FAMILIEINSTITUTION OG FAMILIEKLASSE MIDTVEJSEVALUERING

Transkript

1 Kildemarksprojektet FAMILIEINSTITUTION OG FAMILIEKLASSE Jeg vil gerne have et barn, der kan gebærde sig i verden, og kan få et godt liv Familieklassen er et skridt videre mod det Forældre til barn i Familieklassen Udarbejdet af: Sune Bjørn Larsen Selvstændig organisationspsykolog 14. november 2006

2 INDLEDNING 3 BESKRIVELSE AF FAMILIEKLASSEN OG FAMILIEINSTITUTIONEN 3 KONKLUSION 7 ANBEFALINGER 9 BILAG 1 - EVALUERINGENS METODE 12 BILAG 2 - INTERVIEWS 12 Projekternes organisering 12 Projekternes pædagogiske metode og effekt 13 Karaktererne 14 Andet 14 Effekt 14 Familieklassen 14 Familieinstitutionen 17 BILAG 3 SPØRGESKEMAER TIL FORÆLDRE OG SAMARBEJDSPARTNERE VED OG SLUTEVALUERING AF HVERT BARNS FORLØB I HHV FAMILIEKLASSEN OG FAMILIEINSTITUTIONEN 21

3 INDLEDNING Dette er en midtvejsevaluering af Familieklassen og Familieinstitutionen, som er projekter, der har fundet sted på Kildemarksskolen og i institutionerne Kildegården og Pilegården i Næstved. Formålet med evalueringen er følgende: Systematisere og beskrive hidtidige erfaringer i Familieklassen og Familieinstitutionen. På baggrund af disse beskrivelser ønskes konkrete anbefalinger til den fortsatte virksomhed i projekterne. BESKRIVELSE AF FAMILIEKLASSEN OG FAMILIEINSTITUTIONEN Familieklassen er et tilbud til børn på Kildemarksskolen og deres forældre. Familieinstitutionen er et tilbud til børn i daginstitutionerne Pilegården og Kildegården og deres forældre. Begge projekter indeholder to ugentlige halve dages undervisning, pasning/aktiviteter og samtaler. Børnene møder i projektet sammen med deres forældre i stedet for at møde i deres almindelige klasse/institution. Udover de to halve dage i Familieklassen eller Familieinstitutionen følger eleven/børnehavebarnet den almindelige hverdag i klassen/børnehaven. I hvert projekt er der to ansatte. I Familieklassen er der ansat to lærere. De er ansat i 12 timer hver ugentligt. I Familieinstitutionen er der ansat en pædagog og en socialrådgiver, der også er uddannet som familiebehandler/terapeut. De er ansat i 14 timer hver ugentligt. Disse timetal indeholder lektioner, møder, supervision mv. Familieklassen har optaget børn siden september 2005 og Familieinstitutionen har optaget børn siden februar Indtil videre har der været 12 børn og deres forældre i Familieklassen, og der har været 13 børn og deres forældre i Familieinstitutionen. Målgruppen Målgruppen for projektet er beskrevet herunder: Udsatte børn 0-12 år og deres familier på de pågældende inst./skole. Med udsatte børn menes i denne forbindelse børn med relationelle problemer i forhold til adfærd, kontakt og trivsel; herunder børn med voldsom konfliktadfærd, tilknytningsproblemer, koncentrationsvanskeligheder og følelsesmæssige vanskeligheder. Projektbeskrivelse for Familieklasse og Familieinstitution i Kildemarkskvarteret Udvælgelse Med hensyn til udvælgelsen af disse børn er det klasselærer/kontaktpædagog for det enkelte barn, der vælger hvilke børn, der skal begynde i projektet. De drøfter først deres emne med projektmedarbejderne, og opfordrer derefter forældrene til at mødes med projektmedarbejderne. I løbet af projektperioden har Familieinstitutionen valgt at afgrænse målgruppen til børn på 3-6 år, da det har været svært at indeholde 0-3 årige i projektet, da det gav nogle praktiske og pædagogiske udfordringer i projektets opstart. Det er fortsat intentionen, at de 0-3 årige skal være en del af målgruppen senere. Mål og målfastsættelsessamtale En meget væsentlig del af projektets pædagogik er, at der sættes mål for hvert barn. Ved projektets start laves der 1-4 mål for hvert barn. Børnene bliver vurderet i forhold til målene i den tid, de er i projektet og ligeledes i barnets daglige institution/skoleklasse. Ved målfastsættelsessamtalen i Familieklassen mødes projektmedarbejderne, klasselærer, forældre og barnet. Projektmedarbejderne har en konsultativ rolle i denne samtale. Barnet er med til samtalen i Familieklassen for at synliggøre for barnet, at klasselærer og forældrene arbejder sammen og bliver enige om barnets mål. Til målfastsættelsessamtalen i Familieinstitutionen er barnet ikke med. Målene formuleres ud fra spørgsmålet: Hvilke 2-4 adfærdsændringer skal der til, for at barnet bliver en bedre skoleelev/børnehavebarn. 3

4 Det tilstræbes, at målene skal være observerbare adfærdsmål, og det tilsigtes, at målene skal være udtryk for hvad barnet skal gøre (og ikke hvad barnet ikke skal gøre). Herunder ses eksempler på mål for børnene i Familieklassen: Har X talt pænt til de andre børn? Har Y gjort hvad de voksne siger uden at diskutere? Er Z blevet på sin plads? Har V undgået at lave provokerende mundbevægelser? Herunder ses eksempler på mål for børnene i Familieinstitutionen: X sidder stille til samling Y tager sit tøj på, når de voksne beder hende om det Z lytter til hvad de andre børn siger til ham I skolen bliver der givet karakterer til barnets mål efter hver time. I institutionerne bliver der givet point/score eller en smiley, hver gang en pædagog vurderer, at det er relevant i forhold til målet. Dette gøres ud fra ideen om, at adfærdsændringen er størst, når vurderingen af barnet bliver givet tættest muligt på den situation, der er i fokus. Når barnet er i Familieklassen eller Familieinstitutionen er det forældrene, der giver karaktererne. Målene bliver vurderet på en skala fra 1 til 4, hvor 4 er det bedste. Børnenes mål bliver løbende drøftet, og der kigges på de samlede karakterer ved midtvejsevaluering og ved evaluering af barnet. Med hensyn til disse karakterer og smileys, er der følgende kommentarer fra forældrene: De point, vi giver, har hjulpet meget Vi bruger også de der point derhjemme Jeg tror ikke børnene tænker så meget over målene men efterhånden som de hører målene flere og flere gange, så sidder det på rygraden Forælder til barn i Familieklassen Overordnet indeholder et barns forløb i projekterne en midtvejsevaluering og en slutevaluering, hvor barnet, dets forældre og klasselærer/kontaktpædagog vurderer hvordan det går eller er gået med de mål, der er defineret ved målfastsættelsessamtalen. Her justeres og ændres målene også, hvis det er relevant. Derudover udfylder forældrene og klasselærer/kontaktpædagog et spørgeskema inden midtvejsevalueringen og slutevalueringen (jf. bilag 3). Projekternes daglige indhold Når barnet og dets forældre starter i projektet, ser dagenes program ud, som der står herunder. Et forløb varer i 12 uger, og der er mulighed for forlængelse, hvis alle parter vurderer, at det er hensigtsmæssigt. I Familieklassen er børnene og en af deres forældre tilknyttet to formiddage om ugen: Familieklassen Planlægningsrunde Fællesaktivitet eller skolearbejde Pause Skolearbejde Pause Evalueringsrunde I Familieinstitutionen er børnene og en af deres forældre ligeledes tilknyttet to formiddage om ugen, og har følgende forløb: Familieinstitutionen min Planlægningsrunde Pause 1-2 timer Aktiviteter Pause 30 min Evalueringsrunde I begge tilbud bruges dagens første punkt til en fælles planlægningsrunde, hvor forældrene på skift fortæller, hvad der optager dem, og formulerer et aktuelt mål for barnet, som der skal være fokus på den pågældende dag, eller fortæller om hvordan det er gået med det mål, der blev formuleret sidst. Det er projektmedarbejdernes oplevelse, at familierne bruger disse samtaler til at læsse af og drøfte situationer, der er - eller har været - udfordrende for dem som familie. 4

