Grundvilkår for en fremtidig byudvikling
|
|
- Gregers Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grundvilkår for en fremtidig byudvikling Dette kapitel belyser hvad der skaber konkurrenceevne på et globaliseret marked, hvilke erhverv, der er vokset mest i Danmark i 1990erne, samt hvordan forandringer på arbejdsmarkedet kan påvirke byens udvikling. Der præsenteres desuden viden om erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling for forskellige bytyper samt om erhvervenes ønsker til beliggenhed. Til sidst behandles en række miljømæssige problemstillinger, der knytter sig til erhvervsudvikling i byerne, herunder trafikkens udvikling. Globaliseringen og nye udfordringer for dansk erhvervsliv Det bliver stadig sværere at hæfte nationale etiketter på virksomhederne. Produktionen bliver splittet op og løses der, hvor det kan gøre bedst og billigst. Stadig flere virksomheder indgår i dag i grænseløse, globale produktionsnetværk. Det giver øget effektivitet, nye markedsmuligheder og øget konkurrence. Hele denne udvikling sammenfattes ofte i begrebet globalisering. For bare få år siden var det en udbredt opfattelse, at denne globaliseringsproces ville indebære en hastig henvisnen af alle regionale og nationale grænsers betydning og økonomiske effekt. Det er blevet hævdet, at som følge af den eksplosive udvikling inden for informationsteknologi og kommunikation har virksomhederne frigjort sig fra deres territoriale forankring, identitet og afhængighed. Det er en kendsgerning, at mange virksomheder og økonomiske processer i dag er væsentligt mere påvirkede af omstændigheder, begivenheder og beslutninger truffet i andre dele af verden end tidligere. Tilsvarende er de fleste virksomheders rækkevidde for såvel indkøb og salg som investeringer vokset. En yderligere vækst må forventes i det kommende tiår. Men samtidig har store og succesrige selskaber, der opererer internationalt, fastholdt nationale og lokale særtræk, som fundament for deres eksistens. Den globale markedsorienterede tilpasning mindsker ikke de internationalt orienterede virksomheder og koncerners afhængighed af og behov for specifikke regionale og nationale miljøer. I det sidste halve århundrede har kun en meget beskeden gruppe af virksomheder frigjort sig fra entydige nationale forankringer. Også de mest succesfulde internationalt orienterede selskaber bærer tydeligt præg af forhold, der kan relateres til deres hjemland. I dag er det almindeligt anerkendt, at virksomheders konkurrenceevne stimuleres af deres nære omgivelser, og at deres afhængighed af lokaliseringsstedets kvaliteter øges snarere end mindskes, netop fordi internationaliseringen har æn- 21
2 dret karakteren af de faktorer, der skaber konkurrenceevne. Tilsyneladende identiske konkurrerende virksomheder indenfor samme produktområder udviser betydelige variationer i indtjening og overlevelse. Baggrunden for disse forskelle skal søges i de nationale rammebetingelser og virksomhedens geografiske forankring. I globaliseringen synes disse forhold at spille en meget afgørende rolle for virksomhedernes langsigtede konkurrenceevne. Hvad skaber konkurrenceevne i virksomheden? Både den eksterne og den interne ramme for at drive virksomhed skal være på plads. De eksterne faktorer drejer sig om internationalt fastsatte aftaler og om åbne markeder uden konkurrenceforvridning. Hertil kommer basale nationale rammebetingelser kvalitet i den offentlige regulering, adgang til viden, adgang til kapital, et konstruktivt offentligt/privat samspil og fair internationale konkurrencevilkår, som sikrer virksomheden muligheden for at konkurrere både nationalt og internationalt. Internt drejer det sig om virksomhedens kompetencer de kompetencer som direkte skaber virksomhedens konkurrenceevne. Det er f.eks. ledelsens dygtighed til at kombinere fysiske og ikke-fysiske input i opbygningen af virksomhedsspecifikke kompetencer. Input er noget, der umiddelbart kan erhverves for penge. Kompetencer derimod, lader sig typisk ikke anskaffe på den måde. En stærk virksomhedskultur, en effektiv organisation, et handlekraftigt og fleksibelt sælgerkorps, en innovativ designfunktion og en høj troværdighed er alle vigtige kompetencer af betydning for konkurrenceevnen, der må opbygges gennem lang tid. Langsigtet overlegen konkurrenceevne skyldes forskellene i virksomhedernes evne til at skabe indre synergi mellem nationale rammebetingelser og input som maskinpark, råvarer, lokaler, medarbejdere med en vifte af forskellige kvalifikationer osv. Størstedelen af en virksomheds aktiver (bygninger, maskinpark, telefon- og computersystemer osv.) er trivielle, fordi alle konkurrenterne har samme adgang til dem. Og hvad enhver konkurrent har eller kan få, vil aldrig kunne give den enkelte virksomhed langvarige fordele. Hertil kommer betydningen af et områdes erhvervsrettede egenskaber og lokale rammebetingelser. Langt de fleste af disse er ligeledes trivielle; dem har naboområderne nemlig også. Og også her gælder, at hvad der står til rådighed for samtlige, kan aldrig give den enkelte virksomhed konkurrencemæssige fordele. Interessen samler sig derfor om de værdifulde egenskaber ved et område (kommune, region, land), der kan tilføre områdets virksomheder nogle særlige konkurrencemæssige fordele. Særligt værdifulde egenskaber i ét område vil hurtigt blive identificeret og forsøgt kopieret af aktører i andre områder. I nogle tilfælde kan værdifulde egenskaber ved et område vedblive med at bidrage til virksomhedernes konkurrenceevne gennem en årrække, fordi mulighederne for imitation er begrænsede. I andre tilfælde gør besværet eller tidsforbruget det kommercielt uinteressant at forsøge at imitere i øvrigt værdifulde egenskaber. Den vigtigste barriere for blot at kopiere netop de værdifulde egenskaber består imidlertid ofte i vanskeligheder ved præcist at identificere disse egenskaber. 22
3 Beskæftigelsen i de traditionelle industrierhverv er stagneret gennem 1990erne. Industrikvarter i Københavns Amt Skyldes et områdes succes nogle bestemte personer eller politikker? Har et område særlig langsigtet fordel af en bestemt kombination af uddannelser? Er det den specifikke måde institutioner spiller sammen på? Er det teknologianvendelsen? Eller er det noget helt syvende? Tit kender virksomhederne i det succesfulde område heller ikke selv helt årsagen. Svaret er at lokaliseret kompetence ofte bygger på underforstået viden, som umærkeligt og uudtalt er oparbejdet over lang tid og som har nedlejret sig som en del af lokale institutioner, rutiner og kultur. De værdifulde egenskaber kan være overordentlig vanskelige at ændre eller kopiere i nye sammenhænge netop, fordi de er produkter af en historisk udvikling. Det er formentlig baggrunden for, at mange lande og områders erhvervsmæssige specialiseringsmønstre er særdeles robuste. Analyser har vist, at kun i enkelte og ofte meget specielle tilfælde som ilandføringen af Nordsøolien i Storbritannien og Norge er det erhvervsmæssige specialiseringsmønster radikalt anderledes i dag end for ti eller tyve år siden. Og visse områder kan være kendetegnet af succesrige virksomheder i en bestemt branche gennem flere generationer, uden at det lykkedes for potentielle imitatorer at gøre dem kunsten efter. En lokal, værdifuld og vedvarende kompetence forudsætter således høje barrierer for geografisk reproduktion. På den anden side skal der samtidig være lave barrierer for reproduktion over tid internt i området. Den lokale kompetence skal kunne arves fra en generation til den næste for at blive vedvarende. Velkendte eksempler i udlandet omfatter den vestsweitziske urindustri, den midtamerikanske bilindustri, den norditalienske tekstilindustri og den hollandske blomsterindustri. I Danmark kan man se beklædningsindustrien samlet i Midtjylland, møbelindustrien i Salling og medicinalvareindustrien i Hovedstadsområdet. Alle har de fungeret i adskillige generationer. 23
