Baggrund for Treårskrigen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrund for Treårskrigen"

Transkript

1 Baggrund for Treårskrigen Baggrunden for Treårskrigen, også kaldet den første slesvigske krig, var, at en del af befolkningen i Slesvig-Holsten krævede en fri forfatning og Slesvig-Holsten som tysk delstat i en tysk forbundsstat. De ville ikke længere underlagt være den danske konge. Størstedelen af befolkningen i den nordlige del af Slesvig - nutidens Sønderjylland - ønskede at være en del af Danmark. Den danske regering ønskede også en fri forfatning og Danmark til Ejderen, de ville gerne give afkald på Holsten. De slesvig-holstenske oprørere fik støtte fra Preussen og begyndte krig mod Danmark i april Krigen varede i to år afbrudt af en våbenstilstand. Den 20. april 1849 blev Kolding besat af slesvig-holstenske tropper. Den danske hærledelse besluttede, at Kolding skulle generobres, og danskerne gik til angreb den 23. april 1849 kl. 6 om morgenen. General Schleppegrell kom ind ad Snoghøjlandevejen, general Moltke ad Vejlelandevejen, mens general Rye passede linjen Seest/Ejstrup/Harte. Det lykkedes Schleppegrell og Moltke at trænge slesvig-holstenerne tilbage over Sønderbro, men den tyske general Bonin opstillede sit artilleri på bakkerne ved Bellevue og bombarderede byen derfra. Den danske general Bülow beordrede tilbagetog og slesvig-holstenerne trængte ind i byen, hvor der var voldsomme kampe især i Søndergade og Helligkorsgade. På de forskellige kamppladser i og ved Kolding døde 61 danskere, 442 blev såret og 153 meldt savnet. Gadekampen i Østergade 23. april Tysk stik. Mens Slaget ved Kolding den 23. april 1849 var et nederlag for danskerne, blev Slaget ved Fredericia den 6. juli 1849 en sejr og ved fredsslutningen i 1850 var det danskerne, der stod som sejrherrer. Kilder: Hector Boeck: Danmarks Mindesmærker og Krigergrave fra Treaarskrigen i Kolding By og Omegn. Uddrag af Tøjhusmuseets bog om Treaarskrigen, bd. II, De Danske Våbenbrødre, Kolding Kim Mikkelsen: Det glemte slag, 1999.

2 Mindehøjen for Faldne for Sønderjylland , Kolding Gamle Kirkegård Mindehøjen for Faldne for Sønderjylland blev indviet på 25-årsdagen for Slaget ved Isted søndag den 25. juli 1875 af De danske Våbenbrødre. Monumentet er tegnet af kgl. bygningsinspektør L.A. Winstrup. Gravhøjen er en godt 3 m høj, kuplet jordhøj med en nærmest cirkelrund granitmur af huggede sten. Midt på højen står en lille sandstenssøjle med et jernkors omgivet af trævækst. På granitmurens nordside er indsat en monumental granitportal og i den er indsat to hvide marmortavler med forgyldt inskription. Her står: DENNE HØI REISTES TIL MINDE OM TAPPRE DANSKE MÆND SOM TRO MOD KONGE OG FÆDRELAND FALDT I KAMPENE FOR SØNDER JYLLAND FORANLEDIGET OPFØRT VED VAABENBRØDRE I KOLDING Kolding gamle kirkegård, Tøndervej 1, 6000 Kolding Adgang til mindesmærket: Fra vejkrydset Haderslevvej/ Tøndervej ad Tøndervej 45 meter mod vest, her en trappe op til kirkegården, her 90 meter mod syd til krigergraven.

3 Mindesten for 336 fjendtlige soldater Kolding Kirke (nu Sct. Nicolai Kirke) satte på 100-årsdagen for Den Gamle Kirkegårds indvielse den 26. oktober 1906 stenen over de fjendtlige soldater, som blev begravet på kirkegården efter de slesvigske krige og På stenen står: Til Minde om 336 fjendtlige Soldater der faldt eller døde på Lazaretter i Kolding i Krigen 1848,1849 og Kolding gamle kirkegård, Tøndervej 1, 6000 Kolding Adgang til mindesmærket: Fra vejkrydset Haderslevvej/ Tøndervej ad Tøndervej 45 meter mod vest, her en trappe op til kirkegården, her 90 meter mod syd til krigergraven. Mindetavlen står blandt en række minde- og gravsten

4 Bronzerelief på Sct. Nicolai Kirkemur for kampe i og ved Kolding april 1849 Billedhuggeren Andreas Paulsen har tegnet bronzerelieffet. En komité indsamlede pengene til dette minde for alle faldne i Kolding ved slagene den 20. og 23. april På tavlen er indgraveret: MINDE OM KAMPENE I OG VED KOLDING D. 20 & 23 APRIL Relieffet fik senere en sandstensomramning. Monumentet blev opsat i 1865 uden særlig højtidelighed. Sct. Nicolai Kirke, Nicolaiplads 3, 6000 Kolding Beskrivelse: På kirkens nordlige korsarm mod Adelgade