5 Vi henvender os til forældrene vi henvender os altid til forældrene - og spørger: Hvad vil I gerne have fokus på i dag. De kan så henvende sig til børnene, og spørge eller det kan også være de siger: Altså i dag skal vi have fokus på, at du [barnet] skal høre efter, fordi i morges der De drøfter også ting, der er rigtigt svære for dem De har utroligt meget tillid til os. Lærere fra Familieklassen Efter en kort pause går familierne i gang med skolearbejdet i Familieklassen og med aktiviteter i Familieinstitutionen. Indholdet af disse elementer vil jeg beskrive for hvert tilbud. Familieklassen I Familieklassen er der tilrettelagt undervisning fra kl.9.00 til Det er forældrene, der underviser deres børn i materiale, som deres klasselærer har udleveret. Projektmedarbejderne går så rundt, og er til rådighed, men styrer ikke undervisningen, som det normalt gøres i folkeskolen. Det er forældrenes ansvar, at børnene laver noget. Projektmedarbejderne observerer forældrenes samspil og giver feedback til forældrene. Lærerne træder til, hvis et af børnene absolut ikke vil undervises, og f.eks. ligger under bordet, og bare ikke vil mere. Projektmedarbejderne kan f.eks. spørge den voksne: Er det okay det her? Vi balancerer hele tiden på en knivsæg: Hvor meget skal jeg gå ind i det her, eller skal jeg bare lade det ske? Nogle gange laver vi også fælles aktiviteter - f.eks. snakke om ferien, og det giver nogle vildt gode snakke. Lærer fra Familieklassen Der er fælles pause fra undervisningen kl , der bruges til uformel snak mellem forældre, børn og projektmedarbejdere. Ifølge projektmedarbejderne opstår der mange vigtige drøftelser med familierne i pausen. Klokken er der en runde, hvor alle sidder og taler om, hvordan dagen i Familieklassen er gået og hvordan de sidste par dage i elevens stamklasse er gået. Forældrene giver barnet karakter til barnet for adfærden i Familieklassen den pågældende dag. Efter dette går børnene og projektmedarbejderne tilbage til Kildemarksskolen, og børnene deltager i den almindelige undervisning, og lærerne underviser almindelige klasser. Forældrene går hjem. Familieinstitutionen I Familieinstitutionen følges den samme rytme omkring dagens start og målsætningssamtaler. I stedet for undervisning indeholder dagen aktiviteter for både børnene og deres forældre. Aktiviteterne er tilrettelagt af de ansatte i Familieinstitutionen. Aktiviteterne er for så vidt næsten fløjtende ligegyldige Det vi prøver at stille op er en ramme, hvor forældrene kan blive nysgerrige på deres børn Og det ved forældrene godt Projektmedarbejder fra Familieinstitutionen Forældrene og børnene kunne bl.a. huske, at de havde lavet følgende aktiviteter: Bage boller En tur i skoven Lave bål Lege med modellervoks Bygge med lego-klodser I forbindelse med aktiviteterne bytter forældrene børn, mens de er i Familieinstitutionen. Projekternes pædagogiske metode Begge projekter har en særlig pædagogisk metode, som de praktiserer. Metoden er beskrevet i bogen Flerfamilieterapi af Asen, Dawson og McHugh 1. I denne beskrivelse gennemgås teorien ikke, men i 1 Evalueringen har sammenlignet tilbagemeldingerne fra især forældre og børn med den teoretiske tilgang i bogen Flerfamilieterapi af Asen, Dawson og McHugh udgivet af Hans Reitzels forlag i

6 stedet gives der eksempler på hvordan projektmedarbejderne selv har beskrevet metoden, og der gives eksempler på hvordan forældre, børn og samarbejdspartnere har oplevet projektmedarbejdernes tilgang til arbejdet. Projektmedarbejderne har følgende kommentarer om projektets metode vi henvender os altid til forældrene, og så må de spørge børnene, hvis de vil Vi laver konsulentarbejde med forældre og børn vi er et rådgivende forum Jeg er jo ikke eksperten og det gør vi meget ud af. Og så kan jeg bruge mine øjne til at se hvad der sker, og så kan jeg snakke med dem om det Vi forsøger at skabe en stemning, hvor vi afdramatiserer det her med at tale sammen og stille spørgsmål til hvordan forældrene er sammen med deres børn Projektmedarbejdere fra Kildemarksprojektet Dette er blevet opfattet på følgende måde af forældre: I Familieklassen er det forældrene kontra deres børn og ikke læreren i forhold til børnene Jeg havde en konflikt. Min datter holdt sig for ørerne, og jeg fjernede hendes hænder, og det blev hun skidesur over. Så sagde en af lærerne, at det var måske ikke så god en ide, og det kunne jeg godt se Forældrene giver også hinanden gode råd og det er godt Man skal være indstillet på at få gode råd og ideer, hvis du skal være en del af det her projekt Det får ikke lov til at flyde derovre. Lærerne sætter dagsordenen De styrer det med hård hånd altså på en god måde Rammerne er rigtige og omgivelserne er rigtige Forældre til børn i Familieklassen Et af børnene i Familieklassen udtrykte det på denne måde: De [lærerne] siger f.eks. ikke: Du kan godt høre efter hvad din mor siger Barn fra Familieklassen Blandt projektmedarbejderne er der bred enighed om, at de er en del af det offentlige system, men at de - via deres metode og projektets lokale organisering - tilbyder dette system til forældrene på en anden måde end sædvanligt. Dette havde en forælder følgende udsagn om: De [lærerne] stiller også spørgsmål på en god og konstruktiv måde De er meget nede på jorden ligesom os andre Forælder til barn i Familieklassen Et af målene i projektet er at have en iagttagende og konsulterende rolle, hvor forældrene kommer til at se sig selv som en ressource. Projektet giver forældrerollen tilbage til forældrene på en enkel måde Medlem af arbejdsgruppen Dette kommer til udtryk hos forældrene i de følgende citater: De [projektmedarbejderne] er betragtere de blander sig ikke unødigt De gav en opgave, og så var det op til os at lave opgaven, og det var rart Der er jo vores børn, og de tager dem jo ikke med hjem til aftensmaden alligevel De er helt nede på jorden, og de er ikke en trussel de er ikke belærende Forældre til barn i Familieinstitutionen Der er også en del andre pædagogiske tiltag til rådighed, som det ses i det følgende citat. De kan også bruge andre ting. F.eks. bruge video og kigge på det bagefter Vi har også mulighed for at bytte børn nede i Familieklassen. Det skal vi prøve på torsdag Forælder til barn i Familieklassen Projekternes organisering og planlægning 6