4 Bygge- og anlægssektorens beskæftigelse voksede med 6 procent Byggekraner på Kalvebod Brygge i København 2000 De begunstiges af og bidrager samtidig til videreopbygningen af en lokal kompetence, der er åbenlyst vanskelig at gøre efter andre steder, men let at videreføre på stedet. Mobiltelefoni i Nordjylland I de seneste år er et stort antal virksomheder spiret frem inden for telekommunikationsindustrien i Nordjylland. Området har opnået tilstrækkelig kritisk masse til, at højt specialiseret arbejdskraft og udenlandske investorer kan tiltrækkes og fastholdes i området. Således er i dag op mod 4000 personer beskæftiget inden for telekommunikation, og en betydelig del heraf i nogle af verdens førende forsknings- og udviklingstunge IT/kommunikations virksomheder i området. En af årsagerne til denne erhvervsmæssige succes er bl.a. det gode samarbejde mellem regionens virksomheder, Aalborg Universitet, forskerparken NOVI og andre relevante parter, som har gjort det muligt at udnytte den regionale kompetence- og videnbase. Globaliseringen har sin erhvervsmæssigt største effekt ved aktivt at gøre eksisterende værdifulde egenskaber tilgængelige og dermed trivielle. I industrialismens barndom var virksomhedens lokalisering afgørende for dens adgang til bestemte naturrigdomme. Siden har udviklingen i transportsystemet gjort de fleste råstoffer globalt tilgængelige og dermed trivielle. Virksomheder, hvis konkurrenceevne udsprang af nærheden til disse råstoffer, mister deres oprindelige fordel. Et stort hjemmemarked er heller ikke samme ubetingede fordel i dag, som før nutidens internationale handelsaftaler nedbrød toldskranker og åbnede for en næsten fri verdenshandel. Og i nutiden sælger producenter af moderne produktionsudstyr eller leverandører af vigtige halvfabrikater, lige så gerne til fjerne, som til nære kunder, og ofte til næsten samme pris. Også fordelene ved en lang forhistorie i det pågældende erhverv undermineres i 24
5 Virksomhedernes konkurrenceevne i en globaliseret økonomi afhænger blandt andet af uddannelse og forskning. Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby det mindste delvist med væksten i den globale adgang til viden om velafprøvede og velfungerende organisationsformer. Globaliseringen har medført, at stadigt flere førhen afgørende lokaliseringsfaktorer er blevet gjort trivielle. Selve lokaliseringen af naturrigdomme, og store hjemmemarkeder spiller derfor en stærkt aftagende rolle for virksomheders konkurrenceevne. Eller med andre ord: intet område kan længere basere sit erhvervsliv og fremtidige indtjening på sådanne forhold. Denne konkurrencemæssige udfasning af tidligere vigtige lokaliseringsfaktorer har vidtrækkende konsekvenser også for det danske erhvervsliv. Men det er også en fordel netop fordi, dansk erhvervsliv har en lang tradition for at operere internationalt og aldrig har haft let adgang til naturressourcer, et stort eller lukket hjemmemarked. Hovedtendenser i erhvervsstrukturens udvikling Videnintensive erhverv og dansk økonomi Det er formentlig globaliseringen der slår igennem i omstillingen af den danske erhvervsstruktur fra traditionelle produkter og serviceydelser mod videnintensive produkter og serviceydelser. I et bypolitisk perspektiv er det af interesse at undersøge, hvilke konsekvenser en ændring i erhvervsstrukturen har for virksomhedernes lokaliseringsønsker og -muligheder. Og om der i lokaliseringen kan identificeres værdifulde faktorer for virksomhedernes konkurrenceevne. Stigningen af den danske vareeksport i perioden fra 1987 til 1997 ligger lavere end det tilsvarende gennemsnit for verdenshandelen. I slutningen af perioden taber Danmark i stigende grad markedsandele. Det gælder inden for de tre største danske eksportgrupper: fødevareområdet, møbler/beklædning, bygge/bolig, ligesom det gælder for metalindustri/produktionsteknologi. Inden for medico/sundhed og IT/kommunikation kan væksten i den danske vare- 25
6 Omkring hver tiende på arbejdsmarkedet er ansat inden for detailhandlen, som fortsat vokser. Kongensgade i Esbjerg eksport heller ikke holde trit med den generelle udvikling i det globale handelsmønster. Transport og videnservice er i udpræget grad vækstområder i den internationale handel, men har undergennemsnitlige vækstrater i den danske serviceeksport. Eneste markante vækstsektor omfatter virksomheder indenfor energi/miljø, der tilsammen tegner sig for ca. 7 procent af den samlede danske vareeksport og hvis markedsandel på det samlede verdensmarked øges markant. Én forklaring kan være, at Danmark er et lille land, som længe har haft en international økonomi. Mange og større lande er for relativt nyligt blevet internationaliserede. Det er naturligt, at sådanne nye lande tager markedsandele fra de allerede internationalt etablerede økonomier. En anden forklaring på den generelt faldende markedsandel på eksportmarkederne kunne være, at de danske virksomheder i stedet har vundet terræn på hjemmemarkedet i perioden. Men hvor det danske hjemmemarked er vokset med knap 30 procent, er den danske produktion til hjemmemarkedet kun vokset med ca. 14 procent i perioden. Dansk erhvervsliv har i perioden reduceret sin andel af hjemmemarkedet med ca. 12 procent. En tredje forklaring på de faldende markedsandele inden for vareeksporten kan være, at industrivirksomhederne i stigende grad placerer dele af aktiviteter inden for industri i lande med eksempelvis et lavere omkostningsniveau eller andre mere favorable betingelser. Væksten i de danske direkte investeringer i udlandet har da også været markant højere end gennemsnittet for OECD landene, men niveauet for investeringerne ligger imidlertid relativt lavt, når man måler udgående direkte investeringer i procent af BNP. Serviceerhvervene står for langt den største del af investeringerne. 26