5 Bronzerelief for gadekampen den 23. april 1849, Helligkorsgade 5 Våbenbrødrene i Kolding opsatte relieffet i anledning af 50-årsdagen for gadekampene i Kolding den 23. april Brændpunktet for gadekampen var på netop dette sted i Helligkorsgade, og på træporten ved siden af, ses stadig huller af geværkugler fra skydekampen. Major Schindel faldt sammen med flere soldater på dette sted. Bronzerelieffet er fremstillet af billedhuggeren Th. Møller. Inskriptionen på relieffet er: Minde om Gadekampe i Kolding Helligkorsgade 5, 6000 Kolding Placering: Over døren til Helligkorsgade 5 (Munks Boghandel)

6 Major Schindels gravsted - faldet i kampene i Kolding den 23. april 1849 Major C.F. Schindels gravmonument på Kolding Gamle Kirkegård er rejst af afdødes venner i Aalborg og Kolding. Gravmonumentet er i rød sandsten med indlagt bronzerelief med en kvindefigur forestillende det sørgende Danmark. På indskriften står: Major Conrad Ferdinand v. Schindel, comm. for 6te batl., R. af Dbg. og Dbm. jordedes her blandt mange tapre Kampfæller, der med ham fandt Hædersdøden i Slaget ved Kolding d. 23de April Major Schindel blev sammen med sine kampfæller begravet den 26. april 1849 under militær æresbevisning af fjenden. Major Schindels gravsted er senere blevet benyttet som familiegravsted. Kolding gamle kirkegård, Tøndervej 1, 6000 Kolding Beskrivelse: Fra vejkrydset Haderslevvej/ Tøndervej ad Tøndervej 45 meter mod vest, her en trappe op til kirkegården, her 15 meter mod øst (langs kirkegårdsmuren), her 15 meter mod syd.

7 Mindesten på Harte Kirkegård for faldne i Ejstrup 23. april 1849 Mindesmærket over de tre faldne i Slaget ved Ejstrup 23. april 1849, der blev begravet på Harte Kirkegaard, er tilvejebragt ved gaver fra sognet i 25-året for slaget. Mindesmærket afsløredes den 24. april Mindesmærket er en høj, uregelmæssigt formet blød granitsten med et marmorkors. På stenens furer er indhugget navnene P. Chr. Pedersen, H. Thomsen, S. Lassen. Mindestenen hviler på en tilhugget granitsokkel, hvori er indhugget: LYSTRUP 4 R. BT. 4 C. ØSTER BRØNDERSLEV 4 R. BT. 2 C. GAMMELGAB BROAGER 12 BT. FALDEN I SLAGET VED EISTRUP 23 AP MOD SL. HOLSTENERNE. Adresse: Kirkegården, Harte kirke, Hartevej 3, 6000 Kolding. Beskrivelse: Fra kirkegårdslågen ved parkeringspladsen ca. 20 meter frem ad hovedstien til kirken, her på venstre side af stien.

8 Jens Petersen Hornslet faldet 23. april 1849 i Vranderup Mindesmærket på Jens Petersen Hornslets grav i Vranderup er rejst af beboere i Seest og Våbenbrødrene i Kolding på 25-årsdagen for hans død. Mindesmærket er en jerntavle placeret oven på en gammel sandstensgravsten fra 1700-tallet. Menig Jens Petersen Hornslet faldt i kampen ved Vranderup den 23. april 1849, da general Rye søgte at hindre slesvig-holstenernes fremtrængen ved Kolding Å i slaget ved Kolding. Han blev fundet dagen efter, og de slesvig-holstenske soldater begravede ham samme dag under et egetræ i Gelballe Skov og satte pilekviste på graven. Han blev identificeret på skjortemærket I.P.H.S. som blev indgraveret på egen. I 1874 flyttedes han til en plads på Gelballe-Vranderupvejen. Vranderupvej 154, Vranderup, 6000 Kolding. Placering: Umiddelbart syd for indkørselen til Vranderupvej 156, en mindelund.

9 Mindeplade om slaget 23. april 1849 på Kuglehuset i Vranderup På ejendommen Vranderupvej 164, der kaldes Kuglehuset, sidder på gavlen mod vejen en mindeplade hvorpå der står: Her kæmpede danske og slesvig-holstenske tropper 23. april Under pladen sidder en kugle. Om kuglen er ældre end 1849, vides ikke. Der står på huset, at det er fra Adresse: Vranderupvej 164, 6000 Kolding Placering: På husets sydøstlige gavl mod vejen

10 Gravmonument på Ødis Kirkegård for ukendt soldat faldet i slaget ved Kolding d. 23. april 1849 Efter slaget ved Kolding d. 23. april 1849 førtes 3 faldne soldater til Ødis Kirkegård. Deraf var to Slesvig-holstenske soldater og en dansk. Den danske soldat kunne ikke identificeres, men på hans tøj var initialerne S.O. Disse initialer førte dog heller ikke til identifikation af soldaten blandt Major Christian Thranes faldne soldater, hvorfor hans identitet forblev ukendt. Han var formentligt faldet i slaget ved Ejstrup og derfor stedt til hvile i Ødis. Han blev begravet den 25. april 1849 og senere (hvornår vides ikke) rejste Ødis Sogns Beboere et gravmonument over ham. Inskriptionen, der oprindeligt var guldbelagt, lyder som følger: HER HVILER EN DANSK SOLDAT FALDEN I SLAGET VED KOLDING DEN 23. APRIL 1849 TRO SIN KONGE SIT LAND ØDIS SOGNS BEBOERE SATTE DETTE MINDE Adresse: Ødis Kirkevej 1 A, 6580 Vamdrup, Ødis Litteratur Boeck, Hector: Danmarks Mindesmærker og Krigergrave fra Treaarskrigen i Kolding. København, 1949.