7 Projektmedarbejderne i Familieklassen er ansatte fra den skole, der har børn i projekterne. Den ene projektmedarbejder i Familieinstitutionen er ansat i den ene institution, der har børn i projekterne og den anden projektmedarbejder er fra et familiebehandlingstilbud. Projekterne er finansieret af Kildemarksprojektets midler, som er en særlig lokal konstruktion, hvor midlerne til udviklingstiltag og drift, er lagt ud til forvaltning i lokalområdet. Projektet er derved en ren udgift for lokalområdet på kort sigt. Ifølge skolelederen som også er leder af Kildemarksprojektet - koster Familieklassen ca ,- pr år og Familieinstitutionen koster ligeledes ca ,- pr år 2. Skolelederen bemærker imidlertid, at skolens budget balancerer på trods af denne udgift, og har en formodning, om at de ressourcer, der bruges på projektet her og nu, opvejes af, at børnene undgår specialforanstaltninger, som er dyrere. I Familieinstitutionen bruges et køkken/alrum i daginstitutionen Kildegården. I Familieklassen bruges et lokale i skolens tilknyttede SFO-lokale. Projektets styring og planlægning er foretaget af en arbejdsgruppe, der består af de daglige ledere af de to institutioner og skolen, der er med i projektet, projektleder (som samtidig er supervisor) og koordinator. I løbet af projektet valgte arbejdsgruppen, at projektmedarbejderne skulle deltage på deres møder, da emnerne på møderne viste sig at være relevante både for projektmedarbejderne og arbejdsgruppen. I projektet blev der lagt en strategi om, at i projektets første periode (som ligger op til denne midtvejsevaluering) skulle der være fokus på at opkvalificere og sikre engagementet hos projektmedarbejderne, der skulle være fokus på formidlingen af projektets ide og sidst skulle der skabes nogle succeser for at sikre en god start til projektet. Dette blev dels gjort ved, at arbejdsgruppe og projektmedarbejderne besøgte Marlborough Familiecenter i London, hvor der er arbejdet med Flerfamilieterapi gennem 25 år, og dels ved at starte med at optage børn, der ikke var alt for ressourcekrævende. I projektets næste periode (som følger efter denne midtvejsevaluering) er strategien at fokusere på forankringen af projektet i forhold til andre projekter og tiltag. KONKLUSION Overordnet set er alle, der har været interviewede personer i både Familieklassen og Familieinstitutionen børn, forældre, projektmedarbejdere, lærere, der har børn i Familieklassen, pædagoger, der har børn i Familieinstitutionen og arbejdsgruppen meget positive i deres vurdering af projektet. De synes, projekterne er en god ide, og er enige om, at projekterne har en meget positiv effekt på børnene. Herunder ses nogle af de involveredes kommentarer til projektet under evalueringens interviews. Overordnet set er det et vildt godt projekt Jeg har kun rosende ord til projektet, og kan kun anbefale det Forældre til barn i Familieklassen Godt projekt forældrene tager ansvar, kommer på banen, får råd, støtte, vejledning, sparring med andre forældre Forældrene kunne ikke forstå det jeg sagde. I Familieklassen fik de indsigt i hvordan deres eget barn fungerede Der har været styr på tingene, mål, midtvejsevaluering og slutevaluering Lærere på Kildemarksskolen Det er et godt projekt man er sammen med barnet på en anden måde du kommer meget tættere på dit barn 2 Dette beløb dækker primært lønudgifter, udgifter til løbende efteruddannelse og drift. Udgifter til lokaler er ikke med i dette beløb. 7

8 Det har været godt med samarbejdet med andre forældre. Man bliver bekræftet jeg er ikke alene Vi har jo nogle børn med noget ild i rumpen Forældre til barn fra Familieinstitutionen Familieinstitutionen har haft en stor effekt Jeg har set en klar forandring i barnets væremåde Pædagoger i Pilegården og Kildegården Ovenstående holdninger er beskrevet nærmere i bilag 2, hvor alle interviewedes pointer er beskrevet nærmere. På baggrund af forældre og børns tilbagemeldinger er det tydeligt, at den pædagogik og den teoretiske tilgang, der er brugt i Familieklassen og Familieinstitutionen, er brugt i overensstemmelse med den teori, som projekterne har valgt, og de har derved opnået de effekter, der har været ønsket. Det har givet følgende meget positive effekter: Det opleves, at børnenes adfærd ændres markant positivt i forbindelse med, at de er i projektet. Forældrene oplever sig selv som en ressource i forhold til barnet, og føler sig ansvarlige for forandringer hos børnene. Forældrene føler sig mødt og forstået af projektmedarbejderne, som hverken bedømmer forældrenes indsats eller tager ansvaret for forældrene i situationer, hvor det er svært for forældrene at styre deres børn. Forældrene har oplevet, at der er skabt fællesskaber omkring børnene med de øvrige forældre, hvor de føler sig forstået og hjulpet af andre i samme situation. Det, at børnene i projekterne har været oplevet som et problem afdramatiseres, og det skaber både en erkendelse af et behov for forandring hos forældrene, og samtidig en motivation for at deltage aktivt i den forandring. Projekterne stiller også redskaber til rådighed for forældrene, så de kan håndtere den situation, de står i. De lærere og pædagoger, der har børn i projekterne, oplever, at de får en anden og bedre - forståelse for både børnene og deres forældre. Disse effekter er skabt ved en række indsatser, der er blevet opfattet meget positivt af de involverede i projektet. Den liste, der ses herunder, skal derfor opfattes som en liste over positive elementer, der bør bevares i Familieklassen og Familieinstitutionen, og som bør være til stede i evt. kommende projekter, der har lignende karakter: Ligeværdighed mellem professionelle og forældre, så forældrene ses som en ressource Den teoretiske ide om, at forældrene er den primære ressource i arbejdet med børnene er gennemført meget overbevisende af projektmedarbejderne i projekterne. Dette har været en afgørende faktor for de meget positive tilbagemeldinger, der har været fra forældrene. Forældre til børn i begge projekter har uafhængigt af hinanden beskrevet projektmedarbejderne som meget nede på jorden, og fremhævet det som meget positivt. Projektmedarbejdernes engagement og evner Alle børn, forældre, lærere, pædagoger og arbejdsgruppe - har fremhævet hvordan projektmedarbejdernes engagement og evner har været helt afgørende for, at projektet har været en succes. Brugerne har oplevet projektmedarbejderne som meget personligt engagerede, hvilket støttes af arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen og projektmedarbejderne fremhæver desuden en systematisk understøttelse og udvikling af medarbejderne via kurser, supervision og uddannelse som vigtigt for deres engagement og evner. Tilgængelighed Flere forældre har understreget vigtigheden af, at det har været muligt at starte i projektet uden forudgående ventetid. De har desuden understreget, at det har været vigtigt, at projektet ikke er en del af det etablerede indstillingssystem. Synlighed og løbende dialog Familieklassen befinder sig på Kildemarksskolen. Familieinstitutionen befinder sig fysisk i den ene institution Kildegården og de forældre, der havde børn, der normalt var tilknyttet til Kildegården oplevede, at der gennem projektet blev skabt et tæt samarbejde mellem projektmedarbejderne og Kildegårdens personale, som sikrede en god dialog om deres barn. Projektmedarbejderne i Familieinstitutionen oplevede ligeledes, at der var en større synlighed, og derved en rigtig god opbakning til projektet i Kildegården. Det var desuden tydeligt, at de 8