7 Beskæftigelsen inden for videnservice er vokset med 13 procent i 1990erne, men eksporten vokser mindre end i andre lande. Koncernhovedsæde i Allerød, Frederiksborg Amt Internationalisering af servicesektoren Det er imidlertid ikke kun produktionssektoren, der internationaliserer sig. Internationaliseringen af servicesektoren går stadig stærkere i disse år, men det kan være vanskeligt at belyse internationaliseringens fulde omfang. Selvom serviceeksporten er stigende, stiger servicesektorens andel af den samlede eksport slet ikke i samme takt som sektorens andel af beskæftigelsen. Eksporten af serviceydelser udgør omkring 28 procent af den samlede eksport. Men Danmark taber markedsandele hurtigere end EU som helhed. Med hensyn til de direkte udenlandske investeringer står det bedre til. Servicesektoren har stået for to tredjedele af investeringerne i udlandet i 90 erne. Men valutaeffekten af disse investeringer er relativt begrænsede i forhold til effekterne af eksport. Derfor kan den relativt langsommere udvikling i service eksporten vise sig problematisk. Eksporten af serviceydelser bestod i 1997 primært af rejse- og transportydelser (70 procent), med søtransportydelser som langt den vigtigste enkeltgruppe med 42 procent. Ydermere antages eksporten af serviceleverancer i dag at udgøre over halvdelen af den samlede eksport i en række af de store danske industrivirksomheder. Den danske eksport af serviceleverancer har siden 1987 ligget over den tilsvarende vækst for OECD landene, hvilket betyder, at Danmark har vundet markedsandele inden for eksport af serviceydelser En del af de tabte markedsandele inden for vareeksporten opvejes således i en vis udstrækning af en stigende markedsandel inden for serviceydelser. Der er ikke tvivl om, at serviceerhvervene får en stadig stigende betydning i dansk erhvervsliv og for det danske samfund i sin helhed. Det vidner væksten med nye arbejdspladser fra også tydeligt om. Beskæftigelsen i dag stærkest vækst i serviceerhvervene Langt den største del af Danmarks virksomheder og offentlige arbejdspladser ligger i byerne. Landbrugets, og de øvrige såkaldte primære erhverv beskæfti- 27
8 Transportsektoren bidrager med 10 procent af erhvervenes samlede omsætning. Århus havn er Danmarks største containerhavn gede i 1997 kun 4 procent af den danske arbejdsstyrke på 2,8 millioner og kun 2 procent, hvis der omregnes til fuldtidsbeskæftigede. Aldersprofilen for de beskæftigede tyder på en yderligere reduktion i landerhvervene i de kommende år. Væksten i omsætning var 17 procent, hvilket er lavere end i det samlede private erhvervsliv på 25 procent. Ligesom i vore nabolande domineres den danske erhvervsprofil af servicesektoren. 35 procent af samtlige beskæftigede er ansat indenfor den offentlige sektor og 38 procent var i 1997 beskæftiget indenfor privat service. Industri og bygge/anlæg beskæftigede i 22 procent af arbejdsstyrken. De private servicevirksomheder beskæftiger ikke blot flest mennesker, men de er også vokset kraftigst af alle de senere år. På bare tre år har servicesektoren skabt nye jobs, svarende til en stigning på 7 procent. Kun den offentlige sektor kommer i nærheden af at have skabt så mange nye jobs, medens de private virksomheder i produktion eller bygge/anlæg oplever et gradvist fald i antallet af beskæftigede. Omregnes til fuldtidsbeskæftigede har alle erhvervssektorer øget deres beskæftigelse, men også efter denne målestok har virksomheder i servicesektoren øget beskæftigelsen mere end alle andre. Men sammenlignet med udlandet har beskæftigelsesvæksten i den private service ikke været imponerende. Faktisk har den årlige vækst i den danske beskæftigelse i alle erhverv set under ét ligget væsentligt lavere end gennemsnittet for OECD landene i perioden og tilsvarende lavere end hovedparten af vore nærmeste konkurrentlande. Som det ses af tabellen, har de private serviceerhverv sammen med den offentlige sektor stået for den største jobvækst i årene 1987 til Sammen med videnservice har detailhandel og engroshandel været de stærkest jobska- 28
9 Nogle udvalgte nøgletal for dansk erhvervsliv 1997 Kilde: Tilvirket på baggrund af Erhvervsministeriet (2000) Tæt på erhvervspolitikken - Service i forandring. Jobvækst Løn i 1000 kr. Beskæftigelse 1000 pers Omsætning mia.kr. Værditilvækst mia.kr. Landbrug mv Industri mv Bygge/anlæg Offentlig service Privat service Detailhandel Engroshandel Videnservice Operationel service Transport Turisme Finans Øvrig service Øvrige erhverv I alt bende brancher i økonomien med hver mindst flere jobs i perioden Handelserhvervene er samtidig nogle af de erhverv, der afgørende og mere synligt end mange andre erhverv, præger bybilledet og byerhvervenes udvikling. Udvalgte kommuneplanrammer Erhvervsområder Blandet bolig og erhverv Off. arealer Antal beskæftigede, 1997 Off. og private virksomheder Kilde:Danmarks Statistik 29
10 Erhvervsudvikling fordelt på kommunegrupper og regioner Operationel service 1997 Mio.kr Hovedstaden Over Under 5000 Antal indbyggere Omsætning Værditilvækst Vidensbaseret service 1997 Mio.kr Omsætning Værditilvækst Hovedstaden Over Under 5000 Antal indbyggere Industri 1997 Mio.kr Omsætning Værditilvækst Kilde: Egne kørsler. IDA-databasen ved Danmarks Statistik Hovedstaden Over Antal indbyggere Under
11 Servicerhverv er koncentreret i kommuner med store byer Den største del af omsætningen og værditilvæksten i de videnbaserede og operationelle serviceerhverv findes i kommuner med store byer, herunder ikke mindst i Hovedstadsområdet. Kommuner med mellemstore byer (med indbyggere) og mindre byer (med mindre end eller mellem indbyggere) har derimod en lille andel af omsætningen og værditilvæksten indenfor serviceerhvervene. Industri i småbykommuner Kommuner, hvis største by er lille eller mellemstor, har en relativt beskeden andel af omsætning og værditilvækst inden for serviceerhverv. Billedet er imidlertid et andet hvad angår industrierhverv. Her har især småbykommunerne en stor andel af omsætningen og værditilvæksten. Total 1997 Mio.kr Omsætning Værditilvækst Hovedstaden Over Under 5000 Kilde: Egne kørsler. IDA-databasen ved Danmarks Statistik Antal indbyggere Detailhandel Fremstillingsindustri ligger overvejende i særskilte industriområder adskilt fra boligområder i byernes udkant. Mange af de nye serviceerhverv kan bedre lokaliseres i byen. Endnu er de dog ikke etableret bynært i større grad. Den største tilgang af servicevirksomheder har fundet sted i områder, der er udlagt til industriformål. I modsætning hertil har detailhandlen traditionelt været et at de erhverv, der har været mest integreret med andre byfunktioner både i bykerner og boligkvarterer. Detailhandel er samtidig et meget dynamisk byerhverv, hvor der er både stor tilgang og stor afgang af virksomheder. Detailhandel er i dag det største af de private serviceerhverv med knapt en kvart million ansatte. Næsten hver fjerde job inden for privat service er i detailhandel. Detailhandlen er ikke lige regionalt fordelt, hvis man sammenligner med befolkningstallet. Hovedstadsområdet har en større andel af detailhandelsomsætningen (indeks 107) og -beskæftigelsen (indeks 105) end befolkningstallet tilsiger. Tilsvarende i 31
