for at en beboer sættes i behandling med antipsykotisk medicin, at lægerne er mere opmærksomme og påpasselige med at udskrive antipsykotika end tidligere, og en del plejehjem beskriver, at antipsykotisk medicin typisk bliver ordineret af en psykiater. Generelt beskrives at færre beboere er i behandling med antipsykotisk medicin end tidligere, men at der efter ordination af antipsykotika ofte er et gråt felt, hvor ingen rigtig tager ansvar og følger op. Forbruget af antidepressiva Af de 666 beboere, der indgår i dataindsamlingen, får 331 (49,7 %) antidepressiv medicin. Tabel 6 viser antal og procent beboere inden for den enkelte aldersgruppe, der får antidepressiv medicin. Af tabellen fremgår, at i alt omkring 50 % mænd og 50 % kvinder får antidepressiv medicin. Tabel 6. Forbruget af antidepressiva blandt de 650 beboerne på plejehjem fordelt på alder og køn**. Antidepressiva Antal mænd Procentfordeling* Antal kvinder Procentfordeling* (i alt 174) (i alt 476) Under 70 år 15 53,6 % 13 61,9 % år 24 53,3 % 21 46,7 % år 35 53,0 % ,2 % Over 90 år 12 34,3 % 96 44,4 % I alt 86 49,4 % ,6 % * af den pågældende gruppe (alder og køn) ** der foreligger ikke data om alder og køn for 16 beboere, hvorfor de ikke indgår i denne oversigt. 20

21 Interviewene beskriver, at mange ældre udvikler depressioner som følge af fysiologiske ændringer i kroppen og at mange ældre har psykiske lidelser og demenssymptomer, hvor behandlingen er antidepressiv medicin. 21

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Afdeling: Økonomi- og Planlægning Journal nr.: 14/27109 Dato: 17. oktober 2017 Notat Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Psykiatrisygehuset har etableret et medicinrådgivningsteam

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej J.nr: 3-19-58/1 Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej Adresse: Skovsbovej 111 Kommune: Svendborg Leder: Helle Friedrichsen Dato for tilsynet: 18. februar 2011 Telefon: 62236700 E-post: Helle.Friedrichsen@svendborg.dk

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Baggrund Der har i gennem en lang årrække været stor fokus på brugen af benzodiazepiner på grund af deres afhængighedsskabende egenskaber, og der

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

R o s k i l d e. "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen

R o s k i l d e. Bedst og billigst Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen R o s k i l d e A m t "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt Sundhedsforvaltningen Forord Der er gjort mange forsøg fra politisk side på at styre de hastigt stigende medicinudgifter. Trods

Læs mere

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre

Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre Dato: 31-08-2006 Sagsnr.: 316263 Dok.nr.: 1930856 Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre 1. Generelt om rapporten Embedslægeinstitutionen

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Forbrug af antipsykotika i Danmark

Forbrug af antipsykotika i Danmark Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at

Læs mere

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Gerontopsykiatrien belyst gennem tal

Gerontopsykiatrien belyst gennem tal Gerontopsykiatrien belyst gennem tal 23-26. Ud fra esundhed (dvs LandsPatientRegisteret) og Lægemiddelstatistikken er følgende opgjort. Der er set på 7+ årige indlagte eller i ambulant forløb i psykiatrien

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Ordiprax.dk. Et hurtigt overblik over dine ordinationer

Ordiprax.dk. Et hurtigt overblik over dine ordinationer Ordiprax.dk Et hurtigt overblik over dine ordinationer 1 Indhold Forkortelser og begreber... 3 Hvor kommer data fra?... 4 Ordiprax - opbygning... 4 Kom godt i gang med Ordiprax... 5 Sådan logger du ind...

Læs mere

Samtaleterapi ydelse 6101

Samtaleterapi ydelse 6101 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samtaleterapi ydelse 6101 Følgende notat har to formål. Det første formål er

Læs mere

Temadage November 2008. www.regionmidtjylland.dk

Temadage November 2008. www.regionmidtjylland.dk Medicin på botilbud for mennesker med psykiske lidelser. Mellem sikkerhed og pædagogik Temadage November 2008 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Jyllandsposten: Forældre frygter for deres børns liv. JP

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Audit om den ældre patient

Audit om den ældre patient Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Hovedstaden 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

I denne rapport beskrives resultaterne af kortlægningsfasen, samt de forslag og anbefalinger, som resultaterne har givet anledning til.