9 øvrige pædagoger i Kildegården vidste meget mere om projektet og havde ifølge deres egen vurdering - udviklet et større ejerskab for projektet meget tidligt i projektets forløb. ANBEFALINGER Herunder ses anbefalinger til projektet i oversigtsform. Det er vigtigt at understrege, at projektet blev vurderet overordentligt positivt, og at anbefalingerne skal opfattes som mindre justeringer. Tema Anbefaling Større inddragelse af stuepædagoger og klasselærere Stuepædagoger og klasselærere kan med fordel inddrages som en mere væsentlig del af indsatsen i Familieklasse og Familieinstitutionen. Både lærere og pædagoger ønskede selv at spille en langt større rolle i projektet, fordi de tydeligt kunne se projektets positive resultater. Herunder ses deres konkrete forslag og ønsker: Større synlighed for projektet. Både projektmedarbejderne og flere lærere/pædagoger har givet udtryk for, at der er flere projekter i gang på Kildemarksskolen, og at det skaber en manglende synlighed for projektet. Desuden er der en konkret udfordring omkring Familieinstitutionens tilknytning til Pilegården, eftersom projektet ikke foregår dér, og forældrene derfor ikke oplever, at det er tilstrækkeligt synligt og i fokus i Pilegården. Tydeligere information om projektet til stuepædagoger og klasselærere, så de er mere trygge ved at skulle foreslå tilbuddet til forældre. Flere lærere og pædagoger har ønske om at være med i projekterne en dag for at kunne se hvordan en dag i Familieprojektet forløber. Både lærerne og nogle pædagoger gav udtryk for, at det er et krævende projekt på den måde, at de skal bruge tid på at udfylde skemaer og skal deltage i dialogerne om barnet. For pædagogernes vedkommende skal de øvrige i institutionen dække for det fravær det giver, når nogen skal til møder i forbindelse med projektet. Lærerne samt pædagogerne fra Pilegården ønskede nærmere indblik i hvilke resultater, der opnås i projekterne, og en nærmere dialog med projektmedarbejderne. Hvordan fastholdes fokus på ændringerne, når vi ikke er til stede længere? Denne bekymring deles af en af de øvrige lærere, der ligeledes er bekymrede for hvordan det skal gå med målene og indsatsen, når barnet stopper i Familieklassen/Familieinstitutionen. En lærer havde oplevet, at vedkommende havde givet meget information om et barn og dets familieforhold til projektmedarbejderne, men havde ikke oplevet at få tilsvarende information tilbage. Læreren havde en klar fornemmelse af, at der i Familieklassen var opstået brugbar viden om barnet, og hvordan barnet kunne tackles i barnets klasse fremover, men oplevede ikke at have fået del i den viden. Dette var der et stort ønske om fra lærerens side. Pædagogerne gav udtryk for, at de gerne ville have undervisning i den vanskelige samtalesituation, hvor de 1. Det anbefales, at det vurderes om og hvordan klasselærer/kontaktpædagog kan deltage i projekterne i 1-2 af dagene i løbet af barnets projektperiode. 2. Det anbefales, at der etableres en systematisk dialog mellem klasselærer/kontaktpædagog og projektmedarbejdere, når de har et barn i tilbuddet. F.eks. et kortere planlagt møde mellem lærer/pædagog og projektmedarbejdere efter 4., 8. og 12. uge. Desuden bør det overvejes om, der kan gives færre karakterer i løbet af dagen i skolen, således at det er mere realistisk for lærerne at nå. 3. Det anbefales, at der laves en tydelig beskrivelse af hvordan og hvad der kommunikeres om i forhold til barnet mellem klasselærere/pædagoger og projektmedarbejdere. Det understreges her, at lærerne ikke var kritiske overfor hvad projektet indeholdt, men alle var interesserede i at få mere konkret viden og ideer om barnets udvikling. 4. Det anbefales, at projektmedarbejderne i Familieinstitutionen underviser 9

10 skal tilbyde projektet til forældre. Denne undervisning ville de gerne have af Karen fra Familieinstitutionen, da de flere gange havde oplevet, at hun har særlige evner på dette område. Møder for forældrene efter projektet Forældrene i Familieinstitutionen gav tydeligt udtryk for, at projektet meget gerne må indeholde et eller flere møder, efter de er færdige i projektet. De er nysgerrige på, hvordan det går de andre. Det vurderes, at der er et stort udviklingspotentiale i at dette forum kan mødes fremover. Bedre informationsmateriale til forældre. Flere forældre var usikre på hvad projektet indeholdt, og ønskede mere konkret viden for at kunne tage bedre stilling til, om projektet var egnet for dem. Dette er allerede et opmærksomhedspunkt for projektets arbejdsgruppe, og det er bl.a. en del af projektets strategi at bruge forældre, der har været involveret i projektet til at beskrive det for kommende forældre i projektet. Både medlemmer af arbejdsgruppen og pædagoger foreslog desuden, at der kunne laves en demonstrations-dvd, hvor forældre og børn blev optaget, så de kunne blive vist til andre, så de bedre kunne forholde sig til projektets indhold. Desuden kan denne DVD også bruges til at demonstrere projektet og dets metoder til lærere og pædagoger. Opstilling af tydeligere kriterier for visitation af børnene. Følgende synspunkter er fremhævet i interviewene, som kriterier for hvad der giver størst effekt hos børnene. Når forældrene har været motiverede, og har været parate til at kigge på sig selv. Når det er normale børn, og ikke psykisk syge børn eller forældre, der er behandlingskrævende. Det er for normale børn, hvor problemerne bare er vokset store (Projektmedarbejder) Når forældrene kan føre samtaler på dansk Når det ikke er de allermest ressourcekrævende børn (Pædagog fra Kildegården/Pilegården) Der er opsamlet en del erfaring blandt projektmedarbejderne om ovenstående. Karaktererne Selvom både pædagoger og lærere alle er positive overfor brugen af karaktererne til børnene har flere oplevet, at karaktererne blev brugt af barnets forældre på en måde, som de synes var uhensigtsmæssig. Kvalificering og udvikling af projektmedarbejderne Det er tydeligt, at det er projektmedarbejdernes kompetencer og deres engagement, der er en af de primære drivkræfter i projektet. Alle fire ansatte oplever, at det er et fantastisk spændende og givende arbejde. Men synes de mangler tid til dialoger med lærere/pædagoger, mellem projekterne og til udviklingstiltag. En enkelt oplever, at der pædagogerne i Kildegården og Pilegården i kommunikation om vanskelige temaer med udgangspunkt i projektets teoretiske grundlag, og derved samtidig fortæller om projektet og dets indhold. 5. Det anbefales, at der løbende holdes møder, hvor alle der har været i projektet kan mødes. 6. Det anbefales, at denne strategi om at bruge forældre fortsat følges. Det anbefales ligeledes, at der arbejdes videre med tankerne om en demonstrations-dvd til kommende forældre. 7. Det anbefales, at projektmedarbejdernes erfaring om hvem der har mest gavn af arbejdet i projekterne skrives ned, så det bliver tydeligt, hvem der profiterer mest af projektet. Det anbefales desuden at forsøge at skabe en systematisk visitationsproces, der giver mulighed for at vurdere om forældrene er motiverede, så det bliver muligt, at vælge dem fra, der ikke er det. Sidst anbefales det fortsat at det tilstræbes, at visitationskriterierne kan ændres, efterhånden som projektet og projektmedarbejderne udvikler sig, således at børn med andre og vanskeligere problemstillinger kan få glæde af projektet senere. 8. Det anbefales, at det specificeres tydeligere, hvad der er hensigten med karaktererne overfor lærere/pædagoger. 9. Det anbefales, at det specificeres tydeligt hvilke behov projektmedarbejderne har til udvikling, og hvilken tid der afsættes til dette og på hvilket tidspunkt. Denne planlægning bør laves på et fælles møde i 10