12 Regional andel af detailhandel sammenlignet med andel af befolkningen 1997, indeks Indeks (Hele landet =100) Hovedstads... Øvrige øer Østjylland Øvrige Jylland Virksomheder Beskæftigede Omsætning Antal virksomheder i detailhandel efter region 1987 og Hovedst... Øvrige øer ½ Østjylland Øvrige Jy... Kilde: Egne kørsler. IDA-databasen ved Danmarks Statistik Østjylland, om end i lidt mindre grad (indeks 103 for både omsætning og beskæftigelse). Modsat har Vest-, Syd- og Nordjylland en mindre andel af omsætning og beskæftigelse, men en større andel af butikkerne. I gruppen Øvrige Jylland er således der flere butikker (indeks 107), end der skulle være, hvis butikkerne var jævnt fordelt over regionerne efter befolkningstallet. Alt andet lige må butikkerne derfor ikke overraskende forventes at være større i de østvendte storbyregioner. Forholdet mellem regionerne er meget stabilt. Fra 1987 til 1997 sker der kun marginale forskydninger mellem regioner (landsdele) med hensyn til den relative fordeling af både arbejdspladser og virksomheder. Beskæftigelsesvæksten har dog været langt større i Østjylland (14 procent) end de 7 procent i landet som helhed, og langt mindre i Hovedstadsområdet med 1 procent. Den mest markante ændring i detailhandlens udvikling er dog, at der sker en ganske tydelig koncentration af arbejdspladserne på færre virksomheder. Den gennemsnitlige detailhandelsvirksomhed havde 7 ansatte i I 1997 var der 8,3 ansatte per virksomhed. Den gennemsnitlige virksomhed er med andre ord blevet næsten en femtedel større. 32
13 Beskæ ftige ls e i de tailhande l e fte r region 1987 og Hovedstadsregionen Øvrige øer Østjylland Øvrige Jylland Kilde: Egne kørsler. IDA-databasen ved Danmarks Statistik Samtidig synes omsætningen i detailhandlen i nogen grad at flytte ud af bykernerne. Landets borgere har krav på let adgang til butikker især for dagligvarer. Det gælder også de borgere, der ikke har adgang til egen bil. Butikkernes lokalisering skal derfor afspejle befolkningens. Det vækker bekymring, når nyt detailhandelsbyggeri i de senere år især er placeret i og uden for de 25 største byer. Mange af de nye butikker er meget store, og har konsekvenser på tværs af kommunegrænser og amtsgrænser. Endnu mere bekymrende er den stigende underforsyning i udbuddet af især udvalgsvarer i de fleste mindre og mellemstore byer. Temaer i arbejdets udvikling I konkurrencen om den bedst kvalificerede arbejdskraft er arbejdsgivernes fokusering på arbejdsstyrkens krav og forventninger til stimulerende omgivelser steget. Der lægges vægt på at understege firmaernes profil ikke blot over for forretningsforbindelser, men også understøtte et image over for en eksisterende og potentiel arbejdsstyrke. Mange servicevirksomheder har præferencer for at placere sig synligt og gerne på arealer, som anses for at have et godt image, f.eks. op til grønne områder. Endvidere lægges vægt på god biltilgængelighed og på nærhed til medarbejdernes bopæl. Andre virksomheder foretrækker en placering i de centrale bydele, måske i en ældre bevaringsværdig ejendom. Arbejdsstyrkens sammensætning En meget væsentlig faktor for mulighederne for at ændre arbejdsformer er forbundet med arbejdsstyrkens sammensætning og uddannelse. Der er en klar overvægt af højtuddannede i de mest urbaniserede områder. Uddannelsesniveauet er både højest og vokser mest i kommuner med store byer. I 1997 havde knap 23 procent af arbejdsstyrken en videregående uddannelse. Generelt vokser uddannelsesniveauet i Danmark ganske hurtigt. Det ses dels af, at der bliver 33
14 Beskæftigede 1997 efter uddannelse, hele landet, procent mellem videre 10% kort videre 7% lang videre 6% grundskole 30% efg 41% gymnasium 6% Beskæftigede med grundskole fordelt på kommunegrupper efter indbyggertal i kommunens største by 1997, procent 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hovedstadsregion Over indb indb indb indb. Under indb. Beskæftigede med EFG uddannelser fordelt på kommunegrupper efter indbyggertal i kommunens største by 1997, procent Kilde: Egne kørsler. IDA-databasen ved Danmarks Statistik 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hovedstadsregion Over indb indb indb indb. Under indb. 34
15 Beskæftigede med lange videregående uddannelser fordelt på kommunegrupper efter indbyggertal i kommunens største by 1997, procent Kilde: Egne kørsler. IDA-databasen ved Danmarks Statistik 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hovedstadsregion Over indb indb indb indb. Under indb. færre beskæftigede, der kun har en grunduddannelse, dels af at den andel af de beskæftigede, der har videregående uddannelser vokser. I 1997 var det rundt regnet 30 procent af alle beskæftigede svarende til personer, der alene havde en grundskole uddannelse. Fra 1987 til 1997 blev der på landsplan 28 procent færre beskæftigede med grunduddannelse svarende til et fald på over en kvart million. I de mindste bykommuner var faldet mindst (23 procent), i Hovedstadsregionen var faldet størst (34 procent). I 1997 var de beskæftigede, der kun havde grundskole fordelt på bygrupper som vist i figuren. EFG-uddannelserne er den uddannelesestype, der er mest jævnt fordelt på de forskellige kommunetyper. Kommuner med store byer har 49 procent af den samlede beskæftigelse og 47 procent af de beskæftigede med EFG uddannelser. Kommuner hvis største by er lille eller mellemstor har hver en fjerdedel af de beskæftigede med EFG uddannelser lige som de har hver en fjerdedel af den samlede beskæftigelse. Ved de videregående uddannelser bliver fordelingen i bymønstret mere og mere skæv. Det gælder dog overalt, at der bliver flere med videregående uddannelser og at tilvæksten er høj. Antallet af beskæftigede med lange videregående uddannelser er for hele landet vokset med 46 procent fra 1987 til 1997, hvor der var beskæftigede med lange videregående uddannelser. Væksten i Hovedstaden og de største bykommuner har været omkring 50 procent, i de øvrige kommuner omkring en tredjedel. På landsplan har 6 procent af de beskæftigede en lang videregående uddannelse. Figuren viser hvordan de er fordelt på bystørrelser. Uddannelsesniveauet er steget i de senere år, og denne tendens vil fortsætte. Alt andet lige vil omstruktureringen hen imod et højere uddannelsesniveau spille positivt sammen med og virke befordrende for arbejdets fleksibilisering. Højtuddannede har en større autonomi i deres arbejde, og deres bindinger til nagelfaste maskiner og udstyr er mindre. En sideløbende tendens består i de højtuddannedes stigende tilbøjelighed til at starte egen virksomhed. 35
16 Udvalgte kommuneplanrammer Erhvervsområde Off. areal Blandet bolig og erhverv Landsbyafgrænsninger Eksport per beskæftiget Aalborg, mio.kr., Kilde: Danmarks Statistik I denne udvikling vil de større byer med deres koncentration af service- og vidensarbejdspladser gå foran. Som noget nyt er det også netop i de større byer, at iværksætterkulturen er i fremvækst. Under de rette forudsætninger kan disse tendenser medvirke til at sikre en dynamisk fornyelse af de eksisterende byområder. Den lærende organisation fysiske udtryksformer Hastige forandringsprocesser i omverdenen hævdes at stille stadig større krav til virksomhederne om at kunne lære, reflektere, reagere og huske. Organisationer er ikke statiske strukturer, men kan opfattes som levende organismer, hvor mange mennesker arbejder sammen om skabe økonomiske og kulturelle værdier og vedligeholde og udvikle viden. I lærende organisationer ses interaktionen mellem mennesker som et omdrejningspunkt for fornyelse og dynamik. En naturlig konsekvens af denne forestilling er at fjerne de fysiske barrierer for den værdiskabende interaktion og med forskellige redskaber at invitere til en ønskværdig kommunikation. Blandt redskaberne hører især åbne kontorlandskaber, vekslende med appellerende mødesteder og stille-celler. I nogle organisationer føres tankegangen endnu videre, således at medarbejderne ikke har faste pladser, men placerer sig hensigtsmæssigt efter de aktuelle arbejdsopgaver og samarbejdsrelationer. Blandt toneangivende virksomheder og offentlige myndigheder synes der at være en stigende interesse for at udmønte den lærende organisation i nye fy- 36