11 Mindesten til minde om de faldne i slaget ved Kolding den 23. april 1849, Gudsager Christiansfeld Foto: Peter D. Jensen I 1851 rejstes under initiativ fra Brødremenigheden i Christiansfeld et minde over de faldne i slaget ved Kolding den 23. april Mindesmærket, som er et jernkors på sokkel, blev oprindeligt rejst på Christiansfeld kirkegård, men efter fredsafslutningen 1864 blev mindet fjernet formodentligt af preusserne. Mindesmærket blev rejst igen i 1909 på Gudsager, Brødremenighedens kirkegård, men ved udbruddet af 1. Verdenskrig, 1914, blev mindet igen fjernet. Christiansfeld hørte i tiden 1864 til genforeningen 1920 under Tyskland, og byen var derfor officielt på tysk side i krigen. Med genforeningen 1920 blev mindet genopsat for sidste gang. Gudsager, Kongensgade bag genforeningspladsen, 6070 Christiansfeld

12 Gravsten for løjtnant F. L. Faber, som faldt den 7. maj 1849, Kolding gamle Kirkegård Løjtnant Frederik Ludvig Fabers gravsten på Kolding Gamle Kirkegård er sat af en slægtning i Løjtnant Faber meldte sig selv til krigstjeneste og var med i Slaget ved Kolding den 23. april Den 7. maj kæmpede han tappert ved Gudsø, blev såret og fanget og døde i Kolding den 28. maj Kolding gamle kirkegård, Tøndervej 1, 6000 Kolding Adgang til mindesmærket: Fra vejkrydset Haderslevvej/ Tøndervej ad Tøndervej 45 meter mod vest, her en trappe op til kirkegården, her 90 meter mod syd til krigergraven. Løjtnant Fabers gravsten står blandt en række minde- og gravsten

13 Mindesøjlen over O.K. Kristensen Kirkensgaard, Alminde Kirkegård Mindesøjlen af rød sandsten, der på toppen er forsynet med en kanonkugle, er sat af Alminde sogns beboere i 1874 til minde om underjæger O.K. Kristensen Kirkensgaard, der faldt i træfningen mellem danske og prøjsiske soldater den 7. maj 1849 i Blåkærskov. General Rye havde efter nederlaget i Kolding 23. april 1849 trukket sig tilbage til en stilling ved Alminde. På søjlen står: O.K. KRISTENSEN KIRKENSGAARD 1. IÆGERKORPS, 3. COMP: N: 99 FALDEN 7. MAI 1849 I BLAAKJÆRSKOV. Nederst i et skjold: SAT AF ALMINDE SOGNS BEBOERE Adresse: Kirkegården, Almind kirke, Vestergade 4, 6000 Kolding. Placering: På kirkegården ca. 20 meter nord for kirken.

14 Jernkors for Eduard Larsen faldet ved Blåkærskov 7. maj 1849 Overjæger Eduard Larsen faldt under en rekognoscering for general Rye den 7. maj 1849, og begravedes af prøjserne ved landevejen mellem Kolding og Vejle. Han opholdt fjenden i længere tid, så de øvrige danske soldater kunne nå væk. Kort tid efter anbragte unge piger fra Fredsted et bræt med papir på hans grav med et digt til hans ære. Da 1. jægerkorps efter våbenhvilen marcherede forbi, blev der affyret salut ved overjægerens grav. Der rejstes senere et jernkors på jernsokkel over ham og på soklen står: Her faldt den tapre overjæger Eduard Larsen den 7de maj Mindesmærket ligger på adressen Hovedvejen 136, men kan i dag ikke ses fra vejen. Graven passes af beboerne Hovedvejen 134 for Forsvarsministeriet. Hjemmeværnet lægger en krans hvert år den 7. maj. Ved graven en tavle med yderligere informationer. Hovedvejen 134, 6052 Viuf. Placering: Fra Viuf kirke ca. 3,1 km mod nord ad "Hovedvejen". Efter "Fredstedvej" på venstre side yderligere ca. 200 meter. Her mod øst en indkørsel mod øst til nummer meter fremme på nordlige side findes gravpladsen.

15 Jernkors for Knud Rasmussen Attrup faldet 7.maj 1849, Viuf Kirkegård På Viuf Kirkegårds står i det nordvestlige hjørne ud mod vejen et stort jernkors i et indhegnet gravsted. Jernkorset er rejst til ære for underjæger Knus Rasmussen fra Attrup, der faldt i kampen i Blåkærskov den 7. maj 1849 mellem de danske tropper under ledelse af general Rye og prøjsiske tropper under ledelse af general Prittwitz. Han blev samme dag begravet af prøjserne i skoven, men senere flyttet til Viuf Kirkegård af egnens beboere, som rejste gravkorset. Det er formentlig sket o På jernkorset står: Knud Rasmussen Attrup, Menig i 1. Jægerkorps. Falden den 7. Maj Viuf kirke, Anneksvej 1, 6052 Viuf Placering: I kirkegårdens nordvestligste hjørne ud mod "Storgaden"