11 er alt for få ressourcer til at dække arbejdet i den primære institution og i Familieinstitutionen på samme tid. Samarbejde med sagsbehandler og psykolog Sagsbehandler og psykolog i området har ikke nogen formel tilknytning til projektet. De kunne ønske sig en løbende kort orientering om og samarbejde med projektet, for at sikre et godt og tæt samarbejde, og for at være opdateret i forhold til projektets indhold. Dette skulle sikre, at der ikke var modsatrettede tilbud/foranstaltninger i gang i den enkelte familie på samme tid. Kvantitative data Det har ikke været muligt, at lave kvantitative vurderinger af effekten af projektet på børnene. Evaluator har vurderet det kvantitative materiale, der er til rådighed i projektet. Hver datakilde gennemgås herunder Målene og de karakterer der er givet til børnene. I Familieklassen er karaktererne noteret med stor punktlighed, mens der mangler mange karakterer i Familieinstitutionens materiale. Familieklassen har derved et materiale, der er meget brugbart i de pædagogiske samtaler med forældre og lærere. Efter gennemgang af tallene vurderes det dog, at materialet ikke er velegnet til kvantitative vurderinger af effekten af projektet. Dette støttes ligeledes af, at flere af lærerne vurderer, at de får givet karaktererne for tilfældigt, idet de skal gives efter timer, hvor der er flere andre presserende ting, og de synes selv, at karaktererne til tider bliver givet for hurtigt og for tilfældigt pga. tidspres. Spørgeskemaer til forældrenes evaluering af projekterne. Der er udfyldt for få skemaer til, at de kan tages som udtryk for hvad forældre og klasselærer/kontaktpædagog mener om projektet 3. samarbejde med arbejdsgruppen, ledelsen af skolen og institutionerne. 10. Det anbefales at afklare ansvar, kompetencer og roller mellem Familieklassen/Familieinstitutionen og det etablerede system af sagsbehandlere og psykolog. Det anbefales, at der etableres et godt og tæt samarbejde mellem parterne. Det er dog vigtigt at sikre, at projektet fortsat ikke betragtes som en del af det etablerede behandlingssystem af forældrene. 11. Det anbefales, at målene og karaktererne bevares i deres nuværende form, som en pædagogisk metode. Både forældre, lærere og pædagoger oplever, at målene og karaktererne er meget effektive, når de bruges i en løbende dialog, og når de ændres og udvikles løbende 4. De er derved uegnede til vurdering af projektets effekt på børnene. 12. Hvis der ønskes en kvantitativ evaluering af projekternes effekt anbefales det, at projektets målsætninger vurderes og tilpasses, og at det derefter vurderes hvilke kvantitative data, der er behov for til den kommende evaluering, således at designet omkring indsamling og opgørelse af disse kan påbegyndes hurtigst muligt. Dette kan dreje sig om kvantitative mål for børnenes adfærd, økonomiske vurderinger af projektets langsigtede effekter mv. Det skal dog tilføjes, at dette er meget vanskelige beregninger. 3 For Familieinstitutionen findes der to skemaer, der er udfyldt af kontaktpædagog i forbindelse med slutevalueringen og fem skemaer, der er udfyldt af forældre (to af skemaerne er slutevalueringer, og for de sidste tre skemaers vedkommende, er det uklart, om de er udfyldt i forbindelse med en slut- eller midtvejsevaluering). For Familieklassen findes der to skemaer, der er udfyldt af klasselærere (hvor det ene er en midtvejsevaluering, og det er uklart, hvad det andet er), og der findes fire skemaer, der er udfyldt af forældre (tre skemaer er midtvejsevalueringer, og et skema er en slutevaluering). 4 Målene er ikke brugt som udtryk for en målbar udvikling hos barnet hidtil. Det anbefales, at de fortsat udelukkende bruges som pædagogisk redskab. Det bør overvejes, om det skal tilstræbes, at karaktererne har et gennemsnit på f.eks. 3,2 for et givet interval, og at målene justeres, hvis gennemsnittet bevæger sig under f.eks. 2,5 eller over 3,5. Derved kan det sikres, at målene er relevante uden at barnet oplever at få nederlag via for lave karakterer. 11

12 BILAG 1 - EVALUERINGENS METODE Evalueringens primære kilde er interviews med følgende grupper: Projektmedarbejderne (to lærere og to pædagoger) Personer i projekternes arbejdsgruppe (fem personer: Skoleinspektør, to institutionsledere, projektleder og projektkoordinator) Nogle af børnene fra Familieinstitutionen (to børn) Nogle af børnene fra Familieklassen (seks børn) Nogle af forældrene fra Familieinstitutionen (fem forældre) Nogle af forældrene fra Familieklassen (fem forældre) Familieklassens samarbejdspartnere (syv lærere på Kildemarksskolen) Familieinstitutionens samarbejdspartnere (to pædagoger fra Kildegården og to fra Pilegården) Evaluator har desuden ringet til sagsbehandler samt skolens psykolog og spurgt dem om deres rolle i - og opfattelse af - projektet. Evaluator har bedt arbejdsgruppen om at udvælge informanter, der repræsenterer alle de forskellige holdninger, der har været til projekterne. Alle spørgeguider er sendt til informanterne på forhånd, og kan rekvireres hos evaluator. Midtvejsevalueringen er desuden sendt til alle informanter sammen med et følgebrev, hvor de opfordres til at kontakte evaluator, hvis de vurderer, at de holdninger og meninger, der er præsenteret i midtvejsevalueringen, ikke er repræsentative for det interview, de har deltaget i. Følgende data er desuden vurderet i forbindelse med midtvejsevalueringen: Elevernes fremmøde i projekterne Elevernes karakterer i projektperioden Forældrenes evalueringer og midtvejsevalueringer i projektet BILAG 2 - INTERVIEWS I det følgende afsnit er de temaer, der opstod under interviewene, beskrevet. Jeg har valgt at de to første afsnit om projekternes organisering og pædagogiske metode omhandler både Familieklassen og Familieinstitutionen, da projekterne refererer til samme arbejdsgruppe, har samme projektbeskrivelse og har næsten samme organisering. Det sidste af disse to afsnit indeholder desuden også nogle overordnede betragtninger om effekten af projektet. De følgende afsnit om effekten og indholdet af projekterne er beskrevet separat for de to projekter. Projekternes organisering I forbindelse med organiseringen af projektet fremhæver projektmedarbejderne følgende om projektets organisering Lisbeth [projektkoordinator] og Thomas [projektleder/supervisor] gør det godt og er altid behjælpelige Thomas opbakning er helt fantastisk. Han stoler så meget på os, at han bakker vores beslutninger op Projektmedarbejder i Kildemarksprojektet Med hensyn til opstarten af projektet og tilegnelsen af metoden fremhæver både projektmedarbejderne og projektlederen, at den indledende studietur til London, hvor de så flerfamilieterapi, var nødvendig og meget inspirerende for det videre arbejde. Det oplevedes som en fælles start og skabte en pionerånd for hele projektet. I arbejdsgruppen fremhæves det desuden, at der har været en god arbejdsfordeling i gruppen. Projektlederen har inspireret med en ide, en tro på projektet, en meget positiv indstilling og engagement samt et stort arbejde for projektet. Alle oplever, at der har været en god ansvarlighed for projektet. Projektlederen fremhæver selv, at han mener, det har været vigtigt, at det har været frivilligt, om skolen og institutionerne ville melde sig, og at dette har været medvirkende for motivationen i forhold til at medvirke til projektet. 12