17 siske rammer. Dokumentationen for omfanget og konsekvenserne af denne omstilling er dog meget sparsom. Der er adskillige eksempler på, at åbne kontorlandskaber er forenelige med en lokalisering i den eksisterende, ældre bygningsmasse, f.eks. i tidligere pakhuse og produktionshaller. Man må dog erkende, at mange bygninger ikke egner sig hertil, og at der af den årsag må forudses en efterspørgsel efter nybyggeri, hvor storrum kan etableres enklere og mere økonomisk. Dermed kan der komme flere bygninger i spil i en omdannelsesproces. Der er også en risiko for, at nogle områder eller bygninger taber værdi i forbindelse med erhverv og måske må (gen)omdannes til boliger. De teknologiske forudsætninger for arbejdets omorganisering Der er næppe tvivl om, at brugen af informations- og kommunikationsteknologi rummer muligheden for at udføre et næsten hvilket som helst arbejde på en langt mere fleksibel måde end tidligere. I takt med, at der indføres teknologi i stadig flere funktioner, løsnes nogle de fysiske bindinger for organiseringen af arbejdet. Repræsentative undersøgelser foretaget af Forskningsministeret viser, at omkring 2/3 af medarbejderne anvender en PC i deres arbejde. Og mobiltelefonen er et instrument, som mange, men dog under halvdelen af arbejdsstyrken benytter i Hertil kommer, at adgangen til Internettet, som også efterhånden er meget udbredt, men fortrinsvist blandt videnmedarbejdere. Undersøgelsen viser endvidere meget klart, at vækstsegmentet på arbejdsmarkedet, nemlig de med videregående uddannelser, i højere grad end andre benytter disse instrumenter og dermed potentielt kan arbejde mindre stationært. I takt med, at der gennemføres en digitalisering, reduceres behovet for en fysisk binding til arkiver, dokumenter og håndbøger, men også til kolleger og videnscentre. Én ting er, at de teknologiske døre står på vid gab for en meget fleksibel organisering af arbejdet. Noget andet er, om disse ændringer også finder sted og med hvilken hast. Tele- og hjemmearbejde Hvad angår udbredelsen af PC-erne og internetopkoblinger i private hjem, hører Danmark til blandt de absolut førende. Billiggørelsen af det tekniske udstyr og ikke mindst den kraftige konkurrence om Internet-abonnenterne bidrager til udbredelsen. Hermed er en vigtig forudsætning for helt eller delvist hjemmearbejde under opfyldelse. Der hersker en del tvivl om tele- og hjemmearbejdets reelle udbredelse og de aktuelle tendenser, idet udviklingen sker hurtigt, og fordi der ikke foretages systematiske undersøgelser. Det er imidlertid anslået, at der i Danmark er godt personer, som arbejder hjemmefra enten permanent eller lejlighedsvist. TeleDanmark skønner, at 60 procent af arbejdsstyrken har lyst til at arbejde hjemme en dag eller to om ugen. Men tendensen fremmes også gennem en bevidst indsats fra virksomhedernes side. Et stadigt større antal virksomheder tilbyder hjemme-pc til medarbejder- 37
18 ne. Resultaterne af Forskningsministeriet og Danmarks Statistiks virksomhedsundersøgelse viser således, at 29 procent af virksomhederne med mindst 20 ansatte i et eller andet omfang tilbyder hjemme-pc til virksomhedens ansatte, mens yderligere 8 procent forventer at tilbyde hjemme-pc inden udgangen af Samtidig er det værd at bemærke, at kun i tre ud af 10 af virksomhederne omfatter tilbuddet med hjemme-pc mere end halvdelen af virksomhedens ansatte. Telearbejdets potentialer i forbindelse med bibeholdelse af bosætning i landdistrikter og perifere områder har været omdiskuteret i de senere år. Der er ikke identificeret nyere undersøgelser, som reelt dokumenterer telearbejdets udbredelse eller som rummer skøn for den fremtidige udvikling. Det er sandsynligt, at eventuelle regionale forskelle vil være et resultat af den lokale uddannelses- og branche-sammensætningen snarere end af forskelle i arbejdspræferencer eller et generelt efterslæb i den teletekniske udvikling i de tyndt befolkede dele af Danmark. Telearbejde kan have mange formål, herunder ikke mindst at sikre effektivt og fleksibelt arbejde og valgmuligheder for medarbejderne. En ønsket sideeffekt kan bestå i sparet kontorareal. Det er skønnet, at der som udgangspunkt allerede er rationaliseret 4-6 mio. kvadratmeter etageareal til kontor væk. Tilskyndelsen til at spare på kontorarealet gennem telearbejde eller fleksible kontormiljøer vil alt andet lige være størst i områder med høje huslejer, altså i de centrale byområder. Man må samtidig antage, at telearbejde stiller nye krav til boligernes størrelse og indretning. Der findes ingen gode vurderinger af denne implikation, herunder heller ikke om danskernes høje boligforbrug skyldes, at man udfører overgennemsnitligt meget lønarbejde fra hjemmet. Atypiske arbejdsformer Der er stigende opmærksomhed om de situationer, hvor arbejdsgiveren af en eller anden årsag vælger at reducere de langsigtede ansættelsesmæssige forpligtigelser og i stedet hyrer arbejdskraft til nærmere specificerede opgaver eller i afgrænsede tidsrum. Det kan ske på mindst tre forskellige måder: Insourcing: hvor der gennem vikarbureauer el.lign. engageres medarbejdere, som i arbejdsgiverens lokaler udfører nærmere angivne arbejdsopgaver i et veldefineret tidsrum. Outsourcing: hvor en organisation eller en virksomhed lader eksterne leverandører udføre nærmere angivne arbejdsopgaver for regning. Midlertidige ansættelsesforhold: hvor det er muligt for arbejdsgiverne at tilpasse arbejdsstyrken på relativt kort sigt. Der hersker på ingen måde klarhed over danske virksomheders og andre arbejdspladsers brug af in- og outsourcing samt midlertidige ansættelsesforhold, herunder hvorledes man kombinerer forskellige former for ledelsesinstrumenter. Der kan alene gives forskellige fingerpeg om udviklingen. Som følge af en afmonopolisering af den offentlige arbejdsformidling er der sket en meget kraftig 38
19 Eksempler på udtræk fra Danmarks Statistik for udvalgte rammeområder i Vejle (Nordøst), Alle data kan hentes for alle rammeområder Antal besk. fordelt efter uddannelse Uoplyst L ang vi der egående uddannel se Mellemlang videregående udd Kort videregående udd EFG Beskæftigede fordelt efter køn Mand Kvinde Lønnivaeu Gymnasi e Gr undsk ol e Statsborgerskab 185 Danmark Øvrige OECD Bosnien-Herzego. Sri lanka Øvrige ej OECD Ansættelses type Privat ansatte Offentligt ansatte Virksomheder fordelt efter størrelse 39 < 10 år > 10 år Omsætning fordelt efter virksomhedens alder mio. kr. 114 Personer Pendling Bopæl i Vejle 171 Bopæl uden for Vejle 173 mio. kr Eksport Antal virksomheder Industri Bygge/Anlæg Service < Virksomhedsstørrelse