16 Krigergrav for to danske soldater faldet ved Gudsø 7. maj 1849 Mindesmærket er placeret ved den gamle hovedvej mellem Kolding og Snoghøjvejen i et lille anlæg, hvorfra der er en storslået udsigt over Gudsø vig. På stenen står: Her hviler to tapre danske Soldater, Underjægere af 1. Reserve Jægerkorps 4. Comp. Lars Iver Iversen Smedegaard og Carl Christian Hansen Augtved som faldt for deres Fædreland i Kampen ved Gudsø d. 7. Maj Oprindelig var de to soldater begravet på hver sin side af vejen, men Våbenbrødrene i Kolding og beboerne i området sørgede for, at de blev samlet, og stenen blev rejst af Krigsministeriet. Nr. Bjertvej 175, Gudsø, 6000 Kolding Placering: Nr. Bjertvej sydlige side 35 meter efter indkørselen til adressen Nr. Bjertvej 175

17 Mindesten for tre danske soldater faldet 7. maj 1849, Sdr. Vilstrup Kirkegård Den 7. maj 1849 var der fægtninger mellem danske og slesvig-holstenske soldater i Eltang-Vilstrup området. Tre af de danske soldater, der kæmpede her, er begravet på Sdr. Vilstrup Kirkegård. Mindesmærket er sat i 1878 af Sdr. Vilstrup sogns beboere. Det består af en firkantet granitsokkel og oven på den er sat en stentavle, hvor der står: Danske soldater faldne for Fædrelandet 7. Maj Bekostet af Sønder Vilstrup Sogns Beboere. På en plade på soklen står navnene på de faldne: Menig af artilleriet Jørgen Hansen Randlev. Menig af Infanteriet Jens Christian Christensen Rørkær. Underkorporal af Infanteriet Christian Peter Christiansen Hunborg.

18 Jernkors over prøjsisk officer, der faldt 7. maj 1849, Kolding gamle Kirkegård Jernkorset er sat af prøjsiske soldater i 1864 til minde om artilleriløjtnant Rudolf v. Schmelling af 1. prøjsiske Artilleribrigade, der faldt ved Viuf den 7. maj Kolding gamle kirkegård, Tøndervej 1, 6000 Kolding Beskrivelse: Fra vejkrydset Haderslevvej/ Tøndervej ad Tøndervej 45 meter mod vest, her en trappe op til kirkegården, her 25 meter mod vest (langs kirkegårdsmuren), her 17 meter mod syd, her jernkors 5 meter mod øst inde i gravfeltet.

19 Jernkors for jæger Jeppe Skov faldet 20. april 1849, Kolding gamle Kirkegård Jernkorset er blevet ødelagt og er derfor ikke på sin plads. Korset vil blive repareret og genopstillet. Et billede er gengivet i nedenstående værk. Jernkorset står umiddelbart til venstre for Mindehøjens portal. På stenen står: Jeppe Christiansen Skov Jæger ved 1ste Jægerkorps 4. Kompagni nr. 70 Født i Asboe den 5. September 1826 Fandt sin Død i Slaget ved Kolding Den 20. April Fred være med sit Støv Litteratur: Mikkelsen, Kim: Det glemte Slag. Kampene omkring Kolding 23. april Museet på Koldinghus, Mindesten for oberst Læssøe som faldt i slaget ved Isted 1850 Læssøestenen står på det tidligere grænseskel mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig over for det sted, hvor gården Bellevue tidligere lå. Oberst Frederik Læssøe stod i juli 1848 i spidsen for de forhandlinger med slesvig-holstenerne om betingelserne for en våbenstilstand, der førtes på Bellevue. Oberst Læssøe døde i slaget ved Isted, den 25. juli 1850 kun 38 år gammel og ligger begravet i den store fællesgrav på Maria Kirkegård i Flensborg.

20 Stenen blev afsløret den 18. august Initiativtager var sognepræst Johannes Clausen, Vonsild. På det tidspunkt, hvor stenen blev sat, hørte stedet til Vonsild Sognekommune. På stenen står: Oberst Læssøe faldt for Danmark ved Isted d. 25. juli Og nedenunder H.C. Andersens trøstedigt til Læssøes mor: Hans Liv var ungt, men evigt ungt står også hans Eftermæle. Bag på stenen står Rejst 1907 og navnet Axel. Axel var søn af ejeren af Skovhøj, J.P. Dreyer. Sønnen døde på en sørejse, og hans navn var allerede indhugget i stenen, der oprindelig var en overligger til en stenaldergrav. Haderslevvej 75 e, 6000 Kolding Placering: På østlige side af Haderslevvej på hjørnet af sidevejen Skovhøj, på toppen af en høj.

21 Mindesten for Poul Hansen som døde den 16. juli 1850, Vonsild Kirkegård Til højre for indgangen til Vonsild Kirke står et mindesmærke for menig Poul Hansen, København, der døde på march den 16. juli 1850 af hede og støv. General Moltke var på dette tidspunkt ved at rykke fra nord gennem Sønderjylland til Flensborg. Poul Hansen blev begravet på Vonsild Kirkegård. I 1881 foranledigede sognepræst M. Mørk Hansen, at der blev rejst et mindesmærke for ham. På marmorpladen står: Menig Poul Hansen ved 4. Forstærkningsbataillon, f. i København 1825, styrtet ved Vonsild Sønderskov 16. juli Også han har sat sit Liv til for Fædrelandet. Rejst af Mænd i Vonsild Sogn Adresse: Vonsildvej 47, 6000 Kolding Placering: I plænen 10 meter syd for døren til kirken.