13 Det er tydeligt i alle interviews, at det er projektmedarbejdernes engagement og deres evner, der er en af de primære årsager til succesen i projektet. Alle fire ansatte oplever, at det er et fantastisk spændende og givende arbejde. De synes dog, at de mangler tid til dialoger med lærere/pædagoger, tid til dialog mellem Familieinstitutionen og Familieklassen samt til udviklingstiltag. De kunne ønske sig et arbejdsrum til fælles brug for de to projekter både til fælles møder til erfaringsudveksling, men også til skrive- og planlægningsarbejde. De oplever desuden, at det er vanskeligt at arbejde i projektet om formiddagen og gå direkte videre til en almindelig arbejdshverdag bagefter. De fremhæver dog, at tidsrammerne er blevet meget bedre i dette år i forhold til tidligere. I arbejdsgruppen er der enighed om, at der hvor projektet er lige nu, er det vigtigt at fokusere på projektets synlighed og på at forankre og afklare projektets sammenhæng både i forhold til lærernes og pædagogernes arbejde, men også i forhold til det etablerede system af sagsbehandlere og psykolog på skolen. Dette ønske deles af en af de sagsbehandlere, der er knyttet til Kildemarksprojektet, og som derved arbejder med de samme børn og familier. Hun oplevede ikke, at hun overhovedet var blevet inddraget i projektets indhold. Hun var nysgerrig på projektet, og ønskede, at der blev tjekket hos sagsbehandleren om barnet er aktivt i forhold til om barnet er i gang med et forløb eller en anden foranstaltning. Dette skulle have til formål at sikre, hvilke tiltag der var i gang i forhold til familien, og sikre, at der ikke var modsatrettede tiltag i gang i forhold til familien.. Den psykolog, der er tilknyttet Kildemarksprojektet, har de fleste af de børn, der er i Familieklassen og Familieinstitutionen, som en del af sin målgruppe i sit arbejde. Hendes udgangspunkt var, at hun ikke kendte ret meget til projektet, da hendes og projektleders samarbejde så småt først begyndte i august Hun tilkendegav, at fra hendes position havde samarbejdet med projektet langt hen ad vejen været noget rod, da hun ikke har haft nogen officiel rolle i projektet, men beskriver, at hun har været involveret i nogle forløb, hvor lærere har vurderet, at projektet ikke har gavnet. Hun mente i lighed med sagsbehandleren - at børn og familier ikke skulle være i gang med flere forløb, da det ville gøre det umuligt at vurdere projektets effekt. Hun mente derfor, at skolen og institutionen skulle vide, at de ikke skulle foretage indstillinger af børn, mens de går i Familieklassen eller Familieinstitutionen. Hun mente ligeledes, at det skulle være synligt på de indstillinger hun får, hvis et barn tidligere har været i Familieklassen eller Familieinstitutionen, så hun kan følge op på de resultater og erfaringer, projektet har opsamlet. Hun bemærker også, at et godt og tæt samarbejde mellem projektleder og lokal psykolog er nødvendigt - det er ikke noget, der har været der fra start. Det er noget, der har udviklet sig i løbet af projektet. Helt overordnet så hun en stor fordel i at afklare konteksten for projektet herunder ansvar, kompetencer og roller mellem Familieklassen/Familieinstitutionen og det etablerede system af sagsbehandlere og psykolog. Sagsbehandleren kunne desuden godt tænke sig, at hele Kildemarksprojektet var en mere integreret del af lokalområdet, og mente, at dette kunne styrkes, hvis sagsbehandlerne evt. var en mere synlig del af Familieklassen og Familieinstitutionen. Hun ville gerne være en aktør i forløbet, hvis det var ønsket fra projekternes side. Med hensyn til arbejdsgruppens strategi om at arbejde med de børn der ikke var alt for ressourcekrævende og hvor forældrene var motiverede lykkedes dette ikke helt ifølge arbejdsgruppen. Jeg synes Familieklassen fik en ilddåb, fordi vi havde et stort behov for at få nogle børn med i projektet Medlem af arbejdsgruppen I den proces er det blevet tydeligt for arbejdsgruppen, at der er grænser for hvad man kan arbejde med i dette projekt, da det er et forebyggende projekt. Projekternes pædagogiske metode og effekt I dette afsnit er nogle af de pædagogiske metoder og deres effekt beskrevet ud fra de interviewedes perspektiv. 13

14 Karaktererne Opfattelsen af karakterernes effekt som pædagogisk redskab blev vurderet meget positivt af alle interviewede. Både forældre, børn, projektmedarbejderne, pædagoger og lærere har udtrykt, at brugen af karaktererne og målene har haft en stor effekt. De fleste lærere og pædagoger har udtrykt en vis skepsis overfor brugen af karaktererne som pædagogik, men alle har ligeledes sagt, at det er en god metode, fordi de kan se, at det virker på børnene og forældrene. Nogle lærere har dog oplevet, at karaktererne i enkelte tilfælde er blevet brugt på en måde, som de synes er forkert Forældrene gav penge for gode karakterer. Det er ikke lige min kop te Det er vigtigt hvordan pointene skal gives og bruges. Pointene har kunnet misbruges af de andre. Det forstærkede, at han blev drillet Lærere fra Kildemarksskolen Andet Forældrene i Familieinstitutionen havde forsøgt at bytte børn en af dagene i projektet, og syntes, at det var en rigtigt god ide. De sagde desuden, at der var mulighed for at bruge video, og at dette ville de egentligt gerne have gjort noget mere. De var glade for, at der var mange forskellige metoder til rådighed i projektet. Effekt Som tidligere nævnt er alle interviewede enige om, at projektet har været meget positivt for børnene og deres adfærd. Dette vurderes på følgende måde af arbejdsgruppen: Vi har kunnet se en enorm positiv udvikling på de familier, der har været igennem [projektet] De har fået en større tro på sig selv som forældre Medlemmer af arbejdsgruppen I Kildegården fremhæves det, at medarbejderne har fået en ny tilgang til de forældre, der har børn i projektet. I arbejdsgruppen blev dette udtrykt på følgende måde: Jeg tror, vi har rykket grænsen for hvad man som daginstitution eller skole kan arbejde med i forhold til forældrene indenfor normalområdet Vi kan håndtere rummeligheden. Vi har nogle handlinger til det Medlem af arbejdsgruppen Ingen i arbejdsgruppen har oplevet, at få dårlige tilbagemeldinger, og oplever udelukkende positive effekter på børnenes adfærd. Familieklassen I det følgende præsenteres et udsnit af de udsagn om Familieklassen, der blev givet under interviewene. Ifølge projektmedarbejdernes opfattelse har projektet haft stor effekt. For nogle forældre har det åbnet øjnene for deres børns behov og interesser. Dette bekræftes i høj grad af forældrene. Det er naturligvis vanskeligere at vurdere børnenes holdning til projektet, da de er mindre reflekterede og formulerende, men det er evaluators overbevisning, at de var meget positive og tilfredse med projektet, hvilket også ses af følgende kommentarer om projektet: Det har været meget fint Vi laver lektier sammen med vores forældre det er rart at mine forældre er med Jeg kan godt lide at være i Familieklassen så kan jeg også se min far mere. De er nemlig skilt Jeg følte mig lidt blødere, men ikke på den dumme måde. Jeg er totalt ændret 14

15 Børn fra Familieklassen På spørgsmålet om hvad der havde været skyld i den sidste drengs ændring svarede han: Jeg holdt mig til de gode karakterer Der er en ting jeg hader ved karaktererne. Det er at få dårlige tal Barn fra Familieklassen På spørgsmålet om de kunne nævne hvilke mål, de havde, svarede et af børnene: Få et bedre temperament, at arbejde selvstændigt i 20 minutter Barn fra Familieklassen På spørgsmålet om hun så havde fået et bedre temperament svarede pigen: Naaah mit temperament er kun på 1 eller 2 Barn fra Familieklassen Det er derved tydeligt, at børnene virkede meget interesserede i karaktererne, og at de har en tydelig fornemmelse af, at karaktererne har en stor betydning for dem. Derudover havde børnene en del kommentarer til, hvad de havde lært ved at være i Familieklassen. At tælle til 10 eller 47, når jeg er blevet sur At man ikke må slå. Det er jeg blevet bedre til, og det er rart Det er klogt at stikke af, når man er vred Jeg har lært, at man skal ikke slå og man skal ikke sparke, når man er sur. Det har min mor lært mig Jeg er også blevet bedre til matematik Inden jeg kom i Familieklassen kunne jeg ikke styre mit temperament, men det er jeg blevet meget bedre til nu Børn fra Familieklassen Børnenes blev spurgt til hvad de synes om lærerne i Familieklassen. De er gode De er super De er lidt mærkelige Børn fra Familieklassen Jeg spurgte børnene hvilken karakter, de ville give lærerne i Familieklassen, og de gav dem alle sammen 4 (hvilket er den højeste karakter, der kan gives). I forbindelse med interviewet var børnene meget søde ved hinanden. De bød bl.a. hinanden på de kiks, der var på bordet under interviewet. Det var tydeligt, at de kendte hinanden godt, selvom de var på forskellige alderstrin. Da jeg interviewede forældrene spurgte jeg dem ligeledes, hvilken karakter de ville give projektet. De gav alle projektet 4 og 4+. Forældrene var alle meget positive overfor projektet, og ønskede, at mange flere skoler havde lignende tilbud. Overordnet set er det et vildt godt projekt Jeg har kun rosende ord til projektet, og kan kun anbefale det Meget ros til Helle og Helge. De gider det virkelig. De kæmper for det Det er et godt projekt til børn og voksne. Børnene er mere trygge, når de har os 15