20 ekspansion af vikar- og freelanceformidling i 1990-erne; fortsat betyder denne arbejdskraft dog samlet set relativt lidt. Brancheorganisationen skønner, at personer er tilknyttet vikarbureauer i Danmark. Vikartjenesterne udgør omkring 0,2 procent af den samlede arbejdsmængde. Derimod er det blevet stadig mere almindeligt at starte enmandsvirksomheder, som tilbyder tjenesteydelser på et business-to-business marked, f.eks. IT- eller konsulentydelser. Det kan også påvises, at antallet af personer med flere jobs er i vækst, og at 14 procent af arbejdsstyrken arbejder for mere end en arbejdsgiver. Derimod kan man ikke i Danmark konstatere den samme opadgående tendens i midlertidige ansættelsesforhold som i andre europæiske lande, hvilket skal ses i sammenhæng med en særdeles liberal adgang til at afskedige medarbejdere her i landet. Tilbøjeligheden til eller nødvendigheden af at skifte job kan være relativt høj, selv om det ofte påstås i debatten, er der ikke noget der tyder på, at jobmobiliteten er for kraftigt opadgående. Stor mobilitet på arbejdsmarkedet En meget stor del af de beskæftigede på arbejdsmarkedet har kun været ganske kort tid hos deres nuværende arbejdsgiver. 1,1 million personer svarende til 46 procent af de beskæftigede har været ansat mindre end to år hos deres nuværende arbejdsgiver. Kun hver tredje beskæftiget har været mere end 5 år hos deres nuværende arbejdsgiver, og kun hver sjette på arbejdsmarkedet har mere end 10 års anciennitet. Generelt må det konstateres, at det danske arbejdsmarked er overordentligt fleksibelt, men dette er på ingen måde noget nyt. Den villighed til at tilpasse sig, som arbejdstagerne både implicit og eksplicit giver udtryk for, er et grundvilkår for arbejdsgiverne. Det tillader dem at operere med en stor fleksibilitet, som også slår igennem i deres bygnings- og arealdispositioner. Den teknologiske udvikling og tendenserne i uddannelsessammensætning og iværksætterkultur vil yderligere løsne op og give mere handlefrihed for virksomheder og organisationer. Givet at der er et tilstrækkeligt udbud af bygninger og arealer, kan tendenserne i arbejdets udvikling være med til at skubbe til den omdannelse, der er behov for i dele af bystrukturen. Antal år ansat ved nuværende arbejdsgiver Under 1 år 30% Over 10 år 16% Kilde: Egne kørsler. IDA-databasen ved Danmarks Statistik Note: Omfatter ikke selvstændige og beskæftigede med fiktive arbejdssteder mv. (i alt personer) 1-3 år 26% 4-10 år 28% 40
21 Den frilagte Århus Å bidrager til bylivets mangfoldighed Byens kultur, byen i fritiden Teater eller film kan give inspiration, indsigt og oplevelse og samtidig repræsenterer teatret og biografen en arbejdsplads og en erhvervsaktivitet. En idræts- eller spejderforening kan integrere udlændinge og andre i det frivillige, engagerede møde. Kultur- og fritidsaktiviteter bidrager til at øge bylivets kvalitet og mangfoldighed, og de kan, i kraft af det de skaber i lokalsamfundet, give magi til at tackle sociale opgaver og bidrage til at tiltrække f.eks. erhvervsinvesteringer. Fritids- og kulturområdet har sin egen særlige værdi og kan sammen med andre politikområder skabe noget mere end, hvad områderne kan skabe hver for sig. Der er tale om to sider af samme sag. Det ene områdes succes bidrager til det andet. I praksis betyder det, at fritids- og kulturområdet tænkes ind i erhvervs- og infrastruktur. Faciliteterne skal fremfor alt være tilgængelige for både børn, unge og gamle. Der skal etableres relevante faciliteter i forbindelse med bolig- og arbejdsområder og byens rum. Torve og pladser skal inddrages på en sådan måde, at de kan udgøre rammen om aktivitet både sommer og vinter. Det er ikke nok kun at skabe det materielle grundlag med boliger, arbejdspladser og transport-muligheder, for at få det gode byliv til at udvikle sig. For at gøre et kvarter, en bydel eller en hel by attraktiv skal der skabes fristeder for de mennesker, der bor og arbejder i byen. Det er her, at fritidsog kulturområdet kan spille en selvstændig og afgørende rolle som element i byplanlægningen. Der skal gøres overvejelser over, hvilke faciliteter og hvilke funktioner fritids- og kulturlivet skal baseres på. Det er ikke ligegyldigt om man bygger en svømmehal, en udendørs skøjtebane eller et kunstmuseum. De repræsenterer hver for sig forskellige bykvaliteter og henvender sig til forskellige dele af byens borgere og brugere. Der kan skelnes mellem 3 måder, hvorpå fritids- og kulturfaciliteter kan være katalysatorer for en positiv udvikling i byen. 41
22 Den åbne facilitet baserer sig på ideen om at placere en meget stor idrætseller kulturinstitution i et område. Faciliteten henvender sig ikke specielt til det lokalområde, hvori den er placeret, men den vil tiltrække mange mennesker og megen opmærksomhed. Målet er, at erhverv og andre aktiviteter vil blive tiltrukket og området vil få en ny identitet. Den halvåbne facilitet har også til formål at tiltrække folk udefra til området, men lige så meget at servicere nærområdet. Området gøres mere kendt, samtidig med at lokale beboere får bedre forhold. Den lokale facilitet servicerer udelukkende lokalsamfundet og har ikke til formål at tiltrække folk fra uden for området. Den enkelte facilitet tiltrækker måske ikke nye erhverv eller boliger, men en buket af denne type faciliteter vil give området et godt ry og dermed bidrage til dets almindelige attraktion. Det Kongelige Bibliotek, Københavns havn Konkret kan man forestille sig blandinger af de tre facilitetstyper i en eller flere investeringer. For bypolitikken er det vigtigt at fritids- og kulturfaciliteter ses i sammenhæng, dels med udviklingen på områder som erhverv og boliger, dels med den kompleksitet de repræsenterer i forhold til interesser og målgrupper. Et eksempel på hvordan kultur- og fritidsinvesteringer kan tænkes ind i en bystrategisk sammenhæng er kvarterløftplanen for Holmbladsgadekvarteret i København. Her etableres en vifte af lokale faciliteter med det formål at øge områdets kvalitet for beboere og lokalt placeret erhvervsliv. Endvidere tages der i høj grad udgangspunkt i fritids- og kulturområdet, når den trafikale infrastruktur planlægges. Et andet eksempel er Vollsmose helhedsplans forslag om, at udnytte bydelens multietniske særpræg i en bestræbelse på at skabe en særlig attraktion. Planen, der bygger på de lokale styrker, skal ses i sammenhæng, dels med ønsket om at skabe muligheder for lokale arbejdspladser, dels med ideerne om udviklingen af bydelens fysiske rammer. Trappen etablerer forbindelsen mellem byen og havnen. Hirtshals Erhvervene i byerne og virksomhedernes beliggenhedsvalg Den erhvervsmæssige aktivitets fordeling i byen Tidligere blev det beskrevet hvordan erhvervsaktiviteter og beskæftigelse fordeler sig mellem byer af forskellig størrelse. I dette afsnit belyses det, hvordan erhvervsudviklingen slår igennem inden for bygrænsen og i den enkelte kommune. Desuden beskrives det med eksempler fra Hovedstadsregionen hvilke kriterier virksomhederne benytter, når der konkret skal vælges lokalitet. Som led i et pilotprojekt er der indsamlet detaljerede oplysninger om kommuneplaner så stedsoplysninger kan kombineres med erhvervs- og arbejdsmarkedsoplysninger. For seks udvalgte kommuner Sakskøbing, Nexø, Odense, Vejle, Esbjerg, Aalborg er det således muligt at kombinere detaljerede kommuneplanoplysninger med statistiske oplysninger om for eksem- 42