22 Mindesten for Nicolai Nielsen Dahl såret 25. juli 1850, Eltang Kirkegård Mindestenen er sat i 1890 over Nicolai Nielsen Dahl, der var født i Nr. Bjert. Han blev såret ved slaget ved Isted den 25. juli 1850 og døde af sine sår på Fredericia Lazaret den 3. september På stenen står: Nicolai Nielsen Dahl, F. i N. Bjert 12. Juli 1825, Saaret ved Isted 25. Juli 1850, D. 3. Sep. S.A. Tro sin Konge sit Land. Danske Mænd og Kvinder satte dette Minde Eltang kirkegård, Eltangvej 106, 6000 Kolding Adgang til mindesmærket: Indenfor kirkegårdslågen 20 meter til højre (mod øst), derefter til venstre 20 meter (mod nord)

23 Minde over Dragon Niels Larsen, Vamdrup Kirkegård Foto: Peter D. Jensen På Vamdrup Kirkegård er rejst et minde over Dragon Niels Larsen, som faldt under Treårskrigen den 12. juli Inskriptionen på graven lyder: Niels Larsen Af 6. Dragonregiment F. i Hjulby v. Nyborg Faldt for fædrelandet Den 12. juli 1848 Vestergade 53, Vester Vamdrup, 6580 Vamdrup

24 Krigen 1864: Den anden Slesvigske Krig Østrigernes besættelse af Kolding under krigen Baggrunden for krigen 1864, også kaldet 2. Slesvigske Krig var, dels dansk-tysk strid om Slesvig- Holsten, dels den udenrigspolitiske situation. Striden om Slesvig-Holsten havde stået på siden Treårskrigen , men det afgørende var, at Danmark overtrådte Londontraktaten med November forfatningen Denne overtrædelse, der indlemmede Slesvig i Danmark, førte til, at Preussen og Østrig den 6. januar 1864 truede med at besætte Slesvig, hvis ikke forfatningen blev ophævet indenfor 48 timer. Den danske regering afviste kravet, hvorefter Preussen og Østrig den 31. januar meddelte at besættelsen ville blive indledt. Dette skete allerede dagen efter, den 1. februar 1864, hvor preussiske og østrigske tropper på i alt mand gik ind i Sydslesvig. Den danske hær var uforberedt, idet både materiel og fæstningsforsvaret var svagt og forældet. Ved Dannevirke kunne desuden kun mønstres mand, og derfor valgte den danske overgeneral Christian de Meza at rømme Dannevirke efter en række indledende træfninger. De Mezas handling reddede hæren, men førte til hans afskedigelse, fordi tilbagetrækningen blev betragtet som forræderi i befolkningen. Kampene ved Dybbøl førte ligeledes til nederlag, da stillingen blev stormet den 18. april Den 20. april indledtes forhandlinger under våbenstilstand ved Londonkonferencen, men den danske regering indtog så stejle holdninger, at forhandlingerne brød sammen. Krigen blev genoptaget og resultatet blev, at hele Jylland blev besat. Da Als blev indtaget den 29. juni gav regeringen op, og den 1. august indgik de krigsførende parter en præliminær fredsaftale i Wien. Denne indebar, at Danmark skulle afstå de tre hertugdømmer: Slesvig, Holsten og Lauenburg samt de kongerigske enklaver i Vestslesvig. Preussen anerkendte dog disse enklaver som en del af kongeriget, hvorfor kompensation for disse skulle ske ved justeringer ved grænsen. Desuden skulle den tyske besættelse opretholdes indtil den endelige fredsaftale var underskrevet. Det blev den med

25 Wienerfreden den 30. oktober 1864, hvor grænsen blev fastlagt ved Kongeåen. Kompensation for de kongerigske enklaver var otte sogne syd for Kolding samt nogle områder ved Ribe. Krigen i Kolding Den 18. april 1864 var de preussiske tropper ved Kolding, og da de rykkede ind i byen var deres eneste hindring en bjælkespærring på Sønderbro. Den daværende borgmester Monrad blev som følge af sin manglende imødekommenhed overfor tyskerne arresteret den 16. marts og ført til Rendsburg. Den 19. marts afløste østrigerne de preussiske tropper og oprettede depot på Koldinghus og Staldgården. Ved afløsningen væltede et preussisk kanonforspand kæmpetårnets Scipio, som stod i slotsgården, og statuen blev dermed helt ødelagt. Kun hovedet kan endnu ses på Koldinghus. Koldinghus benyttedes under denne krig ikke kun som depot, men også som forsvar, fordi man fra den nordøstre bastion kunne skyde ud over søen og fjorden samt bestryge vejen til Fredericia. Den 25. november rømmede besættelsesmagten Kolding. Efter Wienerfreden havde kong Christian IX den 16. november taget afsked med befolkningen i hertugdømmerne i et åbent brev. Den 8. december modtog kongen den slesvigske deputation i Kolding på Svenssons Hotel. Talrige slesvigere (sønderjyder) var mødt op for at tage afsked med deres forhenværende konge, og ved denne lejlighed oplæste deres talsmænd en adresse, der sluttede med at kærligheden til vort gamle fædreland har dybe rødder i den slesvigske befolkning. Litteratur Lund, Jørn et.al. (red): Den Store Danske encyklopædi. Gyldendal, Skov, Sigvard: Kolding, Skovmand, Roar: Danmark Historie. Folkestyrets Fødsel bd. 11, 2. udgave. Politiken, 1971.