16 Kommunikationen mellem mig og min datter er blevet meget anderledes. Det er blevet meget mere roligt Vi laver meget mere lektier med vores børn efter projektet. Meget mere Jeg bad om at han [hendes søn] blev forlænget, og det blev han Efter sommerferien er han blevet en rigtig gulddreng Jeg har opdaget mange ting omkring min datter ved at være med i Familieklassen, og hun har opdaget meget ved mig Hun er blevet meget bedre til at lege med kammerater Forældre til barn i Familieklassen Dette bakkes op af lærerne på Kildemarksskolen, som har haft børn i Familieklassen Et godt projekt fordi forældrene tager ansvar. Rigtigt positivt Godt projekt forældrene tager ansvar, kommer på banen, får råd, støtte, vejledning, sparring med andre forældre Godt Indenfor skolens regi med stadig tilknytning til klassen Forældrene kunne ikke forstå det jeg sagde. I Familieklassen fik de indsigt i hvordan deres eget barn fungerede Der har været styr på tingene, mål, midtvejsevaluering og slutevaluering Lærere på Kildemarksskolen Lærerne var alle enige om, at projektet havde en positiv effekt. Selv i et tilfælde med et barn, der ikke oplevedes som egnet til projektet var der er en positiv effekt, fordi det vurderedes, at moren fik noget ud af det. Lærerne var dog generelt bekymrede for, hvor lang tid effekten ville vare ved. En lærer har desuden oplevet, at en dreng har haft de samme mål i meget lang tid, og undrer sig over hvor tit, der skal justeres på målene. Han vidste ikke hvor tit eller hvordan, der bliver ændret i målene. Mange af lærerne ville meget gerne have mere sparring med projektmedarbejderne, for at få mere viden om børnene. Det drejer sig om spørgsmål som de følgende Hvad sker der ovre i Familieklassen? Hvad ser I [projektmedarbejderne]? Jeg har manglet sparring med dem Lærer på Kildemarksskolen Lærerne ønsker generelt mere information Jeg tror det kunne blive bedre hvis de havde mere tid. Især til planlægningsfasen og til tilbagemeldinger og koordinering med os andre lærere Jeg kunne godt bruge, hvis Helle og Helge havde mulighed for mere dialog og tilbagemeldinger i forhold til projektet Jeg har oplevet, at jeg har informeret projektmedarbejderne meget, hvor jeg ikke synes de har meldt lige så meget tilbage. Jeg ville gerne have mere at vide, så vi kan bruge det positivt. Det er som om der er en mur Lærere på Kildemarksskolen I forhold til forældrene har en lærer følgende kommentar Jeg fik en positiv relation til forældrene og det var positivt, selvom det ikke er målet for Familieklassen Lærere på Kildemarksskolen Eftersom læreren ikke mener, at det er et mål for projektet at skabe en positiv relation mellem læreren og forældrene, tyder det på, at læreren ikke har været informeret godt nok om projektet. Med hensyn til information udtrykte flere forældre også, at det ville være rart med mere information, da de skulle tage stilling til, hvorvidt de ville være med i tilbuddet. De ville gerne have haft en kort 16

17 beskrivelse af hvordan en hverdag i Familieklassen ser ud, og ønskede svar på følgende spørgsmål: Hvad sker der i klassen? Hvad skal vi lave dernede? Hvad skal vi forklare for børnene at vi skal lave dernede? Forældrene sagde, at de tidligere havde snakket med projektmedarbejderne i Familieklassen om at skrive om deres indledende bekymringer om - og erfaringer med projektet ned, så det kunne være en tryghed for kommende forældre i projektet. De var dog alle utroligt glade for, at det var et tilbud, de kunne komme med i hurtigt. Jeg blev kontaktet af min søns børnehaveklasselærer. Jeg havde læst om projektet, og jeg havde tænkt, at det var et godt projekt. Men jeg blev meget overrasket, for jeg havde ikke tænkt, at det kunne være et projekt til min egen søn. For det har jo noget med problembørn at gøre Forældre til barn i Familieklassen Flere nævnte, at deres børn var skrevet op til skolepsykologen, men at der var en ventetid på mindst tre måneder, og bl.a. derfor var de glade for, at de kunne komme i gang med projektet så hurtigt. Flere af dem udtrykte også, at de havde betænkeligheder ved psykologer. Jeg kan virkelig ikke lide psykologer De er lærere [i projektet] og det er vigtigt I Familieklassen kan man løse problemer her og nu hos en psykolog går der lang tid Jeg håber virkeligt, det bliver udbredt... Andre steder er det enten-eller. Enten er der almindelig skole eller også er der specialklasse. Her kan du få hjælp og stadig være i den almindelige skole Forældre til børn i Familieklassen Det er tydeligt, at ideen om nærhed og tilgængelighed er vigtigt for effekten af Familieklassen. Dette ses også i den følgende kommentar: Det er vigtigt, at Familieklassen ligger på skolen Medlem af arbejdsgruppen Fra forældre og børn er der dog et ønske om, at dagens afsluttende runde i Familieklassen gøres kortere. Runden er kedelig Barn fra Familieklassen En halv time er for lang tid at sidde ned Forældre til barn i Familieklassen Evalueringen er for lang for børnene Det må være hårdt for børnene at skulle lytte i minutter Jeg synes det er for længe Lærer fra Kildemarksskolen Desuden foreslår både nogle forældre og samarbejdspartnere i skolen, at midtvejsevalueringen og evalueringen af eleven i Familieklassen gøres kortere, og at der evt. er en del af evalueringen, hvor eleven ikke er med. Nogle lærere var bekymrede for, at det kunne føles lidt overvældende for et barn at få så meget feedback om dem selv. Projektmedarbejderne i Familieklassen var desuden optaget af, at nogle lærere ikke leverer børn til projektet. De var nysgerrige på om det var modvilje mod projektet, modvilje mod den ekstra arbejdsopgave, der ligger i at have et barn i projektet, eller manglende synlighed og viden om projektet. Lærerne gav udtryk for, at det primært var den manglende synlighed, og dernæst også det ekstra arbejde, der er forbundet med at have et barn knyttet til projektet. Der var ikke nogle lærere, der udtrykte modvilje mod Familieklassen. Familieinstitutionen I det følgende præsenteres et udsnit af de udsagn om Familieinstitutionen, der blev givet under interviewene. 17