23 Moderne kontorlandskab i ombygget fredet pakhus. Dahlerups Pakhus i Søndre Frihavn, København pel antallet af private og offentlige arbejdssteder, disses beskæftigelse, hovedaktivitet, omsætning, eksport og værditilvækst. Det er endvidere muligt at identificere hvor i kommunerne erhvervsbyggeri finder sted. Nybyggeriet er flyttet fra midtbyen ud i byens periferi I de sidste 12 år er der i de seks kommuner i pilotundersøgelsen sket en forsat spredning af erhvervs- og institutionsbyggeriet. Det har bevæget sig væk fra bymidten og ud i periferien af byen. I Odense kommune er 8 procent af det nye erhvervs- og institutionsbyggeri opført i havneområderne, 9 procent i bymidten, 15 procent i området mellem bymidten og den ydre ring, mens 46 procent er sket i kanten af byen. Det samme mønster kan genfindes i Århus, hvor 7 procent af byggeriet er sket i havneområdet, 8 procent i midtbyen og hele 54 procent i udkanten af byen. Generelle tendenser i byerhvervenes arealbehov Tendenserne i byerhvervenes efterspørgsel efter erhvervsareal kan blandt andet aflæses i virksomhedernes specifikke krav til deres ejendomme. Ejendomskrav varierer mellem virksomheder og mellem brancher. Kontorvirksomhederne har tre helt centrale krav: Ejendommen skal være fleksibel. Indretningen skal kunne ændres uden de store problemer. Derfor består nye ejendomme typisk af en bærende kerne og bærende ydervægge. Alle andre dele kan opstilles efter behov. Arealeffektivitet. Generelt er der krav om et mindsket arealforbrug. Der er efterspørgsel på ejendomme med et arealforbrug på mellem 15 m 2 og 20 m 2 per medarbejder. Produktions- og distributionsvirksomhederne gør arealeffektiviteten op i ejendommens højde og så få søjler som muligt i hallerne. 8 meters højde opleves som moderne og tidssvarende. Tekniske installationer skal være moderne, hvilket vil sige aircondition, intelligente elevatorer, adgangskontrolsystem eller mere produktspecifikke og eller sikkerhedsmæssige tekniske installationer. 43
24 Omdannelse af havneområderne gør det muligt for virksomheder at vælge en prestigebetonet placering i byens centrum. Unibanks hovedsæde på Christianshavn, København Væsentlige drivkræfter Der er flere forskellige drivkræfter bag udviklingen af virksomhedernes arealforbrug. Blandt de mere væsentlige er virksomhedernes organisation og arbejdsformer. Nye organisationsformer med åbne kontorlandskaber mv. kan være med til at mindske virksomhedernes arealbehov. Det kan lade sig gøre dels fordi mange medarbejdere arbejder uden for virksomheden i kortere eller længere perioder, dels fordi der i stigende grad arbejdes fleksibelt på forskellige tidspunkter. Desuden er tendensen til et mindre kvadratmeterforbrug per medarbejder naturligt begrundet i virksomhedernes ønske om at økonomisere med huslejeomkostningerne. Overgangen fra industri til videnssamfundet har ført til den opfattelse, at kontorbyggeri er den altdominerende del af erhvervsbyggeriet. Tendensen er imidlertid ikke udbredt i de undersøgte case eksempler. Det er opgjort hvor meget kontorbyggeri over 500 m 2, der er opført i perioden I Odense, Aalborg og Vejle udgør etagearealet af de seneste 12 års kontorbyggeri blot henholdsvis 11 procent, 12 procent og 9 procent af det samlede erhvervs- og institutionsbyggeris etageareal. I Sakskøbing er der ikke bygget kontorer på over 500 m 2 i de sidste 12 år. I Hovedstadsområdet og Århus udgør kontorbyggeriet henholdsvis 27 procent og 21 procent. Byggeriet til produktions- og lagerformål er langt større. I Odense, Aalborg, Vejle, Sakskøbing har det i de seneste 12 år udgjort henholdsvis 50 procent, 44 procent, 61 procent og 59 procent af det fuldførte etageareal. I Århus og Hovedstadsområdet udgør byggeriet til produktions- og lager henholdsvis 44 procent og 39 procent. Det er ikke muligt på baggrund af opgørelserne at adskille oplysninger vedrørende henholdsvis produktion og lager. Der kan dog være grund til at antage at især lagerbyggeri udgør en stor del af det nybyggede areal. 44
25 Domicilbyggeri fra 1980erne som forudsætter bilbetjening, og hvor der er lagt vægt på udsigt til det åbne land. IBMs hovedsæde i Allerød Kultur og institutionsbyggeri har været væsentligt i Odense og Aalborg hvor det har udgjort 19 procent og 15 procent. I Sakskøbing har det haft en begrænset rolle med henholdsvis 9 procent og 2 procent. I Århus og Hovedstadsområdet har det i den samme periode været 19 procent og 20 procent. Krav om arealeffektivitet og tilgængelighed Byggeriet til produktions- og lagerformål bliver normalt karakteriseret som virksomheder med et stort arealbehov. Tendensen går den modsatte vej for både kontorvirksomheder og produktionsvirksomheder, men ikke nødvendigvis for lagerbyggeri. Et af de centrale krav ved valg af beliggenhed for f.eks. distributionsvirksomheder, der traditionelt betragtes som arealekstensive, er moderne fleksible arealeffektive distributionscentre. I traditionelle kontorejendomme er der typisk et arealforbrug på m 2 per medarbejder. I dagens marked forventes arealeffektive ejendomme at have et arealbehov på mindre end 20 m 2 og i nogle tilfælde helt ned til 15 m 2. Dette er inklusiv reception, mødelokaler mv. For distributionsvirksomheder ligger arealeffektiviteten dels i ejendomme med frit spænd (hal uden søjler) og dels i højden på ejendommen. Internationale brugere stiller i stigende grad krav til en frihøjde på meter. Tilgængelighed prioriteres tilsvarende højt af mange virksomheder. Lastbilstørrelserne vokser, det er mere og mere skiftende chauffører, der kommer med leverancer til virksomhederne, leverancerne kommer fjernere og fjernere fra måske med udenlandske chauffører, der let skal kunne finde vej. Alt sammen er det faktorer, der understreger betydningen af let tilgængelighed til virksomhederne. Også kontorvirksomheder lægger vægt på god tilgængelighed og ofte også på parkeringsfaciliteter. 45
Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg
Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg 1 Titel Erhvervsliv i byerne Udarbejdet af Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Design Birthe Rosenfeldt Omslagsfoto Karsten Jørgensen Fotos Karsten Jørgensen: side 26, 28,
Læs mereB2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien
D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A
Læs mereKonkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet
5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed
Læs mereEksport giver job til rekordmange
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereFSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK
Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereByplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer
Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs merekompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs merei Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.
Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes
Læs mereVækstRegnskab KØGE NØGLETAL PER 1. KVARTAL VækstAnalyse. Udarbejdet oktober
VækstRegnskab NØGLETAL PER 1. KVARTAL 2015 Udarbejdet oktober 2015 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225
Læs mereRegionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder
22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs merePortræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005
Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereEKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV
Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereErhvervsliv i byerne et debatoplæg
Erhvervsliv i byerne et debatoplæg Erhvervs- og Bypolitisk udvalg delbetænkning april 2000 1 Forord Erhvervs- og Bypolitisk udvalg blev nedsat i maj 1999 og har igennem efteråret og vinteren gennemført
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereVækstRegnskab FAXE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 2. KVARTAL
VækstRegnskab 2015 1. kvartal NØGLETAL PR. 2. KVARTAL 2014 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225 19.849
Læs mereArbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune
Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereDansk handel hårdere ramt end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet
Læs mereArbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier
Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereBYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --
BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv
Læs mereVækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs mereKonkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs
Flere ældre virksomheder går konkurs Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra Danmarks
Læs mereHvor foregår jobvæksten?
2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.
Læs mereNogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland
Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland 1. Indledning. Formål, indhold og gennemførelse. Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik
Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereKonkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien
Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs mereStore kommunale forskelle i iværksætteri
5. oktober 217 217:12 Store kommunale forskelle i iværksætteri Af Christina Juul Steengaard, Anne Kaag Andersen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job,
Læs mereINDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003
18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes
Læs mereHvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017
Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereKommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt
Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereDen samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland
Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereVækstRegnskab KØGE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 3. KVARTAL
VækstRegnskab 2015 2. kvartal NØGLETAL PR. 3. KVARTAL 2014 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225 19.849
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereVækstregnskab for Rudersdal Kommune. Juni 2018
Vækstregnskab for Rudersdal Kommune Juni 2018 Disposition 1. Hovedresultater 2. Rudersdals erhvervsspecialisering 3. Vækstindikatorer 4. Iværksætteri 5. Indikatorer for konkurrenceevne 6. Erhvervspolitiske
Læs mereFakta om advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser
Læs mereSammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området
Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk
Læs mereRådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 MAJ 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen
Læs mereBy- og baneplanlægning i det østjyske bybånd
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereProcesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereVækstRegnskab KØGE NØGLETAL PER 2. KVARTAL VækstAnalyse. Udarbejdet januar
VækstRegnskab NØGLETAL PER 2. KVARTAL 2015 Udarbejdet januar 2016 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereKontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereRådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 JULI 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereVækstVilkår 2016 FREDERIKSBERG. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland
VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv FREDERIKSBERG Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 er en serie af 46 analyser - én for hver kommune i Region Hovedstaden
Læs mereKloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske
August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereNOTAT STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET. Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010.
NOTAT 29-07-2010 STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010. Erhvervs- og Turismeudvalget besluttede på sit
Læs mereUdviklingsstatistik 2010
Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af
Læs mereKonkurser og jobtab 2013
14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,
Læs mereRip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed
16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret
Læs mereTAL OM ØSTJYLLAND DANMARKS STØRSTE VÆKSTOMRÅDE UDEN FOR HOVEDSTADEN
TAL OM ØSTJYLLAND DANMARKS STØRSTE VÆKSTOMRÅDE UDEN FOR HOVEDSTADEN Læs om udviklingen inden for beskæftigelse, uddannelse, eksport, mobilitet mv. Tallene er udarbejdet for Business Region Aarhus. 2 Økonomiske
Læs mereRekordmange jobs afhænger af eksport
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 APRIL 2019 Rekordmange jobs afhænger af eksport 825.000 eksportrelaterede jobs i Danmark. Aldrig nogensinde før har så mange danske jobs været afhængige
Læs mereHøjeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008
Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i
Læs mereKonkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*
2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereF O R S I N K E L S E R N E S B E T Y D N I N G F O R E R H V E RV S L I V E T - E T S U P P L E M E N T T I L V V M - R E D E G Ø R E L S E N
BETYDNING AF FORSINKELSER VED LIMFJORDEN FOR NORDJYSKE VIRKSOMHEDER FORSINKELSERNES BETYDNING FOR ERHVERVSLIVET - ET SUPPLEMENT TIL VVM-REDEGØRELSEN Transport og infrastruktur er en forudsætning for at
Læs mereMANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER
FAXE Side 1 Resume STABIL UDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Kommunes private sektor er relativ stabil og de fleste brancher ser ud til at kunne fastholde deres nuværende beskæftigelsesniveau. Det er
Læs mereAdvokatvirksomhederne i tal
Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereestatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark
Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.
Læs mereKonkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal
Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs mereVækstVilkår 2016 HALSNÆS. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland
VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv HALSNÆS Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 VækstVilkår 2016 VækstVilkår 2016 er en serie af 46 analyser - én for
Læs mereAppendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK
Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske
Læs mereStatistiske informationer
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereVÆKST BAROMETER. Vækstoptimisme og udsigt til flere job i januar 2011
VÆKST BAROMETER 20. januar 2011 Vækstoptimisme og udsigt til flere job i 2011 Når virksomhederne på tærsklen til 2011 kigger et år frem, er det for manges vedkommende med fornyet optimisme. Det gælder
Læs mereFakta om Advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereErhvervsstrategi
Erhvervsstrategi 2019-2022 Aalborg Erhvervsråd 7. Maj 2018 Erhvervsindsatsen i Aalborg Kommune Aalborg Erhvervsråd Bredt sammensat, Rådgivende for byrådet, Erhvervspuljen, Erhvervsstrategi Aalborg Byråd
Læs mereVækstRegnskab ROSKILDE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 4. KVARTAL
VækstRegnskab 2015 3. kvartal NØGLETAL PR. 4. KVARTAL 13.579 13.991 14.085 13.579 11.088.123 11.123 08 21.722.849 19.496 3.09 16.483.056 17.221.543.181 15.259 % 8% 6% 6 7 %, 87 96,45 0 +100 ROSKILDE 13.695
Læs mereSkitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a
Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks
Læs mereDEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
Læs mereRegional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Regional vækst Mange af de nationale udfordringer og styrker i forhold til at skabe vækst og velstand går igen i alle dele af landet. Der er dog også en række regionale forskelle. For at sikre vækst og
Læs mereMcKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017
McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mere