26 Mindetavle på Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld Brødremenighedens Hotel blev opført i 1773 som en gæstgivergård for brødremenigheden. Hotellet var oprindeligt et menighedsgæstehus, som var forbeholdt menighedens medlemmer og medlemmer fra andre menigheder, fordi disse i begyndelsen var de eneste, der måtte opholde sig i Christiansfeld om natten. Fra midten af 1800-tallet blev gæstehuset til hotel, og i byen bosatte sig på denne tid flere folk, der ikke tilhørte menigheden. På hotellets gavl er opsat en mindetavle til minde om de af hotellets gæster, som tilhørte kongefamilien. På mindetavlen er også anført en særlig begivenhed, som fandt sted på hotellet: den våbenhvileaftale, der blev underskrevet i værelse nr. 10 mellem Danmark og Preussen den 18. juli Inskriptionen på tavlen kan ses på billederne. Lindegade 25, 6070 Christiansfeld Litteratur: Bøytler, Jørgen og Toft Jessen, Jørgen: Christiansfeld. Livet og husene. Det danske Idéselskab, 2005.

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Mindesten om svenskekrigene, Binderup Strand

Mindesten om svenskekrigene, Binderup Strand Mindesten om svenskekrigene, Binderup Strand Pensionatsejer Jørgen Mikkelsen rejste den 7. juli 1929 foran sit badepensionat en mindesten for svenskernes overgang over Lillebælt 30. januar 1658 under ledelse

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

1.4.4 JENS HANSEN. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen. Eva Kristensen Marts udgave JENS HANSEN "1

1.4.4 JENS HANSEN. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen. Eva Kristensen Marts udgave JENS HANSEN 1 JENS HANSEN Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS HANSEN "1 Jens Hansen *1825-1915 blev født den 25. marts 1825 i Veirup i Vium sogn, blev døbt

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Oldefar Andreas Nicolai Høeg

Oldefar Andreas Nicolai Høeg 1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og

Læs mere

~4~.-. E" ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u. ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j.

~4~.-. E ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u. ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j. N&YY~ S&hy cl..2.j}-t.. /9t~:J-o E" ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u /1.hk..L/s t!~-7 o y o~ e/.rk.,~,~;,~ d'c::vm- /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. ~4~.-.

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Besættelsen i Kolding 1940-45

Besættelsen i Kolding 1940-45 Besættelsen i Kolding 1940-45 Den 5. maj 2005 er det 60 år siden Danmark blev befriet efter fem års tysk besættelse. I dette tema kan du læse om besættelsen og befrielsen: 9. april Dagligliv Besættelsesmagten

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Gravminde for borgmester Hans Junghans, Kolding gamle kirkegård

Gravminde for borgmester Hans Junghans, Kolding gamle kirkegård Gravminde for borgmester Hans Junghans, Kolding gamle kirkegård Borgmester Hans Junghans var borgmester i Kolding 1759-1783. Han døde i 1818 93 år gammel. Gravmindet er af sandsten. På stenen som er tre-sidet

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

I Soldaternes Fodspor - kør selv tur til Sydslesvig

I Soldaternes Fodspor - kør selv tur til Sydslesvig I Soldaternes Fodspor - kør selv tur til Sydslesvig Scan koden for flere 1864 oplevelser www.1864dage.dk Brodersby - Missunde Missunder Fährstraße, 24864 Brodersby Geokoordinater: Latitude 54.523438 Longtitude

Læs mere

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,

Læs mere

Niels Thommesen Lange fik 24 børn i tre ægteskaber. Endvidere er brødrene længere ude i familie med Claus Jonsen Lange Nørholm Varde.

Niels Thommesen Lange fik 24 børn i tre ægteskaber. Endvidere er brødrene længere ude i familie med Claus Jonsen Lange Nørholm Varde. Nordentoft. Tarp familien Ølgod har sine aner i Varde, hvor vi finder brødrene Jens og Oluf Nielsen, som ejer Nis Tuesens Gods i Adsbøl Strellev(efter Niels Tuesen Bild d. Ældre). Adkomst 1537-231 mm.

Læs mere

Peder Willadsen, Vejen. Helten fra Kongehøj. En Jordefærd. Kolding Folkeblad Onsdag den 1. Marts 1905

Peder Willadsen, Vejen. Helten fra Kongehøj. En Jordefærd. Kolding Folkeblad Onsdag den 1. Marts 1905 Kolding Folkeblad Onsdag den 1. Marts 1905 Peder Willadsen, Vejen Helten fra Kongehøj En Jordefærd Afdøde Snedker Peder Willadsen, Veteran fra Krigen 1864, jordedes under ualmindelig stor Deltagelse paa

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

FREDERIK VI S MINDE SKANDERBORG KOMMUNE

FREDERIK VI S MINDE SKANDERBORG KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIK VI S MINDE SKANDERBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 23.04.2014 Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand Høyer Journalnummer: 2014 7.82.07/746 0001 Kommune: Skanderborg