I denne rapport beskrives resultaterne af kortlægningsfasen, samt de forslag og anbefalinger, som resultaterne har givet anledning til. Forebyggelsesrådet Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre + 65 årige brugere af antipsykotika på plejehjem og i hjemmeplejen i Allerød, Hillerød og Slangerup kommune. Rapport December

Læs mere

Smertebehandling i almen praksis

Smertebehandling i almen praksis Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

[Samrådsspørgsmål E lyder således:

[Samrådsspørgsmål E lyder således: Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCRV Koordineret med: LMS, SDS, SST

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Audit om den ældre patient

Audit om den ældre patient Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Syddanmark 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred

TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred Projektbeskrivelse for projekt Tidlig Indsats på Tværs i klynge midt I dette dokument skabes overblik og indblik i projekt Tidlig

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.

John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center. Oplæg om medicinering i psykiatrien Kontaktforum for Handicap, Region Syddanmark, 3.3.2016 John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.

Læs mere

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Medicinpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen i forhold til den version der blev forelagt Samarbejdsudvalget i december 2010.

Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen i forhold til den version der blev forelagt Samarbejdsudvalget i december 2010. Handlingsplan for kvalitetssikring af medicinering almen praksis som tovholder for patientens samlede medicinering Systematik i medicingennemgang i Region Syddanmark Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget, tirsdag den 8. november 2011 kl. 14. Dok nr.:

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget, tirsdag den 8. november 2011 kl. 14. Dok nr.: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 106 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Taletid: Samråd N, O, P (10 min.) Tid og sted: Folketinget,

Læs mere

Udtrapning af benzodiazepiner. Birgit Signora Toft

Udtrapning af benzodiazepiner. Birgit Signora Toft Birgit Signora Toft Cand. pharm., ph.d. Tidl. Sygehusapoteker Tidl. Lægemiddelkonsulent Selvstændig farmaceut med egen konsulentvirksomhed Forfatter til bl.a. Afhængighed på recept og Pausens kraft Hvad

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

TV-udsendelsen på DR1 søndag har vist fejl i medicinering i et hus på et af kommunens bocentre for psykisk syge.

TV-udsendelsen på DR1 søndag har vist fejl i medicinering i et hus på et af kommunens bocentre for psykisk syge. Til Socialudvalget 10-02-2008 Sagsnr. 2008-9403 Opfølgning på TV-udsendelse om medicinering på socialpsykiatrisk bocenter Ringbo 10. feb. 2008 TV-udsendelsen på DR1 søndag 10.2. 2008 har vist fejl i medicinering

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

Stop medicineringsfejl

Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere

Læs mere

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

låst OKTOBER 2016 Melatonin Brugere mellem 0-17 år af lægemidler med melatonin

låst OKTOBER 2016 Melatonin Brugere mellem 0-17 år af lægemidler med melatonin låst OKTOBER 2016 Melatonin Brugere mellem 0-17 år af lægemidler med melatonin Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Rapport. Oktober 2013

Rapport. Oktober 2013 Rapport Samarbejdet mellem Region Hovedstadens Psykiatri og socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune vedr. borgere i psykofarmakologisk behandling. Oktober 2013 Indhold Samarbejde mellem RHP og

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014 Indledning Glostrup Kommune er igennem Sundhedsloven forpligtet til at arbejde med utilsigtede hændelser (UTH): LBK nr. 913 af 13/07/2010. Der er rapporteringspligt for alle UTH, der sker i forbindelse

Læs mere

Medicin er vigtig også på botilbud

Medicin er vigtig også på botilbud Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen

Læs mere

Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold

Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold Resumé Baggrund Antipsykotika Datamateriale og metode Resultater Diskussion Referencer Bilag Resumé Forbruget af antipsykotika blandt

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 3 Indhold

Læs mere

Anvendelsen af tvang i psykiatrien er blevet

Anvendelsen af tvang i psykiatrien er blevet Anvendelse af tvang i psykiatrien i 1999 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, direkte tlf. 33 48 75 74 Ny registrering af tvang i psykiatrien Register for anvendelse af tvang i psykiatrien Definition

Læs mere