18 Ligesom det var tilfældet for Familieklassen er det projektmedarbejdernes opfattelse, at projektet har haft stor effekt. Det er deres opfattelse, at for nogle forældre har det åbnet øjnene for deres børns behov og interesser. Denne opfattelse deles af de interviewede forældrene til de børn, der har deltaget. Dette ses i de følgende citater fra forældrene: Det er et godt projekt man er sammen med barnet på en anden måde du kommer meget tættere på dit barn Det har været godt med samarbejdet med andre forældre. Man bliver bekræftet jeg er ikke alene Vi har jo nogle børn med noget ild i rumpen Jeg har lært noget om mig selv Tidligere skulle jeg bare bestemme, og hun [barnet] skulle bare makke ret Nu kan jeg bevare roen og ikke komme ned på deres måde at opføre sig på. Jeg blev overrasket over de ting han gad. For eksempel gad han at tegne Jeg har fået et meget bedre barn Så det har været godt for både mor og datter Det har også været hårdt. Følelsesmæssigt har det været hårdt Man tænker: Gud han er fire år nu, og har jeg så gjort det så meget forkert i alle de år Jeg tænker meget over, hvad jeg gør med mit barn Man skal ikke tærske langhalm på konflikterne, de skal bare overstås, så man kan komme videre Jeg har fået øjnene op for meget Forældre til barn fra Familieinstitutionen Pædagogerne i Pilegården og Kildegården, der havde børn knyttet til Familieinstitutionen, støttede disse kommentarer: Familieinstitutionen har haft en stor effekt Jeg har set en klar forandring i barnets væremåde Forældrene er blevet mere opmærksomme på hvad de kan gøre for barnet Børnene kan se, at forældrene og institutionen kan arbejde sammen Jeg håber det [Familieinstitutionen] fortsætter Pædagoger i Pilegården og Kildegården Pædagogerne i Kildegården havde desuden haft glæde af, at arbejde i nærheden af de ansatte i projektet. De havde brugt dem til sparring og samtaler, og havde lært af at se dem arbejde med forældrene til samtalerne. De [de ansatte i Familieinstitutionen] er meget til rådighed. De kommer med gode redskaber. De er gode til at få forældrene til at åbne op Vi snakker sammen med forældrene på en helt anden måde Pædagoger i Kildegården Begge de interviewede børn havde følgende kommentar til spørgsmålet: Hvordan har det været at være i Familieinstitutionen? Okay det er sjovt at lege deroppe Barn fra Familieinstitutionen Det bedste havde været følgende: Lave bål Vi fik is og bananer Mor synes det var godt det er dejligt at have mor med Barn fra Familieinstitutionen 18

19 Børnenes havde en tydelig opmærksomhed på de smileys, de havde fået som led i arbejdet med dem. De tegnede de forskellige smileys for mig, og beskrev hvad der skal til for at få dem. Man skal f.eks. sparke og slå hvis man skal have en smiley, der ikke er glad, og for at få en glad smiley, skal man opføre sig ordentligt. Børnene sagde, at det var sjovt at få smileys. Begge de interviewede børn gav projektet 4 (som er udtryk for den bedste smiley der gives). På spørgsmålet om hvordan det har været efter de er stoppet, svarede det ene af børnene: Nogle gange savner jeg det Barn fra Familieinstitutionen Den ene af børnene synes, at det værste havde været, at mor råbte af os, fordi de lavede ballade. På mit spørgsmål til hvad pædagogerne foretog sig på det tidspunkt, sagde barnet, at de ikke gjorde noget. Det er helt i overensstemmelse med hvordan pædagogerne beskriver deres rolle, og ligeledes i overensstemmelse med hvordan forældrene har oplevet pædagogernes rolle. Forældrene har beskrevet pædagogerne og deres rolle på følgende måde: De er betragtere de blander sig ikke unødigt De gav en opgave, og så var det op til os at lave opgaven, og det var rart... Det er jo vores børn, og de tager dem jo ikke med hjem til aftensmad Forældre til barn i Familieinstitutionen Der er dog også en udfordring for projektet i forhold til tilknytningen til henholdsvis Pilegården og Kildegården. Alle de forældre, der kom fra Pilegården, som blev interviewet, var enige om, at der havde været stor udskiftning i personalegruppen, og havde en oplevelse af, at der ikke var tid til at følge op på projektet. Ifølge både forældre og projektmedarbejderne er der flere årsager til dette. Dels foregår projektet på Kildegården og får derved en stor synlighed for personalet dér, og dels er den pædagog, der kommer fra Pilegården, og som er projektmedarbejder i projektet, tilknyttet vuggestuen i Pilegården. Vuggestuebørnene er imidlertid ikke med i projektet, og pædagogen har derfor ikke et dagligt samarbejde med de forældre og pædagoger, der har børn i projektet. Den ansatte i Familieinstitutionen, der kommer fra Pilegården oplever, at hun som primærpædagog for børnene og deres forældre og som samarbejdspartner for sine kollegaer på stuen, har de samme opgaver, som hvis hun var i Pilegården 5 dage om ugen (i stedet for de 3 dage hun er der på grund af arbejdet i Familieinstitutionen). Hun oplever derved, at hun ikke kan fungere som bindeled mellem Pilegården og Familieinstitutionen. Hun oplever desuden, at institutionen belastes meget af, at hun er væk. Denne opfattelse bekræftes af de forældre, der har børn i Pilegården. De oplevede ikke, at deres børns kontaktpædagoger bakkede tilstrækkeligt op om de mål, der blev lavet for barnet. Forældrene vurderede, at projektet ikke har opnået den opbakning, den synlighed og den effekt, som det ellers var muligt i Pilegården. En af de ansatte i Pilegården havde denne kommentar til projektet: Det var usynligt og uklart hvad værdien af mit arbejde i projektet og hvad værdien for mig i forhold til børnene var Jeg har haft brug for mere feedback og dialog med de ansatte i Familieinstitutionen Pædagog i Pilegården Effekten af den synlighed som projektet har i Kildegården, er tydelig i de følgende citater: Vi har fået et nærmere samarbejde med Kildegården De havde virkeligt taget det her til sig Effekten er, at vi stadig har et utroligt godt samarbejde Forældre til barn i Familieinstitutionen Forældrene til børn der går i Kildegården så dog også en ulempe ved, at projektet foregik på Kildegården, eftersom deres børn jo gik der i forvejen, og det var vanskeligt for dem at skille aktiviteterne ad i forhold til de øvrige børn dernede. Forældrene til børnene i projektet fra Kildegården ville derfor have foretrukket, at projektet var et selvstændigt sted. Arbejdsgruppen var også meget opmærksomme på denne problematik, der både vedrører synlighed, opbakning og de fysiske rammers muligheder og begrænsninger, og har forsøgt at løse problemet så godt, som det var muligt for dem. Det er derved tydeligt, at der både er fordele og ulemper ved alle placeringer, og at der ikke er en nem løsning på dette. Alle pædagoger på Kildegården og Pilegården var desuden enige om, at det var svært at nå at skrive børnenes karakterer ned. De fremhævede, at det var afgørende, at de fik en klar fornemmelse af, hvad karaktererne skulle bruges til, så de kunne tage større ejerskab på at skrive karaktererne ned i skemaerne. De havde også et ønske om at blive bedre klædt på til at tage den samtale med forældrene, hvor de skulle tilbyde dem at deltage i projektet. I den forbindelse kunne pædagogerne 19

20 ønske at projektet havde en større synlighed, så det var afdramatiseret for forældrene. Pædagogerne fremhævede dog, at de havde fået god information om projektet i starten, men ønskede både udvidet undervisning om den vanskelige samtale med forældre, og løbende information om projektet til nye ansatte i institutionerne. En forælder havde et ønske om at tage på ture sammen i Familieinstitutionen. Hun mente, at det ville vise børnene og nogle af deres vanskeligheder tydeligere, så de også havde dette at arbejde med i projektet. Dette er et interessant ønske, og en tillidserklæring til projektet, men det skal naturligvis overvejes, om det er indenfor projektets arbejdsområde, eller om det i stedet vedrører egentlig familiebehandling. Den samme forælder havde desuden ønske om, at der var flere drengeaktiviteter. Hun beskrev, at hun havde en stille pige, som godt kunne de fleste af de aktiviteter, der blev lavet i Familieinstitutionen uden at have problematisk adfærd. 20