Læs mere

Dagmarstenen i Vitten

Dagmarstenen i Vitten Dagmarstenen i Vitten Næsten alle i Favrskov kommune kender Dagmarstenen, der er sat op ved den hellige kilde. Men hvorfor står stenen der, og hvem har bekostet og rejst stenen? I et højskoleblad fra 1915

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen

Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Født 13/9-1913 - Død 21/2-1945 Hans vokser op og bliver skovarbejder som sin far i skovene ved Silkeborg. Af familie og venner beskrives han som en flittig og dygtig

Læs mere

Genforeningssten fra 1920 på Lolland - Falster

Genforeningssten fra 1920 på Lolland - Falster Genforeningssten fra på Lolland - Falster En genforeningssten er en sten, der er rejst til minde om genforeningen i. Det danske nederlag til Tyskland i 1864 stod endnu stærkt i danskernes bevidsthed ved

Læs mere

Kunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia

Kunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia Kunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia Mål Målene med at læse teksten og tage på tur med museet er, at I skal: Lære noget om Fredericias historie Lære at se efter spor efter Fredericias historie

Læs mere

En oplevelsestur rundt på midtals Asserballestation, Almsted, Notmark,Katry, Fynshav og Asserballe

En oplevelsestur rundt på midtals Asserballestation, Almsted, Notmark,Katry, Fynshav og Asserballe En oplevelsestur rundt på midtals Asserballestation, Almsted, Notmark,Katry, Fynshav og Asserballe En gå elle cykeltur, alt efter dit temperament og du kan starte og slutte overalt på turen. Ønsker du

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( )

Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( ) Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch (1870-1948) - og hvad mellemnavnet Rochegune eventuelt hentyder til. Peter Munch I den fortsatte jagt på "horeungen", Peter Rochegune Munch, den radikale

Læs mere

Besøg i heltebyen Volgograd

Besøg i heltebyen Volgograd Besøg i heltebyen Volgograd Slaget ved Stalingrad fremstår formodentlig som en af de vigtigste begivenheder i det 20. århundrede, hvis ikke hele verdenshistorien. Slagets omfang, blodighed og betydning

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Istedløvens lange rejse

Istedløvens lange rejse Istedløvens lange rejse Indledning Istedløven blev afsløret den 25. juli 1862 på Flensborgs gamle kirkegård under stor national festivitas. Det store løvemonument var skabt af billedhuggeren H.V. Bissen

Læs mere

1/5 dels fæsteboel nr. 42 Nørrelykkevej 2. På præstekort er det hus nr. 3

1/5 dels fæsteboel nr. 42 Nørrelykkevej 2. På præstekort er det hus nr. 3 1/5 dels fæsteboel nr. 42 Nørrelykkevej 2 På præstekort er det hus nr. 3 Viet den 27. apr. 1776 Laurits Lauritsen * 1745, søn af Laurits og Anne Peters. Maren Christensdatter * aug. 1748, datter af Christen

Læs mere

Det tog en krig at nå frem til det helt rigtige udtryk

Det tog en krig at nå frem til det helt rigtige udtryk Garnison Det tog en krig at nå frem til det helt rigtige udtryk Det er Den Tapre Landsoldat i Fredericia, der har inspireret mig til en serie unikke og hårdføre reoler og borde i jern. Det hele starter

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Byvandring: Hipos angreb på Odense

Byvandring: Hipos angreb på Odense Byvandring: Hipos angreb på Odense 1. Krydset Vindegade/Vesterbro/Ansgargade Den 5. maj 1945 blev tre tyske marinesoldater dræbt af danske modstandsfolk, da de kom kørende i en bil fra Ansgargade i retning

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

Spørgsmål eller emner, der ønskes drøftet på et Styrelsesmøde sendes løbende, men helst senest 8 dage før et styrelsesmøde til formanden for LASS.

Spørgsmål eller emner, der ønskes drøftet på et Styrelsesmøde sendes løbende, men helst senest 8 dage før et styrelsesmøde til formanden for LASS. LASS Indhold: 1. Fra LASS Styrelse. 2. Kurser og møder i LASS. 3. Fra medlemmerne. 4. Hjemmesiden & Nyhedsbrevet. 5. Andre arrangementer. Ad 1: Fra LASS Styrelse: LASS Årsmøde blev afholdt den 10. marts

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Mangehøje ved Grindsted

Mangehøje ved Grindsted Mangehøje ved Grindsted Mangehøje -gravpladsen i Ågeslund Plantage lige nord for Grindsted er et sjældent fl ot eksempel på et sammenhængende gravfelt fra den såkaldte Enkeltgravskultur i afslutningen

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

GUDSAGEREN KIRKEGÅRD, CHRISTIANSFELD KOLDING KOMMUNE

GUDSAGEREN KIRKEGÅRD, CHRISTIANSFELD KOLDING KOMMUNE GUDSAGEREN KIRKEGÅRD, CHRISTIANSFELD KOLDING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 30.11.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/621-0001 Kommune: Kolding Kommune Adresse: Kirkegårds Allé 4,

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

De øvrige efterladte fik først længe efter underretning om fundet af deres pårørende, og. at de var blevet begravet på Aarestrup Kirkegård.

De øvrige efterladte fik først længe efter underretning om fundet af deres pårørende, og. at de var blevet begravet på Aarestrup Kirkegård. En englænder lægger krans på sin fars grav - med 66 års forsinkelse Skrevet maj 2013 af Niels Nørgaard Nielsen, der var vært for Ann og Colin Jordan fra 8. til 11. maj 2013. Ann, født Emery, er datter

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

LØRDAG DEN 16. September 2017 Byvandring i fredericia & Rundtur på volden i Fredericia.

LØRDAG DEN 16. September 2017 Byvandring i fredericia & Rundtur på volden i Fredericia. Kære medlem Du og din ledsager inviteres hermed til foreningens arrangement i Fredericia. Med følgende program: LØRDAG DEN 16. September 2017 Byvandring i fredericia & Rundtur på volden i Fredericia. Kl.

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

IC Møllerparken omplacering af gravsten i forbindelse med renovering

IC Møllerparken omplacering af gravsten i forbindelse med renovering IC Møllerparken omplacering af gravsten i forbindelse med renovering Lysegrå gruppe rødbrun gruppe violet gruppe blågrøn gruppe mørkegrå gruppe Lyserød gruppe Lysegrøn gruppe orange gruppe gul gruppe Fremtidig

Læs mere

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen. Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

Læs mere

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed Mindehøjtidelighed og parade ved Trænregimentet Af Uffe Uhler Der var indbudt til mindehøjtidelighed og fødselsdagsparade ved Trænregimentet torsdag den 7. maj. Vores forenings fane var sammen med fanerne

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864.

Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864. Krigen 1864 15:04:19 07-12-2014 Side 1 af 11 Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864. L Heltborg 07-12-2014 15:04 Regiment Brigade Bataillon Bemærkn. Kompagni Leder - Division Armeens overkommando

Læs mere

Anton Frederik Lauritzen.

Anton Frederik Lauritzen. Anton Frederik Lauritzen. Han er uvist af hvilken grund ikke optaget i præstens register over sognets faldne. På mindestenen ved kirken er han registreret som A. F. Lauritzen, død/forsvundet d. 29. juni

Læs mere

Bundesen, Jep Peter. Opslag 53. Besked fra militæret til moren om dødsfaldet: I felten, d. 17. november 1917.

Bundesen, Jep Peter. Opslag 53. Besked fra militæret til moren om dødsfaldet: I felten, d. 17. november 1917. Bundesen, Jep Peter. Han er døbt Jep Peter; men i de militære dokumenter kaldes han konsekvent for Jeppe. Man har nok syntes, det var nemmere at slå de to fornavne sammen til ét! Opslag 53. Besked fra

Læs mere

JP Iver Pedersen, Kolding

JP Iver Pedersen, Kolding JP 30-1774 Iver Pedersen, Kolding Iver Pedersen født: ca 1774 KB Kolding (Brusk / Vejle) 1768 op 156 Iver Pedersen døbt MULIGHED KB Kolding (Brusk / Vejle) 1834 op 271 nr 14 Iver Pedersen død 26/12 Død:

Læs mere

No. 17 Nielssine Christine Jensen

No. 17 Nielssine Christine Jensen Nielssine Christine Jensen Forældre Børn : nr. 34 Jens Andreas Knudsen og nr. 35 Maren Johansen : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Tipoldeforældre Ane Kirstine Christensen & Peder Albæk Pedersen

Tipoldeforældre Ane Kirstine Christensen & Peder Albæk Pedersen 15. februar 2014 Tipoldeforældre Ane Kirstine Christensen & Peder Albæk Pedersen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine tipoldeforældre Ane Kirstine Christensen

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Aviserne om tilbagetoget fra Dannevirke.

Aviserne om tilbagetoget fra Dannevirke. Aviserne om tilbagetoget fra Dannevirke. Generalernes beslutning om at rømme Dannevirke-stillingen vakte stor frustration i resten af landet, ikke mindst i København. Her følger nogle artikler fra det

Læs mere

DANNEBROGSMAND Julius Heinrich Sabinsky LEVNEDSBESKRIVELSE

DANNEBROGSMAND Julius Heinrich Sabinsky LEVNEDSBESKRIVELSE Levnedsbeskrivelse Julius Heinrich Sabinsky 1924 - Version 2 13. november 2011. Side 1 Julius Heinrich Sabinsky s levnedsbeskrivelse placeret hos Ordenskapitlet, Det Gule Palæ Amalienborg i København.

Læs mere

Resultat Individuelle

Resultat Individuelle Dame individuel 1 50 Susanne Christiansen Billund 4207163484 31 43 2 29 Anny Schlünsen Vejen 4308168984 16 45 2 udskrevet for: Dame individuel Side 1 Junior individuel 1 101 Jesper Egeskov Grindsted 4103252537

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

No. 8. : Rejnhardt Harry Godtfred Christian Nielsen

No. 8. : Rejnhardt Harry Godtfred Christian Nielsen Rejnhardt Harry Godtfred Christian Nielsen Forældre Børn : nr. 16 Jens Nielsen og nr. 17 Nielssine Christine Jensen : nr. 4 Egon Christensen Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag : Rejnhardt

Læs mere

Nyhedsbrev august 2015

Nyhedsbrev august 2015 Historisk Samfund for Sydøstjylland: Nyhedsbrev august 2015 Udflugt til herregården Sønderskov ved Brørup og det historiske Skibelund Krat Tid: Lørdag den 22. august 2015 kl. 13.30 til ca. kl. 17.00 Sønderskov

Læs mere